Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, så arbejdet kunne blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - risiko for stød)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, så arbejdet kunne blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdets udførelse - risiko for stød)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at fjerne en gammel el-tavle ikke blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat under arbejdet med at klippe kabler over klippede i et forkert kabel, som der var spænding på.
Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 13. februar 2025 om elektrisk strøm.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 30. september 2025.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med at fjerne en gammel el-tavle den 25. november 2024 ikke blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en af jeres ansatte under arbejdet med at klippe kabler over klippede i et forkert kabel, som der var spænding på.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 12. februar 2025 besøgte [navn og sted udeladt], efter at der var sket en arbejdsulykke for en af jeres ansatte den 25. november 2024.
Nævnet lægger vægt på, at skadelidte lærling med en kabelsaks klippede i et kabel med spænding på.
Nævnet lægger herved vægt på, at der var risiko for, at den ansatte kom til skade.
(Det fremgår af sagens oplysninger, at han blev ramt af en lysbue).
I anfører i klagen, at det var en personlig fejl, der skete.
Lærlingen kom på eget initiativ til at klippe i et kabel med spænding på.
Kabler var beskyttet af isolering/kappe og dermed ikke til fare, før han på eget initiativ valgte at klippe i det.
I oplyser, at jeres ansatte dog ikke fik stød, fordi instruktionen om rette anvendelse af rette værktøj var overholdt.
Nævnet er opmærksom på, at I oplyser, at opgaven var vel planlagt, og lærlingen var instrueret i, hvordan opgaven skulle udføres.
Der var kolleger til stede, som stod til rådighed og kunne hjælpe, hvis lærlingen var i tvivl.
Lærlingen var desuden instrueret i, hvordan man arbejder sikkert, herunder at der ikke må være spænding i kabler, som man arbejder med.
Nævnet bemærker dertil, at I ikke har fået et påbud om manglende instruktion.
I har fået et påbud, fordi arbejdet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det er således i sidste ende arbejdsgiveren, der har pligt til at sørge for, at virksomheden overholder arbejdsmiljølovens krav til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø.
Påbud gives til virksomheder og ikke til ansatte.
Det forhold, at en ansat eventuelt ikke udfører opgaven korrekt, har således ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven.
Men forholdet kan eventuelt få betydning ved en straffesag.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Det følger af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et flertal på seks ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på fem af nævnets medlemmer finder, at der ikke er grundlag for et strakspåbud, hvorfor det skal ophæves.
Mindretallet lægger vægt på, at virksomheden har klare retningslinjer for det arbejde, der skal udføres, har haft en samtale med de involverede, som overtrådte reglerne, og at der er gået flere måneder mellem ulykken og Arbejdstilsynets strakspåbud.
Formålet med et strakspåbud er således ikke opfyldt.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, jeres bemærkninger af 2. juli 2025 og høring af Arbejdstilsynet den 15. september 2025.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om arbejdets udførelse
Om arbejdsgivers pligter
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025
Kapitel 4
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023 om arbejdets udførelse
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Særlige krav
§ 13.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 13, nr. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse
•
§ 15 i lov om arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet, j.nr. 2025 – 25084
1)
at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,
2)
…