Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 24-46967

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med svær PTSD og havde behov for en ledsager, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen den 8. marts 2024 krævede, at klagers ledsager havde en billet til saunagus.

Kvinden havde fremlagt en lægeerklæring af 16. september 2024, hvoraf fremgik bl.a., at hun var kendt med kronisk svær PTSD, og havde behov for ledsager.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at kommunen den 8. marts 2024 afviste kvinden fra at medbringe sin ledsager til saunagus, hvorefter kvinden var nødsaget til at købe en billet til ledsageren.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden havde behov for at medbringe en ledsager under hele sit ophold i svømmehallen, herunder til saunagus, hvilket medførte en merudgift for kvinden, hvorved hun blev stillet ringere end andre.

Det var herefter arbejdsgiveren, som skulle bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Arbejdsgiveren havde oplyst, at årsagen til, at ledsageren skulle købe en billet, var at sikre kapaciteten til saunagus.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre kapaciteten til saunagus.

Spørgsmålet blev herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå det saglige formål.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af kvinden var nødvendig for at opnå det saglige formål om at sikre kapaciteten til saunagus.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at kvinden kunne medbringe ledsageren til saunagus uden at tilsidesætte hensynet til kapaciteten.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede svømmehal den 8. marts 2024 krævede, at klagers ledsager havde en billet til saunagus.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 8. marts 2024 krævede, at klagers ledsager havde en billet til saunagus.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 2.500 kr.

Sagsfremstilling

I perioden mellem den 8. marts 2024 og 16. april 2024 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Det gør mig utrolig ked af at jeg i dag må erfare at jeg ikke længere har mulighed for at besøge svømmehallen.

Jeg har ledsagerkort og har ofte gennem årene benyttet kurbadet.

Håber der er tale om en fejl.

Er det korrekt at man kan have en ledsager med men at man ikke må have ledsageren med i hele kurbadet?

Jeg kan af gode grunde ikke ikke deltage uden min ledsager.

Måtte i dag betale fuld pris for min ledsager.

For at JEG kunne nyde jeres kurbad.

Til trods for at i godtager ledsagerkort.

Det giver ikke mening at man fratager min mulighed for at deltage på lige fod med andre gæster.

”

Klager

”Jeg tillader mig at skrive igen.

I det jeg mangler svar på min mail (8/3-2024).

Vil i venligst svare mig på min tidligere mail.

Så jeg ved om der er tale om en fejl eller om [svømmehal] ikke anerkender at jeg som handicappet har ret til at deltage på lige fod med andre betalende gæster.

Der står på jeres hjemmeside at i godtager ledsagerkort.

Tilmed er i en offentlig institution.

Så i kan nok forstå jeg er uforstående overfor denne selv forvaltning og eksklusion af mig som en person med et handicap der kræver ledsagelse af 1 til 2 personer alt efter min dagsform så at sige.

Man får ikke et ledsagerkort for sine blå øjnes skyld.

”

Indklagede

”Jeg beklager, at du har fået en tilbagemelding før nu!

Vores nuværende regler er, at der skal købes en billet, hvis ledsager skal deltage i aktivitet og spise frugt.

En gratis adgang som ledsager er pga.

behovet for hjælp til omklædning og den almindelige færden i området.

Vi kan altså enten tilbyde en gratis adgang som ledsager uden andre tilbud som frugt og aktivitet (saunagus), eller der købes en billet, hvor man kan deltage eller ej som alle andre besøgende.

Når du har dette behov for hjælp, kan du evt.

prøve at spørge det offentlige om tilskud.

”

Klager

”Tak for svar.

Det ryster mig at [svømmehal] mener ledsagelse kun er nødvendig ved omklædning.

Det kan ikke være rimeligt at jeg skal retfærdiggøre mit handicap ledsagelses behov.

Jeg forstår at frugten er en mer udgift.

Men ikke saunagus da det er det samme uagtet om der er en mere eller mindre.

Keg sendee sagen videre da jeg føler mig diskrimineret, uden mulighed for at deltage på lige fod med ikke handicappede.

”

Indklagede

”Som opfølgning på tidligere forklaring, så er det efter behov muligt at købe et æble eller en appelsin til/af ledsager.

Og der er mulighed for at købe billet til ledsager, så vedkommende kan deltage som andre betalende gæster.

[Svømmehal] har et tilbud om gratis adgang for ledsager til svømmehal og wellness som tidligere oplyst og jf. nederst på denne side [hjemmeside].

Det er måske muligt for dig at finde et andet sted, som passer bedre til dine behov.

”

Klager

”Skal jeg forstå det således at jeg nu kan besøge kurbadet betale for mig selv og have min ledsager med mig i hele kurbadet og kun betale for den ekstra udgift som et stykke frugt er?

I så fald trækker jeg naturligvis min klage tilbage både her og i nævnet.

Derudover vil jeg bede om kompensation for de 2 x jeg nåede at betale fuldpris for min ledsager.

I det at det var en diskrimination og at jeg som konsekvens ikke kunne deltage på ligefod med ikke handicappede i forbindelse med at svømmehallen som kommunal institution godtager og med anerkender ledsagerkortet/ordningen.

Det er også ret så ejendommeligt at man kun anerkendte behovet for ledsagelse i omklædningsrummet.

I det [indklagede] ikke har lovhjemmel til at skelne i diagnoser og behov og/eller oplysninger herom.

Ledsagerordningen er ikke noget man får for sine blå øjes skyld uanset om det er et synligt eller et skjult handicap.

”

Indklagede

”Det er desværre sådan, at din ledsager ikke har adgang i saunaen, når der afholdes saunagus jf.

’Der skal ikke bookes plads til ledsager.

Ved ankomst vises ledsagerkort, der deltager gratis og dermed ikke får tilbud om frugt og at deltage i aktivitet som ex.

saunagus.

Det forventes, at ledsager kun deltager for at tage sig af den handicappede.

’

Så din ledsager kan altså kun deltage ved at købe billet.

”

Klager

”Min ledsager deltager ikke i saunagus min ledsager, ledsager mig til saunagus.

Det er forkasteligt at man ikke kan se den forskelsbehandling det er for den handicappede.

Jeg har brug for at få af vide hvordan man i [svømmehal] er kommet frem til at ledsagelse er nødvendig til omklædning, i bassiner men ikke til sauna gus.

Hvordan er man kommet frem til den konklusion?

Jeg savner evidensbaseret viden, samt lovgivning og gældende regler.

”

Indklagede

”Din ledsager må gerne ledsage dig ind og ud af saunaen til saunagus, men ledsager må ikke sidde i saunaen samtidig med saunagus, hvor du under alle omstændigheder skal kunne klare dig selv, da det ellers er et problem for gusmesteren også.

Du kan prøve at forelægge dit behov til det offentlige, så der evt.

kan gives tilskud til din ledsager.

Under alle omstændigheder har vi som institution de regler, der passer til netop vores faciliteter mv., hvilket ikke kan henføres til evidens, lovgivning mv.”

Klager har fremlagt foto af et ledsagekort udstedt til hende af Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. april 2024.

Klager har fremlagt en lægeerklæring af 16. september 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”Ovenstående patient er kendt med kronisk svær PTSD og narkolepsi.

Patienten kan blive påvirket af stemninger og temperaturforandringer og der er behov for at patienten har ledsager med i svømmehal og sauna pga.

Svært PTSD og nakolepsi.

Patienten kan fysisk deltage på lige fod med ikke handicappede.

”

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke kunne medbringe sin ledsager gratis til saunagus.

Klager bliver stillet ringere end andre, da hun har behov for at medbringe sin ledsager til saunagus, hvilket der skal betales for.

Klager ønsker at opnå, at hun kan deltage på lige fod med mennesker uden handicap, når hun køber en billet til en svømmehal, som accepterer ledsagekort.

Sagen har haft økonomiske omkostninger for klager, da hun har været nødsaget til at betale for sin ledsager to gange.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Af hensyn til kapaciteten i wellness-afdelingen er der 30 billetter til salg pr. 2 timers hold, hvor ledsagere tæller ud over.

Kapaciteten i saunaen var på daværende tidspunkt på maksimalt 15 personer, hvorfor det er ekstra relevant, at de betalende gæster fik plads frem for ledsager.

Personen med behov for ledsager køber en billet via et onlinesystem, hvorefter der udleveres en ledsagerbillet ved forevisning af ledsagekort i svømmehallen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager har fremlagt en lægeerklæring af 16. september 2024, hvoraf fremgår bl.a., at hun er kendt med kronisk svær PTSD, og har behov for ledsager.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at indklagede den 8. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin ledsager til saunagus, hvorefter klager var nødsaget til at købe en billet til ledsageren.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager har behov for at medbringe en ledsager under hele sit ophold i svømmehallen, herunder til saunagus, hvilket medførte en merudgift for klager, hvorved hun blev stillet ringere end andre.

Det er herefter indklagede, som skal bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagedes bevisbyrde

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at årsagen til, at ledsageren skal købe en billet, var at sikre kapaciteten til saunagus.

Nævnet vurderer, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre kapaciteten til saunagus.

Spørgsmålet bliver herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå det saglige formål.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at forskelsbehandling af klager var nødvendig for at opnå det saglige formål om at sikre kapaciteten til saunagus.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at klager kunne medbringe ledsageren til saunagus uden at tilsidesætte hensynet til kapaciteten.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse