Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 24-46945

En mand (klager), der var diagnosticeret med angst og social angst, klagede over en dagligvarebutik (indklagede).

Manden mente, at dagligvarebutikken havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at dagligvarebutikken den 31. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin servicehund.

Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at manden havde betydelige udfordringer med angst og social angst.

På den baggrund vurderede nævnet, at manden havde godtgjort, at han havde et handicap i

lovens forstand.

Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at manden den 31. marts 2024 blev afvist fra at medbringe sin servicehund hos dagligvarebutikken.

På den baggrund vurderede nævnet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at manden havde et behov for sin servicehund på grund af sit handicap.

Det var herefter dagligvarebutikken som skulle bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Dagligvarebutikken havde ikke fremført bemærkninger til støtte for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede dagligvarebutik den 31. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin servicehund.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 31. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin servicehund.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 22. juli 2024.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 15. oktober 2021, hvoraf fremgår bl.a.

”Har betydelige udfordringer med angst, social angst, psykolog samt bostøtte har anbefalet ham at få en service hund.

Han har svært ved at gå på indkøb samt svært ved at sidde i et klasselokale, tager aktuelt online fag.

Håbet med en servicehund vil være at bedre hans livskvalitet i form at større handlerum, så han kan komme hjemmefra og kunne opholde sig i sociale kontekster.

”

Den 9. maj 2022 modtog klager en afgørelse fra Ankestyrelsen om, at han havde ret til en servicehund som hjælpemiddel.

Den 31. marts 2024 sendte klagers mor en kundehenvendelse til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Min søn var i dag ude for en særdeles ubehagelig oplevelse i [indklagede] i [sted].

Han kommer til butikken med sin psykiatriske servicehund.

Hunden har tydelig blå vest på med påskriften Psykiatrisk Servicehund.

Trods det bliver han nægtet adgang til butikken, med henvisning til at ”hunde ikke må medtages”.

Min søn forsøger at forklare at hunden er en servicehund, og derfor gerne må komme ind, og beder om at få på skrift at han afvises med en servicehund.

Medarbejderen spørger så ”Hvad fejler du, hvorfor har du brug for en Servicehund?

”

…

Det viser sig, at medarbejderen, i stedet for politiet, ringer til sin chef, som forklarer at en servicehund selvfølgelig må komme ind.

Medarbejderen råber nu til min søn at han må komme ind DENNE GANG.

”

Den 2. april 2024 svarede indklagede på kundehenvendelsen fra klagers mor.

Af svaret fremgår bl.a.

”På kædens vegne kan jeg kun lægge mig fladt ned og beklage, at din søn har haft denne oplevelse i en af vores butikker.

Det burde ganske enkelt ikke være sket.

…

Vi har derfor haft fat i salgschefen for butikken, butikschefen og selvfølgelig den pågældende medarbejder.

Medarbejderen har modtaget en mundtlig advarsel og det er blevet indskærpet for både ham og hele butikkens personale, at dette på ingen måde er en opførsel der tolereres i [indklagede].

Derudover, har jeg i dag taget initiativ til, at samtlige butikkers personale bliver ajourført med reglerne for at medbringe servicehunde i butikker og vi håber, at hverken din søn eller andre med servicehunde, kommer til at opleve dette eller noget lignende igen.

”

Den 3. april 2024 modtog klager en besked fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg er lige blevet gjort opmærksom på dit opslag omkring din episode i en af mine butikker.

Først og fremmest vil jeg meget gerne beklage den uheldige og meget dårlige oplevelse, som du har haft i den pågældende butik – både ift.

at problemet overhovedet opstår samt ift.

den efterfølgende behandling af dig.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. april 2024.

Den 22. juli 2024 fremsatte klager en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afvist fra at medbringe sin servicehund hos indklagede.

Klager kan ikke genkende, at medarbejderen tillod, at klager kunne medbringe sin servicehund i butikken.

Hændelsen har haft konsekvenser for klagers psykiske helbred.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har retlig interesse.

Indklagede har været i kontakt med en person via sociale medier, som havde et andet navn end klager.

Medarbejderen stoppede klager, da man som udgangspunkt ikke må have hunde med ind i butikken.

Da medarbejderen fik at vide, at der var tale om en servicehund, havde medarbejderne ringet til sin chef, hvor chefen havde bekræftet, at hvis der var tale om en fører- eller servicehund, skulle hunden have lov at følge med kunden ind i butikken.

Efter samtalen fortalte medarbejderen, at klager kunne komme i butikken med sin servicehund.

Klager blev derfor ikke afvist ved det pågældende besøg.

Hvis Ligebehandlingsnævnet konkluderer, at der er tale om indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, og at klager skal tilkendes en godtgørelse, er indklagede af den opfattelse, at karakteren og alvoren af den skete hændelse bør tages i betragtning ud over sagens faktiske omstændigheder og praksis, da disse parametre taler for, at en eventuel godtgørelse fastsættes til et lavt niveau eller bør bortfalde helt.

Det bør derfor tillægges vægt, at kunden ikke blev afvist med sin servicehund efter, at butiksmedarbejderen kontaktede sin chef, og at indklagede har reageret og undskyldt over for klager i den efterfølgende håndtering af kundeklagen, hvilket klager har kvitteret for.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede har gjort gældende, at klager ikke har retlig interesse i sagen.

Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager har retlig interesse i sagen.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager har betydelige udfordringer med angst og social angst.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han har et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager den 31. marts 2024 blev afvist fra at medbringe sin servicehund hos indklagede.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager har et behov for sin servicehund på grund af sit handicap.

Det forhold, at indklagede efterfølgende tillod klager at medbringe sin servicehund, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er herefter indklagede, som skal bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har ikke fremført bemærkninger til støtte for, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. juli 2024.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse