Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - arbejdsvilkår - chikane - ej handicap - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - arbejdsvilkår - chikane - ej handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 24-7904

En kvinde (klager), der pådrog sig to blodpropper og senere stress, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen den 12. oktober 2023 afskedigede kvinden fra sin stilling som lærer på skole X.

I sommeren 2020 pådrog klager sig to blodpropper, hvilket bl.a. medførte træthed hos kvinden.

Kvindens arbejde blev efterfølgende tilpasset, således hun fik mulighed for at tage hjernepauser, holde fri fra møder om eftermiddagen og fritaget fra tilsyn.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den 10. august 2023 meldte kvinden sig syg.

Det fremgår af lægeerklæringen af 6. september 2023, at kvinden har symptomer på stress.

Af den arbejdsmedicinske vurdering af 6. september 2023 fremgår, at kvinden har en moderat depression grundet eksponeringer på arbejdet.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde dokumenteret, at disse lidelser udsprang af kvindens handicap.

Nævnet fandt, at kvindens sygefravær på grund af de nævnte stresssymptomer og den moderate depression ikke på tidspunktet for afskedigelsen udgjorde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at det udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den 12. oktober 2023 blev kvinden afskediget grundet manglende samarbejde i forhold til afvikling af to sygesamtaler og to tjenstlige samtaler.

Kvinden var sygemeldt til de fire samtaler grundet stresssymptomer og moderat depression, der som nævnt ovenfor ikke udgjorde et handicap.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 12. oktober 2023 afskedigede klager fra sin stilling som lærer på skole X.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 12. oktober 2023 afskedigede klager fra sin stilling som lærer på skole X.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2017 blev klager ansat i en stilling som lærer hos indklagede ved skole X.

Den 25. maj 2020 blev klager sygemeldt grundet en blodprop.

Den 29. juni 2020 blev der afholdt en sygesamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Pludselig sov [klagers] hånd (22. maj) sent om aftenen.

Hun gik i seng og næste morgen sov hånden stadig, og [klager] kunne ikke gå.

[Klager] blev indlagt med en blodprop i hjernen.

Her blev [klager] undersøgt.

Nu går [klager] til genoptræning og passer sin træning.

[Klager] er voldsom træt.

Venstre hånd kan ”næsten” alt.

Benet driller stadig.

Det er vigtigt, at [klager får slappet af – det er hun ikke så god til at huske.

…

[Klager] kan ikke komme tilbage til sit arbejde, med det omfang, som det nu har.

Tidshorisonten er, at [klager] vender tilbage midt i august, efter en afsluttende evaluering.

[Klager] bliver ikke raskmeldt i ferien.

[Klager] må ikke køre og kan ikke komme nogen steder.

”

Den 18. august 2020 blev der afholdt en sygesamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”På fredag slutter [klager] genoptræning i hjerneskadecenteret.

Gradvis opstart fra mandag den 24/8.

Tre timer dagligt, mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

…

[Klager] er stadig træt, har brug for en middagssøvn.

[Klager] må selv køre i bil.

…

Uge 35

Mandag kl.

8.15-10.10

Tirsdag kl.

8.15-10.10

Torsdag kl.

10.30-13.30

Fredag kl.

10.30-13.30

Ny sygesamtale i uge 38.

”

Den 14. september 2020 blev der afholdt en sygesamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Det går godt.

[Klager] er glad for at være tilbage, men er også meget træt, når hun kommer hjem fra arbejde, hun har brug for at sove og hvile, når hun kommer hjem.

[Klager] har haft tilpas overskud til børnene i 2.

A.

…

Generelt går det fremad, dog ikke så hurtigt som [klager] kunne ønske sig.

…

[Klager] har fortsat brug for at have onsdag som fridag.

Udvidelse fra sidste aftale den 18. august

Tirsdag kl.

10.10-11.15

Fredag kl.

9.25-10.10

Vi mødes mandag i uge 40, mandag den 28. september 10:30.

”

Den 18. december 2020 blev klager raskmeldt.

Af kliniske notater af 22. december 2020 fremgår bl.a.

”Patient med symptomer i form af smerter og dødhedsfornemmelse i specielt venstre underekstremitet med en gangdistance på 100-150 m smerte udbredning sv.t.

L4-niveau og der påvises noget spinalstenose svarende hertil hvorfor patienten henvises til rygkirurgisk vurdering mhp.

evt.

operation.

”

Den 12. april 2022 blev klager sygemeldt.

Den 2. maj 2022 blev klager raskmeldt.

Den 4. maj 2022 blev der indhentet en mulighedserklæring fra klagers læge, hvoraf fremgår bl.a.

” 6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

…

Tanker

[Klager] vurderer, at det vil være en fordel at få fri fra møder, eftermiddagsmøder, da hun oft er træt, når vi kommer så langt ud på dagen.

Hvis det var muligt, ville pauser/hjernepauser i løbet af arbejdsdagen/undervisningstiden være en fordel for [klager].

7.

Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes på baggrund af oplysningerne i punkterne 3, 4 og 6 forsvarlige i forhold til helbredet.

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i punkt 7

Det er vigtigt at lange arbejdsdage undlades.

Bør om muligt senest gå kl.

16.

9.

Varighed

…

Kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt.

”

Den 4. maj 2023 blev der afholdt en tilrettevisende samtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Følgende punkter blev drøftet på samtalen

1.

Udeblivelse fra arbejdsopgaver

Når [klager] fremadrettet skal have fri, orienteres ledelsen.

Det samme gælder, hvis [klager] bliver akut syg.

Endelig gælder det, hvis [klager] ikke kan klare ”ture ud af huset”.

2.

Bolchepædagogik

Belønning til børnene i form af slik og chips begrænses.

3.

Musikundervisning

[Klager] har tinnitus, hvorfor det er svært at have musikundervisning.

Vi undersøger muligheden for ørepropper.

[Klager] vil høre et familiemedlem, (som har ørepropper) om, hvordan det fungerer.

”

Den 24. maj 2023 sendte klager en besked til ledelsen og sine kollegaer om, at hun har brug for at holde hjernepauser grundet træthed efter blodprop.

Den 9. august 2023 blev klager indkaldt til en opfølgning på den tilrettevisende samtale, som skulle afholdes den 10. august 2023 kl.

14:15.

Den 10. august 2023 skrev klager en besked til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Desværre er jeg syg.

Jeg har knoklet derudaf for to (har ikke engang holdt pauser) men har hele tiden holdt [A] obs med billeder og beskeder.

Jeg har 8 klasser i musik og da det rundt regnet ville være 200 musikmapper, så tænkte jeg økonomisk, og lavede 30 kopier af hver gang og laminerede dem (de første tre sange ligger allerede i klassen) og derudover har jeg lamineret dørpynt (den er herhjemme, da det er aftenen jeg bruger til dette) og på et stavespil, legen med kender du typen og legen Find en der har ?

?

?

?

?

?

, dukse og makker plakater.

Da jeg var på biblioteket de første tre gange var der ingen lommer, så jeg købte en pakke i [butik] på egen regning, så jeg kunne komme igang.

Den 4.

Gang lykkedes det og [B] udleverede en pakke a4 lommer til mig og en æske med fire af de store lommer, som skulle bruges på skema og dørpynt.

Jeg tog naturligvis lommerne med mig og har vedhæftet det som skal lamineres, så I ved hvad det drejer sig om.

Jeg får en røffel fra en kollega om at jeg har taget alle lommerne, jeg forklarer at jeg skal bruge dem allesammen og skriver til [C] at det er rigtigt hvis nogen beder om flere.

”

Klager har fremlagt et skærmprint af, at hun havde en tid hos sin egen læge den 10. august 2023 kl.

13.30 til 13.35.

Den 16. august 2023 blev klager indkaldt til en sygesamtale den 21. august 2023, da klager havde været fraværende siden den 10. august 2023.

Den 18. august 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Bekræftelse på mødeindkaldelse.

Jeg bekræfter hermed indkaldelsen til møde mandag d. 21/8-23, men i kraft af min sygemelding skal jeg hermed, i samråd med læge og fagforening, meddele at jeg ikke ser mig i stand til at deltage i mødet, hverken personligt eller telefonisk på nuværende tidspunkt.

”

Den 21. august 2023 blev klager indkaldt til en ny sygesamtale den 25. august 2023.

Af indkaldelsen fremgår bl.a.

”Du er velkommen til at medbringe en bisidder til samtalen, for eksempel din tillidsrepræsentant/fagforening.

Hvis du ikke kan deltage fysisk forventer vi at du i samråd med fagforeningen deltager via teams eller er repræsenteret på mødet.

På mødet vil vi blandt andet udarbejde en mulighedserklæring.

”

Den 22. august 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”I samråd med fagforeningen og lægen, ser jeg desværre først en mulighed for at deltage i sygesamtale efter udredning på sygehus.

Jeg vil vende tilbage så snart der er nyt fra ovennævnte udredning, så vi derfra i fællesskab kan finde ud af hvad der skal ske fremover.

”

Den 24. august 2023 blev klager indkaldt til en tjenstlig samtale den 28. august 2023.

Den 27. august 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Endnu engang henledes opmærksomheden på, som skrevet tidligere, at lægen på det kraftigste fraråder, at jeg deltager i møde før der er sket en udredning på sygehuset d. 13/9-23, da der elleres er alvorlig risiko for yderligere forværring af mit helbred.

Derfor er det ikke muligt at møde op.

Derudover skal jeg bede dig om at forholde dig til de tidligere fremsendte mails, samt at du til enhver tid har mulighed for at bede om lægens dokumentation.

”

Den 31. august 2023 blev klager indkaldt til en ny tjenstlig samtale den 4. september 2023.

Af indkaldelsen fremgår bl.a.

”Du indkaldes hermed til tjenstlig samtale den 4. september 2023, kl.

8.15 på [skole X’s] kontor med henblik på afsked, grundet fravær og manglende samarbejde med ledelsen på [skole X].

…

Opmærksomheden henledes på, at der til den tjenstlige samtale er mødepligt.

”

Den 3. september 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Som tidligere nævnt er jeg på grund af min helbredstilstand stadig ikke i stand til at deltage i nogen form for møder pt.

For yderligere oplysninger kontakt venligst min læge [D], [telefonnummer].

”

Den 4. september 2023 sendte lederen hos skole X en indstilling til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Indstilling til bortvisning af lærer [klager] fra [skole X] fra dags dato.

[Klager] indstilles til bortvisning grundet manglende samarbejde i forhold til afviklingen af to sygesamtaler, en tjenstlig samtale, samt endnu en tjenstlig samtale med henblik på afsked.

Se bilag!

[Klager] har alle fire gange meldt afbud med begrundelse i, at hun ikke kan deltage grundet hendes helbred og i overensstemmelse med sin læge.

Af mail den 27. august meldes det, at hun ikke kan deltage før tidligst den 13. september 2023, hvor hun skal til udredning på [sygehus].

[Klager] har været sygemeldt fra den 10. august.

[Skole X] mener ikke, at dette er i overensstemmelse med skolens drift.

Man kan ikke som ansat selv diktere hvornår det passer en, at møde op (eller sende en repræsentant) til enten sygesamtaler eller samtaler af tjenstlig karakter.

Der henledes opmærksomhed på tidligere sygestatistik for [klager].

Ydermere henledes opmærksomheden på afholdt tilrettevisende samtale den 4. maj 2023, hvor der i referatet under punkt 1 står;

”Udeblivelse fra arbejdsopgaver”.

Skolen havde på daværende tidspunkt oplevet, at [klager] udeblev fra møder og andre situationer, som ikke var i overensstemmelse med skolens drift.

Dette skulle der ændres på fremadrettet.

[Skole X] har ikke haft grund til at bede om en lægeerklæring, da [klager] allerede ved første afbud til sygesamtale den 21. august meldte, at afbuddet var i overensstemmelse med sin læge.

”

Den 5. september 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Påtænkt bortvisning

Det skal hermed meddeles, at [indklagede] påtænker at bortvise dig fra din stilling som lærer ved [skole X].

Begrundelsen er manglende samarbejde i forhold til afvikling af to sygesamtaler og to tjenstlige samtaler.

Ledelsen mener ikke, at dette er i overensstemmelse med skolens drift, da man ikke som ansat selv kan diktere, hvornår det passer en at møde op til sygesamtaler og tjenstlige samtaler.

Der er ydermere den 4. maj 2023 afholdt en tilrettevisende samtale vedrørende ”udeblivelse fra arbejdsopgaver”.

Inden der træffes afgørelse i sagen, har du i henhold til forvaltningslovens § 19 ret til at fremkomme med bemærkninger til sagen.

Dine eventuelle bemærkninger skal være [afdeling] i hænde senest den 8. september 2023 kl.

10.00.

”

Den 6. september 2023 sendte klagers faglige organisation en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg vedlægger hermed lægeerklæring til brug for forhandlingen i morgen.

”

Af lægeerklæringen af 6. september 2023 fremgår bl.a.

”[Klager] har været i min konsultation den 18.08.2023 pga symptomer på stress.

[Klager] er sygemeldt i 8 uger til den 13.10.2023 og hun er henvist til arbejdsmedicinsk amb.

[Klager] skal ikke deltage møder, da h[u]n bliver stresset.

”

Den 7. september 2023 blev der afholdt en forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Af uenighedsreferatet fremgår bl.a.

”[Faglige organisation] indledte med at redegøre for, at [faglige organisation] mener, at den påtænkte bortvisning er usaglig, da der ikke foreligger en væsentlig misligholdelse af stillingen.

[Faglige organisation] anførte, at de heller ikke mener, at der er grundlag for en saglig afsked.

[Faglige organisation] lægger i denne forbindelse vægt på, at det er af helbredsmæssige årsager, at [klager] ikke har været i stand til at deltage i samtalerne, hvilket hun har gjort ledelsen opmærksom på.

…

[Faglige organisation] anførte endvidere, at [klager] har fortalt, at hun i den senere tid har følt sig presset.

Siden hun fik to blodpropper i hjernen i 2020, har hun haft ”hjernepauser”, hvor hun ikke har været sammen med sine kolleger.

Disse pauser har været en del af hendes tilpasninger undervejs i hendes ansættelse.

Samtidig har [klager] haft brug for at køre frem for at gå, når en klasse skulle på tur.

Ved mødet den 4. maj 2023 følte [klager] sig presset, da hun blandt andet oplevede, at disse pauser og hendes transport med bil ikke længere var acceptable.

…

Disse ting har gjort, at hun har følt sig presset.

I forhold til indkaldelsen til samtalen den 10. august 2023 lå den samtidig med en lægetid, som ledelsen godt vidste, at [klager] havde.

[Klager] var bange for, at hun ikke kunne nå at komme tilbage fra lægen til samtalen.

[Klager] havde en lægetid fra kl.

13.30 til 13.35 og en transporttid fra lægen på 40 minutter.

[Klager] blev indkaldt til samtale kl.

14.15, hvilket var ensbetydende med, at der reelt ingen margen var for [klager] i forhold til at kunne nå mødet.

[Klagers] oplevelse af ubehag i den forbindelse skal ses i lyset af, at det på mødet den 4. maj blev påtalt, at hun var udeblevet fra arbejdet.

[Klager] kunne heller ikke nå at få en bisidder med, da indkaldelsen kom dagen før samtalens afholdelse.

[Skoleleder] indledte med at anføre, at han er ked af, at [klager] ikke føler, at der er blevet taget hensyn til hendes behov.

Ledelsen har blandt andet givet [klager] lov til at gå til læge, gå tidligere hjem og ikke deltage i de ting, som hun ikke magtede.

Kollegaerne har også være forstående over for [klager] og har accepteret disse hensyn.

I løbet af de seneste år har [klager] haft fravær svarende til 1 årsværk.

Hun har været til flere sygesamtaler, men det er blevet ved det, da man har ønsket at beholde hende.

[Skoleleder] præciserede, at man ved indkaldelsen til samtalen den 10. august 2023 havde taget højde for, at [klager] kunne nå tilbage fra lægen.

Man rykkede aftalen, så hun kunne nå dette og at [skoleleder] regnede med, at lægen overholdt sine tider.

…

Herudover anførte [skoleleder], at forløbet omkring [klagers] sygemelding undrer ham.

[Klager] var på arbejde hele ugen op til første skoledag.

Dagen før skolestart konstaterede [skoleleder], at der lå store slikposer til børnene i [klagers] klasse, og fryseren var fuld af is.

På mødet den 4. maj 2023 italesatte [skoleleder] problematikken omkring [klagers] anvendelse af bolsjepædagogik, hvilket [klager] blev oplyst om, at hun skulle skrue ned for.

Derudover talte man på dette møde om udeblivelse fra arbejdsopgaver, da hun blandt andet udeblev fra møder.

Kolleger havde endvidere oplevet, at [klager] var kørt før tid, var kørt i egen bil for at gøre klar til aktiviteter, men ikke var kommet frem før tid mv.

…

Efter at [skoleleder] havde konstateret, at der lå slikposer samt is i fryseren indkalde han [klager] til en samtale.

Ved samtalen skulle de også tale om en situation med nogle lamineringslommer.

[Klager] havde dagen før første skoledag sammen med teamet hentet 400 lamineringslommer.

Hun var imidlertid kørt hjem med disse uden at orientere teamet om dette.

Teamet stod og ventede på hende, da lamineringslommerne var til hele teamet.

Ledelsen har tidligere præciseret, at man ikke bare må tage disse, da de er dyre.

Teamet ringede til [klager] for at høre, hvorfor hun var kørt, men [klager] tog ikke telefonen.

Efterfølgende skrev [klager] en besked om, at hun var taget hjem for at lave noget med lommerne til børnene.

Da teamet var ret pressede, gik de til [skoleleder], og [skoleleder] ønskede at høre [klagers] version af sagen.

Det undrer [skoleleder], at man kan være på arbejde den 9. august og så sygemelde sig den 10. august, fordi man er blevet indkaldt til en samtale.

Dette er selvfølgelig [skoleleders] udlægning… Dette forløb hænger efter [skoleleders] opfattelse ikke sammen, og med [klagers] tidligere sygehistorik en mente vil man gerne høre hende om, hvad der sker.

Lægeerklæringen siger, at hun ikke kan møde op til en samtale i to måneder.

Det er kommunens klare opfattelse, at man ikke kan have en medarbejder, som man betaler løn til, og som man slet ikke kan komme i kontakt med i to måneder.

I indkaldelsen til den 2. sygesamtale skriver [skoleleder] faktisk, at man kan tage samtale via Teams, eller at [klager] kan sende en repræsentant.

Som ledelse oplever man overhovedet ikke, at der er et ønske om dialog og samarbejde fra [klagers] side.

Afslutningsvist anførte [skoleleder], at det undrer ham, at [faglige organisation] siger, at [klager] har følt sig presset og er meget syg, da [skoleleder] kan se, at hun er aktiv på Aula.

Hertil anførte [faglige organisation], at [faglige organisation] ikke betvivler, at skolen har taget hensyn til [klager] i forhold til, at hun af forskellige årsager har haft et stort sygefravær.

Der, hvor [klager] har en oplevelse af, at garnet strammer til, er ved samtalen i maj måned.

Her føler hun ikke den samme velvillighed, som tidligere, idet hun ikke oplevede forståelse for behov for hjernepauser og for at kunne køre på ture, som hun har haft brug for efter hendes 2 blodpropper.

[Skolelederen] gav i den forbindelse udtryk for, at skolen og kollegaerne havde taget hensyn til dette i 2 år efter blodpropperne, men at driften stadig skal hænge sammen.

”

Den 8. september 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Afsked

Det skal hermed meddeles, at du afskediges fra stillingen som lærer ved [skole X] med overenskomstmæssig varsel på 5 måneder til fratræden den 29. februar 2024.

Begrundelsen er manglende samarbejde i forhold afvikling af to sygesamtaler og to tjenstlige samtaler.

Ledelsen mener ikke, at dette er i overensstemmelse med skolens drift, da man ikke som ansat selv kan diktere, hvornår det passer en at møde op til sygesamtaler og tjenstlige samtaler.

Der er ydermere den 4. maj 2023 afholdt en tilrettevisende samtale vedrørende ”udeblivelse fra arbejdsopgaver”.

Du har i henhold til forvaltningslovens § 19 haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til sagen.

Der blev den 7. september 2023 afholdt forhandling mellem [faglige organisation] og [indklagede].

[Indklagede] har med baggrund i forhandlingen besluttet, at den påtænkte bortvisning ændres til afsked.

”

Den 11. september 2023 sendte klagers faglige organisation en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] har sendt mig det som jeg kan se er en endelig opsigelse.

Jeg forventede, at I havde sendt en påtænkt opsigelse, idet I ikke kan opsige vores medlemmer uden en høring på 3 uger.

Det er således [faglige organisations] vurdering, at der er tale om overenskomstbrud, når organisationen ikke bliver hørt med det overenskomstmæssige varsel i forbindelse med en påtænkt opsigelse.

Det er derfor [faglige organisations] vurdering at opsigelsen er i strid med overenskomsten.

Derfor vil jeg gerne bede om, at der bliver fremsendt opsigelse af afsked med korrekt varsel.

”

Af arbejdsmedicinsk notat af 12. september 2023 fremgår bl.a.

”[Klager] har en moderat depression.

Der vurderes at være god årsags- og tidsmæssig sammenhæng mellem patientens sygdom og forudgående eksponeringer på arbejdet, som beskrevet.

Af mulige konkurrerende forhold kan nævnes, at patienten tidligere har været i behandling med antidepressiv medicin (2019) og haft en blodprop i hjernen (2020).

…

Patienten er for nuværende ikke i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og anbefales derfor fortsat sygemeldt.

Fortsat behandling bør foregå primært via egen læge, som kan overveje dosisøgning af antidepressiv medicin og henvisning til psykologsamtaler.

Ved manglende effekt kan overvejes henvisning til psykiater.

Med ovenstående behandling og fravær af fortsat belastning vurderes det sandsynligt, at patienten vil få det bedre over tid.

Det vurderes således på nuværende tidspunkt overvejende sandsynligt, at patienten vil kunne vende tilbage til lærerfaget på sigt.

”

Den 18. september 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Påtænkt afsked

Dette brev erstatter kommunens brev af 8. september 2023.

Det skal herved meddeles, at [indklagede] påtænker at afskedige [klager] fra stillingen som lærer ved [skole X].

Begrundelsen er manglende samarbejde i forhold afvikling af to sygesamtaler og to tjenstlige samtaler.

Ledelsen mener ikke, at dette er i overensstemmelse med skolens drift, da man ikke som ansat selv kan diktere, hvornår det passer en at møde op til sygesamtaler og tjenstlige samtaler.

Der er ydermere den 4. maj 2023 afholdt en tilrettevisende samtale vedrørende ”udeblivelse fra arbejdsopgaver”.

Af lægeerklæring af 6. september 2023 fremgår det endvidere, at du ikke kan deltage i møder til og med den 13. oktober 2023, hvilket betyder, at ledelsen ikke har mulighed for at komme i kontakt med dig før tidligst efter godt 2 måneders sygemelding.

Endelig lægges der vægt på, at du igennem de seneste 5 år har været fraværende svarende til 1 årsværk.

”

Den 12. oktober 2023 blev klager endeligt afskediget med samme begrundelse, som i den påtænkte opsigelse af 18. september 2023.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. januar 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 571.281,65 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 571.281,65 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager fik to blodpropper i hjernen i maj 2020 og har haft komplikationer siden, der har krævet relevante tilpasninger.

I mulighedserklæring fra 2. maj 2022 angav klagers læge, at arbejdet ville være forsvarligt, hvis klager fik tilpasninger i form af såkaldte hjernepauser samt mulighed for at gå tidligere i forbindelse med møder.

Hun havde ligeledes en tilpasning i form af, at hun måtte køre i egen bil i forbindelse med skoleture.

Da klagers tilpasninger blev taget fra hende, kom hendes hoved og krop på overarbejde, og hun endte med at blive sygemeldt, efter at hun også oplevede sig yderligere presset af sin ledelse.

Klager er blevet udsat for chikane i forbindelse med, at indklagede fratog klagers tilpasningsforanstaltninger, samt bortviste og opsagde hende under sygdom.

Indklagede har fremsat påstand om frifindelse.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har dokumenteret, at klager havde et handicap på tidspunkt for afskedigelsen.

Indklagede bemærker, at lægens vurdering ved arbejdsmedicinsk ambulatorium alene er foretaget på baggrund af oplysninger fra klager.

Lægen har ikke været i dialog med ledelsen hos skole X.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt frataget klager de nævnte tilpasningsforanstaltninger, men skoleledelsen har gennem dialog med klager forsøgt at justere klagers skånehensyn efter behov.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

I sommeren 2020 pådrog klager sig to blodpropper, hvilket bl.a. medførte træthed hos klager.

Klagers arbejde blev efterfølgende tilpasset, således hun fik mulighed for at tage hjernepauser, holde fri fra møder om eftermiddagen og fritaget fra tilsyn.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den 10. august 2023 meldte klager sig syg.

Det fremgår af lægeerklæringen af 6. september 2023, at klager har symptomer på stress.

Af den arbejdsmedicinske vurdering af 6. september 2023 fremgår, at klager har en moderat depression grundet eksponeringer på arbejdet.

Nævnet vurderer, at klager ikke har dokumenteret, at disse lidelser udsprang af klagers handicap.

Nævnet finder, at klagers sygefravær på grund af de nævnte stresssymptomer og den moderate depression ikke på tidspunktet for afskedigelsen udgjorde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at det udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 12. oktober 2023 blev klager afskediget grundet manglende samarbejde i forhold til afvikling af to sygesamtaler og to tjenstlige samtaler.

Klager var sygemeldt til de fire samtaler grundet stresssymptomer og moderat depression, der som nævnt ovenfor ikke vurderes at udgøre et handicap.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde