Legislator Case Law & Legislation
W20251033825 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2025

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 10338 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2025 – EU – Ophør og afbrudt opholdsret – Opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger var afbrudt og fortabt som følge af længerevarende ophold uden for Danmark

KEN#LOKDOK23 2025 10338 Valid

Udlændingenævnet stadfæstede den 13. august 2025 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om, at en statsborger fra Uganda havde afbrudt og derved fortabt sin EU-opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger, fordi hun havde opholdt sig uden for Danmark i en længere periode.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren, der var statsborger i Uganda, var i slutningen af februar 2020 indrejst i Danmark sammen med sin danske ægtefælle og havde fået udstedt opholdskort som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, på baggrund af reglerne om sekundær fri bevægelighed.

I forbindelse med sin ansættelse i udlandet opholdt udlændingen sig efterfølgende uden for Danmark fra slutningen af februar 2023 til slutningen af august 2023 (6 måneder) og fra starten af januar 2024 til slutningen af februar 2024 (1½ måned).

Udlændingen oplyste, at hun genindrejste i Danmark i august 2023 på grund af helbredsmæssige problemer.

Udlændingens ægtefælle og mindreårige børn, der alle var danske statsborgere, boede fortsat i Danmark.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] marts 2024, men med en ændret begrundelse.

[Klagerens] ret til tidsbegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12, jf. § 1, stk. 3, er derfor afbrudt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4.

Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af [klagerens] ansøgning af […] juni 2020 om opholdsret i Danmark, at [klageren] indrejste i Danmark [ultimo] februar 2020.

Beregningen af, om [klageren] har haft fravær fra Danmark i mere end 6 måneder pr. opholdsår, og således har afbrudt [sit] ophold i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 1, regnes fra denne dato.

Udlændingenævnet vurderer herefter på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de oplysninger, som fremgår af [klagerens] e-mail af […] juni 2025 til Udlændingestyrelsen som svar på Udlændingenævnets anmodning af […] maj 2025, at [klageren efter [sin] indrejse i Danmark [ultimo] februar 2020 har haft et fravær fra Danmark, der overstiger 6 måneder pr. opholdsår.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at [klageren] i løbet af et opholdsår (fra [ultimo] februar 2023 til og med [ultimo] februar 2024) har opholdt [sig] uden for Danmark i perioden fra [ultimo] februar 2023 til og med [ultimo] august 2023 (6 måneder), og i perioden fra [primo] januar 2024 til og med [ultimo] februar 2024 (1,5 måned).

[Klageren] har dermed samlet set opholdt [sig] uden for Danmark i 7,5 måned inden for et opholdsår.

[Klageren] har således ikke haft ret til ophold i Danmark siden [sin] udrejse [primo] januar 2024, hvor [klageren] afbrød [sit] ophold.

Det forhold, at det pågældende fravær skyldtes arbejde, og at SIRI ved brev af […] marts 2023 havde tilkendegivet, at der var tale om et fravær, der skyldtes vægtige grunde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 3, og at [klageren] derfor kunne have ét fravær på op til 12 måneder, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 3, alene omfatter ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder.

Fravær, der overstiger 6 måneder, men som er adskilt af perioder med ophold i Danmark, er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Oplysningerne om, at [klageren] genindrejste i Danmark [ultimo] august 2023 som følge af [sine] helbredsmæssige forhold, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der, uanset årsagen, fortsat er tale om flere adskilte ophold uden for Danmark, der i alt overstiger 6 måneder.

Det til støtte for klagen anførte om [klagerens] familiemæssige forhold i Danmark, og oplysningerne om at [klageren] har investeret i dansk ejendom, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, idet dette ikke er forhold som kan indgå i vurderingen af, om [klageren] må anses for at have afbrudt [sit] ophold i Danmark.

Udlændingenævnet har også vurderet, om [klageren] har været statsudsendt, således at [klagerens] opholdsret ikke er afbrudt som følge af [sit] fravær fra Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Det er Udlændingenævnet vurdering, at dette ikke er tilfældet, idet det på baggrund af de til sagen indsendte lønsedler og e-mail af […] juli 2025 fra [klagerens kollega] må lægges til grund, at [klageren] er ansat direkte i en afdeling i FN’s [afdeling] og ikke en dansk statslig organisation, såsom Udenrigsministeriet eller DANIDA.

Udlændingenævnet henviser herved til, at det fremgår af e-mail af […] juli 2025 fra [klagerens kollega], at [klageren] i perioden fra august 2022 var ansat i [udenlandsk hovedstad], og at det regionale kontor yder bredere støtte til landespecifikke kontorer, og at positioner i regionale kontorer ikke bliver faktureret direkte til ’donor grants’.

Disse stillinger bliver i stedet finansieret gennem ’Internal Orders/Project Support Account’.

Det anførte om, at det fremgår af www.nyidanmark.dk, at man kan meddeles dispensation for op til 3 år, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at denne dispensationsmulighed vedrører dispensation for bortfald af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingeloven, mens [klageren] har fået udstedt et opholdskort som medfølgende familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Den adgang til dispensation, som fremgår af www.nyidanmark.dk, finder derfor ikke anvendelse på [klagerens] situation.

Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at [klageren] til støtte for klagen endvidere har anført, at man kan argumentere for, at [klageren] burde meddeles ret til tidsubegrænset ophold, henset til det forhold, at [klageren] har opholdt [sig] i EU som ægtefælle til en dansk statsborger i 5 år, og at en langsigtet løsning (dansk statsborgerskab) vil være værdsat, fordi danske statsborgere ikke nødvendigvis skal have bopæl i dansk, og fordi [klageren] har investeret betydeligt i dansk ejendom, som [klageren] risikerer at miste.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ret til tidsubegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen forudsætter 5 års uafbrudt lovligt ophold, og at Udlændingenævnet ved denne afgørelse har vurderet, at [klageren] afbrød [sit] ophold den [primo] januar 2024.

For så vidt angår erhvervelse af dansk statsborgerskab (indfødsret), kan Udlændingenævnet oplyse, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til dette, idet dansk statsborgerskab kun kan fås ved lov.

Udlændingenævnet fastholder på denne baggrund SIRI’s afgørelse.

”

EU/2025/22

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →