Legislator Case Law & Legislation
W20251026325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00395

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 10263 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00395

KEN#LOKDOK23 2025 10263 Valid

Ikke kritik af DR for dokumentar om udenlandsk arbejdskraft

DR bragte i oktober 2024 en dokumentar, som blandt andet omtalte forholdene på byggepladser i Danmark og brugen af udenlandsk arbejdskraft.

En ejer af et af de selskaber, der blev omtalt i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod selskabets ejer, som ikke var blevet tilstrækkelig forelagt, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, og at DR havde gjort brug af skjulte optagelser.

Pressenævnet fandt, at DR inden offentliggørelsen havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til ejeren af den omtalte virksomhed.

Nævnet lagde vægt på, at DR på forskellige måder gennem en længere periode, herunder ved fremsendelse af mails og aflevering af fysiske breve, og at DR modtog svar fra den omtalte persons advokat, som af DR var blevet gjort opmærksom på muligheden for at komme til orde i udsendelsen.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere DR for brug af skjulte optagelser.

KEN#LOKDOK23 2025 10263 Valid

[Klager] ved advokat Finn Roger Nielsen har klaget til Pressenævnet over del 2 af programserien ” Underdanmark ”, som blev bragt den 17. oktober 2024 under overskriften ” Migranternes bagmænd ” på DR1 og platformen DRTV, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at udsendelsen indeholder ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod ham, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse i rimelig tid, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng, samt mediets brug af skjulte optagelser.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med produktionen bag programmet forud for offentliggørelsen af programmet.

Den 15. maj 2024 sendte produktionen bag dokumentaren følgende mail til mailadressen [mailadresse 1].

”Kære rette vedkommende,

Jeg henvender mig på baggrund af en dokumentar til DR1, som jeg researcher på.

Den handler om forholdene for udenlandsk arbejdskraft og migrantarbejdere i Danmark.

I dokumentaren afdækker vi blandt andet forholdene på en byggeplads, hvor nedrivningsfirmaet [Virksomhed A] har haft en række opgaver og fået leveret mandskab fra forskellige underleverandører.

Der er tale om byggepladsen på [Adresse] i [Bynavn 1].

I den forbindelse har vi fået oplysninger om, at I har leveret mandskab i perioden november 2023 - marts 2024 til denne byggeplads.

Vi har på den baggrund nogle spørgsmål

Har [Klagers virksomhed A] leveret mandskab fra Albanien/Nordmakedonien til byggeriet?

Og i givet fald: Hvordan er de nordmakedonske arbejdere blevet aflønnet?

I er velkommen til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål til projektet, og vi vil også gerne uddybe vores spørgsmål, hvis det er jer, der har ansat albanske/nordmakedonske arbejdere.

De bedste hilsner, [Journalist A], TV – tilrettelægger”

Den 27. maj 2024 sendte produktionen en mail til [Klager].

Mailen er sendt til mailadressen [mailadresse 1]

”Kære [Klager],

Jeg har prøvet at skrive til dig og har ringet flere gange (har også lagt dette samme brev i din postkasse) for at fortælle dig om den dokumentar jeg laver til DR1 om migrantarbejdere.

I dokumentaren afdækker vi blandt andet forholdene på en byggeplads, hvor nedrivningsfirmaet [Virksomhed A] har haft en række opgaver og fået leveret mandskab fra forskellige underleverandører herunder [Klagers virksomhed B].

Arbejdet består blandt andet i at nedrive asbest, og vi har haft en muldvarp ansat, der i den forbindelse har filmet arbejdet på byggepladsen og dokumenteret med skjult kamera.

Jeg vil gerne tilbyde dig et interview til kamera hvor du har mulighed for at forholde dig til følgende

Vi vil gerne tilbyde dig at se vores dokumentation igennem og give dig mulighed for at stille op til et interview for at kommentere på kritikken.

Du må meget gerne svare hurtigst muligt.

De bedste hilsner, [Journalist A]”

Den 12. september 2024 blev følgende mail sendt til [Klager] til mailadresse [mailadresse 1]

”Til [Klager].

Jeg skriver i forlængelse af det brev, der blev afleveret i jeres postkasse i begyndelsen af denne uge.

Jeg skal huske at tilføje, at programmerne og indholdet heraf kan blive brugt på alle DR's platforme.

Det er egentlig blot en teknikalitet, men ikke desto mindre en, jeg skal nævne.

Og det stod ikke i den oprindelige forelæggelse.

Med venlig Hilsen [Journalist B]”

I mailen er det brev, der efter det af DR oplyste, blev afleveret på [Klager]s privatadresse.

” Kære [Klager],

Jeg skriver til dig angående en dokumentar vi laver til Danmarks Radio om migrantarbejdere, hvor virksomhederne [Klagers virksomhed B] [CVR nr. 2] og [Klagers virksomhed A] ([CVR NR.

1]) omtales.

Vi kan se, at du står registreret som direktør for selskaberne.

I programmet oplyses følgende

• [Klagers virksomhed B] [CVR nr. 2] har ulovligt ansatte nordmakedonere på en [Virksomhed A] byggeplads.

Vi har desuden forholdt denne oplysning til [Virksomhed A].

• [Klagers virksomhed B] har arbejdet på en anden byggeplads for [Virksomhed A] på [Bydel A] i [Bynavn 2].

Her fortæller en kilde til programmet, at jeres medarbejdere stak af for at undgå at være til stede under et kontrolbesøg.

Vi har desuden forholdt denne oplysning til [Virksomhed A].

• Vi nævner også, at der under et kontrolbesøg på ovennævnte byggeplads på [Bydel A] er blevet anholdt og udvist en medarbejder for ulovligt at opholde sig- og arbejde i landet.

Denne var tilknyttet [Klagers virksomhed B].

[Klagers virksomhed A] ([CVR NR.

1]) har betalt fakturaer til [Virksomhed C], der ikke har repræsenteret egentligt arbejde.

[Klagers virksomhed A] har gennem et år betalt omkring 10 millioner kroner til [Virksomhed C] Kammeradvokaten fortæller, at [Virksomhed C] er en såkaldt fakturafabrik.

Kammeradvokaten fortæller, at du har samarbejdet med [Person 1] og at du har givet hende fuldmagt til at repræsentere dig under konkursen.

Kammeradvokaten fortæller desuden, at [Person 1] har været involveret de sidste 2,5-3 år op til konkursen.

Har du kommentar til ovenstående, er du velkommen til at skrive eller ringe.

De bedste hilsner, [Journalist B]”

Den 14. oktober 2024 kl.

10.04 sendte DR endnu en mail til [Klager] til adressen [mailadresse 1]

”Kære [Klager]

I forlængelse af tidligere forelæggelse vedr.

ny dokumentar på DR, kommer her endnu en forelæggelse, da vi i DR's nyhedsdækning kommer til at fokusere på dine forretninger.

DR bringer således på alle sine platforme, radio, TV og digital, en række kritiske oplysninger og kommentarer om [Klagers virksomhed B].

I den forbindelse vil det blandt andet fremgå, at [Klagers virksomhed B] [CVR nr. 2] har ulovligt ansatte nordmakedonere på en [Virksomhed A] byggeplads.

[Klagers virksomhed B] har arbejdet på en anden byggeplads for [Virksomhed A] på [Bydel A] i [Bynavn 2].

Her fortæller en kilde til programmet, at jeres medarbejdere stak af for at undgå at være til stede under et kontrolbesøg.

Vi har desuden forholdt denne oplysning til [Virksomhed A].

Vi nævner også, at der under et kontrolbesøg på ovennævnte byggeplads på [Bydel A] er blevet anholdt og udvist en medarbejder for ulovligt at opholde sig – og arbejde i landet.

Denne var tilknyttet [Klagers virksomhed B].

[Klagers virksomhed A] ([CVR NR.

1]) har betalt fakturaer til [Virksomhed C], der ikke har repræsenteret egentligt arbejde.

[Klagers virksomhed A] har gennem et år betalt omkring 10 millioner kroner til [Virksomhed C].

Kammeradvokaten fortæller, at [Virksomhed C] er en såkaldt fakturafabrik.

Videre vil det fremgå af dækningen, at kammeradvokaten fortæller, at du har samarbejdet med [Person 1], og at du har givet hende fuldmagt til at repræsentere dig under konkursen.

Kammeradvokaten fortæller desuden, at [Person 1] har været involveret de sidste 2,5-3 år op til konkursen.

Det er Kammeradvokatens opfattelse, at [Klagers virksomhed A] har betalt for fiktive fakturaer hos [Virksomhed C], og [Klagers virksomhed A] har derefter modtaget beløbene på anden vis.

Den samhandel, der har været mellem [Klagers virksomhed A] og [Virksomhed C], som er en kendt fakturafabrik, har resulteret i, at man på et år har betalt cirka ti millioner kroner fra [Klagers virksomhed A] til [Virksomhed C], lyder det fra kammeradvokaten.

Ifølge kammeradvokaten gør [Klagers virksomhed A] og fakturafabriken, det muligt for [Klagers virksomhed A] at indkassere kontanter, der kan bruges til at aflønne den illegale arbejdskraft med sorte penge.

Kontanterne kommer ifølge kammeradvokaten fra hvidvask, hvor kriminelle miljøer stiller de her penge til rådighed.

Man tager penge, der er genereret ved kriminel aktivitet, kører dem ind over som kontant element i en fakturafabrik, og så kanaliserer man det ud til andre former for økonomisk aktivitet.

F.eks. skattesvig, lyder det i dækningen.

Vi omtaler, at det i forbindelse med konkursbehandlingen kom frem, at direktør [Klager] også er direktør i selskabet [Klagers virksomhed B], som blev stiftet i januar 2023.

De to virksomheder har stort set samme navn- bare uden og med bindestreg.

[Klagers virksomhed A] har dog opbygget en milliongæld, mens [Klagers virksomhed B] var gældfrit, da det blev stiftet sidste år.

Ifølge [Person 2] bliver det dermed muligt for den nye virksomhed at fortsætte det, som Kammeradvokaten ser som kriminelle aktiviteter.

Hvis du har kommentarer hertil, skal vi bede om svar senest tirsdag d.15. oktober kl.

12.00.

Med venlig hilsen [Journalist C], Journalist hos DR Nyheder”

Den 14. oktober 2024 kl.

17.30 sendte [Klager]s advokat følgende mail til DR, hvor adressen [mailadresse 1] var angivet CC

”Kære [Journalist fornavn]

Under min ferie Norge har jeg modtaget nedenanførte og er dybt rystet over at [Person 2], som jeg har læst sammen med, og som har opnået en central stilling hos kammeradvokaten nedlader sig til at forsøge at begå karaktermord på [Klager] på ufuldstændige og forkerte oplysninger, idet du fra den hidtidige sagsførelse og den sagsførelse, der pågår udmærket ved, at [Klager], som jeg har indtrådt som advokat for at hjælpe ham ud af en lang række problemer, ufrivilligt blev udnyttet af [Person 1] og hendes netværk ifm.

at han havde et sundt og forstandigt forretningsmæssigt samarbejde med [Virksomhed A], men hvor han er blevet besveget med falske dokumenter og erklæringer fra [Person 1], hvilket vi er i færd med at følge op på.

Der må utvivlsomt være lækket oplysninger om [Klager] og hans verserende sager, som bør behandles uden indblanding fra medie-folkedomstolen, som svælger i sager om alle mulige former for kriminalitet uden at interessere sig for, hvad der er sandt, og hvem der bliver trykket gennem medieknusemaskinen.

[Person 2] har tidligere fået en stor bøde af Advokatrådet for at udbrede urigtige oplysninger om personer han får kendskab til gennem sine sager, og jeg finder det er vigtigt, at Kammeradvokaten i denne sag – for at undgå en anmeldelse om bagvaskelse af min klient herfra samt en anmeldelse til advokatnævnet anmoder DR om at aflyse udsendelsen, da de oplysninger, som DR forelægger for min klient er urigtige og misforståede og helt umulige at nå at svare på indenfor et døgn, da fakta er omfattende og komplekst og jeg vil samtidig meddele, at DR vil blive medtaget i en sådan anmeldelse herunder overfor Pressenævnet, idet blot dette at nævne at min klient har deltaget i kriminelle aktiviteter og fortsætter hermed i hvert fald udgør en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om Ringeagtsytringer.

Det er helt uacceptabelt, at DR og kammeradvokaten brygger en historie sammen om min klient på tilfældige oplysninger og kalder min kriminel uden at han nogensinde er dømt for noget, men derimod er blevet misbrugt af [Person 1], så han næsten har fået ødelagt sit personlige liv og sin virksomhed, som han det sidste halve år har arbejdet hårdt på at få bragt orden på igen.

Det virker unægtelig skræmmende at sensationslystne medier blodtørstigt higer efter at hoveder skal rulle i det offentlige i forlængelse af den tidligere følgeton, uanset om det er rigtigt eller forkert, hvad der bringes frem.

Der findes mange – heriblandt [Klager], der er offer for [Person 1]s aktiviteter, og som intet kendskab har haft til hendes fakturafabrikker.

Dette vil vi blandt andet i morgen redegøre yderligere for i supplerende processkrift for Sø og handelsretten i den verserende sag om konkurskarantæne.

Det er ikke en sag Kammeradvokaten skal føre i medierne eller delagtiggøre medierne i, fordi [Klager] ikke passer ind i det urigtige narrativ man har pakket ham ind i inden sagen er slut.

Den sag skal sagligt og ordentligt behandles i retten uden at hverken [Klager], hans virksomhed eller for den sags skyld [Virksomhed A] er udråbt i pressen som kriminelle og sat i offentlig gabestok i forvejen.

Jeg vil gerne sammen med [Klager] tage et møde med DR for at sætte fakta på plads så æbler og pærer ikke blandes sammen, idet [Klager] ikke er særlig god til dansk og en ganske almindelig håndværker, der har behov for bistand til at redegøre for det forløb han har oplevet.

Jeg er i Norge i denne uge og i Vestre Landsret i ugen efter, så det kan først blive derefter, så jeg anbefaler at [Journalist navn] og [Person 2] trækker de urigtige beskyldninger tilbage og dementerer, at der er grundlag for at kalde min klient kriminel og beklager at GDPR-reglerne er overtrådt ved at udlevere personlige og forretningsmæssige oplysninger om min klient, som er erfaret fra afsluttede og/eller verserende sager.

Jeg fører mine sager sagligt ved relevante fora uden at indblande medierne, og det synes jeg vil være passende så vi ikke skal have ulejlighed med klagesager, politianmeldelser og erstatningssager på et usagligt uoplyst grundlag.

Det er hverken DR eller Kammeradvokaten værdigt.

Jeg forventer en bekræftelse og en tilbagemelding inden kl.

12 i morgen.

Jeg bemærker, at jeg er involveret i 3 verserende skattesager vedrørende det konkursramte selskab, den nye virksomhed, [Klager] personligt og en sag ved Sø og Handelsrettens skifteret efter konkurssagen mod min klient personligt er trukket tilbage og afsluttet og disse sager skal afsluttes på ordentlig vis, så der bliver korrekt ryddet op i det min klient har været udsat for.

Med venlig hilsen Advokat Finn Roger Nielsen”

Den 15. oktober 2024 kl.

11.42 besvarede DR mailen

”Til Finn Roger Nielsen.

Tak for din mail.

Det står os lidt uklart, hvornår du er trådt ind som advokat for din klient.

Blot for god ordens skyld er her et koncentrat af forelæggelsesprocessen som har stået på over flere måneder.

lmpactTV, der producerer dokumentaren for DR, kontakter din klient, [Klager], på telefon, mail og ved brev allerede i maj måned og forelægger første gang den 27. maj.

Herefter følger en ny forelæggelse med oplysninger fra Sø- og Handelsretten samt udtalelser fra Kammeradvokaten i september, hvor der forsøges at opnå telefonisk kontakt med din klient.

Herefter afleveres der en skriftlig forelæggelse i et brev, som afleveres på din klients privatadresse.

I forlængelse af afleveringen af brevet, fremsendes der en mail den 12. september om dette.

Mailen er fremsendt til den mail, som du selv har sat cc på din henvendelse til Kammeradvokaten med DR cc i går.

Din klient har på intet tidspunkt ønsket at reagere på vores henvendelser og forelæggelser og har ej heller ønsket at fremsende kommentarer til de konkrete punkter i vores forelæggelser.

Der har altså været lang tid til at svare på kritikken, som fremstilles i programmet og nu dækkes af DR Nyheders platforme.

I mailen fra den 12. september understreges det desuden, at din klients genmæle vil indgå i DR Nyheders dækning af sagen.

Vi vil fortsat gerne inkludere din klients genmæle, hvis vi modtager et skriftligt svar inden klokken 16 dags dato både i nyhedsdækningen og i dokumentarudsendelserne "Underdanmark", der bliver lagt tilgængelige torsdag morgen på DRTV og sendes på DR1 klokken 20.

Hvis ikke I fremsender konkrete skriftlige svar på dette, så påtænker vi at citere fra den mail, som du har fremsendt på vegne af din klient til både Kammeradvokaten og os.

Det er vigtigt at din klients stillingtagen fremgår af de journalistiske historier og selve programmet.

Jeg har vedhæftet forelæggelserne og de vigtigste henvendelser i denne mail.

Det er en mail fra den 10. maj, forelæggelse fra den 27. maj, mail fra den 12. september og kopi af det brev, som er lagt i postkassen hos din klient i september.

Venlig hilsen [Journalist D]

Redaktør, DR Dokumentar”

Den 15. oktober 2024 kl.

12.45 sendte [Klager]s advokat følgende mail til DR

”Jeg er indtrådt i juni måned som beskikket advokat for [Klager]s sager i Sø og Handelsretten – samt i flere skattesager, hvor vi forsøger at bringe uregelmæssigheder forårsaget af [Person 1] på plads, da hun pludselig forsvandt med alt regnskabsmateriale efter at have sygemeldt min klient i mere end et halvt år hos egen læge ved falske lægeerklæringer, hvilket er Sø og Handelsretten og kammeradvokaten bekendt.

Jeg har ikke været advokat for virksomhederne tidligere, men alt er nu op til revurdering også skatten i det selskab, der er meldt konkurs, hvilket kammeradvokaten på vanlig vis har meddelt tilsagn til, da der er forhold, der begrunder revurdering, så jeg forstår ikke min klient skal bagvaskes og fordømmes på baggrund af DR's tilfældige og ufuldstændige research.

I ved intet om min klient, hans baggrund, hans opfattelse af forløbet og det kan vi ikke nå at ændre på fra en dårlig internetforbindelse.

Det forhold at min klient ikke har svaret tidligere ændrer ikke på at DR skal være objektive og tage alle oplysninger med og ikke må bringe nedsættende eller skade lige oplysninger frem.

I retten kan man dømme en borger som udebleven, hvis han ikke møder frem.

Det har DR ikke beføjelse til, hvis det bliver oplyst, at Jeres oplysninger er ufuldstændige og DR er ikke beføjet til at sætte ultrakorte frister, som min klient og jeg ikke har mulighed for at imødegå/opfylde.

Min klient skal ikke dømmes i folkedomstolen eller mediedomstolen fordi DR ikke er interesserede i den korrekte udlægning om, hvordan det er at være offer, når en snylter som [Person 1] trænger ind i en virksomhed og lukrerer på den.

I er kun interesserede i SENSATIONEN og ødelægge tilværelsen for min klient.

Det kan aldrig blive sagligt det I bringer, når I ikke vil vente på at få min klients oplysninger om forløbet, som i øvrigt er begrænset af, hvad de konkrete verserende sager omhandler.

I må IKKE nævne min klients navn eller andre data på ham eller hans nye virksomhed i Jeres udsendelse, hvis I fastholder den.

Min klient fremhæver yderligere, at de medarbejdere fra Nordmakedonien han har benyttet sig af i Danmark, hvoraf mange er fastboende her, hverken i den gamle eller nye virksomhed – så vidt han er bekendt – har været her ulovligt og vi har sendt bilag på betaling af løn og skat for enhver medarbejder han har haft med at gøre til skatteforvaltningen.

Humlen er at i det nu konkursramte selskab stillede [Person 1] medarbejdere til rådighed for [Virksomhed A] via min klient og disse personers personlige forhold og ansættelsesforhold hos [Person 1]s samarbejdspartnere har min klient af gode grunde ikke haft indgående kendskab til, men de mødte op og udførte arbejdet sammen med min klients faste medarbejdere og på baggrund af tidsopgørelser udarbejdet af fra [Virksomhed A], der var ansvarlig for byggepladserne med arbejdsformænd blev der udfaktureret og betalt begge veje til almindelig timepriser, hvilket vi indgående har dokumenteret overfor skattemyndighederne og kammeradvokaten, så det synes jeg, at DR skal lade myndighederne forholde sig til, INDEN DR drager forhastede konklusioner og ødelægger min klients eller [Virksomhed A] fremtidige erhvervsmæssige virke.

De få personer DR har talt med vil min klient på et møde gerne vide, hvem er, så det kan afklares om det er personer, der har været ansat hos ham eller ej.

Jeg kan både henvise til Jensen Bøfhus og [Person 3-sagen], hvor medierne har ødelagt utrolig meget.

Hvis udsendelsen bliver vist med inddragelse af min klient og hans virksomhed, uden han kan nå at udtale sig bliver sagen indbragt for Pressenævnet og Politiet og med et erstatningskrav vil følge.

Det er en følsom sag for min klient, som allerede har ødelagt meget pga.

svig fra [Person 1] og hendes netværk og det skal ikke ødelægges yderligere!

Der kommer til at rulle hoveder, hvis I fortsætter uden tilladelse med at referere private og forretningsmæssige oplysninger om min klient i strid med GDPR fra verserende sager, som potentielt kan have strafferetlige konsekvenser for andre end min klient.

I konkluderer en masse forkert pga.

dårlig overfladisk journalistik og det må der laves om på NU!

Jeg beklager tonen, men det er meget forkert og alvorligt samt indgribende, hvorfor det er vigtigt at tale med store bogstaver.

Med venlig hilsen Advokat Finn Roger Nielsen”

Den 15. oktober 2024 kl.

16.12 besvarede DR mailen

”Til Finn Roger Nielsen

Tak for dit svar.

Jeg vil gerne understrege, at din klient igennem flere måneder I har haft mulighed for at kommentere indholdet af programmet.

Men han har ikke ønsket at forholde sig til kritikpunkterne.

Det er altså ikke en urimelig og kort svarfrist, som jeg også har dokumenteret med tidslinjen i min tidligere mail.

Der har været rig mulighed for at komme til orde og kommunikere med produktionsselskabet bag dokumentaren.

Det er vigtigt for os, at vi inddrager din klients pointer i vores samlede dækning.

Det er derfor, at vi har efterspurgt dem siden maj.

Derfor vil jeg som tidligere nævnt inddrage væsentlige pointer fra dine to mails, hvor du direkte adresserer punkter i forelæggelsen, så din klient kommer til orde i tråd med god presseskik.

Omtalen kan I finde på alle DRs platforme fra torsdag morgen, hvor de to afsnit af dokumentarserien "Underdanmark" som sagt også bliver tilgængelige på DRTV og sendes på DR1.

Venlig hilsen [Journalist D], Redaktør, DR Dokumentar”

Den 16. oktober kl.

12.37 sendte advokaten følgende mail til DR

”Jeg vender lige tilbage omkring det du atter nævner om, at der har været lejlighed til mange gange, at kommentere på det påståede.

Så vidt ses har Jeres produktionsselskab ImpactTV sendt et par mails i maj måned til det nye selskabs mail, men de har tjekket mails og ikke fundet noget og siden da ses der ikke at være henvendelser.

Der er endvidere ikke modtaget noget i postkassen, men det kan været smidt med reklamer, og så er det først for få dage siden, at sagen dukker op, hvor min klient ikke kan nu at forklare sig på de ufuldstændige og forkerte oplysninger, som produktionsselskabet og DR ikke har fulgt op på siden maj, hvor opturen med succesudsendelsen den Sorte Svane ikke havde lagt sig, hvorfor man har lagt fakta til grund på tilfældige oplysninger, der er tilgået.

Jeg lægger til grund, at fordi der er betalt stort vederlag til produktionsselskabet, der tilsyneladende drives af spaniere, så er man ikke længere interesseret i min klients oplysninger og har ikke været det i 4-5 måneder, da man vil køre på uanset hvad pga.

investeringen i opgaven, selv om det nu oplyses, at opfattelsen af min klients rolle er helt forfejlet.

Jeg opfordrer stadig alle til at bakke ud og udsætte, så min klient kan komme til at forklare om, hvorledes det er at få en muldvarp – en snylter ind i sin virksomhed, som administrator og juridisk medarbejder, som via adgang til e-boks, mail, falske erklæringer og myndighederne holder min klient udenfor i flere år, hvor han IKKE giver [Person 1] fuldmagt til at repræsentere sig ved selskabets konkurssag eller forudgående inddrivelsessag, men holdes udenfor.

Hun oplyser derimod at hendes partner [Person 4] havde lavet nogle fejl og hun ville oprette en ny virksomhed til ham, så han ikke tabte på de fejl de havde begået.

For kort tid siden har min klient konstateret, at de ved en falsk overdragelsesaftale i 2023 med tilbagevirkende kraft havde overdraget hans virksomhed til pågældende [Person 4], som han aldrig har mødt eller hørt om før!

Tilsyneladende forsøgte man at registrere ejerskiftet Erhvervsstyrelsen, hvilket åbenbart ikke er lykkedes.

Min klient har forklaret herom i Sø og Handelsretten i juni måned og dokumenteret at alt om ansættelsesforhold og betalinger af løn og fakturaer til myndighederne.

[Journalist A] løber med en halv vind i denne sag på tilfældige fakta, men hun er spanier og skal bare tjene penge på den sensation hun ser for sig, og hun bliver beskyttet af DR, som har betalt som kontraktpartner, der ikke ønsker at beskytte min klient som person eller hans virksomhed ud fra det narrativ, der er tilrettelagt.

Min klient ejer fast ejendom, ejer en virksomhed og har familie og hører slet ikke til det "underdanmark" man gerne vil fortælle om.

Min klients virksomhed [Klagers virksomhed B] har lukket ned for sine aktiviteter siden "Den Sorte Svane" blev vist, hvor han pludselig opdagede, hvorledes han var blevet misbrugt og udnyttet.

Han har herefter befundet sig i et sort hul, indtil han fik advokat bistand i Sø og handelsretten, hvor han pludselig opdager han har alle mulige sager imod sig, som havde været suspenderet i mere end et halvt år pga.

[Person 1]s forfalskede lægeerklæringer, som blev fremlagt i Sø og Handelsretten og som nu giver anledning til politianmeldelse.

Der er således sket en masse og oplyst en masse siden maj måned 2024, hvor [Journalist A] sendte et par mails der ikke kom frem, således, at hendes program bygger på uaktuelle oplysninger halve sandheder og misforståelser om forhold der hører til danske forhold og ikke spanske forhold.

Det snedige fra [Person 1]s side i denne sag er jo at fakturaerne fra [Virksomhed C] ni 2021+2022 jo rent faktisk afspejler udført arbejde til almindelige priser på arbejde udført af hendes personale som blev stillet til rådighed med det faste personale min klient rådede over.

Fakturafabrikker er en betegnelse Kammeradvokaten har fundet på fra Greed sagen og lignende sager, hvor fakturaerne VAR tomme, men det er ikke tilfældet her og udtalelsen om fakturafabrik er ikke retvisende og det har Kammeradvokaten henover sommeren måtte sande, så deres udtalelser før sommer ikke er korrekte.

Det viser sig først sent, at fakturaer ikke er tomme, men at tricket var for [Virksomhed C] & [Virksomhed D] m.fl bare ikke at afregne skat/moms og aflønne eget personale sort, og det vidste min klient intet om og han har IKKE modtaget sorte penge fra [Person 1] eller andre.

[Journalist A] har i samarbejde med DR brygget en forfejlet og uaktuel sag sammen omkring [Klager] og hans virksomhed, og hvis alle disse urigtige oplysninger kommer frem, så vil det ødelægge hans mulighed for at drive virksomhed i samarbejde med [Virksomhed A] og andre.

Jeg bemærker endelig, at på byggepladserne var det formændene for [Virksomhed A], der havde ansvaret for det arbejde, der foregik og de udarbejdede timesedlerne dagligt på dem, der arbejdede på pladserne.

[Klager] arbejdede selv som håndværker på mange af de pladser han leverede personale til.

Han sad ikke på kontor og styrede det administrative!

Samspillet mellem min klient og [Virksomhed A] og andre aktører har [Journalist A] ikke sat sig godtnok ind i og det har DR heller ikke!

Selv om jeg nu i tre mails har forsøgt at forklare, hvor forkert oplæg af 14/10 er, så anser vi ikke at der er givet min klient tilstrækkelig anledning til at imødegå den SMÆDEKAMPAGNE, som lmpacttv og DR gerne vil iværksætte herunder da henvendelserne til min klient har været utilstrækkelige og overfladiske, navnlig da beskyldninger overfor en ustraffet erhvervsdrivende er så voldsomme og det er jeg sikker på at Pressenævnet gerne vil se på, for det kan ikke være sensationen og den økonomiske investering, der har prioritet i en alvorlig sag som denne fremfor borgerens privatliv, virksomhedens forhold og deres sikkerhed i en tid hvor tilsvining på de sociale medier er det næste, der vil ske.

Medierne må være deres ansvar bevidst eller betale store erstatninger, når de store medier og deres samarbejdspartnere ikke er grundige og dygtige nok!

UDSENDELSEN OG UPLOAD PÅ DIVERSE WEBSIDER MÅ STOPPE NU!

Min klient og hans virksomhed må i hvert fald helt udelades.

Hvis man alligevel vil uploade noget med eller uden nævnelse af min klients navn eller virksomhed SKAL JEG I DAG MODTAGE DE TEKSTER DER UDSENDES for at konstatere om noget er ændret.

Denne sag VIL komme i Pressenævnet herunder [Journalist A] og det sensationslystne lmpacttv, som tilsyneladende styres af spaniere.

Med venlig hilsen

Advokat Finn Roger Nielsen”

Den 16. oktober 2024 kl.

13.08 sendte advokaten følgende mail til DR

”Jeg vender supplerende tilbage og meddeler, at siden jeg indtrådte i juni har jeg bedt min klient om at sende alt også fra før, mens han blev ramt af en depression og der er IKKE modtaget noget fra pressen, så hvis der var modtaget noget havde vi STRAKS været til rådighed for lmpact og DR, uanset vi må betragte lmpact med forbehold som aktør på markedet!

Jeg har netop også modtaget oplysning fra min klient om, at den eneste i hans tidligere virksomhed og nuværende virksomhed, der er uddannet til at håndtere asbest, det er [Klager] og han har ikke modtaget oplysninger om asbestopgaver fra [Virksomhed A].

Han er endvidere ikke blevet kontaktet af hverken politi eller arbejdstilsyn om de projekter lmpact/DR nævner eller angående medarbejdere.

Hvis der har været uregelmæssigheder må det være [Virksomhed A], der har kendskab hertil, da de havde ansvaret for arbejdet/projekterne gennem deres formænd.

Min klient har leveret mandskab og er ikke fra de pladser han selv har arbejdet, eller hvor han har leveret egne ansatte eller [Person 1]s ansatte fra [Virksomhed A] hørt om problemer med medarbejderne.

[Journalist A] og lmpacttv leverer desværre programmer baseret på rygter samt løse og utroværdige udtalelser for at tjene penge på sensationen og DR medvirker for skatteborgernes penge til at levere sådanne mangelfulde produkter.

Nu har jeg vist kommenteret alt under min dyrebare ferie i Norge og forventer, at en ansvarlig nyhedsdirektør tager den udsendelse af bordet for tiden og undlader at uploade en uunderbygget smædekampagne.

Vi medvirker stadig gerne til et møde med albansk tolk, når jeg om nogle uger er ledig.

[glad smiley]

Med venlig hilsen Advokat Finn Roger Nielsen”

Den 16. oktober 2024 kl.

17.16 besvarede DR mailen

”Til Finn Roger Nielsen

Tak for dine mails.

Som jeg tidligere har redegjort for, så kan vi dokumentere samtlige henvendelser og forelæggelse i forløbet.

Kritikpunkterne, som vi bad om din klients kommentarer til, fremgår i dokumentaren med tydelige kildeangivelse – herunder eksempelvis Kammeradvokatens vurderinger.

Vi har endnu ikke modtaget konkrete svar til citat på forelæggelsen fra dig på vegne af din klient.

Derfor vil det fremgå af dækningen, at [Klager] ikke har kommenteret forelæggelsen.

Som tidligere nævnt, så påbegynder dækningen af sagen i morgen på DRTV og alle DRs øvrige platforme.

Venlig hilsen [Journalist D], Redaktør, DR Dokumentar”

Den 17. oktober 2024 kl.

11.05 besvarede advokaten mailen

”I har end ikke sendt et udkast justeret med kommentarer til rettet ift.

mine mere end 3 mails, så det kan konstateres om misforståelserne er returneret, så vi aner ikke, hvad der er rettet og har heller ikke kunne kommentere herpå.

Det er simpelthen for ringe og giver ligeledes anledning til kritik.

I er for opslugte af jer selv for skatteborgernes penge [sur smiley]

Med venlig hilsen Advokat Finn Roger Nielsen (H)”

Påklaget udsendelse

DR bragte den 17. oktober 2024 i programserien ” Underdanmark ” udsendelsen ” Migranternes bagmænd ” på DR1 og DRTV.

Udsendelsen, som varer ca. 46 minutter, er forsat tilgængelig på DRTV med følgende omtale

”Journalist [Journalist A] og hendes team af migrantarbejdere kommer helt tæt på de bagmænd, der accepterer livsfarlige arbejdsforhold og gør brug af sorte aflønninger.

Afsløringerne blotlægger et økonomisk parallelsamfund i Danmark med tætte forbindelser mellem det pæne erhvervsliv og den kriminelle underverden.

”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Der er i transskriberingen gengivet det, som fremgår af underteksterne i udsendelsen, Pressenævnet ]

[Tidskode 00:12-00:51]

Der vises forskellige optagelser, der indgår i dokumentarserien.

Der vises blandt andet optagelser af en person, der udfører et arbejde på et tag, optagelser fra skjult kamera.

Der klippes herefter til interview optagelser.

” Speak, voiceover: Migranter udfører noget af det allerfarligste arbejde i Danmark under ulovlige sikkerhedsforhold og til sorte lønninger.

Men det er ikke nødvendigvis forhold, som virksomhederne, der bruger migranterne, føler et ansvar for.

Mand i jakkesæt : Vi har i første omgang købt en vare, ligesom hvis du køber en vare nede i butikken.

Speak, voiceover : Nu har jeg sat mig for at undersøge forholdene for de mange migranter ved at lade dem dokumentere deres arbejde med skjult kamera.

[Person 5] : Jeg har brug for, at det bliver set og fortalt.

Speak, voiceover : Og samtidig vil jeg prøve at finde ud af, hvordan kriminelle bagmænd tjener penge på at udleje migrantarbejdere til erhvervslivet.

”

[Tidskode 07:14-24:55]

Der vises interview optagelser af [Person 5].

Der klippes herefter til optagelser af journalist [Journalist A] og [Person 5], der sammen gennemser de skjulte optagelser fra en byggeplads på en computer.

Dialogen mellem [Person 5] og journalisten foregår på spansk med danske undertekster.

” Speak, voiceover : Nu spoler vi tiden lidt tilbage til [Person 5]s undercoverarbejde på [Virksomhed A]s byggeplads.

[Journalist A]: Her er lidt skummelt, men kom ind.

Speak, voiceover: For her er der også snak om sorte lønninger.

Især blandt de nordmakedonske og albanske arbejdere, der er ansat af en underleverandør til [Virksomhed A].

[Person 5]: Det her er albanere.

[Journalist A]: Er det albanere?

[Person 5]: Ja.

[Journalist A]: Hvordan kan det være, de er her, når det ikke er en del af EU?

[Person 5]: Jeg ved ikke, hvordan de fik jobbet.

[Journalist A]: Hvem har ansat dem?

Tre albanere?

Fire?

[Person 5]: Tre, men der er mange flere.

[Journalist A] : Og de er fra Albanien?

[Person 5]: Albanien eller Nordmakedonien.

[Journalist A] : Kan du spørge de albanere om, hvad de får i løn?

Hvis muligheden byder sig?

[Person 5] : Jeg kan forsøge.

[Journalist A] : Hvad får de i løn, hvem har hyret dem, og hvordan er de kommet hertil?

Det ville være godt at vide, hvem der har ansat dem.

[Person 5] : Så skal jeg kunne tale albansk.

[Journalist A] : Med Google Translate?

”

Der klippes til en sort skæm, hvor der vises et diagram.

Diagrammet viser, at [Virksomhed A] har fem underleverandører, herunder [Virksomhed E] og [Klagers virksomhed B].

Navnene på de tre øvrige selskaber er slørede.

” Speak, voiceover: [Virksomhed A] har fem underleverandører, som leverer det mandskab, som arbejder på asbesttaget.

[Person 5] og de andre argentinere er ansat hos [Virksomhed E], og argentinere kan nemt få en kortvarig arbejdstilladelse i Danmark.

De albanske og nordmakedonske arbejdere er ansat i [Klagers virksomhed A], og det er dem, jeg vil undersøge.

”

Der klippes til interviewoptagelser med [Person 6], faglig sekretær i 3F.

” [Person 6]: Nordmakedonere, de er ikke EU-borgere, og det kræver, at de har en arbejdstilladelse, som ikke gives automatisk.

Og det kræver folk får en forholdsvis høj løn for at få en arbejdstilladelse i Danmark.

Derfor sætter det en hel del alarmklokker i gang, hvor man kan gøre sig sine tanker om, om det her setup overhovedet er lovligt.

At de nordmakedonske medarbejdere arbejder på byggepladserne.

”

Der vises optagelser af et billede af [Klager] fra Facebook, hvor han ses med en cigar i hånden.

På billedet er skrevet ”[Klager]” Ejer af [Klagers virksomhed B]”.

Der klippes herefter til optagelser af et Excel-ark, der viser en oversigt over forskellige fakturaer.

” Speak, voiceover: Ejeren af [Klagers virksomhed A] hedder [Klager], og det viser sig, at han er tidligere ansat i [Virksomhed A].

[Klagers virksomhed A] udlejer mandskab til en lang række af [Virksomhed A]s byggepladser.

Og den måned [Person 5] er undercover, fakturerer [Klagers virksomhed A] for 243.000 kroner på byggepladsen i [Bynavn 1].

”

Der klippes til optagelser af [Person 5], der sætter høretelefoner i et oversættelsesværktøj.

Herefter klippes der til skjulte optagelser med [Person 5], der stiller spørgsmål til en makedonsk arbejder.

Arbejderens ansigt er sløret, og på skærmen står ”Makedonsk arbejder, [Klagers virksomhed B]”.

” [Person 5]: Hvor meget tjener du i timen?

Makedonsk arbejder: 100 kr.

[Person 5]: 100 kr.?

l-0-0?

Makedonsk arbejder: Ja.

Og dig?

[Person 5]: - 1-3-3.

100 kroner i timen?

Makedonsk arbejder: Ja.

Til min bankkonto i Makedonien.

[Person 5]: Make .

.

.

Makedonsk arbejder: Til min bankkonto i Makedonien.

”

Der klippes herefter til interview med optagelser med [Person 7].

På skærmen fremgår: ”[Person 7], Ejer og direktør,[Virksomhed A]”.

” [Journalist A]: Som du har set på optagelserne, så har vi talt med en makedonsk arbejder, der fortæller, at han får 100 kroner i timen, og det bliver sat ind på hans konto i Makedonien.

Vi har talt med flere kilder, der fortæller os, at han er ansat af [Klagers virksomhed B], og at der er tale om sorte aflønninger.

Hvad er din kommentarer til det?

[Person 7]: Det, som vi har gjort efter, at du kommer til os og siger de her ting, der har vi jo lavet – igen – et ekstra tilsyn på alle vores vikarbureauer.

Og i den forbindelse har vi fundet [i] et af dem utilstrækkelig dokumentation og har ophævet samarbejdet.

[Journalist A]: Altså [Klagers virksomhed A]?

[Person 7]: Jeg skal ikke kunne komme ind på, hvem det er.

[Journalist A]: Det er dem med de nordmakedonske arbejdere?

[Person 7]: Det skal jeg ikke kunne sige her.

Men vi kører i hvert fald den kontrol.

[Journalist A]: Så I har stoppet samarbejdet med [Klagers virksomhed A].

Men det har været efter, vi har talt med jer?

[Person 7]: Ja, det er klart.

Og tak for det, vil jeg sige.

For vi er jo rigtig glade for at få opdaget de her ting.

”

Der klippes til en sort skærm, hvor diagrammet over underleverandører til [Virksomhed A] vises.

Der zoomes ind på [Klagers virksomhed B].

” Speak, voiceover: Det er selvfølgelig godt, at [Virksomhed A] har taget hånd om problemet.

Men spørgsmålet er, om de ikke selv burde have opdaget, at der var noget galt?

For advarselslamperne har blinket tidligere hos netop [Klagers virksomhed A].

”

Herefter vises optagelser af [Journalist A] og en argentinsk arbejder, der står foran en ejendom.

” Speak, voiceover: Jeg er taget med en argentinsk arbejder ud til en [Virksomhed A]-byggeplads i [Adresse B] i [Bynavn 2].

Her han arbejdet sammen med flere nordmakedonere fra [Klagers virksomhed A].

[Journalist A]: Har der nogensinde været snak om, at nordmakedonere og albanere blev lønnet sort?

Argentinsk arbejder: Nej, for alle var altid meget forsigtige.

De skulle omgå reglerne for at kunne omgå i Danmark, da de ikke havde et EU-pas.

[Journalist A]: Noget fik jer til at tro, at de måske var i Danmark uden visum og CPR-nummer?

Argentinsk arbejder: Ja, da der var inspektion, forsvandt de pludselig.

Jeg kan huske, at de alle forsvandt, og vi skulle lave deres arbejde.

”

Der klippes til interviewoptagelserne med [Person 6].

” [Person 6] : Vi er på besøg ude på byggepladsen i [Adresse B].

Og der snakker vi med forskellige medarbejdere fra .

.

.

som går i [Virksomhed A] arbejdstøj.

Flere af medarbejderne viser sig så at være nordmakedonere, og nogle af dem siger også, at de er ansat hos [Klagers virksomhed A].

Og det passer meget godt med det, vi ved - at [Klagers virksomhed A] plejer at bruge nordmakedonsk arbejdskraft, og at [Klagers virksomhed A] plejer at arbejde for [Virksomhed A].

”

Der klippes tilbage til optagelserne af [Journalist A] og en argentinsk arbejder.

” Argentinsk arbejder: En dag arbejdede vi på taget, og de bad os om at komme ned med det samme, fordi der var brand.

Jeg kan ikke huske nogen alarm, der gik i gang.

Da vi gik ned, var der naboer, politi, brandmænd, ambulancer.

Jeg husker, det var et værre cirkus, og at alle de andre arbejdere var forsvundet ud af det blå.

[Journalist A]: Så albanerne og makedonerne forsvandt?

Argentinsk arbejder: Nemlig.

De forsvandt igen.

[Journalist A]: Så du, hvor de gik hen?

Argentinsk arbejder: Nej.

[Journalist A]: Det er mærkeligt, ikke?

Argentinsk arbejder: Hele sjakket forsvandt.

[Journalist A]: Det lyder super underligt.

Argentinsk arbejder: Alt det her var underligt.

”

Der klippes til interviewoptagelser med [Person 6].

” [Person 6]: Og vi finder så også ud af, at der i løbet af 2023 har været en politiaktion ude på byggepladsen, og der er en nordmakedonsk medarbejder blevet anholdt for ulovligt arbejde.

Samtidig hører vi også, at der er en seks-syv mand, der er løbet af sted derudefra, som slap væk.

Så jo, alle alarmklokker burde ringe hos [Virksomhed A].

”

Der klippes til interviewoptagelser med [Person 7].

”[Person 7]: Det har jeg ikke hørt noget om, men hvis det er tilfældet, så er jeg da glad for, at sådan nogle ting bliver opdaget.

[Journalist A]: Men har du ikke fået at vide, at en medarbejder blev anholdt af politiet på din byggeplads?

[Person 7] : Nej.

Det har jeg ikke fået at vide.

Men der er da ingen tvivl om, at de folk, der har med den sag – altså vores byggeledelse derinde – de er da helt sikkert blev informeret om det.

Men det er da helt sikkert noget, der har været fokus på.

[Journalist A]: Det var en medarbejder fra [Klagers virksomhed A], og så har I fortsat entreret med dem, så det er lidt svært at forstå, når du så siger, at I gør alt for .

.

.

[Person 7]: Vi gør det, at vi løbende kører kontroller.

Og .

.

.

[Journalist A]: Men ville det ikke give anledning til bekymring, hvis du hører, at en af arbejderne bliver udvist af landet?

[Person 7]: Jo, bestemt.

[Journalist A]: Selv om I fører de her kontroller?

[Person 7]: Og derfor efterfølgende er jeg sikker på, at der er – uden at vide det helt præcist – så er der kørt kontroller på det her vikarbureau.

Og de har kunnet vise al den dokumentation.

Speak, voiceover: Her stopper vi lige [Person 7] et øjeblik, for efter interviewet skriver firmaet [Virksomhed A] til mig i en mail.

”

Interviewoptagelserne med [Person 7] fryses.

På skærmen står følgende tekst, som læses op af speakeren: ” Speak, voiceover : "[Virksomhed A] har ikke modtaget information eller registreret noget omkring en vikar, der skulle være udvist af landet.

Selv om både projektlederen og projektchefen har været orienteret omkring det.

”

Udsendelsen fortsætter herefter

”[Journalist A] : Men I er jo også ude på pladserne.

I har jo også jeres formænd, i har også jeres eget tilsyn.

Så det er også… I sidder ikke bare på et kontor og ser på nogle papirer.

I ville jo også kunne se, hvis vores kilder kan se, at når myndighederne kommer, at de bliver væk.

Så ville I også kunne se det.

Jeres formænd ville også kunne se det.

[Person 7] : Ja.

Det er også nyt for mig.

Jeg har jo ikke hørt, at alle vores folk flygter fra pladsen, bare fordi der kommer et tilsyn af en eller anden slags.

Så jeg kan ikke udtale mig om det.

[Journalist A] : Så du tænker ikke, du burde have vist, der var noget galt, før vi kom til jer med vores optagelser?

[Person 7] : Nej, fordi vi kører jo hele tiden procedurer.

[Journalist A] : Det forstår jeg.

Ja.

Men det er bare på papiret.

Det jeg fortæller dig er, at der er folk på pladserne.

De siger: ”Alle ved, at de her arbejdere er her uden CPR.

De bliver ført væk, når tilsyn kommer”.

Så ville det ikke give anledning til, at der er et eller andet galt, selvom de har vist os alle de her papirer?

[Person 7] : Det som vi kan bede om at få – det er, at vi kan få deres ansættelsespapirer.

Vi kan bede om at se, at der bliver betalt skat til dem på det CPR-nummer, vi nu engang har fået oplyst.

[Journalist A] : Politiet har udvist en mand af landet.

Du kan godt fornemme, at folk måske vil sidde tilbage og tænke: Ja, men har de virkelig ikke vidst det?

[Person 7] : Jamen det har de ikke, fordi vi har hele tiden kørt.

.

.

Det er fuldstændig samme procedure, der sker med alle vores vikarbureauer.

Der er, at de bliver tjekket for, at de indbetaler til skat og moms.

Så derfor har vi alle vikarbureauer under en skærpet lup hele tiden.

”

Der klippes til optagelser af [Journalist A], der går foran Kammeradvokaten.

Der klippes til billedet fra Facebook af [Klager], der sidder med en cigar i hånden.

Over skærmen står ”[Klagers virksomhed B]”.

”Speak, voiceover : I januar 2024 blev [Klagers virksomhed A] erklæret konkurs med en milliongæld til det offentlige.

[Klager] har i stedet stiftet [Klagers virksomhed B] [[Klagers virksomhed B]], som praktisk taget er identisk med [Klagers virksomhed A], bare uden gæld.

Kammeradvokaten er blevet udpeget som kurator for konkursboet og har fået overdraget [Klagers virksomhed A]s regnskaber for at undersøge, om der er tegn på kriminelle aktiviteter.

Der er ikke faldet dom mod [Klagers virksomhed A], så vi har kun Kammeradvokatens vurdering af, hvad der er foregået.

”

Der vises interviewoptagelser med [Person 2], partner hos Kammeradvokaten.

” [Journalist A] : Hej, [Person 2].

[Journalist A]

[Person 2] : [Person 2].

[Journalist A]: Hvornår hører du om [Klagers virksomhed A] for første gang?

[Person 2]: Jamen, vi hører første gang om [Klagers virksomhed A] i begyndelsen af januar måned i år.

Det vil sige i 2024.

Og det er fordi Gældsstyrelsen har indgivet en konkursbegæring - og der bliver vi så - deltager i skifteretsmødet den 19. januar 2024.

Der kan du se udskrift af skiftebogen.

Og der kan man se, at selskabet på mødet er repræsenteret af [Person 1].

Og ikke den registrerede direktør.

[Journalist A]: Hvem er det, der møder i retten?

[Person 2]: [Person 1], hedder hun.

[Journalist A]: S å Den Sorte Svane?

[Person 2]: Det er hende, der er kendt for den også, ja.

”

Der vises et arkivklip fra TV2-dokumentaren ”Den Sorte Svane”.

Klippet viser en samtale mellem [Person 12] og [Person 1].

” [Person 12] : Så du specialiserer dig i at lave sorte penge hvide?

[Person 1] : Blandt andet.

[ Person 12 ]: Arbejder du så for store dele af den [Bynavn 2]ske underverden?

[ Person 1 ]: Ja.

For dem alle sammen.

”

Der klippes tilbage til interviewoptagelserne med [Person 2].

” [Journalist A]: Og ved I noget om, hvor længe [Person 1] har været involveret i [Klagers virksomhed A]?

[Person 2] : Direktøren har i anden sammenhæng over for os oplyst, at hun skulle have været involveret i selskabet siden – tror jeg – 2021.

Så det vil sige en periode på to et halvt til tre år forud for konkursen i den sammenhæng.

[Journalist A] : Hvad tænker du om, at det er lige præcis hende, der dukker op i retten?

[Person 2] : Altså, vi har jo stødt på [Person 1] tidligere i andre sager.

Så det får os jo ikke til at tvivle på, at der formentlig er en sammenhæng.

Vi havde tidligere stødt på [Klagers virksomhed A] i forbindelse med vores arbejde med at afvikle nogle fakturafabrikker - blandt andet et selskab der hedder [Virksomhed C] - som er en fakturafabrik, hvor vi har stødt på – skal vi sige – indbetalinger fra [Klagers virksomhed A].

[Journalist A] : Så det er ikke overraskende, når det er hende, der møder op i retten et eller andet sted?

[Person 2] : Nej.

Matchet med en direktør, der ikke er til stede.

[Person 1] der møder på hans vegne.

Et selskab, der har haft samhandel med en fakturafabrik.

Det er sådan set et puslespil, der passer fint sammen.

[Journalist A] : Altså vi har kigget på [Klagers virksomhed A] fordi vi har dokumentation for, at de bruger illegal arbejdskraft.

[Person 2] : Altså det vi har set i [Klagers virksomhed A] gør det i hvert fald muligt at betale sort.

[Journalist A] : Ja.

”

Interviewoptagelserne med [Person 2] fryses.

Herefter klippes der til en sort skærm, der viser en illustration af ”[Klagers virksomhed A]” med en pil hen til ”Bankoverførsel”, og en pil videre hen til ”[Virksomhed C]”.

Herfra er der en pil fra ”[Virksomhed C]” til ”[Klagers virksomhed A]”.

” Speak, voiceover: Kammeradvokaten har overdraget sagen om [Klagers virksomhed A] til politiet, blandt andet fordi han mener, at [Klagers virksomhed A] laver store pengeoverførsler til fakturafabrikken [Virksomhed C] for noget arbejde, [Virksomhed C] aldrig har udført.

Og [Virksomhed C] tilbagebetaler en masse penge i kontanter under bordet til [Klagers virksomhed A].

Dermed bliver [Klagers virksomhed A] i stand til at udbetale sort løn til deres medarbejdere.

”

Der klippes tilbage til interviewoptagelserne med [Person 2].

Der vises udskrift af et regnskab, hvor nogle poster er markeret med orange farve.

” [Journalist A]: Okay.

[Virksomhed C] - 325.000.

Og [Virksomhed C] igen: 300.000.

Her er [Virksomhed C] igen, næsten 500.000 kroner.

Det er mange penge.

[Person 2]: Det er mange penge.

Altså, det, vi kan se, er, at den samhandel hvis man kan bruge det udtryk, der har været mellem [Klagers virksomhed A] og det selskab, der hedder [Virksomhed C], som er en kendt fakturafabrik, der kan vi se, at man på et år har betalt fra [Klagers virksomhed A] til [Virksomhed C] cirka 10 millioner.

[Journalist A]: Det er mange penge – 10 millioner på et år.

[Person 2]: Ja.

[Journalist A]: Og hvor kommer kontanterne fra?

[Person 2]: Det vil typisk være – og det er derfor, man kalder det hvidvask – kriminelle miljøer stiller de her penge til rådighed.

Så man tager penge, der er generet ved kriminel aktivitet, kører dem ind over som kontantelement i en fakturafabrik, og så kanaliserer man det ud til andre former for – skal vi sige – økonomisk kriminalitet, skattesvig.

Eller hvad det nu end er.

”

Der vises optagelser af nogle ejendomme og en byggeplads.

” Speak, voiceover: Men for at [Klagers virksomhed A] kan lave hvidvask for flere millioner, kræver det, at der er nogen, der er villige til at lægge penge ind i virksomheden.

”

Der klippes tilbage til interviewoptagelserne med [Person 2].

Der vises udskrifter af regnskaber, hvor forskellige beløb er streget over med orange.

” [Journalist A] : Og så [Virksomhed A].

Næsten to millioner.

Og [Virksomhed A] igen for over en million kroner.

Det virker som om, deres eneste kunde er [Virksomhed A]?

[Person 2]: Korrekt.

[Journalist A]: Kan I se noget om, hvor meget [Klagers virksomhed A] har tjent på [Virksomhed A]?

[Person 2]: Direktøren – som jeg husker det – har for nylig sagt, han mener, det er 20 millioner.

Men der har været et forretningsomfang, som har været væsentligt og måske så nok den eneste aktivitet i [Klagers virksomhed A].

[Journalist A]: Hvad tror du det betyder, at de har åbnet [Klagers virksomhed B]?

[Person 2]: Helt lavpraktisk betyder det, at man har ønsket at videreføre aktiviteten.

Da det gamle selskab var belastet af en betydelig gæld.

Så det ligner en videreførelse af den gamle aktivitet.

”

Der klippes til billedet fra Facebook af [Klager], der sidder med en cigar.

” Speak, voiceover: Det lykkedes for [Klager] at fortsætte som underleverandør til [Virksomhed A] – til trods for konkursen med milliongæld, omfattende brug af fakturafabrikker, samarbejde med [Person 1] fra ”Den Sorte Svane” og politiaktioner på byggepladsen.

Først da jeg konfronterer [Person 7] med de skjulte optagelser, stopper de samarbejdet med [Klagers virksomhed B].

”

Der klippes til optagelserne med [Person 5], der stiller spørgsmål med skjult kamera til en makedonsk arbejder.

” [Person 5] : Hvor meget tjener du i timen?

Makedonsk arbejder: 100 kr.”

Der klippes til interviewoptagelserne med [Person 7].

” [Person 7]: Der er uregelmæssigheder, som ikke svarer overens med den kontrakt, vi har med dem.

Og derfor kan vi ikke samarbejde videre med dem.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan arbejde videre med dem, når de får rettet op på de her ting.

For de er jo ikke væk for livstid for det.

[Journalist A]: Så I kunne godt finde på at samarbejde med dem igen?

[Person 7]: Det kunne vi sagtens, hvis de havde fuldstændig styr på det.

Fordi du en gang har er gået over for rødt, går du jo ikke over for rødt hver gang.

”

Skilt der fremgår af udsendelsen den 17. oktober 2024

”[Person 1] og [Klager] er blevet forelagt kritikken i programmet og tilbudt genmæle.

Ingen af dem har svaret på vores forelæggelse.

[Virksomhed C]'s direktør ønsker ikke at kommentere på kritikken i programmet.

”

Opdatering af udsendelsen efter offentliggørelsen

Mandag den 21. oktober 2024 blev udsendelsen opdateret med et skilt med klagers kommentar.

Her fremgår følgende på i alt tre skilte, der vises på skærmen.

”[Skilt 1] DR har forelagt kritikken for [Klager], men han er ikke vendt tilbage.

Hans advokat har dog over for DR afvist alle kritikpunkterne på vegne af sin klient og oplyser at [Klager] føler sig ført bag lyset af [Person 1].

[Skilt 2] I mailen oplyser advokaten følgende om migrantarbejderne hos underleverandøren: "Min klient fremhæver yderligere, at de medarbejderne fra Nordmakedonien han har benyttet sig af i Danmark (.

.

.), hverken i den gamle eller nye virksomhed, så vidt han er bekendt – har været her ulovligt.

[Skilt 3] "De (.

.

.) udførte arbejdet sammen med min klients faste medarbejdere og på baggrund af tidsopgørelse udarbejder af (.

.

.) [Virksomhed A], der var ansvarlig for byggepladserne med arbejdsformænd, blev der udfaktureret og betalt begge veje til almindelige timepriser."

[Skilt 4] [Person 1] er ikke vendt tilbage på forelæggelsen.

[Virksomhed C]s direktør ønsker ikke at kommentere kritikken i programmet.

”

Der klippes til optagelser af et udskrift af et regnskab, hvor der er forskellige beløb streget over med orange.

” Speak, voiceover: [Klagers virksomhed A] kan tydeligvis sættes i forbindelse med fakturafabrikker.

Men hvad med personerne omkring [Virksomhed A]s andre underleverandører?

[…]”

Korrespondance efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han via sin advokat havde med DR efter offentliggørelsen.

Den 18. oktober 2024 kl.

11.26 sendte DR følgende mail

”Til Finn Roger Nielsen

Tak for din mail.

Selvom deadline for svar på forelæggelsen var den 15. oktober klokken 16, vil vi gerne undtagelsesvis citere dig i programmet, som du nu har ønsket at blive.

Vi inkluderer derfor et skilt i programmet, hvor vi citerer fra dit svar på kritikken mod din klient, som fremgår af dine mails.

Til orientering vil det fremgå, at du oplyser, at [Klager] føler sig ført bag lyset af [Person 1], at han ikke har været bekendt med at nogle arbejdere i hverken [Klagers virksomhed A] eller [Klagers virksomhed B] har opholdt sig i Danmark ulovligt samt at [Virksomhed A] som ansvarlig for byggepladserne har betalt for arbejdet og stået for tidsopgørelser.

Vi har mulighed for at inkludere skiltet i dokumentaren fra mandag den 21. oktober.

Hvis du ikke er tilfreds med dette svar, kan du klage til Pressenævnet, forudsat at du har retlig interesse.

Din klage skal være modtaget i Pressenævnet senest 12 uger efter modtagelsen af dette svar.

Du kan henvende dig til Pressenævnet på denne adresse: Pressenævnet, Landgreven 4, 4. sal, 1301 København K eller på e-mail

sekr@pressenaevnet.dk.

Selvom du ikke har retlig interesse, har du mulighed for at klage til lytternes og seernes redaktør, der er en uafhængig ankeinstans i DR.

Du skal være opmærksom på, at en klage til lytternes og seernes redaktør ikke afbryder 12-ugers klagefristen til Pressenævnet.

Du kan henvende dig til redaktøren på denne adresse: Lytternes og seernes redaktør [Person 8], DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København Celler på e-mail: lsrred@dr.dk.

Lytternes og seernes redaktør følger 12-ugersfristen for indgivelse af klager i sin ankesagsbehandling, men kan beskæftige sig med sager af principiel karakter efter klagefristens udløb i fx klummer og artikler.

Venlig hilsen

[Journalist D]

Redaktør, DR Dokumentar”

Samme dag kl.

12.18 besvarede advokaten mailen

”Kære [Journalist D]

Ud fra dine tidligere oplysninger ville der fremgå kommentarer inden noget blev lagt på nettet/portalen samt i udsendelsen, men det kunne ikke konstateres?

Vi konstaterer, at der heller ikke er nogen, der ønsker at tale med min klient, men at der derimod var ekstremt sparsomme oplysninger, der relaterede sig til min klients tidligere og nuværende virksomhed, som ikke blev adskilt fra hinanden, hvor det alene var nogle tilfældige sydamerikanske migrantarbejdere, der udtalte sig om nogle makedonske ansatte, som de egentlig ikke vidste noget om, og som ikke var understøttet af noget som helst, men hvor de var glade for [Journalist A] opmærksomhed og ganske åbenbart forsøgte at fraternisere.

Det var ganske enkelt amatøragtigt og overfladisk og samlet set en udsendelse, som havde gode og relevante emner, men faldt igennem pga.

den mærkelige særlige sydamerikanske vinkel, der var på ulovlige migrantarbejdere derfra.

Et discountprodukt som slet ikke burde have været bragt.

Værst af alt evner [Journalist A] ikke at spørge objektivt eller konkludere objektivt, når en nordmakedoner oplyser, at få sin løn overført til Nordmakedonien til konto der, så kalder hun det sort arbejde, når hun interviewer [Person 7] og fortæller om udokumenterede oplysninger, som han skal forholde sig til!

Overordentlig kritisabelt og amatøragtigt.

Vi har faktisk sendt alle ansættelseskontrakter og lønsedler på de pågældende Nord makedonere, hvor flere var ansat i datterselskab dernede til Skattestyrelsen til behandling.

Svært at kalde det sort arbejde fordi timelønnen er 100 kr. En ekspedient herhjemme får ikke meget mere, men det er en god timeløn i Nordmakedonien, selv om der skal betales skat dernede!

En hel ufattelig dårlig udsendelse, selv om emnet er meget relevant.

[Journalist A] løber med en halv vind og udnytter en stakkels migrantarbejder som muldvarp.

Vi skal nok klage, uanset den meget korte oplysning, der nu efterfølgende lægges ud!

”

DR besvarede herefter samme dag kl.

13.16 mailen

”Tak for din mail.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger og henviser til min sidste mail og den klagevejledning, som fremgår heraf.

Venlig hilsen

[Journalist D]

Redaktør, DR Dokumentar”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt følgende bilag

Bilag 1: Retsmøde vedrørende konkursbegæring, hvor [Klager]s forklaring er gengivet.

Bilag 2-8: Korrespondancen mellem produktionen og [Klager] [Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling i afsnittet ” Forud for offentliggørelsen ”, Pressenævnet ] samt en mail sendt fra [Klager] til dennes advokat den 14. oktober 2024.

Af denne mail fremgår: Sendt: 14. oktober kl.

10.24

”Hej Finn

Vi har modtag den e-mail fra dr.

1?

skal vi gør noget ved den?

Med venlig hilsen, [Klagers virksomhed B] [Den mail DR sendte til [Klager] den 14. oktober 2024 er videresendt i mailen, Pressenævnet ]”

Bilag 9 og 10: Artiklen med overskriften ”Fakturafabrik, sorte penge og hvidvask: ’Den sorte svane’ møder nye beskyldninger i dokumentar om migrantarbejderes farlige arbejdsforhold”, Bragt på dr.dk den 17. oktober 2024, samt opdatering af samme artikel med overskriften ” Kammeradvokat kæder ’Den sorte svane’ sammen med kendt fakturafabrik i ny DR-dokumentar ”.

Det fremgår, at artiklen den 21. oktober 2024 er opdateret med en kommentar fra [Klager]s advokat.

Bilag 11: En mail sendt fra vicedirektøren i [Virksomhed A], hvor samarbejdet med [Klagers virksomhed B] opsiges.

Af mailen fremgår

”Kære Finn

Tak for fremsendte.

Vi vurderer ikke at der er grundlag for at genoptage samarbejdet.

God dag

Med venlig hilsen [Person 9]”

Bilag 12: Gennemgang af tidskoder med kommentarer [Gengivet under punkt 2, Parternes synspunkter i afsnittet ” [Klager]s synspunkter ”, Pressenævnet ]

Bilag 13: Kopi af samarbejdsaftaler med [Virksomhed A] og [Klagers virksomhed A] fra henholdsvis 2019, 2021 og 2023.

Bilag 14: [Klager] har om bilag 14 oplyst, at det er hans egne supplerende skrevne bemærkninger, der blandt andet refererer til samtalen med "muldvarpen [Person 5]”.

Bilag 15 og 16: [Klager] har om bilag 14 oplyst, at det er Ansættelseskontrakt og lønsedler for november og december 2023 for Nordmakedonske medarbejdere.

Bilag 17: Billede af [Klager] og hans far.

[Klager] har oplyst, at billedet er fra Facebook.

Bilag 18: Udskrift fra Erhvervsstyrelsen af den 7. juni 2024 vedrørende [Klagers virksomhed A] ApS.

Status er angivet ”under konkurs”.

Der er endvidere angivet en mailadresse: [mailadresse 2]

Bilag 19 a: Udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 4. juli 2024 [Klagers virksomhed B].

Mailadressen [mailadresse 1] er angivet.

Bilag 20 og 21: Udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Impact TV.

DR har til Pressenævnet indsendt en artikel med overskriften ” Efter 'Underdanmark': Nedrivningsfirma strammer grebet og indfører streng kontrol ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”I hækbølgen på dokumentaren 'Underdanmark' har [Virksomhed A] udviklet en app, der skal dæmme op for snyd”.

Artiklen blev bragt den 14. februar 2025 af fagbladet Licitationen.

DR har herudover indsendt et skærmbillede fra Facebook af [Klager]s profil.

Her ses som profilbillede det billede af [Klager], der er vist i den påklagede udsendelse, hvor står med en cigar i hånden ved et bord med forskellige drikkevarer,

[Klager] rettede den 18. oktober 2024 henvendelse til DR, som samme dag afviste klagen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. januar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg tillader mig at rette henvendelse for [Klager] og tillige hans nuværende virksomhed [Klagers virksomhed B], idet min klient er af den opfattelse, at han har fået ødelagt sin erhvervsmæssige karriere af den udsendelse, DR1 bragte i fjernsynet såvel som på sociale medier den 17. oktober 2024 og videre frem, idet 2. del af udsendelsen vedrørte min klient, som vurderer, at han uberettiget har været udsat for bagvaskelse, nedgørelse og karaktermord i et omfang, der fremadrettet har ødelagt hans erhvervsmæssige karriere, idet min klient navnlig påtaler, at den del af udsendelsen, der vedrører ham, bygger på ufuldstændige, udokumenterede og fejlagtige oplysninger, som ukritisk viderebringes, trods indsigelse herom, uden at min klient kunne nå at blive hørt på en objektiv måde, således at det er min klients opfattelse, at DR1 i samarbejde med ImpactTV, som er underentreprenør i relation til produktion af udsendelsen, groft har tilsidesat god presseskik og formentlig også gået videre ved at viderebringe ringeagtsytringer i forhold til min klient i strid med Straffelovens § 267.

Min klient er, som det fremgår af udsendelsen, oprindelig stifter og ejer af virksomheden [Klagers virksomhed A] , [CVR-nr. 1], som blev stiftet til at udføre nedrivningsopgaver for [Virksomhed A], der er en ganske stor virksomhed inden for nedrivningsbranchen, idet min klient havde været ansat der i flere år, og man foreslog, han kunne fortsætte som selvstændig og arbejde som underentreprenør for [Virksomhed A], idet han havde mulighed for at skaffe arbejdskraft blandt herboende makedonere, idet min klient har boet og arbejdet i mange år i Danmark, herunder inden for rengøringsbranchen.

Samarbejdet har fungeret upåklageligt, og ved årsskiftet 2020/2021 fik han mulighed for at forbedre og opgradere sin virksomhed, da han via sin revisor fik kontakt til [Person 1], som indledningsvis introducerede sig med henblik på, at han kunne modtage juridisk og forretningsmæssig bistand fra hende qua hendes uddannelsesmæssige baggrund, idet [Klager] selv er uddannet håndværker og ikke har nogen særlig juridisk eller forretningsmæssig indsigt, navnlig ikke i danske forhold, og da de kunne kommunikere sammen på serbokroatisk, uanset [Klager] er fra Tetovo i Nordmakedonien og dermed er af albansk oprindelse og taler albansk, så syntes det at være et godt match for [Klager] at indlede et samarbejde med [Person 1].

Hun modtog fuldmagt til at modtage al korrespondance, som virksomheden modtog samt fuldmagt til at indberette skat og moms og indbetale dette i samarbejde med revisor samt fik indsigt i virksomhedens kontoforhold.

Kort tid efter samarbejdet blev indledt, foreslog [Person 1], at de kunne udvide samarbejdet med [Virksomhed A], idet efter han selv i en periode havde udvidet virksomheden, hvor han benyttede sig af en fast medarbejderstab hovedsagelig af nordmakedonsk oprindelse, som mange år har boet og arbejdet i Danmark, så kunne hun via andre kontakter stille yderligere mandskab til rådighed med henblik på, at [Klagers virksomhed A] kunne deltage i et større antal opgaver.

Dette samarbejde forløb i 2021 og 2022 uproblematisk, idet det mandskab, [Person 1] stillede til rådighed, mødte på pladserne, hvor der foregik nedrivningsentrepriser, som [Virksomhed A] forestod sammen med [Klager]s faste medarbejderstab, idet det ofte var en blanding af hans og hendes medarbejdere, der mødtes og udførte arbejde på forskellige pladser, og det var [Virksomhed A], der altid styrede hvilket arbejde, der skulle udføres og hvordan det skulle udføres, således at [Klager] selv deltog løbende som arbejdsmand på mange af de opgaver, virksomheden blev tilbudt.

På baggrund af timesedler han ugentligt modtog, udfakturerede han for alle udførte arbejder til [Virksomhed A], og [Virksomhed A] betalte typisk en gang om måneden de modtagne fakturaer.

For så vidt angår de medarbejdere, som var stillet til rådighed af [Person 1], udfakturerede hun efterfølgende for disse lidt forskudt i forhold til forfaldstiderne på [Klagers virksomhed A]s fakturaer.

Det var altid [Klager], der betalte fakturaerne både til [Virksomhed A] og til de selskaber, der fremsendte fakturaer til [Klagers virksomhed A].

[Klager] havde tjekket, at virksomhederne eksisterede og fandt, at de modtagne fakturaer afspejlede det arbejde eller den del af de udførte opgaver, som var blevet udført, og han betalte dem uden indsigelse.

[Klager] var ikke bekendt med nogen problemer, men efter årsskiftet 2022/ 2023 oplyste [Person 1] ham om, at der var begået nogle fejl i virksomheden, som hun nok skulle håndtere, hvorfor hun foreslog, at de ikke fortsatte samarbejdet, og han fortsatte med sin egen virksomhed i et nyt selskab, som hun stiftede, idet dette selskab fik navnet [Klagers virksomhed B].

I denne periode var hun også begyndt at introducere muligheden for at benytte sig af makedonsk arbejdskraft boende i Makedonien, som blev aflønnet fra Makedonien via et datterselskab dernede.

[Klager] havde ikke udstedt nogen generelle fuldmagter til at fortsætte med det oprindelige [Klagers virksomhed A] og forventede, at hun påtog sig at afvikle dette og hørte herefter ikke nærmere til, hvad der skete med dette selskab, herunder vedrørende gældsinddrivelse, herunder vedrørende diverse rejste krav fra Skattestyrelsen eller bestræbelserne på at inddrive disse samt konkursen, men i foråret 2024 da han så udsendelsen "Den Sorte Svane" i fjernsynet, blev han klar over, at der måtte have foregået voldsomme uregelmæssigheder, og han suspenderede herefter sin egen virksomhed i [Klagers virksomhed B], da han ikke vidste, hvorledes han stod, men end ikke på dette tidspunkt var han bekendt med i forlængelse af konkursen, hvor [Klagers virksomhed A] blev meldt konkurs, så blev der rejst et personligt krav imod ham, og efterfølgende indledt en konkurssag mod ham personligt, idet al korrespondance tilgik [Person 1].

Dette er afspejlet i [Klager]s forklaring til Sø- og Handelsretten fra den 27. juni 2024, som vedlægges som bilag 1, idet undertegnede kort forinden var blevet beskikket som advokat for [Klager] i denne sag, efter hans personlige anmodning herom, idet undertegnede ikke har været involveret i virksomhedens forhold tidligere.

På dette tidspunkt havde [Klager] lukket af for alt og alle, idet han ikke vidste, hvorledes han skulle forholde sig til den opståede situation, herunder til alle de sager, han efterfølgende blev oplyst om, var opstået i kølvandet på det gamle firma [Klagers virksomhed A]s konkurs, men han har måtte konstatere, at mange oplysninger, der ligger til grund for myndighedernes sagsbehandling, er forkerte, blandt andet det centrale i sagen, der er, at der til hver en tid i forhold til samarbejdet med [Virksomhed A], som var eneste samarbejdspartner, som [Klager] kendte til, blev afregnet for mandskabsudlejning og nedrivningsarbejde på helt sædvanlig vis, jf. ovenfor.

Efter flere måneders udredningsarbejde vedrørende egen virksomhed og det tidligere forløb, herunder [Klager]s personlige konkurssag forestået med bistand fra undertegnede, bliver han pludselig opmærksom på, at pressen også har været interesseret i kontakt med ham, men dette sker få dage før DR1 tilsyneladende på baggrund af en indgået kontrakt med ImpactTV ApS igennem et halvt år har været i gang med at få produceret en udsendelse, der skulle omhandle "Underdanmark" og blandt andet også have relation til [Person 1], om end meget af udsendelsen vedrører latinamerikanske migrantarbejdere og deres udførelse af arbejde for [Virksomhed A].

Som bilag 2 vedlægges [Journalist B]s mail på vegne af ImpactTV ApS af den 14. oktober 2024 bilagt brev, der angiveligt skulle være afleveret i postkassen hos [Klager] i september, herunder bilagt tidligere mails fra [Journalist A], der har stået for produktionen af den omhandlede udsendelse, idet mails af den 15. maj og 27. maj fremlægges som bilag 3 og 4.

Da udsendelsen var sat til at blive sendt i efterårsferien den 17. oktober, hvor undertegnede var på ferie, var der ikke megen mulighed for at tilvejebringe oplysninger, der kunne bibringe et andet billede end, det som [Journalist B] fra ImpactTV ApS havde opstillet i sit brev.

Herefter fulgte mailkorrespondance den 14., 15., 16. og 18. oktober med DR1, idet disse 4 mails fremlægges som bilag 5, 6, 7 og 8.

Trods det anførte valgte DR1 at bringe udsendelsen i fjernsynet såvel som på de sociale medier, idet der som bilag 9 fremlægges udskrift over, hvad blandt andet Kammeradvokaten ved advokat [Person 2] har udtalt, hvor indsigelser og udtalelser på vegne af [Klager] end ikke blev bragt, idet det først er, jf. 8, hvor [Journalist D] oplyser, at han ville anføre nogle korte bemærkninger i forhold til den fremsatte kritik, at dette bliver efterkommet.

Disse er først fremkommet efter udsendelsen og stadig i en sammenhæng, som fuldstændig underminerer [Klager] som en upålidelig person, der har været involveret i ulovlige aktiviteter, idet efterfølgende udprint af den 30. oktober 2024 fremlægges som bilag 10.

Det bemærkes videre, at i selve udsendelsen i fjernsynet, der er blevet bragt flere gange, synes der ikke at være fremkommet nogen oplysninger om [Klager]s indsigelser.

Tværtimod figurerer [Klager] med et billede fra Facebook eller fra andet medie, hvor han tilsyneladende sidder ved en middag og får et glas og en cigar, som udstiller ham som en levemand, der ikke har respekt for noget eller nogen, men blot har været involveret i ulovlige aktiviteter, hvilket jf. ovenfor, absolut ikke er tilfældet, idet [Klager] tværtimod er blevet besveget, men den historie er aldrig blevet bragt, og på baggrund af hvad der fremkom i pressen og i fjernsynet og på de sociale medier, har [Virksomhed A] den 21. november 2024, jf. bilag 11, meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte et forretningsmæssigt samarbejde, uanset at der ikke har været grundlag for de postulater, der er blevet fremsat i [Journalist B]s oversigt, eller som blev fremført i udsendelsen.

På baggrund heraf gøres det gældende, at DR1 og ImpactTV ApS har gjort sig skyldige i tilsidesættelse af god presseskik derved

Nærværende klage er tillige fremsendt til lytternes og seernes redaktør [Person 8] […]”

[Klager] har supplerende anført blandt andet, at

”I fortsættelse af oprindelig klage og seneste korrespondance i sagen kan vi herved som aftalt fremsende en af klager udarbejdet oversigt over, hvornår klager nævnes i episode 2 af "Underdanmark", hvor [Klager] og [Klagers virksomhed B] mistænkeliggøres, generes og bagvaskes over for seerne, herunder over for samarbejdspartner [Virksomhed A] på baggrund af postulater og udokumenterede udtalelser, herunder udokumenterede generelle udtalelser fra personer, som ikke har nogen indsigt i, hvad der har foregået på byggepladser rundt omkring og hvornår.

Udsendelsen baserer sig i det hele på løs snak, og som det fremgår af hoslagte materiale, kan klager fuldstændig 100% imødegå de postulater, der fremkommer i udsendelsen, som må karakteriseres som en uprofessionel discount produktion, som overhovedet ikke er kvalitetssikret af DR1, der som landets førende nyhedskanal finansieret af det offentlige bør sikre sig kvalitet, herunder at de udsendelser, der bringes i fjernsynet kan dokumenteres, hvilket overhovedet ikke er tilfældet for så vidt angår den del af udsendelsen, der vedrører [Klager] og [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B].

Derimod bringer DR1 flere gange foto af [Klager] i festligt lag cigar i munden for at antyde, at klager har levet det vilde liv for ulovlige penge og ulovlige transaktioner, som viderebringes ud til offentligheden, hvilket må karakteriseres som grov bagvaskelse, hvilket Pressenævnet ikke behøver at tage stilling, men Pressenævnet kan og bør tage stilling til, om ImpactTV ApS og DR1 lever op til god presseskik ved bringe en udsendelse, der baserer sig på løse rygter og upræcise oplysninger, som DR1 fik tilbud om at få nærmere bemærkninger til, efter at det var gået op for klager, at man ville bringe en fjernsynsudsendelse, der var til ulempe for klager.

Til dels ud fra de skriftlige bemærkninger, der blev modtaget fra redaktionen, men dog uden at det på nogen måde var muligt at kommentere udkastet til udsendelsen og hvad det egentlig drejede sig om.

Denne undergrundsjournalistik med skjult kamera, der bruges af udenfor stående

personer uden indsigt og forståelse af, hvad de foretager sig, kan ikke være i overensstemmelse med god presseskik, og dette må bringes til ophør ved, at Pressenævnet grundigt tager stilling til nærværende sag.

Det vurderes klart, at Medieansvarsloven er overtrådt i nærværende sag, dels i forhold udsendelsen, jf. ovenanførte, dels i forhold til, hvad der ellers er uploadet på de sociale medier og på andre medier, jf. det oprindelige klageindlæg.

Desuagtet har DR1 ikke konkret oprindeligt taget stilling til klagerne ud over, at man efter udsendelsen ville bringe en notits på de sociale medier, hvilket er helt utilstrækkeligt og utilfredsstillende.

”

[Klager] har herudover indsendt et dokument med konkrete til konkrete udtalelser i programmet med angivelse af tidskoder.

Af dette fremgår blandt andet

”07.25, [Journalist A]: Der nævnes sorte lønninger til de albanske og nordmakedonske medarbejdere til en underleverandør af [Virksomhed A].

Hun spørger undervejs i udsendelsen sin kilde om han kan finde ud af, hvem der ansat dem og hvordan de er kommet til Danmark, da han ikke kan svare anbefaler hun ham at bruge google translate.

Svar : - Hun blander albanere og nordmakedonere sammen, men det er albanere fra Nordmakedonien.

Hun mener at de ikke er en del af EU og undrer sig over hvordan de kan opholde sig her, men glemmer at der er mange herboende albanere fra Nordmakedonien med dansk personnummer.

Det er upålideligt at bruge denne form for kommunikationsvej.

08.30 - [Klagers virksomhed A] nævnes.

08.54, [Person 6] 3F: Her fortæller [Person 6] om at Nordmakedonere ikke er EU- borgere og det kræver en arbejdstilladelse at arbejde i Danmark hvorfor han nævner at det sætter alarmklokker i gang hos ham.

Hvor han spørgsmålstegn til om hele det her set-up er lovligt.

Svar : - Fordi at kommer fra Nordmakedonien er det ikke enstydigt at man opholder sig/eller arbejder ulovligt i Danmark.

09.24 - Foto, navn & [Klagers virksomhed A] nævnes.

09.54, kilde: Her spørger han indtil hvor meget en af de albanske nordmakedonere får i timen vha.

google translate.

Hertil svares der at han får 100kr.

i timen til hans bankkonto i Nordmakedonien.

10.45, [Journalist A]: Her konfronterer [Journalist A] [Virksomhed A] hvor hun siger: Som du har set på optagelserne, så har vi talt med en af de makedonske arbejdere der fortæller at han får 1 00kr.

i timen, som bliver sat ind på hans konto i Makedonien og at han er ansat i [Klagers virksomhed A] hvor der er tale om sorte aflønninger.

Svar : - Denne ansat fra [Klagers virksomhed A] har ikke været aflønnet sort, da han har været ansat i [Klagers virksomhed A] i samarbejde med datterselskabet i Nordmakedonien og aflønning er foregået direkte til banken den vej igennem.

11.55 - [Klagers virksomhed A] nævnes.

12.10, [Journalist A], kilde og 3F: De er mødtes sammen ved [Adresse B] hvor hun spørger kilden indtil om der på noget tidspunkt har været snak om at nord makedonerne og albanerne har været lønnet sort, hvor kilden hertil svarer: NEJ aldrig, fordi de altid har været forsigtige og at de skulle omgå reglerne for at kunne arbejde i Danmark da de ikke er Eu-borgere.

Han fortæller også at han blev i tvivl om de havde et visum eller personnummer da han nævner at der ved inspektion på pladsen pludseligt ALLE forsvandt.

3F - Fortæller om et besøg på byggepladsen i [Adresse B] hvor de SNAKKER med forskellige medarbejdere i [Virksomhed A] arbejdstøj og flere af dem er nordmakedonere og NOGLE af dem ansat i [Klagers virksomhed A].

Det passer også med at [Klagers virksomhed A] bruger nordmakedonsk arbejdskraft og at de plejer og arbejde for [Virksomhed A].

Svar :- 3F bekræfter at flere af medarbejderne i [Adresse B] er fra Nordmakedonien og NOGLE af dem ansat i [Klagers virksomhed A].

Vi undrer os over hvordan 3F har kunne kommunikere med medarbejderne når der ifølge kilden er oplyst at ALLE har forladt byggepladsen ved inspektion.

Det er korrekt at [Klagers virksomhed A] har haft nogle medarbejdere på byggepladsen i [Adresse B] men IKKE alle.

Dem som har arbejdet på byggepladsen har haft arbejdstilladelse og dette KAN dokumenteres.

13.20, kilden: Kilden fortæller at der er gået brandalarm på pladsen hvor brandvæsnet, ambulance og politiet er ankommet til stedet.

Her oplyser kilden at ALLE medarbejdere på byggepladsen er forsvundet fra stedet.

Svar :- [Klagers virksomhed A] repræsenterer ikke ALLE medarbejdere fra [Adresse B] men nogle af dem og der i øvrigt ingen grund til at forsvinde fra pladsen.

14.05, 3F: Han oplyser at der i løbet af 2023 har været en politiaktion på byggepladsen hvor der er nordmakedonsk medarbejder som er blevet anholdt for ulovligt arbejde og at man hører at der er nogen som også er stukket af derfra.

Svar :- Det kan verificeres hos politiet at [Klagers virksomhed A] aldrig har haft en anholdt medarbejder for ulovligt arbejde eller lignende.

14.30, [Journalist A]: Her konfronterer hun [Virksomhed A] om at der har været en episode hvor en medarbejder fra [Klagers virksomhed A] har været anholdt for ulovligt arbejde, til dette svarer [Virksomhed A] at de ingen kendskab har til.

Der bekræftes senere på mail at der ikke har været en sådan anholdelse.

17.50- Foto, navn og [Klagers virksomhed B].

18.22, kammeradvokat [Person 2]: Han fortæller at i januar 2024 til et skifteretsmøde, at selskabet på mødet er repræsenteret af [Person 1] og ikke den registrerede direktør.

[Person 2] hægter [Klagers virksomhed A] sammen fakturafabrikken [Virksomhed C].

Svar :-[Person 1] har aldrig informeret mig om at skulle møde til et skifteretsmøde hvorfor hun vha.

en falsk lægeerklæring er mødt op som repræsentant.

Jeg har aldrig haft kendskab til at [Virksomhed C] skulle være en fakturafabrik og det skal siges at betalingerne til [Virksomhed C] fra [Klagers virksomhed A] til [Virksomhed C] er noget som [Person 1] har administreret sammen med [Person 5].

20.16, [Journalist A]: Hun siger til kammeradvokaten at de har dokumentation på at [Klagers virksomhed B] bruger illegal arbejdskraft.

Svar :- Hvad er det for noget dokumentation som [Journalist A] har?

Er det dokumentation baseret på rygter?

20.37, [Journalist A] & [Person 2]: Der opstilles en hypotese om hvordan [Klagers virksomhed A] betaler til [Virksomhed C] der tilbagebetaler i kontanter under bordet til [Klagers virksomhed A] som derved er i stand til at betale 'sort' løn til sine medarbejdere.

Svar :- [Klagers virksomhed A] har ALDRIG modtaget kontanter fra [Virksomhed C] og vi har heller ALDRIG lønnet vores medarbejdere sort.

Det er en løgn og en konspirationsteori.

22.07, [Journalist A]: For at [Klagers virksomhed B] kan lave hvidvask for flere millioner kræver det at der nogen som er villige til at ligge penge i virksomheden.

Svar :- Det er [Virksomhed A] som har overført betaling for det udførte arbejde og ikke nogen som er villige til bare at lægge penge ind.

23.10 - Foto, navn og beskyldninger for milliongæld, omfattende brug af fakturafabrikker og politiaktioner på byggepladsen.

Svar :- Ingen af disse beskyldninger er sande og vi heller ingen kendskab til dem.

[Person 1] har ikke på noget tidspunkt oplyst at [Klagers virksomhed A] skulle være gået konkurs og hvordan kan man egentlig stifte et nyt selskab når man er erklæret konkurs?

BEMÆRKNING

[Klagers virksomhed A] har aldrig været sigtet hos politiet eller haft verserende sager med 3F eller arbejdstilsynet.

Det er en skam og fuldstændig uacceptabelt hvordan DR kan udsende en dokumentar i over 17 minutter med alle de beskyldninger, hvor de udstiller mig med navn og foto, samt nævner virksomheden, baseret på usande udtalelser og rygter fra folk, en journalist og en kilde der kommunikerer ved at bruge google translate, som ikke kan skelne mellem migranter eller herboende albanske nordmakedonere.

Det er korrekt at [Klagers virksomhed A] har gjort brug ligesom [Virksomhed A], af mange herboende albanske nordmakedonere.

”

[Klager] har som svar på DRs udtalelse anført blandt andet

”1.

Indledning

Indledningsvis kan jeg på vegne af klager konstatere, at uanset at klagen både omfatter DRl og Impact TV ApS, så er det kun DRl, der har svaret i sagen, hvilket vel er naturligt, da udsendelsen er bragt på DRl 's kanal, men der ses ikke nærmere redegjort for kontraktforholdet mellem ImpactTV ApS, som har produceret udsendelsen som underentreprenør for DRl i forhold til DRl, herunder hvilke rettigheder og forpligtelser DRl har i forhold til den producerede udsendelse aflmpact TV ApS.

Der er herunder ikke redegjort nærmere for, hvad der nærmere er aftalt vedrørende kvalitetssikring af producerede udsendelser fra Impact TV ApS, som jo er bearbejdet og klargjort under DRl 's redaktion.

Herudover vil jeg også gerne igen fremhæve, at vi i den indgivne klage har gjort opmærksom på årsagen til, at [Klager] i en periode ikke var særlig aktiv med at besvare breve eller mails - uden at jeg skal kommentere, om disse kom frem eller ej straks - så har [Klager] med sikkerhed været nede i en bølgedal, efter programmet med "Den Sorte Svane" blev vist i fjernsynet, hvor det gik op for ham, hvilken person han havde haft som juridisk rådgiver i sit firma i flere år, og hvor han derefter fandt ud af, at hans selskab [Klagers virksomhed A] var gået konkurs uden hans viden, da aktiviteterne forud herfor som led i rekonstruktion af [Person 1] var blevet lagt over i det nye selskab [Klagers virksomhed B].

Uanset at selskabet stadig er aktivt, og det har skiftet navn i et forsøg på at undgå følgerne af DR1 's smædekampagne mod selskabet, må det fremhæves, at der ikke har været aktiviteter i selskabet siden foråret 2024, idet det også var i den periode, hvor det pludselig gik op for [Klager], at de krav, der var rettet mod den gamle virksomhed, også indebar, at der var rejst et personligt krav vedrørende moms og skatter vedrørende det samme selskab, som han først blev underrettet om efter ca. ½ år, idet [Person 1] havde holdt alle oplysninger tilbage, og hun havde uden hans viden sygemeldt ham og fremsendt falske lægeerklæringer til Sø- og Handelsretten, hvilket viste sig at være tilfældet på retsmødet i Sø- og Handelsretten i juni 2024, og det viste sig også, at under forudgående udlægsforretninger vedrørende selskabet [Klagers virksomhed A] og i forbindelse med konkurssagen, havde [Person 1] oplyst, at hun repræsenterede selskabet i henhold til fuldmagt, men hun havde dog aldrig forevist nogen for hverken Gældsstyrelsen, Kammeradvokaten eller Sø- og Handelsretten, således at hun altså i flere sammenhænge har vildledt offentlige myndigheder.

Således må DR1 forstå i denne sag, at i det omfang, der er kommet mails eller afleverede breve frem til [Klager] i foråret/forsommeren 2024, så er der en grund til, at der ikke er blevet reageret, idet [Klager] følte, at stolen fuldstændig var blevet sparket væk under ham.

Det kan muligt være svært at forstå for en ivrig journalist, der skal producere et tv program for DR1, at medierne ikke lige har været i fokus i den opståede situation, hvor det derimod har været centralt at igangsætte en "damage control" og få ryddet stumperne op i den nye virksomhed og få opklaret, hvad der har foregået, hvilket jo nok har været en smule mere centralt for klager end at tilfredsstille videbegærlige journalister.

Journalister og medier bør have empati og indlevelse, og forståelse for hvorfor der måske ikke bliver svaret på et bombardement af breve og mails, således at det ikke nødvendigvis er, fordi man ikke ønsker at udtale sig eller har ønsket at gemme på noget, men [Klager] har simpelthen ikke kunne overskue at følge op eller overskue konsekvenserne heraf, før han havde fået overblik over de sager, der var opstået ud af det konkursramte selskab samt i kølevandet på etableringen af en ny virksomhed.

[…]

Ad pkt. 2.

Svar på klagepunkter

Det fremhæves, at der, jf. sagens bilag 5 og 6 og 7, uden at jeg havde adgang til mine sagsakter på kontoret, i hovedtræk er redegjort for, hvorledes det forretningsmæssige samarbejde har foregået mellem [Klagers virksomhed A] og [Virksomhed A], herunder om den rolle, [Person 1] havde i [Klagers virksomhed A].

Grundlæggende var DR1 forud for programmets offentliggørelse den 17. oktober 2024 orienteret om de faktuelle oplysninger, der ligger til grund for, at der ikke er grundlag for at statuere, at klager har været involveret i kriminelle aktiviteter sammen med [Person 1] eller andre, men at han derimod har arbejdet på vanlig vis inden for nedrivningsbranchen, hvor alle fakturaer til [Virksomhed A] afspejler udført arbejde, og det gør de fakturaer, der er modtaget fra [Virksomhed C] og andre virksomheder, som [Person 1] havde kontakt til også, idet de tidsopgørelser, som [Virksomhed A] udarbejdede, dannede grundlag for den samlede udfakturering, som dels vedrørte egne ansatte medarbejdere, hvorefter [Person 1] havde adgang til ud fra de timesedler, som [Virksomhed A] havde udabejdet, at udfakturere resten af timerne via de kontakter, hun havde.

Det har senere vist sig, at [Virksomhed C] og andre virksomheder, der tidligere har sendt fakturaer til [Klagers virksomhed A], ikke afregnede deres medarbejdere på vanlig vis og ikke afregnede skat og moms til det offentlige, men der findes ikke i lovgivningen regler om solidarisk hæftelse, slet ikke når den virksomhed eller person, der har haft et samarbejde med virksomheder, der har haft en anden dagsorden, var i god tro.

Desuagtet ignoreres de hovedlinjer, der er beskrevet i bilag 5, 6 og 7, og der ændres intet i udsendelsen og der inkorporeres ikke noget svar, så det må indledningsvis fremhæves, at uanset at der fremkommer svar meget sent fra klager – efter at klager var kommet lidt oven på igen og havde fået overblik over sin situation – så fremkommer der efter min vurdering signifikante oplysninger, som er anderledes end det udgangspunkt, der beskrives i udsendelsen fra Impact TV ApS, således jeg må understrege, at det, der er henvist til i klagen, ikke er nye oplysninger for DR1 eller Impact TV ApS i klagesagen ved Pressenævnet, idet der jo netop refereres til disse mails, som underbilag i den indgivne klage.

Det vigtige i nærværende sag er spørgsmålet om, hvorvidt DR1, når de får helt nye oplysninger, som peger i en anden retning end det, ImpactTV ApS selv har været i stand til at indhente, måske burde indebære, at den del af udsendelsen – udsendelse nr. 2 - der relaterer sig til [Klagers virksomhed A], burde have udsat udsendelsen på en bearbejdning i forhold til nye oplysninger, navnlig når vi jo, jf. bilag 5, tilbyder et møde i forlængelse af efterårsferien, hvor jeg desværre var bortrejst.

Ad pkt. 2.1

Den første sætning under pkt. 2.1 på side 3 i DR1's indlæg virker forkert, idet [Klagers virksomhed A] ikke har modtaget nogen betalinger fra [Virksomhed C], idet det derimod er fakturaer fra [Virksomhed C] og andre virksomheder, som bliver betalt af [Klagers virksomhed A] på baggrund af udført arbejde, der nøje er dokumenteret ud fra timesedler, jf. bilag 5 - 7, og jf. ovenanførte.

I forhold til ovenanførte fremhæves, at i 4. afsnit nederst på side 3 fremgår det da også, at der refereres til, at det er [Klagers virksomhed A], der har foretaget pengeoverførsler, men her er problemet følgende

"At kurator vurderer, at [Klagers virksomhed A] har lavet store pengeoverførsler til fakturafabrikken [Virksomhed C] for arbejde, [Virksomhed C] aldrig har udført.

”

Det er netop denne præmis og denne vurdering fra kurator, som er fejlagtigt, hvilket nok skyldes, at kurator på daværende tidspunkt ikke havde fuldt indblik i samarbejdet mellem [Virksomhed A] NS og [Klagers virksomhed A], idet der nøje er afregnet for samtlige udførte timers arbejde på de pladser, hvor [Klagers virksomhed A] har sendt medarbejdere ud, dels egne medarbejdere, dels de medarbejdere, som der blev stillet til rådighed af [Person 1] gennem diverse selskaber, hun angav at samarbejde med.

Herefter refereres så på side 4, der omtaler et interview med [Person 2], hvor der henvises til overførsler på større beløb, og hvor det samtidig opgøres til kr. 10 mio., hvilket dog ikke er korrekt, men det er korrekt, at der er betalt ca. kr. 10 mio. til fremmed arbejde, idet de 10 – 12 medarbejdere, der arbejdede for [Klagers virksomhed A], ikke kunne udfylde alle de opgaver, [Virksomhed A] NS kunne tilbyde.

For god ordens skyld vedlægges kopi af samarbejdsaftaler med [Virksomhed A], som er ganske sædvanlige, samlet set som bilag 13, idet bemærkes, at der desværre er 2 bilag 12, idet det første bilag 12 er mail fremsendt til [Journalist D] den 18. oktober 2024, som vi fremsendte den 15. januar 2025, og nr. 2 bilag 12 er fremsendt ved vort brev af den 31. januar 2025 til Pressenævnet, hvor der er udarbejdet en oversigt fra klager over, hvilke sekvenser der klages over.

Det nævnes slet ikke i interviewet med [Person 2], at pengene, der overføres til blandt andre [Virksomhed C], afspejler modtagne fakturaer, som igen afspejler det antal timer, som fremmed arbejde har udført på pladserne hos [Virksomhed A].

Det fremgår yderligere at intervieweren spørger: "og hvor kommer kontanterne fra?

"

Kurator [Person 2]s svar afspejler ud fra spørgsmålet, at der skulle være tale om kontanter, men det er der ikke tale om i nærværende sag, idet alle fakturaer til og fra [Virksomhed A] og til [Virksomhed C] og til andre samarbejdspartnere er sket ved overførsel, idet når [Klagers virksomhed A] havde fået penge for opgaverne, kunne de betale fakturaerne fra samarbejdspartnerne vedrørende det arbejde, der er udført.

Hvorvidt der er tale om, at de penge, der indgår hos [Virksomhed C] bliver udbetalt som sort vederlag til de pågældende medarbejdere samt hvad der efterfølgende er sket med pengene, herunder om de er sendt til udlandet, skal klager ikke udtale sig om, men det ved Skattestyrelsen formentlig mere om.

Det er ikke en aktivitet, klager på noget tidspunkt har været orienteret om eller har haft mistanke om, mens samarbejdet pågik.

Gevinsten for de pågældende selskaber opstår jo kun derved, at de ikke afregner A-skatter af udbetalte lønninger og ikke afregner indkomstskat og ikke afregner moms.

Hele narrativet for antagelserne hos DRI er jo forkert, idet man jo tillige bygger det på kontoudskrifterne fra Nordea, der misforstås, idet kontoudskrifterne fra Nordea både viser indbetalingerne for [Virksomhed A], udbetaling af lønningerne til [Klagers virksomhed A]s medarbejdere og betaling af fakturaer til [Virksomhed C] og andre tidligere eller samtidige samarbejdspartnere, og derfor er det jo ikke mærkeligt, at det ikke er benægtet, at transaktionerne har fundet sted, for det har de jo gjort i god tro hos klager.

Videre anfører DR1 så i 3. sidste afsnit, at man har overdraget sagen om [Klagers virksomhed A] til politiet, således at dette skulle være en dokumentation for ægtheden af det, der bringes, herunder når kurator [Person 2]s vurdering udlægges som den eneste rigtige, uanset at det, jf. ovenfor, ikke er korrekt.

Der henvises i den forbindelse til eksisterende retningslinjer under pkt. C "Retsreportage", pkt. 7, hvor det fremgår

"Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør ikke bringes, før anmeldelser indebærer indgriben fra politiet eller anklagemyndighedernes side.

"

Som anført i bilag 5 - 7 til den indgivne klage til Pressenævnet, er [Klager] ikke blevet kontaktet af politiet vedrørende hans forretningsmæssige aktiviteter i [Klagers virksomhed A], som jo er det selskab, [Person 2] refererer til.

Dette burde således ikke have været en del af udsendelsen, idet hvem som helst, når som helst kan anmelde, hvem man har lyst til til politiet, men det er jo ikke sikkert, at politiet finder grundlag for at tage sig af sagen, hvorved bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har meldt nogen til politiet, navnlig ikke efter at der er fremsendt massiv dokumentation for samarbejdet mellem [Klagers virksomhed A] og [Virksomhed A], herunder timesedler og fakturaer m.v. Eksisterende etiske retningslinjer er overskredet med henvisningen til der er indgivet en politianmeldelse, og at dette skulle være en indikation for, at det er faktuelt korrekt, hvad DR1 bringer, er helt forkert.

På grund af ufuldstændige research og manglende indsigt, fremkommer der et forvrænget billede af, hvad der har foregået, uanset at der ikke er tvivl om, at [Virksomhed C] og andre lignende selskaber, herunder [Person 1] er involveret i alvorlig økonomisk kriminalitet.

Der burde være en alarmklokke for DR1 der ringede, når undertegnede i bilag 5 klart oplyser, at der ikke er modtaget nogen henvendelse fra politiet, uanset den hengåede tid, og det er der stadigvæk ikke!

Det er heller ikke korrekt, når det refereres på side 4, sidste afsnit under pkt. 2.1, at klager ikke var bekendt med selskabets samarbejde med [Virksomhed C], idet [Klager] udmærket var orienteret om det forretningsmæssige samarbejde, herunder der blev betalt fakturaer, idet han selv forestod dette efter instruktion fra [Person 1], når hun kom med fakturaerne, der afspejlede det antal timer, der var tilovers på de ugentlige/månedlige timesedler fra [Virksomhed A].

Det har vi også gjort opmærksom på inden udsendelsen den 17. oktober 2024.

Det hjælper ikke, at DR1 også anfører, at det er klager, som administrerende direktør, som har været ansvarlig for selskabets aktiviteter, hvilket ikke bestrides, men det gør unægtelig en forskel, hvis det i en udsendelse bringes klart frem, at han har været udsat for svigagtig rådgivning - samarbejde, idet det var [Person 1], der etablerede kontakterne til de selskaber, der supplerede op med arbejdskraft til opgaverne for [Virksomhed A].

Således er der på ingen måde belæg for, at [Klager] har været vidende om, at han skulle være i samarbejde med fakturafabrikker, der hvidvaskede penge, eller at det har været rimeligt at bringe i udsendelsen i episode 2, at [Klager] er kriminel eller var involveret i kriminelle aktiviteter.

Det er afgørende forkert.

Ad pkt. 2.2

Som bilag 14 fremlægges klagers egne supplerende skrevne bemærkninger, der blandt andet refererer til samtalen med "muldvarpen [Person 5]", idet det bemærkes, at der herudover i det vedlagte også er yderligere kommentarer til allerede omtalte vedrørende fakturafabriker, men her skal jeg præcisere, at det er vigtigt under pkt. 2.2 at forstå, at det, der bringes som værende en nordmakedoner ansat af [Klagers virksomhed A] ikke er korrekt, idet på det tidspunkt, hvor udsendelsen produceres og der optages med skjult kamera, er [Klagers virksomhed A] allerede gået konkurs.

[Klagers virksomhed A] havde før sin konkurs ikke haft nogen nordmakedonere ansat udover de nordmakedonere, der var fastboende i Danmark, således at den nordmakedoner, der tales med i det indslag, vedrører det nye selskab [Klagers virksomhed B], [CVR nr. 2] Den pågældende medarbejder hedder [Person 10] og var ansat fra november 2023 til januar 2024.

Det bemærkes herved, at [Klagers virksomhed B]s søsterselskab [Selskabsnavn Holding] stiftede i 2023 et datterselskab [Virksomhed F] på samme vis som andre virksomheder i Danmark, der anvender polsk arbejdskraft, har etableret selskaber i Polen og har ansat de polske medarbejdere i selskaber i Polen, hvorefter de er taget til Danmark for at udføre arbejde.

Der er ikke tale om, som det anføres andre steder i DR1's redegørelse, at forudsætningen og vurderingen er, at udenlandsk arbejdskraft uden for EU nødvendigvis skal være ansat under beløbsordningen.

Nordmakedonere har uden visum frit kunne tage til Danmark, og de kunne anvendes som arbejdskraft, men det særlige, som mange entrepriseselskaber ikke har været opmærksomme på, det er, at sådanne arbejderes løn skal tillægsbeskattes efter særlige regler om beskatning af udenlandsk arbejdskraft uden for EU.

Hele forudsætningen for interviewet og forståelsen af dette beror på, at man ikke forstår, at kr. 100 i timen for en makedonsk arbejder i Makedonien er en rigtig god løn for almindeligt manuelt arbejde, og det er der betalt skat af, idet der vedlægges kopi af ansættelseskontrakt og lønsedler for november og december 2023 som bilag 15 og 16 , som således er referencen til udtalelsen fra [Person 6] fra 3F forkert, idet han ganske uden belæg og konkret kendskab til ansættelsesforhold og kontrakt udtaler sig på et helt løst grundlag, således at hans svar svæver i den blå luft og bibringer et helt forkert indtryk.

Yderligere må jeg anholde til det midterste afsnit på side 5 i DR1 's indlæg, at man anfører følgende: "Redaktionen har talt med flere kilder, der har kendskab til den pågældende persons ansættelsesforhold, som fortæller, at [Klagers virksomhed A] benytter sig af sorte aflønninger hos de nord-makedonske ansatte.

"

Det er særdeles problematisk, at DR1 modsat alle andre kan dækkes sig ind under hemmelige og unavngivne kilder, men faktum er, at hvem i alverden skulle det dog være, der kunne udtale sig om ansættelseskontrakt og lønsedler og overførsel af løn til Makedonien, når det er det, den pågældende udtaler sig om, at han modtager sin løn på en bankkonto i Nordmakedonien?

Der er absolut ikke nogen på de pladser, hvor den pågældende medarbejder eller andre nordmakedonske medarbejdere har arbejdet, der har kendskab til detaljerne omkring aflønning af de medarbejdere, som [Klagers virksomhed B] har stillet til rådighed, og det vedrører som sagt slet ikke det konkursramte selskab.

Der er tale om løse rygter og løs snak, som dækkes ind af såkaldte "unavngivne" kilder, hvilket er overordentligt kritisabelt.

Vi har sendt samtlige ansættelseskontrakter og lønsedler på alle nordmakedonske ansatte under [Selskabsnavn Holding] i Nordmakedonien til Skattestyrelsen, som bearbejder dette materiale.

Vi har, jf. bilag 5, 6 og 7 allerede inden udsendelsen oplyst DR 1 om, hvorledes det har været forholdt med ansættelser af herboende nordmakedonere og nordmakedonere, der bor i Nordmakedonien.

Yderligere påberåber DR1 sig nederst på side 5 og øverst på side 6 en unavngiven argentinsk medarbejder, der var blevet gode venner med [Journalist A], som kommer med nogle udtalelser helt ud i luften, hvorved bemærkes, at den pågældende argentiner såvel som den argentiner, som der er brugt som "muldvarp" med skjult mikrofon, ganske vist har været ansat hos [Virksomhed E], men de har ikke haft arbejdstilladelse i Danmark, idet der kan være tale om migrantarbejdere, der har opholdstilladelse i Spanien og som rejser rundt i Europa og påtager sig forefaldende arbejde, men det har de ikke ret til – de må kun arbejde i Spanien, når de har opholdstilladelse i Spanien, idet i resten af EU må de ikke påtage sig arbejde, medmindre de søger om separat arbejdstilladelse, og det har den af DR1 anvendte argentiner og de andre argentinere, som [Journalist A] bliver så gode venner med, ikke haft, idet de da også i slutningen af udsendelsen forsvinder fra Danmark.

Kort sagt så er DR1 i modsætning til [Klagers virksomhed A] den eneste, der har haft ansat ulovlig arbejdskraft i Danmark, idet de har betalt penge eller godtgøre!

– se til en argentinsk migrantarbejder, der ikke havde arbejdstilladelse i Danmark!

DR1 opfordres til at dokumentere det modsatte.

På side 6 i DR1 's 3. afsnit anføres det, at klager ikke før i forbindelse med pressenævnssagen har udtalt sig om spørgsmålet om sort arbejde, idet der igen må henvises til bilag 5 - 7 vedrørende bemærkninger fremsat før udsendelsen skulle offentliggøres den 17. oktober.

Det er endvidere usagligt at referere til, at [Person 2] udtaler i programmet, at konstruktionen i [Klagers virksomhed A] nu under konkurs muliggør sort arbejde.

Det udgør også et uunderbygget udsagn, idet der ikke er særlige forhold i [Klagers virksomhed A], der muliggjorde sort arbejde set i forhold til alle andre virksomheder inden for entreprisebranchen.

Der er tale om usaglig uunderbygget udtalelse fra kurator [Person 2], som ikke referer sig til noget konkret, men alene baserer sig på fordomme og kendskab til andre sager, som imidlertid ikke har haft samme indhold.

Endvidere må jeg atter henvise til bilag 12 vedrørende klagers kommentarer til pkt. 10.45, hvor det simpelthen alene er [Journalist A], der konkluderer, der er tale om sorte aflønninger, uanset at der ikke er nogen andre, der har sagt dette, og det er så dette, der bliver forelagt [Virksomhed A] som et faktum, hvilket udgør en grov manipulation af fakta.

Det samme gør sig gældende på side 6 under tidskode 11.06-11.23, hvor [Virksomhed A] ikke udtaler direkte om det er [Klagers virksomhed A] eller [Klagers virksomhed B], der er undersøgt, eller om det eventuelt [Virksomhed E].

Det er måden, som interviewet gennemføres på, der er ukonkret og det bliver et gætteri, hvor der svares med antydninger på et løst grundlag.

Problemet var jo, at [Virksomhed E] havde ansat mange latinamerikanske migrantarbejdere, som ikke havde ret til at arbejde i Danmark, men alene havde ret til at opholde sig inden for EU, fordi de havde en opholdstilladelse af en eller anden karakter i Spanien, jf. ovenfor.

At [Virksomhed A] bringer en artikel i fagbladet Licitationen, jf. bilag C, for at forbedre deres image, da det jo især er [Virksomhed A], der har udfordringer med sikkerheden i forhold til de anvendte arbejdere på pladserne, navnlig dækket i udsendelse nr. 1, men hvor det også fremgår, at man i øvrigt ikke benytter sig nok af portalen vedrørende registrerede samarbejdspartnere og udenlandske arbejdere, så bidrager det forhold på ingen måde til antagelsen om, at der på noget tidspunkt, er belæg for, at hverken [Klagers virksomhed A] eller [Klagers virksomhed B] har haft ansat illegal arbejdskraft eller betalt sort arbejdskraft.

Det tilføjes endvidere i forhold til pkt. C underpkt.

7 i retningslinjerne for god presseskik, at også her omtales politianmeldelser, men uden at der er fremlagt nogen dokumentation herfor, hvorfor det er i strid med god presseskik, at det også her, at DR1 bringes frem, at der har været kontakt til politiet vedrørende en sag om ulovlig arbejdskraft, der skulle relatere sig til [Klagers virksomhed A] eller [Klagers virksomhed B], hvorved bemærkes, at DR1 heller ikke ulejliger sig med at henvise til, hvilket selskab man egentlig henviser til.

Som oplyst oprindeligt, jf. bilag 5-7, før udsendelsen blev bragt, har [Klager] hverken i det gamle eller nye selskab haft nogen henvendelser fra politiet vedrørende ulovligt ansat arbejdskraft.

Konkluderende er der ikke belæg for de påklagede oplysninger, idet der er tale om løs snak og løse rygter, hvor der interviewes personer, som ikke har haft indsigt i noget som helst eller i nogen detaljer.

Da [Journalist A] bruger oplysninger i sin udsendelse uden at verificere eller bearbejde dem ordentligt og er helt ukritisk over for kvaliteten af de oplysninger, hun får, bringer det i strid med retningslinjerne pkt. A under pkt. 5.

Der foretages heller ikke nogen forstandig kvalitetssikring af DR 1!

Ad pkt. 2.3

Der henvises til det ovenfor anførte vedrørende politianmeldelser og anholdelse, uden at der er belæg herfor, og det fremhæves, at hverken [Klagers virksomhed A] eller [Virksomhed A] har været bekendt med anholdelsen, idet det må fremhæves, at netop anvendelse af ulovlig arbejdskraft meget grundigt følges op af [Bynavn 2]s Politi, idet den anvendte arbejdskraft får en hvis bøde for at have arbejdet ulovligt i Danmark, forinden de udsendes, men en virksomhed, der har anvendt ulovlig arbejdskraft får meget solide bøder for at anvende ulovlig arbejdskraft, hvilket altid følges op af retssager.

Det bemærkes herved, at det ikke kan udelukkes, at hvis der er en person, som måtte være anholdt og udvist for ulovligt arbejde, kan der også være tale om en af de medarbejdere, der er stillet til rådighed af [Person 1], således der kan være tale om en person, der slet ikke har været ansat af [Klagers virksomhed A], men blot formidlet til [Virksomhed A].

Under alle omstændigheder er det ikke korrekt, at oplysningen om ulovlig arbejdskraft ikke er blevet kommenteret, idet der henvises til de fremlagte bilag 5 - 7, som er mine bemærkninger fremsat før udsendelsen.

Der har derfor ikke være belæg for at opretholde udsagnet om ulovligt arbejde relateret til [Klagers virksomhed A] […].

Ad pkt. 2.4

Jf. det anførte på side 7 og 8, er det atter en ulovlig argentinsk migrantarbejder, der udtaler sig for at opretholde en god relation til [Journalist A], der fraterniserer meget med de spansktalende migrantarbejdere i udsendelsen i episode 1.

Der er ingen selvransagelse hos [Journalist A] eller DR1 omkring kildekritik, jf. retningslinjernes pkt. A under pkt. 2, og det må bemærkes, at udtalelserne er generelle i deres karakter, idet der kan være mange forskellige arbejdere fra Nordmakedonien eller Albanien, som arbejder rundt omkring i Danmark, som på intet tidspunkt har haft noget at gøre med [Klagers virksomhed A] eller [Klagers virksomhed B].

[…].

Ad pkt. 2.5

På side 9 henvises i 4. og 5. afsnit til, at [Person 5] havde lovligt ophold i Danmark og at han var ansat på en standardkontrakt af [Virksomhed E].

[…].

Som ovenfor anført opfordres DR1 til at fremlægge opholdstilladelse og arbejdstilladelse for [Person 5], idet han også har været "ansat" af DR1 og har modtaget penge fra DR1.

Vi er her inde i retningslinjerne pkt. 1 under pkt. 2 og pkt. B under pkt. 7.

[Person 5] har været ulovligt ansat i Danmark af [Virksomhed E] og DR1, og har under den forudsætning opereret som muldvarp, jf. bilag 14.

Herfra fremhæves klagers egen henvisning til, hvor [Person 5] selv siger

"Så skal jeg kunne tale albansk interviewer med google translate?

"

Det konstateres igen, at det er meget beskedent, hvad [Person 5] egentlig opnår ved den skjulte optagelse, idet nordmakedoneren jo oplyser, han får kr. 100 i timen og pengene bliver overført til hans konto i Nordmakedonien, hvilket [Journalist A] selv straks konverterer til, at der må være tale om sort arbejde, fordi timelønnen er mindre end mindstelønnen i Danmark, jf. ovenanførte.

Den anvendte fremgangsmåde findes kritisabel og i strid med retningslinjerne, jf. ovenfor.

Ad pkt. 2.6

Der henvises til det i indledningen anførte og fremhæves igen, at selvom en borger eller en virksomhed, der svarer sent på DR1 's henvendelser vedrørende alvorlige sager, så skal det også tages alvorligt, når der svares, jf. bilag 5 - 7, men svarene har været ignoreret.

Der er ikke indbudt til møde, og udsendelsen er bragt alligevel.

DR1 anfører nu på side 11, at DR1 slet ikke behøvede at anføre noget i forbindelse med udsendelsen, uanset modtagelsen af mails, jf. bilag 5 - 7, idet der med henvisning til en tidligere Nævnsafgørelse uberettiget forsøges fremhævet, at der nedlagt forbud imod at der ikke er skulle bringes noget overhovedet til at starte med, jf. bilag 5 - 7, idet det må afvises, at undertegnedes bemærkninger kan forstås på den anførte måde, derimod så burde DR1 have vendt tilbage og fremkommet med et forslag til, hvad man ville bringe, hvilket først skete efter, at udsendelsen havde været bragt!

Det fremhæves, at det klart er udtrykt at UDSENDELSEN IKKE skulle bringes – ikke at der ikke kunne henvises til kommentarer, hvis blot disse blev forelagt til godkendelse.

Det bemærkes, at der ikke er noget i min mail af den 17. oktober 2024, der er en del af bilag 8, der giver anledning til, at man pludseligt bagefter alligevel vil bringe nogle begrænsede kommentarer til udsendelsen inde på nettet for dem, som måtte ønske at gense udsendelsen eller se den et senere tidspunkt.

Der henvises til, jf. retningslinjerne pkt. A under pkt. 1, at så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte!

Det er bestemt ikke den vej, DR1 er gået, når der modtages adskillige indsigelser og bemærkninger herfra uden, det giver anledning til yderligere.

Denne handlemåde er strid med retningslinjerne for god medieetik og i strid med medieansvarslovens § 34, stk. 1 på samme vis som alle de øvrige punkter.

Det er IKKE en misforståelse, der indebærer at skiltene ikke offentliggøres i første omgang og det er meget skadeforvoldende!

Det refererede "skilt/skilte", der blev opdateret den 21. oktober 2024, kunne man sagtens have opdateret forud for udsendelsen, og vigtigheden heraf synes at være åbenbar, da det er alvorlige kritikpunkter, der rejses mod både [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B] såvel som [Klager].

DR1 kan ikke frifinde sig selv ved at henvise til retningslinjerne pkt. A under pkt. 3, eller fra at iagttage pkt. A under pkt. 1, når viser det sig, trods at der er meddelt rimelig svartid, at der kan være grundlag for at revurdere det oplysningsmateriale, der er indsamlet, så skal det ske, idet formelle forhold må vige fra, at der ikke skal gengives noget, der er ukorrekt eller skadende.

Det er det der ligger i retningslinjerne under pkt. A samlet set!

[…]

Konklusionen på pkt. 2.5 er, at det er korrekt, at DR1 har citeret klagers svar på kritikken efterfølgende, men der er ikke givet noget særligt ekstra tilsagn herom fra undertegnede efter den 17. oktober, jf. bilag 8, hvilket er en manipulation af kendsgerningerne, ligesom de fleste af de oplysninger, der afgives af DR1 i sit indlæg, der er urigtige og manipulerede.

Der har været tid til at udsætte udsendelsen og i hvert fald opsætte skilte med de modtagne indsigelser fra klagers advokat inden udsendelsen blev bragt første gang.

Ad pkt. 2.6

Der henvises til det anførte under pkt. 2.5.

Ad pkt. 2.7

Som bilag 17 fremlægges forsiden på Facebook profil for [Klager], der viser [Klager] og hans far, hvilket er et billede af helt anden karakter end det, der er vist, idet man skal klikke videre inde på Facebook siden vedrørende [Klager] for at nå frem til det foto, der er bragt i udsendelsen.

Dette viser klart, at redaktionen hos DR1 og ImpactTV ApS klart har søgt at skade og desavouere [Klager] med et mindre tjenligt billede som bibringer et helt andet indtryk.

Samlet set har DR1 og ImpactTV ApS tilsidesat privatlivets fred og krænket ham som person og erhvervsdrivende, således han er udsat for et ubeføjet karaktermord for [Klager] og DR 1 og Impacttv Aps har ikke udvist den fornødne indsigt og grundighed i forbindelse med opbygningen og produktionen af udsendelsen, og har ikke taget hensyn til, at der med rimelig begrundelse trods alt er svaret sent, og desuagtet vælger DR1 at ignorere det modtagne og bringer udsendelsen alligevel, fordi der er brugt et større beløb til betaling af [Journalist A] og ImpactTV ApS.

[…]

[Klager] har som svar på DRs supplerende bemærkninger af 17. juni 2025 anført blandt andet

”[…] Følgende kan anføres

l.

Under henvisning til det anførte i vores indlæg af den 25. april 2025, side 2, sidste afsnit, kan det oplyses, at [Klagers virksomhed A], [CVR nr. 1], jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen af den 7. juni 2024, der fremlægges som bilag 18, har en mail [Mailadresse 2], og [Klagers virksomhed B], [CVR nr. 2] har mailadresse [mailadresse 1], jf. udskrifter fra Erhvervsstyrelsen af hhv.

den 7. juni 2024 og den 4. juli 2024, der fremlægges som bilag 19 a og 19 c, idet [Selskabsnavn Holding], [CVR nr. 3] ejer [Klagers virksomhed B], hvoraf den fælles mail fremgår, og det er den mail, der er søgt etableret kontakt på.

På kontakttidspunktet i maj 2024 havde [Klager] lukket al aktivitet ned på grund af udsendelsen "Den Sorte Svane".

Det betyder ikke, at det anerkendes, at mail er tilgået [Klager], da det var [Person 1] på daværende tidspunkt, der havde adgang til mailen.

Først senere fik [Klager] adgang til mailen igen, og derfor er det først i september 2024, at mailen fra Impact TV ApS indgik.

2.

Ud fra DR1 's seneste indlæg konstateres det, at man i flæng i udsendelsen og også korrespondance m.v. og indlæg for Pressenævnet har blandet [Klagers virksomhed A] sammen med [Klagers virksomhed B], hvilket er overordentlig problematisk, hvor det er vigtigt at holde de 2 virksomheders aktiviteter for sig, navnlig som følge af at [Klagers virksomhed A], [CVR nr. 1], benyttede sig supplerende af fremmed arbejdskraft fra de virksomheder, som [Person 1] samarbejdede med, hvorimod den nye virksomhed [Virksomhed B] benyttede sig af arbejdskraft ansat i et datterselskab i Nordmakedonien som supplement til egen ansat arbejdskraft i Danmark.

Den manglende sondring mellem de 2 selskaber og sammenblandingen af forskellige kritiserede forhold er grundlæggende i strid med god presseskik, da sammenblandinger og misforståelser er afgørende i en sag som denne, blandt andet når DR1/Impact TV ApS har refereret til anmeldelser til politiet og politisager, som det af seneste indlæg fremgår, ikke har kunne underbygges ganske i strid med de presseetiske retningslinjer, således som påtalt i vort supplerende indlæg af den 25. april 2025.

3.

I vort indlæg af den 25. april 2025 har vi af samme årsag fremlagt de 3 samarbejdsaftaler med [Virksomhed A], som der har været, jf. bilag 13, hvor DR1 i sit indlæg tager udgangspunkt i samarbejdsaftalen fra maj 2023, hvori nævnes en timeløn på kr. 240, men hvor det ganske misforstås, at den aftalte timeløn med [Virksomhed A] er den timeløn, som medarbejdere hos [Klagers virksomhed B] skulle modtage brutto, idet der jo ganske åbenbart er forskel på timesatsen, [Klagers virksomhed B] skulle modtage fra [Virksomhed A] og den timesats, de ansatte medarbejdere modtog, idet der ellers ikke er nogen fortjeneste ved mandskabsudlejning, hvilket DR1 tilsyneladende slet ikke har overvejet.

Derfor er det ganske malplaceret og fordrejet, at der drages en sammenligning til udbetalte kr. 100 i nettoløn, således som det anføres i interviewet nævnt i bilag 14, tidskode 07 .

50, da det netop i bilag 14 er fremført, at der er tale om kr. 100 netto udbetalt til medarbejderen, idet det fremhæves, at den konkrete medarbejder brutto modtog kr. 156 i timen, hvilket var inden for overenskomsten inden for Dansk Byggeri, som tager udgangspunkt i en mindsteløn på kr. 134 i timen, idet det herved understreges, at alle ansatte i [Klagers virksomhed B], uanset om de boede i Danmark eller i Nordmakedonien er ansat på overenskomstlignende vilkår.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne misforståelse eller fordrejning af oplysninger benyttes som afsæt i, at DR1 fortsat ikke er i stand til at dokumentere, at [Person 5] fra Argentina har haft arbejdstilladelse i Danmark, når han har modtaget ydelser fra DR1/Impact TV ApS, som nu fremhæves som værende under konkurs allerede den 27. april 2023, jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen, der fremlægges som bilag 20, men desuagtet repræsenterer [Journalist A] i programmet i 2024 Impact TV?

?

Der eksisterer også Impact-TV ApS, [CVR nr.3], som er det stiftende moderselskab ejet af mangeårig samarbejdspartner med DR1 [Person 13], jf. udskrift, der fremlægges som bilag 21.

[…]”

2.2 DRs synspunkter

DR har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”[Klager] ved advokat Finn Roger Nielsen (herefter kaldet "Klager") har klaget til Pressenævnet over DR.

Klagen angår andet afsnit af DR's Program "Underdanmark: Migranternes bagmænd" bragt på DR1 og DRTV den 17. oktober 2024 (herefter kaldet "Programmet").

Programmet vedlægges som Bilag A.

Der er efter DR's opfattelse tale om følgende klagepunkter

• Ukorrekte og krænkende oplysninger (Klagers pkt. 1, 4, 5, 7, supplerende klage samt Bilag 12)

• Utilstrækkelig kildekritik ift.

latinamerikanske migrantarbejdere (Klagers pkt. 3 og 6)

• Utilstrækkelig forelæggelse og mulighed for at komme til orde (Klagers pkt. 1, 2, 5 og 7 samt Bilag 12)

• Brug af fremgangsmåde – skjulte optagelser samt brug af Klagers profilbillede fra Facebook (Klagers pkt. 6 samt supplerende klage)

For så vidt angår Klagers henvisning til straffelovens § 267 bemærker DR, at det henhører under domstolene at vurdere udsagn under denne bestemmelse, og derfor falder uden for Pressenævnets kompetence.

DR har derfor alene behandlet klagepunkterne i forhold til god presseskik.

I det følgende beskrives først Programmet og derefter følger DR's svar på de enkelte Klagepunkter.

1.

Beskrivelse af Programmet

Ideen til programmet opstod, da journalist [Journalist A] – der også er Programmets vært – for år tilbage boede sammen med en række migrantarbejdere, da hun arbejdede undercover i forbindelse med en dokumentar til TV2, der afslørede ulovlige arbejdsforhold i restaurationsbranchen.

Flere af de migrantarbejdere, hun boede sammen med, arbejdede i byggebranchen.

De fortalte hende, hvordan der her var sorte aflønninger og sundhedsskadelige arbejdsforhold.

De pågældende arbejdede blandt andet for virksomheder, der var underentreprenører for nedrivningsvirksomheden [Virksomhed A].

En af dem var [Person 5], som [Journalist A] i forbindelse med programmet genoptager kontakten til.

Formålet med Programmet var at undersøge forholdene for migrantarbejdere i Danmark.

Programmet ville vise den virkelighed, der venter migrantarbejderne, hvor de blandt andet risikerer at blive udnyttet af bagmænd, der nyder godt af deres arbejdskraft.

Migrantarbejderne er en del af et 'underdanmark', som de færreste danskere har indsigt i eller kendskab til.

Det påklagede program er andet afsnit af DR's dokumentarserie 'Underdanmark', som blev sendt på DR1 og DRTV i oktober 2024.

Serien består af to episoder og afdækker nogle af de bagmænd, der accepterer livsfarlige arbejdsforhold for deres ansatte og gør brug af sorte aflønninger på danske byggepladser.

Afsløringerne blotlægger et økonomisk parallelsamfund i Danmark med tætte forbindelser mellem det pæne erhvervsliv og den kriminelle underverden.

Programserien følger blandt andet den argentinske migrantarbejder [Person 5], der med skjult kamera går undercover på en byggeplads i [Bynavn 1] tilhørende den

store danske nedrivningsvirksomhed [Virksomhed A] for at afdække og dokumentere en række kritisable forhold på byggepladsen.

Programseriens første episode har fokus på sundhedsskadelige arbejdsforhold på

byggepladsen, og programseriens anden episode har fokus på de økonomiske aspekter af migranternes arbejde og de bagmænd, som de arbejder for.

I anden episode omtales nedrivningsarbejdere fra Nordmakedonien ansat i virksomheden [Klagers virksomhed A] – en af i alt fem underleverandører for [Virksomhed A].

Klager var angivet som administrerende direktør for [Klagers virksomhed A] (under konkurs pr. 19. januar 2024) og [Klagers virksomhed B] (pr. 22. november 2024 navneskiftet til [Klagers virksomhed C].

Programmet afdækker, hvordan [Klagers virksomhed A] ifølge flere kilder aflønner nord-makedonerne sort.

Skjulte optagelser foretaget af [Person 5] viser fx, at en unavngiven ansat hos [Klagers virksomhed A] selv oplyser, at han får en timeløn på 100 DKK, som bliver indbetalt direkte til hans konto i Nordmakedonien.

Kilder fortæller også i Programmet, at ansatte hos [Klagers virksomhed A] har forladt byggepladser for at undgå at være til stede, når der kom inspektion eller tilsyn, og at en nordmakedoner tilknyttet virksomheden i 2023 blev anholdt af politiet og udvist for ulovligt arbejde i Danmark.

Det fremgår desuden af Programmet, at [Klagers virksomhed A] gennem en periode på et år har lavet overførsler på omkring 10 millioner til virksomheden [Virksomhed C], som advokat [Person 2] ved Kammeradvokaten betegner som en kendt "fakturafabrik", der bruges til hvidvaskning.

I den forbindelse dokumenteres det i Programmet, at [Klagers virksomhed A] i denne periode blev repræsenteret af juristen [Person 1], som i TV2 dokumentaren "Den Sorte Svane" blev kendt for at bistå sine klienter med at hvidvaske penge fra den kriminelle underverden.

I Programmet oplyses det, at [Klagers virksomhed A] i januar 2024 blev taget under konkursbehandling med en milliongæld til det offentlige, hvorefter Klager fortsatte som underentreprenør for [Virksomhed A] i et nyt, gældfrit selskab med et næsten identisk navn – [Klagers virksomhed B], hvori han ligeledes er registreret som administrerende direktør.

2.

Klagepunkter og svar på klagepunkter

Til brug for Pressenævnets behandling af sagen har DR lavet en fuldstændig udskrift af den del af Programmet, der omhandler Klager.

Den er vedhæftet som Bilag B.

DR bemærker også, at Klager over for Pressenævnet beskriver en række konkrete detaljer om blandt andet hans klients samarbejde med juristen [Person 1], som – trods gentagne anmodninger herom – ikke tidligere er fremsendt til DR.

DR's svar på de konkrete klagepunkter tager derfor udgangspunkt i de oplysninger, der var tilgængelige for redaktionen forud for programmets offentliggørelse den 17. oktober 2024.

Det er dog under alle omstændigheder DR's opfattelse, at Klager som administrerende direktør i [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B] er ansvarlig for selskabernes aktiviteter, uanset om Klager har fået fejlagtig og/eller svigagtig rådgivning fra [Person 1] eller andre.

Efter DR's opfattelse er der ikke i Programmet sket offentliggørelse af fejlagtige og

krænkende oplysninger i strid med god presseskik.

DR redegør i det følgende for de konkrete punkter.

2.1.

Beskyldning om hvidvask ved brug af fakturafabrikker – korrekt information

Klager gør gældende, at det ikke er korrekt, når det anføres, at [Klagers virksomhed A] har modtaget betaling fra [Virksomhed C] eller har været involveret i hvidvask.

Klager gør desuden gældende, at det er i strid med god presseskik at kalde Klager "kriminel".

Dette afvises af DR.

[Klagers virksomhed A] blev ved dekret af 19. januar 2024 taget under konkursbehandling på baggrund af begæring fra Gældsstyrelsen, som jf. bilag 1 har opgjort krav pr. 27.juni 2024 til 2.919.560 kr. Advokat [Person 2] fra Kammeradvokaten blev udpeget som kurator.

Det fremgår af Programmet, at Kammeradvokaten i forbindelse med konkursbehandlingen fik overdraget [Klagers virksomhed A]' regnskaber for at undersøge, om var tegn på kriminelle aktiviteter, og at kurator vurderer, at [Klagers virksomhed A] har lavet store pengeoverførsler til fakturabrikken [Virksomhed C] for arbejde, som [Virksomhed C] aldrig har udført.

I Programmet fremgår følgende sekvens om pengeoverførsler fra [Klagers virksomhed A]: (tidskode 20:58)

Interviewer: "Okay.

[Virksomhed C] -325.000.

Og [Virksomhed C] igen: 300.000.

Her er [Virksomhed C].

Næsten 500.000 kroner.

Det er mange penge."

[Person 2]: "Det, vi kan se, det er at den samhandel – hvis man kan bruge det udtryk – der har været mellem [Klagers virksomhed A] og det selskab, der hedder [Virksomhed C] som er en kendt fakturafabrik, der kan vi se, at man på et år har betalt fra [Klagers virksomhed A] til [Virksomhed C] cirka 10 millioner kroner."

Interviewer: "Det er mange penge – cirka 10 millioner kroner på et år."

[Person 2]: "Ja".

Interviewer: "Og hvor kommer kontanterne fra?

"

[Person 2]: "Det vil typisk være, og det er derfor, man kalder det hvidvask -kriminelle miljøer stiller de her penge til rådighed.

Så man tager penge der er generet ved kriminel aktivitet, kører dem ind over som kontantelement i en fakturafabrik, og så kanaliserer man det ud til andre former for økonomisk kriminalitet, fx skattesvig."

De pengeoverførsler til [Virksomhed C], som advokat [Person 2] omtaler, er desuden understøttet af transaktionsudskrifter, DR er i besiddelse af, og som også bliver affotograferet i Programmet.

DR har således ikke ukritisk viderebragt oplysninger om den omfattende samhandel med [Virksomhed C], men sikret selvstændigt dokumentation for denne.

DR bemærker også, at Klager ikke har anfægtet, at transaktionerne har fundet sted.

Det fremgår tydeligt i både speak og interviewsekvens, at udtalelserne om mulig økonomisk kriminalitet er et udtryk for Kammeradvokatens vurdering af sagen.

Det fremgår endvidere af programmet, at Kammeradvokaten har overdraget sagen om [Klagers virksomhed A] til politiet med henblik på yderligere efterforskning.

DR finder ikke anledning til at så tvivl om advokat [Person 2]s vurdering og bemærker også i denne forbindelse, at DR gentagne gange har forelagt disse oplysninger for Klager.

Klager har først i forbindelse med denne pressenævnssag oplyst, at han ikke var bekendt med selskabets ageren med [Virksomhed C], da det ifølge Klager var hans juridiske rådgiver, [Person 1], der foretog disse overførsler.

Som nærmere redegjort under punkt 2.6 er det DR's opfattelse, at Klager som administrerende direktør er ansvarlig for selskabets aktiviteter, uanset om han har modtaget svigagtig rådgivning.

Sammenfattende er det DR's vurdering, at der er belæg for de pågældende udsagn.

2.2.

Påstand om at Klager har ansat illegal arbejdskraft og betaler sort – korrekt information

I Programmet vises der skjulte optagelser af en samtale mellem muldvarpen [Person 5] og en nordmakedoner ansat af [Klagers virksomhed A], der fortæller, at han får 100 DKK i timen (tidskode 09.53 -oversat til dansk i udskriften)

[Person 5]: "Hvor meget tjener du i timen?

Hvor meget tjener du i ti-men?

Ansat nordmakedoner: "100 kr."

[Person 5]: "100 kr?

l - 0 - 0?

"

Ansat nordmakedoner: "Ja.

Og dig?

"

[Person 5]: "l – 3 - 3.

100 kroner i timen?

"

Ansat nordmakedoner: "Ja.

Til min bankkonto i Makedonien."

[Person 5]: "Make .

.

.

"

Ansat nordmakedoner: "Til min bankkonto i Makedonien".

Klager afviser, at den pågældende ansatte er aflønnet sort og skriver videre, at "udsendelsen alene bringer en makedonsk arbejder" til at underbygge oplysningerne om sort arbejde hos [Klagers virksomhed A], samt at oplysningerne "hviler på et helt løst grundlag og (er, red.) direkte urigtigt."

DR bemærker, at det af Programmet fremgår, at redaktionen har talt med flere kilder, der har kendskab til den pågældende persons ansættelsesforhold, og som fortæller, at [Klagers virksomhed A] benytter sig af sorte aflønninger hos de nordmakedonske ansatte.

DR kan af hensyn til kildebeskyttelsen ikke offentliggøre, hvem kilderne er, men er bekendt med de pågældendes identitet og har tillid til deres oplysninger.

Derudover har DR til Programmet interviewet flere kilder, der har faglig og personlig erfaring med nordmakedonske ansatte hos [Klagers virksomhed A].

I programmet udtaler [Person 6], der er faglig sekretær i 3F, blandt andet (tidskode 08:54-09:23)

"Nordmakedonere er ikke EU-borgere, og det kræver at de får en ar-

bejdstilladelse, som ikke gives automatisk.

Og det kræver folk får en forholdsvis høj løn for at få en arbejdstilladelse i Danmark.

Derfor sætter det en hel del alarmklokker i gang, hvor man kan gøre sig sine tanker om, om det her set up overhovedet er lovligt.

At de nordmakedonske medarbejdere arbejder på byggepladserne".

Desuden medvirker en unavngiven argentinsk medarbejder i Programmet, der har arbejdet sammen med ansatte fra [Klagers virksomhed A] på en byggeplads i [Adresse B], [Bynavn 2].

Han udtaler følgende om sine oplevelser (tidskode 12:25-12:51 oversat til dansk i udskriften)

"Alle var altid meget forsigtige.

De skulle omgå reglerne for at kunne arbejde i Danmark, da de ikke havde EU-pas.

Interviewer: "Noget fik jer til at tro, at de måske var i Danmark uden visa-og CPR-nummer?

"

"Ja, der var inspektion, forvandt de pludselig.

Jeg kan huske, at alle forsvandt, og vi skulle lave deres arbejde."

Advokat [Person 2] udtaler i Programmet, at konstruktionen i [Klagers virksomhed A] muliggør sort arbejde.

DR bemærker, at DR har forelagt ovennævnte oplysninger for Klager, se nærmere herom under pkt. 2.6, og Klager har ikke før i forbindelse med pressenævnssagen udtalt sig om dette forhold, jf. Bilag 12, hvoraf det fremgår, at Klager afviser, at denne ansatte har været aflønnet sort.

Det fremgår af Programmet tidskode 11:06-11:23, at [Virksomhed A], som [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B] var underleverandør til, som reaktion på DR's forelæggelse har lavet en selvstændig undersøgelse og opsagt samarbejdet med [Klagers virksomhed B]

[Person 7]: "Det som vi har gjort efter, at du kommer til os og siger de her ting, der har vi jo lavet – igen – et ekstra tilsyn på alle vores vikarbureauer.

Og i den forbindelse har vi fundet et af dem utilstrækkelig dokumentation og har ophævet samarbejdet".

Interviewer: "Altså [Klagers virksomhed B]?

"

[Person 7]: "Jeg skal ikke kunne komme ind på hvem det er .

.

.

"

Interviewer: "Det er dem med de nordmakedonske arbejdere?

"

[Person 7]: "Det skal jeg ikke kunne sige her.

Men vi kører i hvert fald den kontrol."

Interviewer: Så I har stoppet samarbejdet med [Klagers virksomhed B].

Men det har været, efter vi har talt med jer?

[Person 7]: "Ja, det er klart.

Og tak for det, vil jeg sige.

For vi er jo rigtig glade for at få opdaget de her ting."

[Virksomhed A]s konstatering af uregelmæssigheder baserer sig altså på

virksomhedens egne undersøgelser og dermed andre oplysninger end DR's research, hvilket virksomheden også flere gange efter Programmets udsendelse har udtalt offentligt – fx i en artikel fra fagbladet Licitationen, vedlagt som Bilag C.

Virksomhedens udmelding bidrager derfor til at validere de oplysninger, DR fremlægger i Programmet.

Det er på baggrund af ovenstående DR's vurdering, at der er belæg for de påklagede oplysninger.

2.3.

Ansat fra [Klagers virksomhed A] er blevet anholdt og udvist – korrekt information

Klager gør gældende, at det ikke er korrekt, at en ansat fra [Klagers virksomhed A] er blevet anholdt og udvist for ulovligt arbejde.

Af Programmet fremgår oplysningen på tidskode 14:09-14:19, hvor faglig sekretær i fagforeningen 3F, [Person 6], forklarer

"Vi finder så også ud af, at der i løbet af 2023 har været en politiaktion ude på byggepladsen -og at der er en nordmakedonsk medarbejder blevet anholdt for ulovligt arbejde."

Flere af hinanden uafhængige kilder har desuden bekræftet oplysningen over for DR.

Som det fremgår af punkt 2.6 bemærker DR, at oplysningen er blevet forelagt [Klagers virksomhed B] primo september 2024 og igen i oktober måned.

Imidlertid har Klager på intet tidspunkt over for DR kommenteret oplysningen forud for klagen til Pressenævnet.

DR kan supplerende oplyse, at [Bynavn 2]s Politi som svar på DR's konkrete forespørgsel om anholdelse af en nordmakedoner tilknyttet [Klagers virksomhed A] har fået bekræftet, at der under en kontrol i [Adresse B] i samarbejde med Arbejdstilsynet skete anholdelse af en nordmakedoner, som blev sigtet for ulovligt arbejde og ophold, og efterfølgende udvist af Udlændingestyrelsen med indrejseforbud i to år.

Det er ikke korrekt, når Klager i Bilag 12 refererer, at [Virksomhed A] i Programmet bekræfter, "at der ikke har været en sådan anholdelse." Derimod fremgår det af et skilt i Programmet, at [Virksomhed A] som virksomhed ikke selv har modtaget oplysningerne.

Til gengæld bekræfter virksomheden, at deres folk på pladsen har været orienteret om anholdelsen – hvilket fremgår mail refereret på skilt tidskode 15:51-16:04.

"[Virksomhed A] ikke har modtaget information eller registreret noget omkring en vikar, der skulle være udvist af landet.

Selvom både projektlederen og projektchefen har været orienteret omkring det."

Det er således DR's opfattelse, at der var belæg for at bringe det påklagede udsagn.

2.4.

Ansatte hos [Klagers virksomhed A] er flygtet fra byggepladsen i forbindelse med tilsyn – korrekt information.

Klager har gjort gældende, at der ikke er belæg for at påstå, at en række ansatte hos [Klagers virksomhed A] forlod en byggeplads under et tilsyn.

DR antager, at Klager henviser til episoden ved tidskode 13:20-14:06, som også er omtalt i Klagers Bilag 12.

Her beskriver en argentinsk migrantarbejder, at ansatte i [Klagers virksomhed A] er flygtet fra en byggeplads i [Adresse B] (oversat til dansk)

Ansat: "En dag arbejdede vi på taget, og de bad os om at komme ned med det samme, fordi der var brand.

Jeg kan ikke huske nogen alarm, der gik i gang.

Da vi gik ned, var der naboer, politi, brandmænd, ambulancer.

Jeg husker, der var et værre cirkus -og at alle de andre arbejdere var forsvundet ud af det blå."

Interviewer: "Så albanerne og makedonerne forsvandt?

"

Ansat: "Nemlig.

De forsvandt igen."

Interviewer: "Så du, hvor de gik hen?

"

Ansat: "Nej."

Interviewer: "Det er mærkeligt, ikke?

"

Ansat: "Hele sjakket forsvandt."

Interviewer: "Det lyder superunderligt."

Ansat: "Alt det her var underligt."

DR har dokumentation for, at den pågældende medarbejder – der står frem med ansigt, og hvis fulde identitet er redaktionen bekendt – har været ansat på [Virksomhed A]' byggeplads i [Adresse B] i samme periode, som [Klagers virksomhed A] også var på pladsen.

Der er således ikke tale om et rygte fra en person, der ikke vidste noget om, hvad der foregik, som Klager anfører.

Tværtimod er der tale om en migrantarbejder, der som erfaringskilde udtaler sig om det, han har oplevet i sit samarbejde med nordmakedonere fra [Klagers virksomhed A].

DR har heller ikke ukritisk viderebragt den pågældendes udsagn, men har i videst muligt omfang forsøgt at efterprøve det.

Desuden udtaler fagforeningen 3F også i programmet, at de er bekendt med episoden i [Adresse B], hvor ansatte ved [Klagers virksomhed A] flygtede (tidskode 14:20-14:23)

"Samtidig hører vi også, at der er en seks-syv mand der er løbet afsted derudefra, som slap væk.

Så jo, alle alarmklokker burde ringe hos [Virksomhed A]."

DR har forelagt Klager flere gange, at der skulle være ansatte fra [Klagers virksomhed A], der er flygtet/forsvundet ved inspektion fra myndighederne, første gang den 27. maj 2024 og igen i september og oktober.

Alligevel har Klager ikke kommenteret på oplysningerne på noget tidspunkt før henvendelsen til Pressenævnet.

Det er DR's vurdering, at der er belæg for at bringe de påklagede udsagn.

2.5.

Brug af latinamerikanske migrantarbejdere som kilder – kildekritik

Klager har gjort gældende, at det er "i strid med god presseskik at anvende en migrationsarbejder fra Sydamerika uden lovligt ophold i Europa til at forsøge at indhente oplysninger til en udsendelse med skjult kamera (.

.

.)" DR afviser dette.

For en god ordens skyld bemærker DR, at opholdsstatus for en kilde eller en "muld-

varp" ikke i sig selv kan tillægges betydning i vurderingen af, om de presseetiske retningslinjer er overholdt.

Som det også fremgår af Programmerne, opholder DR's "muldvarp", [Person 5], sig dog lovligt i Danmark, og hans status og arbejdssituation er dermed tydelig for seerne.

[Person 5] var på tidspunktet for optagelserne ansat på en standardkontrakt af underentreprenøren [Virksomhed E], som ligeledes er underleverandør til [Virksomhed A].

[Person 5] har tidligere arbejdet på byggepladser under [Virksomhed A], hvor han selv har observeret kritisable forhold for migrantarbejdere.

Det betyder, at han har indsigt i arbejdsgangene og forholdene på pladsen, ligesom han taler samme sprog som de øvrige argentinske migrantarbejdere.

Det fremgår tydeligt af Programmet, at [Person 5] selv indvilliger i at foretage de skjulte optagelser (afsnit 1, tidskode 1:40).

DR afviser også, at det faktum at [Person 5] har fået løn for at være undercover for DR, gør ham uegnet til at indhente oplysninger om arbejdsforhold på byggepladsen.

Det er ikke i strid med god presseskik, at medier betaler personer for at indsamle oplysninger på vegne af mediet.

[Person 5] bliver instrueret i at betjene kamera og også hvilke oplysninger, han skal forsøge at indhente.

Her henvises fx til tidskode 08:00-08:30, hvor [Person 5] bliver bedt om at spørge sine nordmakedonske "kolleger", hvordan de bliver aflønnet af [Klagers virksomhed A].

[Person 5] har derimod ikke fremprovokeret fx farlig håndtering af byggeaffald.

Her har han blot dokumenteret håndteringen.

DR bemærker i denne sammenhæng, at redaktionen har haft adgang til samtlige råoptagelser indsamlet af [Person 5] og vurderet både optagelsernes kontekst, kvalitet og dokumentationsgrad, inden de er blevet offentliggjort, ligesom Klager er blevet tilbudt gennemsyn af dem allerede den 27. maj 2024, jf. nærmere pkt. 2.6.

DR har tydeligt deklareret, at [Person 5] har modtaget betaling for at optage på sin arbejdsplads.

Der henvises til Programmets slutskilt (tidskode 45:41), hvoraf det

fremgår, at "[Person 5] har modtaget løn for sit arbejde som muldvarp", hvorfor der også over for seerne er fuld transparens, hvad angår de vilkår, han har arbejdet under.

2.6.

Forelæggelse

Klager gør gældende, at der sket utilstrækkelig forelæggelse, og at han dermed ikke har haft mulighed for at komme til orde.

DR har gennem en periode på fem måneder syv gange via mails og fysiske breve kontaktet Klager for at få ham til at forholde sig til forløbet og kritikken i Programmet.

Først meget kort før Programmets publicering vendte Klager tilbage, dog efter DR's opfattelse ikke med et ønske om at medvirke i eller udtale sig til Programmet.

Forelæggelsesforløbet dokumenterer også, at DR har stillet konkrete og detaljerede spørgsmål om de forhold, der bliver afdækket i Programmet, og at Klager i overensstemmelse med god presseskik derfor har været fuldt ud oplyst om alle oplysninger, som kan virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for ham.

Hvis Klager havde ønsket at kommentere sagen, gennemse skjulte optagelser eller korrigere faktuelle forhold forud for Programmets udgivelse, har han haft rig lejlighed til dette.

DR gør gældende, at Klagers advokats ferie og evt.

manglende kommunikation internt mellem ham og Klager undervejs i forelæggelsesforløbet ikke kan stå i vejen for, at medierne kan udgive en journalistisk historie af væsentlig offentlig interesse.

Forelæggelsesforløbet er skitseret herunder

10. maj 2024

• DR kontaktede [Klagers virksomhed B] telefonisk via det nummer, der fremgik af virksomhedens daværende hjemmeside samt samme sted anførte e-mail-

adresse – [mailadresse 1] .

Journalisten [Journalist A] talte med en

kvinde og bad Klager om at ringe tilbage (samtalen er optaget).

Klager ringede ikke tilbage.

15. maj 2024

• [Journalist A] sendte en e-mail til Klager med konkrete spørgsmål om aflønning af medarbejdere og en opfordring til at kontakte hende.

E-mailen blev ikke besvaret.

27. maj 2024

• Et fysisk brev med forelæggelse af kritikken blev afleveret til Klagers privatadresse.

Blandt andet blev der oplyst om indholdet af skjulte optagelser, ligesom der blev anmodet om interview samt tilbud om gennemgang af optagelser.

• Samme dag fremsendtes den samme forelæggelse via e-mail til virksomhedens hovedmail.

Begge henvendelser forblev ubesvarede.

10. september 2024

• Et fysisk brev blev afleveret i Klagers postkasse med uddybende forelæggelse, herunder Kammeradvokatens vurdering af [Virksomhed C] som fakturafabrik, detaljer om [Klagers virksomhed A]' økonomiske transaktioner og samarbejde med [Person 1].

12. september 2024

• Opfølgende mail til virksomhedens hovedmail, hvor DR skrev, at der var lagt et brev i postkasse, og der blev gjort opmærksom på, at de forelagte oplysninger ville kunne blive brugt på alle DR's platforme.

Heller ikke disse henvendelser blev besvaret.

14. oktober 2024

• Journalist [Journalist C] fra DR Nyheder sendte en e-mail, der gentog og uddybede de tidligere kritikpunkter.

Der blev givet en svarfrist til den

15. oktober kl.

12:00, men der kom ingen respons fra Klager.

• Samme aften sender Klagers advokat en mail til Kammeradvokaten c.c.

DR – over fem måneder efter, at DR første gang havde kontaktet Klager.

I anledning af denne mail kontaktede DR endnu en gang Klager, nu via Klagers advokat den 15. oktober 2024.

Her fik Klager på ny mulighed for at forholde sig til kritikpunkterne i Programmet, og der blev sat en ny frist for skriftlige svar samme dag klokken 16:00.

Herefter fulgte samme eftermiddag en ny mail fra Klagers advokat til DR med kritik af den kommende udsendelse.

I mailen skrev Klager blandt andet

"I må IKKE nævne min klients navn eller andre data på ham eller hans nye virksomhed i Jeres udsendelse, hvis I fastholder den."

Efter deadline var udløbet den 15. oktober kl.

16:00, oplyste DR-redaktør [Journalist D] til Klager, at "Det er vigtigt for os, at vi inddrager din klients pointer i vores samlede dækning", og at DR derfor "som tidligere nævnt vil inddrage væsentlige pointer fra dine to mails, hvor du direkte adresserer punkter i forelæggelsen, så din klient kommer til orde i tråd med god presseskik."

Dette forsøg på at sikre, at Klager kom til orde i Programmet, blev imidlertid mødt med protester fra Klagers advokat.

Som reaktion på DR's mail skrev Klagers advokat således dagen efter – den 16. oktober – blandt andet til DR, at

"UDSENDELSEN OG UPLOAD PA DIVERSE WEBSIDER MA STOPPE NU!

Hvis man alligevel vil uploade noget med eller uden nævnelse af min klients navn eller virksomhed SKAL JEG I DAG MODTAGE DE TEKSTER DER UDSENDES for at konstatere om noget er ændret."

DR opfattede denne mail som en indsigelse mod at bruge uddrag af Klagers mails som forelæggelsessvar fra hans klient, sådan som DR havde påtænkt, og et krav om, at Klager før udsendelse skulle have mulighed for at godkende DR's gengivelse af hans svar.

DR henviser i denne forbindelse til kendelse i sag 15-70-00860 hvor et medie var berettiget til at sidestille et krav om anonymitet fra den omtalte person med et afslag på at udtale sig.

Efter DR's opfattelse er Klagers krav om godkendelse tilsvarende en betingelse for medvirken, som kan sidestilles med et afslag på at udtale sig.

DR valgte på baggrund heraf ikke at citere fra Klagers advokats mails.

DR oplyste den 16.oktober 2024 Klager om, at det i stedet ville fremgå på et skilt i Programmet, at Klager ikke havde besvaret DR's henvendelser.

Programmet blev udsendt den 17. oktober 2024 på DR1 og på DRTV.

Efter udsendelsen af Programmet kritiserede Klagers advokat i mail den 17. oktober 2024 DR for ikke at have sendt "et udkast justeret med kommentarer tilrettet ift.

mine mere end 3 mails, så det kan konstateres om misforståelserne er returneret (…)" DR fortolkede denne tilbagemelding som, at Klager alligevel gerne ville udtale sig til Programmet.

DR oplyste fredag den 18. oktober Klagers advokat om, at uanset, at fristen for fore-læggelsessvar var overskredet, og at Programmet allerede var publiceret, ville DR inkludere et skilt, hvor DR ville citere Klagers advokats svar på kritikken mod Klager

"Til orientering vil det fremgå, at du oplyser, at [Klager] føler sig ført bag lyset af [Person 1], at han ikke har været bekendt med at nogle arbejdere i hverken [Klagers virksomhed A] eller [Klagers virksomhed B] har opholdt sig i Danmark ulovligt, samt at [Virksomhed A] som ansvarlig for byggepladserne har betalt for arbejdet og stået for tidsopgørelser.

Vi har mulighed for at inkludere skiltet i dokumentaren fra mandag den 21. oktober."

Mandag den 21. oktober 2024 blev udsendelsen opdateret med et skilt med Klagers kommentar.

Her fremgår følgende på i alt tre skilte

"DR har forelagt kritikken for [Klager], men han er ikke vendt tilbage.

Hans advokat har dog over for DR afvist alle kritikpunkterne på vegne af sin klient og oplyser at [Klager] føler sig ført bag lyset af [Person 1].

I mailen oplyser advokaten følgende om migrantarbejderne hos underleverandøren

"Min klient fremhæver yderligere, at de medarbejderne fra Nordmakedonien han har benyttet sig af i Danmark ( .

.

.

), hverken i den gamle eller nye virksomhed, så vidt han er bekendt -har været her ulovligt.

"De( .

.

.

) udførte arbejdet sammen med min klients faste medarbejdere og på baggrund af tidsopgørelse udarbejder af ( .

.

.

) [Virksomhed A], der var ansvarlig for byggepladserne med arbejdsfor-mænd, blev der udfaktureret og betalt begge veje til almindelige timepriser."

Den omstændighed, at DR opdaterede Programmet efter publicering med Klagers

svar på kritikken efter fem måneders forsøg på forelæggelse og efter, at deadline var overskredet, er en bekræftelse på, hvad DR har fremført for Klager siden maj 2024, nemlig at DR ønskede at få Klagers synspunkter repræsenteret i Programmet.

Klager har gjort gældende, at Klager ikke har modtaget nogle af DR's henvendelser

indtil oktober 2024.

Det fremgår af den af Klager fremlagte korrespondance, at Klagers advokat fik til-

sendt DR's henvendelse til Klager fra samme mailadresse – [mailadresse 1] – som DR siden maj 2024 har sendt forelæggelsesmails til.

Se Klagers Bilag 3.

DR bemærker ligeledes, at både Klager og Klagers advokat i samme periode, som DR har forsøgt at få Klager i tale, har ageret aktivt på vegne af [Klagers virksomhed A] – blandt andet gennem fremmøde i Sø-og Handelsretten den 27. juni.

Ingen af de fremsendte mails er kommet retur med fejlmeldinger eller andet, der indikerer manglende modtagelse, ligesom Klagers private postkasse, hvor DR har afleveret forelæggelsesbreve fysisk, også har fremstået tømt og altså dermed aktiv.

Det er derfor DR's opfattelse, at Klager har modtaget DR's mails/breve, men har valgt ikke at besvare henvendelserne.

I forhold til Klagers juridiske rådgiver, [Person 1], har Klager gjort gældende, at han er blevet besveget af [Person 1], og at hun mod Klagers vidende har foretaget ulovlige aktiviteter i [Klagers virksomhed A].

DR bemærker i den forbindelse, at det af CVR-registret fremgår, at Klager selv har stiftet begge virksomheder.

[Klagers virksomhed B] fremstår i registret fortsat som aktiv, og der er ingen oplysninger om, at virksomheden på noget tidspunkt har ophørt (suspenderet) sine aktiviteter.

Det er Klager, der som administrerende direktør i [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B] er ansvarlig for selskabernes aktiviteter, uanset om han har modtaget fejlagtig eller svigagtig rådgivning fra [Person 1] eller andre.

Det er på baggrund af ovennævnte DR's opfattelse, at der både er tilstrækkelig forelagt, at Klager har haft mulighed for at komme til orde i overensstemmelse med god presseskik, og at DR har citeret fra Klagers svar på kritikken, så snart Klagers advokat gav tilsagn herom.

2.6.

Brug af skjulte optagelser

Klager gør gældende, at "det er dårlig presseskik at forfølge en sensationsudsendelse med skjult kamera uden at undersøge fakta ordentligt" samt betegner Programmet som "undergrundsjournalistik med skjult kamera", der ikke kan være i overensstemmelse med god presseskik.

Redaktionen fandt anledning til at anvende skjult kamera på baggrund af oplysning-

ger /tip fra blandt andre [Person 5], der også tidligere havde arbejdet på [Virksomhed A]s byggepladser.

[Person 5] kunne – ligesom en anden kilde – konkret fortælle, hvordan der var snak om sorte aflønninger af ansatte hos underentreprenører.

Samtidig var der nordmakedonere på byggepladsen, som skal have meget store lønninger for lovligt at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.

Lønninger, som DR fandt det usandsynligt, at man ville betale for det manuelle nedrivningsarbejde, de udførte.

Derfor besluttede redaktionen at anvende skjult kamera til at forsøge at skaffe dokumentation for de pågældende oplysninger om sort arbejde.

I den påklagede del af Programmet anvendes de skjulte optagelser til at dokumentere, at en ansat nordmakedoner ved [Klagers virksomhed A] direkte adspurgt selv oplyser at få en løn på 100 kr. i timen, direkte udbetalt til en makedonsk konto.

Altså en løn, der er langt under, hvad der skal til for at kunne få en arbejdstilladelse i Danmark som borger fra et land uden for EU.

DR bemærker, at Klager på intet tidspunkt er blevet filmet med skjult kamera, og at Klager ikke har oplyst at klage på vegne af andre.

DR må allerede af den grund afvise, at der er sket en krænkelse af Klager som følge af de skjulte optagelser i sig selv, idet pkt. B7 i de presseetiske retningslinjer tager sigte på at beskytte personer, som medvirker på optagelserne.

For så vidt angår DR's brug af skjulte optagelser, fremgår det af Programmerne, at der er tale om forhold, som kun meget vanskeligt kan dokumenteres på anden vis.

Først og fremmest fordi hverken de illegale arbejdere eller arbejdsgiverne åbent vil

bekræfte forholdene.

I Programmet beskriver en unavngiven argentinsk migrant

arbejder, der har arbejdet med ansatte i [Klagers virksomhed A], hvordan selskabets ansatte altid var meget forsigtige med at omtale deres lønningsforhold, da de skulle omgå reglerne for at kunne arbejde i Danmark, da de ikke havde EU-pas (tidskode 12:25-12:51).

Der er desuden tale om oplysninger vedrørende enkeltpersoners lønninger og oplysninger om banktransaktioner, som er underlagt fortrolighed og bankhemmelighed, og som der ikke kan skaffes dokumentation for fra åbne kilder.

DR har på den baggrund vurderet, at den nødvendige journalistiske dokumentation for lønninger hos nordmakedonske ansatte i [Klagers virksomhed A] ikke eller kun meget vanskeligt ville kunne skaffes på anden vis end gennem brug af skjult kamera.

For en god ordens skyld gør DR opmærksom på, at der i de konkrete optagelser ikke bliver bragt nogen oplysninger om den pågældende ansatte, udover hvad han oplyser at få i løn, og hvordan han modtager den.

Den ansatte optræder maskeret i Programmet, ligesom hans stemme er sløret.

Det er derfor kun [Klagers virksomhed A]/[Klagers virksomhed B] og Klager, der i offentligheden sættes i forbindelse med de oplysninger, der fremgår af optagelserne, da den pågældende medarbejder ikke kan genkendes i en bredere kreds.

På den baggrund er det DR's opfattelse, at optagelserne ikke kan anses som en krænkelse af enkeltpersoners private forhold.

Til gengæld er optagelserne dokumentation bærende for en historie af væsentlig samfundsmæssig interesse om en stor underentreprenør i den danske byggebranche, der ifølge flere kilder både benytter sig af illegal arbejdskraft og sorte aflønninger.

DR henviser i den forbindelse til, at Klager allerede den 27. maj 2024 pr. mail er blevet forelagt indholdet af optagelserne og tilbudt fremvisning af samme.

Alligevel har Klager ikke forholdt sig til optagelserne før Programmets offentliggørelse.

Det er på baggrund af ovenstående DR's opfattelse, at publiceringen af de skjulte optagelser ikke er i strid med de presseetiske regler.

2.7.

Fremstilling af Klager ved fx brug af profilbillede fra Facebook

Klager har gjort gældende, at DR uretmæssigt anvender et billede af Klager i Programmet.

Det pågældende billede bliver vist to gange i udsendelsen, hhv.

på tidskode 09:24-09:32 og 23:11-23:25.

Klager gør i den forbindelse gældende, at billedet "udstiller ham som en levemand, der ikke har respekt for noget eller nogen, men blot har været involveret i ulovlige aktiviteter'', og i den supplerende klage skriver Klager, at DR bringer fotoet af Klager i festligt lag for at antyde, at Klager "har levet det vilde liv for ulovlige penge og ulovlige transaktioner." DR afviser, at dette er tilfældet.

DR har anvendt Klagers profilbillede på hans Facebookside, som er åben.

Dette er ikke i strid med god presseskik.

For god ordens skyld bemærkes, at DR ikke har haft til hensigt at vælge et billede, som tillægger Klager særlige karaktertræk, men udelukkende ønsket at formidle til seerne, hvilken person der har stået i spidsen [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B].

Klager må som administrerende direktør for to selskaber involveret i en sag af væsentlig samfundsmæssig interesse tåle medieinteresse, og som DR forgæves har forsøgt at få i tale i månedsvis.

Det omtalte billede har Klager selv siden 2018 lagt offentligt ud som sit profilbillede på sin Facebook, og det figurerer fortsat som hans profilbillede dags dato, jf. Bilag D.

Der er altså tale om et billede, som Klager selv har ønsket og fortsat ønsker skal repræsentere ham i offentligheden.

Derfor er det heller ikke et billede, DR har udvalgt ud fra særlige motiver eller uretmæssigt offentliggjort.

Samlet set er det DR's opfattelse, at Programmet er i overensstemmelse med god presseskik.

DR står til rådighed, hvis Pressenævnet har brug for yderligere oplysninger.

”

DR har til klagers bemærkninger af 25. april 2025 den 17. juni 2025 indsendt supplerende bemærkninger, der i væsentlige er gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.

Herudover fremgår blandt andet

”[…]Klager indleder sine bemærkninger med at anfægte, at DR ikke har redegjort for ansvarsfordelingen mellem DR og produktionsselskabet lmpact TV/Monday, som har produceret serien for DR.

Det er korrekt, at det er produktionsselskabet Monday Production ApS, som har produceret Programserien Underdanmark til DR.

DR har alle rettigheder til produktionen, ligesom DR har det fulde ansvar for, at Programmet lever op til god presseskik.

For en god ordens skyld bemærkes, at Programmet oprindeligt skulle produceres af lmpact TV ApS, som imidlertid har overdraget kontrakten og produktionen til Monday Production ApS i forbindelse med selskabets konkurs.

Det er alene DR, der er underlagt Pressenævnets kompetence, og kontraktforholdet mellem DR og Monday Production ApS/lmpact TV ApS er derfor ikke relevant i denne sammenhæng.

[…]

Ad pkt. 2.1.

DR beklager, at der er sket en skrivefejl på side 3 i DR's svar af 12. marts 2025, idet det der fejlagtigt fremgår, at der er sket betaling fra [Virksomhed C] til [Klagers virksomhed A].

Som Klager korrekt anfører, og som det også fremgår af Programmet og DR's øvrige besvarelse, er omdrejningspunktet for sagen pengeoverførsler fra [Klagers virksomhed A] til [Virksomhed C] – ikke omvendt.

Ift.

Klagers gentagelse af, at kurators vurdering af [Klagers virksomhed A]s samhandel er fejlagtig, henviser DR i det hele til sit svar af 12. marts, hvor det tydeligt fremgår, der er tale om kurator [Person 2] vurdering af sagen.

DR bemærker desuden, at kurator [Person 2]s brug af ordet 'fakturafabrikker' i Programmet netop viser, at der indgik fakturaer i samhandlen, men at kurator modsat Klager vurderede, at fakturaerne ikke afspejler faktisk udført arbejde.

Kurator [Person 2] var i øvrigt bekendt med brugen af underleverandører, og det forhold, at Klager gennem sine kontrakter med [Virksomhed A] havde mulighed for at benytte sig af underentreprenører, jf. Bilag 13, har efter DR's opfattelse derfor ikke betydning for kurators vurdering.

Klager gør desuden gældende, at det i Programmet fejlagtigt bliver anført, at overførslerne fra [Klagers virksomhed A] til [Virksomhed C] skulle være sket i kontanter.

Det kan DR ikke genkende.

Det fremgår tværtimod eksplicit af Programmets grafik på tidskode 20:40, at betalingerne til [Virksomhed C] skete via bankoverførsel, ligesom der fremlægges dokumentation for bankoverførslerne på tidskode 20:58-21:17 i form af optagelser af kontoudskrifter.

Spørgsmålet om kontanter i interviewet handler om, hvor de mange penge stammer fra – ikke hvordan de blev udbetalt – som det også fremgår af interviewsekvens på tidskode 20:58-22:01.

For så vidt angår Klagers påstand om, at det er i strid med god presseskik at omtale, at der er sket politianmeldelse af [Klagers virksomhed A], bemærker DR, at retningslinjernes C7 omhandler navngivne personer, ikke virksomheder.

Derudover bemærker DR, at kurator i forbindelse med konkursbehandlingen fik overdraget [Klagers virksomhed A]s regnskaber for at vurdere, om der var tegn på kriminelle aktiviteter, og at kurator på baggrund af sin gennemgang fandt grundlag for at overdrage sagen til politiet.

Der er således ikke tale om omtale af anmeldelse fra "hvem som helst", som Klager anfører, men om en kurators begrundede mistanke.

DR bemærker, at omtalen har klar samfundsmæssig interesse på grund af virksomhedens milliongæld til det offentlige, dens potentielle involvering i hvidvask samt nære samarbejde med [Person 1], som selv har fortalt om sit arbejde med fakturafabrikker i TV2-dokumentaren 'Den Sorte Svane'.

At der ifølge Klager fortsat ikke er taget kontakt til Klager fra politiets side, ændrer ikke på dette.

DR fremsætter ikke i Programmet nogen påstand om, at Klager er kriminel, eller at han vidste, at samarbejdspartneren [Virksomhed C] var en fakturafabrik.

Klagers gengivelse af Programmet i de supplerende bemærkninger er derfor ikke korrekt.

[…]

Klager fremhæver i sin supplerende udtalelse til Pressenævnet af 25. april 2025, at han selv forestod betalingerne af fakturaerne efter instruktion fra [Person 1], og at DR er blevet gjort opmærksom på dette forud for udsendelsen af Programmet den 17. oktober 2024.

Disse oplysninger eksisterer imidlertid ikke i korrespondancen mellem DR og

Klager op til Programmets udgivelse.

DR gør samtidig opmærksom på, at Klager i sine bemærkninger til Pressenævnet den 31. januar 2025 har skrevet, at "det skal siges at betalingerne til [Virksomhed C] fra [Klagers virksomhed A] til [Virksomhed C] er noget som [Person 1] har administreret," jf. Bilag 12, side 2.

Ad pkt. 2.2

Klager gør gældende, at omtalen af sorte aflønninger af nordmakedonere ikke er tilstrækkeligt velunderbygget, og at de omtalte interviewpersoner udtaler sig på utilstrækkeligt grundlag.

DR fastholder i det hele sin udtalelse af 12. marts 2025.

Klager skriver desuden, at det i DR's svar i 3. afsnit på side 6 anføres, at Klager "ikke før i forbindelse med pressenævnssagen har udtalt sig om spørgsmålet om sort arbejde."

DR bemærker, at dette ikke en korrekt gengivelse af DR's svar.

Det pågældende afsnit i DR's svar omhandler, at Klager ikke før pressenævnssagen over for DR har forholdt sig til aflønningen af den medarbejder, der er optaget med skjult kamera, og som oplyser at få 100 kroner i timen betalt til sin bankkonto i Makedonien, uanset at oplysningerne er forelagt allerede 27. maj 2024 – næsten fem måneder før Programmets udgivelse.

Klager gør gældende, at den omtalte nordmakedoner ikke var ansat [Klagers virksomhed A], men af [Klagers virksomhed B].

Oplysningerne i Programmet er helt i overensstemmelse med det.

DR henviser til tidskode 09:58, hvor et skilt viser 'Makedonsk arbejder, [Klagers virksomhed B]'.

Det er således ikke korrekt, at DR i Programmet omtaler ham som ansat i [Klagers virksomhed A].

Det er derimod desværre korrekt, at DR ved en fejl i udtalelsen til Pressenævnet af 12. marts 2025 har henvist til "[Klagers virksomhed A]" og ikke rettelig til "[Klagers virksomhed B]" på side 5.

DR har ingen kommentarer til identiteten på den pågældende og kan således ikke kommentere på Klagers personoplysninger i bilag 15 og 16.

DR bemærker imidlertid, at Klagers aflønning af pågældende til 100 kroner i timen synes at være i modstrid med Klagers underskrevne kontrakt af maj 2023 (Bilag 13) om arbejde på [Virksomhed A]s byggepladser, hvor timelønnen er fastsat til 240 kroner i timen, og hvor det fremgår, at medarbejdere som minimum skal være ansat på overenskomstlignende vilkår, og at disse vilkår skal overholdes i praksis.

Klagers fremlagte oplysninger synes derfor at underbygge Programmets berettigede undersøgelse af, hvorvidt kontraktforholdene blev efterlevet i praksis.

Endelig opfordrer Klager til, at DR dokumenterer, DR ikke har benyttet sig af sort arbejde i forbindelse med aflønningen af den pågældende muldvarp.

DR afviser at imødekomme provokationen, da det ikke er relevant for nærværende klage til Pressenævnet.

DR kan dog for en god ordens skyld bekræfte, at der ikke er anvendt ulovlig arbejdskraft i forbindelse med produktionen.

DR henviser i øvrigt til udtalelsen af 12. marts 2025.

Ad pkt. 2.3

DR henviser i det hele til sit svar af 12. marts 2025 og har følgende supplerende bemærkninger: Det er ikke korrekt, at DR i sit svar har påstået, at oplysningen om Klagers anvendelse af ulovlig arbejdskraft ikke er blevet kommenteret før ifm.

nærværende pressenævnssag, som Klager anfører i sine supplerende bemærkninger.

Den pågældende passage i DR's svar henviser derimod til, at Klager ikke før pressenævnssagen har kommenteret Programmets oplysninger om, at en nordmakedonsk medarbejder tilknyttet [Klagers virksomhed B] er blevet anholdt af politiet og udvist for ulovligt arbejde.

DR bemærker, at det af gentagne forelæggelser fremgår, at den omtalte anholdte nordmakedoner ifølge DR's oplysninger var tilknyttet [Klagers virksomhed B] [CVR nr. 2].

Derfor er det heller ikke korrekt, at det fremgår af Programmet, at den pågældende medarbejder var tilknyttet [Klagers virksomhed A], som Klager anfører.

Tværtimod bliver der på Programmets tidskode 11:59 zoomet ind på en grafik, de korrekt viser navnet "[Klagers virksomhed B]," hvorefter følgende fremgår af speak, før episoden om anholdelsen gengives

"Det er selvfølgelig godt, at [Virksomhed A] har taget hånd om problemet.

Men spørgsmålet er, om de ikke selv burde have opdaget, at der var noget galt?

For advarselslamperne har blinket tidligere hos netop [Klagers virksomhed B]."

DR skal beklage, at DR også på side 7 i udtalelsen til Pressenævnet af 12. marts 2025 ved en fejl nogle steder har henvist til "[Klagers virksomhed A]" og ikke retteligt til "[Klagers virksomhed B]".

Ad pkt. 2.4.

DR henviser til sin udtalelse af 12. marts 2025.

Ad pkt. 2.5

DR henviser til sin udtalelse af 12. marts 2025 og afviser provokationen om at fremlægge personfølsomme oplysninger om kilder forudenforstående.

Som tidligere anført kan DR afvise enhver påstand om at have benyttet illegal arbejdskraft ifm.

produktionen.

Ad pkt. 2.6

DR henviser til sin udtalelse af 12. marts 2025 og har følgende supplerende bemærkning: Klager skriver i sine supplerende bemærkninger, at DR efter Klagers protest af 15. oktober 2024 burde have 'vendt tilbage og fremkommet med et forslag til, hvad man ville bringe, hvilket først skete efter, at udsendelsen have været bragt'.

DR bemærker hertil, at dette synes at bekræfte DR's opfattelse (omtalt i svar af 12. marts 2025) af, at Klagers mail indeholdt et krav om godkendelse, for at DR kunne bringe ud-drag af advokatens mails som forelæggelsessvar fra hans klient.

Dette fremstår også af Klagers mail til DR af 15. oktober 2024, hvor der blandandet står: "UDSENDELSEN OG UPLOAD PÅ DIVERSE WEBSIDER MÅ STOPPE NU!

Hvisman alligevel vil uploade noget med eller uden nævnelsen af min klients navn eller virksomhed SKAL JEG I DAG MODTAGE DE TEKSTER DER UD-SENDES for at konstatere om noget er ændret."

DR henviser igen til kendelsen i sag 15- 70-00860, hvor et medie var berettiget til at sidestille et krav om anonymitet fra den omtalte person med et afslag på at udtale sig.

Efter DR's opfattelse af Klagers krav om godkendelse tilsvarende en betingelse for medvirken, som kan sidestilles med et afslag på at udtale sig.

DR bemærker, at Klager den 16. oktober 2024 modtager en mail om, at det grundet ovenstående forløb ville fremgå af et skilt i Programmet, at Klager ikke havde besvaret DR's henvendelser.

Dette kommenterer Klager ikke før efter Programmets udgivelse.

Da Klager efter udgivelsen den 17. oktober 2024 efter DR's opfattelse udtrykker ønske om alligevel at ville udtale sig i udsendelsen, opdaterer DR ekstraordinært Programmet, som detaljeret redegjort for i DR's udtalelse af 12. marts 2025.

Samlet set dokumenterer forløbet, hvad DR har fremført for Klager siden maj 2024, nemlig at DR ønskede at få Klagers synspunkter repræsenteret i Programmet.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt samt om hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

[Klager] har klaget over blandt andet, at udsendelsen indeholder ukorrekte oplysninger, beskyldninger som ikke er blevet tilstrækkeligt forelagt, at der ikke er udvist tilstrækkelig kildekritik, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng, og at der er gjort brug af skjulte optagelser samt bragt et billede af ham i en misvisende sammenhæng.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger., jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4 og A.

5.

Det fremgår videre, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen, og at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, jf. C.

1 og C.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder en række ukorrekte beskyldninger mod ham, herunder udokumenterede og fejlagtige oplysninger om blandt andet ansættelsesforhold, illegal arbejdskraft, aflønningsmetoder samt øvrige oplysninger om de omtalte arbejdere fra Nordmakedonien, som DR har viderebragt trods indsigelser herom, at han fremstilles som en, der har været involveret i ulovlige aktiviteter, selv om det er ham, der er blevet besveget, at udsagnene fra kurator er fejlagtige, at [Klagers virksomhed A] kædes sammen med fakturafabrikken [Virksomhed C], samt at det ikke er omtalt, at [Klagers virksomhed A] eller [Klagers virksomhed B] aldrig har været sigtet hos politiet eller haft verserende sager med 3F eller Arbejdstilsynet.

[Klager] har også klaget over, at DR ikke på tilstrækkelig vis har forelagt beskyldningerne for ham i rimelig tid forud for offentliggørelsen, idet den mailadresse, DR sendte til, ikke var aktiv, da DR kontaktede ham.

Der henvises til den delvise gengivelse af udsendelsen under punkt 1, Sagsfremstilling under overskriften ” Påklaget udsendelse”.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er stifter og ejer af de i udsendelsen omtalte selskaber [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B].

Pressenævnet bemærker generelt, at det ikke er Pressenævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger og den dokumentation, der præsenteres i udsendelsen.

Pressenævnets opgave er at vurdere, om udsendelsens indhold og mediets handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1, og de vejledende regler for god presseskik.

Pressenævnet skal således bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til rigtigheden af de oplysninger og beskyldninger mod [Klager] og hans selskaber, som blandt andet kilderne på byggepladserne og kurator [Person 2] fremkommer med i programmet, ligesom nævnet heller ikke har mulighed for at tage stilling til, i hvilket omfang [Klager] har kendt til de ting, der foregik i hans selskaber, da han modtog rådgivning fra [Person 1].

Det er dog nævnets opfattelse, at udsendelsen indeholder oplysninger og beskyldninger, herunder fra de medvirkende kilder og fra kurator, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor der er tale om oplysninger, der skal forelægges for ham.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Henset til beskyldningernes alvorlige karakter er det Pressenævnets vurdering, at DR var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at få fat i [Klager] for at få hans kommentar til de grove beskyldninger mod ham.

Der henvises til den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen, gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under overskriften ” Forud for offentliggørelsen”.

Uanset, at [Klager] har oplyst, at han i perioden, hvor DR forsøgte at komme i kontakt med ham, ikke anvendte mailadressen [mailadresse 1], og uanset, at han ikke måtte have været opmærksom på henvendelserne fra DR, finder Pressenævnet det dokumenteret, at DR har udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til [Klager] inden offentliggørelsen af den påklagede udsendelse.

Nævnet har lagt vægt på, at DR i en periode fra den 15. maj 2024 frem til advokatens svar til DR den 14. oktober 2024, løbende forsøgte at kontakte [Klager] på mailadressen [mailadresse 1], samt via fysisk post, afleveret på [Klager]s privatadresse den 27. maj 2024 og den 10. september 2024, samt telefonisk, og at henvendelserne indeholdt en detaljeret forelæggelse af kritikpunkterne, herunder den kritik af [Klager]s selskaber [Klagers virksomhed A] og [Klagers virksomhed B], der blev rejst fra kilder og kurator.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagens oplysninger, at den mail, [Klager] har oplyst ikke at have benyttet i perioden forud for offentliggørelsen, er den mail, som advokaten også har anvendt cc i den videre korrespondance med mediet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at DR, efter advokaten besvarede henvendelsen, ved mail af 15. oktober 2024 kl.

11.42 til advokaten, gav mulighed for at inkludere et svar fra [Klager] i nyhedsdækningen og dokumentarudsendelsen, hvis DR modtog dette inden kl.

16 samme dag.

Henset til sagens samlede forløb finder Pressenævnet herudover, at DR i rimelig tid inden offentliggørelsen gjorde [Klager] tilstrækkelig detaljeret bekendt med beskyldningerne, og at han har fået tilstrækkelig tid og mulighed for at besvare beskyldningerne og komme til orde på forskellige måder.

Det kan i den konkrete situation ikke ændre herpå, at advokaten udbad sig længere svartid.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- angreb og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at DR offentliggjorde udsendelsen uden en kommentar fra ham.

På baggrund af den korrespondance, DR havde med [Klager] og hans advokat, finder Pressenævnet, at DR ikke har tilsidesat god presseskik ved i udsendelsen at oplyse, at [Klager] ikke havde kommentarer.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at DR under forløbet omkring forelæggelsen i god tid inden offentliggørelsen, tilbød [Klager] at se dokumentationen igennem, samt gav ham mulighed for at stille op til interview og kommentere på kritikken, hvilket han ikke benyttede sig af, ligesom advokaten blev opfordret til at fremsendte en skriftlig kommentar, der kunne inkluderes i udsendelsen, hvilket advokaten ikke gjorde.

Pressenævnet har også lagt vægt på, at DR – efter en længere korrespondance med [Klager]s advokat – ved mail af 16. oktober 2024 kl.

17.16 til [Klager]s advokat skrev, at ”Som jeg tidligere har redegjort for, så kan vi dokumentere samtlige henvendelser og forelæggelse i forløbet.

Kritikpunkterne, som vi bad om din klients kommentarer til, fremgår i dokumentaren med tydelige kildeangivelse – herunder eksempelvis Kammeradvokatens vurderinger.

Vi har endnu ikke modtaget konkrete svar til citat på forelæggelsen fra dig på vegne af din klient.

Derfor vil det fremgå af dækningen, at [Klager] ikke har kommenteret forelæggelsen.

”

Nævnet finder på den baggrund, at det må have stået klart for [Klager], der var repræsenteret af en advokat, at udsendelsen ville blive bragt uden hans kommentarer, og at advokaten trods dette ikke fremsendte en kommentar, der besvarede beskyldningerne eller gik i dialog med DR om, hvorledes [Klager] kunne komme til orde i programmet inden den af DR fastsatte deadline.

Det forhold, at advokaten oplyste, at han afholdt ferie, kan ikke føre til en anden vurdering.

Idet nævnet bemærker, at udsendelsen efterfølgende – på baggrund af parternes efterfølgende korrespondance – blev opdateret med bemærkninger fra [Klager], finder nævnet, henset til det konkrete forløb, at DR ikke har tilsidesat god presseskik ved i første omgang at offentliggøre udsendelsen uden en kommentar fra [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Kildekritik

- brug af [Person 5] som kilde

[Klager] har klaget over, DR har benyttet [Person 5], som er fra Argentina, og som ikke kan skelne mellem migranter eller herboende albanske nordmakedonere, som kilde og muldvarp.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at valget af [Person 5] som kilde og opsøgende kilde i forhold til arbejdere på den omtalte byggeplads ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet bemærker, at den almindelige kritik, som mediet bør udvise over for en nyhedskilde, skærpes, når kilden ikke kan forventes at forholde sig objektivt til sagen, eksempelvis, hvor der består et konkurrenceforhold, og at mediet i disse tilfælde særligt skal kontrollere grundlaget for og rigtigheden af kildens oplysninger.

Nævnet finder, at DR ved at oplyse at kilden [Person 5] er fra Argentina, at han er ansat hos [Virksomhed E], som sammen med [Klagers virksomhed B] er en af fem underleverandører til [Virksomhed A], at han efter aftale med journalisten skal foretage undercoverarbejde og agere muldvarp for DR på [Virksomhed A]s byggeplads og opsøge albanske og nordmakedonske arbejdere ansat i [Klagers virksomhed B], og at han vil kommunikere med dem via Google Translate, har givet seerne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til hans troværdighed som kilde, og at DR i den konkrete sammenhæng ikke har overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- brug af anonyme kilder

[Klager] har klaget over, DRs brug af hemmelige og unavngivne kilder, og at DR ikke har forholdt sig tilstrækkelig kritisk til kildernes udtalelser om eksempelvis ansættelseskontrakter og lønsedler.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at DR blandt andet har taget udgangspunkt i oplysninger fra anonyme kilder, giver således DR anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

I forhold til brugen af udsagnene fra de anonyme kilder, som kilden [Person 5] indhentede, finder Pressenævnet, at DR, ved at oplyse, at der er tale om oplysninger fra skjulte optagelser, samt ved at gengive, at der er tale om en begrænset dialog mellem [Person 5] og kilderne, har givet seerne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at DR på tilstrækkelig vis har efterprøvet oplysningerne fra de kilder, der fremgår af udsendelsen, ved blandt andet at forelæggelse kildernes udsagn for [Klager], og nævnet finder således ikke grundlag for at kritisere DRs brug af kilderne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Brug af billede

[Klager] har klaget over, at det billede, DR har bragt i udsendelsen, som stammer fra hans Facebook profil, udstiller ham som en levemand, der ikke har respekt for noget eller nogen, men som en der har været involveret i ulovlige aktiviteter, hvilket ikke er tilfældet.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker, at sammensætning af tekst eller lyd og billede i kombination kan udgøre en krænkelse, selv om teksten eller lyden og billedet ikke hver for sig ville udgøre en krænkelse .

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en Facebook-profil, som kan tilgås offentligt, er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at billedet er taget fra [Klager]s Facebook-profil, hvor billedet udgør hans profilbillede, og at billedet er tilgængeligt for offentligheden.

Uanset, at Facebook-billedet af [Klager] viser ham i en ikke-arbejdsrelateret situation, selv om omtalen omhandler hans professionelle virke, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere DR for at anvende det påklagede billede.

Nævnet har lagt vægt på, at billedet er offentligt tilgængeligt på [Klager]s Facebook-profil, og at han fik mulighed for at lade sig interviewe til udsendelsen, hvilket han ikke benyttede sig af.

Det forhold, at DR har ikke har valgt det andet billede, der fremgik af Facebook-profilen, ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Skjulte optagelser

[Klager] har klaget over, at der er anvendt skjulte optagelser fra byggepladserne i programmet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at offentliggørelse af skjulte optagelser kun bør ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde, jf. punkt B.

7.

[Klager] optræder ikke selv på de skjulte optagelser, men de viser blandt andet mandskab, der er ansat i hans firma, der omtales i udsendelsen.

Pressenævnet lægger til grund, at der ikke forinden fra DRs side var indhentet samtykke til at foretage skjulte optagelser på byggepladsen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at de skjulte optagelser fra byggepladsen blev foretaget af den i programmet omtalte argentinske arbejder, [Person 5], som agerede muldvarp og som, udstyret med skjult kamera, skulle tage kontakt til og stille spørgsmål til andre udenlandske arbejdere.

Udsendelsen omhandler arbejdsmiljøet på byggepladser, herunder sikkerhed, aflønning og øvrige ansættelsesforhold for udenlandske ansatte i byggebranchen.

Pressenævnet finder, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøet i byggebranchen.

Ved bedømmelse af, om offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var berettiget, har nævnet lagt vægt på, at optagelserne belyser arbejdsforholdene og sikkerheden i [Klager]s firma og blandt de ansatte.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at optagelserne ikke viser private forhold, og at omtalen alene angår forholdene på byggepladsen.

Nævnet finder herefter, at hensynet til [Klager]s virksomheds omdømme ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, og at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for arbejdsforholdene på den omtalte byggeplads uden brug af skjult kamera.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af DR for at offentliggøre optagelserne indhentet med skjult kamera.

Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.

Afgjort den 16. december 2025

KEN#LOKDOK23 2025 10263 Valid

-

Optagelserne afdækker, hvordan arbejdere, herunder jeres ansatte, ikke bliver grundigt instrueret i at arbejde med asbest – som de ellers skal ifølge reglerne – inden de sendes ind på et saneringsområde.

Optagelserne afdækker desuden, hvordan der ikke bruges værnemidler konsekvent, selvom der knuses og brækkes asbestplader, hvilket ifølge eksperter, vi har talt med, skaber et meget støvet arbejdsmiljø.

Vi har desuden interviewet lægen [Person 11], der mener, at arbejderne eksponeres for at udvikle lungehindekræft på længere sigt.

Har du en kommentar til det?

-

Optagelserne dokumenterer, at der er flere nordmakedonske og albanske arbejdere på [Virksomhed A]s byggeplads, som er ansat af jer.

Vi har talt med flere kilder der fortæller os at disse medarbejdere bliver aflønnet sort og en af jeres ansatte, fortæller på de skjulte optagelser, at han bliver aflønnet 100kr i timen, som bliver overført direkte til hans konto i Makedonien.

Vi vil gerne spørge dig hvordan dine medarbejdere bliver aflønnet og hvad deres ansættelsesforhold er?

-

Vi har talt med flere kilder der fortæller at flere af jeres ansatte slet ikke må arbejde i Danmark og at de allerede for to år siden på [Virksomhed A]s byggepladser, har set jeres ansatte fra Albanien og Nordmakedonien blive væk når der kommer tilsyn fra myndighederne.

-

Vi har også kendskab til at [Klagers virksomhed B] / [Klagers virksomhed A] blev politianmeldt på [Virksomhed A]s byggeplads i [Adresse B] af 3F sidste år.

Har du en kommentar til det?

-

Vi kan konstatere, at du går konkurs i januar 2024 med [Klagers virksomhed A] ([CVR NR.

1]) men har året forinden åbnet et firma med næsten samme navn [Klagers virksomhed 2] ([CVR NR.

2]).

Kan du kommentere på hvorfor du gør det?

KEN#LOKDOK23 2025 10263 Valid

1.

Udsendelsen er blevet bragt, trods indsigelser i det omfang, de kunne fremsættes under afvikling af ferie i Norge, som tydeliggjorde, at den opfattelse og forståelse, der var lagt op til i udsendelsen, var fejlagtig, men desuagtet vælger DR1 og ImpactTV ApS at bringe udsendelsen incl.

den del, der vedrører [Klagers virksomhed A] og [Klager], øjensynlig fordi der er investeret et større pengebeløb, der er betalt til ImpactTV ApS for den udførte opgave og uden hensyntagen til, om det er rigtigt eller forkert, det der bringes.

2.

Det er utilstrækkeligt at sende et par mails eller lægge et brev i nogle personers postkassers postkasse, når der er tale om så alvorlige beskyldninger uden at sikre sig, hvad hændelsesforløbet har været, og så bare køre videre, navnlig når henses til, at udsendelsen alene bringer en makedonsk medarbejder, som var antaget fra Makedonien og som forklarede, at han fik sin timeløn udbetalt på sin bankkonto i Makedonien, idet han var ansat dernede, hvorefter [Journalist A] i sit interview med [Person 7] fra [Virksomhed A] oplyser om, at man har fået afklaret, at der udføres sort arbejde, hvilket hviler på et helt løst grundlag og direkte urigtigt, da der er udstedt lønsedler til alle medarbejdere i både det tidligere selskab og det nye selskab [Klagers virksomhed B].

3.

Udsendelsen baserer sig i øvrigt på et rygte fra en latinamerikansk migrantarbejder, som postulerer, at nogle arbejdere forlod en byggeplads på et tidspunkt, uden at vedkommende egentlig vidste noget om, hvad der foregik og hvem det var.

4.

Det er i strid med god presseskik og Straffelovens§ 267 at viderebringe ringeagtsytringer om andre i offentligheden, idet det i retspraksis er fastslået at kalde en person "kriminel", som er tilfældet i hoslagte materiale, og anføre, at en person, der er kriminel udfører kriminelle aktiviteter, er en beskyldning, der overskrider loven og som kræver sandhedsbevis, hvilket der på ingen måde er tilvejebragt, idet bemærkes, at [Klager] på intet tidspunkt er straffet for overtrædelse af særlovgivningen eller straffelovgivningen, men derimod forsøger at rydde op i sin tilværelse efter at have haft en muldvarp i sin virksomhed på samme vis som Miljøstyrelsen havde en muldvarp ansat, der var [Person 1]s tidligere samarbejdspartner.

Det bemærkes, at hverken [Politikredsen] Hvidvask afdeling eller Erhvervsstyrelsen, som ikke har fundet uregelmæssigheder i det ny selskab [Klagers virksomhed B].

5.

Det har tydeligvis været DR1 og ImpactTV ApS' indstilling, at når de har sendt et par mails og lagt et brev i postkassen hos [Klager], så har de haft ubegrænset frihed til at bringe hvad som helst vedrørende [Klager], og ubetinget lægge til grund, at de uregelmæssigheder, der utvivlsomt har været i [Klagers virksomhed A], der nu er under konkurs, har været forårsaget af [Klager], da han var direktør for selskabet, hvilket ikke er tilfældet.

Da der til sidst kom et svar fra undertegnede, burde DR1 have taget det til efterretning og evalueret eksisterende materiale og/eller arrangere interview/møde med [Klager] og udskudt udsendelsen.

Det er dårlig presseskik af forfølge en sensations-udsendelse med skjult kamera uden at undersøge fakta ordentligt.

Dette er ikke repareret efterfølgende ved den kortfattede efterfølgende kommentar.

6.

Det gøres videre gældende, at det er urigtigt og i strid med god presseskik at anvende en migrationsarbejder fra Sydamerika uden lovligt ophold i Europa til at forsøge at indhente oplysninger til en udsendelse med skjult kamera, idet betaling og ethvert vederlag til pågældende m.v. gør ham uegnet, ligesom han i det hele ikke havde fornøden erfaring eller indsigt til at kunne opnå fyldestgørende oplysninger.

7.

Endelig kan konstateres, at ligesom i sagen med Jensens Bøfhus for nogle år siden har blameringen af [Klager]s person, uanset han slet ikke havde mulighed for at ytre sig i udsendelsen eller på de sociale medier, er hans erhvervsmæssige virke ødelagt, idet han har baseret sit erhvervsmæssige virke på et samarbejde med [Virksomhed A], og på baggrund af hvad der nu forefindes om [Klager] ude på de sociale medier, er der ikke nogen, der ønsker at samarbejde med ham.

Han er kort sagt fået ødelagt sit liv af udsendelsen, idet ikke nok med, at [Person 1]s gerninger har bragt [Klager] i uføre, så er DR1 og ImpactTV ApS ansvarlige for fuldstændig at sørge for, at [Klager] aldrig får et normalt arbejdsliv igen som følge af en fuldstændig ukritisk og dårligt dokumenteret udsendelse, som i realiteten burde have koncentreret sig om ulovlige migrantarbejdere og deres arbejdsforhold på byggepladser i [Bynavn 2].

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →