Legislator Case Law & Legislation
W20260904125 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, ved udskiftning af belysningsmast, så arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - risiko for stød - elektrisk strøm)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9041 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, ved udskiftning af belysningsmast, så arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - risiko for stød - elektrisk strøm)

KEN#LOKDOK23 2026 9041 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde sørget for, at arbejdet på arbejdsstedet, blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat begyndte arbejdet med at udskifte en knækket belysningsmast uden at vente på, at hans kollega slukkede for strømmen.

Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.

KEN#LOKDOK23 2026 9041 Valid

Den konkrete afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 4. april 2025 om elektrisk strøm.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 30. september 2025.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I ikke havde sørget for, at arbejdet den 8. oktober 2024 på arbejdsstedet [sted udeladt], blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da jeres ansatte begyndte arbejdet med at udskifte en knækket belysningsmast uden at vente på, at hans kollega slukkede for strømmen.

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 3. april 2025 besøgte [navn udeladt], efter at der var sket en arbejdsulykke på arbejdsstedet [sted udeladt] den 8. oktober 2024.

Nævnet lægger vægt på, at en af jeres ansatte fik elektrisk stød, da han skulle udskifte en knækket belysningsmast.

Det fremgår af sagens oplysninger, at skadelidte skulle udskifte en belysningsmast, der var blevet påkørt på offentlig vej.

En kollega var på vej til et styreskab i nærheden for at slukke strømmen.

Skadelidte påbegyndte arbejdet, inden strømmen var slukket.

Han fik stød, idet han rev kablet over og tog fat om kablet, hvor kappen var revet i stykker.

Under tilsynsbesøget oplyste jeres ledelsesrepræsentant, at det var planlagt, at arbejdet skulle udføres uden elektrisk strøm.

De to ansatte havde aftalt internt, hvordan arbejdet skulle foregå.

Skadelidte skulle vente på, at kollegaen havde slukket for strømmen, inden han påbegyndte arbejdet.

Kollegaen var på vej hen til et styreskab i nærheden af arbejdsområdet for at slukke for strømmen, og skadelidte påbegyndte arbejdet, inden der var slukket for strømmen.

Skadelidte var ansat som gravemand og skulle udføre den mekaniske del af arbejdsopgaven, herunder gravearbejdet, imens kollega, som er uddannet elektriker, skulle udføre den elektriske del.

Skadelidte havde fået sidemandsoplæring de første 3 måneder, da han startede i virksomheden.

Alle ansatte i virksomheden er af deres afdelingsledere instrueret i at slukke for strømmen, inden arbejdet påbegyndes.

Nævnet er opmærksom på, at I oplyser i mail af 30. april 2025, at afgørelsen synes at miste sit formål og være i strid med proportionalitets-princippet, idet sagen er fra oktober 2024, men det pågældende strakspåbud først kom i april 2025.

I mener også, at besøgsrapporten fra Arbejdstilsynets besøg hos [navn udeladt] den 3. april 2025 har karakter af en afgørelse og derfor skal overholde forvaltningslovens regler, hvilket den ikke ses at gøre, og afgørelsen er derfor ugyldig.

Nævnet henviser til Arbejdstilsynets besvarelse i deres genvurdering af 4. juni 2025.

Det fremgår i øvrigt af besøgsrapporten, at ”Når vi har vurderet jeres sag, vil I modtage eventuelle afgørelser som breve sendt til jeres Digital Post.

”

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et flertal på seks ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer finder, at der ikke er grundlag for et strakspåbud, hvorfor det skal ophæves.

Mindretallet lægger vægt på, at virksomheden har klare retningslinjer for det arbejde, der skal udføres, har haft en samtale med de involverede, som overtrådte reglerne, og at der er gået ca. et halvt år mellem ulykken og Arbejdstilsynets strakspåbud.

Formålet med et strakspåbud er således ikke opfyldt.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om arbejdets udførelse

Om arbejdsgivers pligter

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Lovuddrag

Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025

Kapitel 4

Almindelige pligter

§ 15 .

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Der henvises her særligt til

1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023 om arbejdets udførelse

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejder

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Særlige krav

§ 13.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,

1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,

2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,

3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,

4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte, og

5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres.

Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.

KEN#LOKDOK23 2026 9041 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, ved udskiftning af belysningsmast, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →