Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05612

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05612

TV 2 får ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist at hindre tilgængeligheden af en artikel bragt i 2023, som omhandlede debatten blandt universitetsstuderende om, hvorvidt undervisere kan kræve svar på spørgsmål af de studerende, som ikke har rakt hånden op i undervisningen.

Personen, som var en af de interviewede studerende, udtalte sig til TV 2 om sine udfordringer.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at TV 2 har afvist hans anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Studerende er splittet: Må underviseren kræve svar af dem, der ikke rækker hånden op?

” , som blev bragt den 25. januar 2023 på nyheder.tv2.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

TV 2 bragte den 25. januar 2023 artiklen ”Studerende er splittet: Må underviseren kræve svar af dem, der ikke rækker hånden op?

” på nyheder.tv2.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Én fortæller, at han ville miste lysten til at møde op, hvis han blev bedt om at svare på spørgsmål i undervisningen uden selv at have markeret.

”

Til artiklen er inden artiklens brødtekst indsat et billede af tre studerende, heriblandt [Klager].

Af billedteksten fremgår

”De universitetsstuderende [Klager], [Person A] og [Person B] er enige om, at studerende bør deltage i undervisningen.

Men ikke om metoderne til hvordan.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Der er udbrudt fejde på engelskstudiet på Københavns Universitet mellem en underviser og en række studerende.

Førstnævnte mener, at sidstnævnte mangler selvdisciplin, og at det derfor er helt i orden at bede dem svare på spørgsmål, selvom de ikke rækker hånden op.

Omvendt mener flere af underviserens studerende, at det skaber et ”ukonstruktivt læringsmiljø” og et rum uden tillid.

TV 2 er taget en tur til Aalborg Universitet i København for at høre, hvordan metoden ville blive modtaget rundt omkring på andre uddannelser.

Og det viser sig hurtigt, at undervisere i hvert fald ikke modtager en stjerne blandt alle, hvis de ignorerer manglende håndsoprækning.

- Det ville være forfærdeligt

Over computere og kaffekopper sidder en gruppe studerende fra kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling, og 23-årige [Klager] nærmest afbryder TV 2, da problemstillingen fra Københavns Universitet bliver præsenteret.

- Det ville være forfærdeligt bare at blive peget ud.

Det kunne gøre, at jeg mistede lysten til at møde op, siger han og suppleres af 39-årige [Person C], der sidder ved siden af ham

- Det er ikke en produktiv måde at gennemføre en undervisning på, for vi kan jo ikke have en kvalificeret holdning til alt, der foregår, siger hun.

”

Der er i artiklen indsat et billede af tre studerende, heriblandt [Klager].

Af billedteksten fremgår

”[Klager] til venstre og [Person C] til højre.

I midten sidder [Person D], der har læst en bachelor i Norge.

Her var pegemetoden meget udbredt, fortæller han, og det fik ifølge ham mange til at droppe ud, fordi flere følte sig utrygge.

”

Af artiklen fremgår videre

”De mener begge, at det er helt i orden at forsøge at få studerende til at deltage mere aktivt i undervisningen.

De mener bare, der kan bruges andre metoder end blot at pege på folk.

Eksempelvis mere gruppearbejde.

- Så kan vi forklare tingene for hinanden, uden at læreren skal bedømme, hvad man siger i et specifikt øjeblik, siger [Person C].

Forkælede studerende?

Da TV 2 udgav artiklen om fejden på Københavns Universitet – der først blev beskrevet i Politiken – flød kommentarfeltet på Facebook hurtigt over.

Mange mente, at de studerende opfører sig forkælet og skal droppe brokkeriet over, at en underviser vil have dem til at deltage.

- De får som et af de eneste steder i verden penge for at tage en uddannelse.

Så selvfølgelig må der stilles spørgsmål og krav, lyder eksempelvis en kommentar.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår

”[Klager] tror sagtens, at andre end ham selv kan have glæde af at blive presset til at deltage i undervisningen.

Men han minder om, at universitetet ikke er ligesom gymnasiet med mødepligt, mundtlige karakterer og krav om at deltage aktivt.

”

Af artiklen fremgår videre

”Men spørger man den 23-årige [Klager], er den holdning en smule letkøbt.

- Jeg kæmper med noget [Helbredsoplysningen], og jeg er ikke den mest ekstroverte, når der er mange mennesker.

Jeg ville blive meget nervøs og nok også gå lidt i panik, hvis jeg blev kaldt ud og ikke kunne svare, siger han.

Nervøs for arbejdslivet

[Klager] understreger derudover, at det er hans eget ansvar som studerende på universitetet – modsat i gymnasiet og folkeskolen – hvordan han tilegner sig den viden, han skal bruge til eksamen.

Kan det ikke blive et problem for dit videre arbejdsliv, hvis du ikke lærer at deltage mere aktivt?

- Jo, det er jeg da også nervøs for, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og jeg håber, at jeg kommer af med noget af min nervøsitet inden.

Jeg tror bare ikke, det er med denne her metode, selvom den måske kan virke for andre, siger han.

Og det kan metoden faktisk.

Virke for andre.

For ikke mere end et par borde væk sidder to studerende fra kandidatuddannelsen Sustainable Cities (bæredygtige byer) med en anden opfattelse end [Klager] og [Person C].

Aftale med engelsklærer

Den ene hedder [Person A] og fortæller, at hun og de andre på studiet til tider oplever at blive spurgt, selvom de ikke har fingeren i vejret.

Det har hun ikke noget imod, og faktisk havde hun i sin gymnasietid en aftale med sin engelsklærer om, at han skulle vælge hende til at svare – selv hvis hun ikke markerede.

- Jeg turde ikke selv række hånden op, fordi jeg var usikker og bange for, jeg ikke havde et godt nok svar, siger hun.

Med ordningen fandt hun ud af, at hun som oftest kunne finde frem til et nogenlunde svar, og i dag har hun derfor heller ikke noget imod, når en underviser på universitetet peger på hende.

- Der kan også opstå rigtigt meget pinlig tavshed på universitetet, hvor der ikke er nogen, der svarer.

Det er jo pinligt for alle, siger hun, og ved siden af hende nikker studieveninden [Person B]

- Det er også lidt respektløst, hvis man ikke deltager.

Det kan godt være, man er voksen og har ansvar for egen læring.

Men der er også nogen, der dukker op for at undervise dig og har brugt tid på at forberede undervisningen, siger hun.

”

[Klager] rettede den 20. februar 2025 henvendelse til TV 2 med anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

TV 2 afviste den 18. marts 2025 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over TV 2s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 1. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

” 1.

PÅSTAND

1.1 Principalt: TV 2 Danmark A/S skal slette artiklen ”Studerende er splittet: Må underviseren kræve svar af dem, der ikke rækker hånden op?

” bragt 25. januar 2023 på www.nyheder.tv2.dk, således at denne ikke kan tilgås digitalt via TV 2 Danmark A/S' hjemmeside.

1.2 Subsidiært: TV 2 Danmark A/S skal anonymisere artiklen ”Studerende er splittet: Må underviseren kræve svar af dem, der ikke rækker hånden op?

” bragt 25. januar 2023 på www.nyheder.tv2.dk, således at [Klager]s navn og billede ikke fremgår af artiklen.

1.3 Mere subsidiært: TV 2 Danmark A/S skal fjerne citatet ” Jeg kæmper med noget [Helbredsoplysningen], og jeg er ikke den mest ekstroverte, når der er mange mennesker.

Jeg ville blive meget nervøs og nok også gå lidt i panik.

”

2.

SAGSFREMSTILLING

2.1 Den 25. januar 2023 publicerede TV 2 en artikel på mediets hjemmeside www.nyheder.tv2.dk med titlen ”Studerende er splittet: Må underviseren kræve svar af dem, der ikke rækker hånden op?

”

2.2 Artiklen kan pr. dags dato fortsat tilgås ved linket: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-01-25-studerende-er-splittet-maa-underviseren-kraeve-svar-af-dem-der-ikke-raekker-haanden-op.

2.3 [Klager] er i Artiklen portrætteret ved tre (3) billeder, ligesom at [Klager]s alder og fulde navn fremgår syv (7) gange i Artiklen.

2.4 Artiklen omhandler en debat om, hvordan universitetsstuderende inddrages i undervisningen, herunder ved at blive bedt om at svare på et spørgsmål fra en underviser, uden at den pågældende studerende har angivet at ville svare på spørgsmålet, herunder ved håndsrækning.

2.5 I denne forbindelse blev [Klager] og to medstuderende på Aalborg Universitet i København adspurgt af en journalist fra TV 2, hvad deres holdning til denne debat var, herunder henset til at [Klager] og hans to medstuderende, selv var studerende på daværende tidspunkt.

[Klager] er citeret for følgende udtalelser

” Det ville være forfærdeligt bare at blive peget ud.

Det kunne gøre, at jeg mistede lysten til at møde op .

”

” Jeg kæmper med noget [Helbredsoplysningen], og jeg er ikke den mest ekstroverte, når der er mange mennesker.

Jeg ville blive meget nervøs og nok også gå lidt i panik, hvis jeg blev kaldt ud og ikke kunne svare .

”

” Jo, det er jeg da også nervøs for, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og jeg håber, at jeg kommer af med noget af min nervøsitet inden.

Jeg tror bare ikke, det er med denne her metode, selvom den måske kan virke for andre.

”

2.6 [Klager] blev ikke af TV 2 forelagt Artiklens indhold, herunder de specifikke gengivelser af [Klager]s udtalelser, inden at Artiklen blev bragt.

2.7 Efterfølgende har [Klager] oplevet at Artiklen har haft en negativ indflydelse på [Klager]s muligheder for at få et arbejde, og at denne negative indflydelse skyldes, at det fremgår af Artiklen at [Klager] [Helbredsoplysningen], jf. ovenfor pkt. 2.5.

[Klager] har trods et større antal fremsendte ansøgninger ikke formået at blive tilbudt et arbejde siden han blev færdiguddannet i juni 2024.

2.8 Den 20. februar 2025 henvendte [Klager] sig til TV 2.

I e-mailen fremgår det, at [Klager] har et stort ønske om, at hans billede og navn fjernes fra Artiklen, da han ikke længere ” ses som den person ”, som fremstilles af Artiklen.

[Klager] anmoder derfor om, at TV 2 fjerner Artiklen, således at denne ikke kan findes via en Google-søgning, og at TV 2 fjerner [Klager]s navn og billede fra Artiklen, da Artiklen påvirker hans personlighed og hans arbejdsmæssige muligheder.

2.9 Den 18. marts 2025 svarer TV 2 på [Klager]s henvendelse af 20. februar 2025.

TV 2 afviser i deres svar at afindeksere Artiklen samt fjerne [Klager]s navn og billede fra Artiklen, og afviser derfor i det hele [Klager]s anmodning herom.

TV 2 begrunder afvisningen med, at

” Der er tale om en artikel, der fortsat har offentlighedens interesse, og hvor du – som en blandt flere unge – er kommet med synspunkter til debatten om måden at inddrage de studerende i undervisningen.

Der ikke er offentliggjort følsomme eller private oplysninger om dig, der kan begrunde, at det skulle være rimeligt at fjerne oplysningerne.

TV 2 kan derfor ikke imødekomme din anmodning om afindeksering.

”

3.

ANBRINGENDER

3.1 Til støtte for de af klager nedlagte påstande, skal følgende anbringender gøres gældende.

3.2 Overtrædelse af god presseskik: 3.2.1 Det gøres gældende, at TV 2 Danmark A/S har overtrådt god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1, ved ikke at fjerne [Klager]s navn og billede fra Artiklen ved anmodning herom fremsat den 20. februar 2025.

3.2.2 Det fremgår af De vejledende regler for god presseskik, punkt B.

1, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre der foreligger en klar almen interesse der kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

3.2.3 Det fremgår videre af De vejledende regler for god presseskik, punkt B.

8, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til et medie kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.

3.2.4 Det gøres gældende, at oplysninger vedrørende en persons psykiske helbred må anses for værende følsomme og private oplysninger i overensstemmelse punkt B.

8 omtalt ovenfor.

3.2.5 Det er således særligt krænkende for [Klager] og hans personlige anseelse, at det fremgår på hjemmesiden for et landsdækkende medie af TV 2’s størrelse, at [Klager] lider af en psykisk lidelse som [Helbredsoplysningen].

Dette har en særlig belastende indvirkning på [Klager] og har medvirket til at hans [Helbredsoplysningen] har udviklet sig.

Derudover, har [Klager] oplevet, at disse offentliggjorte oplysninger om hans psykiske helbred har haft en negativ indvirkning på hans muligheder for at få et arbejde, eftersom arbejdsgivere fravælger [Klager] alene på dette grundlag, da det er sædvanligt for enhver arbejdsgiver at foretage en Google-søgning på en mulig kandidat inden at vedkommende tilbydes det pågældende job.

3.2.6 Det gøres gældende, at oplysningen om [Klager]s psykiske helbred og [Helbredsoplysningen] ikke kan anses for værende af almen interesse, og at denne oplysning i øvrigt ikke har relevans for debatten og Artiklen som helhed.

Med andre ord, ville Artiklen ikke miste sin relevans, hvis oplysningen om [Klager]s [Helbredsoplysningen] blev fjernet, da denne oplysning ikke kan anses for værende nødvendig for Artiklen eller debatten i øvrigt.

3.2.7 Det gøres gældende, at oplysninger om psykiske lidelser er noget nær det mest private for en person, og at offentliggørelsen og den fortsatte offentlige tilgængelighed af sådanne oplysninger, skal retfærdiggøres og være forbundet med særligt tungtvejende interesser af offentlig og almen karakter, hvis tilgængeligheden heraf skal bevares.

En sådan interesse er ikke til stede i denne sag.

3.2.8 Det bemærkes i øvrigt, at det er forbundet med stor uforståenhed, at TV 2 tilsyneladende ikke anser oplysninger om en persons psykiske lidelser som værende følsomme eller private oplysninger.

3.2.9 Det gøres afsluttende gældende, at TV 2 har offentliggjort følsomme og private oplysninger om [Klager], at [Klager] ikke har givet samtykke hertil, og at karakteren af disse oplysninger, herunder som værende oplysninger om [Klager]s psykiske helbred, opfylder kravet om rimelighed, og at TV 2 som følge heraf bør fjerne disse oplysninger.

Der henvises (igen) til, at det ingen indflydelse vil have for forståelsen af Artiklen eller formålet med Artiklen, såfremt citaterne angivet i punkt 2.5 blev fjernet fra Artiklen.

”

2.2 TV 2s synspunkter

TV 2 har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet bemærket, at mediet i det hele henholder sig til klagesvar af 18. marts 2025 til [Klager].

I TV 2s afvisning af [Klager]s anmodning er anført blandt andet

”Det følger af TV 2s etiske retningslinjer at TV 2 som hovedregel ikke sletter materiale, der har været udsendt, hvad enten det er på tv eller nettet.

Din henvendelse har været behandlet af TV 2s faste udvalg for sletning, afindeksering og anonymisering af indhold på tv2.dk på sit månedsmøde i marts 2025 uagtet at der er tale om en nyere artikel.

Efter de vejledende regler for god presseskik, kan medier hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.

Der er tale om en artikel, der fortsat har offentlighedens interesse, og hvor du - som en blandt flere andre unge - er kommet med synspunkter til debatten om måden at inddrage de studerende i undervisningen.

Der ikke er offentliggjort følsomme eller private oplysninger om dig, der kan begrunde, at det skulle være rimeligt at fjerne oplysningerne.

TV 2 kan derfor ikke imødekomme din anmodning om afindeksering.

[…]

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at TV 2 ikke har mulighed for at ændre de metadata, som søgemaskinerne bruger til at indekserer søgeresultater, så hvis du ønsker, at man ikke ved udelukkende at søge på dit navn, bliver ledt hen til vores artikel, skal du kontakte google og evt.

andre søgemaskiner og bede dem lave en manuel afindeksering af dit navn.

Mens indholdet på tv2.dk er reguleret af medieansvarsloven og er underlagt Pressenævnets kompetence, så er google og de øvrige søgemaskiner underlagt GDPR og databeskyttelsesloven.

En klage over søgemaskinerne skal derfor indgives til Datatilsynet.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en klage over TV 2s tilsidesættelse af god presseskik skal indgives til mediet senest 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning, anonymisering og afindeksering i medfør af punkt D.

1 i retningslinjer for god presseskik skal i første omgang indgives til mediet.

En anmodning efter punkt D.

1 kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Artiklen ”Studerende er splittet: Må underviseren kræve svar af dem, der ikke rækker hånden op?

” blev offentliggjort den 25. januar 2023 på nyheder.tv2.dk, og [Klager]s klage over tilsidesættelse af god presseskik den 20. februar 2025 er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Klagen over manglende forelæggelse afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om hindring af tilgængeligheden af artiklen i medfør af punkt D.

1.

God presseskik

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at TV 2 har afvist hans anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af debatten blandt universitetsstuderende om, hvorvidt undervisere kan kræve svar på spørgsmål af de studerende, som ikke har rakt hånden op i undervisningen.

I artiklen har TV 2 gengivet en række interviews med studerende, herunder [Klager], som blandt andet oplyser, at han ”kæmper med noget [Helbredsoplysningen]”, og at han ”ville blive meget nervøs og nok også gå lidt i panik, hvis [han] blev kaldt ud og ikke kunne svare”.

Det fremgår af artiklen, at [Klager] er 23 år og studerer it, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet i København.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2023 på nyheder.tv2.dk med omtale af [Klager]s [Helbredsoplysningen] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at TV 2 har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor han udtalte sig om sin holdning til at blive peget ud af en underviser og fremkom i den forbindelse med oplysninger om blandt andet sin [Helbredsoplysningen].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i artiklen er tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere TV 2 for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om hindring af tilgængeligheden af artiklen.

Afgjort den 16. december 2025