Legislator Case Law & Legislation
W20260903125 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - uddannelse - afvisning

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9031 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - uddannelse - afvisning

KEN#LOKDOK23 2026 9031 Valid

J.nr. 24-78859

En mand (klager), der var diagnosticeret med infantil autisme, klagede over sin uddannelsesinstitution (indklagede).

Manden mente, at uddannelsesinstitutionen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 28. november 2022 blev udmeldt fra institutionens uddannelse.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Der var ikke nogen oplysninger i sagen, som tydede på, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede herefter, at det var åbenbart, at der ikke kunne gives manden medhold i sagen.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at manden selv udmeldte sig fra uddannelsen, samt at klager modtog uddannelsesmæssig støtte.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

KEN#LOKDOK23 2026 9031 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 28. november 2022 blev udmeldt fra indklagede uddannelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 8. april 2016 blev klager diagnosticeret med infantil autisme.

Indklagede har fremlagt en forløbsbeskrivelse af 18. november 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Støtte er bevilliget på baggrund af infantil autisme

Støtte til at arbejde strategisk med læring og opgaveløsning.

Støtte til at holde fokus og vedholdenhed ved opgaver.

Støtte til at navigere i de givne rammer i skolepraktikken.

Støtte til overblik og struktur på opgaver, både i skolepraktik og på skoleophold.

Beskriv, hvordan støtteforløbet vil blive tilrettelagt

[Klager] og støttegiver mødes fast ugentligt.

Stoffet bliver sværere og sværere [klager] at forstå, og støttegiver har en tæt kontakt til skoleoplæringen, hvor [klager] er tilknyttet, ligesom der følges tæt op med underviserne på hovedforløbet.

Evaluering af støtteforløb

Beskriv, hvilke mål og delmål I har nået i støtteforløbet

Det lykkedes [klager] at gennemføre 1. hovedforløb, men ikke uden besvær.

Han måtte tage et par fag om.

Beskriv udbyttet af støtteforløbet

Det er blevet arbejdet med at bevare motivation og fastholdelse, men uddannelsen viser sig for svær for [klager].

[Klager] er i denne uge blevet informeret om, at han ikke kan fortsætte på uddannelsen.

”

Den 25. november 2022 udfyldte klager en blanket om udmeldelse af skoleoplæring hos indklagede.

Den 28. november 2022 modtog klager en mail, hvoraf fremgår bl.a.

” Udmeldelse af skoleoplæring

Det bekræftes hermed, at du er udmeldt af din skoleoplæringsuddannelse på [indklagede].

…

Aftalen ophører den: 30-11-2022 ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. juli 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev udmeldt fra indklagede uddannelsesinstitution.

Klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom.

Indklagede mente pludseligt, at klager ikke var egnet til at gennemføre svendeprøven.

Dette betød, at klager blev udmeldt fra uddannelsen i november 2022.

Klager har ikke fået den nødvendige hjælp fra indklagede.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Da klager havde udfordringer på hovedforløbene, foretog indklagede en målrettet indsats for at støtte klager.

Dette omfattede ekstra opmærksomhed og hjælp til at håndtere de faglige udfordringer.

Derudover blev der afholdt samtaler med både vejledere og en SPS-vejleder for at afdække klagers behov og drøfte potentielle støttemuligheder.

Klager har modtaget SPS på alle forløb, og klager har samlet modtaget 97 støtte timer.

Indklagedes undervisere vurderede ud fra en helhedsvurdering, at klagers faglige niveau på hovedforløb 2 ikke var tilstrækkeligt til at bestå hele uddannelsen.

I en afsluttende samtale med klager, vejledere og SPS-vejleder blev det tydeligt, at uddannelsen muligvis ikke var det rette valg for klager.

Efter en fælles refleksion besluttede klager selv at udmelde sig af uddannelsen.

Selve udmeldelsen er på baggrund af en blanket, som klager selv har indsendt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Sagens oplysninger

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Der er ikke nogen oplysninger i sagen, som tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderer herefter, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager selv udmeldte sig fra uddannelsen, samt at klager modtog uddannelsesmæssig støtte.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2026 9031 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

KEN#LOKDOK23 2026 9031 Valid

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9031 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →