Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kompetence - ej medhold

J.nr. 24-38462

En mand (klager), der var diagnosticeret med autismespektrum forstyrrelse, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 7. februar 2023 afskedigede indklagede fra sin stilling som personalejurist.

Det er en forudsætning for arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse, at arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at manden havde et handicap i lovens forstand.

Manden har bevisbyrden herfor.

Det fremgik af udtalelse fra speciallæge i psykiatri af den 11. februar 2024, at manden var tilknyttet speciallægens praksis siden oktober 2022, og blev diagnosticeret med autismespektrum forstyrrelse.

Det fremgik desuden, at manden som følge heraf var mere modtagelig overfor stress og belastninger, og at der vil være en øget risiko for udvikling af angst og depression, såfremt han ikke imødekommes i sine vanskeligheder.

Det fremgik endvidere, at relevante skånehensyn vil være nedsat arbejdstid samt forudsigelige og strukturerede arbejdsopgaver, og at kommunikationen bør være tydelig og klar.

Det var ikke for nævnet oplyst, at arbejdsgiveren var gjort bekendt med disse forhold forud for afskedigelsen den 7. februar 2023.

På den baggrund vurderede nævnet, at arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet ikke vidste eller burde vide, at manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Der var derfor ikke sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, uanset om mandens tilstand måtte opfylde betingelserne for at kunne anses for et handicap i lovens forstand.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede virksomhed den 7. februar 2023 afskedigede klager fra sin stilling som personalejurist.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 7. februar 2023 afskedigede indklagede fra sin stilling som personalejurist.

Sagsfremstilling

Den 1. marts 2022 blev klager ansat som personalejurist hos indklagede.

Den ugentlige arbejdstid var aftalt til 20 timer.

Den 24. januar 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg må desværre trække ”sygekortet”, da jeg endnu en nat ikke har sovet ordentligt.

Jeg kommer derfor ikke på kontoret i dag eller i morgen, og muligvis ikke resten af ugen.

…

[Opgave] er i god proces, og der skal nok komme en god løsning, men der når ikke at komme ændringer på lønkørslen i januar.

Det skal nok komme fornuftigt i hus.

”

Den 27. januar 2023 havde klager en mailkorrespondance med HR-chefen, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Tak for jeres opmuntrende beskeder.

Her går det lidt bedre, men ikke helt godt.

Det er dog lykkedes mig at få lavet noget i løbet af ugen, i mindre bidder, så min faktiske arbejdstid ender tæt på de 20 t/u, og jeg er derfor ok med ift.

mine opgaver.

”

HR-chef

”Tak for update.

Godt at høre, at det går lidt bedre.

Fint at du også har arbejdet – men vigtigst at du kommer på højkant igen.

En opdatering på Tårnet

Jeg har talt med Løn og [A], og [A] har afstemt med [B], at

…”

Klager

Dvs. at du uden at inddrage mig, har blandet dig direkte i min opgave, selvom jeg tirsdag morgen skriver at: ” [opgave] er i god proces, og der skal nok komme en god løsning, men der når ikke at komme ændringer på lønkørsel i januar.

Det skal nok komme fornuftigt i hus.

”

Det oplever jeg som respektløst.

Du må meget gerne begrunde, hvorfor du mener, at det har været nødvendigt, at du skulle blande dig direkte i min løsning af opgaven.

Jeg er også nysgerrig på, hvem der skal lave de nye kontrakter, hvorfor du mener, at det er bedre at starte op med halvårlig udbetaling af særligt tillæg, der i øvrigt efter min beregning er en dyrere løsning (min ca. 100.000 kr/år)…”

HR-chef

”Det var aldrig tænkt som respektløst.

Det oplever jeg til gengæld, at tonen er fra din side.

Jeg står på mål for, at der er rettet op på kontrakter og forhold på [opgave] pr. 1. januar.

Det ved du og ved vidste du.

Når du skriver, at vi ikke er i mål – og du samtidig er syg, er det min ansvar at følge op.

Det har jeg gjort.

Jeg har i den forbindelse naturligt talt med [A] og Løn.

Jeg ser det som, at der er din opgave at være med til at løse vores opgaver.

Der er ingen opgaver, som kun er dine.

Derfor mener jeg heller ikke, at der kan være tale om utidig indblanding.

Jeg er virkelig både ked af og forundret over, at du reagerer som du gør.

Det er uholdbart og noget vi må drøfte.

”

Samme dag sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Mens jeg sad med finpudsningen her til morgen, kom den vedhæftede mail fra [HR-chef], hvori hun forklarer, at det forslag jeg har udarbejdet, åbenbart allerede er fejet af bordet, og vi kører med den dyrere implementering, som ifølge min opgørelse er min.

ca. 100.000 kr. dyrere årligt.

”

Den 7. februar 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”OPSIGELSE AF DIT ANSÆTTELSESFORHOLD

…

Jeg må desværre meddele dig din opsigelse med dit funktionærvarsel på 3 måneder til en måneds udgang – og dermed til ophør den 31. maj 2023.

Opsigelsen er begrundet i relationen til mig som nærmeste overordnet.

”

Senere samme dag sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg har modtaget en skriftlig opsigelse i dag begrundet i relationen til min nærmeste leder.

Det undrer mig, at man ikke har forsøgt at løse situationen, og herunder ikke undersøgt mulighederne for at lave tilpasninger for at fastholde mig i beskæftigelse, især nu hvor [HR-chef] alligevel er på vej ud af [indklagede].

Det overrasker mig, at [indklagede] har så lille rummelighed overfor personer, der som mig, har brug for lidt mere struktur, og mere rimelige krav, end dem [HR-chef] har budt mig.

”

Klager har fremlagt en udtalelse fra speciallæge i psykiatri af den 11. februar 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”Til orientering kan det oplyses, at [klager] har været tilknyttet undertegnedes psykiatriske speciallægepraksis siden oktober 2022.

…

[Klager] blev henvist til undertegnedes speciallægepraksis i psykiatri på mistanke om mulig autismespektrum forstyrrelse.

…

Det er samlet vurderet, at [klager] opfylder de diagnostiske kriterier for en autismespektrum forstyrrelse.

Samlet blev der beskrevet livslange udfordringer med socialinteraktion og socialinteresse, vanskeligheder med non-verbal kommunikation, stort behov for faste rutiner og vaner, herunder behov for forudsigelighed.

Ligeledes blev der beskrevet tendens til rigiditet.

Som følge af sin autisme er [klager] mere modtagelig overfor stress og belastninger, og der vil være en øget risiko for udvikling af angst depression, såfremt han ikke imødekommes i sine vanskeligheder.

…

Trods sin kroniske diagnose vil [klager] godt kunne påtage sig et arbejde, men det bør ske under skånehensyn, som også er varige.

Relevante skånehensyn vil bl.a. være nedsat arbejdstid.

Ligeledes bør arbejdsopgaverne være forudsigelige og strukturerede, og kommunikationen med [klager] bør være tydelig og klar.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. april 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 227.547 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 227.547 kr. svarende til 9 måneders løn.

Det gøres gældende, at den fremlagte speciallægeerklæring dokumenterer, at klager lider af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet klagers funktionsniveau og arbejdsevne er varigt nedsat som følge af bl.a. vanskeligheder med social interaktion og kommunikation samt behov for faste rutiner og forudsigelighed i hverdagen.

Speciallægeerklæringen dokumenterer ligeledes, at klagers handicap var til stede på tidspunktet for det forløb, sagen omhandler, da erklæringen omhandler et behandlingsforløb påbegyndt i oktober 2022 samt en beskrivelse af de konkrete funktionsbegrænsninger, der følger af klagerens Asperger-diagnose.

Indklagede har fremsat påstand om afvisning, subsidiært påstået frifindelse og mere subsidiært påstået betaling af et mindre beløb end påstået af klager.

Sagen er uegnet til at blive behandlet i Ligebehandlingsnævnet, da der er behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvorfor sagen skal afvises for nævnet.

Hvis nævnet skulle finde, at sagen er egnet til behandling på skriftligt grundlag, gøres det overordnet gældende, at indklagede skal frifindes, fordi indklagedes opsigelse af klagers ansættelsesforhold ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager har bevisbyrden for, at han på opsigelsestidspunktet den 7. februar 2023 havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at klagers Asperger Syndrom udgjorde en funktionsbegrænsning for klager.

Aspergers Syndrom udgør ikke i sig selv et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Vurderingen af, hvorvidt en lønmodtagers lidelse er et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, er konkret.

Det gøres i den forbindelse gældende, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at klager på opsigelsestidspunktet led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, hvorfor indklagede allerede af den grund må frifindes.

Klager har henvist til en lægeerklæring af 11. februar 2024.

Lægeerklæringen er indhentet efter, at klager blev opsagt.

Lægeerklæring dokumenterer derfor ikke, at klager på opsigelsestidspunktet den 7. februar 2023 havde en langvarig funktionsnedsættelse i forhold til sine arbejdsopgaver hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det fremgår af udtalelse fra speciallæge i psykiatri af den 11. februar 2024, at klager var tilknyttet speciallægens praksis siden oktober 2022, og blev diagnosticeret med autismespektrum forstyrrelse.

Det fremgår desuden, at klager som følge heraf er mere modtagelig overfor stress og belastninger, og at der vil være en øget risiko for udvikling af angst og depression, såfremt han ikke imødekommes i sine vanskeligheder.

Det fremgår endvidere, at relevante skånehensyn vil være nedsat arbejdstid samt forudsigelige og strukturerede arbejdsopgaver, og at kommunikationen bør være tydelig og klar.

Det er ikke for nævnet oplyst, at indklagede var gjort bekendt med disse forhold forud for afskedigelsen den 7. februar 2023.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet ikke vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Der er derfor ikke sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, uanset om klagers tilstand måtte opfylde betingelserne for at kunne anses for et handicap i lovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

Klagen af 17. april 2024

•

Indklagedes bemærkninger af 10. oktober 2024

•

Klagers bemærkninger af 10. december 2024

•

Indklagedes supplerende bemærkninger af 31. januar 2025

•

Klagers supplerende bemærkninger af 18. februar 2025

•

Indklagedes afsluttende bemærkninger af 10. marts 2025

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling