Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om afslag på anmodning om dispensation til i en 2-årig periode at fravige kravet om et ugentligt fridøgn, således at ansatte, der udfører arbejde ved Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq, kan arbejde i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om afslag på anmodning om dispensation til i en 2-årig periode at fravige kravet om et ugentligt fridøgn, således at ansatte, der udfører arbejde ved Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq, kan arbejde i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for Arbejdstilsynet til at give en generel dispensation fra reglen om, at ansatte inden for hver periode på syv døgn skal have et ugentligt fridøgn.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at behovet for at fravige reglen om et ugentligt fridøgn skyldtes hverken, at arbejdets udførelse efter dets art ikke kunne udsættes, eller at særlige arbejdsformer gjorde en fravigelse nødvendig.

Nævnet vurderede i øvrigt, at der ved den ansøgte dispensation var tale om en generel fravigelse fra hviletidsreglerne i et omfang, som forudsætter en aftale mellem arbejdsgivers og arbejdstagers organisationer.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Den konkrete afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 4. december 2024 om dispensation.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 26. august 2025.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for Arbejdstilsynet til at give en generel dispensation fra reglen om, at ansatte inden for hver periode på syv døgn skal have et ugentligt fridøgn.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at behovet for at fravige reglen om et ugentligt fridøgn skyldes hverken, at arbejdets udførelse efter dets art ikke kan udsættes, eller at særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Nævnet vurderer i øvrigt, at der ved den ansøgte dispensation er tale om en generel fravigelse fra hviletidsreglerne i et omfang, som forudsætter en aftale mellem arbejdsgivers og arbejdstagers organisationer.

Hvad er afgørende for resultatet

I har søgt Arbejdstilsynet om dispensation fra reglerne om fridøgn, så de ansatte hos [Navn udeladt] kan arbejde i Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn efterfulgt af to til fire ugers fri.

Nævnet lægger vægt på, at behovet for, at de ansatte skal arbejde i 28 dage uden et ugentlig fridøgn, er begrundet i virksomhedens behov for at kunne planlægge arbejdet på minesite, som de ønsker, herunder tage økonomiske hensyn.

Nævnet lægger også vægt på, at det har været muligt for jer [Navn udeladt] at lade alle ansatte holde en ugentlig fridag.

Derudover lægger nævnet vægt på, at dispensationsanmodningen indebærer en generel dispensation fra reglerne om fridøgn for en to-årig periode.

Nævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at en sådan fravigelse af gældende regler har et omfang, der forudsættes indgået ved aftale mellem parternes organisationer, hvorved forskelligt rettede hensyn til henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgiver kan blive iagttaget mellem ligeværdige parter.

Bemærkninger til klagen

I henviser til bilag 1 til den grønlandske bekendtgørelse med listen over former for arbejder, hvor § 4 kan fraviges.

Under punkt 6 er nævnt aktiviteter ved råstofudvinding.

I finder i øvrigt ikke grundlag for at fortolke reglerne sådan, at dispensationsadgangen i § 32 er subsidiær i forhold til adgangen til aftaler efter § 20.

Nævnet bemærker, at uanset aktiviteter ved råstofudvinding er et af de områder, hvor der kan dispenseres fra reglen om et ugentligt fridøgn, betyder det ikke, at der kan/skal dispenseres generelt, alene fordi der er tale om råstofudvinding.

Det beror på en konkret og individuel vurdering af aktiviteterne ved den aktuelle råstofudvinding, at arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller at særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Der ses ikke oplysninger i sagen, der godtgør dette.

I henviser til logistiske udfordringer, at det er omkostningstungt at give de ansatte et ugentligt fridøgn, og et ønske om at kunne planlægge arbejdets udførelse som ønsket.

De særlige hensyn til krav om isolation grundet Covid19 må aktuelt anses at være irrelevante.

Jeres partsrepræsentant anfører desuden, at der ikke ses at være hjemmel til at fortolke reglen om dispensation indskrænkende, så den skulle være begrænset til at omhandle en særlig situation eller enkeltstående tilfælde .

Arbejdstilsynet har redegjort udførligt for forarbejderne til reglen, herunder at formålet med bestemmelsen var at give mulighed for at få problemer vedrørende fridøgn løst ved aftale.

Nævnet henviser i det hele til Arbejdstilsynets redegørelse for baggrunden for reglerne, herunder at der ikke ses at være grønlandske forhold, der indebærer behov for en anden praksis.

Nævnet henviser endvidere til, at en mere omfattende fravigelse af reglen om et ugentligt fridøgn kan ske efter reglerne om aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Rammerne for, hvad arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale efter arbejdsmiljøreglerne, fremgår af bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn i Grønland, kapitel 4.

Hvis parterne aftaler fravigelser i videre omfang, skal aftalen godkendes af Arbejdstilsynet.

Nævnet er opmærksom på, at I oplyser, at det har stor betydning for jeres mulighed for at tilrettelægge produktionen, at I kan få den søgte dispensation.

Nævnet bemærker dertil, at arbejdsmiljøreglerne om fridøgn er en beskyttelse af de ansatte.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven i Grønland og dennes bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn, at de ansatte skal have et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 døgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40 og 41 kan fraviges ved aftale.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse af §§ 3 og 4, når

Arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges.

Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 18 og 19.

Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Hvis en aftale efter §§ 18-20, en rammeaftale eller en lokalaftale efter § 21 giver anledning til arbejdsmiljømæssige uacceptable forhold, kan direktøren for Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og jeres efterfølgende bemærkninger.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om hviletid og fridøgn

Om fravigelse fra reglerne om hviletid og fridøgn

Om aftale mellem arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Lovuddrag

Lov om Arbejdsmiljø i Grønland - bekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 med senere ændringer

§ 41.

Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

§ 45 .

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40 og 41 kan fraviges ved aftale.

Bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006 om hvileperiode og fridøgn i Grønland

§ 4 .

Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

§ 32.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse af §§ 3 og 4, når

Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4

Bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 32 om hviletid og fridøgn

Kapitel 4 - Aftaler

§ 18.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.

§ 19.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges.

Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 20.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 18 og 19.

Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

§ 21.

Hvis rammerne for de fravigelser af reglerne om hvileperiode og fridøgn, der kan aftales efter reglerne i §§ 18-20, er fastlagt i en aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation, kan aftale om fravigelse for enkelte arbejdsopgaver eller ved udarbejdelse af en arbejdstidsplan ske lokalt.

§ 22.

Arbejdsgiveren og de ansatte kan uanset reglerne i § 19 aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave.

Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

§ 23.

Aftaler i henhold til bestemmelserne i dette kapitel er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt.

Stk. 2.

Aftaler, der indgås lokalt efter bestemmelserne i §§ 21 og 22, skal tillige noteres i virksomhedens tilsynsbog.

§ 24.

Aftaler efter bestemmelserne i §§ 18-22 kan opsiges til samme tidspunkt og efter samme regler, som gælder for den kollektive overenskomst eller aftale for det pågældende område, medmindre andet aftales.

§ 25.

Hvis en aftale efter §§ 18-20, en rammeaftale eller en lokalaftale efter § 21 giver anledning til arbejdsmiljømæssige uacceptable forhold, kan direktøren for Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn.

§ 26.

I tilfælde af fravigelse efter §§ 18-22 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn.

Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse om afslag på anmodningen om dispensation til, at [navn udeladt] for en 2-årig periode kan fravige kravet om et ugentligt fridøgn, således at de ansatte, der udfører arbejde ved Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq, kan arbejde i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn.

1.

arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller

2.

særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

•

§ 41 i lov om arbejdsmiljø i Grønland

•

§ 4 i bekendtgørelse om hviletid og fridøgn i Grønland

•

§ 45 i lov om arbejdsmiljø i Grønland

•

§ 32 i bekendtgørelse om hviletid og fridøgn i Grønland

•

Kapitel 4 i bekendtgørelse om hviletid og fridøgn i Grønland

Arbejdstilsynet, j.nr. 2025 - 5867

[Navn udeladt]

1.

arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller

2.

særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

1.

Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder.

2.

Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber.

3.

Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om

a.

modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler,

b.

personale beskæftiget i havne eller lufthavne, c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse,

c.

gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg,

d.

industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes,

e.

forsknings- og udviklingsaktiviteter, g) landbrug, skovbrug, gartneri, jagt og fangst,

f.

arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer.

4.

Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for

a.

landbrug, skovbrug, gartneri, jagt og fangst,

b.

turisterhverv,

c.

postvæsen.

5.

Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.

¬

6.

Aktiviteter ved råstofudvinding.