Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2025

Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2025 – EU – Opholdsret som familiemedlem - Andre familiemedlemmer – Søskende – Forsørgelse medførte ikke et særligt afhængighedsforhold mellem 2 voksne brødre

Udlændingenævnet fastholdt den 10. september 2025 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en voksen statsborger fra Pakistan, som havde søgt om opholdskort som familiemedlem til sin voksne bror efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 5-6.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren, som var voksen og statsborger i Pakistan, søgte i juli 2024 om opholdsret som familiemedlem til en herboende unionsborger (hovedpersonen), som var ansøgerens bror.

Ansøgeren oplyste, at han ikke havde haft egen indkomst, og at ansøger, hans kone og deres 3 børn var økonomisk afhængige af hovedpersonen.

Ansøger oplyste også, at han med hovedpersonens økonomiske hjælp havde gennemført en kandidatuddannelse i Pakistan.

Til sagen var bl.a. fremlagt dokumentation for pengeoverførsler for perioden 2021-2024 fra hovedpersonen til ansøger, bekræftelsesbrev fra ansøgers universitet, diverse kontoudskrifter samt brev fra de pakistanske myndigheder, der bekræftede, at ansøger og hans familie ikke modtog økonomisk støtte.

I november 2024 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret som familiemedlem under henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5-6, idet det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå et forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og hovedpersonen, at ansøgeren havde været optaget i hovedpersonens husstand, eller at ansøgeren havde helbredsmæssige problemer.

Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse

Ved vurderingen af, om ansøgeren havde været optaget i hovedpersonens husstand eller havde helbredsmæssige problemer, skrev SIRI

” Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 – husstand

Videre har vi lagt vægt på, at du ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet du ikke tilstrækkeligt har dokumenteret, at du har været optaget i [hovedpersonens] husstand.

Vi har lagt vægt på, at du ikke har indleveret dokumentation for, at du er medlem af [hovedpersonens] husstand.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du har oplyst, at I har boet sammen, inden indrejse i Danmark.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du er indrejst via et Schengenvisum, og at du har oplyst, at din seneste adresse var i Pakistan.

Derimod har [hovedpersonen] i sit ansøgningsskema ved indgivelse af sin ansøgning om EU-opholdsdokument oplyst, at han er statsborger i [andet EU-land] og hans seneste adresse var i [andet EU-land].

Vi finder på den baggrund, at du ikke kan have været optaget i [hovedpersonens] husstand forud for din indrejse i Danmark, da [hovedpersonen] har haft sin opholdsret og bopæl i [andet EU-land].

Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6 – helbredsmæssige grunde

Endelig har vi vurderet, om du kan opnå ret til ophold efter § 12, jf. 3, stk. 1, nr. 6.

Vi finder, at du heller ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet du har oplyst, at du ikke har helbredsmæssige problemer, der gør det nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt skal pleje dig.

”

Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det bl.a. anført, at de overførte beløb var tilstrækkelige til at dække basale behov i Pakistan såsom mad, forsyningsudgifter og lægeudgifter.

Det blev også anført, at ansøger og ansøgers familie boede i et hus i Pakistan, der var ejet af hovedpersonen.

Til Udlændingenævnet blev bl.a. indsendt en række yderligere dokumentation vedrørende hovedpersonens overførsler til familien og betaling til bl.a. ansøgerens universitet i Pakistan.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse af [.

.

] november 2024.

Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2, som person med tilstrækkelige midler.

Udlændingenævnet finder herefter, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, og nr. 6.

Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 – forsørgelse

Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [ansøgeren] har været økonomisk afhængig af [hovedpersonen] i et omfang, der kan begrunde, at [ansøgeren] falder ind under bestemmelsens anvendelsesområde.

Udlændingenævnet finder indledningsvis, at det må anses for dokumenteret, at [ansøgeren] forud for sin indrejse i Danmark i en længere periode har modtaget økonomisk støtte fra [hovedpersonen] i form af månedlige overførsler på 200 EUR, finansiering af [ansøgerens] uddannelse og at [hovedpersonen] har afholdt udgifter til [ansøgerens] og [ansøgerens] families bolig.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på denne baggrund kan anses for godtgjort, at der foreligger et sådant kvalificeret afhængighedsforhold, at [ansøgeren] kan anses for ’forsørget’ i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5’s forstand.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at EU-Domstolen i sagen C-83/11, Rahman m.fl., i præmis 18, indledningsvis fastslog, at opholdsdirektivet ikke forpligter medlemsstaterne til at efterkomme enhver ansøgning om indrejse eller ophold, der indgives af personer, som godtgør, at de er familiemedlemmer, som »forsørges« af en unionsborger som omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a).

Videre fremgår det af præmis 21, at medlemsstaterne er forpligtet til at ’lette’ indrejse for personer, der står i et særligt afhængighedsforhold til en unionsborger.

I præmis 24, har EU-Domstolen videre fastslået, at medlemsstaterne er overladt et vidt skøn med hensyn til valget af de faktorer, der kan inddrages ved vurderingen af, om forsørgelseskravet i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Udlændingenævnet har herefter inddraget det forhold, at det kan udledes af præamblen nr. 5 til opholdsdirektivet, at unionsborgeres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig i en medlemsstat i medfør af opholdsdirektivet udspringer af et hensyn til at sikre, at unionsborgerne kan udøve deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område på objektive betingelser, der sikrer frihed og værdighed.

Formålet med at indrømme en ret til ophold for familiemedlemmer er således at sikre den effektive virkning af unionsborgeres ret til fri bevægelighed.

Det er på denne baggrund Udlændingenævnets vurdering, at det blotte forhold, at en person igennem en længere periode har modtaget økonomiske midler fra en unionsborger, ikke er tilstrækkeligt til, at vedkommende kan anses for ’forsørget’ i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5’s forstand.

Videre er det Udlændingenævnets vurdering, at der kan stilles krav om, at den pågældende person står i et særligt afhængighedsforhold som gør, at unionsborgeren ikke ville kunne gøre brug af sin ret til fri bevægelighed, såfremt det pågældende familiemedlem ikke havde ret til ophold i Danmark.

Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om der består det fornødne afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen], indledningsvis lagt vægt på, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] er brødre, og at familierelationen mellem dem derfor ikke i sig selv er af en sådan karakter, at der alene på den baggrund er en antagelse om, at der består et afhængighedsforhold mellem dem.

Hertil har Udlændingenævnet lagt vægt på, at [ansøgeren] er [voksen], og at det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] har boet i Pakistan, mens [hovedpersonen] efter det oplyste boede i [andet EU-land] forud for sin indrejse.

Udlændingenævnet har herefter også lagt vægt på, at [ansøgeren] har stiftet selvstændig familie, idet [ansøgeren] er gift og har 3 børn.

[Ansøgeren] må derfor anses for at være en del af en anden selvstændig og særskilt familieenhed end med [hovedpersonen].

Det forhold, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har levet adskilt i en længere årrække i forskellige lande, og at [ansøgeren] har stiftet selvstændig familie, taler således imod, at der består et særligt og kvalificeret afhængighedsforhold, der rækker ud over et rent økonomisk behov for støtte.

Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at det fremgår af sagens oplysninger, at [ansøgeren] har været under uddannelse i Pakistan, og at [hovedpersonens] økonomiske støtte derfor må anses for at have været af midlertidig karakter, hvilket taler imod, at der er tale om et afhængighedsforhold, som ville føre til, at han ville være nødsaget til at undlade at gøre brug af sin ret til fri bevægelighed for at kunne forsøge og tage sig af [ansøgeren], hvis [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark.

Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det fortsat må anses for muligt for [hovedpersonen] at sende økonomisk støtte til [ansøgeren] på samme måde som hidtil, ligesom [ansøgeren] må antages fortsat at kunne bo i [hovedpersonens] ejendom i Pakistan.

På baggrund af ovenstående ændrer de indsendte dokumenter fra [ansøgerens] nabolagsråd i Pakistan og fra Zakat- og Ushr-komitéen i [provins i Pakistan], hvoraf fremgår, at [ansøgeren] ikke modtager ydelser, og at [ansøgeren] er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], ikke Udlændingenævnets vurdering.

Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] har oplyst, at [hans] boligskift ikke ændrer [hans] afhængighed af [hovedpersonen], og at et afhængighedsforhold ikke kræver fysisk samliv.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, og at der ikke herved er stillet et absolut krav om samliv.

Udlændingenævnet finder på baggrund af ovenstående, at [ansøgeren] ikke kan anses for at have været forsørget af [hovedpersonen] i Pakistan på en måde, som er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5.

Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 – husstand

Udlændingenævnet finder endvidere, at [ansøgeren] ikke har været optaget i [hovedpersonens] husstand forud for [ansøgerens] indrejse i Danmark.

Der henvises til SIRI’s begrundelse.

Vurdering efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6 – helbredsmæssige grunde

Udlændingenævnet finder endelig, at det ikke kan anses for godtgjort, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer [ansøgeren].

Der henvises til SIRI’s begrundelse.

Udlændingenævnet skal desuden bemærke, at det til støtte for klagen oplyste om, at SIRI traf afgørelse, før fristen for indsendelse af bemærkninger til et tidligere anmodningsbrev udløb, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at SIRI efterfølgende genoptog sagen og foretog en ny vurdering på baggrund af det materiale, som blev indsendt efterfølgende.

Der er således ikke grundlag for at antage, at sagen ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst, eller at [ansøgeren] ikke har haft mulighed for at fremkomme med relevante oplysninger og dokumentation.

Udlændingenævnet ændrer efter det anførte ikke SIRI’s afgørelse.

”

EU/2025/20