Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02730 (W20251025525) | DK

KEN#LOKDOK23 2025 10255 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02730 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02730

KEN#LOKDOK23 2025 10255 Valid

Ikke kritik af JydskeVestkysten for afvisning af genmæle Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02730 Open official source

Ikke kritik af JydskeVestkysten for afvisning af genmæle

JydskeVestkysten bragte i januar måned to artikler, der indeholdt kritisk omtale af en uddannelsesinstitution.

Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen havde redigeret i de svar, uddannelsesinstitutionen havde givet til mediet, at centrale kilder ikke var hørt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet fandt, at redigeringen af svarene samt valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret.

Pressenævnet fandt videre, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise uddannelsesinstitutionens genmæletekst, idet det ikke var klart angivet, hvilke faktiske oplysninger der ønskedes genmæle over for, og fordi teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer.

KEN#LOKDOK23 2025 10255 Valid

[Uddannelsesinstitutionen] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Afslører massive problemer på [Uddannelsesinstitutionen]: Ansatte har ikke ti Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02730 Open official source

[Uddannelsesinstitutionen] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Afslører massive problemer på [Uddannelsesinstitutionen]: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ” og ” Ansatte på [Uddannelsesinstitutionen] bliver mobbet og chikaneret af kollegaer og ledere: Sådan svarer skoleleder ”, bragt den 24. januar 2025 af JydskeVestkysten, idet [Uddannelsesinstitutionen] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Uddannelsesinstitutionen] har klaget over blandt andet JydskeVestkystens redigering af de svar, uddannelsesinstitutionen gav til mediet, at centrale kilder ikke er hørt, og at mediet har afvist at bringe et genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Uddannelsesinstitutionen] har indsendt et dokument med [Uddannelsesinstitutionen]s besvarelse af en række spørgsmål fra JydskeVestkysten.

Dokumentet har overskriften ”Besvarelse af spørgsmål til JV – 24. januar 2025”.

Af dokumentet fremgår

” Hvad synes du om resultatet af APV’en?

Set i lyset af det billede om dårligt arbejdsmiljø medier, herunder JV, har tegnet af [Uddannelsesinstitutionen], er jeg meget glad for den APV, da den bekræfter et differentieret billede, som svarer mere til den virkelighed, jeg oplever.

Således viser det sig, at mere end fire ud af fem medarbejdere generelt er tilfredse med deres job, er motiverede, har meningsfulde opgaver samt selv har en passende indflydelse på deres arbejde.

Det er godt for fremtiden og viser, at mange er glade for deres job

APV’en viser, at mange medarbejdere ikke har tillid til dig og direktionen.

Hvad tænker du om det?

Jeg tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse.

Når 39% af medarbejderne ikke oplever, at du og direktionen fremmer en kultur for tillid og respekt, har du så fejlet?

Det viser, at vi ikke godt nok får forklaret, hvorfor og hvordan vi skaber forandring og tilpasser organisationen til den nye virkelighed med væsentligt færre studerende.

Ingen synes nedskæringer er sjove, da det presser alle steder i en organisation, men det handler også om at være ansvarlige og tænke på virksomhedens fortsatte drift.

Vi har haft mange tiltag men må erkende, at det ikke har været tilstrækkeligt til at skabe forståelse alle steder.

APV’en viser, at medarbejderne på uddannelserne er særligt kritiske overfor direktionen.

Oplever du, at APV’en bekræfter den kritik, der er blevet rettet mod dig og direktionen i medierne ?

Nej.

For medierne har tegnet et billede af, at der i [Uddannelsesinstitutionen] er en frygtkultur, og det kan jeg ikke læse ud af denne APV.

Tværtimod er der rigtigt mange medarbejdere, der er meget engagerede og synes, de har et godt og meningsfuldt job.

APV’en viser også, at der nogen steder er medarbejdere, der ikke har tillid til direktionen.

Det er jeg og direktørerne naturligvis opmærksomme på, og det skal der gøres noget ved.

Denne APV tegner et generelt billede af medarbejdernes trivsel på [Uddannelsesinstitutionen].

Tror du, at der ville tegne sig et andet billede af medarbejdernes trivsel, hvis man kigger på campus-niveau eller uddannelsesniveau ?

Der vil altid være forskelle fra afdeling til afdeling og by til by.

Det er der også hos os.

Der er enkelte uddannelser, der i høj grad trækker det samlede gennemsnit ned, og det drejer sig primært om uddannelser, der har gennemgået store forandringer eller som er lukningstruede.

Det er helt forståeligt, at det afspejler sig i APV’en.

Særligt ser Campus [Bynavn C] ud som et sted, der generelt set er udfordret med meget lave vurderinger.

Det skal vi blive klogere på og have særlig opmærksomhed på i den kommende tid, hvor resultaterne fra APV’en skal udmøntes i handleplaner.

Din ledelsesstil er blevet kritiseret af medarbejdere, der siger, at du skaber en frygtkultur.

I denne APV er det også direktionen, medarbejderne kritiserer mest.

Mener du, at der blandt medarbejderne er opbakning til dig som rektor ?

Jeg er helt med på, at der er enkelte medarbejdere, som ikke syntes, jeg er den rette.

Men som rektor er det min opgave at stå i spidsen for de meget store forandringer og tilpasninger, som [Uddannelsesinstitutionen] har været igennem de seneste år, og som vi også i fremtiden vil stå med.

Jeg deler ikke holdningen hos relativt få tidligere ansatte om, at der skulle være en frygtkultur i [Uddannelsesinstitutionen].

Det synes jeg også APV’en viser.

Men jeg er helt med på, at medarbejdere kan frygte at miste sit arbejde i nedskæringer.

Men det er to vidt forskellige ting i min verden.

Synes du, at du egner dig som rektor for [Uddannelsesinstitutionen] fremadrettet ?

Ja, og som rektor er det også min opgave og ansvar at træffe de store og vigtige beslutninger.

Det falder ikke nødvendigvis i god jord overalt, men det er nødvendigt for at sikre organisationens fremtidige drift.

Hvad vil du gøre for at ændre på medarbejdernes opfattelse af dig og direktionen?

Når den eksterne undersøgelse ligger klar, vil vi dykke ind i, hvilke tiltag, der skal til, for at alle får en bedre forståelse af, hvilken situation [Uddannelsesinstitutionen] befinder sig i.

Jeg kan se i APV’en, at der medarbejdere, der ikke har forståelse for, at de forandringer, der er gennemført, var nødvendige for [Uddannelsesinstitutionen] for at sikre, at der også fremadrettet vil være stærke professionsuddannelser i Syd- og Sønderjylland og undgå en konkurs.

64 medarbejdere svarer, at de har oplevet mobning, chikane eller anden verbal, krænkende adfærd.

Er det udtryk for en problematisk kultur ?

Der er en faktuel fejl i spørgsmålet.

Der kan sagtens være overlap i besvarelserne i de to kategorier.

4 medarbejdere har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet.

Mener du, at det er problematisk ?

Det skal være godt og trygt at gå på arbejde på [Uddannelsesinstitutionen].

Jeg forventer, at det, hvor det er relevant, vil blive drøftet, hvorledes de sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet.

Det fremgår også af APV’en, at mange af dem, der oplever krænkende adfærd, også oplever, at der ikke bliver taget hånd om problemet.

Er det ikke ultimativt dit ansvar som rektor, at medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen] ikke går på arbejde og oplever krænkende adfærd, og at der bliver taget hånd om det, hvis de gør ?

Det skal være godt og trygt at gå på arbejde på [Uddannelsesinstitutionen].

Jeg forventer naturligvis, at direktører, chefer og ledere på baggrund af APV’en vil drøfte med deres medarbejdere, hvorledes vi sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet, og hvordan vi fremadrettet kan blive bedre til at håndtere denne type oplevelser.

56 medarbejdere svarer, at de har haft sygefravær som følge af forhold på arbejdspladsen.

En stor del af disse svarer, at det skyldes følelsesmæssige belastninger, overbelastning eller andre krav til arbejdet.

Er det problematisk ?

Det skal være godt og trygt at gå på arbejde på [Uddannelsesinstitutionen], men vi har også som organisation været under et enormt pres de senere år, hvor vi har tilpasset [Uddannelsesinstitutionen] til den nye virkelighed med færre studerende og færre ansatte.

Det presser, og det kan aflæses i sygefraværet.

”

Påklagede artikler

JydskeVestkysten bragte den 24. januar 2025 artiklen ” Afslører massive problemer på [Uddannelsesinstitutionen]: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ” på jv.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Landsdelens største uddannelsesinstitution har været underlagt massiv kritik fra medarbejdere, der beskylder særligt rektoren [Rektor] og uddannelsesdirektøren [Uddannelsesdirektør] for at skabe en frygtkultur.

Nu bliver direktionen igen revset i en ny trivsels-rapport.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Uddannelsesinstitutionen] og [Rektor].

Af artiklen fremgår

”Medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen] er stået frem og har kritiseret ledelsen for at skabe et elendigt arbejdsmiljø, en frygtkultur og en utryg hverdag.

Det er tillidsrepræsentanter og tidligere medarbejdere, der i Akademikerbladet [ordet ”Akademikerbladet” udgør et link til artiklen ” Pissedårlig ledelse ”, bragt den 25. september 2024 på dm.dk, Pressenævnet ] og mediet A4 Uddannelse [ordet ”A4 Uddannelse” udgør et link til artiklen ” Direktør på [Uddannelsesinstitutionen] anklages for at være årsag til arbejdsskadesag og giftigt arbejdsmiljø ”, bragt den 20. december 2024 på a4medier.dk, Pressenævnet ] har råbt op om de barske vilkår.

Den omfattende kritik fik [Uddannelsesinstitutionen]s bestyrelse til at fremrykke en planlagt arbejdspladsvurderingen, og det er den rapport, JydskeVestkysten nu kan fortælle resultatet af.

[Uddannelsesinstitutionen] har campusser i [Bynavn A], [Bynavn B], [Bynavn C], [Bynavn D] samt en filial i [Bynavn E].

Stor mistillid til ledelsen

Rapporten omhandler alle medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen], og det er ikke muligt at se, hvordan medarbejderne på konkrete campusser og uddannelser har svaret.

Dermed er det heller ikke muligt at tyde, hvad medarbejderne ved de specifikke uddannelser, der har råbt op om dårligt arbejdsmiljø, har svaret.

Og generelt er medarbejderne hos [Uddannelsesinstitutionen] godt tilfredse med deres arbejdsforhold, fremgår det af APV'en.

De føler sig generelt motiveret, de føler, at de har kompetencerne til arbejdet, og de er glade for muligheden for hjemmearbejde, fremgår det blandt andet i rapporten.

Men særligt ét sted er medarbejderne meget utilfredse, og det er ved samtlige spørgsmål, der går på tilliden til den nuværende direktion.

Medarbejderne erklærer sig i stort omfang uenige i, at de har tillid til direktionens måde at lede [Uddannelsesinstitutionen] på.

Rapportens afslørende tal viser, at under halvdelen af medarbejderne er enige i, at de har tillid til ledelsen af [Uddannelsesinstitutionen], mens kun 31 procent af medarbejderne er enige i, at direktionen fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Mangelfuld tillid til ledelsen: Sådan svarer medarbejderne”, hvoraf fremgår

”I arbejdspladsvurderingen for hele [Uddannelsesinstitutionen] skiller tilliden til ledelsen sig negativt ud.

Herunder kan du se, hvordan medarbejderne svarer på centrale spørgsmål angående direktionen.

- Jeg har generelt tillid til direktionens måde at lede [Uddannelsesinstitutionen] på - 42% enig eller helt enig, 25% hverken enig eller uenig, 24% uenig eller helt uenig.

(6%, ved ikke)

- Direktionen fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt - 31% enig eller helt enig, 30% hverken enig eller uenig, 39% uenig eller helt uenig.

(7%, ved ikke)

- Direktionen er tilstrækkelig tydelig i sin kommunikation, 31% enig eller helt enig, 30% hverken enig eller uenig, 35% uenig eller helt uenig.

(4%, ved ikke)

APV, [Uddannelsesinstitutionen] ”

Af artikler fremgår videre

”[Rektor] og [Uddannelsesdirektør], der begge er en del af direktionen, er tidligere i mediet A4 blevet beskyldt for at være årsag til mistrivslen på uddannelserne, og den tidligere underviser [Person 1] fortalte om et eksempel på en episode med [Uddannelsesdirektør].

- I 10 minutter får jeg et møgfald af en anden verden i overværelse af alle mine chokerede kollegaer, sagde [Person 1].

I den nye arbejdspladsvurdering er det også tydeligt, at det særligt er på uddannelserne, medarbejderne oplever dårlig ledelse fra direktionen.

I bilag til rapporten fremgår det, i hvilken grad medarbejderne på henholdsvis uddannelserne og fællesområdet gennemsnitligt har svaret.

Her kan man aflæse, at medarbejderne på uddannelserne gennemsnitligt har erklæret sig "helt uenig" i alle otte spørgsmål angående tillid til direktionen på nær et enkelt, hvor de er "uenige".

Rektor: - Det kan ikke være meget anderledes

JydskeVestkysten har forholdt kritikken i artiklen for [Uddannelsesinstitutionen]s rektor [Rektor], der ikke har ønsket at stille op til et interview.

Han vil i stedet svare på avisens spørgsmål på skrift.

Rektoren mener ikke, at det er problematisk, at så mange medarbejdere ikke har tillid til ham og resten af direktionen.

"Jeg tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse.", skriver [Rektor] i et mailsvar.

Rektoren mener desuden ikke, at undersøgelsen bekræfter det, tidligere medarbejdere har beskyldt ham og ledelsen for i medierne.

"Nej.

For medierne har tegnet et billede af, at der i [Uddannelsesinstitutionen] er en frygtkultur, og det kan jeg ikke læse ud af denne APV.

Tværtimod er der rigtigt mange medarbejdere, der er meget engagerede og synes, de har et godt og meningsfuldt job", skriver han.

På trods af medarbejdernes manglende tillid mener [Rektor] desuden stadig, at han er den rigtige til at lede [Uddannelsesinstitutionen] fremadrettet.

"Ja, og som rektor er det også min opgave og ansvar at træffe de store og vigtige beslutninger", skriver han.

Han skriver desuden, at medarbejderne manglende tillid til ham og direktionen og deres holdning til, at direktionen ikke fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt, skyldes manglende forståelse.

"Jeg kan se i APV'en, at der medarbejdere, der ikke har forståelse for, at de forandringer, der er gennemført, var nødvendige for [Uddannelsesinstitutionen] for at sikre, at der også fremadrettet vil være stærke professionsuddannelser i Syd- og Sønderjylland og undgå en konkurs", skriver [Rektor].

”

JydskeVestkysten bragte den 25. januar 2025 artiklen ” Medarbejderne på [Uddannelsesinstitutionen] revser topledelsen” i den trykte avis på side 2 under sektionen ”Regionalt”.

Artiklen er overordnet enslydende med indholdet i artiklen ” Afslører massive problemer på [Uddannelsesinstitutionen]: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ” bragt den 24. januar 2025 på jv.dk.

JydskeVestkysten bragte den 24. januar 2025 endvidere artiklen ” Ansatte på [Uddannelsesinstitutionen] bliver mobbet og chikaneret af kollegaer og ledere: Sådan svarer skoleleder ” på jv.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”I en ny rapport, der har undersøgt trivslen på [Uddannelsesinstitutionen], fremgår det, at adskillige medarbejdere har oplevet mobning, krænkende adfærd og chikane på arbejdet - også fra ledere.

”

Af artiklen fremgår

”Arbejdsmiljøet på landsdelens største uddannelsesinstitution, [Uddannelsesinstitutionen], er blevet kritiseret af tidligere medarbejdere, der fortæller om frygtkultur og grænseoverskridende ledelse fra særligt rektor [Rektor] og uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektør].

Det har medarbejdere fortalt til mediet A4 Uddannelse samt

Akademikerbladet.

[Der er i udtalelsen indsat links til to artiklen bragt af henholdsvis akademikerbladet og a4 medier, Pressenævnet ] I en arbejdspladsvurdering, som JydskeVestkysten har fået indsigt i, fremgår det, at adskillige medarbejdere har oplevet krænkende adfærd fra særligt kollegaer og ledere.

[Uddannelsesinstitutionen] har campusser i [Bynavn A], [Bynavn B], [Bynavn C], [Bynavn D] samt en filial i [Bynavn E].

[64 tilfælde af chikane og mobning] Chikane og mobning

I rapporten, hvor alle medarbejdere er blevet bedt om at forholde sig til en række spørgsmål angående arbejdsmiljøet, svarer 22 ansatte, at de har oplevet mobning på arbejdet.

To ud af tre, der har oplevet mobning, svarer, at de er blevet udsat for den krænkende adfærd af en kollega, mens mere end hver fjerde af disse har oplevet mobning fra en leder.

Samtidig svarer 7 ud af de 22, at der ikke er blevet taget hånd om problemet, selvom de har informeret andre om episoden.

Hele 42 medarbejdere har oplevet at blive udsat for chikane eller anden verbal, krænkende adfærd, fremgår det af rapporten, og 40 procent af disse har oplevet chikane fra en leder.

Også i denne gruppe oplever mange, at der ikke bliver gjort nok ved problemet, selvom de fortæller, at de er blevet udsat for chikane.

40 procent oplever nemlig, at der ikke er blevet taget hånd om problemet med chikane.

Fire ansatte udsat for sexchikane

I rapporten har medarbejderne også skullet svare på, hvorvidt de har oplevet diskrimination, trusler om vold eller uønsket seksuel opmærksomhed.

Tre ansatte har oplevet trusler om vold fra studerende, fem har oplevet diskrimination på arbejdet, mens fire medarbejdere har oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

To har oplevet det fra studerende, mens de to andre medarbejdere har oplevet sexchikane fra henholdsvis en leder og en kollega.

Også i denne kategori føler en af medarbejderne ikke, at der er blevet taget hånd om problemet, selvom den ansatte har ønsket handling.

De tre resterende medarbejdere har selv fravalgt, at der arbejdes videre med sagen, fremgår det.

Rektor undlader at tage ansvar

JydskeVestkysten har forholdt rektoren for [Uddannelsesinstitutionen], [Rektor], kritikken, der fremgår af denne artikel.

Han vil ikke stille op til et interview med avisen, men han har i stedet ønsket at svare på mail.

Rektoren ønsker ikke at påtage sig et ansvar for kulturen på [Uddannelsesinstitutionen].

Er det ikke ultimativt dit ansvar som rektor, at medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen] ikke går på arbejde og oplever krænkende adfærd, og at der bliver taget hånd om det, hvis de gør?

"Det skal være godt og trygt at gå på arbejde på [Uddannelsesinstitutionen].

Jeg forventer naturligvis, at direktører, chefer og ledere på baggrund af APV'en vil drøfte med deres medarbejdere, hvorledes vi sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet, og hvordan vi fremadrettet kan blive bedre til at håndtere denne type oplevelser", skriver [Rektor] uden at svare på, om han mener, at han har et ansvar.

Rapporten viser desuden, at rigtig mange medarbejdere ikke har tillid til ham og resten af direktionen.

Det, mener [Rektor], ikke er problematisk.

"Jeg tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse", skriver [Rektor] i et mailsvar.

”

JydskeVestkysten bragte den 25. januar 2025 artiklen ” Ansatte på [Uddannelsesinstitutionen] oplever mobning og chikane fra kollegaer og ledere” i den trykte avis på side 3 under sektionen ”Regionalt”.

Artiklen er overordnet enslydende med indholdet i artiklen ” Ansatte på [Uddannelsesinstitutionen] bliver mobbet og chikaneret af kollegaer og ledere: Sådan svarer skoleleder ” bragt den 24. januar 2025 på jv.dk.

Efter offentliggørelsen

- anmodning om genmæle

[Uddannelsesinstitutionen] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, uddannelsesinstitutionen havde med mediet efter offentliggørelsen.

Den 24. januar 2025 kl.

21.00 sendte [Uddannelsesinstitutionen] en mail til JydskeVestkysten.

I emnefeltet var angivet ”Genmæle til dagens artikel”.

Af mailen fremgår

”Kære [Chefredaktør]

Som rektor for [Uddannelsesinstitutionen] føler jeg behov for at reagere på dagens artikler i JydskeVestkysten, som efter vores opfattelse tegner et skævt og ensidigt billede af vores organisation.

Vi oplever lige præcist det, vi frygtede, da vi talte med dig for få dage siden, hvorfor vi gerne vil have bragt et genmæle.

Vedhæftet finder du i øvrigt også vores fulde besvarelse sendt til redaktionen i dag.

Du kan dermed selv se, at vores citater er blevet skåret meget stærkt og ensidigt i dagens artikler.

Genmæle

JydskeVestkysten tegner et skævt og ensidigt billede af arbejdsmiljøet i [Uddannelsesinstitutionen] Artiklerne i JydskeVestkysten i dag den 24. januar 2025 fremhæver isolerede kritikpunkter uden at anerkende de mange positive resultater og den brede tilfredshed, der faktisk er at finde blandt vores medarbejdere.

Det er en ensidig fremstilling, som vi ikke kan lade stå uimodsagt.

Arbejdsmiljøet og APV-resultaterne

Det er korrekt, at der er områder, hvor medarbejdere oplever udfordringer, og vi tager naturligvis disse udfordringer meget alvorligt.

Samtidig viser vores arbejdspladsvurdering, APV, at over 80 procent af medarbejderne generelt er tilfredse med deres arbejde, finder det meningsfuldt og oplever at have passende indflydelse på deres opgaver.

Det er tal, som fortjener opmærksomhed, da de vidner om en arbejdsplads, hvor trivsel og engagement er fremherskende hos et stort flertal.

Det er også vigtigt at påpege, at APV-resultaterne varierer på tværs af afdelinger og campusser.

Vi er opmærksomme på, at enkelte uddannelser og Campus [Bynavn C] har særlige udfordringer, og dette er områder, vi allerede har rettet fokus mod.

Vi kommer til at adressere de problemer, der helt tydeligvis er på nogle uddannelser og områder.

Det er ikke en let opgave, da der fra et ledelsesmæssigt synspunkt opleves en stor og stærk modstand mod de forandringer, der er i vores organisation, men som er nødvendige for at imødegå [Uddannelsesinstitutionen]s økonomiske udfordringer.

Tillidskrisen og organisationens udfordringer

Artiklerne i JydskeVestkysten fokuserer ensidigt på medarbejderes manglende tillid til direktionen uden at anerkende den kontekst, vi arbejder i.

Over de seneste to til tre år har [Uddannelsesinstitutionen] gennemgået betydelige forandringer, blandt andet i form af massive besparelser på grund af faldende studentertilgang.

Vi har desværre måttet sige farvel til 125 medarbejdere i denne periode, hvilket naturligvis skaber usikkerhed og frustration.

Det er vores ansvar som ledelse at træffe de svære beslutninger, der sikrer [Uddannelsesinstitutionen]s fremtid.

Vi erkender dog, at vi ikke altid har været gode nok til at kommunikere disse beslutninger og deres nødvendighed.

Dette er noget, vi arbejder aktivt på at forbedre, blandt andet gennem mere gennemsigtighed og bedre dialog med medarbejderne.

Denne proces har vi aftalt i vores samarbejdsorganer, og der har også været en god og stærk forbedring i samarbejdet.

Ledelseskritik og frygtkultur

Flere af jeres artikler, og ikke mindst dem I referer til, påstår eksistensen af en ”frygtkultur” på [Uddannelsesinstitutionen].

Dette er en alvorlig anklage, som vi på det kraftigste må afvise.

APV’en viser tværtimod, at langt de fleste medarbejdere oplever deres arbejde som meningsfuldt og er engagerede.

Vi anerkender, at der er områder, hvor tilliden til ledelsen kan forbedres, men det er misvisende at generalisere dette som en kultur, der er baseret på frygt.

Det er vigtigt at skelne mellem frygt for jobusikkerhed i forbindelse med nedskæringer og en decideret frygtkultur.

De to ting er vidt forskellige, og vores fokus er på at skabe tryghed gennem åbenhed og dialog, selv i en periode med store forandringer.

Vi vil gerne dialogerne, men vi oplever en manglende forståelse hos nogle medarbejdere for, at [Uddannelsesinstitutionen] ville være økonomisk truet på eksistensen, hvis ikke den nuværende direktion fik rettet op på en række ting.

Blandt andet har vi krævet, at der er et nogenlunde ens niveau for, hvor meget undervisere skal arbejde, men dette opgør med privilegier er ikke blevet taget godt imod på enkelte uddannelser.

Håndtering af mobning og chikane

Vi tager enhver form for mobning og chikane på [Uddannelsesinstitutionen] meget alvorligt.

APV’en viser 64 angivelser af mobning eller chikane, men disse tal skal ses i lyset af mulige overlap i besvarelserne.

Der er således ikke nødvendigvis tale om, at 64 medarbejdere har oplevet noget, eller der har været 64 konkrete tilfælde af mobning og chikane.

Der kan nemlig sagtens være et overlap mellem besvarelserne, så antallet sikkert er mindre.

Ikke desto mindre arbejder vi målrettet på at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle.

Det er simpelthen heller ikke korrekt, at jeg som rektor ikke ønsker at tage ansvar på dette område, sådan som JydskeVestkysten hævder.

Men det er ikke mig, der har personaleledelsen decentralt, hvorfor det skal håndteres i lavere niveauer som angivet i artiklen.

Det er ikke det samme som at jeg ikke vil tage ansvar, for det vil jeg gerne.

Vi er opmærksomme på, at nogle medarbejdere oplever, at deres problemer ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om.

Dette vil vi også adressere, for det skal være sådan, at hvis man kommer med en eller anden problematik, skal det tages alvorligt og søges løst.

De gode historier, der mangler

[Uddannelsesinstitutionen] er mere end de udfordringer, I fremhæver.

Vi har mange dedikerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel for vores studerende og det omgivende samfund.

Vores uddannelser er kendetegnet ved høj kvalitet og et fokus på at skabe meningsfulde karriereveje for vores studerende.

APV’en afspejler, at det stadig er tilfældet, da der er mange positive resultater.

Vi undrer os over, at JydskeVestkysten i sandhedens tjeneste helt undlader de gode ting i dækningen af [Uddannelsesinstitutionen]s APV.

Fremadrettede tiltag

Vi afventer lige nu resultaterne af en ekstern undersøgelse, som vil give os yderligere indsigt i, hvordan vi kan styrke tilliden og trivslen blandt medarbejderne.

Samtidig arbejder vi allerede aktivt med at få planlagt, hvordan processen skal være for de kommende konkrete handleplaner, der tager højde for udfordringer på tværs af afdelinger og campusser.

Vi er dedikerede til at løfte disse udfordringer i fællesskab.

Jeg håber, at dette bidrag kan være med til at give jeres læsere et mere retvisende billede af [Uddannelsesinstitutionen].

Vi er en organisation i forandringer over meget kort tid, men vi er også en organisation med stort potentiale, engagerede medarbejdere og en vigtig rolle at spille for uddannelse og udvikling i vores region.

Alt dette skal og vil vi i direktionen fortsat sikre – men der må også blandt alle - inklusive kritiske medarbejdere - være en forståelse for, at økonomien skal være i orden.

Vi har set nok uddannelsesinstitutioner, der er lukket de senere år, og [Uddannelsesinstitutionen] skal ikke være en del af den statistik.

Med venlig hilsen [Rektor] Rektor, [Uddannelsesinstitutionen]”

JydskeVestkysten besvarede den 27. januar 2025 mailen

”Kære [Rektor]

Tak for din mail og ønsket om genmæle.

Et “genmæle” betyder, at man som klager selv får lejlighed til at korrigere oplysninger i en sag, der har været omtalt i et medie.

Reglerne fremgår af medieansvarslovens kapitel 6, §§ 36-40.

Betingelser for at få et genmæle er som følger

For at have krav på genmæle skal alle disse betingelser være opfyldt

Oplysningerne skal vedrøre én selv som person, virksomhed, forening, organisation, eller lignende.

Man har ikke krav på genmæle, hvis de oplysninger, der er bragt, vedrører andre eller vedrører en ubestemt gruppe.

De bragte oplysninger skal være forkerte.

Oplysningerne skal være af faktisk karakter.

Man har altså ikke krav på genmæle over for artiklens eller udsendelsens vurderinger eller meningstilkendegivelser.

Oplysningerne skal indebære en risiko for, at den omtalte person, organisation eller virksomhed kan lide en økonomisk eller anden skade af betydning (skaden behøver dog ikke være dokumenteret).

Er der tale om mere bagatelagtige skader eller risici, har man ikke krav på genmæle.

Indholdet af det genmæle, der ønskes bragt, skal være begrænset til faktiske oplysninger.

Genmælet må altså ikke indeholde vurderinger eller kommentarer, og man kan ikke kræve, at mediet beklager eller undskylder de oplysninger, der er offentliggjort.

Hvis disse betingelser ikke er overholdt, kan redaktøren og sidenhen Pressenævnet afvise genmælet.

Jeg har nøje læst det fremsendte genmæle og vurderer ikke, at det falder ind under medieansvarslovens betingelser for genmæle.

Det sker ud fra følgende

1.

Vi har medtaget i artiklen, at medarbejderne generelt er glade.

Følgende er et uddrag fra artiklen

”Rapporten omhandler alle medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen], og det er ikke muligt at se, hvordan medarbejderne på konkrete campusser og uddannelser har svaret.

Dermed er det heller ikke muligt at tyde, hvad medarbejderne ved de specifikke uddannelser, der har råbt op om dårligt arbejdsmiljø, har svaret.

Og generelt er medarbejderne hos [Uddannelsesinstitutionen] godt tilfredse med deres arbejdsforhold, fremgår det af APV'en.

De føler sig generelt motiveret, de føler, at de har kompetencerne til arbejdet, og de er glade for muligheden for hjemmearbejde, fremgår det blandt andet i rapporten.

Men særligt ét sted er medarbejderne meget utilfredse, og det er ved samtlige spørgsmål, der går på tilliden til den nuværende direktion.

”

2.

Vi har gentagne gange tilbudt dig et interview, da vi gerne vil høre dine overvejelser samt svar på kritik.

Du har valgt at svare på skrift - og vi har medtaget dine svar på kritikken.

Følgende er et uddrag fra artiklen

”Rektor: - Det kan ikke være meget anderledes JydskeVestkysten har forholdt kritikken i artiklen for [Uddannelsesinstitutionen]s rektor [Rektor], der ikke har ønsket at stille op til et interview.

Han vil i stedet svare på avisens spørgsmål på skrift.

Rektoren mener ikke, at det er problematisk, at så mange medarbejdere ikke har tillid til ham og resten af direktionen.

"Jeg tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse.", skriver [Rektor] i et mailsvar.

Rektoren mener desuden ikke, at undersøgelsen bekræfter det, tidligere medarbejdere har beskyldt ham og ledelsen for i medierne.

"Nej.

For medierne har tegnet et billede af, at der i [Uddannelsesinstitutionen] er en frygtkultur, og det kan jeg ikke læse ud af denne APV.

Tværtimod er der rigtigt mange medarbejdere, der er meget engagerede og synes, de har et godt og meningsfuldt job", skriver han.

På trods af medarbejdernes manglende tillid mener [Rektor] desuden stadig, at han er den rigtige til at lede [Uddannelsesinstitutionen] fremadrettet.

"Ja, og som rektor er det også min opgave og ansvar at træffe de store og vigtige beslutninger", skriver han.

Han skriver desuden, at medarbejderne manglende tillid til ham og direktionen og deres holdning til, at direktionen ikke fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt, skyldes manglende forståelse.

"Jeg kan se i APV'en, at der medarbejdere, der ikke har forståelse for, at de forandringer, der er gennemført, var nødvendige for [Uddannelsesinstitutionen] for at sikre, at der også fremadrettet vil være stærke professionsuddannelser i Syd- og Sønderjylland og undgå en konkurs", skriver [Rektor].

”

3.

På JV beskriver vi den dækning, der har været angående arbejdsmiljøet på [Uddannelsesinstitutionen].

Her er tidligere medarbejdere citeret for, at de har oplevet et dårligt arbejdsmiljø samt en frygtkultur på arbejdspladsen.

Det er derfor ikke JydskeVestkysten, der siger, at der hersker en frygtkultur på [Uddannelsesinstitutionen].

Det er tidligere ansatte, hvilket vi på JV derfor naturligvis beskriver.

Disse beskyldninger er også særligt relevante i denne sammenhæng, da det er baggrunden for den fremrykkede APV.

Vi har givet dig mulighed for at svare på kritikken.

4.

Angående tallet 64.

I vores dækning beskriver vi, at medarbejdere i APV’en svarer, at de oplever mobning og chikane.

Det fremgår i undersøgelsen, at der er 42 oplevelser med chikane og 22 oplevelser med mobning.

Dette er skrevet ud i artiklen, og i en mellemrubrik skriver vi ”64 tilfælde af mobning og chikane”.

Umiddelbart efter publiceringen af artiklen modtager vi et opkald fra pressemedarbejder Mikkel Andersen, der siger, at vi ikke kan skrive ”64 tilfælde”, da der kan være et overlap mellem oplevelser med mobning og oplevelser med chikane.

Derfor retter vi mellemrubrikken til ”Chikane og mobning”.

Efterfølgende har vi undersøgt dette forhold i en aktindsigt, vi modtog dagen efter, hvori der fremgår en spørgeramme for APV’en i 2022 samt ændringsforslag.

Heri kan vi læse, at der er taget højde for overlap mellem mobning og chikane, da I netop spørger medarbejderne ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for chikane eller anden verbal, krænkende adfærd end mobning i forbindelse med dit arbejde?

”.

Derfor var det altså indenfor skiven, da vi i første omgang skrev 64 tilfælde.

Vores tilbud om et mundtligt interview står stadig ved magt.

Og jeg kan garantere, at vi såvel som at dække arbejdsmiljøet på [Uddannelsesinstitutionen] og kritik heraf, også vil fortsætte med at skrive om nye uddannelser, spændende studerende og andre positive tiltag.

Du kan klage over denne afgørelse til Pressenævnet.

Du kan se nærmere om hvordan på www.pressenaevnet.dk

De bedste hilsner

[Chefredaktør]

Chefredaktør”

Øvrige oplysninger

[Uddannelsesinstitutionen] har til Pressenævnet indsendt kopi af Trivselsmåling og APV 2024 for [Uddannelsesinstitutionen].

[Uddannelsesinstitutionen] rettede den 24. januar 2025 henvendelse til JydskeVestkysten, som den 27. januar 2025 afviste at bringe et genmæle.

[Uddannelsesinstitutionen]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. februar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Uddannelsesinstitutionen]s synspunkter

[Uddannelsesinstitutionen] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg vil gerne klage til Pressenævnet over manglende optagelse af fremsendt genmæle i hel eller redigeret udgave efter artiklerne bragt i JydskeVestkysten online den 24. januar 2025 og også i papiravisen.

• Ansatte på [Uddannelsesinstitutionen] bliver mobbet og chikaneret af kollegaer og ledere: Sådan svarer skoleleder

• Afslører massive problemer på [Uddannelsesinstitutionen]: Ansatte har ikke tillid til topledelsen

Allerede samme aften som artiklerne er blevet udgivet, sender [Uddannelsesinstitutionen] en anmodning om genmæle til chefredaktør, [Chefredaktør].

Den 27. januar afviser JydskeVestkysten at bringe genmælet eller dele heraf med den begrundelse, at der i artiklen er nævnt, at der også er tilfredse medarbejdere, og at [Uddannelsesinstitutionen] ved rektor [Rektor] er kommet til orde i artiklen.

Korrespondancen er vedhæftet denne klage.

Klage

[Uddannelsesinstitutionen] fastholder, at JV bør bringe genmælet eller udvalgte dele heraf.

Delelement 1

Dette skyldes, at der i dækningen af [Uddannelsesinstitutionen]s APV er en helt forkert vægtning af sandheden, da langt de fleste medarbejdere faktisk er godt tilfredse med deres arbejde og deres arbejdsopgaver.

Dette er nævnt over fire linjer ud af på 70 linjer i den ene artikel, hvor det er nævnt, mens der ikke er noget positivt i den anden artikel.

Resten af fokus i begge artikler på en alvorlig kritik af direktionen med reference til en generel frygtkultur, hvilket en rapport i begyndelsen af februar har afvist.

Delelement 2

Samtidig har JydskeVestkysten sakset citater ud af sammenhænge i de skriftlige besvarelser, [Uddannelsesinstitutionen] har fremsendt til avisen.

Eksempel fra artiklen

Afslører massive problemer på [Uddannelsesinstitutionen]: Ansatte har ikke tillid til topledelsen: ”På trods af medarbejdernes manglende tillid mener [Rektor] desuden stadig, at han er den rigtige til at lede [Uddannelsesinstitutionen] fremadrettet.

"Ja, og som rektor er det også min opgave og ansvar at træffe de store og vigtige beslutninger", skriver han.

”

Her har JydskeVestkysten undladt at bringe svaret i sin helhed, som lyder: ”Ja, og som rektor er det også min opgave og ansvar at træffe de store og vigtige beslutninger.

Det falder ikke nødvendigvis i god jord overalt, men det er nødvendigt for at sikre organisationens fremtidige drift.

”

Netop anden del af svaret er vigtigt, da det viser reflektionen over, at beslutningerne måske ikke er populære men nødvendige for at sikre virksomhedens fremtidige drift.

Når JydskeVestkysten udelader dette, er det efter [Uddannelsesinstitutionen]s vurdering en overtrædelse af retningslinjerne for god presseskiks budskab om ’korrekte meddelelser’.

Både for så vidt, at det fremstår som citeret ukorrekt, da konteksten mangler, og at det beskårede citat kan virke ’skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende’ for vores rektor.

Delelement 3

JydskeVestkysten skriver i artiklen: Ansatte på [Uddannelsesinstitutionen] bliver mobbet og chikaneret af kollegaer og ledere: Sådan svarer skoleleder: ”Rektoren ønsker ikke at påtage sig et ansvar for kulturen på [Uddannelsesinstitutionen].

Er det ikke ultimativt dit ansvar som rektor, at medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen] ikke går på arbejde og oplever krænkende adfærd, og at der bliver taget hånd om det, hvis de gør?

"Det skal være godt og trygt at gå på arbejde på [Uddannelsesinstitutionen].

Jeg forventer naturligvis, at direktører, chefer og ledere på baggrund af APV'en vil drøfte med deres medarbejdere, hvorledes vi sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet, og hvordan vi fremadrettet kan blive bedre til at håndtere denne type oplevelser", skriver [Rektor] uden at svare på, om han mener, at han har et ansvar.

”

JydskeVestkysten hævder her, at rektor [Rektor] ikke svarer på, om han mener, at han har et ansvar, men det står i direkte kontrast til det, der faktisk er svaret, at han faktisk forventer, at disse ting fra APV’en bliver drøftet.

Så citatet er korrekt, men tolkningen efterfølgende er ikke en ’korrekt meddelelse’ jfr.

god presseskik.

Opsummering

Klagen her opsummerer tre delelementer af brud på god presseskik, som i første omgang fik [Uddannelsesinstitutionen] til at ønske at JydskeVestkysten skulle optage et genmæle i fuld eller delvis form, hvilket JydskeVestkysten ikke ønskede.

Derfor ønsker [Uddannelsesinstitutionen], at Pressenævnet udtaler kritik af JydskeVestkysten for både det manglende genmæle og de tre konkrete delelementer, der er beskrevet her i klagen.

”

[Uddannelsesinstitutionen] har som svar på JydskeVestkystens udtalelse anført blandt andet, at

”[…]

Sagsfremstilling

Delelement 1

[Uddannelsesinstitutionen] fastholder sin vurdering af, at der er tale om en meget skæv dækning af den omtalte APV.

[Uddannelsesinstitutionen] må generindre JydskeVestkysten og JFM om, at der er brugt 4 linjer på alt det positive ud af en dækning over to artikler på et opslag.

Dertil kommer, at [Uddannelsesinstitutionen] har kendskab til, at mindst fem tillidsrepræsentanter har afgivet interview eller kommentarer om, at de ikke deler den opfattelse af arbejdsmiljøet, som JydskeVestkysten pusher.

Udover fem tillidsrepræsentanter, som vi af fortrolighedshensyn ikke kan navngive her, har to andre tillidsrepræsentanter på LinkedIn i kommentarer til chefredaktør [Chefredaktør] sagt, at de

- Er blevet hørt og har afgivet interview, men at journalisten ikke er vendt tilbage som aftalt.

- Slet ikke er blevet hørt og i øvrigt ikke deler JydskeVestkystens holdning om, at der har været tale om en nuanceret dækning.

Begge kommentarer fra tillidsrepræsentanter er at finde i LinkedIn-tråden her

[Der er i svaret indsat to skærmbilleder af to kommentarer på LinkedIn, disse er sat ind nedenfor, Pressenævnet ]

”Kommentar på LinkedIn fra [Person 2], IT medarbejder hos [Uddannelsesinstitutionen]

”[Chefredaktør]: Jeg blev kontaktet af JV i min rolle som TR for en del af de ansatte i Digital den 29/01 klokken 11.28.

Jeg blev spurgt til mine oplevelser, hvor jeg fortalte at jeg ikke kunne genkende det generelle billede.

Det blev aftalt at jeg i ville ringe tilbage efter et par dage når i havde fået aktindsigt i afdelingens APV.

I ringede dog aldrig tilbage, og det tager jeg som et tydeligt tegn på at min historie ikke passede ind i jeres ensidige vinkling.

Jeg anerkender der er afdelinger hvor der er problemer, og at de skal løses og håndteres, men jeg vil give de andre ret i at vinklingen har været totalt entydig og har båret præg af Clik Bait og sensationsartikler”

Kommentar på LinkedIn fra [Person 3], sikkerhedskonsulent hos US SYD

”Hvor er det fantastisk, at der endelig kommer lidt mere nuanceret dækning på [Uddannelsesinstitutionen]s arbejdsmiljø.

Jeg som TR for fællesområdet med en meget fin og grøn APV, er aldrig blevet kontatet – hvis I nu havde ønsket at dække et nuanceret billede fra starten, så havde det været oplagt at tage en af vores vinkler med […]”

Med andre ord har JydskeVestkysten bevidst undladt at medtage kilder i deres historier, som ikke direkte har understøttet den kritiske vinkel – mens andre helt oplagte kilder slet ikke er blevet kontaktet.

Derfor vurderer [Uddannelsesinstitutionen] fortsat, at der ikke er tale om en nuanceret dækning, som JydskeVestkysten har foretaget, hvilket strider mod god presseskik.

Delelement 2

Det er korrekt, at mediet kan tage dele af citater, så længe det ikke bliver misvisende for selve meningen med citaterne.

Det gør det desværre i den sammenhæng, som [Uddannelsesinstitutionen] har klaget over i første omgang, da der med store beslutninger også ofte kommer en utilfredshed.

Det er en væsentlig pointe.

Men udover det i den første klage nævnte eksempel findes der flere andre, hvor der er skåret i de sendte citater.

Delelement 3

Når øverste leder i en organisation siger, at han: ’forventer naturligvis, at direktører, chefer og ledere på baggrund af APV'en vil drøfte med deres medarbejdere, hvorledes vi sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet, og hvordan vi fremadrettet kan blive bedre til at håndtere denne type oplevelser.

’, ligger der implicit i det, at det også er hans ansvar, og at det er noget, han agter at følge op på.

Dermed påtager han sig også et ansvar for at løse problematikkerne, hvilket JydskeVestkysten så tolker anderledes.

Opsummering

Med baggrund i ovenstående mener [Uddannelsesinstitutionen] stadig, at JydskeVestkysten burde have bragt hele eller delelementer i det fremsendte genmæle, da der er tale om fejl og skævvinkling i de nævnte artikler, hvor JydskeVestkysten bevidst har undladt at afsøge de mere positive vinkler, som helt åbenlyst også har være til stede hos [Uddannelsesinstitutionen].

[…]”

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…] JydskeVestkysten bestrider at have handlet i strid med god presseskik.

JydskeVestkysten bestrider, at vi burde have bragt genmælet.

Delelement 1

Avisen har omtalt en arbejdspladsvurdering (APV), som [Uddannelsesinstitutionen]s bestyrelse har fremrykket, efter medarbejdere har udtalt kritik af ledelsen i flere medier

[Der er i udtalelsen indsat links til to artiklen bragt af henholdsvis akademikerbladet og a4 medier, Pressenævnet ].

APV’en viser, at der er manglende tillid til direktionen, hvilket vi beskriver.

Derudover beskriver vi også, at medarbejderne generelt er glade for at gå på arbejde - dette bliver i brødteksten endda oplyst, inden det oplyses, at rigtig mange medarbejdere ikke har tillid til ledelsen.

Journalistisk set er det den væsentligste historie, at en stor andel af medarbejderne ikke har tillid til ledelsen - og ikke, at mange medarbejdere generelt er tilfredse med deres job.

Begge dele er nævnt, men vinklingen er klar på manglende tillid til ledelsen.

Avisen henviser i dækningen til, at flere tidligere medarbejdere til medierne A4 Uddannelse og Akademikerbladet har kritiseret arbejdsmiljøet og beskrevet en frygtkultur og ”grænseoverskridende ledelse” fra især rektor [Rektor].

JydskeVestkysten har også selv afdækket forholdene ved at tale med nuværende og tidligere medarbejdere.

Det er derfor ikke JydskeVestkysten, der påstår, at der hersker en frygtkultur på [Uddannelsesinstitutionen].

Vi videregiver alene holdninger og udtalelser herom fra tidligere ansatte.

Disse beskyldninger er også særligt relevante i denne sammenhæng, da det er baggrunden for den fremrykkede APV.

Delelement 2

Det er redaktøren og ikke kilden, som vurderer, hvilke oplysninger der bringes i mediet, og også, hvilke citater og omfanget af dem, der skal bringes.

Der er ikke krav om, at citater skal bringes i deres helhed.

Vi mener derfor, at rektor bliver citeret i henhold til god presseskik.

Det specifikke citat, som [Uddannelsesinstitutionen] henviser til, og som ganske rigtigt ikke fremgår i sin fulde længde, fjerner efter vores opfattelse ikke forståelsen af rektorens svar.

JydskeVestkysten har loyalt gengivet rektorens citat, og avisen har ikke udeladt dele af rektorens svar, som ville have givet hans svar en anden betydning.

Umiddelbart efter det specifikke citat, som [Uddannelsesinstitutionen] i sin klage nævner, bringer avisen i artiklen desuden et svar fra rektor, hvor han påpeger, at [Uddannelsesinstitutionen] har måttet tage beslutninger for at undgå konkurs.

Den sidste del af rektorens svar i artiklen fremgår herunder

”På trods af medarbejdernes manglende tillid mener [Rektor] desuden stadig, at han er den rigtige til at lede [Uddannelsesinstitutionen] fremadrettet.

"Ja, og som rektor er det også min opgave og ansvar at træffe de store og vigtige beslutninger", skriver han.

Han skriver desuden, at medarbejdernes manglende tillid til ham og direktionen og deres holdning til, at direktionen ikke fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt, skyldes manglende forståelse.

"Jeg kan se i APV'en, at der er medarbejdere, der ikke har forståelse for, at de forandringer, der er gennemført, var nødvendige for [Uddannelsesinstitutionen] for at sikre, at der også fremadrettet vil være stærke professionsuddannelser i Syd- og Sønderjylland og undgå en konkurs", skriver [Rektor].

”

JydskeVestkysten havde tilbudt rektoren et mundtligt interview, men han valgte at svare på skrift.

Avisen har i artiklen medtaget hans svar på kritikken.

Delelement 3

JydskeVestkysten spørger rektoren direkte, om det ikke ultimativt er hans ansvar, at medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen] ikke går på arbejde og oplever krænkende adfærd, og at der bliver taget hånd om det, hvis de gør.

Til det svarer [Rektor] følgende

”Det skal være godt og trygt at gå på arbejde på [Uddannelsesinstitutionen].

Jeg forventer naturligvis, at direktører, chefer og ledere på baggrund af APV'en vil drøfte med deres medarbejdere, hvorledes vi sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet, og hvordan vi fremadrettet kan blive bedre til at håndtere denne type oplevelser.

”

Selvom [Rektor] svarer, at han forventer af sine ledere, at de drøfter problemerne med deres medarbejdere, tager han ikke det ultimative ansvar, som han ville have gjort ved eksempelvis at bekræfte, at det er hans ansvar, og at han vil følge op på, om hans forventninger bliver efterlevet af lederne.

Derfor er det korrekt at skrive, at han ikke påtager sig ansvaret.

Sammenfatning

Besvarelsen af klagers tre ”delelementer” herover godtgør, at klagers utilfredshed ikke skyldes faktuelt forkerte oplysninger, men derimod JydskeVestkystens vinkling af faktuelt korrekte oplysninger.

Derfor har vi med god ret afvist genmælet.

Medieansvarslovens paragraf 36 siger: ”Anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

”

Her fastslås det altså, at genmæle skal tages til følge over for oplysninger af faktisk karakter, medmindre deres rigtighed er utvivlsomme.

JydskeVestkysten kan dokumentere rigtigheden af alle publicerede faktuelle oplysninger og har derfor med baggrund i Medieansvarsloven afvist kravet om genmæle.

Ønsker nævnet yderligere oplysninger, står jeg naturligvis til disposition.

[…]”

JydskeVestkysten har til klagers bemærkninger af 20. marts 2025 supplerende anført blandt andet

”Delelement 1

JydskeVestkysten bestrider fortsat [Uddannelsesinstitutionen]s påstand om, at avisen skal bringe et genmæle, som vi ifølge Medieansvarslovens paragraf 36 kun er forpligte til at bringe, hvis artiklen rummer faktuelt forkerte oplysninger.

Det er ikke tilfældet.

Avisen mener ikke, at dækningen af [Uddannelsesinstitutionen]s APV har været skæv, og avisen bestrider at have handlet i strid med god presseskik.

JydskeVestkysten bestrider videre, at avisen bevidst har fravalgt kilder ud fra, hvad kilderne har af holdninger.

De to artikler, som [Uddannelsesinstitutionen] har klaget over, er eksempler på helt klassisk nyhedsjournalistik.

På udgivelsesdagen for artiklerne (24. januar) fremlægger [Uddannelsesinstitutionen] resultaterne af den omtalte APV.

På klassisk journalistisk maner skriver JydskeVestkysten om disse resultater.

APV’en viser, at der er manglende tillid til direktionen, hvilket vi beskriver.

Derudover beskriver vi også, at medarbejderne generelt er glade for at gå på arbejde.

Artiklerne er baseret på [Uddannelsesinstitutionen]s generelle APV og ikke APV’er for specifikke [Uddannelsesinstitutionen]-afdelinger.

Derfor lod JydskeVestkysten [Uddannelsesinstitutionen]s ledelse forholde sig til den kritik, netop ledelsen udsættes for i APV’en.

Dette er ganske normal praksis i nyhedsjournalistik og i øvrigt i overensstemmelse med god presseskik.

[Uddannelsesinstitutionen] henviser i sin replik til en navngiven tillidsrepræsentant, [Person 2], som på et tidspunkt er blevet kontaktet af JydskeVestkysten.

Den journalist på JydskeVestkysten, som har skrevet de to påklagede artikler, har ikke været i kontakt med [Person 2], og journalisten har derfor ikke fravalgt at citere [Person 2], ligesom journalisten heller ikke har fravalgt at citere andre tillidsrepræsentanter fra [Uddannelsesinstitutionen], da avisen som nævnt ville lade [Uddannelsesinstitutionen]s ledelse besvare den tydelige kritik fra APV’en.

Det bemærkes også, at [Person 2] selv skriver, at det var den 29. januar, han blev kontaktet af en journalist fra JydskeVestkysten.

De to påklagede artikler er som nævnt publiceret den 24. januar - flere dage inden.

Derfor er JydskeVestkysten uforstående over, hvordan [Uddannelsesinstitutionen] mener, det kan være et bevis på, at avisen bevidst har fravalgt kilder på grund af deres holdninger.

Delelement 2

JydskeVestkysten har ikke yderligere bemærkninger til dette delelement og henviser til avisens første svar i sagen.

Delelement 3

JydskeVestkysten har ikke yderligere bemærkninger til dette delelement og henviser til avisens første svar i sagen.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og redigering

[Uddannelsesinstitutionen] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt ukorrekt information og redigeret de svar, uddannelsesinstitutionen gav til mediet, på en sådan måde, at svaret ikke er gengivet loyalt, og at mediet har undladt indhente kommentarer fra relevante kilder.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Artiklen ” Afslører massive problemer på [Uddannelsesinstitutionen]: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ” har

følgende underrubrik

”Landsdelens største uddannelsesinstitution har været underlagt massiv kritik fra medarbejdere, der beskylder særligt rektoren [Rektor] og uddannelsesdirektøren [Uddannelsesdirektør] for at skabe en frygtkultur.

Nu bliver direktionen igen revset i en ny trivsels-rapport.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen] er stået frem og har kritiseret ledelsen for at skabe et elendigt arbejdsmiljø, en frygtkultur og en utryg hverdag.

Det er tillidsrepræsentanter og tidligere medarbejdere, der i Akademikerbladet [ordet ”Akademikerbladet” udgør et link til artiklen ”Pissedårlig ledelse”, bragt den 25. september 2024 på dm.dk, Pressenævnet ] og mediet A4 Uddannelse [ordet ”A4 Uddannelse” udgør et link til artiklen ”Direktør på [Uddannelsesinstitutionen] anklages for at være årsag til arbejdsskadesag og giftigt arbejdsmiljø”, bragt den 20. december 2024 på a4medier.dk, Pressenævnet ] har råbt op om de barske vilkår.

[…]

Stor mistillid til ledelsen

Rapporten omhandler alle medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen], og det er ikke muligt at se, hvordan medarbejderne på konkrete campusser og uddannelser har svaret.

Dermed er det heller ikke muligt at tyde, hvad medarbejderne ved de specifikke uddannelser, der har råbt op om dårligt arbejdsmiljø, har svaret.

Og generelt er medarbejderne hos [Uddannelsesinstitutionen] godt tilfredse med deres arbejdsforhold, fremgår det af APV'en.

De føler sig generelt motiveret, de føler, at de har kompetencerne til arbejdet, og de er glade for muligheden for hjemmearbejde, fremgår det blandt andet i rapporten.

Men særligt ét sted er medarbejderne meget utilfredse, og det er ved samtlige spørgsmål, der går på tilliden til den nuværende direktion.

Medarbejderne erklærer sig i stort omfang uenige i, at de har tillid til direktionens måde at lede [Uddannelsesinstitutionen] på.

Rapportens afslørende tal viser, at under halvdelen af medarbejderne er enige i, at de har tillid til ledelsen af [Uddannelsesinstitutionen], mens kun 31 procent af medarbejderne er enige i, at direktionen fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt.

[…]

”[Rektor] og [Uddannelsesdirektør], der begge er en del af direktionen, er tidligere i mediet A4 blevet beskyldt for at være årsag til mistrivslen på uddannelserne, og den tidligere underviser [Person 1] fortalte om et eksempel på en episode med [Uddannelsesdirektør].

- I 10 minutter får jeg et møgfald af en anden verden i overværelse af alle mine chokerede kollegaer, sagde [Person 1].

I den nye arbejdspladsvurdering er det også tydeligt, at det særligt er på uddannelserne, medarbejderne oplever dårlig ledelse fra direktionen.

I bilag til rapporten fremgår det, i hvilken grad medarbejderne på henholdsvis uddannelserne og fællesområdet gennemsnitligt har svaret.

Her kan man aflæse, at medarbejderne på uddannelserne gennemsnitligt har erklæret sig "helt uenig" i alle otte spørgsmål angående tillid til direktionen på nær et enkelt, hvor de er "uenige".

Rektor: - Det kan ikke være meget anderledes

JydskeVestkysten har forholdt kritikken i artiklen for [Uddannelsesinstitutionen]s rektor [Rektor], der ikke har ønsket at stille op til et interview.

Han vil i stedet svare på avisens spørgsmål på skrift.

Rektoren mener ikke, at det er problematisk, at så mange medarbejdere ikke har tillid til ham og resten af direktionen.

"Jeg tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse.", skriver [Rektor] i et mailsvar.

Rektoren mener desuden ikke, at undersøgelsen bekræfter det, tidligere medarbejdere har beskyldt ham og ledelsen for i medierne.

"Nej.

For medierne har tegnet et billede af, at der i [Uddannelsesinstitutionen] er en frygtkultur, og det kan jeg ikke læse ud af denne APV.

Tværtimod er der rigtigt mange medarbejdere, der er meget engagerede og synes, de har et godt og meningsfuldt job", skriver han.

På trods af medarbejdernes manglende tillid mener [Rektor] desuden stadig, at han er den rigtige til at lede [Uddannelsesinstitutionen] fremadrettet.

"Ja, og som rektor er det også min opgave og ansvar at træffe de store og vigtige beslutninger", skriver han.

Han skriver desuden, at medarbejderne manglende tillid til ham og direktionen og deres holdning til, at direktionen ikke fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt, skyldes manglende forståelse.

"Jeg kan se i APV'en, at der medarbejdere, der ikke har forståelse for, at de forandringer, der er gennemført, var nødvendige for [Uddannelsesinstitutionen] for at sikre, at der også fremadrettet vil være stærke professionsuddannelser i Syd- og Sønderjylland og undgå en konkurs", skriver [Rektor].

”

Artiklen ” Ansatte på [Uddannelsesinstitutionen] bliver mobbet og chikaneret af kollegaer og ledere: Sådan svarer skoleleder har følgende underrubrik

”I en ny rapport, der har undersøgt trivslen på [Uddannelsesinstitutionen], fremgår det, at adskillige medarbejdere har oplevet mobning, krænkende adfærd og chikane på arbejdet - også fra ledere.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Arbejdsmiljøet på landsdelens største uddannelsesinstitution, [Uddannelsesinstitutionen], er blevet kritiseret af tidligere medarbejdere, der fortæller om frygtkultur og grænseoverskridende ledelse fra særligt rektor [Rektor] og uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektør].

[…]

64 tilfælde af chikane og mobning [underoverskriften er efterfølgende i den digitale udgave ændret til ”Chikane og mobning ”]

I rapporten, hvor alle medarbejdere er blevet bedt om at forholde sig til en række spørgsmål angående arbejdsmiljøet, svarer 22 ansatte, at de har oplevet mobning på arbejdet.

To ud af tre, der har oplevet mobning, svarer, at de er blevet udsat for den krænkende adfærd af en kollega, mens mere end hver fjerde af disse har oplevet mobning fra en leder.

Samtidig svarer 7 ud af de 22, at der ikke er blevet taget hånd om problemet, selvom de har informeret andre om episoden.

Hele 42 medarbejdere har oplevet at blive udsat for chikane eller anden verbal, krænkende adfærd, fremgår det af rapporten, og 40 procent af disse har oplevet chikane fra en leder.

Også i denne gruppe oplever mange, at der ikke bliver gjort nok ved problemet, selvom de fortæller, at de er blevet udsat for chikane.

40 procent oplever nemlig, at der ikke er blevet taget hånd om problemet med chikane.

Fire ansatte udsat for sexchikane

I rapporten har medarbejderne også skullet svare på, hvorvidt de har oplevet diskrimination, trusler om vold eller uønsket seksuel opmærksomhed.

Tre ansatte har oplevet trusler om vold fra studerende, fem har oplevet diskrimination på arbejdet, mens fire medarbejdere har oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

To har oplevet det fra studerende, mens de to andre medarbejdere har oplevet sexchikane fra henholdsvis en leder og en kollega.

Også i denne kategori føler en af medarbejderne ikke, at der er blevet taget hånd om problemet, selvom den ansatte har ønsket handling.

De tre resterende medarbejdere har selv fravalgt, at der arbejdes videre med sagen, fremgår det.

Rektor undlader at tage ansvar

JydskeVestkysten har forholdt rektoren for [Uddannelsesinstitutionen], [Rektor], kritikken, der fremgår af denne artikel.

Han vil ikke stille op til et interview med avisen, men han har i stedet ønsket at svare på mail.

Rektoren ønsker ikke at påtage sig et ansvar for kulturen på [Uddannelsesinstitutionen].

Er det ikke ultimativt dit ansvar som rektor, at medarbejdere på [Uddannelsesinstitutionen] ikke går på arbejde og oplever krænkende adfærd, og at der bliver taget hånd om det, hvis de gør?

"Det skal være godt og trygt at gå på arbejde på [Uddannelsesinstitutionen].

Jeg forventer naturligvis, at direktører, chefer og ledere på baggrund af APV'en vil drøfte med deres medarbejdere, hvorledes vi sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet, og hvordan vi fremadrettet kan blive bedre til at håndtere denne type oplevelser", skriver [Rektor] uden at svare på, om han mener, at han har et ansvar.

Rapporten viser desuden, at rigtig mange medarbejdere ikke har tillid til ham og resten af direktionen.

Det, mener [Rektor], ikke er problematisk.

"Jeg tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse", skriver [Rektor] i et mailsvar.

”

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt omtalen af arbejdsmiljøet samt udlægningen af den omtalte APV er korrekt eller ej.

Nævnet finder samtidig, at omtalen indeholder beskyldninger mod [Uddannelsesinstitutionen] om uddannelsesinstitutionens arbejdsmiljø og ledelse, som kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for [Uddannelsesinstitutionen], og at der derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at parterne havde en korrespondance forud for offentliggørelsen, og at mediet stillede en række spørgsmål til uddannelsesinstitutionen, som blev besvaret skriftligt.

- redigering af svar

[Uddannelsesinstitutionen] har klaget over, at JydskeVestkysten har redigeret og forkortet de svar, rektor [Rektor] gav på de spørgsmål, avisen stillede forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler, således at uddannelsesinstitutionens svar ikke er gengivet i tilstrækkeligt omfang, og at mediets kommentar om, at rektoren ikke vil svare på, om han mener, at han har et ansvar, ikke fremstår retvisende.

Pressenævnet finder, at JydskeVestkystens redigeringen af svarene fra [Uddannelsesinstitutionen] samt mediets valg og fravalg af de informationer, uddannelsesinstitutionen gav til mediet, ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet har lagt vægt på, at [Uddannelsesinstitutionen] i artiklerne er kommet til orde i sammenhængen og har besvaret de centrale elementer i kritikken, og at uddannelsesinstitutionens synspunkter ses gengivet i sammenhængen, således at det samlede billede giver et retvisende indtryk.

I forhold til mediets kommentar i forbindelse med gengivelsen af svaret fra [Uddannelsesinstitutionen] om, at rektoren ikke vil svare på, om han mener, han har et ansvar, finder nævnet, at det for læseren fremgår tydeligt, at der er tale om mediets sammenfattende vurdering af de svar, rektoren fremkom med, og at der er tilstrækkelig dækning for denne.

Nævnet har lagt vægt på, at det er gengivet i artiklen, at rektoren ”forventer […], at direktører, chefer og ledere på baggrund af APV'en vil drøfte med deres medarbejdere, hvorledes vi sammen kan undgå, at medarbejdere oplever dette fremadrettet, og hvordan vi fremadrettet kan blive bedre til at håndtere denne type oplevelser”, og "Jeg [rektoren] tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse".

Nævnet bemærker, at JydskeVestkysten gav [Uddannelsesinstitutionen] mulighed for at stille op til interview, men at uddannelsesinstitutionen valgte at komme til orde ved at besvare spørgsmålene skriftligt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- valg og fravalg af kilder

[Uddannelsesinstitutionen] har klaget over, at JydskeVestkysten har undladt at gengive synspunkter fra centrale kilder, herunder tillidsrepræsentanter, i artiklerne.

Pressenævnet finder, at JydskeVestkystens valg og fravalg af kilder i den konkrete situation ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet har lagt vægt på, at det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det er nævnets opfattelse, at det for læserne tydeligt fremgår, hvilke kilder der har rettet kritik af den omtalte uddannelsesinstitution, ligesom ledelsen har fået lejlighed til at kommentere beskyldningerne i sammenhængen.

Nævnet finder, som sagen er oplyst, heller ikke grundlag for at fastslå, at der mellem mediet og andre kilder skulle være indgået en aftale om, at konkrete kilder skulle komme til orde i artiklerne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Genmæle

[Uddannelsesinstitutionen] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist at bringe uddannelsesinstitutionens genmæle.

I den forbindelse har [Uddannelsesinstitutionen] henvist til følgende genmæletekst

”Genmæle

JydskeVestkysten tegner et skævt og ensidigt billede af arbejdsmiljøet i [Uddannelsesinstitutionen].

Artiklerne i JydskeVestkysten i dag den 24. januar 2025 fremhæver isolerede kritikpunkter uden at anerkende de mange positive resultater og den brede tilfredshed, der faktisk er at finde blandt vores medarbejdere.