Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2025

Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2025 – EU - Opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger – Tidsmæssig sammenhæng – Den danske statsborger havde ophold på 11 måneder i tredjeland inden tilbagevenden til Danmark

Udlændingenævnet fastholdt den 14. marts 2025 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som havde søgt om opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage til Danmark efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Sagens faktiske omstændigheder

I april 2024 indrejste ansøgeren i Danmark og indgav ansøgning om opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger efter EU-retten (den sekundære frie bevægelighed).

Den danske statsborger og ansøgeren havde boet sammen i Island fra juli 2020 til maj 2023, hvor de flyttede til Storbritannien, fordi ansøgeren havde fået arbejde dér.

Parret havde derefter boet i Storbritannien i 11 måneder, indtil indrejsen i Danmark i april 2024.

SIRI meddelte ansøgeren afslag under henvisning til, at der ikke havde været den fornødne tidsmæssige kontinuitet mellem den danske statsborgers benyttelse af sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-land og hendes tilbagevenden til Danmark.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [.

.

] juli 2024.

Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til [den danske statsborger], der som dansk statsborger vender tilbage til Danmark efter at have udøvet retten til fri bevægelighed, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Udlændingenævnet har ligesom SIRI lagt til grund, at [den danske statsborger] havde faktisk og reelt ophold på Island i henhold til betingelserne i opholdsdirektivet artikel 7, stk. 1, i perioden fra den [.

.

] juni 2020 til den [.

.

] maj 2023, og at [den danske statsborger] og [ansøgeren] opbyggede eller konsoliderede et familieliv dér.

Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at der ikke har været den fornødne tidsmæssige kontinuitet mellem [den danske statsborgers] udøvelse af [sin] ret til fri bevægelighed i Island og [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark, hvorfor [ansøgeren] ikke kan aflede en opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [den danske statsborger] udrejste af Island i maj 2023, og at [den danske statsborger] herefter først den [.

.

] april 2024 indrejste i Danmark.

Der forløb således 11 måneder fra [den danske statsborgers] udrejse af Island, før [den danske statsborger] vendte tilbage Danmark, hvorfor [den danske statsborger] ikke kan anses for at være vendt tilbage til Danmark i umiddelbar forlængelse af [den danske statsborgers] ophold på Island.

Ved vurderingen af, om der på trods af denne tidsmæssige forskel foreligger den nødvendige kontinuitet, har Udlændingenævnet herefter lagt vægt på oplysningerne om, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] udrejste af Island i maj 2023 for at flytte til Storbritannien og bo dér permanent, idet [ansøgeren] var blevet tilbudt et job i England.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [den danske statsborgers] ophold på Island i medfør af opholdsdirektivet artikel 7, stk. 1, må anses for varigt ophørt eller afbrudt, da [den danske statsborger] flyttede fra Island til Storbritannien for at bo og arbejde dér.

Endvidere finder Udlændingenævnet, at der ikke er fremlagt andre oplysninger, som kan føre til en antagelse om, at der består den fornødne forbindelse mellem [den danske statsborgers] udøvelse af retten til fri bevægelighed på Island og [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [den danske statsborger] har oplyst, at [den danske statsborger] i perioden fra maj 2023 til og med oktober 2023 periodevis opholdt [sig] på Island, hvor [den danske statsborger] boede hos [den danske statsborgers] venner, og at disse ophold ikke kan dokumenteres.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om der var fremlagt dokumentation for disse efterfølgende ophold på Island, må de anses for at have karakter af ferie- og besøgsophold, idet [den danske statsborger] havde afviklet [sine] forpligtelser på Island og var udrejst med henblik på at tage permanent ophold i Storbritannien.

Det forhold, at [den danske statsborger] angiveligt bevarede en vis naturlig tilknytning til Island gennem ferie- og besøgsophold, kan således ikke føre til, at der er tidsmæssig kontinuitet mellem dét ophold, hvor [den danske statsborger] gjorde brug af [sin] ret til fri bevægelighed i henhold til opholdsdirektivet artikel 7, stk. 1, og [den danske statsborgers] indrejse i Danmark 11 måneder senere.

[Ansøgeren] kan derfor ikke aflede en opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, under henvisning til [den danske statsborgers] ophold på Island.

Det til støtte for klagen anførte om, at du til Udlændingenævnet har fremsendt bankudskrifter som dokumentation for [den danske statsborgers] forbrug i Island for perioden januar-maj 2023 og det indsendte billede af [den danske statsborgers] kreditkort, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet henviser herved til, at Udlændingenævnet allerede har lagt til grund, at [den danske statsborger] havde reelt og faktisk ophold på Island frem til maj 2023, og at bankudskrifterne således ikke kan dokumentere, at [den danske statsborger] efter maj 2023 har haft et ophold på Island i henhold til opholdsdirektivet artikel 7, stk. 1.

Det til klagen anførte om, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] tidligere er blevet oplyst om, at det ikke burde have nogen betydning for, om [ansøgeren] kunne blive meddelt ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne som familiemedlem til [den danske statsborger], at [den danske statsborger] og [ansøgeren] har boet i England, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet bemærker hertil, der ikke er indsendt dokumentation for den angivelige vejledning.

Det til klagen anførte om, at [ansøgeren] nu skal rejse fra sin familie og evt.

være væk fra [sin] 2-årige datter i 3 måneder, at [ansøgeren] har et arbejdstilbud om et job, der blot afventer, at [ansøgeren] får opholdstilladelse, og at det ville være både økonomisk og mentalt forfærdeligt for [den danske statsborger] og [ansøgerens] familie, hvis [ansøgeren] skal rejse væk fra [familien], ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for ret til ophold som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage efter at have udøvet sin ret til fri bevægelighed, er opfyldt.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.

”

EU/2025/128