Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold

J.nr. 23-95094

En kvinde (klager) klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som pædagog.

Kvinden var sygemeldt fra den 19. november 2018 til 28. maj 2019 på grund af depression, psykisk overbelastning, angst og træthed.

I perioden genoptrappede kvinden gradvist sin arbejdstid og sine arbejdsopgaver.

Efter sin raskmelding gik kvinden to timer ned i tid ugentligt, men varetog ellers sit arbejde på fuld tid uden skånehensyn.

Fra den 2. november 2020 til den 28. juni 2021 var kvinden sygemeldt på grund af angst og ADD med ADHD træk.

Kvinden genoptrappede igen gradvist sin arbejdstid og sine arbejdsopgaver, således at kvinden efter raskmelding varetog arbejdet på fuld tid uden skånehensyn.

Den 11. maj 2023 blev kvinden delvist sygemeldt på grund af en stressbelastning.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at stressbelastningen hindrede kvinden i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Kvinden havde i perioderne mellem sygemeldingerne været i stand til at arbejde på fuld tid uden skånehensyn.

Nævnet vurderede på den baggrund, at begrænsningen ikke på tidspunktet for afskedigelsen den 21. juli 2023 havde haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen måtte derfor komme an på en prognose.

Det fremgik af en lægeattest af 31 maj 2023, at kvindens delvise sygemelding skulle vare to til tre måneder, og at optrapning i timetal skulle ske efter kvindens forhold.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som pædagog hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2010 blev klager ansat som pædagog hos indklagede med tjenestested i aktivitetshus X.

Ansættelsen var tidsbegrænset til den 31. marts 2010 men blev senere forlænget til den 31. august 2010.

Den 14. juli 2010 blev klagers ansættelse forlænget til den 31. december 2010.

Klagers tjenestested blev samtidig ændret til aktivitetshus Y med virkning fra den 1. september 2010.

Den 31. marts 2011 blev klager igen ansat hos indklagede med tjenestested i aktivitetshus Y.

Ansættelsen var tidsbegrænset til den 31. juli 2011, men blev den 1. august 2011 gjort permanent.

Klagers ugentlige arbejdstid udgjorde 32 timer.

Den 1. april 2013 blev klagers arbejdstid ændret til 34 timer ugentligt.

I 2013 var klager i en periode deltidssygemeldt på grund af stress og depression.

Af lægeerklæring af 3. oktober 2013 fra klagers praktiserende læge fremgår

”Gået ned i en kombination af stress og depression, dels grundet arbejdsmæssig belastning samt belastning på hjemmefronten med problemer med de små og i det hele taget med at få tingene til at nå sammen.

…

Patienten forventes deltidssygemeldt yderligere nogle uger (2-4).

”

Den 19. november 2018 blev klager fuldtidssygemeldt.

Af mulighedserklæring af 6. december 2018 og lægens attestering til mulighedserklæringen af 12. december 2018 fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

Depression – Psykisk over belastning – Angst.

Træthed.

4.

Påvirkede jobfunktioner

Kan ikke komme på job

Ikke være sammen med mange mennesker

Manglende overblik – koncentration.

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Vil gerne vide hvor længe der anbefales fuldtidsygemelding.

Evt.

anbefalinger til opstart, skåne-hensyn – nedsat tid m.v.

…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Fuld sygemelding frem til februar 2019

Herefter start på halv tid

Går aktuelt til psykolog, hvilket fortsættes.

Forventes fuld arbejdsfør 1/4-19”

Den 10. januar 2019 blev der afholdt fraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår, at klager skulle genoptage arbejdet på deltid den 1. februar 2019, hvorefter klager skulle øge sine timer, således at klager var tilbage på fuldtid den 1. april 2019.

Den 19. februar 2019 blev der afholdt ny fraværssamtale, hvor klagers genoptrapningsplan blev tilrettet.

Den 28. maj 2019 blev der afholdt ny fraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår, at klager var raskmeldt.

Den 1. august 2019 blev klagers arbejdstid på baggrund af en anmodning fra klager ændret til 32 timer ugentligt.

Den 17. september 2019 traf jobcenteret i den indklagede kommune afgørelse om bevilling af en § 56-aftale i forbindelse med klagers angstlidelse.

§ 56-aftalen var gældende fra 2. september 2019 til 1. september 2020.

Den 16. december 2019 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager og klagers daværende afdelingsleder.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klagers] fravær den seneste tid har været begrundet i en byld i brystet, med efterfølgende komplikationer.

…

Tidligere på året fik [klager] bevilliget en § 56, og hun er i perioder stadig voldsom plaget af angst, hvilket også er årsagen til den høje fraværsstatistik.

[Klager] har gået til psykolog, som hun har draget stor gavn af og også kunne profitere af at forsætte med.

…

[Klager] er henvist til psykiater mhb.

på en udredning på de sidste års tiltagne psykiske udfordringer.

[Klager] har en forhåbning om, at denne udredning kan gøre hende klogere på hendes udfordringer, således hun kan handle mere konkret på det.

Der er foretaget visse skånehensyn på arbejdspladsen og det er ikke muligt at tilbyde mere.

[Klager] fungerer fint i de rammer, når hun er på arbejde og skønner, heller ikke mere er nødvendigt på nuværende tidspunkt.

[Klager] og daglig leder vil i løbet af foråret afholde løbende samtaler omkring [klagers] trivsel på arbejdspladsen og generelt.

”

Den 30. september 2020 traf jobcenteret afgørelse om bevilling af en ny § 56-aftale.

Aftalen blev bevilget med baggrund i angst, periodevis depression og arbejdsrelateret stress.

Aftalen var gældende fra 2. september 2020 til 1. september 2022.

Den 2. november 2020 blev klager fuldtidssygemeldt.

Den 13. november 2020 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager og klagers daværende afdelingsleder.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] fortæller hun psykisk har det rigtig dårligt.

[Klager] har hos en psykiater fået stillet diagnose med en grundlæggende lidelse, og der er deraf opstået en belastningsreaktion.

…

[Klager] mener ikke der er nogle specifikke årsager i arbejde på [aktivitetshus Y] som har medvirket til hun har det som nu.

…

[Afdelingsleder] udtrykker at hun har behov for at se [klager] gør noget for at få det bedre og kan vende tilbage til arbejde.

Det kan være at kontakte psykiater eller noget andet, men at der inden næste sygesamtale skal være en handling som kan medvirke til at [klager] for hjælp.

[Klager] mener ikke der er noget arbejdspladsen kan gøre på nuværende tidspunkt.

”

Den 16. november 2020 sendte afdelingslederen referatet til klager til godkendelse.

Af klagers svar af samme dag fremgår bl.a.

”Jeg synes referatet er fyldestgørende.

…

Der er ingen tvivl om at jeg bliver stresset over opgaver og udfordringer på [aktivitetshus Y].

Bekymring og usikkerhed mht.

organisationsændringer, ny ledelse igen fylder også mere end jeg kan udtrykke.

Jeg overhører mig selv og så bliver jeg så stresset at jeg bliver syg af det.

Noget af det som er en del af "det jeg fejler" er at jeg har katastrofe tanker og overbekymrer mig.

Jeg fortalte dig at psykriateren har foreslået at jeg får skånehensyn på en eller anden måde, og jeg har svaret ham at jeg ikke kan se hvad det kunne være.

Jeg er"spændt" på udfaldet af konsultation på onsdag, og frygter det også, da jeg ikke ønsker yderligere medicinsk behandling, men - som vi også talte om – kan være den sidste/eneste udvej.

”

Den 25. november 2020 blev der afholdt ny sygefraværssamtale med deltagelse af klager, klagers arbejdsmiljørepræsentant, den daværende afdelingsleder og den nye afdelingsleder, som skulle være afdelingsleder i aktivitetshus Y fra 1. januar 2021.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”Der ligges vægt på at [klager] er en teoretisk og praktisk dygtig pædagog, at hun er viljestærk og vi ser en medarbejder som kæmper for at komme tilbage på arbejde.

[Klager] fortæller at hun siden sidste samtale har haft kontakt til en psykiater og har fået ordineret noget medicin.

Hun er startet på Medicin for en lille uge siden og oplever en bedring i sin tilstand, som kan skyldes medicinen.

Hun skal trappe op over de næste 3 uger.

…

[Klager] bliver oplyst om, at hun er velkommen til at benytte relations psykologerne hvis hun på et tidspunkt har nogle arbejdsrelaterede temaer hun har brug for at arbejde med.

”

Den 15. december 2020 blev der afholdt ny sygefraværssamtale med de samme deltagere.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”Det går fremad, men [klager] er fortsat ikke stykke fra at være arbejdsklar.

pt.

bruges hende lille overskud på en forstående flytning samt noget somatisk sygdom/ skade som dog forventes overstået i løbet af kort tid.

Det vurderes ikke relevant at påbegynde en målrettet tilbagevendingsplan pt.

I stedet en start på at tale om muligheder i forhold til opstart i det nye år.

Her vendes muligheden for: få timer, få strukturerede og overskuelige opgaver, ingen kontaktpersonsopgaver, en til en opgaver med borger og ikke i store grupper.

Derudover vendes muligheden for at [klager] starter i en jobpraktik, således hun kan være ude over normeringen.

”

Den 5. og 12. februar 2021 blev der afholdt nye fraværssamtaler med deltagelse af klager, klagers tillidsrepræsentant og den nye afdelingsleder.

Af det samlede referat fra samtalerne fremgår bl.a.

” 1.

Medarbejderens oplysninger om sygefraværets art/funktionsbegrænsninger

[Klager] oplyser, at det går langsomt fremad psykisk samt hun fortsat har svingende dage i forhold til overskud og humøret.

Hun er fortsat påvirket af angst, hvor hun ikke har lyst til socialsamvær længere tid ad gangen.

Hun har behov for overblik og planlægning i hverdagen, hvilket hun bl.a. får ved at laver lister for opgaver og gøremål.

Hun har behov for at tilrettelægge dagen, hvor der er mulighed for at arbejde I ca. 1-1½ time og holde pause og så igen arbejde 1- 1½ time alt afhængig af opgaven/gøremålets karakter.

Hun kan mærke, at hun ikke er så handlingslammet som tidligere, hvilket er positivt.

[Klager] er i medicinsk behandling for angst og AD m.

ADHD.

Hun har bivirkninger i form af træthed og kvalme samt blive let glemsom.

…

[Klager] oplyser ligeledes, at hun sover bedre ca, 5 – 7 timer end tidligere, hvor det var 4 - 5 timer pr. nat.

Hun tager medicin til nat, som hjælper hende med at sove bedre.

[Klager] er flyttet i ny bolig pr. 1. feb. 2021, hvilket har fyldt meget samt brugt meget af hendes overskud.

Der har været taget kontakt til [klagers] sagsbehandler for at forhøre sig muligheden for at [klager] kan komme I jobpraktik på [aktivitetshus Y].

Men grundet Covid-19 situationen er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave en jobpraktik også selvom det på [klagers] egen arbejdsplads.

[Klager] har ønsket at samtalen holdes andet sted end på nuværende arbejdsplads [aktivitetshus Y].

2.

Medarbejderens forventning til sygefraværet (karakter og varighed)

[Klager] kan på nuværende tidspunkt ikke selv vurdere varigheden af funktionsnedsættelsen og har behov for at egen lægen giver sin vurdering af varigheden.

[Klager] tilkendegiver, at hun på nuværende tidspunkt ikke kan møde op fysisk på arbejdspladsen – [aktivitetshus Y] grundet funktionsnedsættelsen.

”

Af mulighedserklæringen af 12. februar 2021 og lægens attestering af 16. februar 2021 fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

4.

Påvirkede jobfunktioner

Kontaktperson samt den skriftelig dokumentation (DHO)

Opgaver/aktiviteter, hvor [klager] skal alene ud af huset med borgere – dvs. kørsel og gåture og lign.

Specialborgeropgaver

Ansvar og tovholder for planlægning og genførelsen af opgaver og aktiviteter

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Der er mulighed for en tilbagevenden med en optrapnings- og handleplan.

Der laves skånehensyn til [klager], hvor der gennem handleplan langsom laves en optraping ift.

skånehensynene.

Skånehensyn til en start

% Kontaktperson

% Special borgeropgaver

% Opgaver og aktiviteter ud af huset

% Ansvar og tovholder for planlægning og genførelse af aktivitet

Handleplan med start 1. marts 2021

Uge 1: Tirsdag og torsdag kl.

9-12, hvor [klager] kun skal fremmøde,

Uge 2: Mandag, onsdag og fredag kl.

9-12, hvor [klager] kun skal fremmøde,

Uge 3: Mandag, onsdag og fredag kl.

9-12, hvor [klager] skal være deltagende i planlagte aktiviteter i huset.

Uge 4: Mandag, onsdag og fredag kl.

9-13, hvor [klager] skal være deltagende i planlagte aktiviteter i huset samt

hjælpe ved spisning.

Uge 5: Mandag, onsdag og fredag kl.

9-13, hvor [klager] skal være deltagende i planlagte aktiviteter i huset, spisning og plejeopgaver omkring borgerne samt tjekke mails.

Uge 6: Mandag, tirsdag og torsdag kl.

9-13 og fredag kl.

11.15 - 15.15, hvor [klager] skal deltage i planlagte aktiviteter i huset, spisning, plejeopgaver, orientere sig i journalsystemet Nexus samt en fredagsbuskørsel.

Uge 7: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.

9-14, hvor [klager] deltager i planlagte aktiviteter i huset, spisning, plejeopg., orienteres sig i Nexus og mails samt deltage i ture ud af huset gåture mm.

Uge 8: Mandag - fredag kl.

9-14, hvor [klager] skal være ansvarlig for planlægning og udførelsen af aktiviteter i huset, spisning, plejeopg., orienteres sig i Nexus og mails.

Vi forventer at [klager] vil være fuldtidsraskmeldt fra uge 9 - dvs. d, 26. april.

2021.

Vi vil gerne have lægens erklæring på at handleplanen er ansvarlig og forventet raskmelding er realistisk.

…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Handleplanen må ikke forceres, Pt.

skal kunne følge med og der skal formentligt justeres undervejs.

Vurderingen aktuelt er at stressniveauet er for højt, men pt er indstillet på at komme igang og så må vi se hvordan det går.

”

Den 12. marts 2021 blev der afholdt ny sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] er pr. 2. marts delvis raskmeldt.

…

[Klager] oplyser, at der er en lille positiv fremgang siden sidste samtale.

Hun har i løbet af de 2 uger været tilstede de aftalte dage og tidsrum samt har formået at sidde i små grupper med et par udvalgte borgere i aktivitet samt lave lidt praktisk gøremål.

Hun bliver hurtig træt både fysisk og mentalt.

[Klager] oplyser, at hun hurtigt bliver fyldt op samt at den sidste time er lang og svær.

Hun har fortsat svært ved at være ude i offentligheden samt i socialt samvær.

Dette er også gældende på [aktivitetshus Y] både i forhold til borgerne og kollegaerne.

[Klager] befinder sig bedst ned i gruppen Syd og føler sig udfordret, når hun skal op i kantinen og vil på nuværende tidspunkt helst ikke op i den anden gruppe Nord.

[Klager] oplyser at hun har haft møde med hendes psykiater i sidste uge, hvor hun er kommet af med melatonin, som hun har taget til nat.

Det havde ingen effekt.

Der har ikke været yderligere justeringer i den medicinske behandling.

”

Den 26. marts 2021 blev der afholdt ny sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser, at der har været en lille positiv fremgang siden sidste samtale.

Hun har været deltagende i aktiviteter i gruppen med 2-3 borgere samt har kunnet selv starte en lille aktivitet op selv.

Hun har været omkring mere eller mindre alle borgerne i gruppen med undtagelse af en specialopgave.

[Klager] har været i kantinen, hvor hun har hjulpet en bestemt borger med spisningen.

Hun har ud over det aftalte været alene ude at handle m.

1 borger samt deltaget i skiftning af borgere.

[Klager] har været fremmødt i de aftalte tidsrum og deltaget i de aftalte aktiviteter og gøremål.

Hun oplyser, at hun fortsat er både mental og fysisk træt og kan fortsat kun overskue en dag ad gangen.

[Klager] har fortsat svært ved at være ude i offentligheden samt i socialt samvær især privat, hvor det er nemmere at komme afsted på [aktivitetshus Y] end komme afsted til privat gøremål og aftaler.

Det er blevet nemmere at være i kantinen end de 2 forrige uger og kan gå ned i den anden gruppe Nord for give en besked eller lignende, men befinder sig fortsat bedst ned i gruppen Syd.

[Klager] oplyser, at hun fortsat kan mærke trykken for brystet, men at angstanfaldene er mindre tydelige end tidligere.

[Klager] oplyser at hun har haft møde med hendes psykiater i sidste uge, hvor hun er blevet øget lidt i sin ADHD medicin, som skulle bevirke at hun følte sig mindre stresset og træt.

”

Den 9. april 2021 blev der afholdt ny sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] har været fremmødt i de aftalte tidsrum og deltaget i de aftalte aktiviteter og gøremål.

Hun oplyser, at hun fortsat er både mental og fysisk træt efter endt arbejdsdag.

Hun føler sig fortsat presset og i stressende situation både fordi arbejdspladsen står i forandring ift.

nye borgergrupper og personalesammensætning og samtidig med hun har svært ved at overskue og agere i hverdagen.

[Klager] oplyser at hun prøvede i 6 dage at undvære medicinen, da hun føler sig mere som sig selv uden medicin, men det medførte at hun kunne mærke mere tankemylder samt sov dårligere i denne periode.

[Klager] er opstarter på medicinen igen.

”

Den 16. april 2021 blev der afholdt ny sygefraværssamtale, hvor der blev udarbejdet en ny mulighedserklæring, da klager ved samtalen den 9. april 2021 havde oplyst, at hun fortsat følte sig presset og stresset.

Af mulighedserklæringen og lægens attestering af 28. april 2021 fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

- Angst bl.a. ved socialsamvær

- ADD med ADHD træk

- Er i medicinsk behandling for begge dele

- [Klager] bliver meget let stresspåvirket af opgaver, omgivelserne mm.

(højt stressniveau), hvor hun mister overblikket bliver handlingslammede, forvirret eller handler uden overblik og plan.

…

4.

Påvirkede jobfunktioner

[Klager] tilkendegiver, at hun ikke kan varetage følgende kernefunktioner/opgaver

- Arbejde fuld tid alle dage, da hun fortsat bruger meget energi på at komme afsted og være på arbejde.

- Have det overordnet ansvar og overblik, være tovholder og stå for planlægningen, uden hun bliver stresspåvirket.

- Have alle special borgeropgaver i gruppen

- Varetage kontaktpersonrollen for 4-5 borgere - dvs. være tovholder og have ansvaret for disse borgere både ift.

dagligdagen og den skriftlig dokumentation og mødeaktivitet med sagsbehandler og botilbud.

- Kunne tage alle typer kørsler med borgerne til og fra aktivitetshuset.

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Der er mulighed for lave en yderligere et par ugers optrapnings- og handleplan med skånehensyn, men vigtigt også at optrappe i kerneopgaver.

Uge 1: (d, 26. - 29. april - d. 30, april helligdag)

Deltage i teammøder, varetage kontaktpersonsrollen for 1 borger, have en eftermiddagskørsel samt 1 dag være på en af special borgeropgaverne i gruppen og prøve 2 dage af 6 timer (har kun prøvet at arbejde 5 timer tidligere i optrapningsplanen)

Uge 2: (d. 3. - 7. maj)

Deltage i personalemøde for hele arbejdspladsen, varetage kontaktpersonsrollen for 1 borger, have en morgenkørsel samt 1 dag være på en af special borgeropgaverne i gruppen og alle 5 dage have 5,5 timer pr. dag.

Vi vil gerne have lægens vurdering af varighed førend [klager] kan varetage alle sine kernefunktioner og opgaver.

…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Pt.

er permanent presset og har funktionsnedsættelse pga.

psykiske tilstande.

Arbejder fortiden 27,5 timer ugentlig og vil næppe kunne klare flere timer ugentlig lige med det samme.

Er i bedring efter påbegyndt medicinering

…

9.

Varighed

2 mdr.

”

Den 25. maj 2021 blev der afholdt ny sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser til samtalen, at hun oplever tilbagegang på flere områder siden sidst samtale.

Hun oplever mere tankemylder og kan være vågen 2 - 3 timer om natten.

[Klager] har fortsat meget svært ved socialt samspil, da det er meget energikrævende for hende og vælger det derfor fra.

Der er ligeledes familiemæssige udfordringer, som påvirker [klager].

[Klager] føler at det svært både privat og arbejdsmæssigt, da hun føler sig meget presset og værende i beredskab hele tiden.

Hun føler ingen glæde og mangler livsmodet.

[Klager] skal afsluttes ved psykiateren [by] i denne uge, hvor hun opfordres kraftigt til at indviet ham i hendes givende situation og tilstand, da hun har behov for professionel hjælp til at komme videre.

[Klager] bliver ligeledes henvist til Relationspsykologerne gennem [indklagedes] sundhedsordning.

Udarbejdelsen af optrapningsplan bliver udsat til 1. juni, da [klager] ikke på nuværende tidspunkt var i stand til at forholde sig til dette.

”

Den 1. juni 2021 blev der afholdt ny sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser til samtalen, at hun er blevet bevilliget/henvist flere samtaler ved psykiateren siden sidste samtale.

Hun har fået ordineret angstdæmpende medicin til nat.

[Klager] oplyser, at der er en lille effekt.

Hun falder hurtigere til ro til nat.

[Klager] bliver ligeledes henvist til Relationspsykologerne gennem [indklagedes] sundhedsordning og har været til første samtale.

Der udarbejdes en optrapningsplan i kernefunktioner for uge 22 - 25 for [klager].

[Klager] vil i ugerne forblive på 27,5 time pr. uge, men vil blive kontaktperson for yderligere 3 borgere over 3 uger.

Hun vil ligeledes have en fast dag, hvor hun møder kl.

8.15, hvor man har en koordinerende opgave ift.

dagens opgaver og have en fast dag, hvor hun lukker samt flere kørsler.

I uge 25 vil [klager] skulle have en specialopgave i gruppen.

”

Den 16. juni 2021 blev der afholdt ny sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser til samtalen, at hun fortsat føler sig presset på arbejde og privat samt har det psykisk svært.

Det kan fortsat godt være svært at komme afsted på arbejde og det er energikrævende at være i det social samspil.

Hun har fået ordineret angstdæmpende medicin til nat af sin psykiater.

Hun falder hurtigere til ro/ i søvn til nat, men har bivirkninger ved medicinen så som træthed og tyng mave, som påvirker [klager].

[Klager] er dog bevidst om, at hun har positiv effekt af medicinen.

[Klager] har løst de opgaver samt optrappet i antallet af borger, som hun er kontaktperson for.

Hun har ligeledes haft lukkevagter samt mødt ind til morgen koordinering og afprøvet flere kørsler.

[Klager] har haft en enkelt fraværsdag efter en episode med en ud ad reagerende borgere.

[Klager] ønsker selv fuld raskmelding pr. 28. juni velvidende om, at hun fortsat føler sig presset personlig og arbejdsmæssigt.

Det aftales at [klager] bliver fuld raskmeldt.

Det vil fortsat være opmærksomhed på [klager] og hendes situation.

”

Den 11. oktober 2021 blev der afholdt telefonisk sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser, at hun har været til koncert i weekenden, hvor hun formodede, at hun havde revet sin akillessene over.

[Klager] har dags dato været på sygehuset, hvor hun har fået at vide at hendes akillessene er sprunget/revet over.

Hun har fået en ny fast gips på benet.

[Klager] har fået at vide, at hun indtil videre ikke kan arbejde de næste 2 måneder - dvs. indtil videre er [klager] fuld sygemeldt til og med d. 11. dec. 21.

”

I den efterfølgende perioder havde klager og afdelingslederen løbende samtaler telefonisk.

Der er fremlagt referater fra samtalerne.

Den 9. marts 2022 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager, en jobkonsulent fra kommunen og afdelingslederen.

Af referatet fra samtalen fremgår, at klager skulle starte i fastholdelsespraktik i uge 11.

Den 8. juni 2022 blev der afholdt ny sygefraværssamtale.

Af referatet fra samtalen fremgår, at klager stoppede i fastholdelsespraktik i uge 23.

Klager ville dernæst afvikle ferie i uge 24 og mandag i uge 25, hvorefter hun ville være delvist raskmeldt.

Der blev lavet en genoptrapningsplan med forventet fuld raskmelding i uge 32.

Den 5. august 2022 blev klager fuldt raskmeldt.

Den 22. september 2022 traf jobcenteret afgørelse om bevilling af en § 56-aftale i forbindelse med klagers akillessene.

Aftalen var gældende fra den 9. august 2022 til den 8. august 2023.

Den 11. maj 2023 blev klager delvist sygemeldt.

Den 17. maj 2023 blev der afholdt en sygefraværssamtale med deltagelse af klager, klagers tillidsrepræsentant og afdelingslederen.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser, at hun har været ved egen læge d. 8. maj. Lægen vurderer at [klager] har en stressbelastning og anbefalede hende at blive fuldt sygemeldt, men dette ønskede [klager] ikke.

I samråd mellem læge og [klager] bliver de enige om en delvis raskmelding på ½ tid i 3 uger.

[Klager] har en ny tid ved egen læge d. 31. maj.

[Klager] oplyser, at hun har følgende symptomer: Hovedpine, hjertebanken, kvalme, rysten og uro i kroppen samt træthed og dårlig søvnrytme.

Hun fortæller ligeledes at hendes angst symptomer er vendt tilbage, hun har dårlige tanker, tankemylder samt som tidligere svært ved at komme ud ad døren.

[Klager] har det svært og bliver meget presset i hverdagen og dette især ved nye tiltag eller arbejdsgange på arbejdspladsen.

[Klager] oplyser, at hun er i medicinsk behandling for ADD med ADHD træk, angst og depression.

…

[Klager] har haft drypvis fravær gennem en længere periode.

[Klager] giver selv udtryk for og tilkendegivelse af at hendes tilbagevendende stressbelastning har stået på gennem flere år.

Der er i samarbejde udarbejdet en mulighedserklæring med en optrapningsplan på 4 uger.

Planen vil går i gang efter lægens anbefalede delvise raskmelding i 3 uger på ½ tid, så med start torsdag d. 1. juni.

[Klager] giver udtryk for hendes bekymring ift.

opstartstidspunktet d. 1. juni samt muligheden for en optrapnings- og handleplan på kun 4 uger, da hun ikke selv kan vurdere varigheden af hendes funktionsnedsættelsen- Hun giver udtryk for, at hun er bange for, at hun meget kort herefter vil få et tilbagefald og være i samme situation igen.

Ledelsen oplyser om, at fraværet påvirker driftens stabilitet både fagligt og planlægningsmæssigt og derved er der kun mulighed for at lave en optrapnings- og handleplan på 4 uger med start d. 1. juni, da der må forventes et stabilt fremmøde.

”

Af mulighedserklæring af 17. maj 2023 og lægens attestering af 31. maj 2023 fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

[klager] har tidligere været stressbelastede og haft angst, som hun har været i medicinsk behandling for.

Hun har haft flere længerevarende fraværsperiode, hvor der blev lavet en optrapnings- og handleplan med skånehensyn for [klager].

[Klager] er for nuværende delvis sygemeldt med stressbelastning og angstsymptomer.

[Klager] har været delvis sygemeldt siden d.11. maj, hvor hun er afsted 5 dage af ca. 3-4 timer pr. dag i 3 uger.

[Klager] har ligeledes kronisk hovedpine, kvalme, hjertebanken og manglende energi og overskud mm.

[Klager] har ligeledes svært ved at komme afsted på arbejde.

[Klager] bliver meget let stresspåvirket af opgaver, omgivelserne mm., hvor hun mister overblikket, handlingslammede og forvirret eller handler uden overblik og en plan.

[Klager] er i medicinsk behandling for ADD med ADHD træk, angst og depression.

…

4.

Påvirkede jobfunktioner

[Klager] tilkendegiver, at hun ikke kan varetage følgende kernefunktioner/opgaver

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Der er mulighed for en tilbagevenden med en optrapnings- og handleplan på 4 uger.

Der laves skånehensyn til [klager], hvor der gennem handleplanen laves en optrapning lit.

skånehensynene og kerneopgaver.

Skånehensyn til en start

% Overordnet ansvar og overblik, være tovholder og stå for planlægningen selvstændigt

% Være med i husets planlægning og udvalg i forhold til årshjulet aktiviteter og arrangementer

% kørsler

Handleplan med start torsdag i uge 22

Uge 1: % dage af 4,5 timer pr. dag - torsdag til onsdag.

[Klager] vil have konkrete og kendte opgaver, hvor hun ikke skal have overordnet ansvar og overblik

Uge 2: 5 dage af 5 timer pr. dag - torsdag til onsdag.

[Klager] vil have konkrete og kendte opgaver, hvor hun ikke skal have overordnet ansvar og overblik

Uge 3: 5 dage af ca. 5,5 timer pr. dag - torsdag til onsdag.

[Klager] vil begynde at have sin faste eftermiddagskørsel om torsdagen samt begynde at tage ansvar og have overblik.

Uge 4: 5 dage med varigende antal timer mellem 5 – 7 timer pr. dag, men max 28 timer fordelt over de 5 dage.

[Klager] vil tage ansvar samt have overblik.

Vi forventer, at [Klager] vil være fuldtidsraskmeldt fra torsdag i uge 26 - dvs. d. 29. juni 2023.

Der vil løbende evalueres på planen.

…

Vi vil gerne have lægens vurdering på varighed på funktionsnedsættelsen samt er handleplanen ansvarlig samt er forventet raskmelding realistisk.

…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Den delvise sygemelding skal vare 2-3 mdr.

Optrapning af timetal skal ske mht [klagers] velbefindende (undgå belastning).

…

9.

Varighed

2-3 mdr”

Den 13. juni 2023 blev der afholdt statussamtale med deltagelse af klager, tillidsrepræsentanten, afdelingslederen og indklagedes centerleder.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] har en historik for tidligere at have haft længerevarende fraværsperioder med stressbelastning, angst og depression.

[Klager] er i medicinsk behandling for ADD med ADHD træk, angst og depression.

Der har ved fraværsperioderne været lavet en optrapnings- og handleplan med skånehensyn for [klager].

[Klager] har følgende stresssymptomer

[Klager] har været delvis sygemeldt siden d. 11. maj med stressbelastning og angstsymptomer.

[Klager] har været på afsted på arbejde 5 dage af 3½ - 4 timer pr. dag i 3 uger i perioden d. 11. maj til 1. juni, som lægen anbefalede.

…

Den ansattes kommentarer

[Klager] oplyser til statussamtalen, at hun er klar over, at hun har haft lange fraværsperioder gennem flere år og er derfor forberedt på at det kan fører til en afskedigelse til statussamtalen.

[Klager] giver samtidig udtryk for og håb om, at det vil give anledning til, at hun kan blive bedre udredning samt evt.

jobafklaring for eget vedkommende.

Lederens kommentarer

[Klager] indstilles til afsked med baggrund i driftens vilkår og de usikre fremtidsudsigter for, at hun kan vende tilbage til arbejdet indenfor kortere tid.

Disse forhold kan vanskeligt forenes med institutionens drift.

”

Den 15. juni 2023 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager.

Af den påtænkte afskedigelse fremgår bl.a.

”Baggrunden for den påtænkte afsked er din langvarige sygefraværsperiode og de meget usikre fremtidsudsigter for, at du kan vende tilbage til arbejdet indenfor kortere tid.

Disse forhold kan ikke forenes med arbejdsstedets drift, både med hensyn til de økonomiske forhold, planlægning og udførelse af arbejdet.

[Indklagede] har i sin vurdering af den påtænkte afskedigelse særligt lagt vægt på mønster i og omfang af dit fravær indtil nu.

Eksempelvis ses det, at der alene siden 1. januar 2022 og til d.d. har været 103 fraværsdage fordelt på 29 perioder.

Der er lagt vægt på din egen og din læges vurdering af de fremadrettede udsigter, eksempelvis at din læge endnu ikke mener at det er muligt for dig at trappe op med dine kerneopgaver/dine ansvarsområder, hvorfor fuld raskmelding ikke vurderes mulig inden for en rimelig tidshorisont.

”

Den 5. juli 2023 blev der afholdt forhandlingsmøde mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Parterne nåede ikke til enighed.

Af referatet fra mødet fremgår bl.a.

”[Klagers faglige organisation] tilkendegav følgende

[Indklagede] tilkendegav hertil

[Klager] har siden 2018 haft et meget omfattende sygefravær.

Som det fremgår af den påtænkte afsked, er begrundelsen således det fravær der gennem årene har været - mønster og omfang heraf - og hvor dette bagud rettede fravær indgår i vurderingen af hvad der kan forventes fremadrettet.

Selv hvis der måtte være tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, er det kommunens opfattelse at der er afsøgt, drøftet og foretaget fornødne, relevante og rimelige tilpasninger, idet fortsat ansættelse i øvrigt forudsætter at medarbejderen er kompetent, egnet og disponibel.

Der er derfor også i afskedigelsesgrundlaget lagt vægt på, at medarbejderen - uanset timetal - skal kunne løfte de kerneopgaver, der kendetegner stillingen.

Kommunen mener sig således ikke forpligtet til at omplacere til en helt anden type stilling, eller at oprette en særlig stilling til formålet.

”

Den 11. juli 2023 havde centerlederen kontakt med klager angående klagers sygemelding.

Af centerlederens mail af samme dag til afdelingslederen fremgår

”Jeg har d.d kontaktet [klager] for at afklare hvorvidt hun er delvis- eller fuldtidssygemeldt i forhold til ferie.

[Klager] fortæller at hun har haft en optrapningsplan/delvis sygemelding siden statusmødet den 13. juni 2023, men at hun ikke har magtet at komme på job i perioden indtil nu.

[Klager] fortæller ligeledes at hun er blevet anbefalet en fuldtidssygemelding af [klagers faglige organisation] da hun har ferie i uge 29/30, og at hun ikke kan holde ferie under de nuværende omstændigheder.

Vi har derfor aftalt at [klager] bliver fuldtidssygemeldt fra d.d. -11. juli 2023 på ubestemt tid.

”

Den 21. juli 2023 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår bl.a.

”Årsagen til opsigelsen er din langvarige sygefraværsperiode og de meget usikre fremtidsudsigter for, at du kan vende tilbage til arbejdet indenfor kortere tid.

Disse forhold kan ikke forenes med arbejdsstedets drift, både med hensyn til de økonomiske forhold, planlægning og udførelse af arbejdet.

Vurderingsgrundlaget for opsigelsen fremgår i øvrigt af høringsbrevet.

”

Den 28. august 2023 blev der afholdt forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Parterne nåede ikke til enighed.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. oktober 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 387.060 kr. svarende til 12 måneders løn.

Den 31. januar 2024 fratrådte klager.

Klager var fuldt sygemeldt frem til fratrædelsen.

Klager og indklagede har fremlagt oversigter over klagers sygefravær.

Af oversigterne fremgår, at klager havde følgende sygefraværsdage

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afskedigelse af klager var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klagers ansættelse var omfattet af overenskomst for socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. Overenskomstens afskedigelsesnævnsbestemmelser indeholder ikke hjemmel til behandling af sager om afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det faktum, at der har været en forhandling, er ikke det samme som, at klagen er behandlet i det fagretlige system.

Klager har et handicap.

Klagers faglige organisation har flere gange henvist til lov om handicap, ligesom klagers handicap har været indklagede bekendt.

Der var inden endelig afskedigelse en forhandling, men det var ikke muligt at aftale skånehensyn eller nedsat tid, da indklagede ikke ville anerkende, at klager har et handicap.

Det har været indklagede bekendt, at klager har belastningspåvirkninger psykisk, hvilket også kommer til udtryk, da indklagede valgte at afskedige klager uden mulighed for tilpasninger, således at dette medførte en sygemelding.

Klager blev opsagt grundet sit handicap og heraf følgende langvarige sygeforløb.

Indklagede har ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Klager blev ikke tilbudt arbejde på nedsat tid eller tilpasningsforanstaltninger inden afskedigelsen.

Indklagede har ikke i tilstrækkelig grad forsøgt at fastholde klager i klagers daværende stilling eller via omplacering til en anden stilling.

Klager var kompetent, egnet og disponibel på tidspunktet for afskedigelsen.

I henhold til mulighedserklæringen ville klager have været klar inden for to til tre måneder.

Indklagede påstår, at klagen skal afvises.

Ellers skal indklagede frifindes, og en eventuel godtgørelse efter nævnets skøn skal fastsættes lavere end påstået af klager.

Afvisning

Klager har angivet, at overenskomsten mellem parterne ikke giver hjemmel til at behandle sager om afskedigelser i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet kan føres i det fagretlige system, hvis en fagforening ønsker det.

Er dette tilfældet, kan sagen ikke efterfølgende blive behandlet af Ligebehandlingsnævnet.

Sagen har på klagers faglige organisations foranledning været genstand for behandling efter de fagretlige regler, idet sagen har været forhandlet mellem parterne i forbindelse med den påtænkte afskedigelse efter overenskomstens § 18, stk. 4, samt efter afskedigelsen efter overenskomstens § 18, stk. 7.

Det primære forhandlingsobjekt var i begge tilfælde klagers faglige organisations påstand om, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klagers faglige organisation havde efter overenskomsten mulighed for at føre sagen videre i et afskedigelsesnævn.

Et krav om indbringelse for et afskedigelsesnævn skal ifølge overenskomsten være fremsat over for kommunen inden for en måned efter forhandlingen efter overenskomstens § 18, stk. 7, hvilket i den nærværende sag var senest den 28. september 2023.

Indklagede havde indrettet sig i tillid til, at der efter den 28. september 2023 ikke kunne rejses yderligere krav i anledning af afskedigelsen af klager.

Først den 20. oktober 2023 rejste klagers faglige organisation sagen ved Ligebehandlingsnævnet.

På den baggrund påstås sagen afvist.

Handicap

Indklagede gør gældende, at klager ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på tidspunktet for den uansøgte afsked.

Klager har ikke påvist, at der er tale om handicap på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager har hverken under forløbet, ved de to forhandlinger eller i klagen til nævnet angivet hvilke funktionsbegrænsninger, der er tale om, og at disse funktionsbegrænsninger er af lang varighed.

Det er ikke tilstrækkeligt, at klagers faglige organisation henviser til lov om handicap eller uden yderligere dokumentation påstår, at klager har et handicap.

Det er klager, der skal godtgøre, at der er tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager har haft en længerevarende fraværsperiode i starten af 2019 med fuld raskmelding 28. maj 2019.

Årsagen til dette sygefravær var depression, angst og overbelastning.

Fra ultimo 2020 og rækkende ind i sommeren 2021 havde klager ligeledes en længere sygefraværsperiode, hvor årsagen var forskellige psykiske problemer.

Fuld raskmelding skete den 5. august 2021.

Fra oktober 2021 og til 5. august 2022 var klager sygemeldt begrundet i en sprunget akillessene.

Fra medio maj 2023 blev klager sygemeldt med en stressbelastning.

Selvom der også har været sygefraværsdage i perioderne mellem de længerevarende sygefraværsperioder, genoptog klager efter hvert sygefraværsforløb, indtil sygefraværet startende i maj 2023, sit arbejde uden særlige skånehensyn og på sit fulde timetal, idet hun dog pr. august 2019 gik to timer ned i tid.

De enkelte sygefraværsdage imellem de længerevarende sygefraværsperioder er i øvrigt begrundet i andre sygdomsforhold end psykiske udfordringer og sprunget akillessene, herunder en byld i brystet med komplikationer samt andre somatiske lidelser.

Det ses også af sagen, at klager og klagers læge ikke selv har haft opfattelsen af, at der var tale om varige eller langvarige funktionsbegrænsninger.

Den 12. december 2018 angav lægen, at klager kunne forventes fuld arbejdsfør 1. april 2019.

Ved sygefraværssamtalen den 16. december 2019 blev det konstateret, at klager fungerede fint i de rammer, der var på arbejdspladsen, og klager gav direkte udtryk for, at det ikke var nødvendigt med yderligere skånehensyn.

Ved sygefraværssamtalen den 13. november 2020 oplyste klager bl.a., at hun ikke mente, at der var noget arbejdspladsen kunne gøre på daværende tidspunkt.

Den 16. november 2020 skrev klager til sin leder, at klagers psykiater havde foreslået eventuelle skånehensyn, men at klager ikke kunne se et formål med skånehensynene.

Ved sin attestering af 16. februar 2021 angav klagers læge, at arbejdsforholdene var forsvarlige.

Lægen tilsluttede sig således den af klager og klagers leder fremlagte plan, herunder udsigten til en fuldtids raskmelding ultimo april 2021.

Igen den 28. april 2021 skønnede lægen, at arbejdsforholdene på baggrund af de af klager og klagers leder opgivne oplysninger var forsvarlige i forhold til klagers helbred, og lægen angav cirka to måneder til forventet fuld raskmelding på arbejdsopgaver og timer.

Den 16. juni 2021 understregede klager, at hun ønskede fuld raskmelding pr. 28. juni 2021.

Den 31. maj 2023 angav klagers læge en periode på to til tre måneder, hvor andre arbejdsfunktioner eller fravær fra arbejdet ville være påkrævet.

Lægen havde altså en forventning om, at klager inden for to til tre måneder ville kunne genoptage sit arbejde på sædvanlig vis og på lige fod med sine kollegaer.

Alle indklagedes bestræbelser har haft til hensigt, at klager skulle fastholdes i sit arbejde som pædagog.

Klager har efter sine sygefraværsperioder selv ønsket og formået at genoptage arbejdet og varetage sine opgaver uden, at der har været behov for særlige tilpasningsforanstaltninger.

Der har på intet tidspunkt været tale om eller været indikationer på, at klager har eller havde funktionsbegrænsninger af et omfang og en beskaffenhed, der hindrede klager i fuldt og effektivt at varetage sin stilling som pædagog på lige fod med klagers kolleger, og at sådanne funktionsbegrænsninger hverken bagudrettet eller fremadrettet skulle have lang varighed.

Faktiske omstændigheder

Klager har ikke peget på konkrete grunde, der sandsynliggør, at indklagede lagde vægt på klagers eventuelle handicap i forbindelse med beslutningen om afskedigelse.

Tilpasningsforpligtelsen

Indklagede gør gældende, at indklagede har undersøgt, iværksat og tilbudt rimelige og relevante hjælpeforanstaltninger for at fastholde klager, idet en forudsætning har været, at klager, i forhold til den stilling hun var ansat i, fortsat skulle være kompetent, egnet og disponibel.

Indklagede bestrider, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har forsøgt at fastholde klager i klagers daværende stilling eller via omplacering til anden stilling i kommunen.

Klagers skiftende ledere har kontinuerligt og aktivt taget initiativ og handlet med henblik på at fastholde klager.

Dette er dokumenteret i referaterne fra fraværssamtalerne.

Det er således ikke korrekt, at der ikke har været drøftet eller foreslået tilpasningsforanstaltninger.

Skånehensyn og tilpasningsforanstaltninger under de længerevarende sygefraværsforløb blev ganske vist som udgangspunkt drøftet, aftalt og iværksat i forbindelse med forsøgene på genoptagelse af arbejdet efter fraværsperioderne, men er naturligvis lige relevante og gyldige i relation til en vurdering af hensigtsmæssigheden i tilfælde af, at klager måtte have behov for varige tilpasningsforanstaltninger.

Indklagede mener sig således ikke forpligtet til at starte helt forfra med afprøvning af diverse tilpasningsforanstaltninger som generelle tiltag.

Det har været drøftet om, hvorvidt der var behov for mere permanente skånehensyn.

Disse drøftelser, der oftest skete på indklagedes initiativ, er bl.a. dokumenteret ved fraværssamtalerne og mulighedserklæringerne.

Dertil kommer løbende drøftelser mellem klager og klagers leder fra august 2022 til juni 2023 om eventuelle tilpasninger.

På trods af de løbende drøftelser herom, har klager ikke siden timetalsnedgangen i 2019 ønsket at gå yderligere ned i tid.

Både i forbindelse med det sygefravær, der var begrundet i forskellige psykiske udfordringer, og det fravær, der var begrundet i en sprunget akillessene, blev der indgået § 56-aftaler.

Aftalerne medvirker til at reducere den økonomiske belastning ved et fravær.

Aftalerne kan således være en relevant og rimelig foranstaltning ud fra et handicapperspektiv.

Aftalen reducerer imidlertid ikke fraværet, og det var i høj grad klagers fravær i sig selv, der var uforeneligt med driften.

Den driftsmæssige belastning ved klagers sygefraværsforløb var af såvel planlægningsmæssig som økonomisk og faglige karakter.

Klagers fravær, herunder usikkerheden om klagers tilstedeværelse, havde således store arbejdsmiljømæssige konsekvenser for kollegerne, der måtte overtage klagers opgaver, ligesom der var utilfredshed og bekymring over kontinuiteten i forhold til de berørte borgere.

Klager var ikke kompetent, egnet og disponibel, hvis hun i større omfang skulle skånes for de opgaver, der var oplistet i mulighedserklæringen af 31. maj 2023.

Opgaverne var kerneopgaver, der karakteriserede stillingen som pædagog ved aktivitetshus Y, og som klager ikke magtede på dette tidspunkt.

I det omfang klager mener, at klager som en hensigtsmæssig og permanent foranstaltning skulle skånes for alle eller dele af disse opgaver, vil der i realiteten være tale om, at klager skulle omplaceres til en helt anden stilling i kommunen, eller at indklagede skulle oprette en helt ny stilling, der ville afvige afgørende fra klagers stilling som socialpædagog.

I så fald ville klager ikke være disponibel, egnet og kompetent i forhold til sin pædagogstilling.

Klager var endvidere fuldtidssygemeldt fra den 13. juni 2023 ind til sin fratrædelse den 31. januar 2024, hvorfor klager alene af den grund ikke var disponibel.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Indklagedes afvisningspåstand

Indklagede har påstået, at klagen skal afvises, da sagen har været genstand for forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Indklagede har i den forbindelse henvist til, at klagers faglige organisation efter overenskomsten havde mulighed for at videreføre sagen i et afskedigelsesnævn inden for en frist på en måned, hvilket den faglige organisation ikke gjorde.

Indklagede havde herefter indrettet sig på, at der ikke kunne rejses yderligere krav i henhold til afskedigelsen.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle en klage over et forhold, som har været behandlet ved faglig voldgift eller ved arbejdsretten.

Forhandlingerne mellem klagers faglige organisation og indklagede udgør ikke en sådan fagretlig behandling.

På den baggrund er klager ikke afskåret fra at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager var sygemeldt fra den 19. november 2018 til 28. maj 2019 på grund af depression, psykisk overbelastning, angst og træthed.

I perioden genoptrappede klager gradvist sin arbejdstid og sine arbejdsopgaver.

Efter klagers raskmelding gik klager to timer ned i tid ugentligt, men varetog ellers sit arbejde på fuld tid uden skånehensyn.

I perioden fra 2. november 2020 til 28. juni 2021 var klager sygemeldt på grund af angst og ADD med ADHD træk.

Klager genoptrappede igen gradvist sin arbejdstid og sine arbejdsopgaver, således at klager efter raskmelding varetog arbejdet på fuld tid uden skånehensyn.

Den 11. maj 2023 blev klager delvist sygemeldt på grund af en stressbelastning.

Nævnet vurderer, at følgerne af klagers stressbelastning hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Klager havde efter de foreliggende oplysninger i perioderne mellem sygemeldingerne været i stand til at arbejde på fuld tid uden skånehensyn.

Nævnet vurderer på den baggrund, at begrænsningen ikke på tidspunktet for afskedigelsen den 21. juli 2023 havde haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af lægens attestering af 31. maj 2023, at klagers delvise sygemelding skulle vare to til tre måneder, og at optrapning i timetal skulle ske efter klagers forhold.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Angst bl.a. ved socialsamvær

-

ADD med ADHD træk

-

Er i medicinsk behandling for begge dele

-

[Klager] tilkendegiver, at hun ikke kan varetage følgende funktioner

-

Vil ikke kunne arbejde på fuld tid, da hun bruger meget energi på at komme afsted samt være på arbejde.

-

Have det overordnet ansvar og overblik, være tovholder og stå for planlægningen selvstændigt uden at blive stresspåvirket.

-

Varetage kontaktpersonsrollen for alle 4-5 borgere - dvs. være tovholder og have ansvaret for disse borgere både ift.

dagligdagen og den skriftlig dokumentation samt samarbejde og mødeaktivitet med botilbud og sagsbehandleren.

-

Ville ikke kunne varetage gruppens/egne kørsler.

-

Ville ikke kunne være med i husets planlægning og udvalg i forhold til årshjulets aktiviteter og arrangementer.

-

Kronisk hovedpine

-

Kvalme

-

Hjertebanken

-

Rysten og uro i kroppen

-

Tankemylder

-

Manglende energi og overskud

-

Manglende overblik

-

Træthed og dårlig søvnrytme

-

Har svært ved at komme afsted på arbejde

-

Bliver let presset i hverdagen og især ved nye tiltag eller arbejdsgange på arbejdspladsen

-

Vores medlem har været ansat siden 2010

-

Påtænkt afsked usaglig grundet kort sygemelding.

-

Vores medlem har et handicap.

Der er ikke gjort nok for at tilpasse stillingen/fastholde vores medlem i stillingen

År

Sygedage (hele og delvise)

§ 56 sygedage

2018

58

0

2019

74

5

2020

72

57

2021

191

76

2022

178

5

Januar til 15. juni 2023

28

7

15. juni 2023 til 31. januar 2024

214

5

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde