Offererstatningslovens § 13

Offererstatningslovens § 13 – toårsfristen

Erstatningsnævnet traf endelig afgørelse om en række erstatningskrav og vejledte i den forbindelse A om toårsfristen i offererstatningslovens § 13, stk. 4.

Efter ca. 3 ½ år vendte A tilbage og fremsatte yderligere erstatningskrav som følge af psykiske gener efter det voldelige overfald.

Nævnet meddelte afslag på A’s ansøgning med den begrundelse, at kravene var fremsat mere end to år efter, at A indså eller burde have indset eksistensen af sine krav.

Nævnet lagde vægt på, at A, allerede mens sagen fortsat verserede ved nævnet, blev henvist til psykiater, og at A også efterfølgende havde modtaget behandling for de psykiske gener.

A blev desuden genhenvist til psykiater mere end 2 ½ år forud for, at hun fremsatte kravene over for nævnet.