Legislator Case Law & Legislation
W20251025225 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05244

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 10252 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05244

KEN#LOKDOK23 2025 10252 Valid

Fyens Stiftstidende får kritik for manglende forelæggelse

Fyens Stiftstidende bragte i marts måned en artikel med omtale af en navngiven politikers mulige eksklusion fra et parti.

Artiklen indeholdt udtalelser fra politikerens partifæller om hans person.

Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde forelagt partifællernes udtalelser for ham.

Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt udtalelser, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at Fyens Stiftstidende burde have forelagt disse for ham.

Nævnet udtalte derfor kritik.

KEN#LOKDOK23 2025 10252 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Fuld enighed om at give [partimedlem] sparket: - Vi har strakt os langt for at rumme ham ", bragt den 4. marts 2025 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder skadelige, krænkende og agtelsesforringende udtalelser, som han ikke er blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med journalist [Person 1] forud for offentliggørelsen den 4. marts 2025.

Af korrespondancen fremgår

[Person 1] sendte kl.

09.36 følgende mail med emnet ”Banke, banke på” til [Klager]

”Hej [Klager]

Jeg har forsøgt at ringe til dig.

Vil du være venlig at ringe til mig, når du får tid.

Hilsen [Person 1]”

Kl.

11.28 besvarede [Klager] mailen

”Kære [Person 1]

Du er velkommen til at sende eventuelle spørgsmål på mail.

Med venlig hilsen

[Klager]”

[Person 1] besvarede mailen kl.

11.30

”Jeg har ikke præcise spørgsmål, mere ønsket om en samtale om, hvordan du oplever hele situationen.

”

[Person 1] sendte kl.

11.33 følgende mail

”Historien er ude nu – det var jo nyhed – men jeg opdaterer meget gerne med dine kommentarer, så snart jeg får dem.

”

Kl.

11.39 besvarede [Klager] mailen

”Kære [Person 1]

Du har ikke givet mig tid til at svare på spørgsmål.

Jeg har bedt dig om at sende dem til mig på mail, og EFTER det offentliggør du en artikel.

Det er absurd journalistik, at jeg ikke får mulighed for at komme til orde.

Jeg kommer til at sende sagen til det presseetiske nævn.

Absurd opførsel, selv for dig.

[Klager]”

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 4. marts 2025 artiklen ” Fuld enighed om at give [partimedlem] sparket: - Vi har strakt os langt for at rumme ham " på fyens.dk under bjælken ”[BYNAVN]”.

Artiklen har følgende underrubrik

”- Vi glæder os til valgkamp uden en tikkende bombe i gruppen, fortæller formanden for [Parti] i [Bynavn] Kommune.

[Klager] var ikke selv mødt op for at forsvare sig.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der ses gå på en gang.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager]s enegang i pressen har nu fået [partimedlemmerne] til at bede hovedbestyrelsen om at smide ham ud af partiet.

”

Af artiklen fremgår

”Nordøstfyn: - Det er faktisk imponerende, at [Klager] er nået ud i en situation, hvor han står til at blive smidt ud af [Parti], for det er faktisk ikke nemt, og det skal det heller ikke være, siger formand for [Parti] i [Bynavn] Kommune [Person 2].

- Men vi kan ikke leve og samarbejde med en, der bryder de etiske spilleregler igen og igen.

Nu er [Klager] tæt på at være fortid i [Parti].

Mandag aften vedtog en enstemmig generalforsamling at indstille til hovedbestyrelsen, at han skal udelukkes fra partiet.

[Klager] var også inviteret til generalforsamlingen, men mødte ikke op.

Han havde desuden fået tilbud om at give et skriftligt genmæle, men heller ikke det tilbud valgte han at tage imod.

- Vi har på alle måder behandlet [Klager] pænt.

Vi har flere gange spurgt ham: Vil du være med eller vil du ikke, og strakt os for at rumme ham, men det går bare ikke længere.

Tal pænt

Allerede for godt et år siden, var der samarbejdsproblemer mellem [Klager] og resten af partigruppen.

Dengang blev der tilkaldt assistance fra moderpartiet, der hjalp gruppen med at opstille et sæt spilleregler.

Én af spillereglerne var, at man tager dialogerne internt.

- Der kan være mange forskellige synspunkter, og det er der plads til i vores parti.

Vi tager gerne dialogen, for det er igennem dialog, at vi når frem til de gode resultater.

Men at vi tager debatten internt, det er en af grundpillerne, forklarer [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Person 2].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 2], formand for [Parti] i [Bynavn] Kommune, siger, at den uvarslede offentlige kritik af partifælle og borgmester [Person 3] [Parti] var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

”

Af artiklen fremgår videre

”- Men [Klager] har igen og igen fravalgt den interne dialog og har i stedet valgt at gå i pressen udenom byrådsgruppen og helt uden varsel.

Han kritiserer andre mennesker - både i og udenfor partiet - temmelig hårdt.

Det passer ikke med partiets kodeks, hvor vi går op i at behandle hinanden ordentligt og tale pænt til hinanden.

Det var dråben…

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var da [Klager] i skarpe vendinger offentligt krævede, at hans partifælle, borgmester [Person 3], skulle gå af.

- Nok er nok, nu kunne vi ikke stå model til mere.

Det her forløb har været voldsomt for de andre medlemmer af byrådsgruppen, fortæller [Person 2].

- Til gengæld har vi nu en byrådsgruppe, der virkelig har lært hinanden at kende.

Gruppen er virkelig blevet rystet godt sammen og har et kanongodt samarbejde.

Nu ser vi frem til at gå i valgkamp uden at have en tikkende bombe iblandt os.

Avisen har været i kontakt med [Klager] for en kommentar, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af et ubesvaret opkald fra [Person 1] fra den 4. marts 2025 kl.

09.28, og et skærmbillede af et opkald med [Person 4] den 4. marts 2025 kl.

11.40 med en varighed på to minutter.

[Klager] har endvidere indsendt et Facebook-opslag bragt på siden ” Vores [Bynavn] ”, hvoraf fremgår ”- Vi gælder os til valgkamp uden en tikkende bombe i gruppen” og et link til den påklaget artikel.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg ønsker med dette skriv at klage over, at Fyens Stiftstidende ikke har overholdt reglerne om god presseskik, idet jeg ikke fik forelagt skadelige udsagn om min person, inden [artiklen] blev udgivet, og at jeg ikke blev givet rimelig tid til at svare på de skadelige udsagn.

[…]

Sagsfremstilling med tidslinje

Den 4. marts 2025 kl.

9.36

Jeg modtager en mail fra journalist [Person 1] med emnet ”Banke, banke på”

” Hej [Klager].

Jeg har forsøgt at ringe til dig.

Vil du være venlig at ringe til mig, når du får tid.

Hilsen [Person 1] ”.

Den 4. marts 2025 kl.

11.28

Jeg ser den modtagne mail og et ubesvaret opkald fra kl.

09.28, men jeg er på arbejde, så jeg har ikke mulighed for at ringe til journalisten, så jeg sender en mail retur

” Kære [Person 1].

Du er velkommen til at sende eventuelle spørgsmål på mail.

Med venlig hilsen [Klager].

”

Den 4. marts 2025 kl.

11.30

Jeg modtager en mail retur fra journalist [Person 1]

” Jeg har ikke præcise spørgsmål, mere ønsket om en samtale om, hvordan du oplever hele situationen ”.

Den 4. marts 2025 kl.

11.30

Artiklen, hvor der rettes voldsom kritik af mig, offentliggøres på avisens hjemmeside.

I slutningen af artiklen står der

” Det er trods forsøg både pr. telefon og mail ikke lykkedes at komme i kontakt med [Klager] for en kommentar ”.

Den 4. marts 2025 kl.

11.33

Jeg modtager en ny mail fra journalist [Person 1]

” Historien er ude nu - det var jo nyhed - men jeg opdaterer meget gerne med dine kommentarer, så snart jeg får dem.

”

Den 4. marts 2025 kl.

11.40

Jeg sender en mail retur til journalist [Person 1] og sætter lokalredaktør [Person 4] cc

” Kære [Person 1].

Du har ikke givet mig tid til at svare på spørgsmål.

Jeg har bedt dig om at sende dem til mig på mail, og EFTER det offentliggør du en artikel.

Det er absurd dårlig journalistik, at jeg ikke får mulighed for at komme til orde.

Jeg kommer til at sende sagen til det presseetiske nævn.

Absurd opførsel, selv for dig.

”

Den 4. marts 2025 kl.

11.40

Jeg bliver ringet op af lokalredaktør [Person 4].

Jeg er på arbejde, men forlader mødet og tager telefonen.

Jeg kritiserer meget kraftigt processen over for lokalredaktøren.

Jeg fortæller også, at jeg gerne vil svare på kritikken, men at jeg simpelthen ikke har mulighed for at gøre det nu, fordi jeg er på arbejde.

Samtalen varer to minutter.

Herefter bliver artiklens afslutning ændret til

” Avisen har været i kontakt med [Klager] for en kommentar, men han ønsker ikke at kommentere sagen ”.

Klagen

Klage del 1 – Manglende forelæggelse

Da artiklen udkom den 4. marts 2025 kl.

11:30, har jeg ikke fået forelagt de skadelige og agtelsesforringende udsagn om min person.

Da jeg modtog den første mail fra journalist [Person 1] kl.

9.36, var der intet der indikerede, at der var nogen der havde rettet kritik af min person, over for mediet, eller at mediet i øvrigt var på vej med en kritisk artikel, som jeg tidskritisk skulle forholde mig til.

Emnefeltet var noget så laissez fair som ”Banke, banke på”.

Og da jeg svarer på mailen, får jeg et lige så ukonkret svar tilbage, fortsat uden det mindste tegn på, at der skulle være en kritisk artikel på vej.

Klage del 2 – Ej rimelig frist til at svare

Selv hvis det første telefonopkald var fulgt op af en mail med spørgsmål, så mener jeg ikke, at mediet har overholdt en rimelig svarfrist for en menig byrådspolitiker.

Fra jeg bliver kontaktet første gang, til artiklen bliver offentliggjort, går der to timer.

Dette sker endda på en hverdags formiddag, hvor jeg naturligvis passer mit civile arbejde som læge.

Artiklen er lang og indeholder mange skadelige udsagn om min person, og ville, selv hvis jeg var blevet forelagt udsagnene, ikke være noget jeg med rimelighed kunne forholde mig til på den korte tid, en hverdags formiddag.

”

[Klager] har som svar på Fyens Stiftstidendes udtalelse anført blandt andet

” Påstand: Hurtig publikation af nyhed går forud for at forelægge agtelsesforringende oplysninger

[Person 5] fremfører den påstand, at artiklen har en så stor nyhedsværdi, at det er en nyhed der skal bringes hurtigst muligt.

Jeg bliver ekskluderet aftenen inden artiklen udkommer.

Hvis hurtig publikation var så vigtigt for mediet, som påstået, så skulle publikationen jo være sket allerede om aftenen eller senest tidligt om morgenen.

Mediet publicerer først artiklen kl.

11.30, og har således ikke haft travlt med at få nyheden ud.

Mediet har også haft tid til at indhente en udtalelse fra formanden for partiforeningen, hvilket igen modsiger påstanden om at nyheden skulle ud hurtigst muligt.

Jeg afviser således påstanden om, at hurtig publikation af nyheden er gået forud for at forelægge de agtforringende oplysninger for undertegnede.

Påstand: Udtalelserne i artiklen er hverken nye eller specielt opsigtsvækkende, hvorfor de ikke kræver forelæggelse for undertegnede

[Person 5] fremfører den påstand, at oplysningerne i artiklen hverken er nye eller opsigtsvækkende, og derfor ikke kræver forelæggelse for undertegnede.

I artiklen udtaler formanden for partiforeningen bl.a. følgende om undertegnede

Udtalelserne kommer som nævnt fra partiforeningens formand, og er i den grad både nye og opsigtsvækkende, idet partiforeningens formand ikke tidligere har kritiseret mig i disse vendinger.

Og udtalelserne er i den grad agtelsesforringende, og burde derfor, uagtet om de var gengivet af andre tidligere, hvilket ikke er tilfældet, være forelagt undertegnede.

Jeg afviser således påstanden om, at oplysningerne i artiklen ikke skulle have været forelagt undertegnede.

Påstand: Påstandene kunne have været kommenteret af klager på et minut eller to, hvorfor rimelig frist er opfyldt

[Person 5] fremfører den påstand, at sagen er så ukompliceret, at jeg kunne have kommenteret sagen på et minut eller to, hvorfor rimelig frist er overholdt.

Det er nogle voldsomme anklager der bliver fremlagt imod min person.

Jeg bliver beskrevet som ”en tikkende bombe”, jeg bliver anklaget for at ”bryde de etiske spilleregler”, jeg bliver anklaget for ”fravælge den interne dialog og i stedet gå i pressen og for ikke at behandle andre mennesker ordentligt.

Selv hvis jeg havde fået forelagt disse påstande og anklager, er det bestemt ikke noget man lige svarer på, på ”et minut eller to”.

Men jeg må igen minde om, at jeg ikke fik forelagt udtalelserne.

Jeg må også minde om, at jeg var på arbejde som læge og havde patienter booket, og derfor kun havde mulighed for at forlade konsultationen ganske kort for at påklage artiklens publicering.

Jeg afviser således påstanden om, at jeg har haft rimelig tid til at svare på de omfattende og agtforringende udtalelser fra formanden fra partiforeningen.

Fejlagtige oplysninger fra [Person 5]: Henviser til gammel artikel

[Person 5] skriver følgende: ” Få dage inden mødet forklarer han selv i en artikel, at han ikke er overrasket, og at den mulige eksklusion handler om hans kritiske udtalelser om partiet ” [[Klager] har henvist til artiklen ” Afgørende møde i weekenden: Politiker kan blive ekskluderet fra byrådsgruppe ” bragt den 23. februar 2025 på fyens.dk].

Jeg er nødt til at påpege, at den pågældende artikel intet har med den konkrete sag at gøre, og ikke er fra ”få dage inden mødet”.

Den er publiceret den 24. februar 2024, altså næsten et år inden den påklagede artikel.

[…]”

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Påstand om manglende forelæggelse og urimelig kort svartid

[Klager] argumenterer i sin klage for, at han ikke fået forelagt ”skadelige og agtelsesforringende udsagn” om sin person inden udgivelse, og at han ikke har fået rimelig tid til at svare.

Fyens Stiftstidende afviser begge påstande, idet præmissen for dem ikke er rigtige.

Udsagnene om [Klager] i den påklagede artikel er hverken nye eller specielt opsigtsvækkende.

Artiklens omdrejningspunkt er en nyhed om det faktum, at [Klager] efter flere måneders politisk drama som forventeligt er blevet ekskluderet fra sit parti.

Sagen om [Klager]s udelukkelse af [Parti] strækker sig over adskillige måneder, hvor den sætter dagsorden i [Bynavn] Kommune, og hvor [Klager] kommer til orde gentagne gange.

I januar 2024 bliver han først ekskluderet fra den [politiske] byrådsgruppe, blandt andet efter han offentligt beder sin borgmester fra samme parti om at gå af efter uklarheder om en sag om en vejbod.

Her forklarer [Klager], at han er lettet og vil fortsætte som løsgænger [Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” - Han har været illoyal: Byrådsmedlem får sparket af partikolleger efter politisk drama ” bragt den på fyens.dk].

Han uddyber i denne artikel og svarer på kritikken af, at hans eget parti ser ham som illoyal: [Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” Anden gang [Klager] skaber ballade i sit parti: - Han er ikke holdspiller ” bragt den 20. januar 2025 på fyens.dk].

I slutningen af februar er der ekstraordinært gruppemøde i [Parti] i [Bynavn] Kommune med kun ét punkt på dagsordenen – hvorvidt [Klager] skulle ekskluderes ikke bare fra byrådsgruppen, men helt fra partiet.

Få dage inden mødet forklarer han selv i en artikel, at han ikke er overrasket, og at den mulige eksklusion handler om hans kritiske udtalelser om partiet [Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” Afgørende møde i weekenden: Politiker kan blive ekskluderet fra byrådsgruppe ” bragt den 23. februar 2024 på fyens.dk].

Den påklagede artikel udkommer dagen efter mødet, hvor det står klart, at [Klager] er blevet udelukket fra [Parti].

Jævnfør Pressenævnets retningslinjer om god presseskik er det mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Hastighed spiller altså også en rolle.

Når det står 100 procent klart, at en folkevalgt bliver udelukket fra sit parti – efter flere måneders optræk – er det naturligvis en nyhed, som skal bringes hurtigst muligt.

Når indholdet i de udtalelser, der følger med, samtidig hverken er nye eller specielt opsigtsvækkende, ser Fyens Stiftstidende ikke grund til at vente med at publicere, når [Klager] inden udgivelse meddeler, at han ikke har mulighed for at svare med det samme.

Der er ikke tale om en kompliceret sag, hvor det eksempelvis kræver tid at undersøge komplekse kendsgerninger.

Her er tale om en situation, som alene kræver en holdningsmæssig tilkendegivelse og som derfor umiddelbart ville have kunnet være kommenteret af klager på et minut eller to, så vi mener, at stk. A3’s pålæg om ”rimelig frist” til at svare til fulde er opfyldt.

Fyens Stiftstidende ønsker dog at nuancere nyhedshistorien med [Klager]s blik på den endelige eksklusion, og derfor får han både telefonisk og på mail tilbuddet om at kommentere, når han har mulighed for det.

Det afviser han.

Flere gange siden er han blevet tilbudt interview om sagen, men har igen afvist.

Blandt andet i forbindelse med denne artikel om [Parti]s hovedbestyrelses endelige beslutning et par uger senere [Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” Nu er [Klager] ikke [partimedlem] længere: - Brandærgerlig timing lige op til valget ” bragt den 21. marts 2025 på fyens.dk].

Fordi artiklen er af åbenlys offentlig interesse i lokalområdet, og artiklen samtidig ikke rummer ny kritik af [Klager], som han ikke allerede har svaret på, afviser Fyens Stiftstidende således klagers påstande om manglende forelæggelse og urimelig kort svartid.

”

Fyens Stiftstidende har til klagers supplerende bemærkninger anført blandt andet

”Først vil jeg beklage en passage i Fyens Stiftstidendes første svar.

Her henviser jeg til en artikel, der er godt et år gammel, hvor den lokale [politiske] partiforening også diskuterede, hvorvidt [Klager] skulle ekskluderes fra partiet.

Det er en fejl.

Forvekslingen bunder i, at [Klager] tidligere har været involveret i en sag om ekskludering.

Fyens Stiftstidende fastholder imidlertid argumentationen om, at substansen i den påklagede artikel har været beskrevet grundigt i adskillige artikler forud for publiceringen af den påklagede artikel, og at indholdet i kritikken fra [Klager]s eget parti undervejs har været enslydende og derfor hverken er opsigtsvækkende eller ny.

I en artikel fra 23. januar 2025, hvor [Klager] er udelukket fra byrådsgruppen (endnu ikke partiet), siger gruppeformand [Person 6] [Parti] eksempelvis således på vegne af den [politiske] byrådsgruppe: ”- Den [politiske] byrådsgruppe har valgt at udelukke [Klager] fra vores byrådsgruppe.

Han har været illoyal og lavet partiskadelig virksomhed og gentagne gange har han brudt de interne forretningsordner.

Nu er bægeret flydt over” [Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” - Han har været illoyal: Byrådsmedlem får sparket af partikolleger efter politisk drama ” bragt den 23. januar 2025 på fyens.dk].

Det anser vi som sproglige variationer af de udsagn, som partiformand [Person 2] kommer med på vegne af partiforeningen i den påklagede artikel i kølvandet på den efterfølgende og forventede ekskludering fra partiet godt en måned senere.

Også den [politiske] folketingspolitiker [Person 7] er kommet med lignende udtalelser om [Klager] i denne artikel fra den 24. januar

[Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” [partimedlem] rystet over drama: - End ikke på Borgen har jeg oplevet så målrettede personangreb ” bragt den 24. januar 2025 på fyens.dk].

Ligesom flere andre partifæller har gjort det samme i denne artikel fra den 20. januar [2025] [Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” Anden gang [Klager] skaber ballade i sit parti: - Han er ikke holdspiller ” bragt på fyens.dk].

I alle disse artikler forud for den påklagede artikel er [Klager] kommet til orde i et rimeligt, fair og grundigt omfang.

I skemaet herunder har jeg til venstre indsat udsagnene om [Klager] i den påklagede artikel.

Til sammenligning fremgår tidligere udsagn til højre.

På baggrund af de sprogligt og indholdsmæssige enslydende udsagn i den påklagede artikel og tidligere artikler, mener jeg, at udsagnene hverken er opsigtsvækkende eller nye i den påklagede sammenhæng.

Samtidig er udsagnene i den påklagede artikel og i tidligere sammenhæng i begge tilfælde fremsat af adskillige partifæller, hvorfor det ifølge Fyens Stiftstidendes vurdering ikke er afgørende, hvem der med navns nævnelse er afsender, idet afsenderen er [Parti] i [Bynavn] Kommune.

Fyens Stiftstidende afviser derfor forsat præmissen for klagen og mener ikke, at vi skulle have holdt den væsentlige nyhed om ekskluderingen af en folkevalgt politiker tilbage, indtil [Klager] havde mulighed for at kommentere.

Som nævnt i det første svar ønsker Fyens Stiftstidende naturligvis at nuancere nyhedshistorien om [Klager]s endelige ekskludering fra [Parti], og derfor får han både telefonisk og på mail tilbuddet om at kommentere.

[Klager] får ligeledes adskillige gange efterfølgende tilbud om at kommentere, men det afviser han.

Vi mener, vi har levet op til stk. A3 i Retningslinjer for God Presseskik, som siger, at kritiserede personer skal have rimelig tid til at svare.

Her er ikke tale om en kompliceret sag, som klager har behov for tid til at undersøge, før han kan svare.

Her er alene tale om, at han får mulighed for at aflevere sin holdning til eksklusionen, og det kunne han have gjort umiddelbart på et minut eller to.

Flere gange siden er han blevet tilbudt interview om sagen, men har igen afvist.

Blandt andet i forbindelse med denne artikel om [Parti]s hovedbestyrelses endelige beslutning et par uger senere [Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” Nu er [Klager] ikke [partimedlem] længere: - Brandærgerlig timing lige op til valget ” bragt den 21. marts 2025 på fyens.dk].

[Klager] sætter i sin replik i øvrigt spørgsmålstegn ved, hvorfor Fyens Stiftstidende ikke allerede aftenen før eller tidligere samme dag bringer historien.

Svaret på det spørgsmål er, at redaktionen skulle have oplysningen bekræftet inden publicering.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende ikke har forelagt de i artiklen skadelige, krænkende og agtelsesforringende udtalelser om hans person, og at mediet ikke har givet ham en rimelig frist til at svare på mediets henvendelser.

Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Af artiklens underrubrik fremgår

”- Vi glæder os til valgkamp uden en tikkende bombe i gruppen, fortæller formanden for [Parti] i [Bynavn] Kommune.

[Klager] var ikke selv mødt op for at forsvare sig.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Nordøstfyn: - Det er faktisk imponerende, at [Klager] er nået ud i en situation, hvor han står til at blive smidt ud af [Parti], for det er faktisk ikke nemt, og det skal det heller ikke være, siger formand for [Parti] i [Bynavn] Kommune [Person 2].

- Men vi kan ikke leve og samarbejde med en, der bryder de etiske spilleregler igen og igen.

Nu er [Klager] tæt på at være fortid i [Parti].

Mandag aften vedtog en enstemmig generalforsamling at indstille til hovedbestyrelsen, at han skal udelukkes fra partiet.

[Klager] var også inviteret til generalforsamlingen, men mødte ikke op.

Han havde desuden fået tilbud om at give et skriftligt genmæle, men heller ikke det tilbud valgte han at tage imod.

- Vi har på alle måder behandlet [Klager] pænt.

Vi har flere gange spurgt ham: Vil du være med eller vil du ikke, og strakt os for at rumme ham, men det går bare ikke længere.

Tal pænt

Allerede for godt et år siden, var der samarbejdsproblemer mellem [Klager] og resten af partigruppen.

Dengang blev der tilkaldt assistance fra moderpartiet, der hjalp gruppen med at opstille et sæt spilleregler.

Én af spillereglerne var, at man tager dialogerne internt.

- Der kan være mange forskellige synspunkter, og det er der plads til i vores parti.

Vi tager gerne dialogen, for det er igennem dialog, at vi når frem til de gode resultater.

Men at vi tager debatten internt, det er en af grundpillerne, forklarer [Person 2].

[…]

- Men [Klager] har igen og igen fravalgt den interne dialog og har i stedet valgt at gå i pressen udenom byrådsgruppen og helt uden varsel.

Han kritiserer andre mennesker - både i og udenfor partiet - temmelig hårdt.

Det passer ikke med partiets kodeks, hvor vi går op i at behandle hinanden ordentligt og tale pænt til hinanden.

Det var dråben…

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var da [Klager] i skarpe vendinger offentligt krævede, at hans partifælle, borgmester [Person 3], skulle gå af.

- Nok er nok, nu kunne vi ikke stå model til mere.

Det her forløb har været voldsomt for de andre medlemmer af byrådsgruppen, fortæller [Person 2].

- Til gengæld har vi nu en byrådsgruppe, der virkelig har lært hinanden at kende.

Gruppen er virkelig blevet rystet godt sammen og har et kanongodt samarbejde.

Nu ser vi frem til at gå i valgkamp uden at have en tikkende bombe iblandt os.

Avisen har været i kontakt med [Klager] for en kommentar, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Fyens Stiftstidende kontaktede [Klager] telefonisk den 4. marts 2025 kl.

09.28 uden held, hvorefter mediet samme dag kl.

09.36 via mail bad ham kontakte dem.

[Klager] besvarede mailen kl.

11.28, hvor han bad om at få tilsendt eventuelle spørgsmål, hvortil journalisten kl.

11.30 oplyste, at hun ikke havde nogen specifikke spørgsmål, men ønskede en samtale om, hvordan han oplevede situationen.

Samme dag kl.

11.33 sendte journalisten en mail med oplysning om, at artiklen var blevet offentliggjort, men såfremt han havde kommentarer, ville artiklen blive opdateret med disse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen indeholder udtalelser om [Klager], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham, og at der derfor er tale om oplysninger, der burde være forelagt ham.

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have forelagt de pågældende udtalelser.

Det forhold, at [Klager]s tidligere partifæller har udtalt sig kritisk om ham i andre artikler, og at [Klager] tidligere ikke har ønsket at komme med en kommentar, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet udtaler kritik.

Allerede fordi, Fyens Stiftstidende har fået kritik for manglende forelæggelse, finder Pressenævnet ikke anledning til at tage stilling til klagepunktet om rimelig frist til at svare.

KEN#LOKDOK23 2025 10252 Valid

-

”Vi glæder os til valgkamp uden en tikkende bombe i gruppen”

-

”Men vi kan ikke leve og samarbejde med en, der bryder de etiske spilleregler igen og igen”

-

”[Klager] har igen og igen fravalgt den interne dialog og har i stedet valgt at gå i pressen udenom byrådsgruppen og helt uden varsel.

Han kritiserer andre mennesker - både i og udenfor partiet - temmelig hårdt.

Det passer ikke med partiets kodeks, hvor vi går op i at behandle hinanden ordentligt og tale pænt til hinanden”

KEN#LOKDOK23 2025 10252 Valid

Udsagn om [Klager] i den påklagede artikel fremsat af eget parti

Tidligere udsagn om [Klager] fremsat af eget parti

”Tikkende bombe i gruppen”, [Person 2], 4. marts

”Har lavet partiskadelig virksomhed” [Person 6], 23. januar

”Bryder de etiske spilleregler igen og igen”, [Person 2], 4. marts

”Gentagne gange har han brudt de interne forretningsordner” [Person 6], 23. januar

”[Klager] har igen og igen fravalgt den interne dialog og har i stedet valgt at gå i pressen udenom byrådsgruppen og helt uden varsel.

Han kritiserer andre mennesker – både i og udenfor partiet – temmelig hårdt.

Det passer ikke med partiets kodeks, hvor vi går op i at behandle hinanden ordentligt og tale pænt til hinanden”, [Person 2], 4. marts

”Han har været illoyal” [Person 6], 23. januar

”Han har ikke overholdt de spilleregler for vores partiforening, selvom han selv har været med til at vedtage dem.

I spillereglerne hedder det blandt andet, at udtalelser til pressen skal ske på sådan en måde, at det ikke skader partiet og kollegerne.

” [Person 7], [politisk] folketingsmedlem, 24. januar

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →