Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 24-20771

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden fik afslag på forsikringsdækning.

Kvinden pådrog sig efter fødsel rectocele grad 2, cystocele grad 2, uterusprolaps grad 1 samt prolaps.

Forsikringsselskabet begrundede bl.a. sine afslag med, at kvindens gener havde sin årsag i forhold, som havde stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Forsikringsselskabet henviste til, at skaden på kvindens bækkenbund skyldtes det 7 timer lange pres, der var på bækkenbunden under fødslen, og at skaden derfor ikke kunne karakteriseres som en ulykke.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet lagde vægt på, at forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at der ikke var lægelige oplysninger om, at kvindens skade var opstået som følge af en pludselig hændelse, hvorfor der ikke var tale en ulykke omfattet af ulykkesforsikringen.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 18. oktober 2018 fødte klager sit barn.

Klager pådrog sig ved fødslen rectocele grad 2, cystocele grad 2, uterusprolaps grad 1 samt prolaps.

Desuden pådrog klager sig en muskelskade i form af overrivning af bækkenbundsmusklerne.

Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning.

Den 30. oktober 2022 anmeldte klager sin skade til indklagede.

Den 30. januar 2023 modtog klager afslag på anerkendelse af skaden, hvoraf fremgår

”…

For at opnå dækning fra ulykkesforsikringen er det en betingelse, at der er sket et ulykkestilfælde, dvs. en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Ankenævnet for Forsikring har i sommeren 2022 afsagt tre kendelser vedrørende fødselsskader.

I en af sagerne fik forsikringsselskabet medhold;

i de to andre fik klageren medhold.

I kendelsernes præmisser står der, at man har været udsat for et ulykkestilfælde, hvis den hændelse – initialpåvirkningen – der har ført til skaden, er sket pludseligt.

Når vi skal vurdere, om en skade er dækket, ser vi således på, om den er forårsaget af en pludselig initialpåvirkning undervejs i fødslen.

Du har i din anmeldelse søgt dækning for, at du i forbindelse med fødslen har pådraget dig flere skader på din bækkenbund.

Vores lægekonsulent har gennemgået dine journaler og skriver følgende i sin redegørelse for de medicinske forhold

”Født 31.10.18 (GA 40 + 3), kl 03.52 cup forløsning, udslettet i 7 timer

Der beskrives kl 05.18 ingen rifter i livmoderhalsen, ingen bristning i vagina eller bækkenbund, men alene helt overfladisk bristning på 2cm i venstre labia og grad i vaginal slimhinde.

19.03.19 kvindeklinikken: født for 5 mdr siden, egen læge fundet dårlig bækkenbundsfunktion, gået hos urofys.

Objektivt slaphed grad 1 af alle 3 kompartments og helt fravær af knibefunktion;

henvises til urofys.

18.06.19 Kvindeklinikken: der var tale om meget langvarig fødsel med udslettet i 7 timer inden cup-forløsning, konkluderer at vævet i bækkenbunden er blevet belastet for meget.

Ved GU og pres ses intet cystocele, men at portio – som er tidligere koniseret i 2009 (= fjernelse af noget af livmoderhalsen pga.

celleforandringer) –trækker blæren lidt med ned (= på dansk: livmoderhalsen tidligere opereret og pga.

arvæv trækkes blæren med ned indeni vagina ved pres), forsøger inkontinens ring.

15.12.20 gyn: har både cystocele og rectocele

01.06.22 gynækolog: der ses et grad 2 cystocele

13.08.21 gynækolog: har descending perineum (=nedfalden bækkenbund pga.

svækkelse af muskulaturen), anvender ring, opskrives til operation

26.11.21 opereres tilsk med perineumplastik

29.03.22 kontrol efter perineoplastik: har prolaps og anvender ring, der er moderat nedfald af bækkenbunden;

afsluttes og kan genhenvises ad prolapsoperation

Vurdering: langvarig fødsel med udsletning i 7 timer = fosteret har stået længe og trykket på bækkenbunden.

Der er ingen bristninger (alene grad 1 = overfladiske slimhindebristninger) som kunne skade bækkenbundmuskulaturen traumatisk.

Der beskrives i starten grad 1 prolaps (den mildeste grad) af alle 3 kompartments (dvs. både fortil ad blære, midterste ad livmoderhals og bagtil ad tarm).

Et så generaliseret – om end yderst beskedent fremfald – skyldes en generel svækkelse af bækkenbundsmuskulturen – muligvis pga.

overstræk af denne under langvarig fødsel.

Der er ingen pludselig traumatisk hændelse, men snarere og udelukkende en langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen, som efterfølgende har ført til generaliseret svækkelse af denne.

(…)

Der er ikke ved fødslen beskrevet eller fundet bristning af bækkenbundens muskulatur – og herved er der ikke noget patoanatomisk grundlag for traumeudløst fremfald af organer.

Dette ville kræve en specificeret bristning fortil (= forreste kompartment = blæren) eller i vagina (= midterste kompartment = livmoderhalsen) eller bagtil (= bageste kompartment).

Der har været langvarig påvirkning af bækkenbunden under aktiv fødsel med udsletning i 7 timer, hvilket må formodes at have spillet en rolle ad påvirkning og da der ikke er bristning og grad 1 fremfald i alle 3 kompartments, så bliver konklusionen uundgåeligt, at der er tale om en generaliseret svækkelse af bækkenbundsmuskulaturen.

En sådan er udviklet over tid, og uden specificerede bækkenbundsbristninger i hvert kompartment er fremfald ikke dokumenteret traumeudløst.

Herved er der ikke tale om en pludselig hændelse af kort varighed – og dermed er ulykkesbegrebet ikke opfyldt.

”

På baggrund sagens oplysninger, herunder vores lægekonsulents vurdering, er det vores opfattelse, at skaderne på din bækkenbund ikke er opstået som følge af en ulykke, hvilket vil sige, en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Det er vores vurdering, at dine gener har sin årsag i forhold, som har stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Da dine gener ikke er forårsaget af en pludselig initialpåvirkning, må vi derfor fortsat meddele dig, at vi ikke kan tilbyde dig erstatning herfor.

Til din orientering vedhæfter vi kendelse nr. 97976 fra Ankenævnet.

Sagen handler om kvinde, der efter en fødsel fik påvist nedsunket blære og tarm.

Da nedsynkningen ikke skyldtes en pludselig hændelse/initialpåvirkning, fandt Ankenævnet, at der ikke var tale om et dækningsberettigende ulykkestilfælde.

Vi håber, at ankenævnskendelsen kan være med til at skabe forståelse for vores afgørelse.

Det fremgår af journalen, at der under fødslen skete en overfladiske bristning på 2 cm i venstre skamlæbe og en grad 1 bristning i den vaginale slimhinde.

Da der alene er tale om overfladiske bristninger, der ikke efterlader et varigt mén på mindst 5 %, skal vi for god ordens skyld oplyse, at vi heller ikke kan tilbyde dig erstatning for disse skader.

…”

Den 2. juni 2023 fastholdt indklagede sit afslag.

Det fremgår af indklagedes brev

”…

På baggrund sagens oplysninger (inkl.

journalnotatet fra d. 03/01/203), herunder vores lægekonsulents vurdering, er det fortsat vores opfattelse, at skaderne på din bækkenbund ikke er opstået som følge af en ulykke, hvilket vil sige, en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Det er fortsat vores vurdering, at dine gener har sin årsag i forhold, som har stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Da dine gener ikke er forårsaget af en pludselig initialpåvirkning, må vi derfor fortsat meddele dig, at vi ikke kan tilbyde dig erstatning herfor.

…”

Den 30. november 2023 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget om anerkendelse af klagers skade.

Den 11. januar 2024 fastholdt indklagede på ny sit afslag.

Det fremgår af indklagedes mail

”…

Vi har på baggrund af klagen gennemgået sagen på ny.

Af de grunde, der er anført i vores afgørelse af 30. januar 2023 og 2. juni 2023 fastholdes det, at vilkårenes betingelser for dækning ikke er opfyldt.

Det er således vores vurdering, at skaden på [klagers] bækkenbund skyldes det 7 timer lange pres, der var på bækkenbunden under fødslen, og at skaden derfor ikke kan karakteriseres som en ulykke i vilkårenes forstand, jf. vilkårenes punkt 2.1.

…

Det er vores vurdering, at vores dækningsafslag hverken er udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling, jf. § 3a, stk. 1, nr. 3, i ligebehandlingsloven for forsikring.

Vi har lagt vægt på, at der i sagen er foretaget en konkret vurdering af, om ulykkesforsikringens vilkår for dækning er opfyldt.

Som beskrevet i afslaget på dækning er det en betingelse for dækning, at der er indtrådt en pludselig hændelse (en initialpåvirkning), der har forårsaget en personskade.

Dette vilkår er udformet neutralt og gælder ens for alle medlemmer, uanset om skaden er sket under f.eks. en graviditet, sportsudøvelse eller havearbejde.

En kvinde er således både under graviditet og fødsel dækket på nøjagtig samme vilkår i vores ulykkesforsikring, som enhver anden sikret vil være.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. februar 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.

Ligebehandlingsprincippet indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens.

EU-Domstolen har gentagne gange slået fast, at kvinder, der er gravide eller netop har født, ikke befinder sig i en ensartet situation med mænd eller andre kvinder.

Gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvorfor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.

Enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel er direkte diskrimination, uden at det forudsættes, at der er en sammenligningsperson.

I andre situationer foreligger der kun direkte diskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet og fødsel sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende ved graviditet og fødsel, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer.

I modsætning hertil vil forskellig behandling på grund af andre fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer.

Graviditet og fødsel nyder en særlig beskyttelse, og man kan ikke sammenligne graviditet med andre fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, f.eks. prostatakræft.

Hvis kvinders graviditet og fødsel medfører øgede omkostninger for forsikringsselskaberne, må det under ingen omstændigheder føre til forskelle i præmier og ydelser for mandlige og kvindelige forsikringstagere.

Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet og fødsel adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer.

Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens.

Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.

Indklagede har som begrundelse for afslagene henvist til, at pludselighedsbegrebet i forsikringsbetingelserne ikke er opfyldt.

Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun fødende kvinder kan få.

Dette afslag på forsikringsdækning udgør uden tvivl dårligere behandling i lovens forstand.

Det fremgår udtrykkeligt af indklagedes afslag af 11. januar 2024, at indklagede har behandlet klagers skade som en hvilken som helst anden skade uden hensyntagen til klagers køn.

Graviditets- og fødselsrelaterede ulykker kan og skal ikke sammenlignes med andre typer af ulykker.

At behandle fødselsskader under de generelle vilkår uden hensyntagen til de særlige fødselsomstændigheder er at behandle forskellige situationer ens.

Et pludselighedsbegreb tager ikke højde for den særlige situation og tilstand, som klager befandt sig i – og som er beskyttet efter loven – da begivenheder under fødsler oftest vil strække sig over længere tid.

En fødselsrelateret prolaps (nedsunket underliv og blære) sker på grund af presset under fødslen, som forårsager, at muskler og bindevæv i bækkenbunden bliver ødelagt og svækket.

Indklagede vurderer med henvisning til Ankenævnet for Forsikringskendelser med sagsnr.

97804, 97976 og 98037, at der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen af bækkenbunden under fødslen og prolapsens opståen.

Hertil anfører indklagede, at pludselighedsvurderingen ikke foretages med afsæt i, hvor hurtigt fødslen gennemføres, men ud fra varigheden af påvirkningen af bækkenbunden.

Det er efter klagers vurdering med til at understrege, at anvendelse af det generelle krav om pludselighed uden inddragelse af klagers særlige fødselsrelaterede omstændigheder fører til forskelsbehandling.

En bækkenbund vil altid være under et længerevarende konstant pres under en fødsel.

Derfor rammes fødende kvinder uproportionelt hårdt af det generelle forsikringsvilkår om pludselighed, når det finder anvendelse på fødselssituationer.

Indklagede har afvist klagers skade med den begrundelse, at generne har sin årsag i forhold, som har stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Det fremgår af ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9239 af 20. marts 2024, at indklagedes henvisning til, at skaden skete efter en langvarig belastning, må anses for en henvisning til klagers graviditet og fødsel.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er klagers vurdering, at begrundelsen i denne sag og i Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9239 er enslydende, da begge begrundelser lægger vægt på den langvarige påvirkning/belastning, som er en henvisning til klagers fødsel.

Ligebehandlingsnævnet har den 24. oktober 2024 afsagt en afgørelse i sag nr. 23-41128.

Her fandt Ligebehandlingsnævnet, at det udgjorde ulovlig forskelsbehandling, at forsikringsselskabet blandt andet havde begrundet sit afslag på anerkendelse af klagers skade med, at graviditet og fødsel er en overbelastning af kroppen.

Ligeledes i denne sag har indklagede begrundet afslaget med, at klagers gener har sin årsag i forhold, som har stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Det er klagers vurdering, at denne begrundelse er enslydende, og at afslaget gives med direkte henvisning til klagers fødsel.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af indklagedes bemærkninger, at afgørelsen er truffet på grundlag af en konkret vurdering.

Det fremgår klart, at den manglende dækning skyldes, at skaden er forårsaget af en langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen.

Dette er en henvisning til klagers fødsel.

På den baggrund fastholder klager, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager fødte sit barn den 31. oktober 2018 under en fødsel, hvor livmoderhalsen var udslettet i 7 timer (livmodermunden er fuldt åben og barnets hoved er kommet helt ned på bækkenbunden).

På grund af manglende fremgang i fødslen valgte man kl.

3.52 at forløse barnet med kop.

Efter fødslen fjernede man operativt rester af fosterhinden, og man undersøgte vagina og mellemkødet, som fandtes intakte.

Der konstateredes dog en helt overfladisk bristning på 2 cm i den ene skamlæbe og en lille overfladisk bristning venstre side af vaginalslimhinden.

Begge bristninger blev syet.

Den 18. juni 2019 var klager til undersøgelse på en klinik for kvindesygdomme.

Det blev bl.a. journalført, at der havde været tale om en meget langvarig fødsel med udslettet livmoderhals i 7 timer, inden barnet blev forløst med kop.

Efterfølgende havde klager haft svært ved at knibe, og hun havde en følelse af, at der var kommet noget, der bulede forneden.

Ved undersøgelse fandt man svære følger efter en tidligere keglesnitsoperation, hvor blæren blev trukket ned fortil.

Forsiden af skeden var således relativt kort, og det blev journalført, at der ikke var tale om et egentligt cystocele (indbuling af blæren i skeden).

Der blev også beskrevet et lille rectocele (indbuling af endetarmen i skeden).

Man mistænkte, at der var sket en overstrækning eller overrivning af ledbånd til at holde livmoderen og livmoderhalsen oppe på plads.

Klager blev anbefalet behandling med vaginalring og at afvente operation, indtil hun ikke skulle have flere børn.

Den 27. november 2019 blev klager set til forundersøgelse på gynækologisk klinik.

Det blev journalført, at klager havde gået til genoptræning af bækkenbunden hos en fysioterapeut, men at dette kun havde haft sparsom effekt.

Ved undersøgelse fandt man en grad 1 uterusprolaps (mildeste grad af nedsynkning af bækkenbunden) samt et grad 2 rectocele.

Klager blev frarådet operation, så længe hun havde planer om at få flere børn.

Ved undersøgelse den 15. januar 2020 på gynækologisk klinik blev det konstateret, at der foruden ovenstående nu også var et grad

2 cystocele.

Den 30. oktober 2022 anmeldte klager til sin ulykkesforsikring, at hun havde fået skader på bækkenbunden i form af nedsynkning af blæren, livmoderen og endetarmen samt overrivning af muskler i bækkenbunden.

Den 30. januar 2023 afviste indklagede at yde dækning på klagers ulykkesforsikring.

Afgørelsen blev truffet på baggrund af journalmaterialet fra fødslen og det efterfølgende forløb samt en vurdering fra en sagkyndig læge i indklagede.

Som det fremgår, har lægen vurderet, at årsagen til skaderne var en generaliseret svækkelse af bækkenbundsmuskulaturen, som var udviklet over tid, muligvis på grund af overstrækning under den langvarige fødsel med udsletning af livmoderhalsen i 7 timer.

Der var ikke tegn på bristninger af bækkenbundens muskulatur.

I afgørelsens begrundelse blev der lagt vægt på, at klagers underlivsgener ikke var forårsaget af en pludselig initialpåvirkning, men derimod af forhold, der havde stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Der blev i den forbindelse henvist til Ankenævnet for Forsikrings kendelse med sagsnr.

97976.

Klager kontaktede efterfølgende indklagede og oplyste, at hun var uenig i, at skaden ikke var forårsaget af en pludselig påvirkning.

Hun henviste i den forbindelse til et journalnotat fra den 3. januar 2023, hvori der nævnes overrivning af muskler, som ikke kan opereres.

Ifølge klager opstår muskelskaderne typisk efter brug af sugekop eller hurtig fødsel – i hendes tilfælde var det formentlig sugekoppen, der udløste skaderne.

Indklagede forelagde klagers bemærkninger for vores interne lægekonsulent, der udtalte, at journalnotatet af 3. januar 2023 ikke gav anledning til en ændring af vurderingen.

Indklagede fastholdt sit afslag den 2. juni 2023.

I afslaget blev der henvist til den interne lægekonsulents vurdering.

Der blev også henvist til, at klagers gener var forårsaget af forhold, der havde stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Den 11. januar 2024 fastholdt indklagede sit dækningsafslag.

Samtidig blev det afvist, at de tidligere to afslag var udtryk for forskelsbehandling.

Hvad angik den forsikringsretlige vurdering blev der henvist til begrundelserne i afslag af 30. januar 2023 og 2. juni 2023.

Ifølge forsikringsvilkårenes punkt 2.1. giver ulykkesforsikringen ret til erstatning ved et ulykkestilfælde.

Ved et ulykkestilfælde forstås ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Denne definition af et ulykkestilfælde er ens i hele forsikringsbranchen.

Det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for, at dækningsbetingelserne er opfyldt.

Højesteret har i dom af 5. september 2017 (U.

2018.7H) udtalt, at den hændelse – initialpåvirkning – som har ført til skaden, skal være sket pludseligt.

Det er altså ikke tilstrækkeligt, at selve skaden er indtrådt pludseligt.

Ankenævnet for Forsikring afsagde den 10. august 2022 tre principielle kendelser med sagsnumrene 97804, 98037 og 97976, der førte til en lempelse af, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig initialpåvirkning og derved et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

Ifølge kendelserne var ankenævnet opmærksomt på Ligebehandlingsnævnets kendelse af 3. februar 2022 i sag 21-6355, og ankenævnet udtalte, at ”vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekomnes køn.

Spørgsmålet er herefter, om klageren har været udsat for en pludselig hændelse i forsikringens forstand”.

I kendelse nr. 97804 gav ankenævnet klager medhold i, at hendes haleben under fødslen havde været udsat for et pludseligt, stort og relativt kortvarigt tryk, således at hun under fødslen havde været udsat for en ulykke.

I kendelse nr. 98037 gav ankenævnet også klager medhold i, at hun under fødslen havde været udsat for en ulykke.

Nævnet lagde her vægt på, at klager under selve forløsningen af barnets hoved blev udsat for en pludselig, kraftig og relativt kortvarig påvirkning af mellemkødet, da barnets hoved passerede gennem fødselskanalen og skedeåbningen.

Bristningen af mellemkødet udgjorde derfor en ulykke i forsikringsbetingelsernes forstand.

Kendelse nr. 97976 vedrører en kvinde, der efter en fødsel både fik cystocele og rectocele.

I modsætning til de to ovennævnte kendelser fandt ankenævnet det ikke bevist, at skaderne var forårsaget af en pludselig hændelse (initialpåvirkning) under fødslen.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden havde oplyst, at skaderne skyldtes pressefasens samlede varighed på 140 minutter.

Ankenævnet har efterfølgende i en lignende kendelse af 7. juni 2023 med sagsnr.

99414 fastslået, at udviklingen af et rectocele ikke var en følge af en pludselig initialpåvirkning under fødslen.

Nævnet lagde her vægt på, at fødslen i journalen blev beskrevet som en ”ukompliceret ambulant fødsel”, og at der ikke var notater i journalen, der oplyste om, at barnet skulle have roteret en hel omgang i fødselskanalen.

Af kendelserne kan det udledes, at det ikke i sig selv berettiger til dækning under ulykkesforsikringen, at skaden er sket i forbindelse med en fødsel.

Det kan også udledes, at en skadevoldende påvirkning på 140 minutter ikke udgør en pludselig initialpåvirkning i forsikringsretlig forstand.

Det gøres gældende, at indklagedes afslag på dækning af klagers bækkenbundsskader ikke er i strid med ligestillingsloven § 2.

Klager er derfor ikke berettiget til udbetaling af en godtgørelse for forskelsbehandling.

Det er en grundlæggende betingelse for dækning af skader under ulykkesforsikringen, at skaden er forårsaget af en pludselig hændelse (initialpåvirkning).

Dette vilkår er udformet neutralt og gælder ens for alle medlemmer.

En kvinde er således både under graviditet og fødsel dækket på nøjagtig samme vilkår i ulykkesforsikringen, som enhver anden sikret vil være.

Det følger af ligestillingsloven § 2 og Rådets direktiv 2004/113, artikel 4, stk. 1, litra a, at der ikke må finde nogen direkte forskelsbehandling sted på grund af køn, herunder ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab.

Gravide og fødende kvinder har således ikke et retskrav på at få en bedre behandling end andre.

Indklagede er som forsikringsselskab berettiget til at fastsætte generelle vilkår, der objektivt definerer, hvornår dækning på ulykkesforsikringen opnås, herunder afgrænser et ulykkestilfælde fra andre skadesårsager.

En sådan afgrænsning er begrundet i saglige formål og må anses for hensigtsmæssig og nødvendig.

Det forhold, at mænd og ikke-fødende kvinder i sagens natur ikke kan pådrage sig en fødselsskade, kan ikke føre til, at fødende kvinder skal have dækket alle skader uden at opfylde de objektive dækningsbetingelser, der gælder for alle skadestyper – uanset hvordan skaden er opstået.

Af ankenævnets principielle kendelser med sagsnumrene 97804, 98037 og 97976 følger det, at der – også i sager om skader opstået under en fødsel – skal foretages en konkret vurdering af, om skaden er forårsaget af en pludselig initialpåvirkning, og at denne vurdering er uafhængig af den tilskadekomnes køn.

Endvidere følger det forudsætningsvis af kendelserne, at det ikke i sig selv berettiger til dækning under en ulykkesforsikring, at skaden er forårsaget af en fødsel.

Indklagede har ved afgørelsen af klagers sag foretaget en konkret vurdering af, om klagers skader blev forårsaget af en pludselig initialpåvirkning.

Indklagede har ved denne vurdering inddraget de lægelige oplysninger om fødslens forløb, ligesom indklagede har indhentet en lægesagkyndig udtalelse om, hvorledes den konkrete skade er opstået.

Som det fremgår af indklagedes afgørelser af 2. juni 2023 og 30. januar 2023 er afslaget på dækning begrundet med, at skaden er forårsaget af en langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen.

Skaderne på klagers bækkenbund med nedsynkning af bækkenbunden og udvikling af cysto- og rectocele er således ikke forårsaget af en pludselig initialpåvirkning i forsikringsretlig forstand.

Klager har i tilknytning til de indbragte afgørelser og kendelse nr. 97976 anført, at en bækkenbund altid vil være under et længerevarende konstant pres under en fødsel, og at kvinder derfor rammes uproportionalt hårdt af det generelle forsikringsvilkår om pludselighed, når det anvendes på fødselssituationer.

Dette bestrides, idet der godt vil kunne forekomme fødsler, hvor bækkenbundsskaden må anses for forårsaget af en kortvarig, kraftig påvirkning – eksempel ved bristninger i mellemkødet eller bækkenbundens muskulatur i forbindelse med, at barnet skal passere gennem fødselskanalen.

Klager havde ikke denne type skader, hvilket taler klart imod, at hendes skader skulle være udløst af en pludselig påvirkning under fødslen.

Klager synes at være af den opfattelse, at gravide og fødende

kvinder forskelsbehandles, allerede fordi det kun er fødende, der kan pådrage sig en fødselsskade.

Det følger imidlertid forudsætningsvis af Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9118 af 26. januar 2024, at det ikke i sig selv blev anset for forskelsbehandling, at et forsikringsselskab ikke havde anerkendt et akut kejsersnit som en ulykke.

Indklagede henviser ligeledes til Ligebehandlingsnævnets afgørelser med j.nr. 23-4893 og 23-94624 af 15. september 2024, hvor årsagen til behandling med sugekop og anlæggelse af et klip på grund af for trange forhold i fødselskanalen heller ikke udgjorde ulykker i forsikringsretlig forstand.

I alle tre sager fandt dækningsundtagelsen om lægelig behandling anvendelse, fordi årsagen til behandlingen ikke var dækningsberettigede ulykker.

Hvis den lægelige behandling i disse sager havde været nødvendiggjort af dækningsberettigede ulykker, så ville følgerne af behandlingen have været dækket under ulykkesforsikringen.

Af afgørelserne kan det dermed forudsætningsvis udledes, at det ikke i sig selv er i strid med ligebehandlingsprincippet at afvise dækning, allerede fordi skaden er relateret til en fødsel.

I den aktuelt verserende sag er der med den forsikringsretlige begrundelse foretaget en konkret vurdering af skadesmekanismen – altså om den påvirkning, der forårsagede skaden, opfylder betingelserne for at kunne karakteriseres som en ulykke i forsikringsretlig forstand.

Det bestrides, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9239 af 20. marts 2024 kan føre til, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling.

I sagen afviste selskabet dækning med henvisningen til, at en bristning er en kendt risiko ved en fødsel.

Selskabet havde dermed ikke foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med klagers fødselsforløb.

Henvisningen til klagers graviditet og fødsel var altså ikke i sig selv et udtryk for forskelsbehandling.

Sammenfattende gøres det således gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling ved indklagedes afgørelser af 2. juni 2023 og 30. januar 2023.

Indklagedes afgørelser er truffet på grundlag af en vurdering af den konkrete skadesmekanisme, og den forsikringsretlige vurdering er i overensstemmelse med praksis fra Ankenævnet for Forsikring.

Den konkrete vurdering er afspejlet i begrundelserne i afgørelserne, hvoraf det klart fremgår, at den manglende dækning skyldes, at skaden er forårsaget af en langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 18. oktober 2018, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager pådrog sig efter fødslen den 18. oktober 2018 rectocele grad 2, cystocele grad 2, uterusprolaps grad 1 samt prolaps.

Den 30. januar 2023 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede bl.a. afslaget med, at klagers gener havde sin årsag i forhold, som havde stået på over længere tid, herunder langvarig påvirkning af bækkenbundsmuskulaturen under fødslen.

Indklagede fastholdt sit afslag den 2. juni 2023 og anvendte samme begrundelse som i afslaget af 30. januar 2023.

Indklagede fastholdt på ny sit afslag den 11. januar 2024.

Her supplerede man afslaget med, at skaden på klagers bækkenbund skyldtes det 7 timer lange pres, der var på bækkenbunden under fødslen, og at skaden derfor ikke kunne karakteriseres som en ulykke.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede begrundede afslaget med, at der ikke var lægelige oplysninger om, at klagers skade var opstået som følge af en pludselig hændelse, hvorfor der ikke var tale en ulykke omfattet af ulykkesforsikringen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde