Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01712

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01712

Ej kritik for at afvise sletning af artikler om råd givet i en brevkasse

Indsæt uddrag: ®En person, der var omtalt i to artikler bragt i 2019, klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette eller afindeksere artiklerne, der indeholdt kritisk omtale af hende i forhold til hendes professionelle erhverv og nogle konkrete råd, hun havde givet i sin egenskab af bestyrer for en brevkasse i et andet medie.

Pressenævnet fandt, at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for hende.

Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik pågældendes professionelle virke, og at omtalen fortsat havde almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist at slette eller afindeksere artiklerne ” Politikere i chok over [Stillingsbetegnelse]s brevkasse i Ekstra Bladet: »Hun opfordrer jo til bedrag« ” og ” [Person 1]: Sådan bliver velfærdssamfundet til et gældssamfund ”, bragt den 3. og 4. april 2019, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Berlingske bragte den 3. april 2019 artiklen ” Politikere i chok over [Stillingsbetegnelse]s brevkasse i Ekstra Bladet: »Hun opfordrer jo til bedrag« ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fire beskæftigelsesordførere langer ud efter en [Stillingsbetegnelse], efter at hun rådgav en læser af sin brevkasse i Ekstra Bladet til »at ommøblere sin formue« for at kunne modtage kontanthjælp.

”

Af artiklen fremgår

»Jeg er chokeret.

Jeg synes, det er helt forkasteligt.

Det er moralsk og principielt forkert på så mange planer,« siger beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, [Person 2].

Han bakkes op af samtlige beskæftigelsesordførere fra blå blok.

De mener alle, at den private [Stillingsbetegnelse] [Klager] i sin brevkasse »den sociale brevkasse« i Ekstra Bladet opfordrer til »socialt bedrag«.

Må ikke virke åbenlyst

Politikernes udtalelser kommer som en reaktion på et brevkassesvar i den sociale brevkasse fra den 23. marts.

En læser skriver, at hendes søn har fået afvisning på at modtage kontanthjælp fra kommunen, fordi sønnen har en børneopsparing.

Læseren synes, det er ærgerligt, hvis sønnen skal bruge sin opsparing på husleje, og hun beder derfor brevkasseskribent og [Stillingsbetegnelse] [Klager] om hjælp.

[Klager] starter sit svar med at opridse reglerne.

»Jeg ved, at flere i din søns situation fravælger at modtage offentlige ydelser i en periode, indtil de har fundet ud af at »investere« opsparingen undervejs – altså at ommøblere den.

Du er selv inde på den løsning.

Og nogle gør det, men som du selv skriver, så vil det virke alt for åbenlyst, hvis I gjorde det med det samme,« siger [Klager], som desuden udtrykker sin holdning om de nuværende regler.

»Generelt syntes jeg, at det er barskt, at man skal leve af sin børneopsparing.

Jeg mener, at den skulle fritages for modregning, da det jo ofte er en opsparing, der er indbetalt igennem hele barnets liv, og som skulle være »starthjælp«,« skriver hun, og tilføjer, at der ikke tages individuelle hensyn i systemet.

Afslutningsvis skriver [Stillingsbetegnelse]: »derfor venter nogle et stykke tid med at ansøge om ydelse« – altså efter at pengene er »ommøbleret«, og hun tilføjer: »Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er moralsk korrekt – og jeg vil ikke rådgive nogen til at gøre det.«

Vores allesammens penge

Flere ordførere fra Folketingets borgerlige partier mener, at [Stillingsbetegnelse] reelt bruger sin faglighed til at rådgive i, hvordan læserens søn kan »ommøblere« sin børneopsparing, så han samtidig kan få kontanthjælp.

Dette på trods af, at læserens søn sagtens kan forsøge sig selv.

»Det undrer mig, at [Stillingsbetegnelse] ikke rådgiver om, at sønnen skal finde sig et job.

I stedet hjælper hun med at spekulere i, hvordan man kan begå socialt bedrag,« siger [Person 8], beskæftigelsesordfører i Venstre.

»Det er forkasteligt og uacceptabelt, at en [Stillingsbetegnelse] bruger sin tid på at skrive om, hvordan man begår socialt bedrag,« siger [Person 3] fra de Konservative.

»Vores velfærdssamfund kan ikke holde til, at folk fiktivt ommøblerer.

Jeg synes, det er farligt, at en [Stillingsbetegnelse] bruger sin faglighed til at hjælpe en ung dreng til, hvordan han kan stikke snablen ned i vores allesammens penge,« siger [Person 4] fra Liberal Alliance.

Radikale Venstres beskæftigelsesordfører [Person 2] mener, at ikke kun [Stillingsbetegnelse], men også Ekstra Bladet, burde tænke sig om en ekstra gang.

»Det er helt vildt, at Ekstra Bladet lægger spalteplads til det her.«

[Person 4] fra Liberal Alliance er enig.

»Jeg synes, man bør være meget påpasselig med at lægge spalteplads til en [Stillingsbetegnelse], som siger sådan her,« siger hun.

[Person 5], som er chefredaktør på Ekstra Bladet, siger, at hun ikke har haft nogen betænkeligheder ved at trykke [Klager]s brevkassesvar.

Hun køber ikke præmissen om, at [Klager] opfordrer til socialt bedrageri.

»Hun fortæller, hvordan systemet fungerer, og så skriver hun til sidst, at hun ikke vil rådgive nogen til at benytte sig af ovenstående metode, men hun gør sig ikke til dommer,« siger [Person 5] og tilføjer

»Vi er meget glade for at have [Klager].

Hun er god til at tale til normale mennesker, som måske er blevet klemt i systemet.«

Berlingske har været i kontakt med Dansk [Fagforening], der ikke ønsker at kommentere den konkrete sag.

»Jeg kender ikke alle omstændigheder i den konkrete sag og kan derfor ikke kommentere den.

Generelt kan jeg sige, at enhver [Stillingsbetegnelse] selvfølgelig har pligt til at rådgive borgerne inden for lovens rammer,« skriver formanden [Person 6] i et skriftligt svar.

Foreningen understreger, at [Klager] ikke er medlem hos dem.

Berlingske har været i kontakt med [Stillingsbetegnelse] og brevkasseskribent [Klager].

Hun ønsker ikke at kommentere sagen.

”

Berlingske bragte den 4. april 2019 artiklen ” [Person 1]: Sådan bliver velfærdssamfundet til et gældssamfund ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”I stedet for at rådgive om socialt ansvar, rådgiver [Stillingsbetegnelse] [Klager] om socialt bedrageri.

Hvis dét er indstillingen blandt [Stillingsbetegnelse], ender velfærdssamfundet som gældssamfund.

”

Af artiklen fremgår

”I Ekstra Bladet er der noget, der hedder »Den sociale brevkasse«.

Den er bestyret af [Stillingsbetegnelse] [Klager], og hun gav forleden en mor et mildest talt opsigtsvækkende råd.

Moren skrev, at hendes søn var sprunget fra en uddannelse og lige nu venter på at blive optaget på en ny.

Mens han venter, vil han gerne have kontanthjælp, men desværre er det sådan, at han har en børneopsparing, som kommunen mener, at han skal bruge, før han kan få kontanthjælp.

Det forstår moren ikke.

Børneopsparingen er tænkt som »et tilskud til etablering i egen lejlighed«, men det bliver jo svært nu, hvor kommunen har bedt ham leve af penge, han har stående i banken.

Hvad gør vi, spørger moren og her burde svaret selvfølgelig være: Sig til ham, at han kan få sig et arbejde.

Men nej, [Klager] opfordrer moren til »at ommøblere pengene« - et råd, hun i øvrigt ikke vil gøre sig klog på om er »moralsk rigtigt«.

Kære [Klager], svaret er enkelt: Det er det ikke.

Det er helt ude i skoven.

Og det rejser et modspørgsmål: Hvad er det egentlig, du har gang i?

Du er [Stillingsbetegnelse] og bestyrer af en brevkasse i en landsdækkende avis og uden at skamme dig, opfordrer du folk til at snyde sig til andres penge?

For hvem tror du skal betale for sønnike, der er for doven til at arbejde og for sløv til at klare sig selv?

Det er rigtigt, det skal vi andre.

Endda med en [Stillingsbetegnelse]s velsignelse.

Kald mig naiv, men kan det virkelig passe, at vi uddanner folk til at lære andre, hvordan de kan malke de offentlige kasser og rage andres penge til sig?

Det er en skændsel og en regulær skandale, at Ekstra Bladet ikke kan se problemet.

Chefredaktør [Person 5] udtaler, at [Klager] bare »fortæller, hvordan systemet fungerer« og at hun »ikke gør sig til dommer«, og at avisen i øvrigt er glade for at have hende ansat.

Imponerende.

Det er, som om der findes to slags penge - rigtige penge og fantasipenge.

Rigtige penge er dem, man arbejder sig til og passer på;

fantasipenge er de andres og stammer formentlig fra et pengetræ, hvorfor de må være til deling.

Brevkassemoren forstår ikke, hvorfor hendes surt optjente penge skal forsørge sønnike, når nu de offentlige kasser er fulde af fantasillioner, som man bare kan bruge løs af.

»Kan man undgå, at de opsparede midler bruges, inden han påbegynder ny uddannelse«, spørger hun.

Nemt.

Din søn står ud af sengen og går i bad og går så ned i Netto og prøver at ligne én, der kan finde ud af at sætte dåsemajs på plads.

Gå gerne med, så kan du se nogle af dem, der arbejder for at tjene de penge, du havde forestillet dig skulle forsørge din søn.

For sandheden er jo, at der ikke findes et pengetræ i velfærdsbaghaven.

Der findes kun andre menneskers penge.

Det er dem, der kaldes »rigtige penge«, og det er disse »rigtige penge«, der har finansieret den uddannelse, din søn er droppet ud af, og det er sørme også dem, der snart skal finansiere hans næste uddannelseseventyr.

Et helt gratis råd

Mit helt gratis brevkasseråd til dig, kære mor til doven søn, er, at du ikke fortæller dem eller nogen andre, hvad du har tænkt dig at stille op med børneopsparingen.

I brevet til [Klager] skriver du: »Jeg har foreslået ham, at jeg kan låne hans opsparing, men det vil nok se underligt ud i kommunens øjne.«

Ja.

Det vil det.

Det vil ikke bare se dumt ud, at I forsøger at begå socialt bedrageri for at få andre til at betale for din søn, som burde være i stand til at forsørge sig selv - det vil også være strafbart.

Men det er selvfølgelig rørende, at du skriver, at »opsparingen har været tænkt som et tilskud til etablering i egen bolig«, for det er nemlig forældres pligt at sørge for deres børn, men min sympati stopper, når du videre skriver, »men det bliver svært, hvis pengene skal bruges til husleje og andre nødvendige udgifter nu.«

Sådan er livet!

Lær din søn at leve med det.

Regninger, udgifter, udkogt pasta med ketchup og sur røv.

Hvis børneopsparingen kan lære ham det, er pengene godt givet ud.

Sådan ville en socialt ansvarlig brevkasse have svaret.

At folk med opsparinger ikke er stakler, at fantasillioner ikke findes - og at der kun findes et velfærdssamfund, hvis det står på et moralsk fundament.

Ellers eroderer det og bliver til et gældssamfund.

Et gældssamfund, der ikke vil være bevogtet af en engel med flammesværd, men af [Person 7] og [Klager] med klovnenæse.

”

[Klager] rettede den 16. januar 2025 henvendelse til Berlingske, som den 22. januar 2025 afviste at anonymisere, afindeksere eller slette artiklerne.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. februar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg klager hermed over denne artikel fra Berlinske, den 4. april 2004: [Der er i klagen indsat et link til den første påklagede artikel ” Politikere i chok over [Stillingsbetegnelse]s brevkasse i Ekstra Bladet: »Hun opfordrer jo til bedrag« ” fra den 4. april.

2019 samt over denne kommentar fra daværende kulturredaktør [Person 1], bragt samme dag.

[Der er i klagen indsat et link til den anden påklagede artikel ” [Person 1]: Sådan bliver velfærdssamfundet til et gældssamfund ”, Pressenævnet ]

Jeg har to påstande

Den journalistiske artikel skal fjernes fra internettet – subsidiært skal rubrikken ændres, så det ikke fremgår, at jeg skulle have opfordret til bedrageri, og med en tilføjelse i teksten skal det gøres tydeligt, at to politikeres anklage mod mig om at opfordre til socialt bedrageri, er ubeføjede.

[Person 1]s artikel skal fjernes fra internettet.

Forklaring

Det er injurierende og usandt, at jeg skulle have opfordret til socialt bedrageri, som forklaret i min klage til Berlingskes chefredaktør [Chefredaktøren] (bilag 1).

I sin afvisning af min klage (bilag 2) skriver nyhedschef [Person 9], at den journalistiske artikel handlede om en debat om noget, jeg havde skrevet som brevkasseredaktør i Ekstra Bladet, og at det var de politikere, Berlingske talte med, der brugte ordet ”bedrag”.

Men et medie kan heller ikke citere en kilde for sådan et postulat om at en person har begået noget ulovligt, uden at have dokumentation for det.

Ordet ”bedrag” hører ikke til dem, man i flæng kan bruge i en debat.

Det er det formelle ord for nogle handlinger, der er defineret i en paragraf i straffeloven.

Min klage til [Chefredaktøren] omfattede ikke [Person 1]s kommentar.

Men i denne kommentar fylder påstanden om, at jeg skulle have opfordret til socialt bedrageri, så meget, at det ikke giver mening med mindre rettelser.

Om den sene indgivelse af denne klage

Jeg er naturligvis opmærksom på, at de artikler, denne klage omhandler, snart er seks år gamle.

På tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne var jeg som nævnt redaktør for den sociale brevkasse på Ekstra Bladet, og jeg var hyppigt citeret i forskellige medier, herunder også i Berlingske.

Jeg vænnede mig til dét, som er et velkendt fænomen i mediebranchen – at en artikel på godt og/eller ondt vækker stor opmærksomhed nogle dage, men at den også hurtigt er glemt igen.

Men denne artikel er ikke glemt.

Den ligger stadig blandt de første resultater, når man søger mit navn på Google.

Dette er dagligt skadeligt for mig som [Stillingsbetegnelse], fordi det er naturligt for enhver, jeg søger opgaver eller arbejde hos, at google på, hvad jeg har lavet tidligere.

Enhver potentiel arbejdsgiver vil således som det første se et postulat om, at jeg skulle have opfordret til socialt bedrageri.

Dette – at opfordre til socialt bedrageri – anses som noget af det værste, en [Stillingsbetegnelse] kan blive beskyldt for.

Jeg anmoder Pressenævnet om at forholde sig til, at gamle avisartikler ikke længere blot er noget, der ligger i sjældent besøgte arkiver på bibliotekerne.

Når de får en fremtrædende plads i søgemaskinerne, forbliver de levende, og så er det naturligt mediernes opgave at rette fejl og fjerne injurier, ligesom f.eks. bogforlag kan rette teksten i nye oplag af en bog.

Jeg bemærker også, at Berlingske afviste mit forslag til en mindelig løsning, hvori indgik, at de afindekserede artiklen, så den ikke umiddelbart kom op ved en søgning.

Denne afvisning viser mangel på god vilje til at gøre noget ved en artikel, som Berlingske selv må kunne se indeholder en alvorlig, ubeføjet anklage mod mig, og som indlysende er skadelig for mig i dag.

Manglen på god vilje bliver kun endnu mere tydelig af, at de selv fremhæver, at artiklen var debatterende.

Så meget mindre vigtigt må det være, at den stadig skal fremhæves her seks år senere.

Endelig er det korrekt, at jeg dengang ikke benyttede muligheden for at kommentere udsagnene fra politikerne.

Det har jeg naturligvis fortrudt efterfølgende, men det forhold, at jeg dengang takkede nej til journalisten, giver stadig ikke Berlinske ret til at bringe injurier mod mig.

Jeg vedhæfter også udskrifter af de to artikler, min klage vedrører, og om det spørgsmål og svar i brevkassen i Ekstra Bladet, som er udgangspunktet for artiklerne.

[Klager] har som svar på Berlingskes udtalelse af 20. februar 2025 anført blandt andet, at

”[…] Jeg har på intet tidspunkt, hverken i min første henvendelse til [Chefredaktøren], eller i den senere klage til Pressenævnet, anfægtet Berlingskes ret til at kritisere hverken det omhandlede brevkassesvar i Ekstra Bladet eller mit virke generelt.

Hvad jeg i stedet har gjort indsigelse imod er, at Berlingskes artikel (som [Person 1] senere byggede videre på i sin kommentar) indeholder injurierende oplysninger mod mig.

Jeg mener fortsat, at Berlingske anstændigvis som et minimum burde tilføje artiklen en bemærkning om, at de injurierende beskyldninger mod mig er udokumenterede.

Jeg er så blevet oplyst om, at jeg ikke længere kan klage over disse injurierende beskyldninger, og dette tager jeg til efterretning og accepterer, at det kun er spørgsmålet om sletning eller afindeksering af artiklen, som Pressenævnet kan behandle.

Endvidere er jeg i udgangspunktet enig med [Chefredaktøren] i, at i og med at brevkassesvaret stadig ligger på Ekstra Bladets hjemmeside, er det rimeligt, at en artikel med debat om dette svar også ligger offentligt.

Men Berlingskes artikel er ikke kun debatterende.

Den indeholder også gentagne gange den usande oplysning om, at jeg skulle have opfordret til socialt bedrageri.

Bedrageri er en kriminel handling, så havde oplysningen været sand, havde jeg også selv begået en kriminel handling, idet man ikke må opfodre andre til at udføre kriminelle handlinger.

Bemærk, at jeg ikke beder pressenævnet om at tage stilling til, hvorvidt det, jeg beskriver i brevkassesvaret, er lovligt eller ej.

Jeg anmoder blot nævnet om at sammenholde to konkrete fakta

- Berlingske kan ikke pege på en eneste sætning i brevkassekassesvaret, hvor jeg opfordrer til socialt bedrageri, og mediet citerer heller ingen juridiske eksperter, der vurderer, at mine udsagn i deres helhed må tolkes således.

- Alligevel påstås det fire steder i artiklen, at jeg opfordrer til, eller hjælper med at begå, socialt bedrageri

1) ”Politikere i chok over [Stillingsbetegnelse]s brevkasse i Ekstra Bladet: »Hun opfordrer jo til bedrag«”

2) ”De (samtlige borgerlige beskæftigelsesordførere, PS) mener alle, at den private [Stillingsbetegnelse] [Klager] i sin brevkasse »den sociale brevkasse« i Ekstra Bladet opfordrer til »socialt bedrag«.

”

3) ”I stedet hjælper hun med at spekulere i, hvordan man kan begå socialt bedrag,« siger [Person 8], beskæftigelsesordfører i Venstre.

” ”"Det er forkasteligt og uacceptabelt, at en [Stillingsbetegnelse] bruger sin tid på at skrive om, hvordan man begår socialt bedrag,« siger [Person 3] fra de Konservative.

”

[Person 4] fra Liberal Alliance er citeret for, at jeg ”bruger (min) faglighed til at hjælpe en ung dreng til, hvordan han kan stikke snablen ned i vores allesammens penge”.

Denne sætning er farverig og negativ, men den overholder debatregler, fordi den blot udtrykker en holdning til, hvordan loven bør være, og/eller hvad der er moralsk adfærd for borgerne.

Den indeholder ikke postulater om kriminelle handlinger.

Det gør de fire citater ovenfor.

Naturligvis havde det været bemærkelsesværdigt, hvis jeg som [Stillingsbetegnelse] havde opfordret til socialt bedrageri.

Der er næppe tvivl om, at allerede rubrikken får mange til at klikke på linket, hvilket blot får den til at ligge endnu højere ved google-søgninger.

Men det er altså et falskt postulat, at jeg skulle have opfordret til socialt bedrageri, og derfor bør Berlingske afindeksere artiklen.

På den måde vil den stadig være tilgængelig for dem, som kender sagen, og som eksplicit søger de gamle informationer om den, men de ubegrundede postulater vil ikke brede sig yderligere.

Jeg bemærker også, at Berlingske, som har langt de fleste af sine artikler bag betalingsmur, vælger at lade denne artikel være åben for alle.

Dette vil givetvis også være med til at holde den højt oppe i en google-ranking, men det er svært at se de publicistiske begrundelser for, at netop denne artikel skal kunne læses af alle til evig tid.

Lad mig opsummere ved at kommentere [Chefredaktøren] synspunkt om, at det vil ”etablere helt nye, problematiske og vidtgående retningslinjer for mediers sletning eller afindeksering af publiceret indhold”, at jeg får medhold i denne sag.

Min påstand er ikke, at artiklen skal afindekseres, blot fordi den er gammel, eller fordi jeg ikke kan lide den.

Den skal afindekseres, fordi den indeholder injurierende påstande, selv om jeg ikke gjorde indsigelse mod dette inden for tidsfristen, og nu må leve med, at jeg ikke kan kræve en rettelse eller en berigtigelse.

Hvis en afgørelse i denne sag ændrer praksis omkring afindeksering og sletning af artikler, vil det således kun være i tilfælde, hvor en eller flere personerne nævnt i artiklerne med rimelighed måtte antages at have haft en rimelig chance for at få medhold i Pressenævnet – og hvor indholdet er udover det rimelige injurierende – hvis de havde klaget inden for tidsfristen.

Hvis en sådan praksis ikke allerede findes, forekommer det mig, at den bør etableres.

Det er den tidssvarende løsning, for som jeg også nævnte i min mail til [Chefredaktøren]: I internet-alderen er det ikke længere sådan, at gamle artikler blot samler støv i bibliotekernes arkiver.

I dag ligger de tilgængelige for alle på internettet, og i den forstand bliver de ved med at være levende og nutidige.

Er der redaktionelle fejl, eller som i mit tilfælde grove og injurierende beskyldninger i dem, vil de blive med at generere nye, negative konsekvenser for de berørte.

”

2.2 Berlingskes synspunkter

Berlingske har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”[…] Jeg har i dette svar taget som udgangspunkt, at det er klagers krav om, at Berlingske afindekserer/sletter de nævnte artikler fra 2019, Pressenævnet kommer til at behandle.

Og dermed ikke selve indholdet af de oprindelige artikler, som jo er næsten syv år gamle, hvorfor klagefristen i forhold til disse er væsentligt overskredet.

Jeg er da heller ikke bekendt med, at [Klager] på noget tidspunkt har henvendt sig til Berlingske med klager over artiklerne fra 2019, krav om genmæle eller lignende, ligesom Berlingske i sin tid forelagde kritikken fra flere politikere både for hende, Ekstra Bladet og Dansk [Fagforening], hvilket fremgik af dækningen.

Hvad angår spørgsmålet om afindeksering eller sletning er det Berlingskes synspunkt, at artiklerne ikke bør slettes eller afindekseres af følgende årsager, som også fremgår af svaret fra Berlingske til klager

- Artiklerne fra 2019 tager udgangspunkt i råd, klager har givet som brevkasseredaktør på Ekstra Bladet.

Det er altså udsagn fremsat i offentligheden af klager, og som politikerne i sin tid kritiserede.

Det kan ikke være nogen pligt for Berlingske nu af slette eller afindeksere kritisk journalistik om ytringer fremsat i fuld offentlighed.

- Klagers råd i brevkassen i Ekstra Bladet er citeret ordret og korrekt, herunder forbeholdet om, at hun ikke vil rådgive nogen til at foretage den ‘ommøblering’ af en børneopsparing, der skulle give anledning til at kunne få en offentlig ydelse.

- Det er på baggrund af indholdet af den offentliggjorte klumme, politikere kritiserer [Klager] - der som sagt fik mulighed for at kommentere kritikken, hvilket hun ikke ønskede.

- Brevkasseklummen i Ekstra Bladet er stadig tilgængelig digitalt her: [Der er i udtalelsen indsat et link til det omtalte brevkassespørgsmål og svar, bragt af Ekstra Bladet den 23. marts 2019, Pressenævnet ] Det vil derfor være helt paradoksalt, hvis Berlingske skulle slette eller afindeksere den kritiske omtale af en offentliggjort kommentar, som stadig kan findes på nettet.

Berlingske valgte at imødekomme klagers ønske om at skifte billedet, da hun skrev til os, at det er bragt imod aftale med hende.

Det kunne vi ikke selv verificere var tilfældet, men valgte her at lade tvivlen komme klager til gode.

Det vil efter Berlingskes synspunkt etablere helt nye, problematiske og vidtgående retningslinjer for mediers sletning eller afindeksering af publiceret indhold, hvis Berlingske på denne baggrund af Pressenævnet pålægges at slette eller afindeksere.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og Peter Munk Povlsen.

Klagens rettidighed

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

De påklagede artikler blev offentliggjort den 3. og 4. april 2019.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. februar 2025.

Pressenævnet realitetsbehandler herefter alene klagen for så vidt angår den del, der omhandler klage over Berlingskes afvisning af at slette eller afindeksere artiklerne.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Berlingske har afvist at slette eller afindeksere oplysningerne om hende i artiklerne.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder kritisk omtale af [Klager] i forhold til hendes professionelle erhverv som [Stillingsbetegnelse] og et råd, hun har givet i egenskab af bestyrer for den sociale brevkasse i Ekstra Bladet i 2019.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne og den kritiske omtale af det råd, [Klager] har givet i sin egenskab af bestyrer af den sociale brevkasse, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for hende.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår forhold, som [Klager] har udtalt sig om som led i sit professionelle virke, og at omtalen fortsat kan anses for at have almen interesse.

Nævnet bemærker, at [Klager] efter offentliggørelsen af artiklerne i 2019 ikke indbragte en klage til Pressenævnet, således at nævnet kunne tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Berlingske for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette eller afindeksere oplysningerne om hende i artiklerne.

Afgjort den 25. november 2025