Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16654

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16654

Weekendavisen får ikke kritik for redigering af omtale

Weekendavisen bragte i december 2024 en artikel, der omhandlede et monument af en russisk forfatter opført på en dansk kirkegård.

Monumentet var opført med henvisning til, at den russiske forfatter havde besøgt en dansk forfatters gravsted på samme kirkegård.

Artiklens omdrejningspunkt var navnlig, hvorvidt historien om, at den russiske forfatter havde besøgt den danske forfatters gravsted, var opfundet af to navngivne personer, som var henholdsvis skuespiller og historiker.

I artiklen fremgik det blandt andet, at Weekendavisen havde forelagt skuespilleren samt historikeren spørgsmål om, hvorvidt den russiske stat havde ydet nogen form for økonomisk støtte til fejringen af 200-året for den russiske forfatter, som de havde arrangeret.

Det fremgik af artiklen, at de ikke havde ønsket at udtale sig til mediet.

De to navngivne personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det var ukorrekt, når det af artiklen fremgik, at de ikke havde ønsket at udtale sig, idet de forud for artiklens offentliggørelse havde oplyst Weekendavisen om, at de ikke modtog økonomiske midler fra den russiske stat til fejringen af 200-året for den russiske forfatter, og at de heller ikke havde søgt om det.

Pressenævnet fandt, at artiklen samlet set indeholdt oplysninger, som kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og at Weekendavisen i tilstrækkeligt omfang havde forelagt denne kritik.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere redaktørens valg og fravalg af informationer i relation til omtalen af, at de ikke havde ønsket at udtale sig.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klagerne forud for artiklens offentliggørelse var blevet forelagt det citerede spørgsmål, og at det var ubestridt, at klagerne over for Weekendavisens chefredaktør havde oplyst, at de ikke tillod mediet at benytte deres svar.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ønsketænkning på kirkegården ”, bragt af Weekendavisen på weekendavisen.dk den 11. december 2024 og i den trykte udgave den 13. december 2024, idet [Klager 1] og [Klager 2] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 9. december 2024 kl.

10.29 sendte Weekendavisens journalist [Journalisten] følgende mail til [Klager 2] og [Klager 1]

Til [Klager 2] og [Klager 1]

Vi arbejder på en længere artikel om Dostojevskij-monumentet på [Kirkegården] i [Bynavn A] – og har i den forbindelse FIRE spørgsmål til citat

(1)

Modtog I penge fra den russiske stat ifm.

fejringen af Dostojevskijs 200-år i 2021, der som det fremgår af jeres hjemmeside [Hjemmeside] både bød på scenekunst, bogudgivelser, guidede tours, talks, kunstudstillinger, saloner og filmfremvisning fordelt på 25 venues over hele landet.

(2)

Du, [Klager 2], nævner i et interview i 2019 med netmagasinet [Magasin A], at du har hørt historien om, at Dostojevskij – under sit [Bynavn A]besøg i oktober 1865 -- skulle have besøgt Kierkegaards grav fra en »lektor fra [Universitetet]«.

Kan du gøre os klogere på, hvem denne lektor er?

(3)

Er det (en af) jer, der 18. april 2020 (kl.

hhv.

22.25 og 22.30) tilføjede afsnittet om monumentet på [Kirkegården] til artiklen om Dostojevskij på dansk Wikipedia?

(4)

Vi har talt med den russisk-amerikanske Kierkegaard- og Dostojevskij-kender [Person 1], der siger, at historien om, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav ikke er sand, og at han anser den for højst sandsynligt at være opfundet af jer.

Hvordan forholder I jer til den kritik?

Deadline for jeres svar (samlet er fint) er onsdag 11/12 kl.

10.30.

Bedste hilsener

[Journalisten]

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager 2] senere samme dag henvendte sig telefonisk til Weekendavisens journalist [Journalisten].

Den 9. december 2024 kl.

13.40 sendte [Journalisten] følgende mail til [Klager 2] og [Klager 1]

”Hej [Klager 2] og [Klager 1]

Jeg har desværre ikke tid til at mødes.

Jeg afventer jeres skriftlige svar på mail.

Over telefonen nævnte du, [Klager 2], at I "ikke har fået en krone fra den russiske stat".

Det synes jeg er meget vigtigt at få med i artiklen, jvf.

spørgsmål 2.

Jeg ser frem til at høre fra jer før den angivne deadline.

Bedste hilsener

[Journalisten]”

[Klager 2] svarede [Journalisten] samme dag kl.

13.40 med følgende mail

”Kære [Journalisten],

Tak for samtalen og tak for interessen i vores arbejde.

Som udgangspunkt vil det være vanskeligt at give citater til en artikel hvis indhold vi ikke kender.

Det ville være imod journalistisk praksis, hvor man normalt stiller op til interview og kender vinklen.

Benyttes der citater SKAL vi godkende dem og se i hvilken sammenhæng de optræder.

Jeg sender her svar på de spørgsmål du har stillet.

Tiden i dag med krigen i Ukraine sætter desværre skarpe skel op mellem russerne og ukrainerne.

Jeg er selv ukrainer og lider med det ukrainske folk og de ukrainske flygtninge som jeg har tæt omgang med.

Det bør dog ikke ændre på opfattelsen af verdenskulturen, for Fjodor Dostojevskijs forfatterskab er uomgængelig verdenskultur.

Hvis det var tilfældet, så kunne englænderne, imperialismen, hellere ikke tale med afrikanere eller det indiske folk.

For mig vil det derimod altid handle om lyset, medmenneskeligheden og næstekærligheden.

Helt i forfatterens ånd!

Venlig hilsen,

[Klager 2]

1.

Som skuespiller har jeg arbejdet med Dostojevskijs værker på et dybt kunstnerisk plan, hvorfor jeg har en begrundet opfattelse af, at hans forfatterskab er universelt.

Jeg er ukrainer og født i Kyiv og har allerede i skolen under min barske opvækst søgt trøst og inspiration i litteraturen, herunder også i Dostojevskijs forfatterskab.

Det er nok derfor jeg som skuespiller finder det vigtigt at formidle verdenslitteraturen som jeg gør det, nu på 11. år.

I 2021 havde vi mulighed for at markere forfatterens 200 år, og at skabe en fejring hvilket alene skete på min foranledning.

Det kunstneriske indhold af fejringen var mit arbejde alene, og jeg oplevede med stor glæde at se både så mange læsere og teaterpublikummer til den store nationale markering af 200-året.

Det blev til en storslået fejring med vores særudstilling ”Dostojevskij i [Bynavn A]” med flere tusinde besøgende, en bogudgivelse, forestillinger, ny urpremiere, gæstespil og meget mere.

Vi modtog ikke økonomiske midler fra den russiske stat til fejringen og har heller ikke søgt om det.

2.

Det var lektor [Person 2] der nævnte, at ud fra hans studium havde Dostojevskij besøgt Søren Aabye Kierkegaard gravsted under hans besøg i [Bynavn A] i 1865, ligesom Dostojevskij i øvrigt også kendte til Søren Oehlenschlægers [Kierkegaards, Pressenævnet ] forfatterskab.

[Person 2] er i dag en meget gammel mand og syg.

Hans viden omkring Dostojevskij er meget stor, og han er anerkendt som en af de allerstørste indenfor faget, hvilket bl.a. understøttes af forskerne ved Dostojevskij Museet i Sankt Petersborg.

Jeg kan yderligere tilføje at jeg ved flere personlige samtaler med Dostojevskijs barnebarn er blevet bestyrket i, at Fjodor Dostojevskij altid opsøgte kirkegårde og kirker i alle de europæiske byer han besøgte i Europa.

Det var en del af hans praksis.

Dostojevskij havde et stærkt personligt forhold til en præst der jævnligt besøgte [Bynavn A], kom i den russiske kirke i Laksegade og i øvrigt var prinsesse Dagmars lærer.

For Dostojevskij var en meget from mand.

Der er vidtforgrenede personlige kontakter imellem et stort videnskabeligt, kulturelt og kristent miljø i [Bynavn A] på dette tidspunkt.

Dostojevskijs ven i [Bynavn A], Alexander Wrangel, omgikkes med familien Drachmann, J.

J.

Worsaae og J.

P.

Trap, blandt fl.

3.

Jeg er glad for at være blevet gjort opmærksom på, at jeg i kraft af mit virke som skuespiller er blevet nævnt i danske Wikipedia for mit store arbejde med Dostojevskij.

Ja det er korrekt at Dostojevskij-monumentet blev indviet den 03. nov. 2019 ved en stor, offentligt tilgængelig [Bynavn A] begivenhed med flere end 350 fremmødte på en smuk efterårseftermiddag.

Det blev en fejring med stort orkester, taler, poesi, sang med teater.

En begivenhed der løftede ånden og rørte hjerter.

4.

Jeg kender desværre ikke og har aldrig hørt om [Person 1].

Men jeg opfatter ikke hans indlæg som en kritik men blot som udtryk for hans egen personlige opfattelse.

Du nævner at du har læst vores bog ”En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i [Bynavn A] 1865” skrevet af cand.mag.

[Klager 1] og undertegnede.

Jeg har tidligere ved besøg i Sankt Petersborg haft mange samtaler med personer der er tæt knyttet til Dostojevskijs liv og hans forfatterskab, herunder de personer der er tilknyttet Dostojevskij Museet.

Jeg kan forstå, at du undrer dig over hvorfor monumentet blev indviet på Kapellet på [Kirkegården]?

!

Da jeg som ganske ung, som jeg fortalte dig i telefonen, som forældreløs efter Tjernobyl-ulykken kom til Danmark var min hjemve efter Ukraine ubærlig.

Jeg græd efter mit smukke sprog, min ukrainske identitet, jeg søgte mit barndomshjem og søgte min familie.

Jeg kender H.

C.

Andersens værker fra min børnehave i Kyiv.

Jeg tænkte: ham kender jeg, og søgte derfor hen til hans gravsted på [Kirkegården].

Kirkegårdene holder jeg meget af, for det er et sted jeg kom tit og talte med mine forældre.

Jeg følte mig derfor hjemme ved H.

C.

Andersen på [Kirkegården].

Efter min uddannelse fra Skuespillerskolen ved [Bynavn B] Teater var det mit ønske at komme tæt på Dostojevskij på scenen.

[Kirkegården] var mit åndehul i [Bynavn A], og derfor var det naturligt at spørge i Kapellet på [Kirkegården] om mit ønske om en forestilling kunne finde sted der.

Jeg burde måske nævne at min gode ven, den tidligere ærkebiskop af Canterbury og største Dostojevskij kender [Person 3], gæstede Kapellet på [Kirkegården] på mit initiativ i forbindelse med vores store fejring af ”Dostojevskij på scenen”.

[Person 3] lærte sig russisk alene for at kunne læse Dostojevskij på originalsproget.

Dostojevskij-monumentet hører derfor naturligt hjemme på Kapellet på [Kirkegården], hvor jeg har opført 3 af Dostojevskijs værker på scenen og formidlet hans ånd til tusindvis og tusindvis af tankefulde publikummer.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Journalisten] den 10. december kl.

13.45 besvarede [Klager 2]s mail med følgende

”Tak for det tilsendte, [Klager 2].

Jeg vil gerne citere dig for følgende

Weekendavisen har rettet henvendelse til [Klager 2] og [Klager 1] og forelagt dem kritikken fra [Person 1].

På mail svarer [Klager 2]: »Jeg kender desværre ikke og har aldrig hørt om [Person 1].

Men jeg opfatter ikke hans indlæg som en kritik, men blot som udtryk for hans egen personlige opfattelse.«

Vi har desuden spurgt [Klager 2] og [Klager 1], om den russiske stat har ydet nogen form for økonomisk støtte til deres massive fejring af Dostojevskij-året i 2021.

På mail svarer [Klager 2]: »Vi modtog ikke økonomiske midler fra den russiske stat til fejringen og har heller ikke søgt om det.«

Adspurgt om det er en af de to, der har tilføjet afsnittet om monumentet på [Kirkegården] til Wikipedia-artiklen om Dostojevskij, siger [Klager 2] i et skriftligt svar: »Jeg er glad for at være blevet gjort opmærksom på, at jeg i kraft af mit virke som skuespiller er blevet nævnt i dansk Wikipedia for mit store arbejde med Dostojevskij.«

Ok?

Mvh [Journalisten]”

Samme dag skrev [Klager 2] og [Klager 1] følgende til Weekendavisens journalist

”Kære [Journalisten],

Jeg kan se, at du alene bruger tre citater trukket ud af en helhed.

Det giver ingen mening og kan kun misfortolkes.

Når du refererer til en for mig ukendt person, uden at referere til oplysninger jeg har givet dig om min baggrund og for den viden jeg har, så kan du ikke anvende vores citat.

Det er nødvendigt at oplyse dine læsere om min og [Klager 1]s fulde baggrund for vores udsagn.

Du synes ikke at have forstået at Dostojevskij-monumentet er givet til mig personligt for mit virke i 2015.

Det er mig der har besluttet at videregive min hædersbevisning til [Bynavn A], længe før den ulykkelig krig begyndte i 2022.

Som du ved modtog jeg hædersbevisningen i 2015 hvorimod Dostojevskij-monumentet først blev afsløret i 2019.

Det virker for mig som om du iværksætter en “bogbrænding” , og jeg tvivler på, at din chefredaktør [Chefredaktøren] vil tilslutte sig denne udrensning.

Jeg må fastholde, at Dostojevskij-monumentet i [Bynavn A] er givet til mig for min personlige og kunstneriske indsats, som du ikke kan tillade dig til at nedgøre.

Som det fremgår af mit punkt 4.

Mht.

din omtale for fejringen af ”Dostojevskij 200 året” anvendte du udtrykket “massiv” hvilket jeg opfatter er nedgørende udtryk for en fejring af en verdensforfatter.

Også her undlader du, at citere vores fulde svar om en fejring som var en bemærkelsesværdig kulturhistorisk begivenhed i Danmark i hele 2021.

Det forekommer at du søger et for mig ukendt motiv for at nedgøre verdenslitteratur og dermed den skabende kunst jeg udfolder i mødet med læseren og publikum.

Derfor er det nødvendigt at vi i dag retter henvendelse til Pressenævnet med klage over chefredaktøren [Chefredaktøren] og Weekendavisen overfor den “udviste fascisme” med udrensning af mig som dansk skuespiller med ukrainsk baggrund og verdensforfatteren i en for tiden ulykkelig tidslomme.

Du afslog at mødes med mig.

Du har ikke fremsendt den fulde artikel til gennemlæsning og du har ikke noteret dig essensen af vores telefonsamtale i går.

Jeg nævnte for dig den smukke episode, hvor jeg ved Dostojevskij-monumentet - som altid smykket medfriske blomster fra gæster - overhørte en tankevækkende samtale mellem en bedstefar der gå tur på [Kirkegården] med sin børnebørn, den ene i barnevogn.

Hvor barnebarnet på 7 år spørger “hvem er det?

” Hvor bedstefar samtaler med et “ … det er forfatteren Dostojevskij!

Ham kommer du til at lære om i skolen!

” .

Det blev jeg meget berørt af, og som jeg sagde til dig, at det bekræftede mit menneskesyn, at vi er her for med lyset, medmenneskelighed og næstekærlighed.

Det er det forfatteren og Dostojevskij altid minder os om.

Til allersidst: du bliver ved med at lægge dit fokus på om Dostojevskij virkelig har besøgt Søren Kierkegaards gravsted under hans besøg i [Bynavn A] i 1865?

Man kan undres over, at du ikke tror at den ene store ånd ikke skulle gøre referent overfor den anden store ånd.

Vi VED og glædes ved at møde har fundet sted!

Se øvrigt vedhæftede (mailkorrespondance) med forløb og kommentar.

Venlig hilsen, [Klager 2] og [Klager 1]”

Senere samme dag besvarede Weekendavisens journalist ovennævnte mail med følgende svar

”Til [Klager 2] (litteraturredaktør [Person D] cc)

Vi har fulgt helt almindelig journalistisk praksis i denne proces – og forelagt jer den konkrete kritik fra [Person 1].

I har ikke krav på at se hele artiklen, ligesom vi ikke er forpligtet til at publicere hele dit svar.

Vi er stadig ikke nået frem til deadline (onsdag formiddag), så du har stadig tid til at ændre i dine svar, om du skulle have lyst.

Hvis du fx gerne vil have referencen til [Person 2] med, så skriver jeg den meget gerne.

Dog vil jeg naturligvis efterprøve din påstand om, at [Person 2] har videnskabelig dokumentation for Dostojevskijs besøg ved Kierkegaards grav ved at ringe til ham.

Jeg tilføjer også gerne passagen med Dostojevskijs slægtning.

Hvad vi gerne vil høre dit svar på er, hvorfra du har historien om Dostojevskij ved Kierkegaards grav.

Og igen får du naturligvis evt.

nye formuleringer til gennemsyn.

Akkurat som første gang.

Mvh [Journalisten]”

Den 11. december 2024 kl.

08.54 sendte [Journalisten] følgende mail til [Klager 2]

”Hej [Klager 2]

Deadline nærmer sig som bekendt, og jeg ønsker derfor at sikre mig, at du citeres helt, som du ønsker.

Jeg har noteret mig, du ikke var tilfreds med de første citater, jeg sendte til gennemsyn, hvorfor jeg vil høre, hvad vi så må citere dig for.

Som tidligere nævnt kan vi ikke bringe alle dine mailsvar i fuld længde.

Jeg har derfor følgende forslag (igen: ordret dine ord)

Weekendavisen har rettet henvendelse til [Klager 2] og [Klager 1] for at få svar på, hvorfra de har historien om, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav på [Kirkegården].

[Klager 2] svarer på mail

“Det var lektor [Person 2] der nævnte, at ud fra hans studium havde Dostojevskij besøgt Søren Aabye Kierkegaard gravsted under besøget i [Bynavn A] i 1865.

(…)

[Person 2] er i dag en meget gammel mand og syg.

Hans viden omkring Dostojevskij er meget stor, og han er anerkendt som en af de allerstørste inden for faget.

”

Vi har desuden forelagt [Klager 2] og [Klager 1] kritikken fra [Person 1].

[Klager 2]s skriftlige svar lyder

“Jeg kender desværre ikke og har aldrig hørt om [Person 1].

Men jeg opfatter ikke hans indlæg som en kritik men blot som udtryk for hans egen personlige opfattelse.

(…)

Jeg har tidligere ved besøg i Sankt Petersborg haft mange samtaler med personer der er tæt knyttet til Dostojevskijs liv og hans forfatterskab, herunder de personer der er tilknyttet Dostojevskij Museet.

”

Vi har spurgt [Klager 2] og [Klager 1], om den russiske stat har ydet nogen form for økonomisk støtte til deres fejring af Dostojevskij-året i 2021.

På mail svarer [Klager 2]

“I 2021 havde vi mulighed for at markere forfatterens 200-år og skabe en fejring, hvilket alene skete på min foranledning.

Det kunstneriske indhold af fejringen var mit arbejde alene, og jeg oplevede med stor glæde at se både så mange læsere og teaterpublikummer til den store nationale markering af 200-året.

(…) Vi modtog ikke økonomiske midler fra den russiske stat til fejringen og har heller ikke søgt om det.

”

NB: De to tekstbidder angivet med fed [kursiv her, Pressenævnet ] kan eventuelt stryges, uden at meningen går tabt.

Det er op til dig.

Du har tidligere efterspurgt, at vi omtalte din baggrund, din passion for og mangeårige arbejde med Dostojevskij og verdenslitteraturen.

Alt dette indgår i artiklen.

Og blot for at undgå yderligere misforståelser: Hvis ikke vi har dit svar kl.

10.30 i dag (deadline angivet mandag), citerer vi dig ikke i artiklen.

Da skriver vi, at I ikke har ønsket at udtale jer.

Jeg synes dog, det ville give god mening at have dit/jeres perspektiv med i artiklen.

Bedste hilsener

[Journalisten]”

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerne den 11. december 2024 kl.

07.30 sendte følgende mail til Weekendavisens chefredaktør [Chefredaktøren]

”Kære [Chefredaktøren],

Mandag d. 9. december modtog vi en henvendelse fra Weekendavisen og jeres journalist [Journalisten].

Det drejede sig om en artikel om Dostojevskij-monumentet på [Kirkegården] i [Bynavn A], som han og litteraturredaktør [Person D] netop var ved at skrive.

Altid imødekommende og åbne af natur, ringede vi til [Journalisten] og sendte efterfølgende en mail med invitation til at mødes ved Dostojevskij-monumentet på [Kirkegården].

Det blev afvist.

Vi modtog efterfølgende 4 punkter, punkter der skulle besvares med deadline onsdag, under henvisning til, at Weekendavisen planlagde en artikel om Dostojevskij-monumentet, og at man i den forbindelse havde et behov for at modtage svar på de 4 spørgsmål, som skulle benyttes som citat.

(vedhæftet ved denne mail i mailkorrespondance)

Vi har besvaret de 4 spørgsmål under henvisning til, at det;

”Som udgangspunkt vil det være vanskeligt at give citater til en artikel hvis indhold vi ikke kender.

Det ville være imod journalistisk praksis, hvor man normalt stiller op til interview og kender vinklen.

Benyttes der citater SKAL vi godkende dem og se i hvilken sammenhæng de optræder.

”

Vi har i dag modtaget en mail fra Weekendavisen og [Journalisten], hvoraf det fremgår, at vi uden at have fået det oplyst, deltager i en skueproces, helt uden at kende baggrund, indhold, partsdeltagere, synspunkter, vinkel eller bagmænd.

Det er ikke en journalistisk praksis vi kan genkende, og det er ikke den hæderkronede weekendavis vi kender, som har kastet sig ud i en åbenlyst manglende journalistisk metode.

De stærkt nedkortede og ukendelige citater kan ikke trykkes.

Skulle vi deltage i Weekendavisens artikel, ville vi komme til at deltage i avisens manglende presseetik.

Det tyder på, at artiklen er skrevet på forhånd med en allerede tilrettelagt vinkel, og at man som minimum og først allersidst i processen har haft behov for at give artiklen at anstrøg af lødighed, ved i det mindste at tilføje 4 citater efter deadline.

Vi har forelagt [Journalisten] vores mening.

Weekendavisen og [Journalisten] har i henvendelser, svar og citater undladt følgende presseetiske regler og journalistisk metode

1) Vi kender ikke artiklens indhold

2) Vi er ikke blevet oplyst om artiklens partsdeltagere eller synspunkter

3) Vi har aldrig fra journalisten modtaget information om at vi deltager i en partshøring

4) Journalisten har redigeret i vores besvarelse

5) Vores citater skulle optræde i en artikel med for os helt ukendte holdninger og motiver, der ikke er blevet os oplyst, på trods af vores forespørgsel.

5) Efter presseloven har vi krav på at få alle udsagn forelagt med oplysning om hvor de stammer fra.

Det har vi ikke fået, ligesom vi har ret til genmæle.

Den mulighed har vi ikke fået, da vi er blevet bedt om kun at forholde os til og give citater på enkeltudsagn, og flere af disse spørgsmål er i det materiale vi har fået opstillet som postulater uden afsender!

Vi tillader ikke at vores citater benyttes af Weekendavisen og vil indberette Weekendavisen og journalist [Journalisten] til Pressenævnet.

Venlig hilsen,

[Klager 2] & [Klager 1]”

Senere samme dag kl.

10.27 svarede klagerne Weekendavisens journalist [Journalisten] med følgende

”Kære [Journalisten],

Du henvender dig igen til os med en presset deadline, der ikke er vores.

Vi har gjort alt hvad vi kunne for åbent og imødekommende at stille op og har endda tilbudt dig et møde, som du har afvist, skønt det er dit job.

Vi har på forhånd givet udtryk for, at vi med forbehold skulle citeres, da vi ikke har modtaget oplysninger omkring din artikel, som vi i henhold til presseloven har krav på.

Det har vi d.d. endnu ikke.

Du har ikke ønsket at møde os, du har ikke ønsket at benytte vores citater i originalformen, du manipulerer med vores citater og er nedladende og mistænkeliggøre vores arbejde.

Vi er med andre ord ikke blevet hørt.

Du tilbyder nu 20 minutter inden din deadline, enten at sige ja tak til dine redigerede citater, ellers vil det blive nævnt i artiklen, ”at I ikke har ønsket at udtale jer”, og dette er jo slet ikke korrekt!

!

!

!

Vi har sendt dine mails og vores korrespondance til chefredaktør [Chefredaktøren].

Du skal ikke vende tilbage.

Venlig hilsen,

[Klager 2] og [Klager 1].

”

Påklaget artikel

Weekendavisen bragte den 11. december 2024 artiklen ” Ønsketænkning på kirkegården ” på weekendavisen.dk.

og den 13. december 2024 i sektionen ”Bøger” i den trykte udgave af Weekendavisen.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fiktion.

For knap 160 år siden besøgte Dostojevskij gravstedet for en af verdens mest berømte danskere.

Eller gjorde han?

Weekendavisen udruller historien om en mystisk mindeplade på [Kirkegården] i [Bynavn A].

”

Af artiklen fremgår

”Længe har [Klager 2] været en ukuelig drivkraft i formidlingen af Fjodor Dostojevskij (1821-81) i Danmark.

I mere end et årti har den ukrainskfødte skuespiller med stor energi fortolket den russiske forfatter på scenen i Kapellet på [Kirkegården] i [Bynavn A].

Forestillinger som Et latterligt menneskes drøm (2013), Den sagtmodige (Krotkaja) (2015) og En drengs historie (2017) , alle baseret på Dostojevskijs bøger, har afstedkommet turneer, talks og byvandringer og er blevet genopsat flere gange.

Centralt i [Klager 2]s bearbejdning af Dostojevskij står russerens ophold i [Bynavn A] i oktober 1865.

Ifølge [Klager 2] skulle forfatteren have opsøgt Søren Kierkegaards familiegravsted på netop [Kirkegården].

Den danske filosof, der på lange stræk delte grundopfattelse med Dostojevskij, døde ti år tidligere.

I bogen En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i [Bynavn A], 1865 … (2022), som [Klager 2] har skrevet med sin mangeårige samarbejdspartner, arkæologen [Klager 1], genfortælles historien om Dostojevskij ved Kierkegaards grav

»Dostojevskij var meget belæst og kendte af navn til både Oehlenschläger og Kierkegaard.

Det fortælles, at Dostojevskij under sit besøg i [Bynavn A] besøgte

[Kirkegården], og her kan have opsøgt Kierkegaards familiegravsted.

Gravstedsturisme var ganske udbredt blandt litterater i 1800-årene.«”

Der er i artiklen indsat et billede af en bygning på [Kirkegården].

Af billedteksten fremgår: ”Dostojevskij besøgte Kierkegaards grav, påstår en mindeplade på [Kirkegården].

Men intet tyder på, at det passer.

Hvordan opstod myten?

Pilen peger på en dansk-ukrainsk skuespiller.

”

Af artiklen fremgår

”Det er rigtigt, at Dostojevskij – plaget af et skrantende helbred – tilbragte ti dage i [Bynavn A] i 1865.

Her besøgte han ungdomsvennen baron Aleksandr Jegorovitj

Wrangel, der var udstationeret som russisk ambassadesekretær.

Forfatteren havde spillet sine penge op i kurbyen Wiesbaden og håbede nu på, at den velhavende Wrangel kunne hjælpe ham.

Men der findes ingen dokumentation for, at Dostojevskij skulle have opholdt sig på [Kirkegården].

Det skriver ph.d. og Kierkegaard-forsker [Person 1] i cando-Slavica (nr. 1/2024), et fagfællebedømt tidsskrift for slaviske og baltiske studier.

Russisk-amerikanske [Person 1], der er medlem af The Søren Kierkegaard Society, dokumenterer i sin artikel en række fejl i En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj

Dostojevskijs besøg i [Bynavn A], 1865 … og undrer sig over det forhold, at langt de fleste af bogens 13 kapitler beskæftiger sig med alt andet end selve Dostojevskijs besøg.

Et besøg, der i øvrigt kun fylder en halv side i det autoritative russiske trebindsværk Krønike om F.

M.

Dostojevskij (1993).

[Klager 2] og [Klager 1]s bog er ifølge [Person 1] fyldt med belejlige hvis’er og såfremt’er og gådefulde formuleringer a la »det fortælles…«.

»Hvem er disse anonyme fortællere, vi tilsyneladende kan takke for indskriften på pladen under Dostojevskijs skulptur på kirkegårdens kapelvæg?

Er det bogens

forfattere, som er ønsketænkere?

(.

.

.) Bogen leverer ingen konkrete beviser for Dostojevskijs kendskab til Kierkegaards ideer, endsige hans ønske om at besøge

filosoffens grav (WAs oversættelse, red.),« skriver han.

Weekendavisen har kontaktet [Person 1] for at få ham til at uddybe sine pointer.

»Jeg anser historien om Dostojevskijs besøg ved Kierkegaards grav for højst sandsynligt at være opfundet af [Klager 2] og [Klager 1].

Historien er siden blevet videreformidlet af indflydelsesrige folk og er endt som en vandrehistorie,« forklarer [Person 1], der understreger, at han i sit mangeårige arbejde med Kierkegaard aldrig tidligere har hørt historien.

Weekendavisen har desuden talt med [Person 2], cand.mag.

i russisk filologi og forhenværende ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på [Universitetet].

[Person 2] har i årevis beskæftiget sig med fællestræk mellem Dostojevskijs og Kierkegaards forfatterskab.

»I hverken de danske eller russiske arkiver er jeg stødt på et eneste bevis for, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav under sit ophold i [Bynavn A].

Vi har end ikke nogen dokumentation for, at Dostojevskij skulle have kendt til Kierkegaard.

Jeg betragter historien som en myte.«”

Der er i artiklen indsat et billede af familien Kierkegaards gravsted.

Af billedteksten fremgår: ”Den danske filosof Søren Kierkegaard døde i 1855.

”

Af artiklen fremgår

”OPRINDELSEN TIL MYTEN om Dostojevskijs besøg ved Kierkegaards grav fortoner sig.

Afdøde [Person 4] har kredset om den opportune historie, og i en klumme i Kristeligt Dagblad i 2008 skrev den folkekære teolog og forfatter

»Naturligvis har Søren Kierkegaard ikke kendt Dostojevskij, men Dostojevskij har utvivlsomt hørt om skandalen ved Kierkegaards begravelse (nevøen Henrik Lund

protesterede voldsomt kort efter jordpåkastelsen mod den officielle ceremoni, red.) og dermed også om, hvem Kierkegaard var.

Han kom nemlig efter Kierkegaards død til [Bynavn A] og færdedes i Bredgade med sin ven og velgører Alexander Wrangel, som var særdeles optaget af hvad der foregik i [Bynavn A], hvor han boede som russisk gesandt.«

I mindst ét af sine sene foredrag skulle [Person 4] have turneret med den udokumenterede påstand om, at Dostojevskij har besøgt Kierkegaards grav.

Ikke mindst på grund af nyhedens interesse, fortalte digterpræsten sine tilhørere.

Men [Person 4] havde regnet forkert og anlagde som præmis, at Dostojevskij var i [Bynavn A] i slutningen af 1855, Kierkegaards dødsår.

Russeren besøgte først den danske hovedstad i 1865.

I bogen Dostojevskij – en introduktion (2021) skriver [Person 5], lektor i russisk litteratur ved [Universitetet]

»Der findes så vidt vides desværre ingen andre kilder (end en brevveksling om pengesager, red.), der gør os klogere på, hvad Dostojevskij så af [Bynavn A] i løbet af de 10 dages ophold, eller hvilket indtryk byen gjorde, og uanset hvor meget vi ville ønske, at han havde eller nu fik kendskab til den på mange måder åndsbeslægtede Søren Kierkegaard (1813-1855), tyder intet herpå.«

Ikke desto mindre har historien om den store russiske forfatters pilgrimsbesøg på [Kirkegården] fungeret som perfekt russisk propaganda – og formet en levevej for [Klager 2].

Daværende [Kulturcenteret], som [Klager 1] var en del af, foreslog i 2018 opstilling af en buste af Fjodor Dostojevskij på [Kirkegården].

Ifølge ansøgningen ønskede den russiske kulturfond The Nationwide Union of Non-Profit Organizations at bekoste »alle udgifter i forbindelse med skabelsen, transporten og opsætningen af kunstværket«.

Trods nogen skepsis i Billedkunstudvalget under [Bynavn A] Kommune, der ikke så »en tydelig relevans for en buste af Dostojevskij i [Bynavn A]« og mente, at »det kan

skabe forvirring om, hvem der er begravet på [Kirkegården]«, valgte forvaltningen i sidste ende at godkende placeringen.

Søndag den 3. november 2019 lod en bronzebuste af Dostojevskij sig med pomp og pragt afsløre på den gamle kirkegård på Kapelvej på [Bydelen].

På en mindeplade på den vestlige facade af det historiske kapel, midt mellem Kierkegaards og H.

C.

Andersens respektive grave, stod at læse: »Forfatteren Fjodor M.

Dostojevskij (1821-1881) besøgte [Kirkegården] i 1865 og opsøgte her filosoffen Søren Aabye Kirkegaards familiegravsted.«

Begivenheden varede et par timer, og de 350 fremmødte fik flødeboller og russiske bobler.

Alle modtog de et blomsterløg som symbol på Dostojevskijs evne til at skrælle lag af menneskets eksistens.

Med ved festlighederne var bustens skaber, den russiske billedhugger [Person 6], Ruslands ambassadør, [Person 7] – og [Klager 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af et skilt med teksten: ”Forfatteren Fjodor M.

Dostojevskij (1821 – 1881) besøgte [Kirkegården] i 1865 og opsøgte her filosoffen Søren Aabye Kierkegaards familiegravsted.

Monument givet i påskønnelse af teater skabt i dette kapel, baseret på Dostojevskijs litterære værker.

Kunstværk af [Person 6].

Indviet d. 03. november 2019.

”

Af artiklen fremgår videre

”END IKKE EN PANDEMI kunne stække Dostojevskij-euforien.

Året efter afsløringen af monumentet indbød [Klager 2]s [Teater A] til »en dag med levende musik, teater, dans og poesi« i form af udendørsarrangementet »Dostojevskij Inviterer«.

Naturligvis foran busten på [Kirkegården].

Et halvt år tid forinden var der pludselig aktivitet på den danske udgave af det brugerredigerede netleksikon Wikipedias artikel om Fjodor Dostojevskij.

En anonym bruger foretog klokken 22.25 den 18. april 2020 en væsentlig tilføjelse.

I toppen af artiklen, umiddelbart efter en kort introduktion til forfatterskabets temaer, publiceredes denne tekst

»Et monument af en af verdens vigtigste forfattere: Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij

(1821-1881) på den historiske [Kirkegården] i [Bynavn A].«

Fem minutter senere, klokken 22.30, tilføjede samme bruger yderligere et par linjers tekst

»Dostojevskij besøgte [Kirkegården] i 1865 og opsøgte her filosoffen Søren Aabye Kierkegaards familiegravsted.

Monument givet i påskønnelse af teatertrilogi med skuespiller [Klager 2], baseret på Dostojevskijs litterære værker.

Kunstværk af [Person 6].

Indviet d. 03. november 2019.«

Den dag i dag fremgår afsnittet, i en sprogligt forbedret version, stadig af Dostojevskij-artiklen.

Brugeren, der foretog begge tilføjelser om monumentet på [Kirkegården], har hverken før eller siden bidraget til Wikipedia.

Dostojevskijs 200-år, i 2021, var en regulær tomandsforestilling.

Her var [Klager 2],

[Klager 1] og deres hjemmeside [Hjemmeside] samlingspunkt for en række arrangementer, heriblandt en fejring af forfatteren ved monumentet på

[Kirkegården], flere teaterforestillinger, bogudgivelser, filmfremvisning, guidede tours, talks, kunstudstillinger og saloner fordelt på 25 kultursteder over hele landet.

Og manglen på forskningsmæssig evidens har ikke syntes at bremse den accelererende mytedannelse.

I en pressemeddelelse sidste år, udsendt af [Klager 1] på vegne af [Klager 2]s [Teater A], kunne man om monumentet læse følgende

»I dag hviler mange, store danske forfattere på [Kirkegården] på [Bydelen] i [Bynavn A]: blandt andre H.

C.

Andersen, Martin Andersen Nexø og Søren Aabye

Kierkegaard.

De danske forfattere har fået selskab af endnu en af verdenslitteraturens forfattere.

Det helt særlige ved ‘Dostojevskij-Monumentet’ er, når det lokale, det nationale og det internationale smelter sammen.

Dostojevskij har nu sin plads på den historiske kirkegård midt i [Bynavn A].

Det har stor betydning i dag, når

verdenslitteraturen således kan bidrage til at holde vores øjne åbne, og verden stor.«

[KLAGER 2] advarede i en kommentar på Altingets hjemmeside, kun få uger efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, mod at »fravælge alt russisk«.

[Klager 2] kaldte debatten både »tankeløs« og »meningsløs« og fastslog, at »kunsten er større end os«.

Scenekunstneren skrev

»Skal vi håbe, bede, protestere eller boykotte?

Vi skal gøre alt det, vi ikke har gjort indtil nu, nemlig at elske andre som sig selv – at tilgive andre, som vi tilgiver os selv.

(.

.

.) Det har Dostojevskij lært mig.

Han er russisk forfatter, og jeg er født i Ukraine.

Jeg tror, at det er selve kunsten, der kan sejre og forsone os.

(.

.

.) Jeg ville ønske, at mange politikere kunne se ud over ideen om aflysninger og boykot af kunsten, uanset bevæggrunde.«

I et interview i 2018 med magasinet [Magasin 2] gav [Klager 2] et indblik i sin barske opvækst.

Han blev født i Kyiv i [Årstal 1] og levede sine første år på børnehjem.

Herefter

boede han med sin delvist lammede mor og en alkoholiseret far.

Følgevirkningerne af katastrofen på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 gav hans mor kræft, og hun døde i 1989.

¬»Jeg var 13 år og meget bitter,« sagde [Klager 2] til magasinet.

Han fortalte videre, hvordan han blev en del af en drengebande og flere gange oplevede at blive tæsket under politiforhør.

Som 17-årig, midt i 1990erne, ankom han med Tjernobyl Børnefonden til Vordingborg, hvor han blev introduceret for sine danske plejeforældre.

[Kirkegården] har stor personlig betydning for [Klager 2].

Det er ikke bare her, han har fortolket Dostojevskijs værker;

det var også her, han som teenager søgte hen, netop ankommet til Danmark.

I et interview med netmagasinet [Magasin A] i 2019 fremgår det, at det var »i denne svære tid, han skrev små breve til sin afdøde mor, som han havde mistet tre år forinden«.

Disse breve »lagde han ved H.

C.

Andersens grav«.

Som ung mand tog [Klager 2] arbejde som statist i Anton Tjekhovs Ivanov på Det Kongelige Teater, hvorefter han besluttede sig for at søge ind på skuespilleruddannelsen.

Han blev optaget i [Bynavn B] og dimitterede i 2006.

Efterfølgende arbejdede [Klager 2] en tid på [Teater B] i Moskva.

Siden 2013 har hans primære virke været som Dostojevskij-fortolker på kapelscenen på [Kirkegården].

”

Der er i artiklen indsat et billede af en buste af forfatter Fjodor Dostojevskij, hvor der på opsatsen er indgraveret følgende tekst: ”Fjodor Dostojevskij 1821-1881 Russisk forfatter”.

Af artiklen fremgår

”I OKTOBER og november har [Klager 2] og [Klager 1] forestået flere byvandringer om Dostojevskijs [Bynavn A]besøg.

Duoens Facebook-side »Dostojevskij Monumentet« har 33.000 følgere.

Sidens engelsksprogede opslag henviser hyppigt til talks og forestillinger med [Klager 2], senest det udsolgte arrangement »Dostojevskij gæster Frederiksværk« torsdag 21. november.

Den 16. maj næste år er [Klager 2], i pressematerialet kaldet »en af sin generations mest markante teaterskuespillere«, på plakaten i Den Sorte Diamant til en samtale om netop Dostojevskij og baggrunden for sit sceniske arbejde på [Kirkegården].

Weekendavisen har rettet henvendelse til [Klager 2] og [Klager 1] for at få svar på, hvorfra de har historien om, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav på [Kirkegården].

Vi har desuden forelagt [Klager 2] og [Klager 1] kritikken fra [Person 1] og spurgt, om den russiske stat har ydet nogen form for økonomisk støtte til deres store fejring af Dostojevskij-året i 2021.

[Klager 2] og [Klager 1] har ikke ønsket at udtale sig.

Weekendavisen har henvendt sig til [Bynavn A] Kommunes Kultur- og Fritidsborgmester, [Person 8], for at få svar på, hvorfor byens borgere og turister på en mindeplade på [Kirkegården] kan læse, at Fjodor Dostojevskij har besøgt Søren Kierkegaards grav, når nu der ikke er forskningsmæssigt belæg for påstanden.

»Sagen er ny for mig, men det er da vigtigt, at mindepladen er faktuelt korrekt.

En mulighed kunne være at opsætte endnu en plade ved siden af den nuværende – som en form for berigtigelse.

På den nye plade kunne man så skrive, at der er tale om en fiktion eller ønsketænkning, en vandrehistorie, der måske er skabt til lejligheden.

Det ville være mere interessant end blot at rive mindepladen ned,« siger [Person 8].

– Men hvorfor overhovedet lade den forkerte påstand om, at Dostojevskij »besøgte [Kirkegården] i 1865 og opsøgte her filosof en Søren Aabye Kirkegaards familiegravsted« blive hængende?

»Fordi en berigtigelse vil gøre os klogere på, hvordan falske historier – ikke mindst i disse fake news-tider – kan blive sat i omløb og ende med at få deres eget liv.«”

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 13. december 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Vi anerkender fuldt ud vigtigheden af en kritisk presse og støtter op om ethvert tiltag der tages for at oplyse verden og gøre verden bedre.

I de anførte artikler ser vi desværre at det overordnede emne, nemlig Dostojevskij-monumentet, benyttes som indgangsvinkel til at smæde en privatperson.

Siden Rusland gik ind i Ukraine i februar 2022 har der været debat omkring både kunsten og personer der beskæftiger sig russisk kultur.

Det er en debat der desværre præges af et overordnet ønske om at identificere og mistænkeliggøre personer der har markeret sig ved deres arbejde.

Vi har igennem de sidste par år stiftet bekendtskab med begreber som ”påvirkningsagent” og ekspertudsagn som ”vi skal gå hårdere til enkeltpersoner”.

Og denne autodafé er tilsyneladende grænseløs.

Seneste skud på stammen af artikler er et skræmmeeksempel i dårlig journalistik, for enhver der arbejder med fremmed kultur kan nu åbenlyst i avisen blive beskyldt for at udøve ”perfekt russisk propaganda og at have gjort det til sin levevej”.

Det er journalist [Journalisten]s injurierende ord i en underlødig artikel der har fundet vej til Weekendavisen.

Vi klager derfor nu til Pressenævnet over Weekendavisen og [Journalisten]s artikler, og anmoder Pressenævnet om at tage stilling.

Vi skal desuden gøre opmærksom på, at skuespiller [Klager 2] af egen kraft har skabt sit teater, der i alle årene fra 2010 har fungeret helt uden offentlig støtte.

Et teater, hvis hele virke naturligvis bygger på [Klager 2]s ukrainske dannelse og kraft, en fortid som journalist [Journalisten] – der i øvrigt også virker som teaterkritiker og er medlem af Foreningen danske teaterjournalister – ikke kan tillade sig at miskreditere.

Kommentar til forløbet (se vedlagte mailhistorik) [Klagerne har i forbindelse med klagen fremsendt kopi af deres mailkorrespondance med Weekendavisens journalist samt mail til Weekendavisens chefredaktør [Chefredaktøren], Pressenævnet .

]

Mandag d. 9. december modtog vi en henvendelse på mail fra Weekendavisen og deres journalist [Journalisten].

Det drejede sig om en artikel om Dostojevskij-monumentet på [Kirkegården], som han netop var ved at skrive.

Mailen indeholder 4 spørgsmål, som han gerne vil have besvaret.

Altid imødekommende og åben af natur, ringede [Klager 2] til [Journalisten], der ikke besvarede henvendelsen.

[Klager 2] sendte ham så en sms, og bad om at blive ringet op.

Opkaldet kom, og [Klager 2] foreslog et møde på kirkegården.

Efterfølgende sendte [Journalisten] en mail, invitationen til mødet blev afvist.

Vi modtog kort derefter igen en mail med 4 punkter, punkter der blev krævet besvaret inden deadline onsdag, under henvisning til, at Weekendavisen planlagde en artikel om Dostojevskij-monumentet, og at man i den forbindelse havde et behov for at modtage svar på de 4 spørgsmål, som skulle benyttes som citat.

Vi har besvaret de 4 spørgsmål under henvisning til, at det;

”Som udgangspunkt vil det være vanskeligt at give citater til en artikel hvis indhold vi ikke kender.

Det ville være imod journalistisk praksis, hvor man normalt stiller op til interview og kender vinklen.

Benyttes der citater SKAL vi godkende dem og se i hvilken sammenhæng de optræder.

”

Vi har efterfølgende haft mailkorrespondance med [Journalisten] samt tilsendt chefredaktør [Chefredaktøren] en henvendelse og beskrivelse af forløbet.

Efter processen med journalisten følte vi os nødsaget til at kontakte chefredaktøren, i håb om at blive imødekommet med et mere korrekt samarbejde.

Dog er denne sidste henvendelse til [Chefredaktøren] forblevet ubesvaret (se vedlagte mailkorrespondance)

Forløbet op til artiklen har ikke været kendetegnet ved en journalistisk praksis vi kan genkende, og det er ikke den hæderkronede weekendavis vi kender, som har kastet sig ud i en åbenlyst manglende journalistisk metode.

Vi er ikke blevet oplyst om artiklens egentlige indhold.

Vi er ikke blevet oplyst om alle artiklens partsdeltagere eller deres synspunkter.

Vi har aldrig fra journalisten modtaget information om at vi deltager i en partshøring.

Journalisten har ønsket at redigere i vores besvarelse og således bestemme vore citaters indhold.

Vores besvarede citater skulle optræde i en artikel med for os helt ukendte holdninger og motiver, der ikke er blevet os oplyst, på trods af vores gentagne forespørgsel.

Efter presseloven har vi krav på at få alle udsagn forelagt med oplysning om hvor de stammer fra.

Vi er udelukkende blevet bedt om at forholde os til og give citater på 4 enkeltudsagn.

Kommentarer til Weekendavisens artikel

1.

(Citat: Centralt i [Klager 2]s bearbejdning af Dostojevskij står russerens ophold i [Bynavn A] i oktober 1865.)

Vi er ikke på forhånd blevet forelagt denne oplysning af Weekendavisen og har ikke kunnet svare for os.

Bemærkning: Ukorrekt.

Centralt i [Klager 2]s bearbejdning af Dostojevskij er forfatterens litterære værk.

Bemærkning: Fortællingen om Dostojevskijs besøg i [Bynavn A] er derimod et kulturhistorisk arbejde der omkring Dostojevskijs besøg kortlægger dansk-russiske relationer, primært med udgangspunkt i Romanov-familien og det danske kongehus, hvor Dostojevskijs 10 dage i [Bynavn A] og hans besøg hos sin ven, som vi har fundet ud af boede i Store Kongensgade 68, er omdrejningspunkt for en kulturhistorisk og personalhistorisk beretning i romanform.

Indholdet i bogen er nyt, og er skabt gennem intensiv gennemgang af materiale på rigsarkivet.

I modsætning til hvad [Journalisten] nævner, er [Person 1]s ”peer review” overvejende positiv, omend han fuldstændig har misforstået bogens indhold (citat: ”undrer sig over det forhold, at langt de fleste af bogens 13 kapitler beskæftiger sig med alt andet end selve Dostojevskij”) idet denne litteraturhistoriker havde forventet andet (citat: ”Bogen leverer ingen konkrete beviser for Dostojevskijs kendskab til Kierkegaards ideer”) Bemærkning: Det er heller ikke bogens intention.

[Klager 2] og [Klager 1] bog blev af Dostojevskij og Kierkegaard-kender, sognepræst, meningsdanner og samfundsdebattør [Person 9] kaldt ”et pionerværk”.

[Journalisten]s brug af udvalgte citater fra [Person 1]s peer review er derfor ensidig og ukorrekt.

2.

(Citat: ”Ikke desto mindre har historien om den store russiske forfatters pilgrimsbesøg på [Kirkegården] fungeret som perfekt russisk propaganda – og formet en levevej for [Klager 2].

”)

Vi er ikke på forhånd blevet forelagt disse oplysninger af Weekendavisen og har ikke kunnet svare for os.

Bemærkning: [Klager 2]s levevej som skuespiller er skuespillet.

Det insinueres af [Journalisten] her at vores arbejde gennem 11 år i virkeligheden er en del af en planlagt og perfekt russisk propaganda, at vi på denne måde agiterer for Rusland, og at [Klager 2]s levevej derfor er at skabe perfekt russisk propaganda.

Det er både ærekrænkende og injurierende og helt uden for skiven af hvad man kan tillade sig at bringe i en avis – og endda hårrejsende forværret i lyset af den nuværende politiske situation.

3.

(Citat: ”Trods nogen skepsis i Billedkunstudvalget under [Bynavn A] Kommune, der ikke så »en tydelig relevans for en buste af Dostojevskij i [Bynavn A]« og mente, at »det kan skabe forvirring om, hvem der er begravet på [Kirkegården]«, valgte forvaltningen i sidste ende at godkende placeringen”)

Vi er ikke på forhånd blevet forelagt disse oplysninger af Weekendavisen og har ikke kunnet svare for os.

Bemærkning: Forløbet omkring opstillingen af et Dostojevskij-monument i [Bynavn A] har været langvarig og alle oplysninger i sagsbehandlingen i [Bynavn A]s kommune er offentligt tilgængelig.

[Journalisten]s oplysninger er faktuelt forkerte.

Det første monument, der skulle have været opstillet på kirkegården, blev afvist af Kunstudvalget, og placeringen blev ikke i sidste ende godkendt.

Vi valgte selv at gå videre med opstillingen, denne gang af et kunstnerisk set helt andet monument, som efter ønske fra [Bydelen] Lokaludvalg og [Klager 2] selv blev opsat som buste på det kapel hvor han siden 2013 havde opført Dostojevskij.

Dette nye monument blev af [Klager 2] givet som gave til [Bynavn A] Kommune, så [Bydelen], hvis lokaludvalg ønskede mere kunst i bybilledet, kunne prydes af endnu en tænker.

4.

(Citat: ”Med ved festlighederne var bustens skaber, den russiske billedhugger [Person 6], Ruslands ambassadør, [Person 7] – og [Klager 2]”)

Vi er ikke på forhånd blevet forelagt disse oplysninger af Weekendavisen og har ikke kunnet svare for os.

Bemærkning: [Journalisten] fremstiller med vilje og ved benyttelse af tankestreg begivenheden som en russisk forbrødring imellem kunstneren, den russiske ambassadør og [Klager 2] selv.

I sammenhæng med artiklens øvrige injurierende citat: ”fungeret som perfekt russisk propaganda – og formet en levevej for [Klager 2]”.

[Journalisten] fortier forsætligt at der deltog mange andre i begivenheden, at den var offentligt tilgængelig og at den udelukkende blev støttet af både [Bydelen] Lokaludvalg og en privat filantropisk fond, som det tilløbsstykke det var.

I begivenheden deltog udover, citat: ”[Person 6], Ruslands ambassadør, [Person 7] – og [Klager 2]” desuden [Person 10], [Person 11], [Person 2], [Person 12], [Person 13], [Person 14], [Person 15], [Person 9], samt alle kulturcentrets medarbejdere og frivillige, hele publikumsorkestret samt Koret Ambitus, [Person 16], [Person 17], [Person 18] og [Person 19].

5.

I [Journalisten]s artikel sammensættes en række på hinanden følgende afsnit som et fortløbende handlingsreferat af tid og handlinger, med en fortælling som ikke kan sammenkædes.

Det gør artiklen urigtig.

Således sammenkæder [Journalisten] følgende udsagn og emner i en fortløbende fortælling (citater): ”perfekt russisk propaganda – og formet en levevej for [Klager 2]” – ”foreslog i 2018 opstilling af en buste af Fjodor Dostojevskij på [Kirkegården]” - ”Med ved festlighederne var bustens skaber, den russiske billedhugger [Person 6], Ruslands ambassadør, [Person 7] – og [Klager 2]” – og ”Et halvt år tid forinden var der pludselig aktivitet på den danske udgave af det brugerredigerede netleksikon Wikipedias artikel om Fjodor Dostojevskij.

En anonym bruger foretog klokken 22.25 den 18. april 2020 en væsentlig tilføjelse.

(…) Fem minutter senere, klokken 22.30, tilføjede samme bruger yderligere et par linjers tekst.

”)

Vi er ikke på forhånd blevet forelagt disse oplysninger af Weekendavisen og har ikke kunnet svare for os.

Dog er vi blevet spurgt (et af de 4 spørgsmål) om vi som anonym bruger har skrevet på Wikipedia.

Vi har besvaret dette spørgsmål, men [Journalisten] har ikke ønsket at citere hele vores svar.

Bemærkning: [Klager 2] mistænkeliggøres og gøres ansvarlig i artiklen.

Wikipedia er netop offentlig og brugerdrevet.

Hvad en anonym bruger skriver på klokkeslæt ”et halvt år forinden” kan [Journalisten] ikke gøre [Klager 2] ansvarlig for.

[Journalisten] manipulerer her med læseren på bekostning af virkeligheden.

6.

(Citat: ”Og manglen på forskningsmæssig evidens har ikke syntes at bremse accelererende mytedannelse.

I en pressemeddelelse sidste år, udsendt af [Klager 1] på vegne af [Klager 2]s [Teater A], kunne man om monumentet læse følgende: »I dag hviler mange, store danske forfattere på [Kirkegården] på [Bydelen] i [Bynavn A]: blandt andre H.

C.

Andersen, Martin Andersen Nexø og Søren Aabye Kierkegaard.

De danske forfattere har fået selskab af endnu en af verdenslitteraturens forfattere.

Det helt særlige ved ‘Dostojevskij-Monumentet’ er, når det lokale, det nationale og det internationale smelter sammen.

Dostojevskij har nu sin plads på den historiske kirkegård midt i [Bynavn A].

Det har stor betydning i dag, når verdenslitteraturen således kan bidrage til at holde vores øjne åbne, og verden stor.«)

Bemærkning: [Journalisten]s bemærkning er uforståelig.

Han benytter et citat fra vores PR-materiale – som er helt igennem korrekt – og kalder det mangel på evidens og accelerende mytedannelse?

H.

C.

Andersen, Martin Andersen Nexø, Søren Aabye Kierkegaard – disse tre ved deres gravmonumenter, OG Dostojevskij – denne sidste i form af monumentet - har deres plads på kapellet ved [Kirkegården].

7.

(Citat: ”[KLAGER 2] advarede i en kommentar på Altingets hjemmeside, kun få uger efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, mod at »fravælge alt russisk«.

[Klager 2] kaldte debatten både »tankeløs« og »meningsløs« og fastslog, at »kunsten er større end os«.

”)

Vi er ikke på forhånd blevet forelagt disse oplysninger af Weekendavisen og har ikke kunnet svare for os.

Bemærkning: Der var ikke tale om en kommentar.

Der var tale om en artikel i en artikelserie, hvor [Klager 2] som højt profileret skabende kunstner i DK af ALTINGETS redaktion blev bedt om at deltage.

I artikelserien ”Skal russisk kunst og kultur aflyses”, deltog desuden [Person 20], [Person 21], [Person 22], [Person 23], [Person 24], [Person 25], [Person 26], [Person 27], [Person 28] og [Person 29].

I [Journalisten]s artikel fremstår oplysningen vha.

løsrevne i citationstegn som evidens for en mistænkeliggørelse og russisk sympati, der skal understøtte [Journalisten]s injurierende: ”fungeret som perfekt russisk propaganda – og formet en levevej for [Klager 2]”.

[Der er i klagen indsat et link til artiklen: ” Ukrainsk skuespiller: Kunsten vil overleve, men mennesker er dødelige ” bragt den 5. april 2022 på altinget.dk, Pressenævnet .

]

8.

(Citat: I et interview i 2018 med magasinet [Magasin 2] gav [Klager 2] et indblik i sin barske opvækst.

Han blev født i Kyiv i [Årstal 1] og levede sine første år på børnehjem.

Herefter boede han med sin delvist lammede mor og en alkoholiseret far.

Følgevirkningerne af katastrofen på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 gav hans mor kræft, og hun døde i 1989.

»Jeg var 13 år og meget bitter,« sagde [Klager 2] til magasinet.

Han fortalte videre, hvordan han blev en del af en drengebande og flere gange oplevede at blive tæsket under politiforhør.

Som 17- årig, midt i 1990erne, ankom han med Tjernobyl Børnefonden til Vordingborg, hvor han blev introduceret for sine danske plejeforældre.

[Kirkegården] har stor personlig betydning for [Klager 2].

Det er ikke bare her, han har fortolket Dostojevskijs værker;

det var også her, han som teenager søgte hen, netop ankommet til Danmark.

I et interview med netmagasinet [Magasin A] i 2019 fremgår det, at det var »i denne svære tid, han skrev små breve til sin afdøde mor, som han havde mistet tre år forinden«.

Disse breve »lagde han ved H.

C.

Andersens grav«).

Vi er ikke på forhånd blevet forelagt disse oplysninger af Weekendavisen og har ikke kunnet svare for os.

Bemærkning: Der er i dagens presseetik heldigvis regler for hvordan man skal forvalte oplysninger om andre menneskers person, personlige oplevelser og privatliv.

Skønt [Journalisten] citerer fra tidligere interviews, gør han det i sammenhæng med en artikel hvor han hænger [Klager 2] ud som løgner og en der lever af sin russiske propaganda.

Her er grænsen nået for hvad man kan tillade sig.

At benytte uddrag fra en tragisk livshistorie, fortalt i anden sammenhæng og til flere medier, er i denne sammenhæng ikke bare nedladende og uhyggelig, den er direkte skadelig for et andet menneske.

Det er sørgeligt, at [Journalisten] vælger at gøre sig lystig på denne baggrund, og det er sørgeligt, at Weekendavisen vælger at trykke disse passager i denne artikel.

9.

(Citat: Weekendavisen har rettet henvendelse til [Klager 2] og [Klager 1] for at få svar på, hvorfra de har historien om, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav på [Kirkegården].

Vi har desuden forelagt [Klager 2] og [Klager 1] kritikken fra [Person 1] og spurgt, om den russiske stat har ydet nogen form for økonomisk støtte til deres store fejring af Dostojevskij-året i 2021.

”)

Det er korrekt, at vi på forhånd er blevet forelagt disse spørgsmål af Weekendavisen.

Vi har både forholdt os til spørgsmålene og besvaret dem.

Vi har ikke modtaget informationer fra [Journalisten] i præcis hvilken sammenhæng de skulle optræde.

Bemærkning: Vi har pr. mail modtaget 4 spørgsmål, som [Journalisten] ønskede besvaret (se mailkorrespondance).

Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger fra [Journalisten], herunder i hvilken form eller i hvilken sammenhæng vores citater skulle benyttes.

Vi har besvaret de 4 spørgsmål, men [Journalisten] har ikke ønsket at benytte dem i oprindelig form.

Vi har ikke fået oplyst hvorfor [Journalisten] har ønsket at vide om vi modtog støtte fra den russiske stat til vores fejring i 2021.

10.

(Citat: [Klager 2] og [Klager 1] har ikke ønsket at udtale sig.)

Det er korrekt, at vi på forhånd er blevet forelagt at [Journalisten] ville skrive denne sætning.

Bemærkning: Det er direkte usandt, at vi ikke har ønsket at udtale os.

Vi har tilbudt et møde, som [Journalisten] har afvist.

Og vi har besvaret de 4 spørgsmål.

Vi har kontaktet [Journalisten] med krav om, at vi ikke ville nævnes i artiklen med netop denne sætning, da den er usand.

(se mailkorrespondance)”

[Klager 1] og [Klager 2] har den 17. januar 2025 som svar på Weekendavisens udtalelse af den 14. januar 2025 anført

”Weekendavisen forholder sig ikke til den indbragte klage, men henviser alene til at der er anvendt sædvanlige journalistiske principper i citatpraksis.

Herunder flere gange, at vi er blevet oplyst om en ”kritik” som vi har fået mulighed for at svare på.

Weekendavisen forholder sig udelukkende til mailkorrespondancen og journalistens procedure frem og tilbage – som om vi klager over en procedurefejl – (hvem gjorde hvad hvornår), og slet ikke til Weekendavisens egne postulater eller tone.

Weekendavisen har undladt at forholde sig til artiklens personangreb.

Der er ikke blevet svaret på vores spørgsmål.

Vi fastholder naturligvis vores klage.

Vi har udelukkende fra Weekendavisen modtaget 4 enkeltspørgsmål, som de ønskede besvaret.

De fire spørgsmål er en brøkdel af den samlede artikeltekst, som indeholder dybt krænkende, postulerende og ikke dokumenterede udsagn og sammenkædninger af tilfældigheder, begivenheder, privatliv og enkeltudsagn.

Det er en skærpende omstændighed, at artiklen er versioneret med ændringer af overskrifter og anvendelse på flere platforme uden at Weekendavisens påstande ændres.

Særligt anser vi anvendelsen af formuleringen om ”perfekt russisk propaganda – som har formet en levevej for [Klager 2]” som dybt ærekrænkende.

Det er et injurierende postulat af så alvorlig en karakter, at det burde have været os forelagt af Weekendavisen.

Dette for artiklen helt afgørende udsagn, som står uimodsagt for Weekendavisens egen regning, har aldrig været os forelagt.

Weekendavisen ærekrænker en ukrainskfødt herboende udøvende scenekunstner med en professionel dansk uddannelse, manipulerer og giver urigtige oplysninger, og anklager for at have andet formål med sin kunst.

[Klager 2] er født og opvokset i Kyiv, Ukraine, og kom som forældreløs til Danmark i kølvandet på den tragiske Tjernobyl ulykke.

[Klager 2] er i dag dansk statsborger og er uddannet skuespiller ved [Bynavn B] Teater.

[Klager 2] er desuden en anerkendt teaterskuespiller.

Weekendavisen har i deres artikel helt tydeligt vægtede udsagn, som munder ud i en krænkende mistænkeliggørelse af os som mulige påvirkningsagenter for Rusland.

Derved fjerner Weekendavisen sig fra, hvad man kan kalde almen journalistisk reportage og fremsætter personlige kommentarer og udsagn i artiklen.

Almen journalistisk praksis og krav om objektivitet i artikelbudskabet ser Weekendavisen stort på.

Under foregivende af at viderebringe en rejst kritik af en bog, postulerer Weekendavisen i stedet en række personlige udtalelser og påstande om andres liv og levevej, der bliver til konklusioner, der bliver til anklager – som ikke kan dokumenteres.

Weekendavisens postulater er ansvarspådragende og ærekrænkende.

Vi forbeholder os at politianmelde Weekendavisen for straffelovsovertrædelse med evt.

anlæggelse af erstatningssag.

”

2.2 Weekendavisens synspunkter

Weekendavisen har i udtalelsen til Pressenævnet den 14. januar 2025 anført blandt andet følgende

”Weekendavisen har fulgt almindelig journalistisk praksis under arbejdet med artiklen “Ønsketænkning på kirkegården” (11/12-24).

Vi har – som det fremgår nedenfor – forelagt [Klager 2] og [Klager 1] den konkrete kritik fra [Person 1] og givet dem 48 timer til at svare på fire konkrete spørgsmål.

Vi har både talt med [Klager 2] i telefon og indgået i en længere mailkorrespondance mellem [Klager 2] og [Klager 1].

Vi har forelagt dem citater til godkendelse og efterfølgende til fulde respekteret, at de ikke ønskede at udtale sig til citat i artiklen.

Her følger et overblik over processen

Mandag 9/12 kl.

10.29 sender [Journalisten] en mail til [Klager 1] og [Klager 2], hvori han oplyser, at han er ved at skrive en artikel om Dostojevskij-monumentet på [Kirkegården] i [Bynavn A].

[Journalisten] ønsker svar på fire konkrete spørgsmål

"(1) Modtog I penge fra den russiske stat ifm.

fejringen af Dostojevskijs 200-år i 2021, der som det fremgår af jeres hjemmeside [Hjemmeside] både bød på scenekunst, bogudgivelser, guidede tours, talks, kunstudstillinger, saloner og filmfremvisning fordelt på 25 venues over hele landet.

(2) Du, [Klager 2], nævner i et interview i 2019 med netmagasinet [Magasin A], at du har hørt historien om, at Dostojevskij – under sit [Bynavn A]besøg i oktober 1865 – skulle have besøgt Kierkegaards grav fra en »lektor fra [Universitetet]«.

Kan du gøre os klogere på, hvem denne lektor er?

(3) Er det (en af) jer, der 18. april 2020 (kl.

hhv.

22.25 og 22.30) tilføjede afsnittet om monumentet på [Kirkegården] til artiklen om Dostojevskij på dansk Wikipedia?

(4) Vi har talt med den russisk-amerikanske Kierkegaard- og Dostojevskij-kender [Person 1], der siger, at historien om, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav ikke er sand, og at han anser den for højst sandsynligt at være opfundet af jer.

Hvordan forholder I jer til den kritik?

"

Til sidst i mailen angiver [Journalisten] deadline for svar 48 timer senere: onsdag 11/12 kl.

10.30.

Mandag 9/12 kl.

11.04 ringer [Klager 2] til [Journalisten], der er forhindret i at svare telefonen.

[Journalisten] ringer til [Klager 2] kl.

11.45.

De taler sammen i lidt mere end 20 minutter.

I samtalen stiller [Journalisten] igen de samme spørgsmål, og [Klager 2] får lov at svare for sig.

Han foreslår, at [Journalisten] mødes med ham på [Kirkegården] for at tale om sagen.

De to aftaler mod slutningen af telefonsamtalen, at det kunne være godt at få svarene på skrift for at undgå misforståelser.

Mandag 9/12 kl.

13.40 sender [Journalisten] en ny mail, hvori han forklarer, at han ikke har mulighed for at mødes med så kort varsel, og at han vil holde fast i, at [Klager 2] og [Klager 1] svarer til citat på skrift.

Mandag 9/12 kl.

18.33 svarer [Klager 2] udførligt på de fire spørgsmål på mail.

Tirsdag 10/12 kl.

13.45 sender [Journalisten] en mail til [Klager 2], hvori han bliver forelagt de tre direkte citater, [Journalisten] ønsker at bruge i artiklen.

[Journalisten] spørger [Klager 2], om han kan godkende citaterne.

I et mailsvar tirsdag 10/12 kl.

16.22 svarer [Klager 2] bl.a.

"Jeg kan se, at du alene bruger tre citater trukket ud af en helhed.

Det giver ingen mening og kan kun misfortolkes.

[.

.

.

] Når du refererer til en for mig ukendt person, uden at referere til oplysninger jeg har givet dig om min baggrund og for den viden jeg har, så kan du ikke anvende vores citat.

Det er nødvendigt at oplyse dine læsere om min og [Klager 1]s fulde baggrund for vores udsagn."

[Klager 2] slår fast, at han og [Klager 1] ikke ønsker at blive citeret i artiklen og meddeler desuden med fed skrift

"Derfor er det nødvendigt at vi i dag retter henvendelse til Pressenævnet med klage over chefredaktøren [Chefredaktøren] og Weekendavisen overfor den 'udviste fascisme' med udrensning af mig som dansk skuespiller med ukrainsk baggrund og verdensforfatteren i en for tiden ulykkelig tidslomme."

Tirsdag 10/12 kl.

16.39 svarer [Journalisten] på mail: "Det er modtaget.

Jeg citerer jer ikke i artiklen efter jeres ønske."

Tirsdag 10/12 kl.

17.56 skriver [Journalisten] en ny mail til [Klager 2], hvori han bl.a. skriver

"Vi har fulgt helt almindelig journalistisk praksis i denne proces — og forelagt jer den konkrete kritik fra [Person 1].

I har ikke krav på at se hele artiklen, ligesom vi ikke er forpligtet til at publicere hele dit svar.

[.

.

.

] Vi er stadig ikke nået frem til deadline (onsdag formiddag), så du har stadig tid til at ændre i dine svar, om du skulle have lyst.

[.

.

.

] Og igen får du naturligvis evt.

nye formuleringer til gennemsyn.

Akkurat som første gang."

Onsdag 11/12 kl.

8.54 skriver [Journalisten] en mail til [Klager 2]

"Deadline nærmer sig som bekendt, og jeg ønsker derfor at sikre mig, at du citeres helt, som du ønsker.

Jeg har noteret mig, du ikke var tilfreds med de første citater, jeg sendte til gennemsyn, hvorfor jeg vil høre, hvad vi så må citere dig for.

Som tidligere nævnt kan vi ikke bringe alle dine mailsvar i fuld længde.

Jeg har derfor følgende forslag (igen: ordret dine ord)

Weekendavisen har rettet henvendelse til [Klager 2] og [Klager 1] for at få svar på, hvorfra de har historien om, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav på [Kirkegården].

[Klager 2] svarer på mail

“Det var lektor [Person 2] der nævnte, at ud fra hans studium havde Dostojevskij besøgt Søren Aabye Kierkegaard gravsted under besøget i [Bynavn A] i 1865.

(…) [Person 2] er i dag en meget gammel mand og syg.

Hans viden omkring Dostojevskij er meget stor, og han er anerkendt som en af de allerstørste inden for faget.

”

Vi har desuden forelagt [Klager 2] og [Klager 1] kritikken fra [Person 1].

[Klager 2]s skriftlige svar lyder

“Jeg kender desværre ikke og har aldrig hørt om [Person 1].

Men jeg opfatter ikke hans indlæg som en kritik men blot som udtryk for hans egen personlige opfattelse.

(…) Jeg har tidligere ved besøg i Sankt Petersborg haft mange samtaler med personer der er tæt knyttet til Dostojevskijs liv og hans forfatterskab, herunder de personer der er tilknyttet Dostojevskij Museet.

”

Vi har spurgt [Klager 2] og [Klager 1], om den russiske stat har ydet nogen form for økonomisk støtte til deres fejring af Dostojevskij-året i 2021.

På mail svarer [Klager 2]

“I 2021 havde vi mulighed for at markere forfatterens 200-år og skabe en fejring, hvilket alene skete på min foranledning.

Det kunstneriske indhold af fejringen var mit arbejde alene, og jeg oplevede med stor glæde at se både så mange læsere og teaterpublikummer til den store nationale markering af 200-året.

(…) Vi modtog ikke økonomiske midler fra den russiske stat til fejringen og har heller ikke søgt om det.

”

NB: De to tekstbidder angivet med fed kan eventuelt stryges, uden at meningen går tabt.

Det er op til dig.

Du har tidligere efterspurgt, at vi omtalte din baggrund, din passion for og mangeårige arbejde med Dostojevskij og verdenslitteraturen.

Alt dette indgår i artiklen.

Og blot for at undgå yderligere misforståelser: Hvis ikke vi har dit svar kl.

10.30 i dag (deadline angivet mandag), citerer vi dig ikke i artiklen.

Da skriver vi, at I ikke har ønsket at udtale jer.

Jeg synes dog, det ville give god mening at have dit/jeres perspektiv med i artiklen."

Onsdag kl.

10.27 svarer [Klager 2] og [Klager 1] i en fællesmail

"Du henvender dig igen til os med en presset deadline, der ikke er vores.

Vi har gjort alt hvad vi kunne for åbent og imødekommende at stille op og har endda tilbudt dig et møde, som du har afvist, skønt det er dit job.

Vi har på forhånd givet udtryk for, at vi med forbehold skulle citeres, da vi ikke har modtaget oplysninger omkring din artikel, som vi i henhold til presseloven har krav på.

Det har vi d.d. endnu ikke.

Du har ikke ønsket at møde os, du har ikke ønsket at benytte vores citater i originalformen, du manipulerer med vores citater og er nedladende og mistænkeliggøre vores arbejde.

Vi er med andre ord ikke blevet hørt.

Du tilbyder nu 20 minutter inden din deadline, enten at sige ja tak til dine redigerede citater, ellers vil det blive nævnt i artiklen, ”at I ikke har ønsket at udtale jer”, og dette er jo slet ikke korrekt!

!

!

!

Vi har sendt dine mails og vores korrespondance til chefredaktør [Chefredaktøren].

Du skal ikke vende tilbage."

Her slutter korrespondancen mellem [Journalisten] og [Klager 2] og [Klager 1].

Onsdag kl.

15.11 publiceres artiklen "Ønsketænkning på kirkegården".

I artiklen står der

"Weekendavisen har rettet henvendelse til [Klager 2] og [Klager 1] for at få svar på, hvorfra de har historien om, at Dostojevskij skulle have besøgt Kierkegaards grav på [Kirkegården].

Vi har desuden forelagt [Klager 2] og [Klager 1] kritikken fra [Person 1] og spurgt, om den russiske stat har ydet nogen form for økonomisk støtte til deres store fejring af Dostojevskij-året i 2021.

[Klager 2] og [Klager 1] har ikke ønsket at udtale sig."

I deres klage til Pressenævnet skriver [Klager 2] og [Klager 1] bl.a.

"Journalisten har ønsket at redigere i vores besvarelse og således bestemme vore citaters indhold."

Dette er ikke korrekt, som det også fremgår af ovenstående.

[Journalisten] henvendte sig til [Klager 2] mhp.

godkendelse af citater, i øvrigt gengivet ordret, og da [Klager 2] og [Klager 1] ikke ønskede at blive citeret i artiklen, efterkom [Journalisten] dette ønske.

Dette er helt almindelig citatpraksis.

[Klager 2] og [Klager 1] skriver desuden

"Efter presseloven har vi krav på at få alle udsagn forelagt med oplysning om hvor de stammer fra.

Vi er udelukkende blevet bedt om at forholde os til og give citater på 4 enkeltudsagn."

Dette er heller ikke korrekt.

Både per mail og over telefon har [Journalisten] forelagt [Klager 2] og [Klager 1] den konkrete kritik fra [Person 1], som de blev bedt om at forholde sig til.

Som det fremgår af ovenstående.

Weekendavisen har, som det kan ses, fulgt en helt almindelig fremgangsmåde med både fremlæggelse af kritik og frist for svar.

”

Weekendavisen har til klagers bemærkninger af 17. januar supplerende anført

”Det er med tilfredshed, at vi kan konstatere, at [Klager 1] og [Klager 2] i deres svar medgiver, at Weekendavisen ikke har begået en "procedurefejl" ifm.

artiklen "Ønsketænkning på kirkegården".

Nu peger [Klager 1] og [Klager 2] i stedet på det, de kalder "Weekendavisens egne postulater eller tone" og "personangreb".

Vi må forstå, at klagen nu handler om stil og tone, ikke procedure.

[Klager 1] og [Klager 2] mener, at Weekendavisen har gjort sig skyldig i "dybt krænkende, postulerende og ikke dokumenterede udsagn og sammenkædninger af tilfældigheder, begivenheder, privatliv og enkeltudsagn" i en samlet set "krænkende mistænkeliggørelse af os som mulige påvirkningsagenter for Rusland".

De mener videre, at Weekendavisen "manipulerer og giver urigtige oplysninger" og "ærekrænker" [Klager 2], som i artiklen anklages "for at have andet formål med sin kunst".

"Weekendavisens postulater er ansvarspådragende og ærekrænkende," lyder det.

[Klager 1] og [Klager 2] giver ét eksempel på den påståede manipulation og "mistænkeliggørelse", nemlig artiklens formulering 'perfekt russisk propaganda – som har formet en levevej for [Klager 2]'.

Der er her tale om en stærk tendentiøs læsning.

Den nævnte formulering indgår i følgende afsnit

"Ikke desto mindre har historien om den store russiske forfatters pilgrimsbesøg på [Kirkegården] fungeret som perfekt russisk propaganda – og formet en levevej for [Klager 2].

Daværende [Kulturcenteret], som [Klager 1] var en del af, foreslog i 2018 opstilling af en buste af Fjodor Dostojevskij på [Kirkegården].

Ifølge ansøgningen ønskede den russiske kulturfond The Nationwide Union of Non-Profit Organizations at bekoste 'alle udgifter i forbindelse med skabelsen, transporten og opsætningen af kunstværket'."

Der er altså tale om beskrivelsen af to konsekvenser af vandrehistorien om Dostojevskijs besøg ved Kierkegaards grav i 1865: (1) Den russiske stat har brugt vandrehistorien til gennem en kulturfond at skænke en buste af den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij, hvilket man oplagt kan beskrive som udtryk for promovering af russisk kultur – og (2) [Klager 2] har aktivt brugt vandrehistorien i sin egen karriere ("levevej"), der de seneste ti år har haft netop kapelscenen på [Kirkegården] som sit omdrejningspunkt.

Weekendavisen har aldrig påstået, at de to konsekvenser er sammenhængende.

Vi konstaterer, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke længere mener, at Weekendavisen har forbrudt sig mod de "presseetiske regler", men at de nu er utilfredse med artiklens tone.

De giver ét eksempel, som hermed er tilbagevist ovenfor.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt klagerne er berettiget til erstatning, og hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, redigeringsret, vinkling og forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Weekendavisen har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse af indholdet af artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Det fremgår endvidere af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

Det er nævnets opfattelse, at artiklen samlet set indeholder oplysninger om [Klager 2] og [Klager 1], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, hvorfor der er tale om faktiske oplysninger, der skal forelægges.

Det samme gør sig gældende i forhold til ekspertkilden [Person 1]s udtalelser og vurdering af troværdigheden af historien om Dostojevskijs besøg på [Kirkegården], som nævnet finder har en sådan faktisk karakter, at denne beskyldning også skal forelægges.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at de omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

På baggrund af klagernes og Weekendavisens mailkorrespondance forud for offentliggørelsen finder Pressenævnet, at [Klager 2] og [Klager 1] i tilstrækkeligt omfang er blevet forelagt den kritik, der fremgår af artiklen.

For så vidt angår de øvrige forhold, som klagerne har anført burde have været forelagt, finder Pressenævnet, at der i det væsentlige er tale om mediets vurderinger på baggrund af de oplysninger, som fremgår af artiklen.

Dette gælder f.eks. klagen over, at følgende udsagn ikke er forelagt: ”Centralt i [Klager 2]s bearbejdning af Dostojevskij står russerens ophold i [Bynavn A] i oktober 1865”, ”Og manglen på forskningsmæssig evidens har ikke syntes at bremse den accelererende mytedannelse [.

.

.

]”.

Nævnet finder desuden, at det ikke i den konkrete sammenhæng kan anses for at udgøre en krænkelse af [Klager 2]s privatliv, at Weekendavisen i artiklen inddrager tidligere offentliggjorte oplysninger om hans privatliv, som [Klager 2] selv har delt med offentligheden.

Nævnet finder, at Weekendavisen ved i artiklen at gengive, at klagerne er blevet forelagt spørgsmålet om, hvorvidt den russiske stat har ydet nogen form for økonomisk støtte til fejringen af Dostojevskij-året i 2021, i sammenhæng med oplysningen om, at [Klager 2] og [Klager 1] ikke har ønsket at udtale sig, kan efterlade læseren med et ikke retvisende indtryk af det samlede billede.

Nævnet finder således, at det henset til spørgsmålets karakter havde været hensigtsmæssigt, såfremt det i sammenhængen havde fremgået, at [Klager 2] og [Klager 1] over for Weekendavisen i forbindelse med forelæggelsen havde afvist, at den russiske stat havde støttet arrangementet økonomisk, og at de heller ikke havde søgt om økonomisk støtte fra den russiske stat, eller at Weekendavisen havde redegjort nærmere for forelæggelsesprocessen i forhold til [Klager 2] og [Klager 1], jf. herom nedenfor.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere redaktørens valg og fravalg af informationer i den konkrete sammenhæng.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klagerne forud for artiklens offentliggørelse var blevet forelagt det citerede spørgsmål, og at det er ubestridt, at klagerne over for Weekendavisens chefredaktør havde oplyst, at de ikke tillod mediet at benytte deres svar.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Weekendavisens redigering af omtalen.

Afgjort den 25. november 2025