Udlændingenævnets afgørelse af 21. oktober 2025

Udlændingenævnets afgørelse af 21. oktober 2025 – EU – Ophør og afbrudt opholdsret – Afbrudt ophold – EU-opholdsret blev afbrudt ved fravær fra Danmark i mere end 12 måneder

Udlændingenævnet fastholdt den 21. oktober 2025 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om, at en tredjelandsstatsborger havde afbrudt og derved fortabt sin EU-opholdsret som familiemedlem til en unionsborger, fordi hun havde opholdt sig uden for Danmark i en længere periode.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, der var statsborger i Indien, fik i september 2021 udstedt opholdskort som medfølgende familiemedlem til en unionsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10.

I januar 2024 oplyste klageren til SIRI, at hun i december 2023 var udrejst til sit hjemland, fordi hun var gravid, og at hun på grund af en kompliceret graviditet først ville vende tilbage til Danmark i oktober 2024.

I forbindelse med klagesagen oplyste klageren i april 2025, at hun først ville genindrejse i maj 2025 sammen med sin ægtefælle og deres datter.

Klagerens datter blev i maj 2025 bopælsregistreret i Danmark.

Udlændingenævnet lagde derfor til grund, at klageren først var vendt tilbage til Danmark på dette tidspunkt og derved havde haft et samlet fravær fra Danmark på mere end 16 måneder.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] januar 2025, men med en ændret begrundelse.

[Klagerens] ret til tidsbegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, er derfor afbrudt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4.

[Klageren] har til SIRI oplyst, at [klageren] udrejste af Danmark den […] december 2023, og til Udlændingenævnet har [klageren] oplyst, at [klagerens] planlagte indrejse var den […] maj 2025.

Dette understøttes af det forhold, at [klagerens] datter blev bopælsregistreret i Danmark denne dato.

Udlændingenævnet lægger derfor til grund, at [klageren] har haft et samlet fravær fra Danmark på mere end 16 måneder.

Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 3, at et lovligt ophold her i landet ikke anses for afbrudt ved midlertidige ophold uden for landet, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, ved fravær af længere varighed, som skyldes værnepligt, eller ved ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder, der skyldes vægtige grunde.

Da [klagerens] fravær har haft en varighed på mere end 12 måneder og ikke skyldtes værnepligt, er [klagerens] opholdsret den […] december 2023 blevet afbrudt.

Det anførte om, at [klageren] online havde læst, at graviditet kunne medføre dispensation for ophør, og at [klageren] er uforstående over for, hvorfor dette ikke var tilfældet for [klageren], kan ikke føre til en ændret vurdering.

Dette skyldes, at en person med ret til tidsbegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen højst kan opholde sig uden for Danmark i 12 på hinanden følgende måneder, uden at retten til ophold anses for afbrudt.

Udlændingenævnet bemærker, at der efter Udlændingenævnets opfattelse i den forbindelse ikke skal foretages en vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, af, om der foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af [klagerens] opholdsret undlades.

Dette skyldes, at der som anført er tale om, at [klagerens] opholdsret anses for afbrudt allerede på grund af opholdet uden for Danmark, og at der derfor ikke skal træffes en afgørelse om ophør.

Udlændingenævnet fastholder derfor SIRI’s afgørelse.

”

EU/2025/27