Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ansættelse - rimelig tilpasning - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ansættelse - rimelig tilpasning - medhold

J.nr. 24-16348

En døv mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede).

Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden fik afslag på en stilling som udkradser hos virksomheden.

Manden søgte stillingen den 27. januar 2024.

Den 29. januar 2024 skrev virksomheden til manden, at virksomheden gerne ville snakke med manden og anmodede derfor om mandens telefonnummer.

Manden svarede, at han er døv, men at virksomheden var velkommen til at sende en sms eller en mail.

Virksomheden svarede, at det var udfordrende, at manden var døv, da der skulle kommunikeres mundtligt, herunder med private bygherrer.

Virksomheden gav derefter manden afslag på ansøgningen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede også, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, da virksomheden i afslaget havde henvist til, at det ville være udfordrende, at manden var døv.

Nævnet vurderede videre, at virksomheden på tidspunktet for afslaget vidste, at manden havde et handicap.

Det var herefter virksomheden, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at virksomheden havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Virksomheden havde gjort gældende, at det var et krav, at den ansatte i den pågældende stilling kunne snakke med forskellige aktører.

Dette krav fremgik ikke af stillingsopslaget, hvor det derimod fremgik, at den ansatte ville skulle indgå i et makkerpar med en kollega.

Virksomheden undersøgte ikke forud for afslaget, om manden med andre rimelige tilpasninger ville kunne varetage stillingen, herunder om byrden ved sådanne tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Virksomheden indgik heller ikke i en dialog med manden om, hvorvidt manden med eventuelle hjælpemidler kunne varetage den konkrete stilling.

På den baggrund vurderede nævnet, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på en stilling som udkradser hos den indklagede virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede gav klager afslag på ansættelse.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 2. februar 2024, hvor klager nedlagde påstand om betaling af godtgørelse.

Sagsfremstilling

I januar 2024 søgte indklagede to personer til at kradse fuger ud i murværk.

Af indklagedes stillingsopslag fremgår bl.a.

” Dine opgaver

Vi tilbyder

Den 27. januar 2024 søgte klager stilling hos indklagede.

Af klagers ansøgning fremgår

”P.t er jeg på jagt, efter nye udfordringer og har derfor skimtet igennem jobnet.dk efter stillinger, der matcher mine kompetencer/erfaring.

Her faldt jeg over jeres stillingsopslag, som jeg fandt meget interessant.

Kort om mig

41år gammel

Bosiddende [region], har egen bil.

Uddannet murer og asfaltør, samt faglært brolægger.

Besidder B, BE og C (Mangler EU beviset før jeg må køre lastbilen.)

Fysisk har jeg det rigtig godt, er sjældent syg.

Har 2 børn, skal ikke have flere (Deraf 0 ventede barsler.)

Mht.

stillingen, er jeg nysgerrig på hvor man ligger lønmæssigt før/efter skat, og om virksomheden har overenskomst?

”

Den 29. januar 2024 mellem kl.

12.19 og kl.

13.12 havde klager og indklagede mailkorrespondance.

Af korrespondancen fremgår bl.a.

Indklagede

”Jeg kunne godt tænke mig en snak med dig, har du et mobil nr. jeg kunne fange dig på i morgen?

”

Klager

”Jeg er døv, men du er velkommen til at sende en sms på [klagers tlf.nr.].

Alternativt er du velkommen til at spørge her på mailen, om at hvad du gerne vil vide.

”

Indklagede

”Ahh ok, jeg var ikke bekendt med at du er døv, det er udfordrende med lige præcis det du skal lave, da vi skal kommunikere mundtlig mange gange om dagen.

God vind fremadrettet”

Klager

”Det var så ikke lige det svar jeg havde set frem til, og har lige vist det til min sagsbehandler i fagforeningen, som fortæller at dit svar, er et brud på ligebehandlingslovgivningen.

Så jeg må desværre sende dette ind til ankestyrelsen.

”

Indklagede

”Idet at stillingen kræver at man skal kunne ringe til dig, kan jeg desværre ikke gøre noget.

Det er udelukkende private bygherrer i hele landet, du skal kommunikere med mundtlig, kan jeg desværre intet stille op, jeg har intet imod at du er døv, men stillingen er ikke til det desværre.

Jeg spørger efter dit nr. hvor du gør mig opmærksom på at du er døv, derfor må jeg skrive, jeg kan ikke bede alle mine kunder om at de skal skrive og ikke må ringe til dig, det må du da kunne forstå?

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. januar 2024.

Den 2. februar 2024 fremsatte klager en påstand om betaling af en godtgørelse på 29.000 kr.

Klager har fremlagt en høreprøve fra den 25. juni 2025.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede gav klager afslag på grund af klagers handicap.

Indklagede har skrevet, at der skal kommunikeres mundtligt mange gange om dagen.

Klager har været ude og udkradse og omfuge flere bygninger.

Når man udkradser og omfuger, er man iført flere værnemidler, såsom høreværn, maske og briller, da det er opgave med larm, støv mv. Klager har aldrig været ude for, at man skal snakke flere gange dagligt.

I pauserne kan beskeder gives skriftligt, herunder på SMS, så indklagedes begrundelse er en typisk dårlig undskyldning.

Uanset hvor døv klager er, så har klager og andre døve været på mange byggepladser.

Der er en løsning til alt, uanset om man er murer, tømrer eller maler.

Det har aldrig nogensinde været et problem, at man ikke kunne tale.

Klager kender vognmænd, som er døve, og her har SMS aldrig været et problem.

Man kan også bruge en lille notesbog til at skrive i eller google oversæt, som man kan tale til, og som derefter omsætter det til tekst eller omvendt.

Taxa kørsel kan også klares elektronisk.

Indklagedes bemærkning om, at klager ikke har været til samtale, er tynd.

Klager fik aldrig en reel mulighed eller chance, da klager blev frasorteret på forhånd.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager henvendte sig på mail, hvor klager spurgte ind til løn og overenskomst.

Dertil svarede indklagede, at indklagede godt ville have en telefonisk snak med klager.

Først derefter gjorde klager opmærksom på, at han er døv, hvilket indklagede ikke har noget imod.

Der er bare den ting, at klager skal kunne snakke med bygherre, koordinere med byggeledere og med indklagedes formand.

Derudover skal klager kunne bestille materialer til byggehandlen.

Det er derfor ikke nok kun at kunne skrive.

Klager blev stødt over, at man ikke bare kan skrive med alle.

Indklagedes problem er, at indklagede skal levere folk, som kan snakke med de forskellige aktører.

Det samme gør sig gældende, hvis man ikke har et kørekort.

Det er man meget afhængig af, så det hjælper ikke noget, at man bare kan hyre en taxa.

Indklagede føler sig ført bag lyset.

Indklagede vil mene, at det er mere vigtigt, at klager belyser, at han er døv, fremfor at spørge ind til løn og overenskomst.

Selvom klager ikke mener, det er nødvendigt, kræver stillingen, at man skal kunne snakke.

Det er indklagedes virksomhed, og indklagede ved godt, hvad der kræves i forskellige stillinger.

Indklagede er ligeglad med, om folk er gule, grønne, blå, tynde, tykke, blinde eller mangler en arm.

Hvis stillingen er til det, så tager indklagede alle slags mennesker seriøst, men denne stilling krævede, at man kunne snakke dansk.

Klager var aldrig til samtale.

Det hele foregik over mail.

Indklagede er ligeglad med, om klager er døv.

Hvis stillingen havde været til det, så havde indklagede hevet klager til samtale.

I den stilling, som klagers søgte, var det et krav, at man skulle kunne tale.

Indklagede kan ikke pålægge sine kunder, at kundernes skal skrive med klagers folk, og at kunderne ikke kan ringe til klagers folk.

Indklagede føler, at dette er en hetz mod indklagede for at presse penge ud af indklagede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager har oplyst, at han er døv.

Klager har til dokumentation for sit hørehandicap fremlagt en høreprøve.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede gav klager afslag efter, at klager havde oplyst indklagede om, at klager er døv.

Indklagede henviste i afslaget til, at det ville være udfordrende, at klager er døv.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for afslaget vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Klager havde kort før afslaget oplyst indklagede om, at klager er døv.

Indklagede henviste også i afslaget til, at klager er døv.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på tidspunktet for afslaget vidste, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Afslaget var begrundet i, at det ville være udfordrende, at klager er døv, da klager ville skulle kommunikere mundtligt mange gange om dagen, herunder med private bygherrer.

Indklagede har for nævnet gjort gældende, at det i den pågældende stilling var et krav, at den ansatte person kunne snakke med forskellige aktører.

Dette krav fremgår ikke af stillingsopslaget, hvor det derimod fremgår, at den pågældende ville skulle indgå i et makkerpar med en kollega.

Indklagede undersøgte ikke forud for afslaget, om klager ville kunne danne makkerpar med en kollega, som ville kunne stå for den telefoniske kontakt til forskellige aktører.

Indklagede undersøgte heller ikke forud for afslaget, om klager med andre rimelige tilpasninger, eksempelvis hjælpemidler, ville kunne varetage stillingen, herunder om byrden ved at foretage sådanne eventuelle tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Indklagede indgik heller ikke forud for afslaget i en dialog med klager om, hvorvidt klager med eventuelle hjælpemidler kunne varetage den konkrete stilling.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. februar 2024, hvor klager nedlagde påstand om betaling af godtgørelse.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Som udkradser hos [indklagede] vil dit primære ansvar være at fjerne hårde mørtelfuger i murværker.

-

Det er vigtigt, at du har erfaring med denne type arbejde, da det forventes, at du kan udføre opgaven selvstændigt og effektivt.

-

Du vil have mulighed for at samarbejde og dele opgaver med en kollega, da I vil danne makkerpar.

-

Du skal periodevis være indstillet på t det kan forekomme at man skal lægge ude.

-

[Indklagede] stiller en firmabil til rådighed.

-

Løn samt akkordbetaling aftales ved ansættelses samtalen.

-

Jobbet er en fuldtidsstilling.

”

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde