Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04707

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04707

Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise afindeksering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede personens straffedom på et år og tre måneder for grov vold, blufærdighedskrænkelser, tyveri og besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad for at afvise anmodningen om afindeksering.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad har afvist hans anmodning om at afindeksere artiklen ”29-årig skal i fængsel for at kaste syre og fløde mod kvinder: Det er perverst, og jeg skammer mig” , som blev bragt den 19. april 2024 på hsfo.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Horsens Folkeblad bragte den 19. april 2024 artiklen ”29-årig skal i fængsel for at kaste syre og fløde mod kvinder: Det er perverst, og jeg skammer mig” på hsfo.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Et meget stort antal piger og kvinder har gennem de seneste to år fået krænket deres blufærdighed af en 29-årig mand, der nu er dømt i sagen, hvor han lagde alle kort på bordet.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Horsens: - Det er udtryk for en helt pervers tankegang, jeg havde dengang.

Jeg er så flov over det og frygtelig ked af det, og jeg vil bare sige, at jeg er et helt andet sted i dag, og at det er et overstået kapitel.

Sådan lød det fra den 29-årige [Klager] fra Horsens, da han fredag i Retten i Horsens lagde sig fladt ned og erkendte sig skyldig i både grov vold, blufærdighedskrænkelser mod flere end 100 kvinder og piger, besiddelse af børneporno og tyveri.

For det fik han et år og tre måneders ubetinget fængsel.

I retten erkendte den hidtil ustraffede mand, at han i oktober og november sidste år i fire tilfælde kastede små mængder af stærkt ætsende svovlsyre efter helt unge piger i alderen 11 til 18 år i butikkerne Søstrene Grene og Flying Tiger of Copenhagen i Horsens.

Formålet var, forklarede manden, at han havde en fantasi om, at syren ville ætse pigernes tøj væk, så han kunne se deres undertøj og deres hud.

- Jeg ville ikke skade dem.

Det var slet ikke det, jeg var ude på.

Jeg ville bare se, hvad der skete, og så filmede jeg det.

Det var min hemmelighed, forklarede den 29-årige.

Alle fire piger fik huller i deres tøj, og to af dem fik også brandsår på ballerne.

Stjal syre fra arbejdsplads

Syren skaffede manden sig fra sit arbejde på en større virksomhed i lokalområdet, hvor han frem til sin anholdelse arbejdede som laborant.

Manden har siddet varetægtsfængslet siden november, da han blev anholdt og sigtet for i første omgang de fire tilfælde af grov vold ved at have kastet svovlsyre på piger.

I grundlovsforhøret forklarede manden, at det var en videreudvikling af, at han gennem længere tid i smug havde filmet kvinder og piger i fitnesscentre, filmet op under pigers kjoler og nederdele i butikker - og kastet fløde mod dem, når de shoppede i butikker som Søstrene Grene, Normal og Flying Tiger of Copenhagen i Horsens.

Og i retten fredag forklarede han, at det med at kaste med fløde også var en del af en - med hans egne ord - ”pervers tankegang”.

- Det ligner, at jeg har haft udløsning ud over dem, og det tændte mig, sagde han, der også understregede, at han selv mente, han kun havde kastet "små mængder" fløde efter pigerne.

Anklager [Anklageren] viste dog i retten videoer, hvor man kan se, at det var ret store mængder fløde, der af flere omgange blev sprøjtet mod helt unge piger og kvinder.

På videoerne har den 29-årige skrevet sætninger med stærkt seksuelle undertoner.

- Jeg er et andet sted i dag

[Klager] forklarede selv, at hans fantasier løbende var eskaleret.

- Jeg havde en fornemmelse af, at det jeg gjorde, var forkert.

Men jeg var meget alene, og det var min hemmelighed.

Jeg ville ønske, nogen havde opdaget det og sagt, det var forkert.

Så var jeg stoppet.

Desværre skete det ikke, og det hele blev mere og mere almindeligt for mig, fortalte han i retten, hvor han også erkendte, at han havde krænket mindst 57 piger og kvinders blufærdighed ved at filme op under deres kjoler og nederdele.

- Jeg havde en taske, hvor jeg lavede et hul i, og så satte jeg en telefon til at filme, forklarede den 29-årige, som også fortalte, at han redigerede videoerne og gemte dem på sin computer, når han kom hjem.

Anklager [Anklageren] mente, at forbrydelsen skulle koste den 29-årige halvandet års fængsel.

- Normalt når vi har sager for retten, så har vi nogle lignende sager, vi kan sammenligne med, når vi skal lægge os fast på en straf.

Men det har vi ikke i den her sag.

Det er mildest talt en meget særegen sag, lød det fra anklageren, som understregede sagens alvor.

- Det er skærpende, at det her er foregået over så lang tid, at der er tale om så mange kvinder og meget unge piger, at det er meget groft og farligt at kaste med syre, at du har planlagt det, at det har haft et seksuelt motiv - og at du har redigeret og gemt videoerne med seksuelle titler bagefter, sagde han.

Hjalp politiet

Forsvarer [Forsvareren] mente derimod, at hans klient burde slippe med omkring seks måneders fængsel.

Han forsøgte at nedtone farligheden i angrebene.

- Han ved noget om syre, og han har sørget for at kaste det på steder, hvor pigerne ikke kom til skade.

Og så vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, hvor krænkede pigerne, der er blevet filmet, føler sig.

Hvis ikke min klient selv havde fortalt om sine tilbøjeligheder og de mange film i grundlovsforhøret, så havde vi formentlig ikke fundet dem, og så var der aldrig blevet en sag.

Kvinderne har jo ikke vidst, hvad det handlede om, lød hans argument.

Han påpegede også, at den 29-årige siden sin anholdelse har hjulpet politiet med opklaringen ved at oplyse koder og lignende til sin computer.

Dommeren valgte dog i det store hele at følge anklagerens indstilling og idømte [Klager] et år og tre måneders fængsel.

[Klager] skal forblive varetægtsfængslet, til han kan komme i gang med at afsone sin straf.

Han udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke sin dom til landsretten.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Det blev den 29-årige dømt for” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Fire tilfælde af grov vold ved i oktober og november at have kastet syre mod fire piger i alderen 11-18 år i Søstrene Grene og Flying Tiger of Copenhagen i Horsens.

49 tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved i perioden mellem januar 2022 og november 2023 at have filmet op under piger og kvinders nederdele og kjoler i butikker i Horsens og Aarhus.

Et tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved at have filmet en kvinde, mens hun var på toilet.

57 tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved i perioden mellem januar 2022 og november 2023 at have simuleret sædafgang ved at sprøjte fløde på piger og kvinder i butikker i Horsens og Aarhus.

Tyveri ved at have stjålet svovlsyre fra sin arbejdsplads, hvor han arbejdede som laborant frem til sin anholdelse.

Besiddelse af børneporno efter der på hans computer er fundet 56 videoer af børnepornografisk karakter.

Til gengæld blev et forhold om, at manden har krænket flere end 300 kvinder ved at filme dem i flere forskellige fitnesscentre, pillet ud af sagen.

Det har nemlig ikke været muligt for politiet at identificere kvinderne, som er blevet filmet og fundet i gemte filer på mandens computer, og det er nødvendigt, at en eller flere af dem giver udtryk for, at de føler sig krænket, hvis han skal dømmes i sagen, oplyser anklageren.

”

[Klager] rettede i april 2025 henvendelse til Horsens Folkeblad med anmodning om afindeksering af artiklen.

Horsens Folkeblad afviste den 8. april 2025 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Horsens Folkeblads afvisning er modtaget i Pressenævnet den 9. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg skriver for at klage over mediets afvisning af min anmodning om at få fjernet mit navn fra Google-søgninger i forbindelse med ovenstående artikel.

Jeg beder ikke om, at artiklen slettes, men blot om, at den ikke længere fremstår som det første søgeresultat, når man skriver mit fulde navn.

Jeg har udstået min straf.

Jeg har taget ansvar.

Jeg forsøger nu at genopbygge mit liv og finde arbejde – men hver gang en potentiel arbejdsgiver eller en ny relation googler mit navn, dukker artiklen op som det første.

Det føles som en mur, jeg ikke kan kravle over, uanset hvor meget jeg prøver at rette op på min fortid.

Jeg ved godt, at man ikke bare kan slette sin historie.

Men jeg beder om en chance for at få lidt luft – for at mit navn ikke skal være uløseligt forbundet med noget, jeg i dag tager dybt afstand fra.

Jeg skammer mig over det, jeg har gjort, men jeg prøver også at gøre det rigtige nu.

Derfor synes jeg, det er urimeligt, at jeg ikke engang kan få lov til at få mit navn fjernet fra søgemaskiner – især når det er en handling, der ikke fjerner artiklens eksistens eller mediets dækning, men blot beskytter min.

.

.

Mediet henviser til undtagelser i databeskyttelsesloven og deres egne retningslinjer, men jeg oplever, at de fuldstændig ser bort fra det menneskelige aspekt i min situation.

Det er netop her, jeg håber, Pressenævnet vil træde ind og vurdere, om mediets afvisning er i tråd med god presseskik – herunder proportionalitet, hensynet til rehabilitering, og retten til at få et liv igen efter endt afsoning.

Jeg beder jer derfor om at tage min klage op, og hjælpe med at sikre, at min mulighed for at komme videre i livet ikke for evigt skal være hæmmet af en søgning på mit navn.

”

2.2 Horsens Folkeblads synspunkter

Horsens Folkeblad har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Artiklen er skrevet på baggrund af en retssag, hvor [Klager] blev idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel.

Det er helt i overensstemmelse med Horsens Folkeblads egne presseetiske retningslinjer https://hsfo.dk/forside/presseetiske-regler-for-jysk-fynske-medier, at vi bringer navnet: ”Vi bringer navn og alder på dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring.

” Hermed lever vi op til bestemmelsen i C6 i Retningslinjer for God Presseskik om at følge ”en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes”.

Som nævnt i [Chefredaktøren]s svar til klager ændrer vi som udgangspunkt ikke i indhold på vores digitale platforme.

I særlige tilfælde kan navne fjernes, eller vi kan afindeksere en artikel.

Det kan være i straffesager efter udstået straf og ved fremvisning af ren straffeattest, hvis særlige grunde taler herfor.

I dette tilfælde er der tale om en alvorlig forbrydelse, dommen er blot et år gammel, der er ikke fremvist en ren straffeattest, og der er ingen særlige grunde, der taler for, at vi skal fjerne navnet eller afindeksere artiklen.

Vi henviser til afsnittet i sidepapiret til afsnit D1 i Retningslinjer for God Presseskik, som siger, at mediet ved bedømmelse af anmodning om hindring af tilgængeligheden af de pågældende oplysninger skal tage hensyn til oplysningernes karakter og alvor, om oplysningerne har klar offentlig interesse, hvor lang tid der er forløbet siden offentliggørelse samt til den eventuelle sanktion.

I alle disse henseender taler omstændighederne i denne sag om en særdeles alvorlig forbrydelse begået for kort tid siden imod hindring af tilgængeligheden af oplysningerne.

Derfor har vi, som klager angiver i sit fremsendte bilag, givet afslag og oplyst klager om, hvorledes man kan anmode Google om at blive udeladt af søgeresultater.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Horsens Folkeblad har afvist hans anmodning om at afindeksere artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt fængsel for fire tilfælde af grov vold mod unge piger, 107 tilfælde af blufærdighedskrænkelser mod kvinder og piger, tyveri og besiddelse af 56 videoer med seksuelt overgrebsmateriale med børn.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i april 2024 ved Retten i Horsens blev idømt en ubetinget fængselsstraf på et år og tre måneder for grov vold, blufærdighedskrænkelser, tyveri og besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2024 på hsfo.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Horsens Folkeblad har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen omkring et år og otte måneder efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor, herunder at der er tale om mange og grove forhold, sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har også lagt vægt på, at omtalen fortsat kan anses at have offentlig interesse.

Det forhold, at [Klager] har afsonet sin fængselsstraf, kan ikke føre til en anden vurdering.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Horsens Folkeblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at afindeksere artiklen.

Afgjort den 16. december 2025