Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

J.nr. 25-98098

En kvinde klagede på vegne af sit barn (klager) - der var diagnosticeret med ADHD – over et boligselskab (indklagede).

Kvinden mente, at boligselskabet havde forskelsbehandlet hendes barn på grund af handicap i forbindelse med, at boligselskabet gav afslag på, at familien kunne holde en kat i familiens almene lejebolig.

Kvindens barn var diagnosticeret med ADHD, som medførte udpræget motorisk uro og skiftende evne til at fastholde opmærksomheden.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde godtgjort, at kvindens barn havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Den 11. juni 2025 modtog kvinden et brev fra boligselskabet om, at katten skulle være fjernet senest den 25. juni 2025.

Det fremgår af lægeerklæringen af 30. august 2023 fra kvindens praktiserende læge, at anskaffelsen af en kat opfylder et behov for følelsesregulering og beroligelse i affektsituationer, som ikke kan opfyldes på anden måde.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at kvindens barn var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden ikke i tilstrækkelig grad havde skabt en formodning for, at kvindens barn var blevet stillet ringere end andre på grund af sit handicap i forbindelse med afslaget på at holde kat i sin lejebolig.

Nævnet havde derudover lagt vægt på, at katten var en almindelig kat, som ikke var specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver i forbindelse med klagers handicap.

Det fandtes herudover ikke godtgjort, at kvindens barns behov for følelsesregulering og beroligelse i affektsituationer ikke kunne opfyldes på anden måde, end ved at holde den pågældende kat.

Herefter, og da der ikke i øvrigt var holdepunkter for, at kvindens barn havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, fik kvindens barn ikke medhold i klagen.

Sagen blev behandlet principielt.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede boligselskab gav klager afslag på at holde en kat i familiens almene lejebolig.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede gav klager afslag på at holde en kat i familiens almene lejebolig.

Sagsfremstilling

Den 18. november 2010 indgik klagers mor og indklagede en lejeaftale med indflytning den 1. december 2010.

Af lejekontrakten fremgår bl.a.

” § 10 særlige vilkår

…

1.

Ad.

Paragraf 9, Husdyr.

Lejeren er indforstået med, at der ikke må holdes hund eller kat i ejendommen, ligesom sådanne husdyr heller ikke må tages i pleje hverken i kortere eller længere tid.

”

Det fremgår af boligafdelingens husorden, at hunde og kattehold ikke er tilladt.

Af en psykologerklæring om klager af 24. maj 2022 fremgår bl.a.

”SAMLET VURDERING

På det foreliggende opfyldes kriterierne for

DF90.

0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed;

ADHD

DF43.

25 Tilpasningsreaktion med adfærdssymptomer og emotionelle symptomer;

selvskade, nedsmeltning, hallucinering, tics.

”

Af en pædagogisk psykologisk vurdering af 3. november 2022 fremgår bl.a.

”På baggrund af forløbet og observation i august 2022 vurderes [klager] med alderssvarende sproglige og kognitive evner samt normal interesse og kontakt til børn og voksne, hvormed der ses normal øjenkontakt.

[Klager] er tydeligt præget af sin ADHD, hvor han har udpræget motorisk uro, let distraheres og har skiftende evne til at fastholde sin opmærksomhed i en aktivitet.

”

Af en lægeerklæring af 30. august 2023 om klager fremgår bl.a.

”To børn med autisme og ADHD.

De behandles ved [psykiatrisk afdeling], som i deres faste behandlingsregime af børn med svært varigt funktionstab, har anskaffelse af en hund eller kat, som et vigtigt miljøterapeutisk redskab i behandlingen.

Anskaffelse af en kat opfylder et behov for følelsesregulering og beroligelse i affektsituationer, som ikke kan opfyldes på anden måde.

”

Den 30. august 2023 ansøgte klagers mor om dispensation fra afdelingens husorden til at holde kat.

Den 5. september 2023 fik klagers mor afslag på sin ansøgning om dispensation.

Den 3. juli 2024 modtog klagers mor et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Henstilling – ulovligt husdyrhold

Vi har fået oplyst, at du har en kat i din bolig.

Det er ikke tilladt ifølge husordenen, og vi må derfor bede dig om straks at finde et andet hjem til katten.

…

Vi beder dig derfor om straks at fjerne katten din bolig.

”

Den 9. juli 2024 gjorde klagers mor indsigelse mod henstillingen fra indklagede.

Den 12. juli 2024 modtog klagers mor et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Vi har via ejendomskontoret modtaget din indsigelse til afslag på at holde en kat i boligen.

Afslaget er givet med henvisning til § 130 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger, hvoraf det fremgår, at man som beboer med en fysisk eller psykisk handicap har ret til at holde et servicedyr – uanset, at der i afdelingens husorden er angivet, at husdyrhold ikke er tilladt.

Dog fremgår det også af bestemmelsens stk. 2, at der ved servicedyr forstås fører- og servicehunde, som er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver.

Der er i bekendtgørelsen ikke beskrevet, at en kat kan betragtes som et servicedyr, og der ses ikke endnu at foreligge andre afgørelser eller domme, som kan understøtte retten til at holde en kat som servicedyr.

Vi fastholder dermed afslaget allerede givet fra ejendomskontoret med henvisning til ovenstående.

”

Den 15. juli 2024 sendte klagers mor en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Som jeg skrev i min indsigelse, er det ikke muligt for os med en hund som psykiatrisk servicedyr, da min ene søn er meget bange for dem.

Derfor vil mine børn ikke have mulighed for at få den påkrævede hjælp fra et dyr, når I fastholder afslaget på en kat og anbefaler en hund i stedet.

Katten hjælper mine børn med beroligelse, når de er i affekt, og er derfor til stor gavn for dem ift at regulere deres følelser, hvilket ellers er en udfordring qua deres diagnoser.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. august 2024.

Den 27. september 2024 modtog klagers mor et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Da vi har konstateret, at du fortsat holder kat, skal vi derfor bede dig om straks at fjerne katten.

Katten skal fjernes snarest, og senest

fredag den 11. oktober 2024, klokken 12.00

Hvis du mod forventning ikke retter dig efter denne påmindelse, vil vi indbringe sagen for beboerklagenævnet med henblik på at gøre dit lejeforhold betinget.

Det kan i yderste konsekvens medføre at du mister din bolig og skal fraflytte.

”

Den 11. juni 2025 modtog klagers mor et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Vi indbragte den 2. november 2024 en sag for beboerklagenævnet, da det kunne konstateres, at du til trods for vores tidligere påmindelser fortsat holdt kat i strid med afdelingens gældende husorden.

Den 3. april 2025 traf beboerklagenævnet afgørelse i sagen, hvori dit lejemål blev gjort betinget af, at afdelingens husorden overholdes og katten fjernes, jf. love om leje af almene boliger § 82, stk. 1, nr. 1.

Vi har den 19. maj 2025 modtaget en klage, hvoraf det fremgår, at du fortsat holder kat i strid med husordenen til trods for beboerklagenævnets afgørelse.

Katten er flere gange og senest den 12. maj 2025 observeret i og omkring dit lejemål.

Vi har som følge af beboerklagenævnets afgørelse af den 3. april 2025 mulighed for at ophæve dit lejemål til fraflytning, hvis du ikke følger afgørelsen.

Vi har dog valgt at give dig en absolut sidste chance for at fjerne katten fra dit lejemål.

Dette skal ske straks og senest

onsdag den 25. juni 2025, kl.

12.00.

Hvis du ikke retter dig efter denne absolut sidste påmindelse, vil vi uden yderligere varsel ophæve dit lejemål til omgående fraflytning.

”

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har en varig funktionsnedsættelse i form af svær ADHD.

Klager har angst for hunde, hvorfor det ikke er muligt at købe en hund.

Katten har en positiv effekt, når klager er udfordret af sine ADHD symptomer.

Det er lægeligt vurderet, at klager har behov for et dyr som hjælpemiddel.

Katten er et led i klagers følelsesmæssige regulering, og har afgørende betydning for klagers trivsel.

Indklagede har ikke den faglige forudsætning til at vurdere klagers psykiatriske diagnoser og miljøterapeutiske behov.

Klager ønsker at få dispensation til at holde kat, således den fortsat kan være til hjælp for klager.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagers mor har været indforstået med – og skrevet under på – at husdyrhold ikke er tilladt i afdelingen.

Det er tilladt at holde mindre dyr som hvide mus, hamstere, små skildpadder, stuefugle, akvariefisk og lignende uden tilladelse.

Afvisningen om dispensation til kattehold er truffet med henvisning til driftsbekendtgørelsens § 130, hvor det i stk. 2 er fastslået, at bestemmelsen kun gælder for fører- og servicehunde.

En kat kan derfor ikke holdes som servicedyr.

Indklagedes afslag er derfor ikke udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, da samme afgørelse ville gælde for alle andre beboere i afdelingen.

Indklagede har modtaget flere klager fra afdelingens beboere over klagers kat.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med ADHD, som medfører udpræget motorisk uro og skiftende evne til at fastholde opmærksomheden.

Nævnet vurderer herefter, at klager har godtgjort, at han havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Om afslaget på at holde kat

Det fremgår af lejekontrakten og afdelingens husorden, at det ikke er tilladt at holde kat.

Den 11. juni 2025 modtog klagers mor et brev fra indklagede om, at katten skulle være fjernet senest den 25. juni 2025.

Det fremgår af lægeerklæringen af 30. august 2023 fra klagers praktiserende læge, at anskaffelsen af en kat opfylder et behov for følelsesregulering og beroligelse i affektsituationer, som ikke kan opfyldes på anden måde.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ikke i tilstrækkelig grad har skabt en formodning for, at han er blevet stillet ringere end andre på grund af sit handicap i forbindelse med afslaget på at holde kat i sin lejebolig.

Nævnet har derudover lagt vægt på, at katten er en almindelig kat, som ikke er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver i forbindelse med klagers handicap.

Det findes herudover ikke godtgjort, at klagers behov for følelsesregulering og beroligelse i affektsituationer ikke kan opfyldes på anden måde end ved at holde den pågældende kat.

Herefter, og da der ikke i øvrigt er holdepunkter for, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, får klager ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 2, om behandling af principielle sager

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde