Legislator Case Law & Legislation
W20260902825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse- hudfarve og race - kommuner - forskellige priser - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9028 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse- hudfarve og race - kommuner - forskellige priser - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2026 9028 Valid

J.nr. 24-86433

En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at manden skulle betale for sin datters modersmålsundervisning i hindi.

Kommunen begrundede kravet om brugerbetaling med henvisning til bekendtgørelsen om folkeskolens modersmålsundervisning, hvoraf fremgår, at det kun er børn af forældre med statsborgerskab i et andet EU- eller EØS-land eller fra Færøerne eller Grønland, som skal tilbydes undervisning i den pågældende stats officielle sprog.

På baggrund af nævnets faste praksis vurderede nævnet, at kommunen ikke havde handlet i strid med reglerne i lov om etnisk ligebehandling.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

KEN#LOKDOK23 2026 9028 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager skulle betale for sin datters modersmålsundervisning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager og indklagede havde følgende mailkorrespondance

” Fra: [Klager]

Sendt: 28. april 2024

Til: [Indklagede]

…

Jeg har datter på [skole].

Vi vil gerne start hende på Modermåls sprøg hurtigst muligt fordi hun er meget gammel nu og det er hendes første sprøg [smiley]

…

Modermodsprog: Punjabi(Gurmukhi)

…

Kan hun gå til modermål sprøgundervising til næste mandag?

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 29. april 2024

Til: [Klager]

…

Vi udbyder ikke Punjabi

Vi har hindi og urdu

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 29. april 2024

Til: [Indklagede]

…

Tak men det giver ikke mening , Hindi og Urdu er ikke barns modermål sprøg.

Urdu og Hindi er meget meget forskelige end Punjabi.

Punjabi har eget alphbetet- gurmukhi skioyen , udtale, dilekt majhi og alle er forskele.

Alle danske barn har ret til modermål undervising fra jer.

Kan du dikutterer med med chef og svar mig hvornår [datter] ka start på Punjabi Gurmukhi?

…”

…

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 3. maj 2024

Til: [Klager]

…

Der er ikke nok elever til at opstarte et hold i punjabi til næste skoleår

Jeg beklagerme

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 3. maj 2024

Til: [Indklagede]

…

Jag kan fårstår hvad men jeg ønsker mådermål undervisinng til kun [datter] fordi alle danske har ret

til det and der er undervising pligt og pladsgaranti

Det er bar misforståelse fordi det er om mit barn modermål undervisning og ikke til andre elever hos fordi jeg kender ikke dem.

Jeg beder jer at starte [klagers] mådenmål undervisning nu og måske i maj 2024

…”

…

” Fra: [Klager]

Sendt: 30. juni 2024

Til: [Indklagede]

…

Er det noget update til [klager] til Punjabi undervisning næste skoleaår.

[Klager] har ret til det og det er lige meget hvis det er 1 barn in din hold

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 30. juni 2024

Til: [Indklagede]

…

Mit kone og mig har lige bestemmet vi er enige med din forslag.

Så vi kan start [klager] til Hindi nu [smiley]

Hvornår kan hun start med Hindi hos jer?

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 1. juli 2024

Til: [Klager]

…

Tilmeldingsprocessen til næste skoleår er overskredet.

Hvis I bor i [kommune] kan barnet tilmeldes Hindi fra december 2024 med opstart januar 2025.

Det kræver at Hindi tales i hjemmet og at barnet forstår Hindi.

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 1. juli 2024

Til: [Indklagede]

…

Det giver ikke meneing kan jeg snakke med chef

SprøgeSkole giver ikke forligtigt Punjabi undervising til barn of nægter start [klager] med deres eget forslag til Aug 2024….

”

…

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 7. august 2024

Til: [Klager]

…

Jeg har modtaget den kommunikation, som du har haft med sekretæren på [skole]

Det er korrekt, at vi ikke udbyder punjabi i [skole]

Betingelsen for at oprette et hold i et sprog er, at man som minimum har 12 elever.

Vores praksis er, at vi samler forespørgsler i de efterspurgte sprog.

Kan vi samle 12 elever, så oprettes et sprog.

Sender dig her lovgivningen på området: [link]

Af lovgivningen fremgår alene tilbud til sprog indenfor EU.

[Skole] tilbyder også undervisning til sprog udenfor EU – regler for oprettelse følger dog lovgivningen.

Vi skal som minimum have 12 elever for at kunne oprette et hold på fuld tid.

Dersom efterspørgslen når op på det antal, så kan vi oprette hold.

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 7. august 2024

Til: [Indklagede]

…

Jeg kan ikke forstå hvad du siger.

Mit datter [navn] 14 år skal til Hindi fordi I har ikke Punjabi lærer.

Hvorfor vi skal betale til [datter] ifølge EU/danske Regler ?

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 7. august 2024

Til: [Indklagede]

…

Venlig snakke med din chef fordi ifølge EU regler hvis dansk modermål undervisning er fri EU, det mener Hindi/punjabi modermål undervisning er oså fri på grud af anti-diskimination til EU/dansk statborger

[link]

Hvis ok med fri undervising kan du Skriv mit datter op i Hindi?

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 7. august 2024

Til: [Klager]

…

Det er en politisk beslutning, at der skal betales for undervisning, der ikke er lovkrav.

Jeg kan således ikke fravige de politisk besluttet i [kommune].

Din datter går efter alt at dømme i 8. klasse og skal således betale, jf. Styrelsesvedtægten for folkeskolen i [kommune].

: ” Alle tosprogede børn i [kommune] tilbydes modersmålsundervisning i det sprog, barnet bruger aktivt i sin hverdag.

Undervisningen er gratis for alle elever på 0.

– 5. klassetrin.

Fra 6. klassetrin er der siden indført brugerbetaling for elever uden for EU, EØS.

Børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog, er heller ikke omfattet af brugerbetaling.

Brugerbetalingen udgør 1791 kr. (skoleåret 2017/18) pr. barn årligt med en søskenderabat på ca. 450 kr.”

Giv mig gerne en tilbagemelding på, om I ønsker optag på hindi-hold.

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 7. august 2024

Til: [Indklagede]

…

Tak og der er ok med os.

Kan du tilmelde start [datter] med Hindi hold på onsdag og bekræft i dag

Vi får 450 dkk betaling som du har lovet fordi hendes lille søster er også til Hindi hos jer [emoji]

Håber vi kan få plads til [datter] i Aug 24 [emoji]

Mange tak igen og har en rigtigt god dag

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 8. august 2024

Til: [Klager]

…

Man får kun nedsat taksten for betalende børn hvis man har to eller flere betalende børn (over 6 klasse).

I vil blive opkrævet disse beløb hvis [datter] fortsætter

Efterår 2024: 5 måneder = 940,00

Forår 2025: 6 måneder = 1.128,00

Er fortsat interesseret i at tilmelde?

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 8. august 2024

Til: [Indklagede]

…

Kan du tilmelde [datter] til efter Aug 5 måneder og jeg betaler 940 dkk fordi hun skal ikke tabt hendes undervisning på grund of forkert regler hos kommune?

Jeg er meget unige med pris fordi det er imod [datters] rettigheder og ligehed og om diskrimination på grund om etninisk bagground og sprøg.

Alle dansker er ens.

Efter jeg betaler [kommune], jeg vil gerne oprette klage i ligestillministeren om diskrimination.

…”

” Fra: [Indklagede]

Sendt: 8. august 2024

Til: [Klager]

…

Nej det kan jeg ikke

Undervisningen er ikke gået i gang igen den starter først næste uge så din datter er ikke gået glip af noget.

Der er ikke forkerte regler de samme regler gælder for alle børn på ikke-EU sprog i 6-9 klasse.

Hvis der er andet, må du skrive direkte til vores leder [navn]

Jeg kan ikke betale før du har bekræftet betaling

…”

” Fra: [Klager]

Sendt: 8. august 2024

Til: [Indklagede]

…

Kan du diskutter hos jer hvorfor jeg skal betal mere pga vi har allerede aftalt med 450 dkk til [datter].

Hvad er klagmulighed her fordi det er meget fejl på jer side og jeg kan ikke start undervisiking til mit.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. august 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, at han skal betale for sin datters modersmålsundervisning.

Indklagede diskriminerer på grund af etnisk oprindelse og sprog, da klager tvinges til at betale for modersmålsundervisning i hindi.

Andet sprogundervisning er gratis ved indklagede.

Alle danskere er ens og skal behandles lige.

Indklagede kan ikke forklare, hvorfor børn fra andre EU-stater har bedre rettigheder end klagers datter, som har dansk statsborgerskab.

Klagers datter har sit modersmål på grund af sin etniske baggrund.

Indklagede har sagt, at der tilbydes gratis undervisning til sprog fra andre EU-stater, men ikke til klagers datter, fordi hun skal lære hindi.

Det er ikke ligebehandling.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede oplyste den 7. august 2024 klager, at brugerbetalingen udgør 1.791 kr. pr. barn årligt med en søskenderabat på cirka 450 kr. med henvisning til Styrelsesvedtægten for folkeskolen i indklagede kommune.

Således er der oplyst om, at der er en søskenderabat på ca. kr. 450 kr., men det er ikke oplyst, at prisen årligt skulle udgøre kr. 450 kr.

Efterfølgende i mail af 8. august 2024 oplyses klager om, at de anførte

regler gælder for alle elever uden for EU/EØS fra 6. klasse og opefter.

Indklagede finder ikke, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager skal betale for sin datters modersmålsundervisning i hindi.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014 om folkeskolens modersmålsundervisning, der er fastsat i medfør af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, undervisning i den pågældende stats officielle sprog.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde undervisningspligtige børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog, undervisning i færøsk henholdsvis grønlandsk.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen, hvis elevtallet i kommunen er under 12, eller hvis der ikke kan tilknyttes en kvalificeret lærer eller andet undervisende personale, kan beslutte ikke at oprette undervisning i det pågældende sprog.

Indklagede har derudover den 11. juni 2008 vedtaget, at modersmålsundervisningen i indklagede fra august 2008 tilrettelægges således, at alle tosprogede børn i indklagede tilbydes modersmålsundervisning i det sprog, barnet bruger aktivt i sin hverdag.

Undervisningen er gratis for alle elever på 0.

– 5. klassetrin.

Fra 6. klassetrin er der siden indført brugerbetaling for elever uden for EU, EØS.

Børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog, er heller ikke omfattet af brugerbetaling.

Brugerbetalingen udgør 1.791 kr. (skoleåret 2017/18) pr. barn årligt med en søskenderabat på ca. 450 kr.

Brugerbetalingen er således den samme for alle sprog, som ikke er det officielle sprog i en stat i EU eller EØS og sprog, der ikke er færøsk eller grønlandsk.

Indklagedes retningslinjer for brugerbetaling stiller således ikke personer af en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer.

Indklagede finder på den baggrund ikke, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager skal betale for sin datters modersmålsundervisning i hindi.

Indklagede henviser i den forbindelse til Ligebehandlingsnævnets afgørelse KEN nr. 9093 af 31/01/2022, hvor nævnet fandt, at det hverken udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, at der i en kommune alene blev tilbudt modersmålsundervisning til børn af statsborgere fra EU/EØS-lande.

I indklagede tilbydes modersmålsundervisning i det sprog, et barn bruger aktivt i sin hverdag.

Dette uanset om der er tale om statsborgere i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Modersmålsundervisningen er gratis for alle elever på 0.

– 5. klassetrin, mens der fra 6. klassetrin er brugerbetaling for de elever, der ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning.

Dette finder indklagede ikke udgør hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014 om folkeskolens modersmålsundervisning, der er fastsat i medfør af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, undervisning i den pågældende stats officielle sprog.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde undervisningspligtige børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog, undervisning i færøsk henholdsvis grønlandsk.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen, hvis elevtallet i kommunen er under 12, eller hvis der ikke kan tilknyttes en kvalificeret lærer eller andet undervisende personale, kan beslutte ikke at oprette undervisning i det pågældende sprog.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 22. maj 2006, trykt i U.

2006.2468V, at det ikke var forskelsbehandling på grund af nationalitet, at der ikke blev tilbudt tyrkiske børn vederlagsfri modersmålsundervisning.

Sagen angik, om en kommunes beslutning om, at der ikke længere skulle tilbydes modersmålsundervisning i tyrkisk uden betaling, var i strid med Ankara aftalen, Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 og/eller FN’s Børnekonvention.

Klager har imidlertid gjort gældende, at det er forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, at klager skulle betale for sin datters modersmålsundervisning i hindi.

Indklagede begrundede kravet om brugerbetaling med henvisning til bekendtgørelsen om folkeskolens modersmålsundervisning, hvoraf fremgår, at det kun er børn af forældre med statsborgerskab i et andet EU- eller EØS-land eller fra Færøerne eller Grønland, som skal tilbydes undervisning i den pågældende stats officielle sprog.

Klager ønskede modersmålsundervisning i hindi til sin datter.

I sagsnummer 19-43357 vurderede nævnet, at der ikke ved afslag på vedlagsfri modersmålsundervisning i nepalesisk med henvisning til bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning og det forhold, at klagers mor ikke var statsborger i et andet EU- eller EØS-land, var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Afslaget på vederlagsfri modersmålsundervisning til børn i den indklagede kommune, der forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i et land uden for EU eller EØS, stiller ikke personer af en bestemt etnisk oprindelse særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer.

Den indklagede kommune havde derfor ikke handlet i strid med reglerne i lov om etnisk ligebehandling.

I sagsnummer 19-56597 blev det tilsvarende ikke fundet i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en kommune kun tilbød modersmålsundervisning til børn af statsborgere fra EU-/EØS-lande.

Nævnet vurdererede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, da afslaget på modersmålsundervisning ikke stillede personer af en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer.

I dom af 6. april 2017 i sag nr. C-668/15 udtalte EU-Domstolen, at begrebet ”etnisk oprindelse” bygger på den opfattelse, at samfundsgrupper blandt andet kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested.

EU-Domstolen fastslog, at en persons etniske oprindelse ikke kan afgøres alene på baggrund af ét kriterium.

Det bør derimod baseres på en vifte af elementer, hvoraf nogle har objektiv karakter og andre subjektiv karakter.

Nævnet vurderer herefter, at der ikke ved kravet om brugerbetaling for modersmålsundervisning i hindi med henvisning til klagers statsborgerskab er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Hvis en praksis baseret på borgeres statsborgerskab stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer, kan der foreligge indirekte forskelsbehandling.

Nævnet lægger på baggrund af oplysningerne i sagen til grund, at alle børn i den indklagede kommune, der forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i et land uden for EU eller EØS eller i Færøerne eller Grønland, og som går i 6. klasse eller derover skal betale for modersmålsundervisning i den pågældende stats officielle sprog.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der heller ikke er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at der er sket indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Kravet om brugerbetaling for modersmålsundervisning til børn i den indklagede kommune, der forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i et land uden for EU eller EØS, stiller ikke personer af en bestemt etnisk oprindelse særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer.

På baggrund af nævnets faste praksis vurderer nævnet herefter, at indklagede ikke har handlet i strid med reglerne i lov om etnisk ligebehandling.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9028 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9028 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →