Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at arbejdet med at trække heste fra stald til fold planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - trækning af heste)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at arbejdet med at trække heste fra stald til fold planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - trækning af heste)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat ikke kunne komme løs fra trækketovet under arbejdet med en islandsk hest.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 9. juli 2025 om arbejde med heste.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 25. november 2025.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet den [dato udeladt] på arbejdsstedet [navn udeladt], så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da jeres ansatte ikke kunne komme løs fra trækketovet under arbejdet med en islandsk hest.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den [dato udeladt] og[dato udeladt] besøgte [navn udeladt] på arbejdsstedet [adresse udeladt], efter at der var sket en arbejdsulykke på stedet den [dato udeladt].
Nævnet lægger vægt på, at en af jeres ansatte trak to islandske heste med et tov i hver hånd.
Da de kom forbi en slamsuger, der holdt i tomgang på gårdspladsen, blev hestene forskrækkede og sprang afsted.
Jeres medarbejder kunne ikke gøre sig fri af træktovet til den ene hest og blev trukket afsted af hesten i løb.
Nævnet lægger herved vægt på, at det er oplyst i sagen, at tovet var viklet rundt om medarbejderens håndled.
Nævnet er opmærksom på, at I oplyser, at I har valgt at klage over dette strakspåbud for at få klarhed over den mulige sammenhæng mellem denne afgørelse og afgørelsen om påtale (der behandles af nævnet under j.nr. 25-83317).
Nævnet bemærker hertil, at strakspåbuddet drejer sig om arbejdsgivers planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, mens påtalen drejer sig om, hvorvidt reglerne om unge undervisningspligtige medarbejdere er overholdt.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.
Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.
Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om arbejdets udførelse
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023 om arbejdets udførelse
Kapitel 2
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejder
§ 4.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.
Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.
Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Almene krav
§ 7.
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
…
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at arbejdet med at trække heste fra stald til fold planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 4 og § 7 stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Arbejdstilsynet, j.nr. 2025 – 88624
[Navn udeladt]