Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - uanset handicap - lejeaftale - chikane - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - uanset handicap - lejeaftale - chikane - afvisning

J.nr. 25-78809

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse, klagede over sin udlejer (indklagede).

Kvinden mente, at udlejeren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap.

Kvinden havde gjort gældende, at udlejeren havde udsat kvinden for forskelsbehandling og chikane i forbindelse med udlejerens behandling af kvinden, herunder udlejerens håndtering af henvendelser og klager fra henholdsvis kvinden og andre beboere.

Kvinden havde også gjort gældende, at udlejeren havde udsat kvinden for forskelsbehandling og chikane i forbindelse med lejeretlige forhold, herunder i forbindelse med, at udlejeren i 2022 ophævede kvindens lejemål, hvilket dog blev trukket tilbage i fogedretten.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at udlejeren havde udsat kvinden for forskelsbehandling eller chikane på grund af kvindens køn eller kvindens bipolare affektive sindslidelse.

Det var herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med den indklagede almene boligforenings behandling af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har siden den 15. januar 2004 boet til leje i en af indklagedes lejeboliger.

Klager er diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse.

Af en speciallægeerklæring af 2. august 2022 fremgår bl.a.

”Jeg har denne pt i behandling i min speciallægepraksis under diagnosen bipolar affektiv sindslidelse.

[Klager] er i behandling med stemningsstabiliserende medicin og er velbehandlet og stabil men trods dette præget af visse kroniske restsymptomer i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær og en psykisk sårbarhed med fremdeles risiko for at udvikle nye affektive episoder ved psykisk belastning.

En påtvunget fraflytning fra sit lejemål hvor [klager] har boet i 20 år vil udgøre en stor psykisk belastning.

”

Den 12. august 2020 sendte indklagede et brev til klager vedrørende et træ på klagers terrasse.

Af brevet fremgår, at indklagede anmodede klager om at sørge for, at træet blev beskåret, så træet ikke var til gene for andre.

Den 20. december 2021 anmodede indklagede på ny klager om at beskære sit træ.

Den 4. januar 2022 oplyste klager indklagede om, at klager havde beskåret sit træ.

Klager oplyste samtidig, at der stod et træ på en anden beboers terrasse, som også var for højt.

Den 17. marts 2022 sendte indklagede et påbud til klager.

Af påbuddet fremgår bl.a.

”[Indklagede] er blevet gjort opmærksom på, at du løbende udlejer et værelse til forskellige personer.

Dette bliver betegnet som ulovlig fremleje, idet det ikke er lovligt at fremleje sin bolig, uden at en række betingelser er opfyldt.

Det er ikke lovligt at udleje din bolig uden at det i forvejen er godkendt af boligselskabet.

Derudover er det ikke er lovligt at udleje sin bolig ud via hotel lignende virksomheder som f.eks. Airbnb.

Vi skal derfor påbyde dig om, at stoppe udlejningen øjeblikkeligt.

Såfremt [indklagede] modtager meddelelse om, at du alligevel vælger at udleje din bolig uden godkendelse fra [indklagede], vil dette i værste fald medføre, at [indklagede] vil ophæve dit lejemål jf. § 90, stk. 1, nr. 2.

”

Den 29. marts og 5. april 2022 svarede klager på indklagedes skrivelse af 17. marts 2022.

Af klagers mails fremgår bl.a.

”Jeg gør hermed opmærksom på, at jeg ikke udlejer min lejlighed til forskellige personer.

Jeg driver ikke hotel lignende udlejning.

Det er usandt og ikke rigtigt.

Jeg har siden september 2019, lovligt, udlejet et værelse til [navn].

Dette er der sendt besked til [indklagede] om og det er godkendt som lovligt.

Vi har boet sammen i lejligheden.

Så jeg bestrider de forhold, der er nævnt i jeres skrivelse.

…

Jeg gør samtidigt opmærksom på, at min overbo chikanerer mig.

”

Den 3. maj 2022 ophævede indklagede klagers lejemål, fordi klager ikke havde betalt forfalden leje for april 2022.

Den 14. juni 2022 modtog klager en mail fra Airbnb.

Af mailen fremgår, at klagers adresse ikke havde været aktiv eller været udlejet via Airbnb i perioden fra 1. marts 2019 til 1. marts 2022.

Klager sendte mailen videre til indklagede.

Den 15. juni 2022 sendte klager en klage til afdelingsbestyrelsen i den afdeling, som klager boede i.

Afdelingsbestyrelsen oplyste klager om, at bestyrelsen ikke behandlede beboerklager, men at klager i stedet skulle sende sin klage til indklagede.

Den 16. juni 2022 sendte indklagede to breve til klager vedrørende klagers hund og klagers adfærd.

Af brevet om klagers hund fremgår bl.a.

”Vi har fra afdelingen modtaget klage over din adfærd vedr.

din hund.

Din hund løber ofte løs og uden opsyn og den besørger ofte på områderne, uden du samler den efterladenskaber op.

Ovenstående er uacceptabelt og skal omgående stoppes.

Vi forventer fremadrettet at du overholder afdelingens husorden og ændrer din adfærd.

”

Af brevet om klagers adfærd fremgår bl.a.

”Vi har modtaget klager over din adfærd i afdelingen.

Du har lagt et brev i en beboers postkasse, hvor du skriver upassende til den pågældende, samt når beboer henvender sig til dig vedr.

din hund, så overfalder du dem verbalt.

Din adfærd er upassende og utryg-skabende og er ikke acceptabel til en almen boligafdeling.

Vi forventer fremadrettet at du tager hensyn til dine naboer og ændrer til adfærd.

”

Klager har oplyst, at hun straks sendte sine bemærkninger til klagerne til indklagede.

Af bemærkninger fremgår bl.a.

”Klagen indeholder grove og udokumenterede beskyldninger mod mig.

Det er direkte usande og injurierende påstande, som ikke er dokumenteret.

Overvåger eller forfølger klageren mig?

Det er ulovligt og er staking.

Klagen er udtryk for tydelig forskelsbehandling på mig og andre beboere.

…

Hvem er det, der klager?

Er det en nabo, der følger efter mig og påstår jeg ikke samler op.

Det er strafbart at forfølge og/eller overvåge andre mennesker.

Det er staking og det er ifølge straffelovens paragraf §242 ulovligt.

Min hund har nærmest ikke været på området i årevis, hvad mine naboer kan bevidne.

Den bliver lejlighedsvist passet af mig og har været her i uge 19, 20 og 21 i år 2022.

Er det i disse 3 uger, at jeg og hunden har brudt reglerne for adfærd?

Hvordan kan det være, at jeg er den eneste der modtager klager?

Siden jeg fik klagen har jeg konstateret adskillige naboer, der har leget med deres hund og kastet med bold foran samme beboer, som klager over mig.

Hvorfor truer [indklagede] ikke disse naboer?

For de naboer, jeg har talt med, har ikke modtaget klager.

Der er for mig at se tale om en tydelig forskelsbehandling af mig og andre beboere.

Det er personlig chikane og mobning af mig.

Der er også børn, der spiller bold.

Det er også forbudt.

”

Den 18. juli 2022 svarede indklagedes tryghedschef på en klage fra klager over indklagedes tryghedsteam.

Af tryghedschefens mail fremgår, at tryghedschefen ikke var stødt på forhold, som gav anledning til ændringer i indklagedes tilgang til opgaveløsningen.

Tryghedschefen fandt, at indklagede havde fulgt de retningslinjer og den lovgivning, som indklagede arbejdede under.

Den 12. august 2022 blev der afholdt retsmøde i fogedretten, da indklagede havde indbragt klager for fogedretten på grund af huslejerestance.

Af en intern mail fra indklagede fremgår, at klagers advokat under retsmødet fremlagde lægeerklæringen af 2. august 2022, og at dommeren på det grundlag opfordrede til, at udsættelsessagen blev trukket tilbage.

Indklagede trak herefter udsættelsessagen tilbage.

Klager har oplyst, at indklagedes ejendomsfunktionær efter fogedsagen ødelagde klagers krukker på klagers terrasse.

Indklagede beklagede episoden og tilbød at erstatte krukkerne.

Klager og indklagede havde herefter mailkorrespondance om erstatningens størrelse.

Klager har oplyst, at hun ikke har fået krukkerne erstattet.

Fra den 12. til 18. september 2022 havde klager mailkorrespondance med afdelingens bestyrelse vedrørende klagers krukker.

Klager anmodede afdelingsbestyrelsen om at behandle forholdet på et møde i afdelingsbestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsen oplyste klager om, at afdelingsbestyrelsen ikke kunne behandle forholdet, da det var en privat sag mellem klager og indklagede.

I oktober 2023 sendte klager et forslag til afdelingsbestyrelsen.

Klager ønskede forslaget behandlet på afdelingsmøde den 30. oktober 2023.

Forslaget vedrørte, at klage ønskede, at klagers naboer skulle stoppe med at chikanere klager.

Klager har fremlagt kopi af forslaget.

Klager havde efterfølgende mailkorrespondance med indklagedes tryghedsindsats og afdelingens bestyrelse.

Af korrespondancen fremgår bl.a.

Indklagedes tryghedsindsats

”Vi har i Tryghedsindsatsen konstateret, at du har fremsendt et forslag, som du gerne vil have behandlet på afdelingsmødet i [afdeling] den 30. oktober 2023.

I dit fremsendte forslag ses der umiddelbart ikke et egentligt afstemningstema, ligesom forslaget har et meget personligt ærinde, som de øvrige beboere ikke kan eller skal tage stilling til.

Forslaget ses derfor ikke relevant for behandling i et afdelingsmøde, og vil derfor ikke blive behandlet.

Du er meget velkommen til et møde hos Tryghedsindsatsen i [afdresse] snarest, hvor vi gerne vil uddybe begrundelsen.

Hvis du har mulighed for det, må du gerne sende nogle datoer og tidspunkter der vil passe dig til et sådant møde.

”

Klager

”Nej tak.

Jeg er blevet groft chikaneret og har næsten mistet min bolig.

Det er dybt krænkende og personligt.

Jeg stiller forslag om, at chikanen stoppes, hvilket ikke er sket trods masser af henvendelser til [indklagede].

I er sågar mødt op i retten for at smide mig ud.

Så hvad er det for en samtale I kan tilbyde?

Mit forslag skal sendes ud til beboerdemokratiet og til afdelingens viden.

Jeg skal ikke censureres fordi nogen føler sig ramt.

Jeg er blevet ramt.

Min trivsel her er ødelagt.

Hvilke initiativer er der truffet for at sikre min trivsel og tryghed?

Det vil jeg gerne have skriftligt svar på.

”

Afdelingsbestyrelsen

”De første forslag som du nævner, havde du afleveret i bestyrelsens postkasse.

Derfor blev de set og sendt videre til tryghedsteamet, da indholdet udelukkende handlede om dig som person.

Vi tjekker ikke vores mail hver dag.

Blandt andet derfor skal alle forslag afleveres underskrevet i en specifik postkasse inden den specifik deadline.

Det er helt normal procedure ved alle afdelingsmøder.

Du bedes venligst undlade at fremsende flere mail til bestyrelsen.

Dine gentagne ”anklagende” mail vil vi ikke længere bruge tid på.

Hvis du som beboer føler dig uretfærdigt behandlet eller på anden måde er utilfreds med dine forhold i afdelingen, bedes du rette henvendelse til [indklagede].

Vi ønsker ikke længere at gå i dialog med dig.

”

Den 15. november 2024 skrev klager til afdelingsbestyrelsen, da afdelingsbestyrelsens formand havde slettet et opslag fra klager i afdelingens facebookgruppe.

Af klagers mail fremgår bl.a.

”Jeg har skrevet et opslag på [Facebookgruppe].

Mit opslag er ordentligt og velformuleret og jeg skriver, at jeg ikke længere vil have min trivsel ødelagt af beboere, der udsætter mig for vedvarende, krænkende og chikanerende råben.

Derfor meldes al chikane af mig til politiet.

Jeg nævner ingen navne, datoer, steder eller andet.

Det går du som bestyrelsesformand ind og sletter.

Du skriver samtidigt en besked til mig om, at jeg udskammer andre, at jeg er negativ og at I ikke vil have mine opslag.

Det må jeg forstå på den måde, at al chikane af mig er tilladt.

Der er åbenbart ingen konsekvenser for dem, der systematisk chikanerer mig.

Man må gerne, som [anden beboer] gjorde det på forrige afdelingsmøde, udstille mig med navns nævnelse.

Hun sagde højt overfor alle, at man ikke skulle stemme på mig [klagers navn] til bestyrelsen.

Hun var det store offer.

Jeg har klaget over hendes chikane i 20 år og ingen løfter en finger.

Hertil kommer, at hun udskammer mig foran alle beboere.

Det sagde du og bestyrelsen ikke noget til.

Det var helt ok, at hun udskammede mig med navns nævnelse.

…

Bestyrelsen er vidende om, at jeg er blevet sat ud af min bolig på grund af falske naboklager.

Jeg pakkede hele min lejlighed ned og brugte tusindvis af kroner på en retsag.

Jeg vandt retsagen og alle anklager fra [indklagedes] side blev frafaldet.

Så det er beviseligt, at der er beboere, der har prøvet at ødelægge mit liv med angiveri og vedvarende chikane.

Ingen løftede en finger for at hjælpe eller støtte mig.

…

Jeg er blevet chikaneret i de 20 år, jeg har boet her.

Det har jeg dokumenteret og meldt til politiet, som undersøgte mulighederne for et tilhold mod den, der chikanerede mig.

Det gør politiet kun, hvis der er tungtvejende beviser.

Ingen andre har gjort noget for, at komme chikanen mod mig til livs.

Dette til trods for, at chikanen er dokumenteret og beskrevet.

Det er kun politiet, der har bakket mig op.

”

Den 16. november 2024 svarede afdelingsbestyrelsen klager.

Af svaret fremgår, at afdelingsbestyrelsen ikke længere ville gå i dialog med klager og ikke længere ville besvare mails fra klager.

Bestyrelsen anmodede klager om at kontakte indklagede i stedet for.

Den 10. december 2024 sendte indklagedes tryghedsindsats en mail til indklagedes udlejningsafdeling.

Af mailen fremgår bl.a.

”Vi har igen fået oplysninger, der viser, at omhandlende lejemål Hos [klager], [klagers adresse] udlejes ulovligt.

Der er p.t.

givet tilladelse til delvis fremleje til [udeladt] der oplyser, at [udeladt].

Fremlejeren har betalt [udeladt] leje for et værelse pr. måned.

Dokumentation fremsendes til undertegnede.

Af ansøgningen om delvis fremleje har juridisk lejer angivet en husleje på [udeladt] pr. måned.

Ud over [udeladt] har det boet en [udeladt] i lejligheden sammen med juridisk lejer.

Det er konstateret, at der p.t.

er lagt tilbud om leje af værelse i lejemålet på 2 forskellige boligportaler.

Juridisk lejer har modtaget skriftlig advarsel for ulovlig udlejning den 17/3-2022.

Hvis juridisk lejer ansøger om fornyet delvis udlejning, skal jeg hermed opfordre til, at dette IKKE IMØDEKOMMES grundet ovenstående.

Tryghedsindsatsen arbejder videre med sagen med henblik på opsigelse/ophævelse af lejemålet.

”

Den 27. januar 2025 sendte indklagede advokat en advarsel til klager.

Af advarslen fremgår bl.a.

”Som advokat for [indklagede], med hvem De har lejet lejemålet beliggende [klagers adresse], er jeg anmodet om at tilskrive Dem i anledning af, at boligselskabet har erfaret, at det lejede fra tid til anden anvendes i strid med for lejeforholdet gældende vilkår, derved De foretaget ulovlig fremleje.

I henhold til lejelovens bestemmelser, samt almenlejeloven i øvrigt må det lejede alene anvendes til beboelse for Dem og Deres husstand tilhørende personer.

Der kan endvidere, efter forudgående indhentet tilladelse fra boligselskabet, foretages delvis fremleje.

Boligselskabet har tidligere meddelt Dem tilladelse til delvis fremleje, men tillige erfaret, at også [udeladt] havde ophold i lejligheden samtidig med den lovlige delvise fremlejetager.

Den tyske statsborgers ophold i lejligheden var således udtryk for ulovlig fremleje.

Ulovlig fremleje er en hævebegrundende misligholdelse jf. almenlejelovens § 90, stk. 1 nr. 4, 6, 7 og 13, subsidiært en opsigelsesbegrundende misligholdelse jf. almenlejelovens § 85, stk. 1 nr. 5 og 7.

Såvel en ophævelse som en opsigelse vil have den konsekvens, at de vil skulle fraflytte det lejede.

På ovenfor anførte baggrund skal jeg ved nærværende indskærpe, at det lejede alene må anvendes til beboelse for Dem og Deres husstand tilhørende personer, ligesom der alene efter forudgående indhentet tilladelse kan foretages delvis fremleje.

”

Den 4. februar 2025 svarede klager på advarslen.

Af klagers mail fremgår bl.a.

”Jeg har modtaget jeres skrivelse og ønsker venligst nedenstående besvaret.

Jeg forstår ikke, hvad følgende betyder

”…at også en [udeladt] havde ophold i lejligheden samtidigt med den lovlige delvise fremlejetager”.

”[udeladt] ophold i lejligheden var således udtryk for ulovlig fremleje”.

Jeg har haft en [udeladt] i en periode sidste år, som har besøgt mig, Jeg har desuden 2 voksne sønner samt venner og familie som besøger mig.

Er det pågældende personer, der henvises til?

Er det deres ophold, der er tale om?

Jeg går ud fra, at jeg gerne må have besøg uden, at det kan beskrives som fremleje.

”

Den 14. marts 2025 oplyste indklagedes advokat klager om, at klagers mail var blevet forelagt indklagede, og at klagers betragtninger var taget til efterretning.

I maj 2025 anmodede klager om aktindsigt hos indklagede.

Klager har fremlagt kopi af sin anmodning.

Den 24. juni 2025 sendte indklagedes complianceansvarlige en mail til klager.

Af mailen fremgår bl.a.

”Der er nogle ting, der er udeladt, jf. Databeskyttelseslovens § 22, stk. 1.

Den konkrete grund, som du efterspørger, og som blev beskrevet i min mail af 23.6.2025, er den umiddelbare fare for, at chikanen, som I gensidigt beskylder hinanden for i afdelingen, vil fortsætte.

Vi har jf. ovenstående samt Databeskyttelsesforordningen artikel 15, stk. 4 overstreget navne i materialet, ligesom vi har fritaget nogle dokumenter eller helt overstreget dem.

Det gælder

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. juli 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 500.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling og chikane på grund af køn og handicap.

Indklagede udnytter sin viden om klagers psykiske sygdom.

Sygdommen gør klager ekstra sårbar over for pres, stress, angst, forskelsbehandling og diskrimination, hvilket klager udsættes for af indklagede.

Derudover bliver klager omtalt i negative og ydmygende vendinger i indklagedes interne korrespondance.

Klagers overbo har beskyldt klager for at leje ud gennem Airbnb, ryge hash og støje, ligesom overboen har klaget over, at klagers træ skyggede og lugtede.

Indklagede støttede aktivt op om overboens falske anklager.

Da klager kom bagud med en huslejebetaling i 2022, forsøgte indklagede at ophæve lejemålet.

Indklagede udøvede grov forskelsbehandling, da indklagede kun lyttede til den mandlige overbos beskyldninger.

Desuden forsøgte indklagede at ophæve klagers lejemål på grund af en uvæsentlig lejerestance.

Andre beboere får lov til at blive boende i årevis på trods af restancer.

Det er klagers oplevelse, at indklagede har forfulgt klager henset til, at indklagede måtte trække ophævelsen af lejemålet tilbage i 2022.

Det er også klagers oplevelse, at indklagede betragter klager som et let offer, fordi klager en enlig kvinde og har en psykisk sygdom.

Indklagede bakker desuden op om mandlige beboeres chikane, men yder ingen beskyttelse af klager.

Til trods for kendskab til klagers psykiske sygdom udsætter indklagede klager for forskelsbehandling på en række områder.

Indklagede har igen i 2025 advaret klager om ophævelse af lejemålet, da indklagede påstod, at klager lejede ulovligt ud.

Indklagede har omtalt klager nedladende, og når klager har henvendt sig til indklagede eller afdelingsbestyrelsen, har indklagede og afdelingsbestyrelsen svaret på en aggressiv og nedladende måde.

Indklagede har skriftligt bakket op om andre beboeres falske beskyldninger mod klager, men indklagede har ignoreret klager, når klager efterspørger dokumentation for de påståede forhold.

Indklagede udøver også censur over for klager, herunder i forbindelse med klagers forslag til afdelingsmødet den 30. oktober 2023.

Klager anmodede om aktindsigt i alt, hvad der bar klagers navn hos indklagede.

Indklagede har i den forbindelse overstreget alle navne undtagen klagers.

Indklagede har oplyst, at overstregningen er foretaget for at beskytte de pågældende mod klager.

Dette udgør en ydmygelse af klager.

Klager har aldrig opsøgt andre beboere eller indklagedes medarbejdere.

Afdelingsbestyrelsen modtager masser af henvendelser fra andre beboere, men afdelingsbestyrelsen nægter at modtage henvendelser fra klager.

Bestyrelsesformanden har også slettet klagers opslag i afdelingens facebookgruppe og fjernet klager fra gruppen.

Indklagede har bestemt, at klager skal beskære sit træ og sin hæk.

De andre beboeres træer, buske og hække får derimod lov til at vokse højere end det tilladte.

Efter retssagen i 2022 rev indklagedes ejendomsfunktionær klagers beplantning ned og smadrede klagers krukker.

Klager har endnu ikke modtaget erstatning herfor.

Klager er blevet udsat for chikane af andre beboere.

Klagers henvendelser herom er ikke blevet taget alvorligt af indklagede.

Indklagede har heller ikke fulgt op på klagers svar på andre beboeres klager.

Klager har klaget til indklagede over, at indklagedes tryghedsteams udsætter klager for forskelsbehandling og grov forfølgelse.

Indklagede konkluderede, at tryghedsteamet havde gjort alt rigtigt.

Indklagede besvarede ikke de spørgsmål, som klager havde stillet i sin klage.

Klager har en oplevelse af, at de mænd fra indklagede, der korresponderer med klager, betragter klager som et let offer, fordi klager er enlig kvinde og psykisk syg.

Der er en hård og aggressiv tone i de mails, som klager modtager fra indklagede.

Afdelingsbestyrelsens formand omgås flere af de involverede parter privat, og det kan ikke udelukkes, at det har stor betydning for, hvilke sager afdelingsbestyrelsen og indklagede tager sig af.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes køn eller handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn eller stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der foreligger chikane, når der udvises en uønsket optræden eller adfærd i relation til en persons køn eller handicap med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling og chikane på grund af køn og handicap i forbindelse med indklagedes behandling af klager, herunder indklagedes håndtering af henvendelser og klager fra henholdsvis klager og andre beboere.

Klager har også gjort gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling og chikane i forbindelse med lejeretlige forhold, herunder i forbindelse med, at indklagede i 2022 ophævede klagers lejemål, hvilket dog blev trukket tilbage i fogedretten.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling eller chikane på grund af klagers køn eller klagers bipolare affektive sindslidelse.

Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet anledning til at vurdere, om klagers bipolare affektive sindslidelse udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

Ligestillingsloven

-

Fortrolig kommunikation mellem [indklagede] og dennes advokat ifm.

udsættelsessagen i 2022.

Her henvises til fortroligheden mellem advokat og klient samt retten til at forberede eget forsvar.

-

Konkrete klager fra andre beboere, hvor det vurderes, at klagers identitet kan bestemmes ud fra selve klagen.

Her henvises til faren for, at videregivelse af identiteten vil kunne føre til repressalier for klagerne samt afledt heraf for den registrerede selv.

-

Fortrolig intern kommunikation eller interne notater.

Her henvises til fortroligheden mellem kolleger samt retten til at forberede eget forsvar.

”

•

§ 1, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 2 a, stk. 1 og 2, om chikane