Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold - bevisførelse

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold - bevisførelse

J.nr. 24-1626

En kvinde (klager), som er af anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med kommunens sagsbehandling og en sagsbehandlers udtalelser.

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke tage stilling til det materielle indhold i kommunens afgørelser, da afgørelserne vedrørte anvendelse og fortolkning af andre regler.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Kvinden fik derfor ikke medhold i den del af klagen, der handlede om kommunens sagsbehandling.

Der var tvivl om det nærmere indhold af samtalerne mellem kvinden og sagsbehandleren, herunder, om der som påstået af kvinden, blev fremsat racistiske udtalelser.

Nævnet vurderede, at dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle den del af klagen, der handlede om sagsbehandlerens udtalelser.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede kommunes sagsbehandling samt udtalelser fra en af indklagedes sagsbehandlere.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med sagsbehandlingen af klagers sag.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der handler om påståede racistiske udtalelser fra en af indklagedes sagsbehandlere, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af race og etnisk oprindelse i den forbindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 2. juni 2023 flyttede klager, som er anden etnisk oprindelse end dansk, fra kommune X til den indklagede kommune.

Den 8. juni 2023 kontaktede klager indklagede for at søge om enkeltydelse og kontanthjælp.

Af indklagedes notat fra samtalen fremgår bl.a.

”Hun vil søge indskud udover HTF da hun ikke har råd til det.

Har lånt penge til indskud og skrevet under på lejekontrakt.

Jeg forklarer at når hun allerede har skrevet under har hun påtaget sig udgiften og når hun har lån pengene et andet sted kan hun heller ikke søge det.

Hun regner med hun kan få særlig støtte fordi hun altid har fået det i [kommune X],

Jeg forklarer at vi vurderer hendes økonomi.

Hun fortæller den nye husleje er 7.500 kr., jeg siger det er en meget høj leje for en enlig på kontanthjælp, og vi henviser til en billigere bolig, så det vil ikke være noget hun kan få for altid.

”

Den 14. juni 2023 anmodede indklagede om oplysninger om klager fra kommune X.

Af indklagedes mail fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser at I har set bort fra værdien af den bil som hun står som ejer af.

Hvis det er korrekt, må I gerne sende dokumentation for dette.

”

Indklagede sendte også et parthøringsbrev til klager, hvori indklagede anmodede klager om at oplyse værdien af sin bil.

Samme dag gav indklagede klager afslag på klagers ansøgning om overlevelseshjælp.

Af begrundelsen for afslaget fremgår bl.a.

”Det er en betingelse for at kunne få økonomisk hjælp, at der bl.a. er tale om rimeligt begrundede enkeltudgifter.

I dette tilfælde er der ikke tale om en rimelig begrundet enkeltudgift, da du den 31. maj 2023 har modtaget din ydelse fra [kommune X] som du skal leve for i juni 2023.

Du har derfor ikke haft en periode uden indtægt vi ligger derfor vægt på, at der ikke er tale om en rimelig begrundet enkeltudgift.

Derudover fremgår det af dine kontoudtog at du den 9. juni 2023 bruger 1.037 kr. i Ikea og den 8. juni 2023 bruger du 819,75 kr. i Bauhaus.

Disse penge skulle du have brugt til din forsørgelse, da forsørgelse altid går forud for alt andet.

”

Den 15. juni 2023 havde klager og indklagede telefonisk kontakt.

Af indklagedes journalnotater fra samtalerne fremgår bl.a.

”15-06-2023

11:56

[Klager] har d.d. ringet til os vedr.

dokumentation for værdien af hendes bil.

Hun oplyser at det er hendes fars bil, og at han har afholdt udgifterne for bilen, men ikke officielt ville være ansvarlig for udgifterne.

Jeg oplyser at hun er velkommen til at sende dokumentation på dette men at det ikke er en garanti for afgørelsen omkring HTF.

[Klager] er frustreret over at vi betragter bilen som hendes formue.

Jeg oplyser gentagne gange at den er hendes bil idet den er indregistreret i hendes navn.

[Klager] fortæller igen at [kommune X] har set bort fra bilens værdi.

Hun oplyser også at [kommune X] har vejledt hende til at få bilen om-registreret til fars navn, hvilket hun og faderen har valgt ikke at gøre.

Jeg oplyser [klager] at jeg har anmodet om sagsakterne fra dem (tidligere kommune) da vi gerne vil vide hvorfor de har valgt at se bort fra bilens værdi.

[Klager] oplyser at de nu vil lave ejerskifte og at både motorkontor og forsikringsselskabet har meddelt at dette ikke er noget problem.

Jeg oplyser at vi kan betragte det som bortgivelse af formue såfremt dette sker.

[Klager] oplyses videre at hun skal indsende al dokumentation, herunder en vurdering af bilen, før vi kan vurdere og afgøre sagen.

15-06-2023

13:38

…

Hun fortæller at bilen er vurderet til 22.500 og at hun indsender dokumentation for dette.

Vi snakker igen om at [kommune X] har valgt at se bort fra bilen, hvilket jeg har anmodet om en redegørelse for.

Jeg fortæller at det er en vurderingssag og at det ikke er sikkert at vi vurderer på samme måde.

Jeg aftaler med [klager] at hun hører fra os når sagen er vurderet og afgjort.

”

Den 16. juni 2023 svarede klager på indklagedes partshøringsbrev.

Klager sendte i den forbindelse en mail fra sin far, hvori faren oplyste, at faren var ejer af bilen, og at klager kun lånte den og ikke måtte sælge den.

Klager sendte også en vurdering af bilen fra en bilforhandler, som havde vurderet bilen til en værdi af cirka 22.500 kr.

Den 19. juni 2023 modtog indklagede sagsakter fra kommune X.

Af indklagedes notat herom fremgår bl.a.

”Jeg modtager sagsakter fra [kommune X] d.d., dog ikke som anmodet en redegørelse for at de har valgt at se bort fra værdien af [klagers] bil.

da hun ansøgte om forsørgelse hos dem.

Forklaringen er at [klager] kom i praktik og job, hvor hun brugte bilen til transport.

”

Den 23. juni 2023 havde klager telefonisk kontakt med indklagede.

Af indklagedes notat fremgår bl.a.

”Jeg informerer [klager] at jeg giver et afslag på kontanthjælp da hun har en bil til værdi af 22.500.

Hun spurgte derefter hvilke muligheder der var for ydelse hvis bilen stod i hendes fars navn, da han er den egentlige ejer af bilen.

Jeg forklarer en tydeligt frustreret [klager] at jeg kan bevilge kontanthjælp mod tilbagebetaling, da hun vil have bortgivet formue på de 22.500 bilen er værd minus 10.000, altså 12.500.

Jeg informerer [klager] at tilbagebetalingen først sker når hun ikke længere er på hjælp til forsørgelse.

[Klager] ønsker at tale med afdelingsleder og vil klage over undertegnede.

Efter længere tids samtale fortæller [klager] at hun vil om-registrere bilen til fars navn og jeg siger at så træffer jeg afgørelse om tilbagebetaling for de 12.500.

[Klager] bliver lidt beroliget og vi aftaler at jeg kigger på engangsydelse samt særlig støtte også i dag.

”

Samme dag traf indklagedes afgørelse om delvis bevilling af hjælp til forsørgelse.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Vi har truffet afgørelse om, at du fra 01.06.2023 - 12.07.23 er berettiget til kontanthjælp mod tilbagebetaling, da vi har vurderet at du har en formue på 12.500 kr.

…

Du vil derfor fra den 13.07.23 modtage kontanthjælpen uden tilbagebetaling.

”

Den 26. juni 2023 traf indklagede afgørelse om delvis bevilling af særlig støtte.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Vi vurderer, at du er berettiget til særlig støtte for juni måned for din nuværende bolig.

Derefter har vi vurderet, at du er berettiget til særlig støtte på baggrund af beregning for en rimelig og billigere bolig.

Dog overstiger denne boligs udgifter ikke dit grænsebeløb.

Begrundelse for afgørelsen

Hvorfor får du bevilliget særlig støtte til din nuværende bolig?

Da du har søgt om særlig støtte den 09.06.2023 og der ikke er nogen konkret rimelig billigere bolig ledig før den 01.07.2023, er du berettiget til særlig støtte for juni måned til dine udgifter i din nuværende bolig.

…

Hvorfor ændrer din særlig støtte sig efterfølgende?

Vi har i dag på boligportalen.dk fundet en ledig bolig på [adresse].

…

Den ledige bolig er billigere end din nuværende, og vi vurderer, at den er passende til dig.

Boligen kan tilgås fra juli 2023.

Det betyder, at vi fra den 01.07.2023 vil beregne din særlig støtte ud fra boligudgifterne til den rimelig og billigere bolig.

…

Da boligudgifterne til den rimelig og billigere bolig ikke overstiger dit grænsebeløb, er du ikke berettiget til særlig støtte ud fra beregningen til den rimelig og billigere bolig fra den 01.07.2023.

”

Samme dag havde klager telefoniske samtaler med indklagede.

Af indklagedes notater fremgår bl.a.

”26-06-2023

13:07

Pgl.

ringer d.d. da hun gerne vil have [sagsbehandler A] økonomisk sagsbehandlers efternavn.

Jeg fortæller jeg ikke må udlevere efternavne.

Hun er meget utilfreds med at jeg ikke vil oplyse det.

Jeg oplyser at vi kun har en i afdelingen som hedder [sagsbehandler A].

Hun er informeret om at [sagsbehandler A] ringer til hende i dag.

Hun fortæller at hun ikke kan blive ved med at vente.

Hun spørger efter vores afdelingsleder [afdelingsleder] og vil have efternavn, mail og tlf.

Jeg fortæller at vores leder holder ferie og er tilbage mandag og at jeg kan lægge besked.

…

Hun er ikke tilfreds og vil kontakte kommunens øverste chef.

Hun fortæller at hun godt forstår [sagsbehandler A] ikke har ringet tilbage, da hun må have fortrudt det hun har gjort.

Jeg oplyser at [sagsbehandler A] ringer som aftalt d.d. og FK ringer til hende d.d.

26-06-2023

13:34

Jeg ringer tilbage til [klager] d.d. efter hun har lagt 2 beskeder og efter aftale i fredags.

[Klager] kan ikke forstå at kontanthjælpen er bevilget indtil 12.07.23 mod tilbagebetaling, fordi bilen reelt er hendes fars, men har stået i hendes navn, og at det derfor betragtes som uforsvalig økonomi jf. Aktivlovens §93, stk. 1.

Jeg oplyser [klager] §§ og giver udtryk for min forståelse for at det er svært at være i dette system.

Jeg oplyser at jeg har behandlet ansøgningen om særlig støtte og at hun får støtte for perioden 01.06.23-30.06.23.

Derefter har hun mulighed for at flytte i en rimelig billigere bolig, hvorfor vi ikke kan yde særlig støtte pr. 01.07.23.

”

Den 6. juli 2023 blev der afholdt et møde mellem klager, sagsbehandler A og indklagedes afdelingschef.

Af indklagedes notat fra mødet fremgår bl.a.

” Bilen

[Klager] har været anført som ejer af den omtalte bil i sagen.

Bilen er i dag om registreret til hendes far.

Da borger boede i [kommune X], havde [kommune X] godtaget bilen, idet [klager] havde brug for den for ifb.

med en virksomhedspraktik.

[Kommune X] har bekræftet dette fakta overfor [indklagede] i en telefonsamtale jf. notat i sagen.

Genvurdering

Borger oplyser, at hun ønsker sagen genvurderet.

Det aftales, at sagen går til genvurdering hos jurist.

Mødet

Borger oplyser, at hun har været meget utilfreds med håndteringen af sagen, idet hun ikke mener, at det er de korrekte paragraffer i loven, som er anvendt til afgørelse i sagen.

Borger er ked af det, og udtaler at hun har været tæt på at politianmelde sagen.

Borger oplyser deslige, at hun ønsker alle optagelser af samtalerne.

Afdelingsleder informerer, at [indklagede] ikke optager samtaler uden samtykke.

Borger mener ikke det er korrekt, og udtaler at hun vil bede om en dommerkendelse.

Borger udtaler at hun ikke er tilfreds med hendes økonomiske sagsbehandler, idet hun er overbevist om, at sagen ikke er afgjort baseret på de korrekte paragraffer i loven.

Kontakt

Det aftales, at mundtlig kommunikation fremadrettet sker imellem borger og afdelingsleder.

”

Den 23. august 2023 havde klager telefonisk kontakt med indklagede.

Af indklagedes notater herom fremgår bl.a.

”23-08-2023

09:05

…

Afdelingsleder kontakter borger, idet borger har ringet besked på afdelingslederes telefonsvarer den 22. august.

Borger er meget utilfreds med, at hun får fradrag grundet indtægter i ydelsen d.m., borger mener ikke dette er tilladt, og at afdelingsleder er ansvarlig for at få stoppet.

Afd.

Leder oplyser at Lov om socialpolitik §30 foreskriver modregning af indtægter.

Borger er meget utilfreds, og mener at der er aftalt med kommunen, at der ikke må ændres i ydelsen førend, ankestyrelsen har været inde over.

…

[Klager] føler sig snydt af kommunen.

23-08-2023

10:48

[Navn] fra opkrævningen har d.d. ringet til os vedr.

[Klager] har ringet til Opkrævningen og fortalt de skal stoppe modregningen af hendes løn efter aftale med [afdelingsleder].

Jeg forklarer at det ikke er tilfældet.

Jeg fortæller [afdelingsleder] har talt med hende i dag men det er vedr.

hun har løn der skal modregnes hendes ydelse og det kan Opkrævningen ikke gå ind i.

”

Den 28. august 2023 blev der afholdt et møde mellem klager, en faglig koordinator fra indklagede og afdelingslederen.

Af indklagedes notat fra samtalen fremgår bl.a.

”I drøftelserne omkring tilbagebetaling kravet på kontanthjælp, da vi har truffet afgørelse om og fastholder afgørelsen om at kontanthjælpen skal tilbagebetales, vender [klager] tilbage til undring omkring hvorfor man I [kommune X] ikke har valgt at betragte bilen som formue og vi ikke kan følge deres vurdering.

[Klager] vender tilbage til spørgsmålet om hvorfor vi ikke overholder vores notatpligt.

At hun i telefonen er blevet lovet at hvis hun overdrager bilen i hendes fars navn og stillede sig til rådighed og var aktiv søgende som i [kommune X] var det intet problem.

I samtalen henvises [klager] tilbage til at loven er ufravigelig og at vi skal fortage en nye vurdering af sagen, og at vore vurdering er at hun har bortgivet en formue ved at overdrage bilen tilbage i hendes fars navn.

Efter gennemgang af journaler, ses der at man i [kommune X] har valgt at se bort fra bilen da [klager] var aktiv jobsøgende.

Det har vi i [indklagede] ikke lagt til grund for vores vurdering.

[Klager] er fortsat uforstående og undre over hvorfor man ikke kunne være mere lempling i hendes situation, da hun lige var flyttet hertil og ikke kunne finde arbejde.

Så måtte vi stille arbejde til rådighed, hvis vi havde det som et krav.

[Klager] vender tilbage til genvurdering om særlig støtte, og at der ikke i afgørelsen om særlig støtte fremgår at den er tilbagebetalingspligt, og fastholder at da det ikke er aftalt eller fremgår af afgørelsen skal hun ikke tilbagebetale det beløb.

Der aftales at [faglig koordinator] undersøger med opkrævning og Udbetaling Danmark ift oplysninger om tilbagebetaling af særlig støtte.

Derudover aftales at det er taget til efterretning ift.

notatpligten og jeg vender tilbage hurtigst muligt ift.

sagenom særlig støtte

Derudover aftales der at [klager] fremsender en klage med de punkter hun ønsker at klage over, både ift sagsbehandlingen og genvurderingerne.

Når denne klage er modtaget, tages punkterne med i genvurderingerne inden de fremsendes både til [klager] og Ankestyrelsen.

”

Den 10. september 2023 sendte klager en klage til Ankestyrelsen over indklagedes ydelsesafdeling og sagsbehandler A.

Den 8. november 2023 genvurderede indklagede afgørelsen om særlig støtte af 26. juni 2023.

Indklagede fastholdte afgørelsen om delvis bevilling af særlig støtte.

Den 12. og 16. november 2023 sendte klager to breve til henholdsvis den faglige koordinator og afdelingslederen, hvori klager gav udtryk for, at hun var utilfreds med indklagedes sagsbehandling.

Den 17. november 2023 sendte indklagede klagers sag til Ankestyrelsen.

Den 20. og 24. november 2023 svarede indklagede på klagers henvendelser.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. december 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 400.000 kr. Den 13. december 2023 ændrede klager sin godtgørelsespåstand til 3.000.000 kr.

Den 13. december 2023 traf indklagede afgørelse om at give klager afslag på enkeltydelse til husleje.

Af afgørelsens begrundelse fremgår bl.a.

”Det er blandt andet en betingelse for at kunne få økonomisk hjælp, at der er tale om rimeligt begrundede enkeltudgifter.

Vi vurderer, at der er tale om en forudsigelig udgift.

Det er efter § 81 udgangspunktet, at der kun kan ydes økonomisk hjælp til udgifter, som ikke er forudsigelige.

Vi henviser herom til Ankestyrelsens principmeddelelse 17-14.

Vi har lavet en trangsberegning som viser, at du vil være i trang hver måned og vi har derfor vurderet, at du ikke har råd til at bo i din lejlighed.

Allerede d. 26.06.2023 blev du i forbindelse med en ansøgning om særlig støtte henvist til en rimelig, billigere bolig, som du ikke valgte at flytte i.

Du er derfor på dette tidspunkt blevet vejledt om, at [indklagedes ydelsesafdeling] ikke kunne hjælpe dig med udgifter til en bolig, som du ikke havde råd til at sidde i, og hvor huslejen ville bringe dig i trang måned efter måned.

Dette er stadig gældende.

”

Samme dag sendte indklagede en agterskrivelse til klager.

Af agterskrivelsen fremgår, at indklagede agtede at træffe afgørelse om, at klager skulle tilbagebetale 1.027,21 kr., fordi klager havde modtaget kontanthjælp og samtidig fået udbetalt feriepenge.

Samme dag sendte klager en klage over indklagedes sagsbehandling til indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Klager gør også gældende, at indklagede har udsat klager for racistiske udtalelser.

Indklagedes sagsbehandling

Indklagede har lavet mange fejl i behandlingen af klager og klagers sag.

Klager er ikke født i Danmark, men klager har lige så meget ret til at leve i Danmark og få de samme rettigheder og forpligtelser, som en almindelig dansker.

Klager har boet i Danmark siden, klager var tre år gammel, og klager er opvokset her i landet.

Indklagede har skrevet, at klager har boet i Danmark i to år og været arbejdsløs i to år.

Klager har været arbejdsløs i nogle måneder fra juni til juli og fra den 11. oktober 2023.

Indklagede har også skrevet, at klagers familie er dårlig og ikke en del af det danske samfund.

Klagers far er jurist, klagers afdøde mor var seminarie uddannet, klagers søstre er henholdsvis ingeniør og financial controller.

Klager har selv læst jura og har to bacheloruddannelser i henholdsvis jura og erhvervsjura.

Indklagede har lovet klager, at klager var berettiget til at modtage enkeltydelse.

Indklagede har flere gange sagt, at hvis klager flyttede ud af sin lejlighed, så kunne klager få mere økonomisk hjælp.

Efter klager flyttede ud af sin lejlighed og over i en mindre og billigere lejlighed, ville indklagede ikke hjælpe klager.

Indklagedes arbejde er uansvarligt, utilfredsstillende og uprofessionelt.

Indklagede er på ingen måde gode til deres arbejde.

Indklagede bliver ved med at rette betalingspåkrav mod klager.

Krav, som klager på ingen måde er forpligtet til at betale.

Klager fik ved Ankestyrelsen medhold i, at indklagede havde brugt de forkerte lovbestemmelser til at afgøre klagers sag om tilbagebetaling.

Racistiske udtalelser

Indklagedes sagsbehandler A fremsatte racistiske udtalelser mv. Sagsbehandleren har undladt at journalisere det, som sagsbehandleren sagde og gjorde mod klager.

Klager kan derfor ikke bevise, at sagsbehandleren er kommet med racistiske udtalelser.

Indklagede har også noteret forkerte oplysninger om klager og klagers ophav.

Sagsbehandler A sagde til klager, at klager, klagers familie, klagers religion og klagers etnicitet ikke hører hjemme her i landet og bare skulle ud.

Sagsbehandleren sagde ligeledes, at klagers far er stor kriminel, fordi klager ville overdrage sin bil til sin far, da bilen til at starte med var farens, idet det er faren, der købte bilen Sagsbehandleren sagde, at hvis bilen blev overdraget til faren, ville det være som om, at faren stjal klagers bil.

Indklagede har ikke noteret de udtalelser, som indklagede kom med over for klager.

Klager har derfor ikke mulighed for at bevise sine påstande.

Indklagede skulle have overholdt journalpligten og noteret alt, hvad indklagede fortalte klager.

Indklagede udsatte klager for racistiske udtalelser af meget grove træk.

Sagsbehandler A sagde, at klager ikke hører hjemme i Danmark, at der ikke er plads til ”mohammedaner”, og at klager ikke skal komme og nasse på Danmark, systemet og retssamfundet.

Sagsbehandleren sagde også, at klagers far var storkriminel og tyv, fordi klager overgav sin bil til sin far, samt at klagers familie var kriminelle.

Endeligt sagde sagsbehandleren, at klager skulle ud af landet omgående og tage tilbage til der, hvor klager kom fra, fordi der ikke var plads til klager og klagers familie her i landet.

Det er korrekt, at indklagedes sagsbehandlere arbejder i et storrumskontor.

Alt blev overhørt, og klager kunne også høre, at der i baggrunden blev sagt, at sagsbehandler A ikke måtte sige det, som sagsbehandleren sagde til klager, at sagsbehandleren refererede til forkerte paragraffer og love, og at klager havde godt af, at der blev sagt racistiske udtalelser til hende.

Til klagers første samtale med sagsbehandler A og sagsbehandlerens chef sagde sagsbehandleren, at klager skulle bære over med sagsbehandleren, fordi sagsbehandleren var ny.

Klager spurgte sagsbehandleren, om sagsbehandleren var uddannet socialrådgiver, hvortil sagsbehandleren svarede nej.

Sagsbehandleren var ufaglært, for som faglært sagsbehandler ved man, at man har journalpligt, og at dette også gælder det, man selv siger.

Derudover ved man som sagsbehandler godt, at man ikke skal sige racistiske ting under samtalen.

Sagsbehandleren ved godt, at sagsbehandleren har fejlet, men sagsbehandleren taler desværre ikke sandt.

Indklagede gør gældende, at der intet bevis eller dokumentation er for nogen af de af klager fremsatte påstande, herunder hverken om indklagedes professionelle ageren eller om enkelte medarbejderes racistiske eller på anden måde krænkende udtalelser.

Indklagedes sagsbehandling

Indklagede genvurderede den 8. november 2023 afgørelsen af 23. juni 2023 om kontanthjælp.

Indklagede fastholdte, at kontanthjælpen skulle ydes mod tilbagebetaling, idet klager havde bortgivet et formuegode i form af en bil til sin far, kort før klager ansøgte om hjælp til forsørgelse.

Indklagede indsendte genvurderingen og sagens materiale til Ankestyrelsen den 8. november 2023.

Indklagede har alene oplyst klager om de økonomiske konsekvenser ved en overdragelse af bilen til klagers far, nemlig at den ville blive anset for bortgivelse af et formuegode, kort før klager fik behov for hjælp til forsørgelse, hvilket indklagede anså for uforsvarlig økonomi.

Indklagede kan i øvrigt bemærke, at Ankestyrelsen i sin afgørelse af 13. september 2024 vurderede, at klager havde udvist uforsvarlig økonomi ved at overføre registrering af bilen til klagers far.

Ankestyrelsen vurderede, at den uforsvarlige økonomi medførte, at klager havde behov for hjælp i perioden fra den 1. juni til den 12. juli 2023.

Ankestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at der ikke var dokumentation for, at indklagede havde fremført usaglige beskyldninger om klager eller klagers familie i forbindelse med omregistrering af bilen.

Klagers bemærkninger om, at indklagede havde lovet klager økonomisk støtte, hvis hun flyttede, og at indklagede efterfølgende ikke ville give klager denne støtte, er i det væsentligste enslydende med den klage, som klager allerede har fået behandlet i Ankestyrelsen.

Indklagede vejleder aldrig borgere om deres boligforhold, idet det ikke er i overensstemmelse med gældende ret.

Det giver således ikke automatisk ret til ydelser fra kommunen, at man flytter til en anden billigere bolig.

Det er imidlertid et led i beregningen af den særlige støtte, som kan bevilges efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik § 34, om der kan skaffes en rimelig og billigere bolig.

Indklagede har således vejledt klager om, at hun alene kunne få særlig støtte svarende til udgiften til en rimelig, billigere bolig, men har aldrig lovet klager nogle konkrete ydelser, hvis hun valgte at flytte.

Indklagede har ikke som kommune nogen adkomst til at bede en borger om at flytte, men kan alene træffe afgørelser om berettigelse til ydelse i forbindelse med en ansøgning fra borgeren og med udgangspunkt i vedkommendes til enhver tid værende situation.

Det er korrekt, at klager har de samme rettigheder og pligter, som enhver anden borger i kommunen, og at indklagede naturligvis arbejder efter det ligebehandlingsprincip, som er almindeligt gældende i forvaltningsretten.

Det har derfor ikke været af betydning for behandlingen af klagers sag, hvilket ophav eller etnisk herkomst hun har.

Som nævnt har indklagede ikke forholdt sig til, hvorvidt klager skulle have overdraget en bil til sin far, men har alene vejledt om og efterfølgende truffet afgørelse om de konsekvenser, som det havde for hendes mulighed for hjælp til forsørgelse.

Sagen i Ankestyrelsen er ikke relevant for den nærværende klage, idet der naturligvis altid er klageadgang, og da den afgørelse af 24. september 2024, som klager har refereret til alene omhandler tidspunktet for indklagedes vejledning og på alle andre områder gav indklagede medhold.

Det er i øvrigt indklagedes opfattelse, at klager er blevet kontaktet og hjulpet i rimeligt og forventeligt omfang af både sagsbehandlerne i indklagede ydelseskontor og den områdechef, som kontakten senere blev aftalt at skulle foregå igennem.

Racistiske udtalelser

Indklagede skal som kommune skrive notat om væsentlige oplysninger, som fremkommer under samtaler med enhver borger, som har en sag i kommunen.

Indklagede har således også i klages sag noteret de ting, som hun undervejs har oplyst, og som er af betydning for sagen.

Indklagede kan af indklagedes sagssystem se, at det er korrekt, at blandt andre sagsbehandler A har behandlet klagers sag.

Der er imidlertid intet sted i sagen holdepunkter for at antage, at sagsbehandler A eller andre af kommunens medarbejdere skulle have udtalt sig som påstået af klager.

Det må forudsættes, at indklagede som kommune overholder notatpligten og gør notat om indholdet af indklagedes samtaler med borgerne, og at udtalelser som de af klager påståede ville fremgå af disse notater.

Der er intet sted i sagen noget, der indikerer, at indklagedes sagsbehandlere skulle have fremsat racistiske udtalelser over for klager.

Medarbejderne i indklagedes ydelsesafdeling er placeret i storrumskontorer, hvorfor sådanne i øvrigt helt uacceptable udtalelser, naturligvis ville have været bemærket af én eller flere kolleger eller ledere.

Indklagede sikrer, at man under telefonsamtaler ikke kan overhøre samtaler, som foregår i baggrunden.

Dette ville være et brud på datasikkerheden og kunne give samtalepartneren fortrolige oplysninger om andre borgere.

Til det anførte om, at personer i baggrunden skulle have bedt sagsbehandler A undlade at udtale sig racistisk samt have rettet sagsbehandleren i sin brug af lovgivningen, bemærker indklagede, at det ikke vil være i tråd med indklagedes mission om styrket borgerkontakt, hvis sagsbehandlere på den påståede måde afbrød og rettede hinanden under telefonsamtaler.

Indklagede kan ikke genkende klagers udlægning af, at indklagedes ansatte skulle have løjet om sagens faktiske forhold eller om, hvad der under sagsforløbet er blevet sagt til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Indklagedes sagsbehandling

Klager har gjort gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Klager har til støtte herfor anført, at indklagede har begået fejl under sagsbehandlingen.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen må afvises.

Ligebehandlingsnævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

Det vil i almindelighed indebære, at klager af den nævnte karakter kun kan behandles af Ligebehandlingsnævnet i det omfang, de (også) kan forstås som klager over myndighedsudøvelsen i forhold til klageren.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler.

Nævnet vurderer, at indklagedes afgørelser, herunder afgørelserne om særlig støtte og enkeltydelser, vedrører anvendelse og fortolkning af andre regler.

Nævnet kan derfor ikke tage stilling til det materielle indhold i indklagedes afgørelser.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Klager får derfor ikke medhold i den del af klagen, der handler om indklagedes sagsbehandling.

Racistiske udtalelser

Klager har gjort gældende, at indklagedes sagsbehandler A fremsatte racistiske udtalelser mv. om klager og klagers familie.

Klager har oplyst, at andre end klager har hørt nogle af udtalelserne.

Indklagede har afvist, at sagsbehandler A skulle have fremsat sådanne udtalelser.

Der er for nævnet tvivl om det nærmere indhold af samtalerne mellem klager og sagsbehandler A, herunder om der som påstået af klager er fremsat racistiske udtalelser.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde