Legislator Case Law & Legislation
W20260904325 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej bliver udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skulle træffes effektive foranstaltninger, der sikrede de ansatte mod risiko for påkørsel (Arbejdets udførelse - arbejde i nødspor - motorvej)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9043 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej bliver udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der skulle træffes effektive foranstaltninger, der sikrede de ansatte mod risiko for påkørsel (Arbejdets udførelse - arbejde i nødspor - motorvej)

KEN#LOKDOK23 2026 9043 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at [navn udeladt] ikke havde sikret sig, at arbejdet motorvejen, blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da ansatte, under arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej, færdedes på venstre side af personbilen og dermed tæt på den kørende trafik på motorvejen uden at være effektivt sikret mod påkørsel fra den forbi kørende trafik.

Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.

KEN#LOKDOK23 2026 9043 Valid

Den konkrete afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 8. april 2025 om sikring mod påkørsel.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 30. september 2025.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [navn udeladt] ikke havde sikret sig, at arbejdet den 3. april 2025 på Helsingør motorvejen, sydgående, Søborg, blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da jeres ansatte, under arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej, færdedes på venstre side af personbilen og dermed tæt på den kørende trafik på motorvejen uden at være effektivt sikret mod påkørsel fra den forbi kørende trafik.

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 3. april 2025 var på tilsynsbesøg hos [navn udeladt] på arbejdsstedet Helsingør motorvej sydgående, Søborg, hvor en af jeres ansatte var i færd med at læsse og fastgøre en personbil i nødsporet på motorvejen.

Nævnet lægger vægt på, at den tilsynsførende konstaterede, at en af jeres ansatte var i færd med at læsse og fastgøre en personbil i nødsporet på motorvejen.

Den ansatte færdedes på venstre side af personbilen og tæt på den kørende trafik på motorvejen, hvor hastighedsskiltningen var sat til 110 km/t.

Jeres ansatte var ikke effektivt sikret mod påkørsel fra den forbigående trafik.

Nævnet lægger afgørende vægt på, at den eneste sikring mod påkørsel var kantstriben ind til nødsporet mellem den ansatte og trafikken på motorvejen, hvor den tilladte max hastighed var 110 km/t.

og hvor der var jævn trafik af både personbiler og lastbiler.

[Partsrepræsentantens navn udeladt] har anført i klagen og i supplerende udtalelse af 17. juli 2025, at jeres ansatte tilsidesatte den kendte procedure for arbejdets udførelse, og at dette ikke bør komme jer til last.

Arbejdet var planlagt og tilrettelagt, så jeres ansatte havde mulighed for at udføre det sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

[Partsrepræsentantens navn udeladt] er desuden uenig med Arbejdstilsynet i, at bilag 10 til Vejdirektoratets håndbog om afmærkning af vejarbejde mv. kan anvendes i den konkrete situation.

[Partsrepræsentantens navn udeladt] anfører endvidere, at Arbejdstilsynet ikke kan stille krav om brug af TMA.

Nævnet bemærker til klagen, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at arbejdsgiver har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så den ansatte har mulighed for at udføre det sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Dertil kommer, at det fremgår direkte af arbejdsmiljølovens § 15, nr. 1, at arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at arbejdet også bliver udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er således i sidste ende arbejdsgiveren, der har pligt til at sørge for, at virksomheden overholder arbejdsmiljølovens krav til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø.

Påbud gives til virksomheder og ikke til ansatte.

Det forhold, at en ansat eventuelt ikke har fulgt arbejdsgivers instrukser og anvisninger, har således ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven.

Forholdet kan eventuelt få betydning ved en straffesag.

Nævnet bemærker endvidere, at Arbejdstilsynet, ved sin vurdering af om arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, har henvist til de forebyggelsesniveauer for skiltning og afmærkning m.v. af vejarbejde, der er fastlagt af Vejdirektoratet, og som fremgår af bilag 10 til Vejdirektoratets håndbog om afmærkning af vejarbejder mv.

Arbejdstilsynet sidestiller arbejdet med at læsse og fastgøre en varevogn på ladbil i nødspor, hvor hastigheden for den forbi kørende trafik er uændret – med arbejdet med at opmåle i nødspor.

Tilsynet henviser til, at det også er manuelt arbejde i nødsporet.

Bilaget anviser i de tilfælde, at der etableres beskyttelsesniveau 2 + 3, det vil sige 2 kant- eller baggrundsafmærkning (N42, N44, O45 mv) samt et arbejdsfrit område på mindst 1 meter.

Det fremgår af bilag til bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at generelle forebyggelsesprincipper skal iagttages, herunder skal der blandt andet ske en forhindring af risici ved arbejdet og evaluering af risici, der ikke kan forhindres.

Nævnet finder det relevant ved vurderingen heraf at tage hensyn til de forebyggelsesprincipper for skiltning og afmærkning mv. af vejarbejde, der er fastlagt af Vejdirektoratet, og som omhandler manuelt arbejde i nødsporet til en motorvej, hvor den forbi kørende trafik må køre op til 110 km/t.

For så vidt angår det anførte i klagen om TMA, bemærker nævnet, at Arbejdstilsynet ikke ses at have stillet krav om brug af TMA, hverken direkte eller indirekte.

Bemærkninger til Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har i sin afgørelse henvist til § 4, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, der drejer sig om planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.

Nævnet vurderer, at det er mere korrekt at henvise til § 7, stk. 1, i samme bekendtgørelse.

Denne bestemmelse drejer sig om arbejdets udførelse.

Nævnet vurderer, at det ikke har betydning for afgørelsens gyldighed, at hjemlen i bekendtgørelsen ændres fra § 4 til § 7, stk. 1, da det fremgår af påbuddet, at det vedrører den ansattes sikkerhed under udførelse af arbejdet, og at det fremgår af jeres klage, at I har forstået, at afgørelsen vedrører dette spørgsmål.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger ligeledes af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på to af nævnets medlemmer finder, at påbuddet skal ophæves, idet det ikke er dokumenteret, hvori arbejdsgivers overtrædelse består.

Mindretallet finder desuden, at det skal indgå i vurderingen af, om arbejdsgiver har levet op til sine forpligtelser, i hvilket omfang den ansatte havde mulighed for at drage omsorg for sin egen samt andres sikkerhed og sundhed på baggrund af blandt andet oplæring, instruktion, uddannelse og erfaring.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og jeres høringssvar af 17. juli 2025.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om arbejdsgivers pligter

Om arbejdets udførelse

Om begrundelse

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Lovuddrag

Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025

Kapitel 4

Almindelige pligter

§ 15 .

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Der henvises her særligt til

1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023 om arbejdets udførelse

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2…

Bilag 1 - Generelle forebyggelsesprincipper

Bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023 om arbejdets udførelse

(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).

Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

KEN#LOKDOK23 2026 9043 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der skal træffes effektive foranstaltninger, der sikrer de ansatte mod risiko for påkørsel.

KEN#LOKDOK23 2026 9043 Valid

•

Forhindring af risici.

•

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

•

Bekæmpelse af risici ved kilden.

•

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

•

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

•

Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

•

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

•

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

•

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →