DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505
TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution
TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution.
I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser.
Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder.
Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle.
Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering.
TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende.
Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede.
For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.
[Klager] har ved [Partsrepræsentant] klaget til Pressenævnet over udsendelserne ” Spark i hovedet ” og ” Hvad vidste ledelsen?
”, som blev bragt i programserien ” Et helvedes børnehjem ” henholdsvis den 13. og 20. marts 2024 på TV 2 og platformen TV 2 Play, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har navnlig klaget over, at udsendelserne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er tilstrækkeligt efterprøvet, at TV 2 ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de medvirkende, samt at TV 2 har afvist at bringe et genmæle.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Det fremgår af sagens oplysninger, at produktionsselskabet [Produktionsselskab], som står bag programserien, forud for offentliggørelsen var i kontakt med [Klager] telefonisk samt skriftligt.
Den 29. februar 2024 fremsendte [Produktionsselskab] ([Journalist A]) følgende mail til [Klager]
”Kære [Klager],
Da du ikke har ønsket at medvirke i dokumentaren, sender jeg hermed en skriftlig forelæggelse af kritikpunkterne, som rettes mod dig og din ledelse af [Døgninstitutionen] i programmet.
Såfremt du har kommentarer til fremsendte, så skal jeg venligst bede om dem senest søndag d. 3. marts.
Til din orientering bliver programmerne sendt henholdsvis onsdag d. 13. og onsdag d. 20. marts på TV2 og på TV2 PLAY.
Med venlig hilsen [Journalist A]”
Vedhæftet ovennævnte mail var et dokument med følgende indhold
”Forelæggelse [Klager]
Der vil i dokumentaren blive rejst kritik af både dig og af ledelsen, som jo også inkluderer dig, idet du har været institutionsleder i langt størstedelen af den tidsperiode, programmet beskæftiger sig med.
Jeg vil herunder liste kritikken - først af ledelsen og herefter specifikt af dig.
I programmet kritiseres ledelsen, herunder dig, for følgende
• Børnene/de unge fortæller bl.a. om følgende overgreb/vold
Manglende omsorg, blive kaldt grimme og nedladende ord, blive slået, sparket, trampet på
Få taget kvælertag og blive kvalt, få knæ i ryggen, få presset hoved ned i asfalt/grus med tryk på
Få vredet næsen opad, få næseblod, få hjernerystelse
Blive "bortført" mod sin vilje, få smadret sine ting, hærget sit værelse, blive råbt af
Få slået hovedet ned i jorden eller i trappen
Blive kastet i jorden, have flere meget store mænd ovenpå sig
At der ikke var videoovervågning på værelserne, så når de kom ind så .
.
.
.
(underforstået at der kunne der ske magtanvendelser)
• Ledelsen kørte hård konsekvenspædagogik og opfordrede de ansatte til at lave magtanvendelser og gav dem ros og anerkendelse for det
Herunder voldsomme morgenvækninger, hårde magtanvendelser, fremprovokerede magtanvendelser og ulovlige magtanvendelser, hvoraf nogle var mere vold end magtanvendelse
Ligesom ledelsen har opfordret til, at man siger den unge er til fare for sig selv, for at kunne retfærdiggøre en magtanvendelse
• Ledelsen kørte hård ledelsesstil
Herunder at ledelsen lærer personalets svagheder at kende, for derefter at lade dem vide, at man "har noget på dem", at andre har følt sig truet på deres ansættelse, hvis de sagde ledelsen imod og at andre igen mener, at de er blevet fyret, fordi de har sagt deres mening
Nogle kalder stilen for militaristisk
• Ledelsen har lagt mere vægt på at ansætte fysisk robuste medarbejdere og folk med
kampsports baggrund fremfor de pædagogiske kvalifikationer.
Og har også sendt medarbejdere på kursus i Krav Maga
Herunder har man også ansat tidligere kriminelle og politibetjente som samtidig arbejdede i politiet
• Ledelsen var vidende om både vold og magt mod nogle af de anbragte
• Ledelsen var selv med til ulovlige magtanvendelser, brugte voldsomme kneb og har været med i situationer, som nogle karakteriserer som vold
• Ledelsen skjuler hvad der foregår og styrer, hvilke fortællinger der kommer ud af huset
Herunder har ledelsen været vidende og medvirkende til ændring af magtanvendelsesindberetninger og/eller til at nogle magtanvendelser aldrig er blevet indberettet.
Ledelsen har sendt magtanvendelser tilbage til personalet med besked om at omskrive til de var lovlige eller ledelsen har selvomformuleret indberetningerne, så de ligeledes var lovlige.
Ledelsen har sendt dem ind til myndighederne dette vel vidende
• Ledelsen har omsorgssvigtet / haft ansvar for omsorgssvigt af en række børn og unge og hermed været med til at føre nogle af dem ud i større mistrivsel
Herunder manglende omsorg og pleje, nægtet at køre til læge/hospital, taget imod eller beholdt børn som man ikke har haft de fornødne kompetencer til at håndtere, herunder autister, radikaliserede, psykisk syge og selvmordstruede
Herunder også at flere børn blev udsat for eksponering af stoffer for første gang, mens de var anbragt på [Døgninstitutionen]
• Ledelsen har medansvar for at flere børn har fået domme, mens de var på [Døgninstitutionen]
Herunder ved at opfordre personalet til at fremprovokere magtanvendelser og konfliktoptrappe, som i nogle tilfælde har udløst fysisk udfald fra den unge mod den ansatte
Og ved sidenhen at omskrive den ulovlige magtanvendelse til en lovlig og videreformidle denne til politi/anklagemyndigheden, således at den unge er blevet dømt på forkert eller uoplyst grundlag
• Ledelsen har afvist kritik fra forældre og ikke lyttet til deres bekymringer
Konkrete episoder
• Ledelsen bad ansatte tage en ung op i et sommerhus på [Ø] mod den unges vilje og
som straf.
• Ledelsen anmeldte først voldsepisoden i [Måned] 2022 efter at [Tidligere anbragt A] selv havde anmeldt det.
• Ledelsen har medansvar for at en konkret episode på et værelse eskalerer mellem den anbragte og personale, så den unge reagerer med at slå den ansatte og ender med at få en dom for vold.
• Ledelsen har medansvar for at en tidligere episode mellem [Tidligere anbragt A] og ansat eskalerer og [Tidligere anbragt A] ender med at få en dom
• Ledelsen har medansvar for at situationen på et værelse i 2013 eskalerer, så [Tidligere anbragt B] ender med at få en dom
KRITIK DIREKTE AF [KLAGER]
• Du fremhæver medarbejderes kampsport på din Facebook-profil
• Du har indberettet magtanvendelser som var ulovlige som lovlige - og undladt at indberette magtanvendelser og har været vidende om at der blev ændret i beskrivelsen i indberetninger til myndigheder
Herunder har dette ført til dom mod flere unge, nogle mener på forkert grundlag
• Du har opfordret til, at man siger, at den unge er til fare for sig selv, for at kunne retfærdiggøre magtanvendelse
• Forældre har forsøgt at komme i dialog med dig om deres bekymring, men har følt sig afvist
• Du har selv brugt ubehagelige og smertefulde kneb på de anbragte og er selv med i
voldsomme magtanvendelser, som nogen beskriver som vold
Herunder et knæ i ryggen, trykke et sted, hvor det gør meget ondt, har trykket en ungs hoved ned i grus på gårdsplads, mens andre voksne holdt den unge, taget hårdt fat
• [Klager] er hård leder
Herunder føler flere, sig enten indirekte eller i nogle tilfælde direkte, truet med fyring, hvis de siger fra
Og flere føler, at du bruger det, du ved om dem til at presse dem, og at du har sagt at "jeg har noget på jer alle sammen"
• [Klager] styrer videoovervågning, og den bliver brugt efter forgodtbefindende
Til din orientering siges der følgende om din baggrund i programmet
"en ledergruppe med [Klager] i spidsen.
Han kommer fra en baggrund i militærpolitiet og har blandt andet været udsendt til [Halvø], men har siden uddannet sig til lærer.
[Klager] har været ansat på [Døgninstitutionen] lige siden åbningen i 2009, og i 2013 bliver han institutionsleder."
Der fremgår af sagen ikke noget skriftligt svar på denne forelæggelsesmail.
Den 8. marts 2024 fremsender TV 2 ([Journalist B]) følgende mail til [Klager]
”Kære [Klager],
I næste uge udkommer dokumentaren om [Døgninstitutionen], som du er bekendt med.
I den forbindelse kommer vi til at lave nyhedsdækning på baggrund af dokumentaren.
Du har tidligere sagt, at du ikke vil medvirke.
Holder du fortsat på det?
Hvis ikke, vil jeg til din orientering skrive følgende i vores nyhedsdækning på tv2.dk og News
Redaktionen har været i dialog med [Klager], som ikke ønsker at medvirke.
Han afviser dog kritikken og mener, at han og [Døgninstitutionen] har gjort deres bedste for at hjælpe de unge.
Ifølge [Klager] lykkedes det ham at få sat registreringen af magtanvendelser i system og lagt strategier for at få dem begrænset.
Ønsker du alligevel at medvirke i nyhedsdækningen, så tag endelig fat i mig senest mandag d. 11/3 kl.
12.30.
Herunder er de overordnede kritikpunkter, som jeg ved, du tidligere har fået tilsendt.
Derudover har vi tilføjet de kritikpunkter, som indgår i nyhedsdækningen tv2.dk og News.
Nederst har vi tilføjet kritikpunkter vedrørende en konkret sag, der omhandler en ung mand, [Tidligere anbragt C], som har været anbragt på [Døgninstitutionen].
Derudover har vi tilføjet citater, der også indgår i nyhedsdækningen.
Kritikpunkter
· Børn og unge på [Døgninstitutionen] er under din ledelse blevet udsat for
Voldsomme magtanvendelser, ulovlige magtanvendelser, vold, omsorgssvigt, et nedsættende verbalt sprog og en hård konsekvenspædagogik.
· Der har været et stort antal magtanvendelser på [Døgninstitutionen] gennem årene.
· Du har indberettet magtanvendelser som lovlige, der var ulovlige.
· Personale er blevet instrueret i og bedt om at fremprovokere magtanvendelser, bl.a.
af dig.
· Du har opfordret og bedt personalet om at lave magtanvendelser.
For jo flere
magtanvendelser personalet lavede, jo flere ressourcer fik institutionen tilført.
· Personale er blevet truet med fyringer, hvis ikke de gjorde, som der blev sagt,
herunder lave magtanvendelser, hårde magtanvendelser og være hårde over for
de anbragte.
· Du har sagt, at du har noget på de ansatte, og derved indirekte truet med at de
skulle gøre, som du bad om.
· Personale er blevet bedt dem om at omskrive hændelser i magtanvendelsesindberetninger således at de fremstod lovlige eller til deres fordel, dette bl.a. med din involvering og/eller viden.
· Der er magtanvendelser, som ikke er blevet indberettet.
· Du har oprettet et enkeltmandsprojekt, som der ikke var givet tilladelse fra
tilsynsmyndighederne.
· De anbragte er blevet politianmeldt i vidt omfang, hvilket har resulteret i, at de har
fået mange domme.
· Anbragte er kommet på [Døgninstitutionen] uden domme og forladt stedet med mange domme.
· Anbragte har fået forkerte domme, bl.a. fordi der er blevet omskrevet i
magtanvendelsesindberetningerne.
· Ubehagelige morgenvækninger, hvor unge er blevet væltet og hevet ud af sengen.
Der er blevet slået på grydelåg for at vække dem.
Dette har du været med til og
haft kendskab til.
Personalet fik besked på, at alle unge skulle være mødt op i skole før de fik fri.
· Personale er af dig blevet bedt om at tage en anbragt med op i et sommerhus
på [Ø], hvor vedkommende blev holdt isoleret som en form for afstrafning.
- Du har også selv deltaget i voldsomme magtanvendelser.
Og du gør brug
af et særligt tryk mod den anbragte, som gør ondt.
· Du er blevet set mase en anbragts ansigt ned i gruset, mens du lavede en
magtanvendelse på den unge.
Dette beskrives af flere vidner som en
voldelig magtanvendelse.
Der er også kritik af, at [Døgninstitutionen], under din ledelse, har taget børn ind med diagnoser, som I ikke var egnet til at håndtere og de derfor var fejlanbragt.
• Ledelsen har lagt mere vægt på at ansætte fysisk robuste medarbejdere og folk med
kampsports baggrund fremfor de pædagogiske kvalifikationer.
Og har også sendt
medarbejdere på kursus i Krav Maga
Citater der bliver omtalt i nyhedsdækningen – sagt af [Tidligere ansat A]
• "Nu har han også militær baggrund, det føles meget topstyret, vi var mere eller
mindre soldater, der skulle gøre hvad der blev sagt.
Og folk der ikke lyttede efter
blev opsagt eller fyret.
Og folk der så gjorde noget godt fik bonusser.
Det kunne
være 5.000 eller 10.000, han betalte uddannelse for folk der gjorde noget ekstra.
Da
jeg fik min terapeut-uddannelse, så kunne jeg forhandle noget frem fordi jeg havde
været inde på staden og hente en ung."
• "[Klager] ringer en aften jeg har fri og spørger om jeg vil hen til en lejlighed og blive der til politiet kom.
Vi kan se den unge ligger derinde under sin seng.
Politiet ville ikke gå ind, vi blev enige om at vi gik ind og smadrede ruden.
Min kollega ([Klager]) får skåret sig i hånden"
TV2.dk bringer bl.a. en artikel med en ung mand, der som 12-årig var anbragt på [Døgninstitutionen] i 2016-2017.
Han har i en lydoptagelse dokumenteret en konflikt med to ansatte.
På optagelsen kan man høre, at der bliver talt nedladende og hårdt til drengen.
Psykolog [Psykologen] kalder de ansatte behandling af drengen psykisk vold og ren magtudøvelse, som ikke er legitim på nogen måde.
Husker du den præcise sag og din håndtering af den?
De to vikarer blev ifølge [Tidligere anbragt C] ikke vagtsat længere, efter optagelsen kom frem.
Var det et tilfælde eller en beslutning fra din side?
Drengen er i dag voksen, og tror at mange magtanvendelser mod ham kunne være
undgået, hvis man havde haft en mere rolig og pædagogisk tilgang til ham.
Hvad tænker du om det udsagn?
”
Den 10. marts 2024 svarede [Klager] følgende til TV 2 ([Journalist B])
”Kære [Journalist B]
Jeg ønsker hverken ikke at medvirke, da jeg stadig ikke har fået forelagt noget dokumentation for de voldsomme påstande der er fremført.
I skal heller ikke bringe noget citat.
Mvh [Klager]”
TV 2 ([Journalist B]) svarede den 12. marts 2024 [Klager] følgende
”Kære [Klager]
Det kommer kun til at fremgå i nyhedsdækningen, at du ikke ønsker at stille op til interview, men du generelt afviser kritikken.
Du er velkommen til at række ud, hvis du alligevel ønsker at stille op, når du har set dokumentaren.
Den er tilgængelig på PLAY i morgen tidlig.
Bh, [Journalist B]”
Påklagede udsendelser
De påklagede udsendelser indgår i programserien ”Et helvedes børnehjem”.
Af seriens programbeskrivelse fremgår følgende: ¬
”Børn er blevet udsat for vold og magt af voksne på døgninstitutionen [Døgninstitutionen] i årevis.
Det erkender flere tidligere ansatte, der nu står frem.
TV 2 Dokumentar har talt med 34 tidligere anbragte børn og 21 tidligere ansatte.
Samlet tegnes et rystende billede.
”
TV 2 bragte den 13. marts 2024 udsendelsen ” Spark i hovedet ” i programserien ” Et helvedes børnehjem” på TV 2.
Udsendelsen, som varer 42 minutter, er fortsat tilgængelig på platformen play.tv2.dk med følgende omtale
”17-årige [Tidligere anbragt A] bliver lagt ned og sparket i hovedet af en voksen.
Flere tidligere ansatte står nu frem og erkender en voldelig adfærd over for børn på [Døgninstitutionen].
”
Af udsendelsen fremgår blandt andet
[Tidskode: 00:00-03:35]
Der afspilles intro til programmet med underlægningsmusik, hvor der vises optagelser af tidligere anbragte unge.
I baggrunden afspilles en lydoptagelse fra døgninstitutionen
” [Tidligere anbragt C] : Hvad er jeres problem?
Hvorfor må jeg ikke bare få min natmad?
Det er en fast aftale hver dag.
Pædagog : Gå fucking i seng med dig.
Nu har jeg fået nok.
Nu er det nok med dig!
”
Der klippes til optagelser af et interview med psykolog [Psykologen]
” [Psykologen] : Det er børn, der er sårede.
Det er børn, der er svigtede.
Det er børn, der har rigtig mange tunge sten i deres rygsæk.
”
Der klippes tilbage til optagelser af tidligere anbragte unge.
I baggrunden afspilles ovennævnte lydoptagelse fra døgninstitutionen
” Pædagog : [Råber] Læg dig op i sengen!
Jeg gider ikke mere med dig
[Tidligere anbragt C] : Jeg er på mit værelse.
Pædagog : [Råber] Læg dig op siger jeg til dig!
[Tidligere anbragt C]: [ Græder] Jeg ligger i min seng!
Pædagog: [Råber] Hvis du ikke snart stopper, jeg fjerner alle dine ting!
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med [Psykologen]
” [Psykologen] : Når vi tager børn væk fra deres familie, så er det meningen, at man skal give dem noget af det, de altid har manglet.
Og hvad er det?
Det er tryghed, stabilitet, omsorg, kærlighed.
”
Der klippes til optagelser af unge, der tidligere har været anbragt.
Der vises nærbilleder af deres øjne og hænder.
I baggrunden afspilles lydoptagelsen fra døgninstitutionen
” [Tidligere anbragt C]: [Skriger og græder] Lad være!
Lad være med at røre ved mine ting!
Lad være!
Hvad laver du!
?
Hvad laver du!
?
Lad være!
Lad nu være!
”
Der klippes til droneoptagelser af døgninstitutionen [Døgninstitutionen] med underlægningsmusik
” Speak, voiceover: Der foregår noget voldsomt på døgninstitutionen [Døgninstitutionen] i [Bynavn].
”
Der klippes til et interview med [Tidligere ansat A], der er tidligere ansat på døgninstitutionen [Døgninstitutionen]
” Journalist : Er der sket noget på [Døgninstitutionen], som du aldrig har fortalt nogen før?
[Tidligere ansat A]: Ja, det er der.
”
Der klippes til en visualisering med optagelser af en dreng, der bliver holdt i armen af to personer.
Herefter klippes til visualiserede optagelser af blandt andet spark.
Der klippes mellem forskellige interviewoptagelser af tidligere anbragte børn
” Speak, voiceover : I årevis har børnene forsøgt at gøre opmærksom på, at noget er helt galt.
[Tidligere anbragt D] : De sparker, og de slår os.
[Tidligere anbragt E]: De slog dig i siden.
De lagde dig i dobbelt benlås.
Ukendt tidligere anbragt: De har slået mig i brystet med en knytnæve.
[Tidligere anbragt E]: Kvalte dig, så du var blå i hovedet.
De har banket dit hoved ned i jorden.
[Tidligere anbragt D] : Jeg kan også huske, at der flere gange er nogen af dem, der havde fået næseblod.
[Tidligere anbragt F] : De kunne decideret gøre, hvad de ville med os.
Og det gjorde de også.
”
Der klippes til optagelser af en journalist.
Herefter klippes mellem forskellige interviewoptagelser med tidligere anbragte unge
” Speak, voiceover : Vi har undersøgt påstandene og talt med 34 tidligere anbragte børn.
[Tidligere anbragt B] : Jeg råbte højt til alt og alle, men jeg blev ikke hørt.
[Tidligere anbragt D] : Pædagogerne sagde jo, at der aldrig nogensinde ville være nogle, som troede på os.
[Tidligere anbragt F] : Vi er unge kriminelle.
Hvem fanden skulle stole på os?
”
Der vises visualiserede optagelser af en smadret lampe.
Der klippes herefter mellem forskellige interviewoptagelser med tidligere ansatte og visualiserede voldelige klip mellem barn og pædagoger, hvor der blandt andet vises spark og banken mod hovedet
” Speak, voiceover : Nu står flere tidligere ansatte frem, og bakker op om børnenes beretninger.
[Tidligere ansat B] : Ulovlig magtanvendelse og opfordring til magtanvendelse.
[Tidligere ansat A] : Vi havde nogle unge, der blev slået.
Altså virkelig fik bank.
[Tidligere praktikant A] : Der var sådan en magt fremfor en dialog.
[Tidligere ansat A] : Det skulle helst gøre lidt ondt på dem.
”
Der vises optagelser af [Tidligere anbragt E]
” [Tidligere anbragt E] : Jeg husker det bare som et helvede.
”
På skærmen vises følgende tekst
”ET HELVEDES BØRNEHJEM”
Der klippes til droneoptagelser og andre optagelser af bygningerne ved døgninstitutionen [Døgninstitutionen]
” Speak: Døgninstitutionen [Døgninstitutionen] i [Bynavn] ligger i idylliske omgivelser, men noget tyder på, at den gemmer på en mørk og voldsom hemmelighed.
[Døgninstitutionen] er ejet af [Bynavn B] Kommune.
Institutionen huser børn, som er kriminelle eller kriminalitetstruede og sårbare børn med diagnoser som autisme.
Der er også børn, som er anbragt, fordi forældrene har for store udfordringer.
”
Der vises optagelser af et interview med den tidligere anbragte [Tidligere anbragt F].
På skærmen ses teksten: ”[Tidligere anbragt F], anbragt som 17-årig”
” [Tidligere anbragt F]: [Døgninstitutionen] skulle være et rigtig rart sted med en masse skovområder.
”
Der klippes til optagelser af et interview med en anonym tidligere anbragt ung dreng.
På skærmen ses teksten: ”Anonym ung, anbragt som 16-årig”
”Anonym ung: Et fedt opholdssted med en spa og en sauna og en kæmpe boldbane og en båd”
Der vises optagelser af et interview med [Tidligere anbragt A].
På skærmen fremgår: ”[Tidligere anbragt A], anbragt som 16-årig”
”[Tidligere anbragt A] : De har pool, motorbåd, crosser.
”
Der klippes tilbage til optagelser den anonyme unge og herefter [Tidligere anbragt F]
” Anonym ung: ”Der var udendørsarealer, du kunne gå ud i 24/7”
[Tidligere anbragt F]: [Døgninstitutionen] skulle være det bedste sted for resocialisering også.
Altså, det var bare ikke det indblik, jeg fik.
Nej.
”
[Tidskode 09:24-12:46]
Der vises optagelser af en madras på gulvet med en pakke cigaretter og en lighter ovenpå.
Herefter klippes der til visualiserede optagelser af at en mand, der tager fat i kraven på en ung dreng
” Speak, voiceover: Men [Tidligere anbragt B]s oplevelse er kun en blandt mange.
Vi har talt med 34 tidligere anbragte børn, som har været på [Døgninstitutionen] mellem 2010 og 2023.
Tre ud af 34 var glade for stedet og mener, at [Døgninstitutionen] har hjulpet dem.
Men 31 af de unge, vi har talt med, beretter om mangel på omsorg, brug af trusler og straf, og et nedladende sprogbrug, hvor de for eksempel er blevet kaldt taber, luder eller nar.
Men det som fylder mest i børnenes erindringer, er de meget voldsomme magtanvendelser.
”
Der vises optagelser af en anonym tidligere anbragt.
Herefter vises der optagelserne af interviewet med [Tidligere anbragt B]
” Anonym ung : Der var magtanvendelser hver dag.
Hver dag.
Jeg husker ikke en dag uden en magtanvendelse
[Tidligere anbragt B]: Meget, meget voldsomme magtanvendelser i forhold til, hvad jeg har oplevet før.
”
Der klippes til optagelser af interview med [Advokaten]
” Speak, voiceover: [Advokaten] er advokat med ekspertise i socialret og har ført adskillige sager om myndighedssvigt på danske børnehjem.
[Advokaten]: Magtanvendelse skal være noget, hvor man går ind og forhindrer en situation.
Der er en eller anden situation, der kan blive farlig eller skal stoppes af den ene eller anden grund, og så kan det være i orden at bruge magt, hvis man ikke kan komme langt nok med ord.
Det kan være nødvendigt, og så skal man gå mildt til det.
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med henholdsvis [Tidligere anbragt B], en anonym ung og [Tidligere anbragt D]
”[Tidligere anbragt B]: Der er forskel på magt og vold, og det var ikke magt, der blev brugt.
Anonym ung (Anbragt som 16-årig): Vridning af arm, politigreb.
Fire pædagoger oven på dig, der vejer fire-fem gange så meget som dig
[Tidligere anbragt D]: De sparker, og de slår os og skubber gerne så voldsomt som muligt.
”
Der klippes til droneoptagelser af [Døgninstitutionen].
Der afspilles forskellige lydoptagelser med tidligere anbragte unge
” Lydoptagelse med tidligere anbragt 1 : De ved alle sammen, at der er kameraer på gangene, så de plejer bare to-tre stykker komme ind på dit værelse, og så var det bare surt show jo.
Lydoptagelse med tidligere anbragt 2: Jeg bliver kvalt.
Altså kvalt, kvalt.
Der ligger to oven på min hals og kvæler mig.
Lydoptagelse med tidligere anbragt 3: Fik du noget, skulle du sige tak.
Og hvis du havde gjort noget, så skulle du have en straf.
Der er rigtig mange ting, som jeg virkelig prøver at lægge bag mig fra [Døgninstitutionen], fordi det er for hårdt for mig at tænke på.
”
Der klippes til optagelser af interview med [Tidligere anbragt F], hvorefter der klippes til, at [Advokaten] ser [Tidligere anbragt F]s interview.
Herefter klippes der til optagelserne af interviewet med [Psykologen]
” [Tidligere anbragt F]: Hver gang jeg kom i magtanvendelse, så var det enten min finger, der skulle trækkes tilbage, eller min næse der skulle trækkes op, når man ligger ned.
Ellers så får du et knæ lige i ryggen.
Traumatiserende, ja.
Ødelæggende, ja.
[Advokaten]: Jamen, det lyder meget mere som vold, end det lyder som magtanvendelse.
Altså, hvorfor skal man have næseborene revet bagover og alt muligt?
Det er lige før, at der ikke er noget skema, der passer til det.
Det er lige før, at det ikke skal indsendes eller krydses af som magtanvendelse.
Der er det bare unødvendig vold.
[Psykologen]: De er provokerende, og de er aggressive.
Det er det, de har lært som overlevelsesstrategi ude i miljøerne og i deres familier.
Så det kræver, jeg vil sige, meget høj faglighed hos personalet.
Det kan være enormt frustrerende som pædagog eller som lærer eller som psykolog for den sags skyld og står der med ”Jeg vil gerne hjælpe dig.
Jeg vil gerne hjælpe dig.
” Og så siger de: ”Fuck dig”.
”
Der klippes til droneoptagelser af [Døgninstitutionen].
Herefter klippes der til en sort skærm, hvor der står følgende tekst: ”1365 magtanvendelser” og ”En magtanvendelse hver anden dag”
” Speak, voiceover: En aktindsigt viser, at [Døgninstitutionen] fra 2015 og frem til 2022 indberetter 1365 magtanvendelser.
Det svarer tæt på en magtanvendelse hver anden dag hele året rundt.
”
[Tidskode 14:10-14:16]
Der vises optagelser af interviewet med [Tidligere ansat A]
” [Tidligere ansat A]: Vi fik at vide, at magtanvendelsen gerne må gøre ondt.
Så det skulle helst gøre lidt ondt på dem.
”
Tidskode [17:05-21:35]
Der vises optagelser af interviewet med [Tidligere ansat A]
” [Tidligere ansat A]: Min profil var, at jeg var robust.
God til at stå i presset situationer.
Jeg er den, der løber først og er den første, der tager fat og lægger dem ned, hvis det er det, der skal til.
”
Der vises optagelser af en stockvideo, hvor to personer dyrker kampsport.
Herefter klippes der til optagelser af en Facebook-profil.
Indholdet er sløret, men det fremgår, at Facebook-profilen tilhører [Klager]
” Speak, voiceover: Flere tidligere anbragte unge og ansatte fortæller, at [Døgninstitutionen] ofte ansætter fysisk robuste medarbejdere, som gerne dyrker kampsport på højt niveau.
Og på institutionslederens Facebook-profil, lægges der ikke skjul på begejstringen for kampsport.
Her ser vi optagelser fra medarbejdere i kamp.
”
Der klippes skiftevis mellem optagelserne af interviewene med [Tidligere anbragt E], [Tidligere praktikant A], og [Tidligere ansat A].
Imellem de forskellige interviewoptagelser er der indsat et klip, hvor der ses to personer dyrke kampsport
” [Tidligere anbragt E]: Pædagogerne på [Døgninstitutionen] de er meget store i hvert fald, mændene.
Meget store mænd.
[Tidligere praktikant A] : Jeg kunne godt se, at der var fokus på muskler, på styrke.
[Tidligere anbragt E] : Det er ikke børnehavepædagoger i hvert fald.
[Tidligere ansat A] : I en årrække var det sådan lidt, at du skal næsten gå til kampsport, for at du kan blive ansat her.
”
Der klippes til optagelser af en journalist, der sidder og kigger på en Facebook-profil på en computer.
Hun går ind på et billede, hvor der står en gruppe mænd, hvis ansigter er slørede
” Speak, voiceover : Vi har undersøgt påstanden og fundet mindst 15 tidligere eller nuværende medarbejdere, der dyrker forskellige typer kampsport.
Herunder thaiboksning og MMA.
”
Der klippes til optagelser af interview med henholdsvis [Tidligere anbragt A] og en anonym tidligere anbragt ung
” [Tidligere anbragt A] : Det er folk, der kæmper på eliteplan.
Der er også mange dørmænd og sådan noget.
Altså sådan nogle mænd, der er oppe på plus 100 kg mange af dem.
Anonym ung: Man får lidt et indtryk af, at der er en ”enmandshær-lejr” mod os, og det var også, sådan vi opfattede det.
Det var det, vi gik rundt og sagde til hinanden os unge: ”Det er os mod dem.
”
Der klippes til et billede fra Facebook af [Tidligere ansat A] og en sløret person.
Herefter klippes der til interview-optagelser med henholdsvis [Tidligere anbragt B] og [Tidligere ansat B]
” [Tidligere anbragt B] : Der var nogle, man var bange for.
Lige så snart de kommer på arbejde, så skal man passe på med, hvad man siger og gør.
[Tidligere ansat B]: Hvad er det for et signal, vi vil sende?
Er det et skræmmesignal til de unge mennesker?
Altså jeg har det sådan lidt, hvis du ansætter en som har en kompetence inden for en vis kampsport, og det er det, du skal bruge, så gør brug af det ved at bruge det med de unge.
Men det var ikke det, der var tilfældet.
Det var ikke det, der var meningen, at man gjorde.
”
Der klippes til optagelser af [Tidligere ansat A], der kører i en bil.
Herefter klippes der til, at han mødes med [Tidligere anbragt E]
” [Tidligere ansat A] : Det gør sgu alligevel noget i en.
Jeg vil ikke huskes som en, der har været hård.
Det er også en af grundene til, at jeg stiller op.
Både for at kunne give dem svar på, hvorfor har det hele været sådan der.
Vi burde jo skulle have passet på dem.
Det er det, vi er sat i verden til.
[Tidligere anbragt E]: Jeg vil bare gerne have ham til at indrømme, at de ting, der skete, ikke var i orden, og at det var deres skyld og så videre.
[Tidligere ansat A]: Lang tid siden.
[Tidligere anbragt E]: Ja.
[Tidligere ansat A]: Altså, der er nogle, der har betydet mere for andre i al den tid, jeg har været på [Døgninstitutionen].
Uden tvivl var du en af dem, jeg har haft tænkt mest på igennem tiderne.
Det er også en af grundene til, at jeg har taget kontakt til dig også.
Det er jo ikke bare et arbejde.
[Tidligere anbragt E]: Nej.
[Tidligere ansat A].
Det er jo… Du betyder stadig noget for mig, selv om vores veje skiltes, ikke?
[Tidligere anbragt E]: Det er jeg glad for.
Jeg synes, jeg blev behandlet meget dårligt, og det var meget hårdt som barn at forstå tingene.
[Tidligere ansat A]: Vi var der sgu for at passe på jer, og det gjorde vi i hvert fald ikke.
[Tidligere anbragt E]: Det er jeg glad for, du siger.
Ja…
[Tidligere ansat A]: Der skulle måske være nogle af os, der skulle have sagt: ”Det er sgu ikke i orden.
” Vi prøvede rigtig mange gange.
De personer blev desværre også fjernet fra [Døgninstitutionen].
Så tør man til sidst ikke åbne munden.
Men jeg synes, det er vigtigt, at I får en forståelse af, at det ikke er jer, der er galt på den.
Det er sgu ikke dig, der har gjort noget forkert.
Du var jo anbragt, fordi du havde det svært.
Det var sgu os, der skulle hjælpe dig i stedet for at sørge for, at du fik det endnu sværere
[Tidligere anbragt E]: Ja lige præcis.
[Tidligere ansat A]: Så meget kan jeg i hvert fald sige.
Det er ikke din fejl, det her, vel?
[Tidligere anbragt E]: Det er jeg glad for.
”
[Tidskode: 23:48-41:41]
Der vises optagelser af et interview med [Tidligere anbragt A]
” [Tidligere anbragt A] : Jeg hedder [Tidligere anbragt A].
Jeg er 18 år gammel.
Jeg har boet på [Døgninstitutionen], hvor jeg har blevet udsat for en magtanvendelse, som der nu skal for retten.
”
Der klippes til en sort skærm med underlægningsmusik.
På skærmen står der følgende
”[Tidligere anbragt A] bliver frivilligt anbragt på [Døgninstitutionen] fra 2020-2022”
Der klippes til optagelser af [Tidligere anbragt A] og hans mor, der sidder med en telefon og kigger på billeder af [Tidligere anbragt A], efter at han er blevet slået på [Døgninstitutionen].
Billederne på telefonen vises herefter i fuldt format
” [Tidligere anbragt A]s mor : Av av.
Jeg håber, de også har de her billeder med i retten.
Jeg har haft sendt dem til advokaten.
Prøv at se din hals.
Det ser helt voldsomt ud.
Man kan også se mærker, efter at du virkelig er blevet trykket ned i jorden.
Man kan også godt se, at du har blødt oppe ved håret.
[Tidligere anbragt A] : Ja oppe ved hovedet.
[Tidligere anbragt A]s mor : Dit øre blev også helt blåt og rødt og sådan noget.
Det ser vanvittigt ud.
Det ser fuldstændig vanvittigt ud altså.
[Tidligere anbragt A] : Ja.
”
Der klippes til en sort skærm med underlægningsmusik.
På skærmen står følgende
”[Tidligere anbragt A] skal nu vidne i retten.
To ansatte er tiltalt for vold.
Den ene er også tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
De nægter sig begge skyldige.
”
Der klippes tilbage til optagelser af [Tidligere anbragt A], der sidder og ryger i vindueskarmen.
Herefter klippes der til interview med [Tidligere anbragt A].
” [Tidligere anbragt A] : Før jeg kom på [Døgninstitutionen], boede jeg hjemme hos min mor, min papfar og min lillebror i [Bydel]
Journalist : Du har en diagnose, ikke også?
[Tidligere anbragt A] : Jo, jeg har ADHD.
Det påvirker mig meget angående skole og med at sidde mere stille og sådan noget.
Så jeg har haft det meget svært i skolen og med at koncentrere mig og med at sidde mere stille.
Så begyndte jeg at komme ud i lidt problemer.
Kommunen mente, at jeg var kriminelt truet.
Så jeg kom derop i en periode i frivillig anbringelse.
Og det er kun gået ned ad bakke siden da.
”
Der klippes til optagelser af [Tidligere anbragt A] og en voksen mand.
Herefter vises der optagelser af [Tidligere anbragt A] og hans forældre på en togstation.
Der klippes til nærbillede af [Tidligere anbragt A], der kigger ud ad vinduet i et tog
” [Tidligere anbragt A] : Jeg vil i hvert fald ikke mene, at det var magtanvendelse.
Det var et overfald i hvert fald.
Det er pædagogerne, der skal give mig omsorg.
De skal ikke stå og sparke og slå på mig, vel.
Pædagogerne ringede til min mor og sagde, at hun ikke skulle ringe til mig den dag på grund af, at jeg var meget oppe at køre.
Hvis jeg havde nogle ar i ansigtet, var det på grund af, at jeg havde rullet mig rundt i asfalt og sådan noget.
Min mor ringer jo så ikke til mig den dag.
Hun tror jo, at de snakker sandt.
”
Der klippes til optagelser af interviewet med [Tidligere anbragt A] og herefter klippes til optagelser af [Tidligere anbragt A], der stiger af toget sammen med hans forældre
” [Tidligere anbragt A] : Det er jo det tidspunkt, at jeg allermest har brug for én, jeg ved, at jeg kan stole på, når sådan noget lige er sket.
Jeg glæder mig til at få det overstået.
Jeg begynder godt at kunne mærke det i maven.
Det kommer rigtig tæt på nu.
Der klippes til optagelser af interview med [Advokaten]
” [Advokaten] : Troværdigheden for børnene er jo klart lavere end pædagogerne, ikke.
For om pædagogerne vil man tænke – for eksempel i hvert fald i retten: det er den offentlige myndighedsperson, der udtaler sig i sagen overfor et barn, der er det sted, fordi det måske er voldeligt, eller der er problemer.
Det er klart, at der er en kæmpe kløft i troværdigheden.
Så der er en kæmpe skævhed i det der.
”
Der vises droneoptagelser af [Døgninstitutionen] med underlægningsmusik.
Herefter vises der optagelser af forskellige tekstuddrag fra forskellige tilsynsrapporter
” Speak, voiceover: I 2014 bliver Socialtilsynet oprettet og allerede ved deres første besøg på [Døgninstitutionen] ringer en alarmklokke.
De roser flere forhold, men udtrykker samtidig bekymring for medarbejdere, der opleves at agere konfliktoptrappende.
De følgende år kritiserer tilsynet blandt andet pædagogiske indsatser, hvor den unge krænkes, og at antallet af magtanvendelser er ganske højt.
Og i 2019 skriver de direkte: ”Fysiske magtanvendelser synes at få en karakter af at være opdragende eller nærmest straffende”.
”
Der klippes til en visualisering af optagelser med underlægningsmusik af en dreng, der går i en skov.
Herefter vises der en visualisering med optagelser af to mænd, der kører i en bil og henter drengen, der står på vejen.
Drengen bliver ført ind i bilen og kørt væk
” [Tidligere anbragt E]: Der var på et tidspunkt, hvor jeg stak af fra [Døgninstitutionen].
Jeg var jo frivilligt anbragt, så kom der en bil efter mig med to pædagoger, hvor jeg så blev fanget.
De lagde knæ i ryggen på mig, og mit hoved ned i gulvet.
Jeg græd rigtig meget.
Rigtig, rigtig meget.
Jeg var meget ked af det.
”
Der klippes til optagelser af [Tidligere ansat A] og [Tidligere anbragt E], der sidder ved et bord
” [Tidligere ansat A] : Inden vi kørte ned og hentede dig, fik vi at vide, at vi skulle lige pakke nogle ting, og vi skulle køre til [Ø] i et sommerhus.
Vi har aldrig været der før heller selv.
”
Der klippes til visualiserede optagelser af drengen i bilen.
Herefter vises der optagelser af interviewet med [Tidligere ansat A]
” [Tidligere ansat A] : Så skal han ligesom afstraffes.
Han skal ikke have at vide, hvor længe han skal være der, og vi ved det faktisk heller ikke.
”
Der klippes til optagelser af [Tidligere ansat A] og [Tidligere anbragt E], der sidder ved et bord.
Der klippes herefter til visualiserede optagelser af to mænd, der fører en dreng ind i et hus.
Drengen bliver trukket hen ad gulvet og herefter holdt nede på gulvet af de to mænd
” [Tidligere anbragt E] : Jeg blev ved med at spørge: ”Hvorfor?
”, men der var ingen, der vidste hvorfor.
Jeg havde jo ikke gjort noget.
Jeg var bare stukket af.
På en måde følte jeg mig ligesom kidnappet
[Tidligere ansat A] : Ja.
Vi kommer til et eller andet lille lorte-sommerhus.
Pissekoldt.
Det var om vinteren.
Der var ikke noget varme på.
Vi skulle først tænde op.
Vi har aldrig forstået formålet med det selv.
Lige da vi kom ind, der kan jeg huske, der havde vi en magtanvendelse på dig.
[Tidligere anbragt E] : Det var meget slemt for mig.
Så spyttede jeg efter jer og alt muligt, og så blev mit hoved lagt ned i jorden meget hårdt.
Benene på kroppen, du ved.
To store gutter.
Jeg græd også rigtig meget, kan jeg huske, den dag.
Rigtig meget, lang tid.
De der magtanvendelser, når jeg først blev lagt ned, blev jeg skør.
Jeg blev sådan meget vild.
Det gjorde meget ondt på mig, det fordi jeg følte mig uretfærdig, og så blev jeg bare sindssyg.
”
Der klippes til visualiserede optagelser af drengen, der sidder i en seng.
Herefter klippes der til interview med henholdsvis [Advokaten], [Tidligere anbragt E], og [Tidligere ansat A]
” [Advokaten] : Altså, det er jo kidnapning.
Det er en bortførelse af ham til et sommerhus som straf.
Det lyder helt vanvittigt, og det er også en situation, hvor selvfølgelig kan den unge her ikke forstå, hvorfor skal jeg det, og så er det bare sådan helt absurd, at ikke engang personalet kan se meningen med det her, andet end straf.
Mihail: De blev ved med at sige, at jeg var til fare for andre og mig selv, og så måtte de ligesom godt tage fat i mig.
[Tidligere ansat A]: Jamen lovhjemlen siger, at hvis de er til fare for sig selv eller andre, må vi tilbageholde dem.
Og han var sgu ikke til fare for nogen der.
”
Der klippes til optagelserne af [Tidligere anbragt E] og [Tidligere ansat A]
” [Tidligere anbragt E] : Altså, hvis du har fået at vide, at du skal gøre de ting mod mig, så er det jo ikke så meget din skyld, men selvfølgelig er det jer, der kunne have gjort det på en anderledes måde, synes jeg.
Men ja, jeg tilgiver dig selvfølgelig, men det sidder jo fast selvfølgelig.
[Tidligere ansat A]: Ja, ja.
[Tidligere anbragt E] : Jeg husker stadig, hvordan det var for mig.
Jeg havde det ikke så godt, så ja.
[Tidligere ansat A] : Jeg synes jo 100 %, at det ikke var i orden, det der skete mod dig der, og jeg kan ikke se nogen mening med det, hvorfor vi skulle gøre det.
[Tidligere anbragt E] : Nej.
”
Der klippes til interview med henholdsvis [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].
Der klippes skiftevis mellem optagelserne
” Journalist : Er der noget, hvor det har tenderet til mere vold end magtanvendelse?
[Tidligere ansat A] : Jamen, det synes jeg næsten de alle sammen har jo.
Journalist : Føler du så, I har svigtet?
[Tidligere ansat A] : Stort svigt, stort svigt.
Journalist : Hvorfor stoppede I det ikke, det der skete deroppe?
[Tidligere ansat A] : Da jeg startede på [Døgninstitutionen], der havde jeg en dom for noget våben og var under kriminalforsorgen, så da jeg startede deroppe som vikar, så gør man det, der ligesom bliver sagt.
Jeg ville jo gerne have en fastansættelse.
Så da jeg endelig fik arbejdet, så var jeg rigtig bekymret for at blive fyret.
Og derfor så lukkede man måske lidt øjnene for de ting, man gjorde.
Man følte lidt, at man havde fået en chance til for at komme ind på arbejdsmarkedet.
[Tidligere ansat B] : Det er sådan en meget normal ting på [Døgninstitutionen] og for [Døgninstitutionen]s leders side, og det er først at pege sig ind på, hvem du er og så finde noget på dig og bruge det mod dig senere.
På mig var det min ADHD, man brugte.
Journalist : Altså er I bange for ledelsen?
[Tidligere ansat B] : Jeg vil ikke sige, at man er bange, men nok mere bange for at miste sit job.
Er der ikke nok unge, så bliver jeg fyret.
Er der ikke nok, det her, så bliver jeg fyret.
Men samtidig har vi også fået at vide: ”I skal bare lige høre.
Jeg har noget på jer alle sammen”.
”
[Tidligere ansat A] : Det er faktisk først den dag, hvor du kommer helt væk fra [Døgninstitutionen], at man lige tænker, hold kæft, hvor har det været skørt.
Unge der er blevet slået.
Altså virkelig har fået bank.
”
Der vises droneoptagelser af [Døgninstitutionen], herefter klippes der til optagelser af [Tidligere anbragt A], der sidder og ryger på et værelse
” Speak, voiceover : I [Måned] 2022 bliver [Tidligere anbragt A] udsat for en særlig voldsom magtanvendelse på [Døgninstitutionen].
Og da [Tidligere anbragt A] anmelder sagen til politiet, viser det sig, at episoden er blevet fanget på stedets videoovervågning, og pædagogerne er derfor blevet tiltalt for vold.
[Tidligere anbragt A] : Det var dagen før, at jeg skulle starte på mit arbejde.
Klokken var 21 om aftenen cirka.
Så har jeg en konflikt med en anden ung.
”
Der klippes til optagelser af [Advokaten], der sidder og læser i dokumenter.
Herefter klippes der til interview med [Tidligere anbragt A]
” [Advokaten] : Okay, den er så sindssyg, den her.
Fuck mand.
[Tidligere anbragt A] : Jeg ville gå over på hans afdeling for at snakke med ham for at få det løst.
[Advokaten]: Så står der ”Han forsøger at komme ind på afdelingen, men kan ikke komme ind, da døren er låst.
Han ser [der fremkommer en biplyd] nærme sig fra den ene side og forsøger derfor at gå den anden vej.
””
Der klippes til en visualiseret optagelse af en dreng, der går med en mand.
Herefter kommer der en anden mand, der slår drengen ned i jorden og herefter presser hans hoved ned mod jorden.
Billedet af drengens ansigt fryses på skærmen.
Drengen bliver herefter sparket, og billedet af sparket fryses på skærmen.
Der klippes indimellem til interviewet med [Advokaten], der læser op af sagen
” [Tidligere anbragt A] : Så går jeg tilbage til afdelingen med en anden pædagog.
Så kommer der en anden pædagog igen og kaster mig ned.
[Advokaten] : ”Her mødes han af [der fremkommer en biplyd,], som med stor kraft smider ham til jorden.
Her fastholder [der fremkommer en biplyd,] ham igen med stor kraft, imens han flere gange trykker [Tidligere anbragt A]s hoved hårdt ned i jorden [der fremkommer en biplyd,] overtager fastholdelsen, hvorefter [der fremkommer en biplyd] bevæger sig rundt om [Tidligere anbragt A] [der fremkommer en biplyd], som nu ligger på jorden.
Stående bagved [Tidligere anbragt A] fremstår [der fremkommer en biplyd] aggressivt gestikulerende, hvorefter han igen med stor kraft tildeler [Tidligere anbragt A] et spark i hovedet efterfulgt af tramp, også rettet mod hovedet.
” Det er så ubehageligt, det her.
”
Der klippes til optagelser af [Tidligere anbragt A].
Herefter klippes der til interviewet med [Advokaten]
” [Tidligere anbragt A] : Jeg bliver rørt, hver gang jeg snakker om det med folk.
Det påvirker mig meget.
[Advokaten] : Det her er jo ikke en påstand.
Det er noget, som ledelsen har noteret sig, at de kan se på tv-overvågningen.
Altså at der er et barn, der bliver trampet i hovedet og så øvrigt en masse andet vold bagefter det.
Men bare det der, det er jo bare starten på episoden.
”
Der klippes tilbage til interviewet med [Tidligere anbragt A]
” Journalist : Er I ikke også nogle af Danmarks farligste unge?
Kan det ikke være nødvendigt at bruge hårde magtanvendelser mod jer?
[Tidligere anbragt A] : Det vil jeg ikke mene.
Og hvis de så skal ende ud i en magtanvendelse, så kan jeg ikke se, hvorfor det skal ende ud i vold.
Og hvis jeg så havde været udadreagerende og til fare for mig selv eller for dem, så må de stadig ikke stå og sparke eller slå mig jo.
Når de er tre pædagoger, og så har vi mig på 50 kg.
Jeg har ikke nogen mulighed for at lægge mine arme op for mit ansigt.
Jeg kan ikke engang forsvare mig selv.
Ham den anden pædagog har ligesom mine hænder omme bag min ryg.
”
Der klippes til interviewet med [Advokaten]
” [Advokaten]: Det er fuldstændig sindssygt.
Der er nogle, der skal i fængsel.
Det er jeg ikke i tvivl om.
Det håber jeg, de er.
”
Der klippes til optagelser fra Retten i Hillerød.
Der vises optagelser af [Tidligere anbragt A] og hans familie, der sidder ude foran retten
” [Tidligere anbragt A]s mor: [Græder] Det kan ikke være rigtigt.
Speak, voiceover : I [Måned] 2023 falder der dom i [Tidligere anbragt A]s sag.
[Tidligere anbragt A]s mor: [Græder] Jeg var bare nødt til at komme ud derfra.
Jeg kunne slet ikke rumme det.
Speak, voiceover : Den ene af de ansatte bliver frifundet.
Den anden bliver frifundet for grov vold, men kendt skyldig i simpel vold for at sparke [Tidligere anbragt A] i ansigtet.
Han idømmes tre måneders betinget fængsel.
Anklagemyndigheden har anket dommen til landsretten.
”
Der klippes til optagelser af [Tidligere anbragt E] på en altan og herefter til [Tidligere anbragt E] og [Tidligere ansat A], der sidder sammen
” Speak, voiceover: I modsætning til [Tidligere anbragt A], har [Tidligere anbragt E] ikke politianmeldt nogen af de magtanvendelser, han var udsat for i sin tid på [Døgninstitutionen].
Vi har fået aktindsigt i [Tidligere anbragt E]s sag.
Det viser sig, at [Ø]-episoden aldrig er blevet indberettet.
[Tidligere ansat A] : Vi indberetter det jo til ledelsen, når der har været en magtanvendelse.
Og det er jo en magtanvendelse det her.
Jeg ved, at det er skrevet i dagbogsnotaterne.
Nu kigger vi her, der er to magtanvendelser, hvor jeg har været en del af.
[Tidligere anbragt E] : Der er mange, der ikke er der, synes jeg.
[Tidligere ansat A] : Jeg husker i hvert fald, at det har været minimum 15, jeg har været med i omkring dig.
[Tidligere anbragt E] : Ja, det tænker jeg også.
”
Der klippes til interviewet med [Tidligere ansat A].
Herefter vises optagelser af interviewet med [Advokaten]
” [Tidligere ansat A] : Alle magtanvendelser, vi lavede, skal sendes, inden vi går hjem fra den pågældende vagt.
Så inden man gik hjem næste dag, så skulle den være sendt til ledelsen.
Og så er det dem, der skal sende det ind til de rette, tilsynet.
Speak, voiceover: Ud over de manglende indberetninger i [Tidligere anbragt E]s sag har vi kendskab til en række andre magtanvendelser, som ifølge vores aktindsigt heller ikke ser ud til at være blevet indberettet.
[Advokaten]: Det ser skummelt ud, at de forsvinder de magtanvendelser.
Er det fordi, ledelsen ikke sender dem videre?
Det er virkelig underligt.
Når de så ikke bliver indsendt eller forsvinder, så kommer stedet til at se ud som et sted, der er meget bedre, end det i virkeligheden er.
”
Der vises forskellige klip af [Døgninstitutionen].
Herefter klippes der til interview med [Tidligere praktikant A].
Det fremgår på skærmen, at han har været praktikant på [Døgninstitutionen] i 2014
” Speak, voiceover: Men noget tyder på, at indberetninger ikke bare forsvinder fra [Døgninstitutionen].
Der findes også eksempler på indberetninger, som i stedet bliver tilpasset, så magtanvendelsen fremstår lovlig.
[Tidligere praktikant A] : Første gang jeg så en magtanvendelse på [Døgninstitutionen], som jeg synes tenderede til vold, gik jeg rystet ud derfra og havde en samtale med den fastansatte.
Der var jeg sådan: ”Det kan jeg slet ikke stå inde for det her.
” Da vi skal skrive magtanvendelsen om aftenen, er det jo så også den fastansatte, som sætter sig ned og skriver magtanvendelsen.
Og jeg ser også, hvad han skriver i magtanvendelsen, fordi jeg vil gerne være med til at se, hvad han skriver.
Der var jeg sådan: ”Den er godt nok drejet til din fordel.
”, sagde jeg til ham.
Og han sagde: ”Det er ligesom pointen, at vi gjorde det her for at rette op på hans manglende respekt.
” Så siger jeg: ”Det var ikke nødvendigt i den her situation, det du gjorde.
”
Der klippes til optagelserne af [Tidligere anbragt E] og [Tidligere ansat A]
” Speak, voiceover : Også [Tidligere anbragt E] undrer sig over beskrivelserne i de magtanvendelser, han har været udsat for.
[Tidligere anbragt E]: Jeg vil bare lige høre, om magtanvendelserne er blevet skrevet, som det er sket?
Eller om man har pillet lidt ved det for at få det til at se bedre ud?
[Tidligere ansat A]: Der er rigtig mange, hvor vi har fået dem tilbage.
”Det må du lige beskrive om, fordi det lyder som ikke-godkendt magtanvendelse”.
Så har må vi skrive det om.
At du har været til fare for dig selv eller andre, udadreagerende.
Ellers har de selv ændret i det.
Så der er blevet pyntet lidt på det for at få den godkendt, eller hvad man kan sige.
Det har altså været med ledelsens viden.
”
Der vises optagelser af en tilsynsrapport.
Herefter klippes der til interviewet med [Advokaten]
” Speak, voiceover : Og netop indberetningerne om magtanvendelse vækker i 2019 Socialtilsynets mistanke.
De skriver, at stort set alle indberetninger er ledsaget af den samme standardbemærkning fra en leder.
[Advokaten]: Det er rigtig alvorligt.
De skal lave en indberetning om, hvad der er foregået, og så lyver de over for en offentlig myndighed.
Det er jo strafbart, det der foregår der.
På skærmen står følgende tekstuddrag fra en tilsynsrapport: ”Påfaldende grad af standardhåndtering af magtanvendelser fra ledelsens side”
” [Advokaten]: Det kan selvfølgelig ske, men her lød det som om, at det var helt systematisk.
Det viser på en eller anden måde hele kulturen.
Ja, det er helt forrykt.
”
Der klippes til optagelserne af [Tidligere anbragt E] og [Tidligere ansat A]
”Speak, voiceover : Og der er endnu en ting, som [Tidligere anbragt E] undrer sig over.
[Tidligere anbragt E] : Var der noget med, at I har fået at vide fra ledelsen, at I skal fremprovokere en magtanvendelse?
[Tidligere ansat A] : Ja.
Vi fik som personale besked på, at vi skulle følge dig tæt i røven.
Begyndte du at gå ud for matriklen, så skulle vi stille os foran dig og prøve at spærre vejen for dig.
Og hvis du ligesom ramte os, så skulle vi tage dig og lægge dig ned.
[Tidligere anbragt E] : Ja lige præcis.
Det er også sådan, at jeg husker det.
[Tidligere ansat A] : Og sådan var det også.
En tidligere kollega har faktisk optaget det på et tidspunkt.
Han har desværre ikke optagelsen mere, fordi det er så mange år siden.
Men hvor ledelsen direkte siger til ham, at når den her pågældende unge går, skal du stille dig sådan her.
Og når han så rammer dig.
Du ved, måden hvordan man lægger dem ned på, og så kan vi føre ham tilbage, fordi så har han været udadreagerende mod personalet.
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med [Advokaten]
” [Advokaten]: Der er rigtig meget her, synes jeg, der peger på en ledelse, der ved, hvad der foregår, og der skjuler, hvad der foregår, og der styrer hvad fortællinger, der kommer ud af huset.
Det synes jeg ser rigtig grimt ud.
”
Der klippes til en sort skærm med underlægningsmusik, hvor der står følgende tekst
”Der er i dette program rejst kritik af ledelsen på [Døgninstitutionen].
Igennem årerne har der været en række personer i ledelsen, og det er under halvdelen af dem, der er blevet rejst kritik af.
Redaktionen har været i kontakt med de relevante personer.
Ingen af dem har ønsket at medvirke.
Redaktionen har været i dialog med [Bynavn B] Kommune og Socialtilsyn [Områdebetegnelse A] og forelagt dem kritikken.
Ingen af dem har ønsket at medvirke.
Redaktionen har været i dialog med tidligere leder på [Døgninstitutionen], [Klager].
Han afviser kritikken – og han har ikke ønsket at medvirke.
”
TV 2 bragte den 20. marts 2024 udsendelsen ”Hvad vidste ledelsen?
” i programserien ” Et helvedes børnehjem ” på TV 2.
Udsendelsen, som varer 41 minutter, er fortsat tilgængelig på platformen play.tv2.dk med følgende omtale
”15-årige [Tidligere anbragt G] og andre børn forlader [Døgninstitutionen] med en dom for vold.
Men er de dømt på forkert grundlag?
Og hvad vidste ledelsen om den voldelige adfærd?
”
Af udsendelsen fremgår blandt andet
[Tidskode 02:19-04:28]
Der vises optagelser af interview med en anonym tidligere ansat.
Der klippes til visualiserede optagelser af, at en dreng bliver rusket i sengen.
Herefter får han hevet dynen af, og en person vender sengen
” Anonym tidligere ansat : Vi fik pålagt at stresse de unge mennesker.
Blandt andet det som hed ”intens morgenvækning”.
Det var noget, som institutionslederen pålagde os.
Det der med at komme ind og så stå og slå på gryder med træskeer for at vække de unge.
Eller direkte gå hen og så tage dynen af dem.
Vende deres seng.
Det resulterede i magtanvendelser.
”
Der klippes herefter til interviewoptagelser med de tidligere ansatte [Tidligere vikar] og [Tidligere ansat A]
”[Tidligere vikar] : Uden at man direkte fik det at vide, så fik man alligevel at vide: ”Jamen så skal du fremprovokere en magtanvendelse”.
[Tidligere ansat A] : Ledelsen instruerer os selv i, hvordan vi kan tilbageholde dem.
”
Der klippes til optagelser af en skov, hvor der afspilles to forskellige lydoptagelser med henholdsvis en tidligere ansat, og en tidligere anbragt.
Herefter klippes til optagelserne af interviewet med [Tidligere vikar] og [Tidligere ansat A].
Der klippes skiftevis imellem optagelserne
” Lydoptagelse med tidligere ansat : Måden, man kunne fremprovokere en magtanvendelse, den var ret simpel.
Når han ikke opførte sig ordentligt, render man i røven på ham.
Lydoptagelse med tidligere anbragt : Han stiller sig ind foran mig, og så drejer jeg til højre.
Den anden stiller sig ind foran, og så går jeg til venstre.
[Tidligere vikar] : Hvad så, hvis han går udenom?
Så gør du det igen og igen og igen og igen.
Lydoptagelse med tidligere anbragt : Så går jeg ligeud og går imellem dem.
Så snittede jeg ham den ene.
[Tidligere vikar] : På et tidspunkt, så kommer han sgu nok til at gå ind i dig.
[Tidligere ansat A] : Tag det som et udfald.
[Tidligere vikar] : Så har du belæg for at lave en magtanvendelse, fordi han ligesom havde lagt hånd på personalet.
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med [Advokaten].
Herefter klippes der til optagelserne af interview med henholdsvis den tidligere anonyme ansatte og [Psykologen]
” [Advokaten] : Det lyder helt vanvittigt.
Magtanvendelse skal jo være noget, hvor man går ind og forhindrer en situation.
Hvis man selv får magtanvendelsessituationen til at opstå, så er den farlige situation, man vil deeskalere, jo en situation, man selv har skabt.
Det virker helt bizart.
Anonym tidligere ansat : Hvis de kører op, så kører vi også op.
Der er ikke det der med, at hvis de kører op, så trækker vi tilbage.
[Psykologen] : Man kan konfliktoptrappe, og man kan konfliktnedtrappe.
De voksnes opgave er i den grad at konfliktnedtrappe.
Altså at konflikthåndtere.
Opløse spændingen.
Få de unge ud af det røde felt.
Jeg medgiver, at i nogle situationer, er der ikke nogen anden udvej end at bruge magt.
Men det er absolut det yderste og det sidste, man gør i forhold til børn og unge.
”
[Tidskode 11:59-14:59]
Der vises droneoptagelser af [Døgninstitutionen].
Der klippes til optagelser, der viser [Klager]s LinkedIn-profil, herunder hans tidligere erhvervserfaring
” Speak, voiceover: [Døgninstitutionen] er ejet af [Bynavn B] Kommune, som har det overordnede ansvar.
Til dagligt drives stedet af en ledergruppe med [Klager] i spidsen.
Han kommer fra en baggrund i militæret og har blandt andet været udsendt til [Halvø], men har siden uddannet sig til lærer.
[Klager] har været ansat på [Døgninstitutionen] siden åbningen i 2009, og i 2013 bliver han institutionsleder.
”
Der vises en visualiserede optagelse af to personer, der dyrker kampsport.
Herefter klippes der til optagelserne af interview med [Tidligere ansat B]
” Speak, voiceover: Som mange andre døgninstitutioner, sender [Døgninstitutionen] sine medarbejdere på kurser i selvforsvar.
Men blandt nogle af medarbejderne vækker valget af kursus undren.
[Tidligere ansat B]: På [Døgninstitutionen], der fik vi kurser i blandt andet Krav Maga, hvor vi kunne sparke i skridt, i øjnene og slå på struben.
Der vises optagelser af to personer, der dyrker Krav Maga.
Herefter klippes der til optagelserne af interviewene med henholdsvis [Tidligere ansat B], [Tidligere ansat A] og den tidligere anonyme ansatte
” Speak, voiceover: Krav Maga er et selvforsvarssystem udviklet af det israelske militær og betyder oversat til dansk ”kontaktkamp”.
Det er en kampteknik, hvor man lærer aggressivt at svare på angreb.
[Tidligere ansat B]: Vi stod bare og tænkte, hvad hulen skal vi bruge det til?
Det hører jo ikke hjemme, at vi skulle sparke i skridt, slå i ansigtet og prikke i øjnene.
Men det blev vi trænet i.
Altså de er 14 år.
De er 15 år.
Vi har faktisk haft en på 13.
Du behøver ikke kampsport for at kunne pacificere sådan en dreng
Speak voiceover: [Tidligere ansat B] bliver i 2020 opsagt efter ni års ansættelse med begrundelsen, at han har brudt coronareglerne på [Døgninstitutionen].
[Tidligere ansat A] bliver opsagt i 2021 efter syv års ansættelse på grund af længere tids sygemelding.
Journalist: Som seer der vil man måske sidde og tænke, at du fortæller alt det her, fordi du er vred over, at du er blevet opsagt og vil have hævn.
Hvad vil du sige til dem?
[Tidligere ansat A]: Ja, man kan fortolke det her på flere måder.
Jeg priser mig lykkelig for, at udfaldet er blevet, som det er gjort.
At jeg er blevet opsagt, fordi måske havde jeg været der 10 år endnu og været i en rolle, hvor man ikke havde set det.
Man er ansat for faktisk at passe på dem og varetage dem og hjælpe dem videre i livet.
Men det gør man på ingen måde ved at være i det her.
Det var meget forkert, det vi gjorde.
Og det er stadig forkert.
Journalist: Nu er du netop uddannet pædagog, hvordan kunne du så gøre, som du gjorde.
Tidligere anonym ansat: Jeg gjorde det, fordi jeg følte mig tvunget og nødsaget til det af ledelsen.
Også fordi, man vil jo så gerne have anerkendelse af sine kollegaer og af ledelsen.
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med [Advokaten].
Der vises tekstuddrag fra en aktindsigt i en whistleblowerhenvendelse på skærmen, hvor følgende tekst fremgår: ”Vedkommende har flere gange truet de unge samt lagt planer for, hvordan unge, der gentagende gange stak af, skulle smides ind i hans bil, bortføres og tæskes…”
” Speak, voiceover: En række tidligere ansatte har forsøgt at advare [Bynavn B] Kommune og Socialtilsynet om, at noget er galt på [Døgninstitutionen].
En aktindsigt i whistleblowerordningen viser, at der allerede i 2013 kommer en henvendelse fra en ansat.
Og at der drypvis kommer nye henvendelser frem til 2022.
Myndighederne har kun givet os begrænset aktindsigt, så der kan reelt være flere.
”
[Tidskode 21:11-21:24]
Der klippes til droneoptagelser af [Døgninstitutionen] grund i [Bynavn]
” Speak, voiceover: Efter episoden, som blev lydoptaget, klager [Tidligere anbragt C]s forældre til lederen [Klager] og siger, at de vil gå til pressen, hvis det ikke får konsekvenser.
De to involverede vikarer stopper herefter med at blive vagtsat.
”
[Tidskode 33:44-41:26]
Der vises droneoptagelser af [Døgninstitutionen].
Herefter klippes til forskellige visualiserede voldelige optagelser med underlægningsmusik mellem børn og voksne.
Der vises blandt andet, at en mand, der tager fat på et barns skulder, hvorefter billedet fryses på skærmen.
Endvidere ses der en episode, hvor en mand holder et barn nede mod gulvet, hvor billedet også fryses på skærmen
”Speak, voiceover : Vi har tidligere hørt beretninger om, at ledelsen og lederen [Klager] opfordrer ansatte til at fremprovokere magtanvendelser og til at gå hårdt til de unge.
Nu fortæller flere tidligere ansatte og anbragte, at lederen [Klager] ikke kun har opfordret til magtanvendelser, men også selv har været med til at udføre nogle af de voldsomme magtanvendelser.
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med [Tidligere ansat A].
Herefter klippes der til optagelserne af interviewet med [Tidligere anbragt F].
Der klippes skiftevis mellem de to optagelser
”[Tidligere ansat A]: Jeg har selv set [Klager] lige trykke steder, hvor det gør ekstra ondt, når man har ligget i magtanvendelse med ham.
[Tidligere anbragt F]: [Klager] havde et lille trick.
Det er, at man lige trykker her [[Tidligere anbragt F] trykker på siden af sin hals]
[Tidligere ansat A]: Og det var han kendt for.
[Tidligere anbragt F]: Det gjorde fucking nas.
[Tidligere ansat A]: Han siger det jo selv.
”Hvis man bare lige trykker der.
Sådan her sådan her, ikke.
”
[Tidligere anbragt F]: Det var [Klager]s trick.
Det vidste man.
Kommer [Klager], du bliver pacificeret.
”
Der klippes til optagelser af et interview med [Tidligere anbragt G].
Herefter klippes der til optagelserne af interviewet med [Tidligere ansat A]
” [Tidligere anbragt G] : Så lå de to pædagoger halvt oven på mig.
Bare direkte presse mig i jorden og holde mig i det der greb.
Ham den ene, det var lederen [Klager].
Journalist: Er det normalt for lederen at gå ind i en magtanvendelse?
[Tidligere ansat A]: Ja, det er det.
”
Der klippes til visualiserede optagelser af en voksen, der tager hårdt fat i et barn, hvorefter billedet fryser.
Der afspilles underlægningsmusik og en lydoptagelse med en tidligere anbragt, hvis stemme er sløret
” Anonym stemme : Man var aldrig i tvivl om, hvilken pædagogik, han ville føre.
Det er hårdt mod hårdt.
Han var også meget modbydelig over for en, jeg boede på afdeling med.
”
Der klippes til optagelser af interview med [Tidligere anbragt D].
Herefter klippes der til forskellige optagelser af interview med [Tidligere ansat B], en anonym ansat fra 2018-2021 og [Tidligere ansat A].
Der klippes skiftevis mellem de forskellige interviews
” [Tidligere anbragt D] : Han tog fat, og han var også en stærk mand.
Det gjorde ondt.
Han er bare ubehagelig.
[Tidligere ansat B]: Der var en ung, som havde været udadreagerende og truende.
Anonym ansat fra 2018-2021: Jeg så ham holde en ung dreng nede med ansigtet.
[Tidligere ansat A]: Så vidt jeg husker, så ligger den unge ude på gårdspladsen med [Klager].
[Tidligere ansat B]: Der er en anden, der har lavet fastholdelsen på den unge.
Han ligger ned, og så kommer lederen hen, og lægger det her knæ på hans hoved.
[Tidligere ansat A]: Hans hoved bliver presset ned i stenene.
[Tidligere ansat B]: Han lå sådan her med den her side ned mod stenene [[Tidligere ansat B] ligger sit hoved på skrå].
Når du trykker på den her side [[Tidligere ansat B] peger på den ene side af sit hoved], og den her ryger ned mod stenene, så ved du godt, hvad der sker her [[Tidligere ansat B] peger på den anden side af sit hoved].
Det gav ikke mening at lægge det tryk.
Der er så en ansat.
Han løber så ind i køkkenet og henter et viskestykke og kan lægge det under hans hoved og skåner den unge dreng.
Journalist: Hvordan er det at se sådan en her episode?
Er det hverdag?
[Tidligere ansat A]: Ja, det er det.
Jeg har selv været med lederen i en magtanvendelse på en ung, da han er på den lukkede afdeling, hvor vi begge to ligger og holder ham.
Der ligger han også bare og kører knæ i ryggen på ham.
”
Der klippes til interviewet med [Advokaten] med underlægningsmusik.
Der vises optagelser af en sløret mail.
På skærmen står følgende tekststykker ”talt med [Klager] Fra [Døgninstitutionen]” og ”med henblik på at holde øje med [Døgninstitutionen]s magtanvendelser”
” Speak, voiceover : Det viser sig nu, at både Socialtilsynet og [Bynavn B] Kommune har været vidende om, at der var bekymrende adfærd fra lederen.
I 2016 opdager kommunen, at [Døgninstitutionen] har indberettet en ulovlig magtanvendelse som lovlig, og Socialtilsynet sættes på sagen.
[Advokaten] : De skriver, at han driver det på sin egen måde, og den er måske ikke altid helt efter bogen.
Han forstår ikke, hvad problemet er med de der magtanvendelser.
Og han mener, at de problemer, som Socialtilsynet ser, det er noget, han gør ud fra en omsorgstankegang og et hensyn til at kunne arbejde pædagogisk med de unge.
Det er den bekymring, man ligesom rejser.
Speak, voiceover: Heller ikke denne gang griber myndighederne ind, og lederen fortsætter på posten.
[Advokaten]: Der er man jo bare nødt til at handle med det samme.
Det er jo ikke så svært.
Det er en kommunalansat, ham der [Klager].
Der er bare en alvorlig samtale og så en advarsel og så ud og finde en, der kan finde ud af det.
”
Der klippes til droneoptagelser af døgninstitutionen [Døgninstitutionen] med underlægningsmusik.
Der vises herefter optagelser af en sløret rapport
” Speak, voiceover: Seks år senere i 2022 er situationen på [Døgninstitutionen] yderligere eskaleret.
I en rapport fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B], som nu har overtaget tilsynet, står der blandt andet: ”Den unge udstråler tydelig frygt og beskytter sig med sin ene arm, da de to pædagoger, når ham” [Tekststykket er fremhævet på skærmen].
De udtrykker direkte bekymring for, at ”vold og overgreb er en del af kulturen [Tekststykket er fremhævet på skærmen].
”
Der klippes tilbage til interviewet med [Advokaten].
Der vises herefter optagelser af interviewet med [Psykologen]
” [Advokaten]: Det er rigtig alvorligt, det der er foregået.
Jeg ser mange rigtig alvorlige og grimme sager.
Den her sag, synes jeg, har en ekstra dimension, fordi det virker som om, at det er en kultur, der er kørt helt af sporet.
At det er integreret i stedet, at man bruger vold som opdragelsesmiddel.
[Psykologen] : Det er jo stik imod en hvilken som helst behandlingstanke, resocialiseringstanke.
Det sted, som skulle bygge dem op, give dem mere selvtillid, lære dem at navigere i verden og i fællesskaber og den slags.
Det kan ende med at kriminalisere dem.
”
Der klippes til optagelser af en sort skærm med underlægningsmusik.
På skærmen står følgende tekst
”[Klager] stopper som leder på [Døgninstitutionen] i sommeren 2023.
En afdelingsleder overtager hans stilling.
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med [Tidligere ansat A].
Herefter klippes der til optagelserne af interviewet med [Advokaten].
” [Tidligere ansat A] : Selv om [Klager] er stoppet på [Døgninstitutionen], så er der stadig mange af de samme fra ledelsen på institutionen.
Jeg tror personligt, at hvis man skal ændre hele kulturen omkring det, så skal det være et ledelsesskift, der skal ske.
[Advokaten]: Det kan næsten ikke blive større, det her myndighedsvigt end det her.
Jeg synes, at der ikke kan være nogen tvivl om, at [Bynavn B] Kommune har et ansvar for det her.
Fordi de driver det her sted, og de ser jo det hele.
De ved det hele.
Man har svigtet det helt over i den kategori, hvor der er tale om menneskeretlige krænkelser.
Vold og overgreb, alt sådan noget.
Jeg kan ikke rigtig se, at det kan blive værre, når der er tale om børn, fordi de er fanget der og ikke kan komme væk og bliver udsat for de her ting, og man ved det godt.
Så altså, der er ligesom en opgave for myndighederne nu i at få det stoppet og få ryddet op.
Det er ikke kun en oprydning fremadrettet.
Det er også en oprydning, der går tilbage.
Hvad gør vi med alle de her stakkels unge børn, der har været udsat for overgreb?
Hvad har de ret til?
Hvad er der foregået?
Det er den undersøgelse, man skal lave.
Det er myndighedernes opgave nu.
Det er sådan, jeg ser det.
”
Der klippes til optagelserne af interviewet med [Tidligere anbragt D].
Hun sidder og læser i en notesblok.
Herefter vises der optagelser af de forskellige anbragte unge, herunder blandt andet [Tidligere anbragt B], [Tidligere anbragt G], [Tidligere anbragt E] og [Tidligere anbragt A]
” : Jeg synes det er vigtigt, at der kommer fokus på, at de mennesker, der går og passer på børn og unge, at de behandler dem godt og er godt klædt på til det.
[Tidligere anbragt G]: Jeg håber på, at [Døgninstitutionen] bliver bedre for de næste unge, der kommer til at flytte derop.
At de ikke kommer til at have det på samme måde som dem, der var der, da jeg boede der.
[Tidligere anbragt E]: Jeg håber, at der kommer tjek på de steder eller gjort eller andet ved det.
Få lyttet til de unge i det mindste.
Det er for de unges skyld, de findes, de steder
[Tidligere anbragt C]: Nu har jeg fortalt min historie, så håber jeg, at folk endelig tror på mig.
”
Der klippes til optagelser af en sort skærm med underlægningsmusik.
På skærmen står følgende tekst
”Redaktionen har været i dialog med tidligere leder på [Døgninstitutionen], [Klager].
Han afviser kritikken – og han har ikke ønsket at medvirke.
Der er i dette program rejst kritik af ledelsen på [Døgninstitutionen].
Igennem årerne har der været en række personer i ledelsen, og det er under halvdelen af dem, der er blevet rejst kritik af.
Redaktionen har været i kontakt med de relevante personer.
Ingen af dem har ønsket at medvirke.
Redaktionen har været i dialog med [Bynavn B] Kommune og Socialtilsyn [Områdebetegnelse A] og forelagt dem kritikken.
Ingen af dem har ønsket at medvirke.
Vi har forelagt kritikken for [Politikreds] Politi, som oplyser at de ”ikke kan udtale sg om straffesager, som er afgjort ved domstolene”.
”Men hvis der efter dom fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens udfald, kan sagen indbringes for Den Særlige Klageret.
”
Øvrige oplysninger
Pressenævnet har fra [Klager] samt TV 2 modtaget supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet oversigter over medvirkende og konkrete hændelser i programserien, whistleblowerindberetninger, mailkorrespondancer, artikler om [Døgninstitutionen] samt afgørelser og uddrag af rapporter om [Døgninstitutionen] fra Socialtilsynet.
TV 2 har i forbindelse med udtalelsen også sendt en redegørelse fra producenten [Produktionsselskab] om forløbet vedrørende udarbejdelsen af programserien ” Et helvedes børnehjem ”.
[Klager] ved [Partsrepræsentant] klagede den 3. juni 2024 til TV 2, som den 12. juli 2024 afviste klagen og afviste at bringe et genmæle.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 17. september 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] ved [Partsrepræsentant] klagede den 3. juni 2024 til TV2 over udsendelserne i programserien ” Et helvedes børnehjem”.
Af klagen til TV 2 fremgår blandt andet
”Det er min opfattelse, at programmet overtræder Retningslinjer for god presseskik jf.
● Hindring af offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden
● Afsnit A, 1: Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
● Afsnit A, 2: Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
● Afsnit A, 3: Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
● Afsnit A, 5: Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er
kommentarer eller vurderinger.
● Afsnit A, 6: Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
● Afsnit B, 1: Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.
● Afsnit B, 6: Ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.
Det er desuden min vurdering, at der i programmet fremsættes udsagn, der er omfattet af straffelovens § 267.
Baggrund og indledning
TV2 Danmark bragte hhv.
den 13. og den 20. marts 2024 to udsendelser, som samlet udgør tv-programmet "Et helvedes børnehjem".
Programmet er tilgængeligt på TV2 Play.
Programmet handler i korthed om [Bynavn B] Kommunes døgninstitution [Døgninstitutionen], hvor Klager var institutionsleder fra okt.
2013 til sep.
2023.
Programmet fortæller en historie om en institution, hvor de ansatte i flere år har været unødigt konfliktoptrappende samt voldelige over for de anbragte unge.
Ifølge programmet er årsagen, at institutionens ledelse, som personificeres ved Klager, har opmuntret og opfordret personalet til dette.
Ovenikøbet på en måde, så nogle ansatte har følt sig truet til at skulle være voldelige over for de unge.
Dette "regime" har ifølge programmet eksisteret i over 10 år, uden at nogen har grebet ind.
Det burde være åbenlyst for enhver, at det er fuldstændig utænkeligt, at en døgninstitutionsleder igennem en periode på 10 år skulle kunne true over 50 ansatte med løbende medarbejderudskiftning til at gå på kompromis med grundlæggende pædagogiske og menneskeretlige principper.
Lige så utænkeligt er det, at det skulle være muligt i over 10 år at skjule det for de mange myndighedstilsyn, som en institution er underlagt: Det regionale tilsyn, forskellige anbringende kommuners personrettede tilsyn, Ungekriminalforsorgens tilsyn og Arbejdstilsynet m.fl. Ligeledes er det utænkeligt, at det skulle være muligt at skjule et sådant regime over for de mange besøgende forældre og pårørende samt talrige håndværkere, der igennem årene har udført arbejde på institutionens ejendom, Hertil kommer, at Klager arbejdede
for en administrativ og politisk ledelse i Danmarks største kommune, med alt hvad dette indebærer af dokumentation, sparring og kvalitetskontrol.
Klager har igennem flere år bedt Socialtilsynet om at få mere tilsyn på sin institution.
Sammenholdt med alle de mennesker, der i forvejen har adgang til institutionen, og den massive kameraovervågning, som blev udvidet under Klagers ledelse, taler dette imod programmets præmis og anklager.
Muligheden for at melde/indberette Klager og andre ledere eller ansatte til forskellige myndigheder har i høj grad været til stede gennem alle årene.
Hvis Klager vitterlig havde drevet institutionen, sådan som det påstås i programmet, ville det have været ren idioti af Klager at insistere på videoovervågning og mere tilsyn.
Klager har på intet tidspunkt i sit liv fået påtaler for sin adfærd af nogen myndighed, herunder politiet – hverken i eller uden for arbejdslivet.
Sandheden er, at programmets beskyldninger mod Klager er usand.
Beskyldningerne bygger på en blanding af konkrete usandheder, udokumenterede påstande og vildledninger.
Anklagerne mod Klager er drevet frem af to tidligere ansatte, der vil hævne deres egen ufrivillige exit fra [Døgninstitutionen].
De benytter desuden programmet til at fraskrive sig ansvaret for deres egne usympatiske gerninger på [Døgninstitutionen].
Det er påfaldende, at langt hovedparten af de omtalte overgreb i programmet enten involverer eller bliver beskrevet af pædagog [Tidligere ansat B] og pædagogmedhjælper [Tidligere ansat A].
Redaktionen kan ikke have undgået at være bevidst om, at disse to personer har været i kontakt med flere af de medvirkende og påvirket deres udtalelser, inden de gav interview til TV2.
Redaktionen kan heller ikke have været uvidende om, at de to mest kritiske whistleblowindberetninger om [Døgninstitutionen] er leveret af netop disse to personer, efter de blev fyret.
Det er under al kritik, at redaktionen ser igennem fingre med disse forhold og udfører det karaktermord på Klager, som [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] ønsker.
Programmet er således produktet af en beskæmmende byttehandel: De to detroniserede ansatte får hævn, og TV2 får en god historie.
I det følgende vil programmets groveste fejl og usandheder blive gennemgået.
Der vil i gennemgangen blive henvist til følgende bilag
● BILAG 01 Oversigt over medvirkende i programmet
● BILAG 02 Oversigt over omtalte konkrete hændelser i programmet
● BILAG 03 Oversigt over whistleblowindberetninger i den undersøgte periode
● BILAG 04 Oversigt over omtaler af medvirkendes magtanvendelser
● BILAG 05a Screendump der viser 2 kommentarer delt på [Tidligere ansat B]s
Facebookprofil, hvor tidligere kolleger holder ham ansvarlig for voldelig adfærd over for anbragte
● BILAG 05b Screendump der viser 1 kommentar delt på fra [Tidligere ansat B]s
Facebookprofil, hvor tidligere kolleger holder ham ansvarlig for voldelig adfærd over for anbragte
● BILAG 05c Screendump der viser 1 kommentar delt på fra [Tidligere ansat B]s
Facebookprofil, hvor tidligere kolleger holder ham ansvarlig for voldelig adfærd over for anbragte
● BILAG 06 Bekræftelse af ledelsens politianmeldelse af hændelsen med [Tidligere anbragt A]
● BILAG 07 Bekræftelse på, at Klager på eget initiativ afbrød samarbejde med vikarer
● BILAG 08 Brev fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] til [Døgninstitutionen] 15juli2022
● BILAG 09 Straks-redegørelse fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] 30[Måned]2022
● BILAG 10 Ankestyrelsens afgørelse vedrørende videoovervågning på [Døgninstitutionen] 28feb2022
● BILAG 11 Aftale vedrørende "[Tidligere anbragt E]"
Om påstanden om Klagers krav om voldelig adfærd
Klager har ikke opfordret til hverken konflikt, magtanvendelser eller vold.
Tværtimod har Klager dokumentérbart sanktioneret unødig magtanvendelse fra ansattes side meget resolut.
Dette kommer helt konkret til udtryk i to hændelser, der er omtalt i programmet.
Der er tale om programmets to centrale og gennemgående fortællinger, Hændelse nr. 3 og Hændelse nr. 4.
Disse er de eneste af programmets fortællinger, der foreligger dokumentation for.
Det er dybt kritisabelt, at programmet fortier Klagers afgørende ansvarlige håndtering af disse hændelser for i stedet at give seerne indtryk af det stik modsatte: At Klager ønskede at overfaldene blev holdt skjult, og at hændelserne var resultat af Klagers opfordring til konflikt og magtanvendelse.
● Ad Hændelse 3)
Det fremgår af BILAG 08 side 4, at ledelsen hjemsendte de 4 ansatte, der var involveret i hændelsen med [Tidligere anbragt A], der ledte til en retssag.
Desuden fremgår det af BILAG 06, at ledelsen kontaktede politiet og insisterede på, at de skulle komme forbi og optage rapport.
Klager sørgede også for, at politiet fik optagelserne fra overvågningskameraerne, så de kunne indgå som bevis.
Det fremgår desuden af BILAG 10, at det er Klagers og
[Bynavn B] Kommunes fortjeneste, at der overhovedet var videoovervågning.
Socialtilsynet havde i 2020 påbudt [Døgninstitutionen] at fjerne videoovervågningen, men Klager og [Bynavn B] Kommune valgte at klage over denne beslutning, og i 2022 afgjorde
Ankestyrelsen sagen til [Døgninstitutionen]s fordel.
Klager kæmpede for overvågningen, netop fordi de bidrog til sikkerheden og trygheden.
Havde det ikke været for de kameraer, ville der ikke have været bevis for overfaldet på [Tidligere anbragt A].
(nedenfor screenshot fra BILAG 08 side 4, hvor Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] bekræfter ledelsens resolutte handling): [Der er i klagen indsat et skærmbillede af en passage fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B]s afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud af den 15. juli 2022.
Af denne fremgår: ”Afslutningsvist skal vi bemærke, at vi anerkender, at ledelsen på [Døgninstitutionen] handlede resolut og markant med bortvisning af fire medarbejdere, idet ledelsen bliver bekendt med de to episoder den 23.
[Måned] 2022.
Det er vores vurdering, at ledelsen dermed klart tilkendegiver, at episoderne ikke er foreneligt med at arbejde
på [Døgninstitutionen].
Vi anerkender endvidere, at en medarbejder hjælper den ene ung med politianmeldelse af hændelsen samme aften.
”, Pressenævnet .
]
Det fremgår tydeligt af den aktindsigt, som redaktionen på anmodning har modtaget fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B], at Klager var en yderst aktiv part i forhold til at sikre beviser og håndtering ved hændelsen omkring [Tidligere anbragt A].
Således fremgår bl.a. følgende af en Socialtilsyn [Områdebetegnelse B]s straks-redegørelse 30.
[Måned] 2022 (BILAG 09)
"Da ledelsen møder ind fredag d. 24.
[Måned] kontakter- [Klager] og fortæller at han aftenen forinden er gået lidt hårdt til den under en magtanvendelse.
Han fortæller videre at en af de unge i umiddelbart efter har anmeldt ham for vold og politiet har været forbi et par timer efter for at tage imod anmeldelsen, men tog af sted igen uden at optage anmeldelse, bl.a. da den unge angiveligt var ubehagelig over for den kvindelige betjent.
[Klager] opfatter ud fra medarbejderens gengivelse, at politiet ikke har ment at der var grundlag for en anmeldelse, og går derfor ikke videre ind i sagen med det samme, da der på det tidspunkt i øvrigt ikke er noget der indikerer at det haster og der er dimissionsfest på [Døgninstitutionen] den dag.
Under dimissionsfesten bemærker ledelsen at den anden unge har tydelige mærker i
ansigtet og overhører at han fortæller hen over bordet at han har været udsat for en
hårdhændet behandling af en medarbejder, - den samme som har henvendt sig til [Klager] om morgenen.
Ledelsen overhører ligeledes sige tilsvarende om den samme medarbejder.
Så snart dimensionsfesten er slut beslutter ledelsen ([Klager] og [Navn A]) at tale på skift med de to unge.
Efter samtaler med de to unge gennemser de udendørs tv-overvågning for aftenen før og kan tydeligt konstatere at begge de unges forklaring stemmer nogenlunde overens med det, de kan se, har fundet sted.
Ledelsen har efter samtale med den involverede unge og gennemsyn af tv-overvågning ændret afkrydsning til magtanvendelse i øvrigt, idet betingelserne for fysisk fastholdelse ikke var opfyldt, da personalet greb ind (den unge var ikke til fare for sig selv eller andre, da han blev pågrebet af personalet på græsplænen mellem - og måden personalet greb ind går langt over de tilladte og øvede greb og har karakter af egen voldsudøvelse.
Det er ledelsens vurdering at den/de foretagne magtanvendelse(r) er så alvorlige, at de er undergivet offentlig påtale, herunder både i form af ansættelsesretlige konsekvenser for flere af de involverede medarbejdere samt potentielt strafansvar.
Ledelsen har umiddelbart efter samtalerne med de unge og gennemsyn af tv-overvågning kontaktet - (som ud fra beskrivelserne og optagelserne er den medarbejder der har været mest voldsom) og fritaget ham fra tjeneste kl.
14.09.
Dernæst kontakter ledelsen~ også har været voldsom) og fritager ham fra tjeneste kl.
15.43 (da han returnerer opkald).
D~ møder ind igen kl.
14.30 tager ledelsen en snak med ham om gårsdagens hændelser.
Han mener ikke at han eller nogen kollegaer har handlet forkert, hvilket gennemsyn af overvågning må kunne bekræfte.
Han nævner dog at en kollega efterfølgende har givet udtryk for at han nok er gået over grænsen, da han er kommet til at træde en ung i ansigtet, og at han derfor har anbefalet ham at gå til ledelsen og selv fortælle det - han er ligeledes fritaget fra tjeneste, mens sagen undersøges (de unge har ikke klaget over ham).
Ledelsen får fat i den sidste medarbejder,., der har været involveret i hændelsen og fritager ham fra tjeneste kl.
16.09 (da han returnerer opkald).
Tv-overvågning skal gennemses med personalejurist d. 28.
[Måned].
Der forberedes tjenestelige samtaler med alle fire medarbejdere i slutningen af denne – starten af næste uge.
Det er forventningen at det vil føre til bortvisning af minimum 3 af medarbejderne.
Ledelsen har fredag d. 24.
[Måned] kl.
14.09 kontaktet politiet for at følge op på den unges anmeldelse og selv indgive en supplerende.
Anmeldelsen fra torsdag nat er under behandling og det er taget rapport fra begge samtaler.
Kl.
17.10 blev der indgået aftale med lokalbetjent om udlevering af tv-overvågning, som er blevet afhentet af politiet lørdag eftermiddag.
I den forbindelse oplyste politiet at tv-overvågning videregives til sagsbehandler, som vil kontakte ledelsen for yderligere info fra onsdag d. 29.
[Måned] af."
Ad Hændelse 4)
Det fremgår af BILAG 07, at Klager straks afbrød alt fremtidigt samarbejde med de to vikarer, der var involveret i hændelsen med [Tidligere anbragt C].
Denne beslutning var aldrig til diskussion.
Klager traf beslutningen sammen med sin stedfortræder/afdelingsleder, uden indblanding eller pres fra [Tidligere anbragt C]s forældre, som det påstås i programmet.
Hændelse nr. 2, der angår "[Tidligere anbragt E]", fylder også en del i programmet.
Programmets beretning vedrørende denne hændelse er i strid med sandheden.
Hændelsen bliver omtalt i Afsnit 1 fra tc 27:30 til 30.12.
Undervejs fremkommer følgende usande påstande
● tc 27:30
"[Tidligere anbragt E]": "Der var på et tidspunkt, hvor jeg stak af fra [Døgninstitutionen].
Jeg var jo frivilligt anbragt.
Og så kom der en bil efter mig med to pædagoger, hvor jeg så blev fanget."
● tc 28:24
[Tidligere ansat A]: "Så skal han ligesom afstraffes.
Han skal ikke have at vide, hvor længe han skal være der, og vi ved det faktisk heller ikke."
● tc 28:41
"[Tidligere anbragt E]": "Jeg har jo ikke gjort noget.
Jeg var bare stukket af.
På en måde følte jeg mig ligesom kidnappet."
● tc 29:52
[Advokaten]: "Altså, det er jo kidnapning.
Eller det er jo sådan bortførelse af ham til et sommerhus som straf."
Som det fremgår af en aftale omkring "[Tidligere anbragt E]s" ophold på [Døgninstitutionen] (BILAG 11) er det udtrykkelig aftalt med både forældre og sagsbehandler, at "[Tidligere anbragt E]" skal hentes, såfremt han stikker af (rømmer).
Desuden er det aftalt med både forældre og sagsbehandler, at man kan bruge sommerhuset, hvis der er risiko for, at "[Tidligere anbragt E]" stikker af eller for at minimere hans misbrug.
Det fremgår ligeledes af denne aftale, at [Tidligere ansat A] er den ene af "[Tidligere anbragt E]"s to kontaktpersoner.
Programmets beskrivelse af baggrunden for "[Tidligere anbragt E]s" placering i sommerhus er således en grov usandhed, idet både forældre og sagsbehandler havde godkendt dette, og at [Tidligere ansat A] kendte til aftalen.
Om Klagers påståede krav vedrørende magtanvendelser
Programmet promoverer på pinlig vis modsatrettede påstande vedrørende Klager og dennes forhold til magtanvendelser.
Programmets redaktion har tilsyneladende ikke kunnet blive enig med sig selv om, hvorvidt Klager helst ville have FLERE magtanvendelser, når han angiveligt bad personalet om at fremprovokere dem, eller om Klager helst ville have FÆRRE magtanvendelser, når han angiveligt forsøgte at skjule dem over for socialtilsynet.
● Påstand A: Klager opfordrede til flere magtanvendelser, ex
Afsnit 1, tc 39:59
"[Tidligere anbragt E]": "Var der noget med at de har fået at vide fra ledelsen, at de skal fremprovokere en magtanvendelse?
"
[Tidligere ansat A]: "Ja"
Og afsnit 2, tc 09:16
[Tidligere ansat A]: "Jeg fik ros, hver gang jeg havde lavet en magtanvendelse."
● Påstand B: Klager skjulte magtanvendelserne, ex
Afsnit 1, tc 37:10
Speaker: "Ud over de manglende indberetninger i "[Tidligere anbragt E]s" sag, har vi kendskab til en række andre magtanvendelser, som ifølge vores aktindsigt heller ikke ser ud til at være blevet indberettet."
[Advokaten]: "Det ser skummelt ud, at de forsvinder, de der magtanvendelser.
Er det fordi ledelsen ikke sender dem videre?
Det virker lidt underligt."
● Påstand C: [Døgninstitutionen] indberetter for mange magtanvendelser, ex
Afsnit 1, tc 12:35
Speaker: " En aktindsigt viser, at [Døgninstitutionen] fra 2015 og frem til 2022 indberetter 1365 magtanvendelser.
Det svarer til tæt på én magtanvendelse hver anden dag hele året rundt."
Der er ingen sammenhæng mellem disse modsatrettede påstande.
Samtidig manipulerer redaktionen seerne til at tro, at antallet af magtanvendelser har været på et konstant højt niveau (én hver anden dag), selv om det er faldet drastisk de senere år.
Det vidste redaktionen, men den valgte at holde det hemmeligt.
Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] skrev således følgende til redaktionen i et svar på redaktionens anmodning om aktindsigt
"Vi kan oplyse følgende vedrørende magtanvendelser fra [Døgninstitutionen]
I 2022 (perioden 1/7-22 til 31/12-22) modtog vi 32 indberetninger om magtanvendelse.
I 2023 modtog vi 50 indberetninger om magtanvendelse.
I 2024 har vi indtil videre (pr. 12. marts 2024) modtaget syv magtanvendelser."
Desuden fik redaktionen på redaktionens egen anmodning oplysninger fra Socialtilsynet, der viser, at antallet af magtanvendelser på [Døgninstitutionen] lå lavt i forhold til sammenlignelige institutioner.
Se screenshot herunder.
[Der er i klagen indsat et skærmbillede af en indberetning fra 2016 på [Døgninstitutionen], som produktionsselskabet har fået via aktindsigt.
Af denne fremgår institutionslederens beskrivelse af et indgreb, hvor en ansat har slettet en videooptagelse på en anbragts iPad, Pressenævnet ].
Som et ekstra lag på en i forvejen forkludret og vildledende fortælling undlader redaktionen at fortælle, hvad "indberetning af magtanvendelse" reelt dækker over.
Programmet leverer denne definition
Afsnit 1, tc 10:19
[Advokaten]: "Magtanvendelse skal jo være noget, hvor man går ind og forhindrer en situation.
Altså, der er en eller anden situation, der kan blive farlig eller skal stoppes af den ene eller den anden grund.
Øhm, og så kan det være i orden at bruge magt, hvis man ikke kan komme langt nok med ord.
Det kan være nødvendigt, og så skal man gå mildt til det, ikk'."
Denne definition er ganske enkelt forkert og groft vildledende i forhold til de beskyldninger, som programmet retter mod Klager.
Således fremgår følgende af Social- og Boligstyrelsens hjemmeside: [Der er i klagen indsat et link til siden ”Registrering og indberetning” på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, Pressenævnet ]
"Døgninstitutioner og opholdssteder skal registrere og indberette magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter lovens §§ 8-14, 16 og 19, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, samt ved magtanvendelse i øvrigt.
Det vil sige, at der skal ske registrering og indberetning ved følgende hændelser
● Afværgehjælp
● Fysisk magtanvendelse
● Tilbageførelse
● Tilbageholdelse ved og under anbringelse
● Tilbageholdelse på delvis lukket afdeling eller delvis lukket døgninstitution
● Fastholdelse på delvis lukket afdeling eller delvis lukket døgninstitution
● Isolation på sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling
● Undersøgelse af person og opholdsrum, når der foreligger bestemte grunde
● Påhør eller overvågning af telefon og internet eller afbrydelse eller forhindring af adgang til telefon og internet for unge, anbragt som led i en strafferetlig dom eller kendelse
● Magtanvendelse i øvrigt"
Redaktionen har været fuldt oplyst om dette.
Således har den i sin aktindsigt modtaget udfyldte indberetningsskemaer fra [Døgninstitutionen], hvor der er oplistet følgende kategorier af magtanvendelser
● Tilladt (fastholdelse eller føring}
● Undersøgelse af barnets/den unge og/eller rum
● Tilbageholdelse af barnet/den unge op til 14 dage
● Kontrol med barnets/den unges brevveksling/telefonsamtaler
● Relevante data på barnets/den unge
● Tilladt (fastholdelse eller føring)
● Nødværge
● Overførelse til sikret afd.
● Ikke tilladt
[Der er i udtalelsen indsat et skærmbillede af et indberetningsskema fra [Døgninstitutionen], Pressenævnet ]
Ud fra ovenstående kan man se, at termen "ulovlig magtanvendelse" ikke eksisterer.
Den korrekte term er "Ikke tilladt" magtanvendelse.
Sondringen er vigtig, idet ulovlig magtanvendelse i princippet er vold, mens en "ikke tilladt" magtanvendelse kan angå meget andet, som fx.
uberettiget sletning af en videooptagelse på en iPad.
Som det fremgår af et debatindlæg den 18. maj i Politiken fra leder og en medarbejder på [Døgninstitutionen] var blot 6 ud af i alt 67 magtanvendelser i 2023 såkaldte fysiske magtanvendelser.
[Der er i klagen indsat link til artiklen ”Leder og ansat: TV 2's fremstilling af [Døgninstitutionen] skyder helt forbi” bragt den 19. maj 2024 på politiken.dk, Pressenævnet] Det er værd at bemærke, at en fysisk magtanvendelse fx.
også kan være at stoppe en fysisk konflikt mellem to anbragte.
Om whistleblowindberetninger
Programmet vildleder seerne i forhold til omfanget og karakteren af whistleblowindberetninger.
Under nedenstående speak vises der i programmet et screenshot fra en
whistleblowerindberetning.
Dette screenshot kommer i billedet i akkurat samme øjeblik, som speaken siger "allerede i 2013.
.
." Det viste screenshot og de efterfølgende uddrag af indberetningen er imidlertid IKKE fra 2013, selv om speaken ellers klart tilkender.
Screenshottet viser uddrag fra en whistleblowerindberetning fra den 8. juli 2021.
Den indberetning, der indkom i 2013, omhandlede primært en klage over videoovervågningen på [Døgninstitutionen].
I øvrigt den samme videoovervågning, som flere år senere gjorde det muligt at dokumentere overgrebet mod [Tidligere anbragt A] og retsforfølge de ansvarlige.
Som det fremgår af BILAG 10 krævede Socialtilsynet, at videoovervågningen skulle fjernes, men Klager modsatte sig og indklagede dette for Ankestyrelsen, som afgjorde sagen, så videokameraerne kunne blive.
.
.
Afsnit 2, tc 14:35
Speak
"En række tidligere ansatte har forsøgt at advare [Bynavn B] Kommune og Socialtilsynet om, at noget er galt på [Døgninstitutionen].
En aktindsigt i whistleblowerordningen viser, at der allerede i 2013 kommer en henvendelse fra en ansat, og at der drypvis kommer nye henvendelser frem til 2022.
Myndighederne har dog kun givet os begrænset aktindsigt, så der kan reelt være flere.
"
Der er tale om en grov vildledning, når programmet med ovennævnte speak og screenshot manipulerer seerne til at tro, at de anklager, der fremlægges i programmet også ( "allerede" ) var fremsat til myndighederne i 2013.
På den måde skaber programmet en illusion om, at Klager i årevis har kunnet praktisere sit påståede regime, fordi myndighederne har set igennem fingre med indberetninger.
Som det fremgår af BILAG 03 har redaktionen modtaget 8 whistleblowerindberetninger via aktindsigt for en periode på 14 år (der er søgt aktindsigt fra 2009 til 2023).
Henover årene fordeler de sig således
● 2013: 1 indberetning
● 2016: 1 indberetning
● 2020: 1 indberetning
● 2021: 4 indberetninger (heraf 1 indleveret af [Tidligere ansat B])
● 2022: 1 indberetning (indleveret af [Tidligere ansat A])
Ud af disse i alt 8 indberetninger har 5 af dem et indhold, der kan minde om de anklager, der fremsættes i programmet.
3 af disse 5 er uden tvivl indberettet af de tidligere ansatte, som medvirker i programmet.
Et meget væsentligt forhold omkring whistleblowindberetninger generelt er, at der er tale om helt ubekræftede udsagn.
Enhver kan helt anonymt indgive en whistleblowerindberetning med en hvilken som helst anklage uden at risikere nogen som helst form for sanktion for usande og injurierende beskyldninger.
I den henseende er det væsentligt at være opmærksom på, at ingen af de 8 indberetninger har givet myndighederne anledning til påtale, skærpet tilsyn eller andre sanktioner mod Klager eller ledelsen.
Om motiver hos de medvirkende
Tidligere ansatte
Beskyldningerne mod Klager kommer primært fra de to tidligere ansatte [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
De var af kollegerne var kendt for en uhensigtsmæssig adfærd over de anbragte.
Den ene fik i sin ansættelsestid ikke færre end 6 advarsler fra sin chef (Klager) og den anden fik også en advarsel af Klager.
De havde begge i en længere periode tillidshverv som henholdsvis tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant, hvilket gav dem en beskyttelse i ansættelsen samt en uhensigtsmæssig position for at påvirke kulturen blandt deres kolleger.
En af de to er efter sin ansættelse på [Døgninstitutionen] blevet fyret fra mindst to andre arbejdspladser på grund af grænseoverskridende adfærd.
Det er velkendt for en række personer, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har ønsket at hævne sig på Klager over, at de ikke kunne blive på [Døgninstitutionen].
[Tidligere ansat B]s blev afskediget ikke blot pga.
brud på Coronareglerne, som programmet påstår.
Der var foregået yderligere regelbrud, ligesom afskedigelsen skal ses i sammenhæng med de mange forudgående advarsler.
[Tidligere ansat A] blev afskediget efter en langvarig sygeperiode, som begyndte kort efter, at [Tidligere ansat B] blev afskediget.
[Tidligere ansat A] oprettede en facebookgruppe under sin ansættelse med det erklærede formål at få [Døgninstitutionen]s ledelse "ned med nakken".
En mærkværdig opførsel af en arbejdsmiljørepræsentant, der har alle muligheder for at tage eventuel kritik ind i et lokalt MED-udvalg, hvor alt bliver ført til referat eller gå til Klagers chef.
Som det fremgår af BILAG 05a, 05b og 05c går fire tidligere kolleger desuden kraftigt i rette med [Tidligere ansat B]s på hans Facebookside for hans udtalelser i programmet.
De skriver
● "Alle der har arbejdet på [Døgninstitutionen] ved at det netop var dig, [Tidligere ansat A] og [Kaldenavn A] som stod for en hård tilgang til de unge.
Jer der netop blev fyret.
Og siden da har der været et bemærkelsesværdig fald i magtanvendelserne."
● "Jeg har været ven og kollega med dig i mange år.
.
.
Hvorfor fortsætter du med at lyve [Tidligere ansat B]?
Hvorfor er du blevet fyret hos [Døgninstitutionen] og andre steder de sidste 3 år.
Har du fortalt det til TV2?
Eller dine vener på Facebook.
Kan du ikke tage Ansvar for den egen handlinger eller?
"
● "Decideret skammelig det bla.
Du [Tidligere ansat B] har gang i.
Tidligere ven og kollega, som nu har solgt sig selv for lidt opmærksomhed.
Løgnagtige historier der forsøger at skabe et helt forvringett narrativ om det fantastiske arbejde kun meget få i landet kan udfører, på bla.
En institution som [Døgninstitutionen].
Som det fremgår af BILAG 04, så er langt de fleste omtaler af magtanvendelser i programmet, magtanvendelser, der er udført af [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
Programmet har givet disse to personer mulighed for at fralægge sig ansvaret for deres handlinger ved at påstå, at de handlede efter ordre fra Klager.
Det fremgår af programmet, at [Tidligere ansat A] har taget kontakt til en del tidligere anbragte (Afsnit 1, tc 15:30), som har haft dårlige oplevelser med ham.
Redaktionen tager med ham på besøg hos en af disse unge, "[Tidligere anbragt E]", og filmer, mens [Tidligere ansat A] gaslighter "[Tidligere anbragt E]".
"[Tidligere anbragt E]" bliver bedt om at forstå, at [Tidligere ansat A] ikke var ansvarlig for de overgreb, han begik mod "[Tidligere anbragt E]", fordi [Tidligere ansat A] blot handlede efter ordre fra Klager.
På samme måde tager redaktionen med [Tidligere ansat B] på besøg hos [Tidligere anbragt D], hvor [Tidligere ansat B] lader [Tidligere anbragt D] forstå, at magtanvendelserne mod hende sagtens kunne have været undgået og ikke fandt sted på [Tidligere ansat B]s eget initiativ.
At redaktionen har medvirket i disse manipulationer og krænkelser af unge mennesker er dybt kritisabelt.
De unge får ikke en gang en undskyldning, mens kameraet ruller.
I programmet påstår [Tidligere ansat A] at have givet dem en undskyldning, men der er ingen dokumentation for dette.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at både [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] i forbindelse med deres ansættelse på [Døgninstitutionen] er blevet undervist af [Bynavn B] Kommunes jurister i lov om voksenansvar.
De har således været fuldt bevidst om reglerne på området.
At påstå at Klager har instrueret dem i voldelig adfærd giver dem ingen ret til ansvarsfralæggelse.
Det kan dokumenteres, at de er blevet undervist i den korrekte tilgang til loven af jurister, på Klagers anmodning.
Hvis en leder eller kollega vitterlig skulle have tvunget eller overtalt dem til at bryde loven, så ville de være særligt forpligtet til at indberette det til [Bynavn B] Kommune og politiet.
Det er desuden ikke uvæsentligt, at både [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] begge har etableret egen virksomhed, som henvender sig til samme målgruppe (og kunder) som [Døgninstitutionen].
Det fremgår desuden af hjemmesiden for [Tidligere ansat B]s firma [Virksomhed A], at det samarbejder med [Tidligere ansat A]s firma [Virksomhed B].
[Tidligere ansat B]s firma har pt.
et meget omkostningstungt pædagogisk projekt med en tidligere anbragt fra [Døgninstitutionen].
En opgave, han ville risikere at miste, hvis det kom frem, at hans adfærd som pædagog på [Døgninstitutionen] var grænseoverskridende.
Man forstår derfor godt, hvorfor [Tidligere ansat B] har haft så travlt med at kontakte tidligere anbragte og
lade dem forstå, at hans adfærd mod dem på [Døgninstitutionen] blev begået under pres og tvang.
[Tidligere vikar] har selvstændig virksomhed inden for området.
Han bar ovenikøbet en T-shirt med sit firmanavn under interviewet.
På firmaets sociale medieplatforme har han flere gange gjort opmærksom på sin deltagelse i programmet.
På LinkedIn kalder han sig for ejer af virksomheden, men det er dog registreret i en andens navn.
Den anonyme tidligere ansatte, der er identificeret som "S", er også aktiv inden for det sociale område.
Han har en dom for vold begået i sit civile liv, og muligvis er det derfor, han optræder anonymt.
Det ville ikke gavne ham eller programmets præmis, hvis nogen så programmet og gjorde opmærksom på, at "S" udmærket er i stand til at begå vold uden at nogen opfordrer ham.
Disse fire tidligere ansatte har således alle en økonomisk/forretningsmæssig og personlig interesse i at skade [Døgninstitutionen]s anseelse som anbringelsessted samt at synliggøre dem selv over for potentielle kunder og vinde anerkendelse ved at fremstå som de unges forkæmper.
Den tidligere praktikant [Tidligere praktikant A] var praktikant på stedet for 10 år siden.
På den baggrund kan man undre sig over, hvorfor han overhovedet medvirker.
Det må have været svært at finde medvirkende.
Kun to af de medvirkende tidligere ansatte udtaler direkte kritik af Klager: [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].
Tidligere anbragte
Det er fuldt forståeligt, at [Tidligere anbragt A] og [Tidligere anbragt C] kan have et ønske om at komme til orde i forhold den uret, som reelt er blevet begået mod dem.
Deres fortællinger er i øvrigt de eneste, der kan dokumenteres.
Hvad angår de øvrige medvirkende tidligere anbragte, fremgår det af programmet, at flere af dem deltager, fordi de er blevet kontaktet af [Tidligere ansat A] eller [Tidligere ansat B].
På et tidspunkt (Afsnit 2, tc 05:50), ser man en sms-korrespondance på [Tidligere ansat B]s telefon mellem ham og den anonyme unge kvinde, der er identificeret som [Tidligere anbragt D].
Her fremgår det tydeligt, at [Tidligere ansat B] opfordrer [Tidligere anbragt D] til at deltage.
Det fremgår i øvrigt også at sms-korrespondancen på telefonen, at [Tidligere ansat B] ikke taler sandt, når han siger til kameraet, at "hun skriver, det hele er super angstprovokerende.
.
." Herunder en afskrift af sms-korrespondancen på telefonen
[[Tidligere ansat B] til [Tidligere anbragt D]]
"Hvordan kan jeg hjælpe dig på vej
Husk på dine ord og …………
Kan være givende for andre
Jeg ved godt det ikke er let.
Jeg stod
på en anden side og vidste tingene
ikke var ok.
Blev blind og vågnede da
Jeg kom tættere på systemet og så
hvad som foregik.
I var var blot en pose penge i Ledelsens
øjne i mange tilfælde.
.
.
I det store hele er så kan jeg
heldigvis kigge mig i spejlet
velvidende om at jeg personlig har
ville jer alle det bedste."
[[Tidligere anbragt D] til [Tidligere ansat B]]
"Jeg skal mødes med hende kl 10 i morgen"
[[Tidligere ansat B] til [Tidligere anbragt D]]
"Okay.
.
.
Stærkt [Tidligere anbragt D].
.
.
Godt gået"
"Hun er super sød.
så du kan være helt rolig"
[[Tidligere anbragt D] til [Tidligere ansat B]]
"Hm"
"Må jeg ringe?
"
[[Tidligere ansat B] til [Tidligere anbragt D]]
"Yep"
[[Tidligere anbragt D] til [Tidligere ansat B]]
"Jeg snakkede med en der [Journalist C] forleden.
hende du snakkede med, det er hendes kollega.
jeg er både meget afklaret og mega forvirret over det hele, jeg gad godt snakke med en om det.
har du lyst til at mødes til en kop kaffe eller lignende?
Undskyld hvis det er for meget at spørge om."
[[Tidligere ansat B] til [Tidligere anbragt D]]
"Ja selvfølgelig vil jeg det"
"[Journalist C] er rigtig fin også hun skal grave i [Døgninstitutionen] økonomi og se om de fusker for de unges penge som kommunen har betalt for at i har været anbragt på [Døgninstitutionen]."
"Og du skal bestemt ikke undskylde overfor mig"
[[Tidligere anbragt D] til [Tidligere ansat B]]
"En helt anden ting.
får jeg egentlig agt indsigt i min egen journal?
]
[Tidligere anbragt D] fortæller intet substantielt eller dokumentérbart i udsendelsen og deltager kun i meget korte klip.
Man må undre sig over, at hendes møde med [Tidligere ansat B] ikke har givet anledning til flere brugbare scener til programmet, men muligvis har mødet mellem hende og [Tidligere ansat B] ikke været så positivt, som programmet giver udtryk for.
"[Tidligere anbragt E]" deltager i programmet, fordi [Tidligere ansat A] har opsøgt ham.
Han giver udtryk for, at [Tidligere ansat A] har behandlet ham voldeligt, men bidrager ikke med yderligere informationer.
[Tidligere anbragt F] bidrager ikke med noget substantielt eller dokumentérbart, men kan have haft en interesse i tv-eksponeringen.
Han har været meget aktiv på SoMe med at skrive om sin medvirken i programmet og samtidig gøre reklame for sit personlige indsamlings- og velgørenhedsprojekt (som i parentes bemærket mangler Civilstyrelsens godkendelse).
Derudover er han aktuel med en personlig musikudgivelse, som han promoverer på SoMe.
[Tidligere anbragt B] kom til [Døgninstitutionen], inden Klager var leder af institutionen, så man må undre sig over redaktionens valg af hende som kilde.
Det er intet mindre end 11-12 år siden, at hun var på [Døgninstitutionen].
Det kan ikke have været nemt at finde kritiske unge, når redaktionen i den grad har måtte grave tilbage i tiden.
[Tidligere anbragt B]s oplevelse af den konkrete situation er afprøvet ved retten, hvor der er faldet dom.
I programmet fortæller [Tidligere anbragt B] således en beretning, som modstrider rettens vurdering.
Seerne bliver således præsenteret for en komplet udokumenteret beretning, og det burde på den baggrund være fuldt forståeligt, at den involverede pædagog ikke ønsker at medvirke i denne alternative version af hændelsen.
[Tidligere anbragt G] deltager, fordi "S" ønsker at fortælle [Tidligere anbragt G], at det ikke var hans ansvar, da han for 4 år siden slog "S" i hovedet med en lampe.
Om det er "S" selv eller redaktionen, der har opsøgt [Tidligere anbragt G], vides ikke, men tydeligt er det, at heller ikke [Tidligere anbragt G] selv har bedt om at deltage.
[Navn H] bidrager med vidneudsagn om [Tidligere ansat A]s magtanvendelse mod [Tidligere anbragt A], hvilket understøtter [Tidligere ansat A]s egen tilståelse om at have udført en voldsom magtanvendelse, En anonym ung mand "B" bidrager med en udtalelse, som ikke omtales eller kommenteres yderligere,
Kun 2 af de medvirkende tidligere anbragte har været anbragt på [Døgninstitutionen] inden for de seneste 7 år.
Programmet består således primært af nærmest historiske beretninger,
De i alt 13 tidligere ansatte og anbragte bidrager med blot 2 konkrete hændelser, der kan dokumenteres.
Begge disse hændelser er velkendte og dokumenteret samt håndteret både ansættelsesretligt og strafferetligt.
Det er dokumenterbart, at Klager har håndteret begge hændelser korrekt.
Enkeltstående usandheder og vildledninger
Der er en lang række usande og/eller vildledende udsagn i løbet af programmet, som samlet set bidrager til at skabe mistillid til Klager.
Herunder er de groveste eksempler oplistet
UDSAGN 01
Afsnit 1, tc 01:24
Speak: "I årevis har børnene forsøgt at gøre opmærksom på, at noget er helt galt."
Bemærkning: Dette udsagn er fuldstændig udokumenteret.
UDSAGN 02
Afsnit 1, tc 02:45
Speak: "Døgninstitutionen [Døgninstitutionen] i [Bynavn] ligger i idylliske omgivelser.
Men noget tyder på, at den gemmer på en mørk og voldsom hemmelighed."
Bemærkning: Der er her tale om en meget alvorlig anklage, som ikke har hold i virkeligheden.
Der har været fuld åbenhed om de gennemgående hændelser i udsendelser vedrørende hhv.
[Tidligere anbragt A] og [Tidligere anbragt C] (Hændelse 3 og 4), og de var således velkendte, inden programmet blev bragt.
UDSAGN 03
Afsnit 1, tc 02:47
Speaker: "Institutionen huser børn, som er kriminelle eller kriminalitetstruede og sårbare børn med diagnoser som autisme.
Der er også børn, som er anbragt, fordi forældrene har for store udfordringer."
Bemærkning: Det er ikke en korrekt gengivelse af [Døgninstitutionen]s målgruppe.
Unge anbringes på [Døgninstitutionen], fordi de unge selv - ikke deres forældre - har store udfordringer.
De kan have diagnoser, men aldrig som den eneste udfordring.
I så fald ville andre institutioner være et bedre valg.
Stort set alle anbragte på [Døgninstitutionen] har massive adfærdsproblemer og misbrugsproblemer, som udarter sig i kriminalitet, vold eller anden udadreagerende adfærd.
Programmet bruger betegnelsen "børn", selv om unge på målgruppens alder (14-18 år) i daglig tale typisk vil blive benævnt "unge".
Langt
størstedelen af målgruppen (15 år og over) er således over den seksuelle og straffemæssige lavalder.
Når programmet bruger børn, skaber det associationer til langt yngre personer.
Man kan blive anbragt på følgende måde på [Døgninstitutionen]
● Anbringelser uden for hjemmet, eventuelt pålagt med tvang eller dom.
● Ungdomssanktion, hvor det er hjemkommunen, der har tilsyn.
● Alternativ afsoning, hvor det er Kriminalforsorgen, der har tilsyn.
● Behandlingsdom, hvor det er Kriminalforsorgen, der har det overordnede ansvar, mens psykiatrien vil monitorere selve behandlingen.
● Ungdomskriminalitetsnævnet, hvor det er Ungekriminalforsorgen (UKF) der har tilsyn med den unge.
Både ved anbringelse uden for hjemmet og ved Delvis lukket plads.
På [Bynavn B] Kommunes hjemmeside er målgruppen beskrevet således (bemærk betegnelsen "unge")
Målgruppen er unge i alderen 14 år til 18 år, der typisk har flere af nedenstående vanskeligheder
● Er kriminelle eller stærkt kriminalitetstruede
● Har diagnostiske vanskeligheder af forskellig karakter
● Er misbrugende
● Har generelle sundhedsrelaterede vanskeligheder
● Har svært ved affektregulering og mentalisering
UDSAGN 04
Afsnit 1, 05:20
[Tidligere anbragt B] (viser fotos fra [Døgninstitutionen] på sin telefon): "Jeg vil helst gerne slukke min telefon igen.
Jeg bryder mig ikke om at have de billeder."
Bemærkning: Det giver ingen mening, at [Tidligere anbragt B] ikke skulle bryde sig om at have de fotos.
Hun har gemt dem på sin telefon i 12 år.
Det burde sige noget om, at hun også har gode minder fra [Døgninstitutionen].
UDSAGN 05
Afsnit 1, tc 07:07
Man ser en dramatisering/rekonstruktion af en hændelse med [Tidligere anbragt B] og en kvindelig pædagog.
Pædagogen sænker sin højre arm mod [Tidligere anbragt B], hvorefter der klippes væk fra billedet.
Bemærkning: Klipningen giver indtryk af, at [Tidligere anbragt B] bliver slået.
Desuden er indlagt en lyd, der forstærker dette indtryk.
Det er intet i [Tidligere anbragt B]s beretning, som handler om, at pædagogen slår hende, så det er groft manipulerende, at dette klip snyder bevidstheden til at få oplevelsen af at se optakten til en lussing eller et slag.
Klippet er så hurtig en sekvens, at man kan opfange pædagogens bevægelse som indledningen til et slag, hvilket på ingen måde tilsvarer den beskrevne hændelse.
UDSAGN 06
Afsnit 1, tc 09:27
Speak: "Vi har talt med 34 tidligere anbragte børn, som har været på [Døgninstitutionen] mellem 2010 og 2023.
Tre ud af 34 var glade for stedet og mener, at [Døgninstitutionen] har hjulpet dem.
Men 31 af de unge, vi har talt med, beretter om mangel på omsorg, brug af trusler og straf og et nedladende sprogbrug, hvor de for eksempel er blevet kaldt taber, luder eller nar.
Men det, som fylder mest i børnenes erindringer, er de meget voldsomme magtanvendelser."
Bemærkning: Intet er nemmere end at påstå, at man har talt med nogen, som på ingen måde giver sig til kende, ikke en gang anonymt.
Der er ingen dokumentation for, at redaktionen har talt med disse.
Derudover er der ingen præcise angivelser af, hvor mange af disse angiveligt 34 børn og unge, der har berettet om henholdsvis omsorg, trusler osv. Det er heller ikke oplyst, hvorvidt de beretter om egne oplevelser, andres fortællinger eller rygter.
Det fremgår heller ikke, hvorvidt der tales om de ansattes eller andre anbragtes adfærd.
Men vigtigst af alt er der tilsyneladende ikke en eneste af disse angiveligt 34 tidligere anbragte, der har nævnt Klager som den
hovedansvarlige for den påståede kultur på [Døgninstitutionen].
Dermed kan man konkludere, at redaktionens egen research blandt disse 34 (hvis den da har fundet sted) ikke understøtter programmets beskyldninger mod Klager.
UDSAGN 07
Afsnit 1, tc 14:35
Anonym ansat ("S")
"Jeg ser for mange gange, at dem, som har magt og laver chikane og gør forfærdelige ting mod de unge, at de slipper af sted med det.
Fordi de har det sidste ord.
Og det kan jeg ikke have."
Bemærkning: Udtalelsen har i sammenhængen karakter af at understøtte programmets påstande om [Døgninstitutionen] og Klager, men isoleret set er udtalelsen generel, eller måske retter den sig mod det opholdssted, hvor "S" selv var anbragt som ung.
UDSAGN 08
Afsnit 1, tc 17:20
Speaker: "Flere tidligere anbragte unge og ansatte fortæller, at [Døgninstitutionen] ofte ansætter fysisk robuste medarbejdere, som gerne dyrker kampsport på højt niveau.
"
Bemærkning: Udsagnet understøtter anklagerne mod Klager om at prioritere magtanvendelse, men det er ikke korrekt.
Påstanden tilbagevises aldeles i et debatindlæg i Politiken den 18. maj fra nuværende leder og en ansat.
[Der er i klagen indsat link til artiklen ”Leder og ansat: TV 2's fremstilling af [Døgninstitutionen] skyder helt forbi” bragt den 19. maj 2024 på politiken.dk, Pressenævnet] De skriver følgende om emnet
"I udsendelserne på TV 2 er der særligt fokus på, at vi på [Døgninstitutionen] ansætter store, kampsportstrænede mænd, der skal kunne ’lægge de unge ned’.
Det er ikke korrekt.
Ud af alle medarbejdere er der fem, som dyrker forskellige former for kampsport.
Flere af de unge på [Døgninstitutionen] holder meget af fysisk træning, og de fem kollegaer, der træner kampsport i deres fritid, er alle rigtigt gode til at motivere de unge og lære dem gode trænings- og kostvaner.
Vi ser ikke de fem som først og fremmest store og stærke mænd.
Vi ser dem som troværdige og velafbalancerede kollegaer, der er pædagogisk og fagligt velfunderede.
Vi kan garantere, at de ikke er ansat til at ’lægge de unge ned’.
De er ansat til at udføre en vigtig pædagogisk opgave og gøre en forskel i de unges liv."
UDSAGN 09
Afsnit 1, tc 39:59
"[Tidligere anbragt E]": " Var der noget med at de har fået at vide fra ledelsen, at de skal fremprovokere en magtanvendelse?
"
[Tidligere ansat A]: "Ja.
Vi fik jo som personale fik vi besked på, at vi skulle følge dig tæt i røven.
Begyndte du at gå uden for matriklen, så skulle vi stille os foran dig og prøve at spærre vejen for dig.
Og hvis du ligesom ramte os, så skulle vi tage dig og lægge dig ned.
"
"[Tidligere anbragt E]": "Det var sådan, jeg husker det".
[Tidligere ansat A]: "Og sådan var det også.
Og faktisk har jeg en tidligere kollega, som havde optaget det på et tidspunkt, og han har desværre ikke optagelsen mere, fordi det er så mange år siden.
Men hvor ledelsen direkte siger til ham, at når den her pågældende unge han går, så skal du stille dig sådan her.
Og når han så rammer dig du ved måden hvordan man ligger dem ned på, og så kan vi føre ham tilbage, fordi så har han jo været udadreagerende mod personalet, ikk'".
Bemærkning: Der er ingen dokumentation for noget af dette, og det er groft vildledende og utroværdigt, at [Tidligere ansat A] påstår, at der har eksisteret en videooptagelse, der bekræfter hans anklager mod ledelsen.
Hvis dette var sandt, ville en sådan optagelse være blevet indberettet til myndighederne.
Det er åbenlyst, at det er [Tidligere ansat A] selv, der har bildt "[Tidligere anbragt E]" ind, at ledelsen har instrueret i at fremprovokere magtanvendelse.
Det er udtryk for gaslighting og en krænkelse af "[Tidligere anbragt E]".
UDSAGN 10
Afsnit 2, tc 12:35
[Tidligere ansat B]: "på [Døgninstitutionen], der fik vi kurser i blandt andet Krav Maga, hvor vi kunne sparke i skridt og slå i øjnene og slå på struben."
Speak: "Krav Maga er et selvforsvarssystem udviklet af det israelske militær og betyder oversat til dansk kontakt kamp.
Det er en kampteknik, hvor man lærer aggressivt at svare på angreb."
[Tidligere ansat B]: "Vi stod bare og tænkte allesammen, hvad hulen skulle vi bruge det til?
Det hører ikke hjemme, at vi skulle sparke i skridt og slå i ansigtet og prikke i øjne"
Bemærkning: Kurset var en del af en personaledag med faglige input og refleksioner.
Der var på ingen måde tale om, at personalet fik besked på at anvende nogen af de teknikker, som den eksterne kursusinstruktør viste.
Det er en fuldstændig uhyrlig og usand påstand, at ledelsen skulle have opfordret til, at de ansatte skulle udsætte de anbragte for spark i skridt, slag i ansigtet og prik i øjnene.
UDSAGN 11
Afsnit 2, tc 14:35
Speak: "En række tidligere ansatte har forsøgt at advare [Bynavn B] Kommune og Socialtilsynet om, at noget er galt på [Døgninstitutionen]."
Bemærkning: Ud af de i alt 8 whistleblowindberetninger, som redaktionen har modtaget som følge af aktindsigt hos myndighederne, er der kun 3 af dem, som klart fremstår som en indberetning fra en ansat.
To andre KAN være fra en ansat eller andre.
1 af disse indberetninger er indleveret af [Tidligere ansat A] og en anden af [Tidligere ansat B].
Disse to medvirkende står altså bag 40-66% af alle whistleblowindberetninger om [Døgninstitutionen], der er kommet fra ansatte.
Dette giver på ingen måde redaktionen belæg for at påstå, at "en række ansatte" har forsøgt at advare om at "noget er galt".
Tværtimod underbygger dette faktum, at anklagerne mod Klager er konstrueret på baggrund af input fra [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
UDSAGN 12
Afsnit 2, tc 28:22
Speaker: "Han ([Tidligere anbragt A], red) er 15 da han lader frivilligt anbringe på [Døgninstitutionen]."
Bemærkning: Det er aldrig den unge selv, der "lader sig" anbringe.
Beslutningen ligger hos kommunen og forældre/værge.
En frivillig anbringelse skal desuden forstås således, at forældre ofte får et valg om at indgå en frivillig aftale om anbringelse for at undgå en tvangsanbringelse.
At en anbringelse er frivillig er således ikke et udtryk for, at anbringelse er mindre påkrævet.
UDSAGN 13
Afsnit 2, tc 31:00
Speak: "[Tidligere anbragt A] bliver fundet skyldig i personfarlig kriminalitet og får en dom på 30 dages betinget fængsel.
[Navn H], som overværede dele af episoden, bliver aldrig indkaldt som vidne.
Videoovervågningen fra [Døgninstitutionen] bliver heller ikke brugt i retten."
[Tidligere ansat A]: "Jeg vil jo sige, alt er jo på kamera, så det nemmeste er jo, kan man sige, for en ledelse at gå ind og kigge kameraer hver gang, sådanne ting her er.
De ved jo godt, hvad der foregår, og de kigger jo også, men der bliver bare skrevet noget andet ikke."
Bemærkning: [Tidligere ansat A] er udmærket bekendt med, at der ikke var videoovervågning af det område, hvor den omtalte hændelse fandt sted.
Det var [Tidligere ansat A] selv, der begik dette mulige overgreb, og han har sandsynligvis været meget bevidst om, at han i situationen var uden for videoovervågningens rækkevidde.
Programmets påstand om, at der findes videoovervågningsmateriale af denne hændelse er usandt.
[Tidligere ansat A] siger om samme hændelse, at han blev bedt om at føre [Tidligere anbragt A] ind, hvilket også er en løgn.
At redaktionen ikke stiller [Tidligere ansat A] til regnskab for hans handlinger, og at de tilmed køber ukritisk ind på hans løgne, viser med al tydelighed, at deres fokus ikke er rettet mod sandheden.
UDSAGN 14
Afsnit 2, tc 32:00 til 33:40
I programmet fortæller flere medvirkende, at de fik domme, mens de var på [Døgninstitutionen], som om årsagen til dommen var deres anbringelse.
Bemærkning: Den kriminelle lavalder er 15 år, hvilket giver forklaringen på, hvorfor de fleste unge ikke har en dom, når de kommer på [Døgninstitutionen], selvom de kan have begået kriminalitet.
Eftersom målgruppen er kriminalitetstruede og kriminelle unge, er der dog en overhængende risiko for, at de får en dom, mens de er anbragt (de er jo ikke spærret inde og kan bevæge sig frit).
Socialtilsynet har da også sendt følgende til redaktionen i forbindelse med en anmodning om aktindsigt: "Det sker formentlig ofte, at anbragte unge får en dom under deres anbringelse".
[Der er indsat et screenshot fra en aktindsigt, hvoraf følgende fremgår, Pressenævnet ]
”Kære [Journalist C]
Vi bliver ikke i udgangspunktet orienteret, hvis en anbragt ung får en dom.
Det sker formentlig ofte, at anbragte unge får en dom under deres anbringelse – disse domme kan jo omhandle alt muligt.
Det er det personrettede tilsyn i kommunerne, der har en rolle her.
Hvis en ansat får en…”
Dertil skal det siges, at der er en meget stor forekomst af vold og trusler fra anbragte mod andre anbragte eller ansatte på [Døgninstitutionen].
Denne informationer er udeladt af programmet, men er vigtige for konteksten.
Som det fremgår af oversigten på nedenstående skema (tilsendt fra [Bynavn B] Kommune til redaktionen den 6. november 2023), er der registreret stort set lige så mange tilfælde af trusler og vold.
En meget stor del af magtanvendelserne angår ikke fysiske magtanvendelse, men rumundersøgelser mv. Således kan man udlede af tallene, at mange af de i alt 1249 tilfælde af vold og trusler er løst uden brug af magtanvendelse.
[Der er i klagen indsat et skærmbillede af et skema med overblik over registreringer af vold og trusler fra 2015-2023 på [Døgninstitutionen], herunder med angivelse af det antal hændelser, der er anmeldt til politiet, Pressenævnet ]
UDSAGN 15
Afsnit 2, tc 33:45
Speaker: "Vi har tidligere hørt beretninger om, at både ledelsen og lederen [Klager] opfordrer ansatte til at fremprovokere magtanvendelser og til at gå hårdt til de unge.
Nu fortæller flere tidligere ansatte og anbragte, at lederen [Klager] ikke kun har opfordret til magtanvendelser, men også selv har været med til at udføre nogle af de voldsomme magtanvendelser."
[Tidligere ansat A]: "Jeg har selv set [Klager] lige trykke steder, hvor det gør ekstra ondt, og når man har ligget i magtanvendelser med ham, ikk'"
[Tidligere anbragt F]: "[Klager] havde et lille trick.
Det er, at man lige trykker her."
[Tidligere ansat A]: "Og det var han kendt for."
[Tidligere anbragt F]: "Og det gjorde fucking nas,"
[Tidligere ansat A]: "Og han siger det jo selv, hvis man bare lige trykker der og lige sådan og sådan her, ikk'.
[Tidligere anbragt F]: "Det var [Klager]s trick, og vidste man, at kommer [Klager], så bliver du pacificeret.".
[Tidligere anbragt G]: "Så lå de to pædagoger sådan halvt oven på mig, bare direkte presse mig i jorden og holde mig i det der greb." "Øhh, ham den ene, det var lederen [Klager]."
Journalist: "Er det normalt for lederen at gå ind i en magtanvendelse?
"
[Tidligere ansat A]: "Ja, det er det."
Anonymt lydklip: "Man var aldrig i tvivl om, hvilken pædagogik han ville føre.
Det var hårdt mod hårdt.
Anonymt lydklip: " Han var også meget modbydelig overfor en jeg boede på afdeling med."
[Tidligere anbragt D]: "Han tog fat, og han var også en stærk mand.
Det gjorde ondt.
Han er bare ubehagelig."
Bemærkning: Det der foregår her er udførelsen af et groft karaktermord på Klager.
Klager var ikke kendt for et særligt "trick" og er ikke selv bekendt med, hvilket trick der skulle være tale om.
Desuden var det ikke normalt, at Klager deltog i magtanvendelser, eftersom hans primære arbejdsopgaver som institutionens leder foregik på kontoret.
[Tidligere anbragt D]s udtalelser er klippet ind i sammenhængen på en måde, så det er umuligt at vurdere, hvorvidt de rent faktisk vedrører Klager.
Dette afsnit indeholder så grove krænkelser af Klagers ære og anseelse, at det er umuligt at forstå, hvordan selv en hårdkogt redaktionsledelse har kunnet forsvare at viderebringe dem uden uomtvistelig dokumentation.
UDSAGN 16
Afsnit 2, tc 36:34
Speaker: "I 2016 opdager kommunen, at [Døgninstitutionen] har indberettet en ulovlig magtanvendelse som lovlig, og socialtilsynet sættes på sagen."
[Advokaten]: "De skriver, at han driver det på sin egen måde, og den er måske ikke altid helt efter bogen.
Han forstår ikke, hvad problemet er med de der magtanvendelser, og han mener, at de problemer, som socialtilsynet ser, det er noget, han gør ud fra en omsorgstankegang og et hensyn til at kunne arbejde pædagogisk med de unge.
Og det er den bekymring, man ligesom rejser ikk'."
Bemærkning: Den omtalte magtanvendelse er ikke "ulovlig".
Der er tale om en "ikke tilladt" magtanvendelse, og den angår ikke en konfrontation, men sletning af en optagelse foretaget med en iPad.
En medarbejder var blevet filmet af en anbragt, hvilket vedkommende ikke brød sig om.
Klager fortalte sin medarbejder, at han ikke måtte slette optagelsen, og medarbejderen gav herefter en undskyldning til den anbragte og ringede desuden til den anbragtes forældre og undskyldte.
Klager indberettede dette som en tilladt magtanvendelse, men kommunen tolkede det anderledes, hvorefter Klager SELV tog kontakt til Socialtilsyn [Områdebetegnelse A] og fik afklaret spørgsmålet Derefter ændrede Klager kategoriseringen af magtanvendelse fra "tilladt" til "ikke tilladt".
Der var således ikke tale om, at kommunen "opdagede" det, idet der var fuld åbenhed fra Klagers side, og det gav ikke anledning til nogen form for påtale af Klager.
Dette bekræftes af den kopi af indberetningen, som redaktionen har modtaget i aktindsigt.
Se screenshot fra bilaget herunder
[Der er i klagen indsat et skærmbillede fra en aktindsigt til produktionsselskabet, hvor der fremgår en oversigt over antallet af magtanvendelser fra på en række sikrede institutioner i perioden 2020-2023, herunder [Døgninstitutionen], Pressenævnet ].
[Advokaten]s udtalelse i klippet ("De skriver…") giver udtryk for at være citat fra udtalelser fra kommune eller socialtilsyn, men det er ikke tilfældet.
Seerne vildledes dermed til at tro, at [Advokaten] læser op af kommunens eller Socialtilsynets vurderinger af Klager.
Men det er ikke tilfældet.
UDSAGN 17
Afsnit 2, tc 37:37
Speaker: "6 år senere, i 2022, er situationen på [Døgninstitutionen] yderligere eskaleret.
En rapport fra Tilsyn [Områdebetegnelse B], som nu har overtaget tilsynet, står der blandt andet: "Den unge udstråler tydelig frygt og beskytter sig med sin ene arm.
Da de to pædagoger når ham, og de udtrykker direkte bekymring for, at vold og overgreb er en del af kulturen.""
Bemærkning: Her citeres fra Klagers egen indberetning af det overgreb mod [Tidligere anbragt A], som Klager også politianmeldte.
Men speaken citerer fra dette som om, der er tale om en observation på et tilsynsbesøg.
Det er en groft vildledende at lade seerne tro, at der er tale om en observation fra et almindeligt tilsynsbesøg.
Citatet vedrører en specifik ekstraordinær begivenhed på [Døgninstitutionen], som ikke har noget fortilfælde og det bygger [på] ledelsens egen indberetning.
Dette fremgår klart af BILAG 08 side 2.
Se også screenshot fra bilaget nedenfor.
[Der er i klagen indsat et skærmbillede af en indberetning, som ledelsen på [Døgninstitutionen] udarbejdede i forbindelse med en magtanvendelse
UDSAGN 18
Afsnit 2, 37:44
Speaker: "Og de (socialtilsynet, red.) udtrykker direkte bekymring for, at vold og overgreb er en del af kulturen."
Bemærkning: Her citeres ikke korrekt fra socialtilsynets tilsynsrapport.
Citatet giver udtryk for, at socialtilsynet konstaterer, at vold og overgreb er en del af kulturen.
Det er en grov vildledning.
Det, socialtilsynet giver udtryk for, er, at der er mulighed for, at der kan opstå en bekymring, og det er noget helt andet.
Der står følgende i rapporten (BILAG 08 side 7): "Dette kan skabe en bekymring for, at de unge er vant til en hård og voldsom tilgang fra medarbejderne, hvor vold og overgreb er en del af kulturen…" Se også screenshot fra BILAG 08 side 7 herunder.
[Teksten i screenshot er identisk med det netop citerede, Pressenævne t.
]
UDSAGN 19
Afsnit 2, tc 38:30
Tekst i billedet: "[Klager] stopper som leder på [Døgninstitutionen] i sommeren 2023.
En afdelingsleder overtager hans stilling."
Bemærkning: Teksten bringes i slutningen af Afsnit 2, efter at programmet systematisk har miskrediteret Klager.
Det er derfor helt åbenlyst, at den valgte formulering af teksten giver seerne anledning til at spekulere i, hvorfor [Klager] stopper som leder.
Har han følt sig nødsaget til at sige op, eller er han blevet fyret?
Redaktion kunne have skrevet sandheden, nemlig at Klager opsagde sin stilling til fordel for et job i det private.
Der er tale om en information, der er irrelevant for sammenhængen, og derfor var det mest oplagt at udelade den.
Når den alligevel er medtaget
med ovennævnte mangel på præcision, er det oplagt at tro, at informationen netop bliver bragt med henblik på at give seerne anledning til at spekulere om årsagen.
ANONYME LYDKLIP
I programmet afspilles 18 anonyme lydklip.
7 lydklip med tidligere ansatte, 8 lydklip med tidligere anbragte, og 3 lydklip med en far og en mor til tidligere anbragt, sandsynligvis "B"'s forældre.
Ingen af disse lydklip er ledsaget af information om, hvornår og hvor længe den pågældende har været ansat eller anbragt på [Døgninstitutionen].
Det må således konkluderes, at lydklippene stammer fra de medvirkende, der deltager i programmets interviews.
Det er kritisabelt, at disse lydklip ikke er deklareret, idet seerne kan få den fejlopfattelse, at lydklippene stammer fra yderligere kilder.
Opsummering
TV2's program leverer en usand og udokumenteret skrækhistorie om en institution, som håndterer nogle af landets mest udfordrede og udfordrende unge.
TV2 har udråbt Klager som hovedansvarlig for dette påståede rædselsregime.
[Døgninstitutionen]s ledelse består af Institutionslederen (Klager), Afdelingsleder 1 (stedfortræder), Afdelingsleder 2 samt den kommunale forvaltning og kommunens politiske ledelse.
Redaktionen har helt bevidst valgt kun at nævne Klagers navn i programmet.
Således kan der ikke være nogen tvivl om, at man har ønsket at lade seerne forstå, at programmets anklager er rettet mod Klager.
Anklagerne mod Klager bygger ovenikøbet på usande udsagn og plantede whistleblowindberetninger fra to fyrede tidligere medarbejdere.
Programmets karaktermord på Klager har gjort ubodelig skade på hans karrieremuligheder inden for et fagligt område, som han i løbet af de seneste 26 år har specialiseret sig i.
Det er min forventning, at TV2 beklager dette på en passende placering på alle platforme, hvor TV2 har formidlet disse anklager.
Eksempelvis således
"Den 13. og den 20. marts 2024 bragte TV2 programserien "Et helvedes børnehjem" der omhandler [Bynavn B] Kommunes døgninstitution [Døgninstitutionen].
I programmet blev institutionens tidligere leder beskyldt for at opfordre personalet til konfliktoptrapning og voldsomme magtanvendelser over for de anbragte.
Dette er dog ikke korrekt.
Der er ingen dokumentation for, at den tidligere leder [Klager] har opfordret nogen ansatte til ureglementeret adfærd.
Programmet omtaler nogle ansattes overgreb på en anbragt.
Beklageligvis fremgik det ikke af programmet, at [Klager] i den forbindelse hjemsendte de ansatte og tilkaldte politiet samt
viste institutionens videoovervågningsoptagelser til politiet.
Beklageligvis fremgik det ikke af programmet, at [Klager] på eget initiativ afbrød samarbejdet
med to vikarer, der havde været voldelige over for en anbragt.
Programmet gav indtryk af, at en ung blev ført til et sommerhus som straf.
Dette var imidlertid
aftalt med både den unges forældre og sagsbehandler.
Programmet gav indtryk af, at begrebet magtanvendelse betyder, når en ansat har en fysisk konflikt med en anbragt.
Magtanvendelse er dog et begreb, der kan bruges om en række situationer, blandt andet undersøgelse af anbragtes værelser for stoffer eller våben og adskillelse af to unge i konflikt.
I 2023 var 6 ud af i alt 67 magtanvendelser såkaldt fysiske magtanvendelser."
[Klager] har klaget til Pressenævnet ved at kommentere særskilt på TV 2s afvisning af klagen af den 12. juli 2024, som fremgår nedenfor under TV 2s synspunkter.
I det følgende er det opdelt således, at teksten i kursiv udgør TV 2s svar på [Klager]s klage af 3. juni 2024, mens teksten i almindelig skrifttype er [Klager]s kommentar i klagen til Pressenævnet til det af TV 2 anførte.
I [Klager]s klage til Pressenævnet er således anført blandt andet følgende
”Hermed klagers kommentar til TV2's svar v/advokat [Navn B] den 12. juli 2024 på klagers klage den 3. juni 2024.
For overskuelighedens skyld er TV2's svar opdelt i afsnit, som kommenteres separat.
(OBS: Ved hvert afsnit er henvisning til sidenummeret i TV2's svar.)
AFSNIT 1 (s.
1)
TV2 Danmark bragte hhv.
den 13. og den 20. marts 2024, dokumentaren, ”Et helvedes børnehjem".
De to programmer er produceret af [Produktionsselskab], der har fået forelagt din klage til udtalelse.
"Redaktionen afviser, at programmet er sat i gang af [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].
De oplyser, at det var retssagen om overfaldet på et af de anbragte børn på [Døgninstitutionen], der sammen med det forhold, at der tidligere har været fremsat kritik af andre tidligere anbragte, der satte researchen til programmet i gang."
KOMMENTAR 1
Klager har ikke påstået, at programmet skulle være "sat i gang" af [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B], blot at de ud fra egne interesser har påvirket programmet betydeligt.
Klager er desuden bekendt med, at [Tidligere ansat A] har forsøgt at påvirke flere medarbejdere til at medvirke i udsendelsen, så de kunne "få skovlen under" klager.
Flere af disse har nægtet eller sagt, at de ikke havde noget at udsætte på klager.
AFSNIT 2 (s.
1)
"Redaktionen havde fokus på børnene og deres oplevelser, og det var først på et senere tidspunkt, at redaktionen fik kontakt til den tidligere ansatte [Tidligere ansat A], der erkendte, at børnene havde ret i deres kritik.
Han erkendte, at han havde været med til at lave ”voldelige magtanvendelser”, hvilket han i dag havde dårlig samvittighed over."
KOMMENTAR 2
Det er påfaldende, at TV2 i sit svar ikke nævner, hvornår og hvordan der blev skabt kontakt til [Tidligere ansat B], men kun nævner [Tidligere ansat A] og hans erkendte vold mod de unge.
Redaktionen kendte dog også [Tidligere ansat B]s voldelige adfærd over for de unge, hvilket han jo indrømmer i programmet.
TV2 har således været vidende om, at begge disse kilder har været voldelige over for unge mennesker, som TV2 bad dem om at opsøge/kontakte.
Når TV2 skriver, at redaktionen først "senere" fik kontakt til [Tidligere ansat A], må man udlede, at kontakten til [Tidligere ansat B] blev etableret på et tidligt tidspunkt.
TV2 skriver heller ikke, om det var [Tidligere ansat B], der foranledigede TV2's kontakt til [Tidligere ansat A].
Det er oplagt, at det er tilfældet al den stund, at de to mænd har et virksomhedssamarbejde.
AFSNIT 3 (s.
1)
"Når klager, som den eneste fra ledelsen, bliver nævnt ved navn, er det fordi han som Institutionsleder har været ansvarlig for institutionen og hvad der er foregået på institutionen siden hans udnævnelse til leder af [Døgninstitutionen] i 2013.
Forud herfor var klager ansat på [Døgninstitutionen] fra det blev startet i 2009."
KOMMENTAR 3
TV2 mener, at klager har ansvar for alt, der er foregået på [Døgninstitutionen] i sin tid som leder (2013-2023).
I så fald er det betænkeligt, at TV2 ansvarliggør klager for hændelsen med [Tidligere anbragt B], som fandt sted, før han blev institutionsleder.
Også [Tidligere anbragt F] blev anbragt, før klager tiltrådte som institutionsleder.
I udsendelsen indgår en række fuldstændigt anonymiserede udtalelser om forhold på [Døgninstitutionen] tilbage i tid.
TV2 har valgt ikke at tidsangive disse, hvorfor det er umuligt for seerne at konstatere, hvorvidt
disse er foregået i klagers tid som institutionsleder.
Det er en fælles ledelse som driver institutionen, og leder (klager) har som institutionsleder primært udført kontorarbejde.
Såfremt forholdene vitterlig har været så kritisable, som programmet giver
udtryk for, ville det på ingen måde kunne holdes skjult for den øvrige ledelse, som desuden har indtaget lederrollen i klagers ferie, sygdom og andet fravær.
Det er dokumentérbart, at størstedelen af [Døgninstitutionen]s magtanvendelsesindberetninger er underskrevet og indleveret af andre ledelsespersoner end klager.
TV2 har uden problemer via aktindsigt kunnet identificere disse personer.
Hvis programmets anklager står til troende, ville det have været yderst relevant at konfrontere disse personer med deres "delagtighed" i klagers påståede rædselsregime.
Når TV2 alligevel ikke gør det, kunne det skyldes et eller flere af disse simple forhold
1.
[Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har overfor TV2 insisteret på, at det var klager, som "styrede" [Døgninstitutionen], fordi de udelukkende ønskede at ramme klager og ingen andre personer.
TV2 har valgt at adoptere denne virkelighedsopfattelse, på trods af de to personers åbenlyse interesse i at påvirke programmets narrativ.
2.
Alle andre i ledelsen ville ligesom klager have protesteret, hvis de med navns
nævnelse var blevet udsat for programmets anklager mod "ledelsen".
Dette ville have afstedkommet en meget synlig protest mod TV2, der ville have skadet programmets
troværdighed.
Det var derfor i TV2s interesse kun at nævne en enkelt person ved navn.
3.
Juridisk har TV2 en oplagt fordel i kun at rette beskyldningerne mod en enkelt navngiven person (klager).
Således er der kun en person, der har den retlige interesse, som kræves for at kunne klage over programmet ved Pressenævnet og domstolene.
Risikoen for fx.
et fælles søgsmål fra den samlede navngivne ledelse på [Døgninstitutionen] er dermed afmonteret.
Hvis TV2 tror på sin egen fortælling, har den øvrige ledelse på [Døgninstitutionen] et stort ansvar for ikke blot at have ladet stå til, men den har også deltaget i det bedrageriske og næsten sadistiske menageri, som klager angiveligt anførte.
Udover de ledende ansatte på institutionen omfatter ledelsen også kommunens administrative og politiske ledelse.
Alle i denne store ledelse kunne og burde – hvis programmet havde talt sandt – have grebet ind.
TV2 har alligevel valgt at offentliggøre klager som eneste navngivne ansvarlige.
Ikke alene er beskyldningerne usande og udokumenterede, TV2 har valgt at rette dem mod én eneste person.
Et karaktermord af den værste slags.
AFSNIT 4 (s.
1)
"Det er klager, der selv har ansat de personer, som af klager beskrives som kompromitterende karakterer, og som han har beholdt i personalegruppen og belønnet med flere bonusser gennem årene."
KOMMENTAR 4
Klager kan på ingen måde tilskrives ansvaret for de to personers specifikke adfærd i konkrete situationer, uanset om han har ansat dem eller ej.
[Tidligere ansat A] blev dog vikaransat på [Døgninstitutionen], inden klager tiltrådte som institutionsleder.
Klager tiltrådte som konstitueret institutionsleder 14. oktober 2023 [2013, Pressenævnet ] og tiltrådte stillingen som institutionsleder 16. februar 2014 (og fratrådte 1. september 2023).
Klager har som leder haft sine tanker og mistanker om [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A]s adfærd, men har ikke haft dokumentation for det.
Dog har han tildelt adskillige mundtlige og skriftlige advarsler til dem, blandt andet for at være for hård over for de unge.
De blev netop tilbudt uddannelse, videreuddannelse, kurser mm.
for bl.a. at dygtiggøre sig i tilgangen til de unge.
De seneste år i deres ansættelse var de beskyttet af deres tillidsposter, men de blev i sidste ende afskediget på grund af henholdsvis dokumentérbare regelbrud og langvarigt sygefravær.
Klager var ikke bekendt med, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] i deres tid på [Døgninstitutionen] har ageret så aggressivt, som de selv giver udtryk for i programmet.
Det har været yderst ubehageligt for klager at erfare, hvad der angiveligt er foregået bag hans ryg.
[Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har grundet deres lange ansættelse, tillidsposter og personlige fremtoning sandsynligvis fremstået som autoriteter overfor nogle af deres kolleger og nogle af de unge.
[Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har i deres ansættelsestid modtaget "bonus" (personlige tillæg) på lige fod med alle andre i personalegruppen.
"Ny løn"-systemet [Der er i klagen indsat link til ”Ny Løn” på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, Pressenævnet ] giver mulighed for at tildele personlige tillæg i form af Engangsvederlag eller varige Funktions- og Kvalifikationstillæg.
Klager valgte typisk at tildele personlige tillæg i form af Engangsvederlag.
Alle disse er tilknyttet en
begrundelse, som forhandles sammen med tillidsmanden (som i flere år var [Tidligere ansat B]) og den faglige organisation.
At en medarbejder tildeles Engangsvederlag er ikke udtryk for, at han eller hun opfylder alle krav, der stilles til en pædagog på [Døgninstitutionen], eller at ledelsen er glade for vedkommende.
Engangsvederlaget tildeles ud fra de præmisser, som bliver aftalt med tillidsmanden/den faglige organisation.
[Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] skiller sig ikke ud med hverken størrelse på Engangsvederlag eller hyppighed i forhold til resten af personalegruppen.
AFSNIT 5 (s.
1)
"Der er af kilderne blevet rejst kritik af flere både navngivne og ikke navngivne personer i ledelsen.
Det er på baggrund af grundige drøftelser mellem TV 2 og producenten, at det er blevet besluttet at holde fast i betegnelsen ”ledelsen” og ikke nævne nogle specifikke medlemmer af ledelsen.
Da har været flere i ledelsen, så på den måde er der ikke nogen, der bliver beskyldt for noget af det, de ikke har ansvaret for.
Der er også personer i ledelsen, som der ikke er rejst kritik eller i hvert fald ikke nogen konkret kritik af.
Ved skiltningen har vi forsøgt at sikre, at disse personer ikke føler sig uretmæssigt omfattet af de forskellige beskyldninger, der retter sig mod ledende medarbejdere.
Det er derfor det oplyst, at ” Igennem årene har der været en række personer i ledelsen – og det er under halvdelen af dem, der er blevet rejst kritik af.
.
.
”
KOMMENTAR 5
Heraf må man altså slutte, at når programmet bruger betegnelsen "ledelsen", så drejer det sig ikke om klager, men om andre ledelsespersoner, som TV2 har valgt ikke at kontakte, konfrontere og/eller nævne ved navn.
Ligeledes kan man af svaret udlede, at når klager nævnes ved navn i programmet, så er det fordi, at det er TV2's klare hensigt at ansvarliggøre ham.
AFSNIT 6 (s.
2)
"Magtanvendelser – A1.
Korrekt og hurtig information
I programmet står tidligere ansatte frem og fortæller, at ledelsen har opfordret til magtanvendelser og til hårde magtanvendelser.
Dette understøttes og bekræftes ligeledes af en række anonyme ansatte, som redaktionen kender identiteten på.
Det understøttes tillige af en række unge, der fortæller om, hvordan lederen og ledelsen selv var ubehagelige og lavede voldsomme magtanvendelser - og af nogle af deres forældre, som har forsøgt at råbe op.
At klager fremhæver to episoder, hvor han efter egen påstand har handlet resolut, ændrer ikke på dette samlede billede."
KOMMENTAR 6
TV2 bruger her betegnelsen "ledelsen", hvilket jævnfør punktet ovenfor må betyde, at det ikke nødvendigvis handler om klager.
Så hvem udtaler disse kilder sig egentlig om?
Har TV2 sikret sig, at alle kilder har været klar over, hvem der har repræsenteret [Døgninstitutionen]s formelle ledelse, eller kan der være kilder, som har opfattet fx.
deres tillidsrepræsentanter eller særligt fremtrædende pædagoger som en del af ledelsen eller som talerør for ledelsen, evt.
fordi de ved flere lejligheder har optrådt som om de var det?
Mindst to af de medvirkende tidligere anbragte, [Tidligere anbragt B] og [Tidligere anbragt F], blev anbragt, inden klager blev institutionsleder, og det fremgår ikke af udsendelsen, hvorvidt de angiveligt 34 kontaktede tidligere anbragte var anbragt på [Døgninstitutionen], mens klager var institutionsleder.
Det er derfor umuligt at identificere, hvad eller hvem disse refererer til, når de siger "leder" eller "ledelsen".
"B", som optræder anonymt i programmet, har en dom for vold mod klager.
I forbindelse med dén sag udtalte "B"s forældre foran klager og klagers chef, at de ikke ville stoppe, før klager var fyret, da klager havde anmeldt deres søn, som blev dømt i retten for vold mod klager.
Det er klart, at forældre som disse vil "råbe op", som TV2 skriver, men baggrunden kan dårligt vurderes som værende reel, eftersom de har rettens ord imod sig.
Der er i øvrigt intet underligt i, at anbragte unge oplever en fysisk magtanvendelse som voldsom.
For det er naturligvis voldsomt, hvis for eksempel en ung bliver stoppet i at forsøge [at] stikke en anden ung i halsen med et spidst metalredskab.
Sådan en hændelse har faktisk fundet sted på [Døgninstitutionen].
Overfaldsmanden, der blev forhindret i potentielt at slå en anden ung ihjel, er en af de navngivne kilder, som udtaler sig i programmet, [Tidligere anbragt F].
Det er forkert, når TV2 hævder, at det ikke ændrer på det samlede billede, at klager kan dokumentere resolut handling i to af programmets nævnte episoder.
Det gør en kæmpe forskel, eftersom der er tale om de to episoder (HÆNDELSE 3 og 4), som udgør den absolut væsentligste del af programmets hændelsesberetninger.
Fx.
bliver lydoptagelsen af [Tidligere anbragt C]s magtanvendelser anvendt som grundspor i indledningen af begge afsnit.
AFSNIT 7 (s.
2)
"”Hændelse 3”
Redaktionen stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved, hvor resolut der er handlet i
”hændelse 3”, når sagen først bliver anmeldt halvandet døgn efter at et anbragt barn er blevet sparket og trampet i hovedet af flere ansatte.
[Tidligere anbragt A] anmelder selv sagen til politiet umiddelbart efter overfaldet.
Klager oplyser, at da en medarbejder fortæller ham, at han har været hård ved en anbragt dreng og at drengen har politianmeldt ham, da reagerer han ikke i første omgang, da “der ikke var noget, der indikerede, at det hastede” og “da der var dimissionsfest dagen efter”.
Først efter at det overhøres, hvordan drengen under dimissionsfesten fortæller andre om den vold, han har været udsat for – og i øvrigt har meget tydelige voldsmærker i ansigtet – at klager og ledelsen tager affære."
KOMMENTAR 7
Det er ikke rigtigt, når TV2 skriver, at sagen først blev anmeldt halvandet døgn efter, der var snarere tale om et halvt døgn.
Klager kontaktede politiet 15 timer og 22 minutter efter overfaldet på [Tidligere anbragt A].
Inden for blot én time fredag talte klager med [Tidligere anbragt A] og den anden involverede unge, gennemgik videoovervågningen OG kontaktede politiet.
Det er pinligt, at TV2 forsøger at gøre klagers moral op i, hvor mange timer der gik, inden der formelt blev indgivet anmeldelse.
Endnu mere pinligt er det, at TV2 regner forkert.
Da klager fredag møder ind på arbejde ca. kl.
08:00, bliver han orienteret af en medarbejder om, at politiet har været tilkaldt aftenen før, men at de har forladt stedet med uforrettet sag, fordi [Tidligere anbragt A] havde svinet den ene kvindelige betjent til.
Ved denne lejlighed fremlægger den pågældende medarbejder ikke sagen korrekt over for klager.
Dette går op for klager, da han senere møder [Tidligere anbragt A] under dimissionsfesten (ca. kl.
13:30).
Klager taler med [Tidligere anbragt A] og sammen med en anden ledelsesperson taler han også med en anden ung, der var involveret.
Herefter vælger klager sammen med sin ledelseskollega at gennemse videoovervågningsoptagelserne.
Optagelserne viser, at hændelserne er endnu mere alvorlige, end sådan som de unge selv lige har beskrevet dem over for klager og hans ledelseskollega.
Herefter kontakter de politi, forældre, myndighed og fritager de involverede medarbejderne for tjeneste med det samme.
Politiet fortæller at de ikke har tid til at komme forbi, men klager insisterer og får i sidste ende politiet til at komme forbi for at optage rapport.
Tidslinje
● Torsdag den 23.
[Måned] 2022 (klager er ikke på arbejde torsdag aften)
○ Kl.
22.41-22.47: [Tidligere anbragt A] bliver udsat for en magtanvendelse, der går langt over stregen.
○ Senere samme aften: Politiet besøger [Døgninstitutionen], men går igen med uforrettet sag, da [Tidligere anbragt A] fornærmer den ene betjent.
● Fredag den 24.
[Måned] 2022
○ Kl.
08:00-08-05: Klager bliver orienteret af en medarbejder, der fortæller om en
magtanvendelse med [Tidligere anbragt A] og en anden ung aftenen forinden.
○ Kl.
08:05-11-00: Klager deltager i klargøring til dimissionsfest på [Døgninstitutionen].
○ Kl.
11:00-14:00: Klager deltager i afvikling af eksamensbevis-overrækkelse og
dimissionsfest.
○ Kl.
ca. 11:40: [Tidligere anbragt A] og anden ung ankommer sent til Dimissionsfesten, og klager ser da skaderne på [Tidligere anbragt A]s ansigt.
Da skaderne ikke umiddelbart stemmer overens med den orientering, klager fik fra en medarbejder samme morgen, beslutter klager sammen med afdelingslederen at tage en snak med [Tidligere anbragt A] og anden ung, så snart ceremonien med uddeling af eksamensbeviser er afviklet.
○ Kl.
13:30: Klager inviterer [Tidligere anbragt A] med på kontoret til en samtale.
I denne samtale går det op for klager, at den ansattes beskrivelse om morgenen næppe kan være sand.
Klager tager billeder af [Tidligere anbragt A]s skader.
○ Kl.
13:45: Klager og afdelingsleder inviterer den anden unge, som også var
involveret i hændelsen, ind til en samtale på kontoret.
Den unge bekræfter [Tidligere anbragt A]s beskrivelse af hændelsen.
○ Kl.
13:55: Klager og afdelingsleder gennemser videoovervågningen fra aftenen før
og konstaterer straks, at magtanvendelsen er langt over stregen.
○ Kl.
14:09: Klager ringer til politiet.
Politiet har ikke ressourcer til at komme forbi, men klager insisterer og får kontakt til en nærbetjent, der lover at komme forbi, når han er færdig med dagens øvrige opgaver.
○ Kl.
14:25: Klager orienterer sin centerchef i [Bynavn B] Kommune
○ Kl.
14:09-16:09: Klager og afdelingsleder fritager alle fire involverede ansatte fra
tjeneste.
○ Kl.
14.46: Klager orienterer forvaltningens HR-afdeling om hændelsen.
○ Kl.
16:50: Teamleder orienterer [Tidligere anbragt A]s mor.
○ Kl.
20:00: Nærbetjent kommer (på klagers opfordring) til [Døgninstitutionen] og ser videoovervågningsmaterialet.
Det er ikke korrekt, når TV2 skriver, at [Tidligere anbragt A] er "sparket og trampet i hovedet af flere ansatte".
Kun én person blev tiltalt for dette.
Når det er sagt, var overfaldet selvsagt helt uacceptabelt, hvorfor det da også uden tøven blev politianmeldt.
AFSNIT 8 (s.
2)
"Redaktionen har gentagne gange hørt fra tidligere ansatte, hvordan de på den ene side er blevet opfordret til og anerkendt for hårde magtanvendelser, men at ledelsen på den anden side i de tilfælde, hvor de hårde magtanvendelser, er blevet opdaget af andre end ledelsen (og det ikke har kunnet holdes skjult), slog hårdt ned på den samme adfærd.
Disse medarbejdere (som tæller andre end de to medvirkende som klager mener vil have hævn) har følt sig svigtet, fordi de fik sanktioner for en adfærd, som de igennem årene ellers var blevet anerkendt for."
KOMMENTAR 8
Det er svært at begribe, at TV2 selv tror på, at dette kan være rigtigt.
Der beskrives her et scenarie, hvor en "ledelse" (som jf. AFSNIT 6 må være andre personer end klager) belønner sine medarbejdere for at begå vold, men straffer dem, hvis det bliver opdaget af andre end ledelsen.
Disse "andre" kan i sagens natur kun være andre kolleger.
Vi har altså at gøre med en ledelse, som har udvalgt en gruppe specifikke medarbejdere til at agere tæskehold, men de øvrige kolleger må ikke opdage det.
Dette er svært nok at tro på i sig selv, men det bliver helt umuligt, når det jo netop er programmets påstand, at alle de ansatte på [Døgninstitutionen] gjorde det, ex
[Tidligere ansat B] (Afsnit 2, tidskode 08:57)
"Men samtidig så tror jeg også bare det her med, at alle gør det samme stort set, så bliver du ikke, så skiller du dig ikke ud, så gør du bare det, alle andre også gør.
"
Af sagsakterne vedrørende den magtanvendelse (HÆNDELSE 6), som fører til, at [Tidligere ansat A] og [Tidligere anbragt A] melder hinanden for vold og hvor [Tidligere anbragt A] bliver dømt, fremgår det i øvrigt, at [Tidligere anbragt A] ikke oplevede nogen generel utryg kultur på [Døgninstitutionen].
Derimod var han utryg ved [Tidligere ansat A].
Følgende fremgår af en mail fra [Tidligere anbragt A]s socialrådgiver (BILAG 17)
"[Tidligere anbragt A] har en anden forståelse og forklaring omkring hvad der skete, end hvad [Døgninstitutionen] har.
Han synes at det var meget uretfærdigt og fortæller at han er utryg når medarbejderen, der udøvede magtanvendelsen, er til stede, men ikke generelt føler sig utryg på [Døgninstitutionen]."
Klager fastholder, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] ønskede at hævne sig på klager.
Dette understøttes ikke blot af de tidligere fremsendte screenshots fra Facebook, men også af debatindlæg i Politiken fra tidligere ledelse og personale, der afviser programmets påstande.
Også den tidligere ansatte "S" havde et motiv om hævn.
Han har ved flere lejligheder givet udtryk for, at han ville hævne, at klager har nægtet at anerkende, at "S" havde pådraget sig en arbejdsskade.
AFSNIT 9 (s.
2)
”Hændelse 4”
I forhold til ”hændelse 4” bemærker redaktionen at BILAG 7 er forfattet og underskrevet efter at programmerne er sendt, og er i modstrid med deres research.
Redaktionen har vidnesbyrd fra både [Tidligere anbragt C], hans far og hans mor, som bekræfter at klager først gjorde noget, da de truede med at gå til pressen.
Derudover har de kendskab til at en ansat, som blev bedt af ledelsen om at få fat i optagelsen og slette den."
KOMMENTAR 9
Det siger sig selv, at BILAG 7 (en skriftlig bekræftelse af klagers udsagn fra daværende afdelingsleder) er forfattet, efter at programmet er sendt.
Denne bekræftelse af klagers handling blev jo først nødvendig, da klager blev udsat for usande beskyldninger i TV2's program.
Til forskel fra klager har TV2 ingen skriftlige erklæringer fra [Tidligere anbragt C] og hans forældre, men henviser blot til et vidnesbyrd.
Påstanden om, at en ansat skulle være blevet bedt om at få fat i optagelsen og slette den, er dybt utroværdig.
Klager blev først bekendt med [Tidligere anbragt C]s lydoptagelse, da klager bliver ringet op af Borgercenter Børn og Unge [Bydel] ([Bynavn B] Kommune), der fortæller at [Tidligere anbragt C]s far har en optagelse og vil komme forbi og afspille den for myndigheden.
Klager inviteres med til mødet og hører afspilningen sammen med [Tidligere anbragt C]s far og Borgercenter Børn og Unge [Bydel].
Klager er chokeret over optagelsen og tager direkte fra mødet tilbage til [Døgninstitutionen], hvor han fortæller de implicerede medarbejdere, at de ikke skal vise sig på [Døgninstitutionen] mere.
At nogen derefter skulle have haft den vanvittige tanke at skaffe lydoptagelsen fra både [Tidligere anbragt C] og hans far og slette den fra deres telefoner giver ingen mening.
Igen viser TV2 sig villig til at tro på det umulige for at forsvare deres karaktermord på klager.
Der er tale om alvorlige anklager, som TV2 her viderebringer.
Undertegnede skal derfor anmode TV2 om at bede om en skriftlig bekræftelse fra [Tidligere anbragt C] og hans forældre angående deres angivelige påstande, således at dette kan indgå i et eventuelt søgsmål om injurier.
AFSNIT 10 (s.
3)
”Hændelse 2”
Det fastholdes, at den omtalte beskrivelse af ”hændelse 2” er korrekt.
Programmets præmis er at lade de unge komme til orde, og hvor der i modsætning til tidligere nu er flere ansatte og vikarer, der bakker op om deres fortællinger.
I den omtalte passage beskriver “[Tidligere anbragt E]”, hvordan han som blot 14-årig bliver passet op af to kæmpe mænd og smidt ind i en varevogn, hvor han presses ned på gulvet og bliver kørt væk uden at vide, hvor han skal hen.
Han er rystende bange og græder.
Og han bliver udsat for en voldsom magtanvendelse, da han kommer til sommerhuset.
Dette bekræftes af en af de tidligere ansatte, [Tidligere ansat A], som altså vedkender sig sit ansvar i sagen og siger undskyld til ham.
Det fremgår tydeligt af reportagen hvor meget det har påvirket [Tidligere anbragt E], og hvor bange han har været.
Drengen havde aldrig tidligere kendt til det sommerhus.
Han følte sig bortført og afstraffet og kunne i øvrigt høre, hvordan de ansatte gik rundt og talte om, at de heller ikke vidste, hvad der skulle ske, og hvor længe de skulle være der.
At klager har lavet en aftale med forældre og sagsbehandler, der har et punkt om at drengen skulle stoppes, hvis han rømmede, og et andet punkt om, at [Døgninstitutionen] kunne tage sønnen med i et sommerhus, er ikke ensbetydende med, at de to ting følges ad, og må udføres og bruges på denne måde som straf.
Det er ikke noget, som forældrene har givet accept til.
Da ”[Tidligere anbragt E]s” mor så programmet til gennemsyn hos producenten, brød hun sammen, fordi hun var så rystet over episoden og over hvordan hendes dreng var blevet behandlet, og hvor bange han havde været.
Denne ”hændelse 2” er ikke blevet indberettet.
KOMMENTAR 10
TV2 tager fejl.
[Tidligere ansat A] siger ikke undskyld til ”[Tidligere anbragt E]”, det ses/høres ikke i programmet.
Det er heller ikke korrekt, at ”[Tidligere anbragt E]" bliver bragt til et sommerhus som straf.
Det fremgår klart af medsendte aftale (BILAG 11), at ophold i sommerhus kunne ske for at minimere "[Tidligere anbragt E]s" hashmisbrug eller for at undgå at han stak af (hvilket netop var det, der var sket).
Klager kan af indlysende årsager ikke vurdere, hvorvidt [Tidligere ansat A] og den omtalte kollega har båret sig korrekt ad, men henset til [Tidligere ansat A]s mange indrømmelser i programmet er der desværre grund til at tro, at i hvert fald [Tidligere ansat A] har været unødig hårdhændet.
"[Tidligere anbragt E]" havde dog et stort hashmisbrug, hvilket dels kan have gjort, at han var meget udadreagerende i situationen, dels kan have påvirket hans hukommelse om hændelsen.
Når dette er sagt, var ”[Tidligere anbragt E]” langtfra uvant med selv at foranledige fysiske konfrontationer.
Som eksempel er vedlagt en artikel fra Lokalavisen (nyt bilag i sagen: BILAG 12), der beskriver, hvordan ”[Tidligere anbragt E]" og anden ung efter at være stukket af fra [Døgninstitutionen] overfalder en ung mand, stjæler hans bil og udøver hærværk på en række andre biler, inden det lykkedes en stor skraldemand at lægge én af dem ned.
Eksemplet tjener til forståelsen af, at "[Tidligere anbragt E]" var i stand til at være meget udadreagerende, og hvorfor det var vigtigt at undgå, at han stak af.
Han kunne netop være til fare for sig selv og andre, på trods af [Tidligere ansat A]s påstand om det modsatte (Afsnit 1, tidskode 30:37 "Han var sgu ikke til fare for nogen der .")
Forældrene kendte til aftalen omkring sommerhuset, hvilket fremgår af BILAG 11.
Det er forståeligt at "[Tidligere anbragt E]"s mor reagerer følelsesmæssigt på fortællingen, og det er da også helt i tråd med TV2s prioritering af følelser frem for fakta, at TV2 i sit svar fremhæver netop en mors gråd.
Morens gråd, hvor forståelig den end kan være, dokumenterer dog hverken, at fortællingen er korrekt, eller at klager har noget som helst ansvar for, hvad der angiveligt skulle være hændt.
AFSNIT 11 (s.
3)
Redaktionen bemærkede under sin research, at der var flere magtanvendelser, de ikke havde fået aktindsigt [i].
De kontaktede derfor [Bynavn B] kommune, der meddelte, at redaktionen havde fået akter på alt, hvad der var indberettet.
KOMMENTAR 11
Dette er en påstand uden hold i virkeligheden og uden dokumentation.
Hvordan kan TV2 vide sig sikre på, at der har fundet magtanvendelser sted, som ikke er blevet indberettet?
Og hvordan kan TV2 vide, at såfremt dette skulle være tilfældet, så er det klager, der har sikret, at disse magtanvendelser ikke er blevet indberettet?
AFSNIT 12 (s.
3)
Omtale af indberetning af magtanvendelser
TV 2 afviser, at der er tale om modsatrettede påstande i forhold til opholdsstedet brug- og indberetninger af magtanvendelser.
Vores kilder fortæller at ledelsen bakker op om – og i enkelte tilfælde måske ligefrem har tilskyndet til brugen af – magtanvendelser.
Det er ikke ensbetydende med at medarbejderne så rent faktisk indberetter alle disse magtanvendelser.
Opholdsstedet har fået kritik fra tilsynet om at de har for mange magtanvendelser, så det kunne måske være motivation for ikke at indberettet samtlige magtanvendelser.
KOMMENTAR 12
TV2 argumenterer med udgangspunkt i en påstand, som ganske enkelt ikke er i
overensstemmelse med programmet.
TV2 skriver, at kilder fortæller, at ledelsen (hvilke personer "ledelsen" så end måtte referere til) "i enkelte tilfælde måske ligefrem har tilskyndet til brugen af magtanvendelser." TV2 føler sig altså ikke helt sikker på, at ledelsen har tilskyndet til magtanvendelse?
Dette er yderst bemærkelsesværdigt al den stund, at programmet er overstrøet med påstande om og hentydninger til, at der fra ledelsen netop udgik en generel tilskyndelse til brug af magtanvendelser.
Det fremgår af følgende uddrag fra programmet
Afsnit 1, tc 39:58
[Tidligere anbragt E]: "Var der noget med, at de har fået at vide fra ledelsen, at de skal fremprovokere en magtanvendelse?
"
[Tidligere ansat A]
"Ja, det er.
.
.
Vi fik jo som personale fik besked på, at vi skulle følge dig tæt i røven.
Begyndte du at gå ud fra matriklen, så skulle vi sætte os foran dig og prøve at spærre vejen for dig.
Og hvis du ligesom ramte os, så skulle vi tage dig og lægge dig ned, ikk'.
"
Afsnit 1, tidskode 09:18
[Tidligere ansat A]: "Jeg fik jo ros hver gang jeg havde lavet en magtanvendelse.
Godt [Tidligere ansat A], men næste gang vær lidt mere hård."
Afsnit 1, tidskode 14:10
[Tidligere ansat A]: "Vi fik at vide, at magtanvendelse, det måtte gerne gøre ondt.
Det skulle helst gøre lidt ondt på dem, ikk'."
Afsnit 2, tidskode 02:20
Anonym tidl.
ansat "S": "Vi fik pålagt at stresse de unge mennesker, blandt andet det som hed intens morgenvækning, og det var noget som institutionslederen pålagde os.
Det der med at komme ind og så stå og så slå på gryder med træskeer for at vække de unge.
Eller direkte gå hen og så tage dynen af dem og vende deres seng.
Og det resulterede jo i magtanvendelser."
[Tidligere vikar]: "Uden at man direkte fik det at vide.
Så fik man alligevel at vide, at jamen så skal du fremprovokere en magtanvendelse."
[Tidligere ansat A]: "Ledelsen instruerede selv i, hvordan vi kan tilbageholde dem.
"
Lydoptagelse tidligere ansat_1 (meget utydelig)
"Måden man kunne fremprovokere en magtanvendelse… Den var simpel.
Fordi han ikke opfører sig ordentligt, så render man bare i røven på ham."
Lydoptagelse tidligere anbragt_1 (meget utydelig)
"Han stiller sig ind foran mig, så drejer jeg til højre… Den anden stiller sig ind foran, så går jeg til venstre."
[Tidligere vikar]: "Jamen, hvad så, hvis han går uden om ham?
Jamen, så gør du det igen og igen og igen og igen."
Afsnit 2, tidskode 08:43
[Tidligere ansat B]: "For mig at se var mit job.
Rigtig, rigtig vigtigt at være i og beholde, og jeg så mig som en del af [Døgninstitutionen].
Men samtidig så tror jeg også bare det her med, at alle gør det samme stort set, så bliver du ikke, så skiller du dig ikke ud, så gør du bare det, alle andre også gør.
"
Afsnit 2, tidskode 09:24
Anonym ansat "S": " Vi får at vide, at vi skal kæmpe hårdt mod hårdt, ikk'."
Afsnit 2, tidskode 13:01
[Tidligere ansat B]: "Vi stod bare og tænkte allesammen, hvad hulen skulle vi bruge det til.
Det hører ikke hjemme, at vi skulle sparke i skridt og slå i ansigtet og prikke i øjne.
Men det vil blive trænet i.
Altså, de er 14 år.
De er 15 år.
Vi har faktisk haft en på 13.
Du behøver ikke at kunne kampsport for at kunne pacificere sådan en dreng."
Afsnit 2, tidskode 14:21
Anonym ansat "S": "Jeg gjorde det, fordi jeg følte mig nødsaget og tvunget faktisk til det af ledelsen.
Også fordi at man vil jo så gerne have anerkendelse af sine kollegaer og ledelsen og alle de her ting."
Afsnit 2, tidskode 33:48
Speak: "Vi har tidligere hørt beretninger om, at både ledelsen og lederen [Klager] opfordrer ansatte til at fremprovokere magtanvendelser og til at gå hårdt til de unge.
Nu fortæller flere tidligere ansatte og anbragte, at lederen [Klager] ikke kun har opfordret til magtanvendelser, men også selv har været med til at udføre nogle af de voldsomme magtanvendelser."
TV2s forsøg på at forklare sammenhængen mellem den angivelige opfordring til vold og det angivelige krav om hemmeligholdelse af vold er håbløs.
Det siger sig selv, at hvis klager havde så megen magt over sine 55 ansatte, at han kunne få dem til at tilfredsstille sin sadistiske trang til at udsætte de anbragte unge for unødig vold, så burde han også have været i stand til at holde antallet af indberettede magtanvendelser nede på et antal, der ikke gav socialtilsynet anledning til at kritisere antallet.
Klager kunne angiveligt tvinge folk til at begå unødig vold, men han kunne ikke overtale nogen til at lade være med at skrive en magtanvendelsesindberetning?
I programmet
påstås det, at ledelsen har ladet flere magtanvendelser forsvinde i stedet for at sende dem til socialtilsynet.
Hvis det er sandt, hvorfor lod klager så ikke mange flere indberetninger forsvinde?
Hvorfor udarbejdede [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] overhovedet
magtanvendelsesindberetninger, når nu ledelsen ifølge dem og TV2 ikke ønskede at de skulle sendes til socialtilsynet.
Hvorfor nøjedes de ikke bare med at sende en sms, mail eller ringe til ledelsen og fortælle om magtanvendelsen?
Der er ingen logik i TV2's forklaring.
Klager har i øvrigt selvsagt ingen mulighed for at vide, om [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har undladt at indberette magtanvendelser, som de selv har udført.
TV2 har heller ikke mulighed for at vide, om det netop er dét, der er tilfældet.
Hvem er i øvrigt den "ledelse", som TV2's kilder har udtalt sig om?
Jævnfør AFSNIT 6 er "ledelsen" andre personer end klager.
AFSNIT 13 (s.
4)
I forhold til opgørelsen af antallet af magtanvendelser, siger speaken udtrykkelig ”en aktindsigt viser, at [Døgninstitutionen] fra 2015 og frem til 2022, indberetter 1365 magtanvendelser.
Det svarer til tæt på én magtanvendelse hver anden dag og der med et gennemsnit over alle årene fra 2015 og frem til og med 2022, som er en stor del af den periode, som dokumentaren dækker.
KOMMENTAR 13
TV2 undlader at forholde sig til substansen i klagepunktet, som er følgende: Programmet undlader helt at fortælle, at antallet af magtanvendelser er faldet drastisk, og at dette markante fald har fundet sted netop i den tid, hvor klager var leder af institutionen.
AFSNIT 14 (s.
4)
Det er TV 2s opfattelse at [Advokaten]s omtale af begrebet, Magtanvendelse er dækkende og fyldestgørende, når han siger, at det er noget man bruger, når man ikke kan komme langt nok med ord.
Han breder det ud og siger, at det ”noget, hvor man går ind og forhindrer en situation.
Altså, der er en eller anden situation, der kan blive farlig eller skal stoppes af den ene eller den anden grund.
” [min fremhævning].
I alle tilfælde gælder der et proportionalitetsprincip, hvorefter man skal anvende det mildest mulige magtmiddel.
KOMMENTAR 14
TV2's opfattelse er irrelevant.
Fakta er, at [Advokaten] udelukkende omtaler fysiske magtanvendelser og ikke hele feltet af de forskellige former for magtanvendelser, som skal indberettes, herunder rum- og personundersøgelser.
Det antal, som er oplyst i programmet, gælder alle former for magtanvendelse.
Det er derfor voldsomt vildledende, når programmet giver indtryk af, at fysisk magtanvendelse er den eneste slags, på trods af det faktum at fysisk magtanvendelse udgør en minoritet i det samlede antal magtanvendelsesindberetninger.
AFSNIT 15 (s.
4)
I forhold til brug af ordet “ulovlig magtanvendelse”, så forekommer det at klager sætter lighedstegn mellem ulovlig og strafbart, mens den naturlige forståelse af ordet ulovlig er, at det er ”i strid med reglerne” og derfor har samme betydning som ”ikke tilladt”.
Redaktionen har i øvrigt før programmernes udsendelse konsulteret Lektor, cand.jur., ph.d. [Navn C], som bekræfter at termen, ”ulovlig magtanvendelse” kan benyttes.
KOMMENTAR 15
Termen "ulovlig magtanvendelse" benyttes ikke i lovteksten og heller ikke i faglige sammenhænge.
TV2 må have ment, at det var vigtigt at bruge denne betegnelse, siden de har rådført sig med en jurist om, hvorvidt det kan forsvares at benytte et udtryk, som ikke anvendes af fagfolk.
Det er bedrøveligt, at TV2 ikke blot har benyttet fagudtrykket "ikke tilladt magtanvendelse", ovenikøbet når redaktionen i researchperioden netop fik henvendelser fra [Navn D], der som ekspert på området, påpegede, at termen "ulovlig" er forkert og misvisende.
Brugen af termen "ulovlig magtanvendelse" er særlig problematisk, al den stund, at der i programmet omtales konkrete magtanvendelses-hændelser, der fører til politianmeldelse.
Dette
kan give indtryk af, at en ulovlig (ikke-tilladt) fysisk magtanvendelse som udgangspunkt er et politianliggende, hvilket den ikke er.
En fysisk magtanvendelse kan/skal selvfølgelig politianmeldes, hvis der er tale om vold.
Men der kan sagtens finde en ikke-tilladt fysisk magtanvendelse sted, uden at der udøves vold eller andre strafbare handlinger.
AFSNIT 16 (s.
4)
Whistleblowerordningen
I programmet fortælles, at den første anmeldelse via whistleblower ordningen kommer i 2013, hvilket også stemmer overens med det fremlagte BILAG 03.
Det, der rent faktisk bliver sagt i programmet er følgende.
”En aktindsigt i whistleblowerordningen viser, at der allerede i 2013 kommer en henvendelse fra en ansat og at der drypvis kommer nye henvendelser frem til 2022.
Og under hele den speak ”skrives” et citat fra en sådan henvendelse.
På det slørede baggrundsbillede kan man, hvis man stopper billedet, måske ane, at der står 2021 ud fra oprettelsesdatoen.
KOMMENTAR 16
TV2 undlader at forholde sig til substansen i klagepunktet, som er følgende: Speaken fortæller, at der har været whistleblowindberetninger siden 2013 (Afsnit 2, tidskode 14:48), samtidig med at man i billedet ser et citat fra en indberetning fra 2021 (den blev i øvrigt indsendt af [Tidligere ansat B]).
Når man læser den alvorlige indberetning på billedet og samtidig hører speaken, får man den opfattelse, at der siden 2013 har været indberetninger om forhold, som det der beskrives i billedet.
Men det er på ingen måde tilfældet.
De tre indberetninger, der er gået forud (i henholdsvis 2013, 2016 og 2020) angår nogle helt andre forhold (jf. BILAG 03).
AFSNIT 17 (s.
4)
At der har været udfordringer med trivsel og misbrug allerede i 2013 fremgår i øvrigt også af det DRs indslag, der vises et kort klip fra i program 1.
Her udtaler [Navn E], at det ikke ser ud til at de unge rykkes i en positiv retning, og at de mere bliver betragtet som objekter end mennesker.
Det bemærkes at kritikken dengang som nu retter sig både mod de myndigheder, der har ansvaret for anbringelserne og de, der skal føre tilsyn med opholdsstederne.
KOMMENTAR 17
DR's udsendelse i 2023, som TV2 henviser til, undergik alvorlig kritik, også fra [Navn E].
Således skrev Berlingske dengang følgende i en artikel (nyt bilag i sagen: BILAG 13): "[Navn E] er også overrasket over at høre, at den nu tidligere medarbejder på [Døgninstitutionen], som lavede de skjulte optagelser for DR, og som skarpt kritiserer [Døgninstitutionen] hashhåndtering i DRs indslag, selv var forfatter på nogle af de beskrivelser, der står i logbøgerne."
Det bemærkes, at et af kritikpunkterne mod DR's udsendelse blandt andet var, at DR havde skjult, at DR's hovedkilde selv havde forfattet nogle af de log-notater, som DR anvendte som dokumentation.
Samme "teknik" ser man i det TV2s påklagede programmet: Her holdes det skjult, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] er afsender af de mest kritiske whistleblowerindberetninger.
Desuden holdes det også skjult, at det i høj grad er [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], som TV2's kilder har udpeget som ophavsmænd til ikke tilladte magtanvendelser.
[Navn E] var i øvrigt langt fra ene om at klage over DR's udsendelse.
I en artikel i "Kommunen" udtalte [Navn E], professor [Navn F] og misbrugsekspert [Navn G], at deres udtalelser var blevet "forvansket" af DR.
Se BILAG 16, artikel fra Ritzau den 16. september 2013.
AFSNIT 18 (s.
4)
Det fremgår ikke af BILAG 3, at den første henvendelse vedrørte ”en række forhold vedrørende opgaveudførelse og omsorg for børn og unge på stedet".
Det er muligt at en del af henvendelsen, også handler om videoovervågning, men hvis det er tilfældet, så har der uden tilladelse været videoovervågning i ikke mindre end 8 år, og hvor det har været op til ledelsen at afgøre, hvordan det skulle håndteres og bruges.
Det fremstår i øvrig uklart, hvorvidt der har været anvendt videoovervågning i [Tidligere anbragt A]s sag, idet klager et sted skriver ”I øvrigt den samme videoovervågning, som flere år senere gjorde det muligt at dokumentere overgrebet mod [Tidligere anbragt A] og retsforfølge de ansvarlige.
” for senere at skrive ”Programmets påstand om, at der findes videoovervågningsmateriale af denne hændelse er usand” og ”[Tidligere ansat A] er udmærket bekendt med, at der ikke var videoovervågning af det område, hvor den omtalte hændelse fandt sted”.
Redaktionen ved, at der ikke er videoovervågning på værelserne, hvor de unge fortæller, at det derfor ofte var på værelserne, at de voldsomme magtanvendelser fandt sted.
Der er videoovervågning af fællesarealer.
Episoden med [Tidligere anbragt A] skete på fællesareal på en trappe, og ifølge [Tidligere ansat A]s oplysninger var området videoovervåget.
KOMMENTAR 18
Det er korrekt, som TV2 skriver, at whistleblowindberetningen i 2013 ikke angik videoovervågning.
BILAG 03 er korrekt, men der er en fejl i klagens side 10, 2. afsnit, hvor der står
"Den indberetning, der indkom i 2013, omhandlede primært en klage over videoovervågningen på [Døgninstitutionen].
I øvrigt den samme videoovervågning, som flere år senere gjorde det muligt at dokumentere overgrebet mod [Tidligere anbragt A] og retsforfølge de ansvarlige."
Der skulle rettelig have stået følgende
"Den indberetning, der indkom i januar 2013, omhandlede opgaveudførelse og omsorg for børn og unge på stedet og angik i øvrigt tiden forud for klagers tiltrædelse som leder."
Disse to indberetninger fra henholdsvis 2013 og 2020 blev givet til [Bynavn B] Kommune, som har oplyst følgende om dem i en aktindsigt til redaktionen
"Den ene indkom i januar 2013 og vedrørte forhold forud for dette tidspunkt.
Oplysningerne vedrørte en række forhold vedrørende opgaveudførelse og omsorg for børn og unge på stedet.
Oplysningerne i denne sag blev undersøgt af Socialforvaltningen.
Den anden indberetning, der kan henføres til den omtalte institution, indkom i oktober 2020 og vedrørte forhold omkring kameraovervågning på stedet.
Oplysningerne i denne sag blev undersøgt af Socialforvaltningen via kommunens databeskyttelsesrådgiver." De øvrige fem whistleblowindberetninger blev indleveret til socialtilsynet.
De i alt syv whistleblowindberetninger vedlægges som nyt bilag, BILAG 14.
Klager gør dog stadig gældende, at det i høj grad er klagers fortjeneste, at der var den nødvendige videoovervågning til stede på [Døgninstitutionen], som gjorde det muligt at retsforfølge i forbindelse med overfaldet på [Tidligere anbragt A] (HÆNDELSE 3).
Socialtilsynet var imod videoovervågning, men Ankestyrelsen gav klager og [Døgninstitutionen] medhold.
Der er dog ikke videoovervågningsoptagelser af den anden magtanvendelse over for [Tidligere anbragt A], som programmet omtaler (HÆNDELSE 6).
Der var ganske vist videoovervågning i området (som [Tidligere ansat A] angiveligt har fortalt TV2), men magtanvendelsen fandt sted på en placering (en trappe) i området, der var uden for kameraernes rækkevidde.
[Tidligere ansat A] er udmærket klar over, at kameraovervågningen af dette område ikke er fuldt dækkende.
AFSNIT 19 (s.
5)
Motiver hos de medvirkende – A2.
Kildekritik
Redaktionen har kendskab til de tidligere medarbejderes baggrund og har haft adgang til deres personalemapper.
Udtalelserne fra de to medarbejdere bruges til at understøtte de mange fortællinger, der kommer fra tidligere anbragte børn.
Udtalelserne fra de tidligere anbragte og de to medarbejdere understøttes af udsagn fra flere andre tidligere ansatte, hvoraf et par stiller frem med ansigt, mens en lang række af dem, har ønsket at være anonyme, men er naturligvis kendt af redaktionen.
De to medarbejdere erkender i programmet, at deres egen adfærd var forkert, og de gør det vel vidende, at det er med risiko for deres eget omdømme og for selv at blive politianmeldt, hvilket nu også er sket.
KOMMENTAR 19
De to tidligere medarbejdere, [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], har været så involveret i den redaktionelle proces, at de har haft rig mulighed til at påvirke udvælgelsen af kilder og deres udtalelser.
At de deltager i programmet velvidende, at der er risiko for deres omdømme og politianmeldelse, giver dem alle incitamenter til at påvirke programmet i en retning, der minimerer deres personlige ansvar og skyld.
Hvis de to vitterlig var så kede af det og ønskede at sone deres brøde, kan man undre sig over, at det ikke lykkes TV2 at få en eneste optagelse i kassen, hvor [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] siger undskyld til de unge.
AFSNIT 20 (s.
5)
Når klager skriver, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] “var af kollegerne var kendt for en uhensigtsmæssig adfærd over de anbragte”, så bekræfter dette, at ledelsen har kendt til deres problematiske adfærd igennem årene.
Og at klager dette til trods har beholdt dem i op til 10 år og tillige givet dem bonus ad flere omgange.
Den ene af de omtalte medarbejdere fik således en bonus af klager kun 4 uger efter den advarsel, han fik for at være for hård ved en anbragt.
KOMMENTAR 20
At tidligere kolleger til [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] har haft kendskab til
uhensigtsmæssig adfærd er på ingen måde ensbetydende med, at klager har været vidende om hændelser som dem, [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] beskriver i programmet.
Klager var dog kritisk over for begges arbejdsudførelse, hvorfor de også fik adskillige advarsler i løbet af deres ansættelse.
TV2 må spørge sig selv, hvordan det hænger sammen, at klager har givet [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] advarsler for uhensigtsmæssig adfærd, hvis han samtidig har opfordret dem til unødig vold.
Det giver ingen mening.
Alle ansatte fik udbetalt "bonus" i form af
årlige Engangsvederlag som en del af "Ny Løn", se også KOMMENTAR 4.
AFSNIT 21 (s.
5 )
De to medarbejderes relation til [Døgninstitutionen] lægges åbent frem for seerne.
I program 2 bliver [Tidligere ansat A] således direkte spurgt om han stiller op og fortæller om [Døgninstitutionen] som han gør, fordi han er vred over at være blevet opsagt.
Og han svarer, at man kan tolke det på flere måder, og han måske godt kunne have fortsat sin
ageren, hvis han var forblevet ansat, og at det først er efter at han har fået stedet lidt på afstand, at han kan se, at det var forkert det han – og andre på [Døgninstitutionen] – gjorde.
KOMMENTAR 21
Det noteres, at [Tidligere ansat A] ikke afviser, at det drejer sig om hævn, men netop taler udenom, da han bliver spurgt (Afsnit 2, tidskode 13:40).
AFSNIT 22 (s.
5)
[Tidligere ansat A] opsøger [Tidligere anbragt E] med et dybfølt ønske om at sige undskyld for det, han har udsat ham for.
Det mærkes tydeligt i hele scenen, at de begge er meget påvirkede af situationen og af fortiden.
[Tidligere ansat A] tager både ansvar og siger undskyld for sin egen del.
Og selvom han fortæller, at han har følt sig presset til det, så fritager det ham ikke for sit ansvar.
KOMMENTAR 22
Hvordan kan TV2 vide sig sikre på, at der er tale om et dybfølt ønske, og hvordan kan TV2 forsvare, at redaktionen lader "[Tidligere anbragt E]s" voldsmand ([Tidligere ansat A]) opsøge ham?
Hvis redaktionen har mærket en særlig situation, skyldes det måske, at der er tale om et møde mellem en voldsmand og hans offer.
Det er ikke rigtigt, at [Tidligere ansat A] siger undskyld til "[Tidligere anbragt E]".
Vi ser eller hører det ganske enkelt ikke ske.
AFSNIT 23 (s.
6)
I forhold til påstanden om at to af de øvrige tidligere ansatte, der stiller sig frem har en økonomisk/forretningsmæssig interesse i at skade [Døgninstitutionen], så er der ingen direkte konkurrence.
De to tidligere medarbejdere har lavet hver sit enkeltmandsfirma, hvis ydelser er målrettet den voksne målgruppe, hvorimod [Døgninstitutionen] tager sig af den unge målgruppe under 18 .
KOMMENTAR 23
TV 2 tager fejl.
[Døgninstitutionen] rummer også unge op til 23 i såkaldt efterværn.
Det fremgår af godkendelsen fra Socialtilsynet, hvilket ses af Tilbudsportalen "[Døgninstitutionen] er godkendt efter SEL § 66 stk.1 nr. 7 til at kunne modtage i alt 14 unge i alderen 14-17 år med mulighed for efterværn op til det fyldte 23. år .
" [Der er indsat link til ”Om os – [Døgninstitutionen]” på Tilbudsportalen.dk, Pressenævnet ] På sin firmahjemmeside reklamerer [Tidligere ansat B] desuden med, at der tilbydes opgaver til både unge og voksne [Der er indsat link til ”Udsatte Unge” på [Virksomhed A].
dk, Pressenævnet ] og på et Facebookopslag den 25. august 2023 beskrives målgruppen som "børn, unge eller voksne i nød", se skærmbillede
[Der er i klagen indsat et skærmbillede fra Facebook fra ”[Tidligere ansat B]” den 25. august 2023, hvoraf det fremgår, at han ”har startet nyt job hos [Virksomhed A]” i august 2023 som ”Owner/Manager/CEO”.
Det fremgår endvidere følgende tekst af opslaget: [Virksomhed A] udøver pædagogisk og terapeutisk støtte til ”Akut Projekter”.
En ordning, der aftales med den enkelt kommune/institution, som eventuelt har et behov for, at få etableret et Projekt for en eller flere borger.
Projekter som kunne indebære ”Akut støtte og omsorg til børn, unge eller voksne i nød”.
[Virksomhed A] har de erfarne samarbejdspartnere med høj faglighed.
Som levere sund og omsorgsfuld pædagogisk tilgang af høj kvalitet.
Vi vægter øget livskvalitet højt.
Ingen opbevaring blot personlig udvikling”, Pressenævnet ]
Af hjemmesiden fremgår det også, at [Virksomhed A] samarbejder med [Tidligere ansat A]s firma [Virksomhed B] [Der er indsat link til [Virksomhed A].
dk, Pressenævnet ]
AFSNIT 24 (s.
6)
Redaktionen afviser, at der er kilder, som er blevet opfordret eller presset til at deltage af [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
Redaktionen har selv lavet deres research og taget kontakt til en lang række tidligere anbragte og ansatte.
Redaktionen har mødtes med kilder og i visse tilfælde deres kilders forældre alene forinden for at sikre sig at det var kilder, der kunne klare at medvirke og for at efterprøve deres historier.
Der var enkelte, som redaktionen ikke selv kunne finde frem til, og hvor de bad [Tidligere ansat A] eller [Tidligere ansat B] prøve at kontakte dem.
I tilfældet med [Tidligere anbragt D] kan man se af sms-korrespondancen – at hun er en af dem, som redaktionen ([Journalist C]) havde været i kontakt med først.
KOMMENTAR 24
Hvordan kan TV2 forsikre, at ingen af kilderne er blevet presset eller opfordret til noget af [Tidligere ansat B] og/eller [Tidligere ansat A].
Sms-korrespondancen viser jo, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har været så involveret i den redaktionelle proces, at de har været bekendt med, hvilke unge der deltog i programmet.
På trods af, at de efter eget udsagn har været unødigt voldelige over for disse unge, har redaktionen valgt at involvere [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] i kontakten og dialogen med de unge.
TV2s involvering af de to har givet dem mulighed for at tage kontakt til de unge og påvirke/samstemme udtalelser, sideløbende med at de var i dialog med redaktionen.
Desuden indrømmer TV2, at de bad [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] om at opsøge flere tidligere anbragte.
Dette slås yderligere fast af følgende udtalelser i programmet
[Tidligere ansat A] til "[Tidligere anbragt E]", (Afsnit 1, tidskode 20:19)
"Og det er også en af grundene til, at jeg har taget kontakt til dig"
[Tidligere ansat B], (Afsnit 2, tidskode 05:44)
"Jeg har været… haft kontakt til en af de unge, og hun skriver det hele er super
angstprovokerende".
[Tidligere anbragte D], (Afsnit 2, tidskode 05:57)
"Vi har skrevet lidt sammen."
Hvorfor skulle det være lige præcis de to selverklærede voldsudøvere, [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], som skulle kontakte de unge?
Hvorfor bad TV2 ikke blot om at få de unges kontaktoplysninger, så redaktionen selv kunne tage kontakt?
Eller hvorfor valgte redaktionen ikke at benytte nogen af de mange andre kilder, som TV2 hævder at have været i kontakt med, som kontaktperson til de unge?
Redaktionens beslutning om at samarbejde med to i sammenhængen så kontroversielle kilder virker i journalistisk forstand fuldstændig uigennemtænkt og dertil aldeles
uetisk.
TV2 har ikke haft noget som helst viden om eller kontrol over, i hvilket omfang [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har samstemt og påvirket hinandens og andre kilders udtalelser.
Følgende citat fra programmet viser med al ønskelig tydelighed, at [Tidligere ansat A] har manipuleret "[Tidligere anbragt E]" til at forstå, at [Tidligere ansat A] ikke var ansvarlig for de angivelige overgreb, han har begået mod "[Tidligere anbragt E]"
"[Tidligere anbragt E]" til [Tidligere ansat A] (Afsnit 1, tc 30:32)
"Altså hvis du har fået at vide, at du skal gøre de der ting mod mig, så er det jo ikke så meget din skyld."
Et andet eksempel på de medvirkende tidligere ansattes gaslighting/manipulation af medvirkende tidligere anbragte er "S"
Afsnit 2, tidskode 25:09
"S" til [Tidligere anbragt G]
"Det er ikke din skyld.
Kan du huske, jeg sagde det til dig?
Jeg gik ind, og jeg sagde til dig, 'det er ikke din skyld [Tidligere anbragt G]'.
Og du græd, og du græd, og du tog dig til hovedet og sagde 'hvad har jeg gjort, hvad har jeg gjort!
"'
AFSNIT 25 (s.
6)
TV 2 er i øvrigt ikke enig i at [Tidligere anbragt F] ikke bidrager med noget til programmet.
Der er flere af de anonyme unge, der taler om hårdhændet behandling, hvor [Tidligere anbragt F]s fortælling om måden, han er blevet holdt i næsen på, er et eksempel på en ikke-proportional eller nødvendig form for magtanvendelser.
KOMMENTAR 25
Klager kender ikke til, at [Tidligere anbragt F] eller andre skulle være blevet grebet i næsen, men man kan i udgangspunktet ikke vurdere en fysisk magtanvendelse uden at kende til konteksten.
I en situation, hvor en ung handler uhyre voldsomt og på en måde, der kan føre til alvorlig personskade eller ligefrem død, må en magtanvendelse nødvendigvis afstemmes derefter.
Sådanne situationer har fundet sted, også med [Tidligere anbragt F] som involveret.
AFSNIT 26 (s.
6)
A3 – Efterprøvelse af oplysninger, der kan være skadelige eller krænkende
Klager har oplistet en lang række udsagn, der er rettet mod institutionen som sådan – og ikke klager – som han mener er forkert eller vildledende.
Det er dog ikke alle udsagn og klip, der er skadelige eller krænkende og i nogen tilfælde endda slet ikke rettet mod klager.
KOMMENTAR 26
Som det er påpeget flere gange i nærværende dokument lader det til, at TV2 også selv har svært ved at navigere i, hvorvidt udtrykket "ledelsen" angår klager eller ej, selv om TV2 tidligt i sit svar (se AFSNIT 6) faktisk har slået fast, at "ledelsen" er en betegnelse for en udefineret mængde af ledelsespersoner, som redaktionsledelsen har besluttet ikke at nævne ved navn.
Således må det også være svært for seerne at opfatte, hvilke forhold klager ansvarliggøres for, og hvilke han ikke ansvarliggøres for.
AFSNIT 27 (s.
6)
Speak: I årevis har børnene forsøgt at gøre opmærksom på, at noget er helt galt."
Der er flere børn, der har været anbragt på [Døgninstitutionen], der tidligere har medvirket i programmerne “Børneadvokaten” og “Opråb fra Børnehjemmet” eller har udtalt sig til Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry).
Udover [Tidligere anbragt C], som parterne er enige om, har haft inddraget sine forældre, er der andre børn, der har fortalt om mistrivsel til sagsbehandlere, døgnvagten, deres forældre og/eller myndighederne.
Se også det førnævnte indslag fra DR i 2013.
KOMMENTAR 27
At andre medier end TV2 har forsøgt at skandalisere [Døgninstitutionen] ændrer ikke på det faktum, at der i klagers tid som leder blot er foretaget syv whistleblowindberetninger, hvoraf den ene forholder sig til tiden, inden klager tiltrådte som leder.
Af disse seks whistleblowindberetninger er kun én fra en anbragt (der klagede over for få sommeraktiviteter), og kun én er fra en pårørende (der klagede over en defekt lås).
Herunder en kort oversigt over de i alt 7 whistleblowindberetninger
● Januar 2013: Indberetter: Anonym (tidl.
eller daværende ansat), Emne: Højt sygefravær, mangelfuld oplæring og personalemøder.
Dårlig tone over for de unge, stort hashmisbrug blandt de anbragte.
manglende overholdelse af regler etc. (Obs: denne indberetning angik tiden, inden klager tiltrådte som leder)
● 11. aug. 2016: Indberetter: Børns Vilkår, Emne: Organisationen har hørt fra en far til en dreng, hvis ven er anbragt på [Døgninstitutionen], Faren har hørt flere ting om vennen og er bekymret for, hvordan han har det på [Døgninstitutionen].
● Oktober 2020: Indberetter: Anonym, Emne: Videoovervågning udover det tilladte mv.
● 15. maj 2021: Indberetter: Anonym (identificeret som [Tidligere ansat B]), Emne
Økonomisk fifleri, leder overvåger personale, leder anerkender ikke arbejdsskader,
unødvendige magtanvendelser (meget lang indberetning)
● 8. jul. 2021: Indberetter: Anbragt pige, Emne: få fritidsaktiviteter grundet personalesygdom (under COVID 19-pandemien)
● 15. jul. 2021: Indberetter: Anbragt pige, Emne: få fritidsaktiviteter grundet personalesygdom (under COVID 19-pandemien)
● 15. nov. 2021: Indberetter: Anonym (identificeret som [Tidligere ansat A]), Emne: Tidligere ansat har truet unge.
De unge rummes ikke og trues med vold.
AFSNIT 28 (s.
6)
Speak: "Døgninstitutionen [Døgninstitutionen] i [Bynavn] ligger i idylliske omgivelser.
Men noget tyder på, at den gemmer på en mørk og voldsom hemmelighed."
Der er tale om en opsummering af de mange børn og tidligere ansattes vurderinger af stedet, og den følelse af omsorgssvigt, som de stadig er virkelig påvirket af det, og den behandling de har fået, som ikke synes at være opdaget af tilsynsmyndighederne.
KOMMENTAR 28
Igen tager TV2 i sit svar forbehold for, om programmets skråsikre påstande er korrekte, når TV2 skriver om en behandling, der ikke "synes" at være opdaget.
Hvis der vitterlig havde hersket de tilstande, som programmet påstår, så ville tilsynsmyndighederne uden tvivl have modtaget indberetninger om det fra nogle af de over ca. 300 fagpersoner, der har haft et ansættelsesforhold på [Døgninstitutionen] i den tid, hvor klager var institutionsleder, og som alle har haft pligt til at indberette, hvis de var vidende om uhensigtsmæssige forhold.
Det er imidlertid ikke tilfældet.
Desuden beretter programmet i overvejende grad om hændelser, der er indberettet og derfor på ingen måde kan betegnes som hemmelige.
De øvrige hændelser, der nævnes, fremstår komplet udokumenterede
HÆNDELSE 1: Denne hændelse er kendt i forvejen og har været behandlet ved retten, hvor [Tidligere anbragt B] blev dømt.
I øvrigt fandt denne hændelse sted på et tidspunkt, hvor klager ikke var institutionens leder.
Ingen hemmeligheder.
HÆNDELSE 2: Der er ingen dokumentation for, at denne hændelse har fundet sted, sådan som det bliver beskrevet i programmet.
Såfremt beskrivelsen er korrekt, er det ikke muligt for hverken klager, TV2 eller nogen andre at efterprøve, hvorvidt [Tidligere ansat A] taler sandt, når han påstår, at ham og hans kollega blot udførte deres leders vilje og derfor ikke kan ansvarliggøres for deres handlinger.
Det er ligeledes umuligt at efterprøve, hvorvidt der vitterlig blev skrevet en magtanvendelsesindberetning, som blev fjernet af "ledelsen", eller om [Tidligere ansat A] og hans
kollega undlod at skrive den.
Man må spørge sig selv om, hvorfor de to kolleger skulle sende en indberetning til ledelsen om, hvad [Tidligere ansat A] selv kalder en "ulovlig" magtanvendelse, når ledelsen ifølge [Tidligere ansat A] ikke ønskede at få den slags indberetninger.
Programmets beskrivelse af hændelsen lugter langt væk af, at [Tidligere ansat A] overfor både "[Tidligere anbragt E]" og seerne ansvarliggør klager for sit eget overgreb på "[Tidligere anbragt E]".
Hvori hemmeligheden skulle være begravet om denne hændelse, som ret beset kan være pure opspind, er svær at se.
HÆNDELSE 3: Denne hændelse angår et overfald på [Tidligere anbragt A], der er veldokumenteret på video og ved domstolene.
Beskrivelsen afdækker dermed ingen hemmeligheder.
HÆNDELSE 4: Denne hændelse er dokumenteret ved [Tidligere anbragt C]s egen lydoptagelse, som har været afspillet for en række personer, herunder de kommunale sociale myndigheder og klager.
Så heller ikke denne hændelse repræsenterer nogen hemmeligheder.
HÆNDELSE 5: Der afsløres heller ingen hemmeligheder i beskrivelsen af denne hændelse, som ligesom hændelserne 1 og 3 er velbeskrevet ved domstolene.
Det eneste nye er, at "S" nu, flere år efter hændelsen, hævder, at denne konkrete hændelse, hvor en stærkt beruset og hashpåvirket ung mand kaster en lampe efter en voksen, skyldtes den generelle pædagogik på [Døgninstitutionen].
En efterrationalisering eller sen-analyse er ingen hemmelighed.
HÆNDELSE 6: Denne hændelse har ligesom hændelserne 1, 3 og 5 været behandlet i retten.
[Tidligere ansat A] modsiger i programmet sine tidligere udtalelser i retten, når han i programmet påstår, at hændelsen kun fandt sted, fordi han blev bedt om at føre [Tidligere anbragt A] op på sit værelse.
Sagen er dog, at klager aldrig har bedt [Tidligere ansat A] om at føre [Tidligere anbragt A] til sit værelse.
Igen forsøger [Tidligere ansat A] således at ansvarliggøre klager for sine egne handlinger.
Heller ikke her spores nogen hemmelighed.
HÆNDELSE 7 (“kører knæ i ryggen”) og HÆNDELSE 8 ("en ungs ansigt holdes nede") beskriver angivelige hændelser om hvilke, det ikke fremgår af programmet, hvorvidt de er blevet indberettet.
Hvis de er blevet indberettet, er de naturligvis heller ikke hemmelige.
AFSNIT 29 (s.
7)
Speak: "Institutionen huser børn, som er kriminelle eller kriminalitetstruede og sårbare børn med diagnoser som autisme.
Der er også børn, som er anbragt, fordi forældrene har for store udfordringer."
Det er ubestridt, at institutionen i perioden har huset børn, som er kriminelle eller kriminalitetstruede og sårbare børn med diagnoser som autisme.
Der er ingen, der forsøger at negligere de udfordringer, som mange af de anbragte allerede havde, da de kom til [Døgninstitutionen].
[Tidligere anbragt C] fortæller f.eks., at hans kommune så [Døgninstitutionen] som den sidste udvej efter, at de ”havde prøvet alt”.
Redaktionen har eksempler på børn, som blev anbragt, primært fordi forældrene havde problemer og ikke kunne tage sig af dem.
Så beskrivelsen er fuldt dækkende.
Det er næppe et udsagn, der kan være krænkende overfor klager.
KOMMENTAR 29
Det er ganske enkelt ikke korrekt, at der er anbragt børn eller unge på [Døgninstitutionen], primært pga.
problemer hos forældrene.
Beskrivelsen giver udtryk for, at der var børn på [Døgninstitutionen], som blot havde brug for voksen-omsorg.
Et enkelt blik på målgruppebeskrivelsen burde gøre det klart for enhver, at dette ikke er tilfældet.
Alle anbragte på [Døgninstitutionen] har alvorlige individuelle udfordringer.
Således skriver socialtilsynet følgende om målgruppen i den seneste tilsynsrapport, som er tilgængelig på Tilbudsportalen
"[Døgninstitutionen] er godkendt efter SEL § 66 stk.1 nr. 7 til at kunne modtage i alt 14 unge i alderen 14-17 år med mulighed for efterværn op til det fyldte 23. år.
Målgruppen er unge med udadreagerende adfærd, unge med kriminel adfærd eller kriminalitetstruede unge, unge dømt til strafferetlig foranstaltning eller ungdomssanktion, unge med diagnostiske vanskeligheder, der kommer til udtryk ved en bekymrende antisocial udvikling, dårlige skoleerfaringer eller manglende skolegang og/eller ved begyndende misbrugsproblemer.
To af tilbuddets 14 pladser kan efter behov anvendes som særlige projektpladser, hvor den unge har behov for mere massive skærmnings- og/eller støtteindsats.
Ud af de i alt 14 pladser er de 8 godkendt som delvist lukkede pladser jf. § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 a.
For disse pladser, er målgruppen, foruden ovenstående beskrivelse, deslige er karakteriseret ved, at der er truffet afgørelse om anbringelse på delvis lukket afdeling, og at der i den forbindelse er fastsat særlige kriterier for, hvornår den unge skal tilbageholdes."
AFSNIT 30 (s.
7)
[Tidligere anbragt B] (viser fotos fra [Døgninstitutionen] på sin telefon): "Jeg vil helst gerne slukke min telefon igen.
Jeg bryder mig ikke om at have de billeder."
Der er heller ikke her tale om et udsagn, der er krænkende over for klager.
Det er [Tidligere anbragt B]s egen følelse, at hun ikke bryder sig om at have nogle billeder – enten fordi hun ikke ville ønske at hun havde oplevet det, hun havde oplevet eller fordi hun helst ikke vil mindes dem.
Der kan være mange årsager til at [Tidligere anbragt B] ikke har slettet billederne, men det er kun [Tidligere anbragt B], der vil kunne svare på dette.
KOMMENTAR 30
Som TV2 skriver, kan der være mange årsager til, at [Tidligere anbragt B] ikke har slettet billederne.
Derfor havde det været oplagt for redaktionen at spørge, hvorfor [Tidligere anbragt B] har beholdt billederne.
TV2 har tilsyneladende udelukkende ønsket at viderebringe [Tidligere anbragt B]s ubehag ved billederne og ikke de andre følelser, som billederne åbenlyst repræsenterer for hende.
AFSNIT 31 (s.
7)
Rekonstruktion af hændelse med [Tidligere anbragt B] – Klipningen giver indtryk af, at [Tidligere anbragt B] bliver slået.
TV2 afviser, at klipningen giver indtryk af, at [Tidligere anbragt B] bliver slået.
I øvrigt ledsages billederne netop af en fortælling, hvor hele situationen beskrives og hvor det handler om at [Tidligere anbragt B] har overtrådt et rygeforbud, at [Tidligere anbragt B]s ansigt bliver holdt fast og at [Tidligere anbragt B] spytter pædagogen i ansigtet, hvilket hun efterfølgende også bliver dømt for.
En situation, hvor eksperten, kriminolog og ungdomspsykolog [Psykologen] mener, at den ansattes reaktion er ude af proportionen og uden empati for [Tidligere anbragt B]s situation .
KOMMENTAR 31
Klager fastholder, at klipningen er misvisende.
Det forhold, at speaken ikke beskriver et slag, ændrer ikke på den visuelle oplevelse.
[Psykologen]s vurdering forholder sig til [Tidligere anbragt B]s fortælling, der ikke svarer til de faktiske forhold, og [Psykologen] tager da også selv forbehold for, at [Tidligere anbragt B]s fortælling kan være usand: "Hvis den historie står til troende" (Afsnit 1, tidskode 08:15).
Den omtalte hændelse er blevet behandlet i retten, og vidneudsagnene herfra (som er afgivet under strafansvar) stemmer ikke overens med programmets beskrivelse af hændelsen.
Således har TV2 heller ikke i dette tilfælde ladet fortællingen tynge af dokumentationskrav.
Og endelig så fandt hændelsen sted på et tidspunkt, inden klager blev institutionsleder, og [Tidligere anbragt B]s fortælling er således komplet irrelevant og vildledende i forhold til programmets gennemgående narrativ/påstand om, at klager har opfordret til unødige magtanvendelser.
AFSNIT 32 (s.
7)
Speak: "Vi har talt med 34 tidligere anbragte børn, som har været på [Døgninstitutionen] mellem 2010 og 2023.
Tre ud af 34 var glade for stedet og mener, at [Døgninstitutionen] har hjulpet dem.
Men 31 af de unge, vi har talt med, beretter om mangel på omsorg, brug af trusler og straf og et nedladende sprogbrug, hvor de for eksempel er blevet kaldt taber, luder eller nar.
Men det, som fylder mest i børnenes erindringer, er de meget voldsomme magtanvendelser.
"
TV2 og redaktionen vil selvsagt ikke oplyse, at man har talt med 34 anbragte, hvis dette ikke er tilfældet.
Samtalerne er båndede og redaktionen har navnene på dem alle.
Det er unge, som af den eller anden årsag ikke har ønsket at få deres navne frem, og netop fordi de er anonyme viderebringer vi ikke nogen konkrete beskyldninger mod konkrete medarbejdere i programmet.
Her bruges deres udsagn til at understøtte de udsagn som de medvirkende kilder fortæller om.
Det er de med til at tegne et billede af kulturen, som de har oplevet den.
Det fremgår af programmet, at der for nogles vedkommende er tale om vidneberetninger til magtanvendelser mod andre .
KOMMENTAR 32
TV2 har fortalt, at redaktionen bad [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] om at tage kontakt til flere unge.
Det skaber usikkerhed om, hvorvidt redaktionen har været i direkte personlig kontakt med disse 34, eller om [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har viderebragt udsagn fra flere af de tidligere anbragte.
Det er desuden åbenlyst, at TV2's samarbejde med [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] om kontakt til de unge har skabt den situation, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har kunnet påvirke de unges udsagn til redaktionen.
TV2's svar stemmer i øvrigt ikke overens med det faktum, at der i programmet faktisk er flere eksempler på, at TV2 viderebringer konkrete beskyldninger fra anonyme kilder mod én konkret
ansat, nemlig klager
Anonym tidl.
ansat "S" (Afsnit 2, tidskode 02:20)
"Vi fik pålagt at stresse de unge mennesker, blandt andet det som hed intens morgenvækning, og det var noget som institutionslederen (klager, red.) pålagde os."
Anonym ansat "S" (Afsnit 2, tidskode 35:20)
"Jamen, jeg så ham (klager, red.) holde en ung dreng ned med ansigtet."
Speak (Afsnit 2, tidskode 33:48)
"Vi har tidligere hørt beretninger om, at både ledelsen og lederen [Klager] opfordrer ansatte til at fremprovokere magtanvendelser og til at gå hårdt til de unge.
Nu fortæller flere tidligere ansatte og anbragte, at lederen [Klager] ikke kun har opfordret til magtanvendelser, men også selv har været med til at udføre nogle af de voldsomme magtanvendelser."
AFSNIT 33 (s.
8)
Anonym ansat ("S"): "Jeg ser for mange gange, at dem, som har magt og laver chikane og gør forfærdelige ting mod de unge, at de slipper af sted med det.
Fordi de har det sidste ord.
Og det kan jeg ikke have."
Udtalelsen handler kun om [Døgninstitutionen] og præcis om det, som i øvrigt fortælles af andre i programmet om ledelsen og dens opfordring og/eller anerkendelse af de voldsomme magtanvendelser.
Udtalelsen er i tråd med de oplysninger, som [Tidligere ansat A], [Tidligere ansat B] og [Tidligere praktikant A] fremsætter.
KOMMENTAR 33
TV2 er meget sikker på, at denne anonyme udtalelse specifikt handler om [Døgninstitutionen].
Til gengæld er TV2 tilsyneladende ikke klar over, hvilke personer, der tales om.
Brugen af betegnelsen "ledelsen" udtrykker, at det ikke er klager specifikt, som udtalelsen er møntet på, men en eller anden, eller nogle, fra ledelsen.
AFSNIT 34 (s.
8)
Speak: "Flere tidligere anbragte unge og ansatte fortæller, at [Døgninstitutionen] ofte ansætter fysisk robuste medarbejdere, som gerne dyrker kampsport på højt niveau.
"
Det er en er faktuel korrekt gengivelse af, hvad redaktionen fik oplyst, og på daværende tidspunkt havde redaktionen, som det også siges i programmet, kendskab til mindst 15 medarbejdere, der dyrkede kampsport på højt plan.
KOMMENTAR 34
Det er interessant, hvilke kilder, der har oplyst TV2 om dette, et kvalificeret gæt vil være [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
Sandsynligvis har der blandt de ansatte været væsentligt flere end 15 personer, der har haft fodbold, håndbold eller fiskeri som fritidsinteresse.
Antallet 15 er grebet ud af luften, og klager har ikke selv nogen opgørelse over ansatte med sammenfaldende fritidsinteresser.
Tallet siger i øvrigt intet om proportioner.
Over ca. 300 personer har haft et ansættelsesforhold til [Døgninstitutionen] i klagers tid som institutionsleder.
En stor del af de anbragte på [Døgninstitutionen] er potentielt farlige, hvorfor man som ansat må være beredt på risikoen for overfald samt behovet for at indgå i fysiske magtanvendelser.
Jobbets indhold i sig selv kan dermed have en afskrækkende effekt på de fleste, hvorfor der blandt de der søger job på [Døgninstitutionen] naturligt nok vil være en større andel af personer, der er trænet i at forsvare sig selv.
Således er der blandt fængselsbetjente og politifolk sandsynligvis også en overrepræsentation af ansatte med erfaring i selvforsvar/kampsport.
De færreste vil mene, at det gør disse medarbejdere særligt voldsparate.
Klager har ikke ansat nogen på [Døgninstitutionen] på baggrund af deres fritidsinteresse.
AFSNIT 35 (s.
8)
"[Tidligere anbragt E]": "Var der noget med at de har fået at vide fra ledelsen, at de skal fremprovokere en magtanvendelse?
"
Der er flere anonyme tidligere ansatte, som beskriver præcis det som [Tidligere ansat A] fortæller, altså at ledelsen har instrueret dem i, hvordan man fremprovokerer en magtanvendelse.
Oplysningen er dobbelttjekket, inden den er blevet bragt i programmet, og redaktionen har dokumentation på det.
KOMMENTAR 35
Det er dybt kritisabelt, at TV2 forsøger at forsvare programmets anklager ved efter programmets publicering at påstå, at der findes dokumentation – uden i øvrigt at fremvise denne dokumentation.
Hvis TV2 vitterlig har dokumentation på, at ledelsen (hvem "ledelsen" så end måtte være) instruerer ansatte i at fremprovokere en magtanvendelse, så er det komplet uforståeligt, at denne dokumentation ikke er blevet anvendt i programmet.
At en journalistisk redaktion undlader at vise en så fældende dokumentation i et program med så alvorlige anklager er ganske enkelt
uforståeligt.
Af samme årsag må konklusionen nødvendigvis være, at denne påståede dokumentation ikke findes.
Og skulle det være tilfældet, så kan klager umuligt være en del af den.
AFSNIT 36 (s.
8)
[Tidligere ansat B]: "på [Døgninstitutionen], der fik vi kurser i blandt andet Krav Maga, hvor vi kunne sparke i skridt og slå i øjnene og slå på struben."
Det er ubestridt, at en række medarbejdere fik et kursus med undervisning i Krav Maga.
Ingen i programmet hævder, at personalet fik besked på at anvende de teknikker, de blev vist på kurset på de unge.
[Tidligere ansat B] fortæller, at medarbejderne tænkte, hvad hulen de skulle bruge det til.
Det at tilbyde et kursus af denne art understøtter imidlertid opfattelsen af, at [Døgninstitutionen] er sted som har en vis forkærlighed for medarbejder med interesse for kampsport.
KOMMENTAR 36
Det er en grov påstand at påstå, at tilbud om et kursus i Krav Maga understøtter en forkærlighed for kampsportsudøvere.
Det kunne også understøtte en leders ønske om, at hendes/hans ansatte har nogle grundlæggende færdigheder i at kunne forsvare sig selv i en overfaldssituation.
Det kunne også understøtte ønsket om, at personalet har mulighed for at påvirke indholdet af en personaledag.
Som nævnt i KOMMENTAR 34 er det helt naturligt, at en arbejdsplads med højere risikoniveau for overfald og vold har en højere andel af medarbejdere, der er trænet i at forsvare sig.
AFSNIT 37 (s.
8)
Speak: "En række tidligere ansatte har forsøgt at advare [Bynavn B] Kommune og Socialtilsynet om, at noget er galt på [Døgninstitutionen]."
Redaktionen har kendskab til andre ansatte ud over [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B], som har advaret [Bynavn B] Kommune og/eller Socialtilsynet.
Der er altså helt korrekt tale om en række tidligere medarbejdere.
Redaktionen har derudover talt med flere tidligere praktikanter, som har advaret uddannelsesstedet og advaret mod at sende praktikanter ud på [Døgninstitutionen] pga.
de problematiske forhold, hvilket er blevet bekræftet fra uddannelsesstedet.
KOMMENTAR 37
Som det fremgår af BILAG 14 har [Bynavn B] Kommune og de to socialtilsyn ud af i alt syv whistleblowindberetninger kun modtaget én indberetning fra en tidligere ansat, som ikke er [Tidligere ansat B] eller [Tidligere ansat A].
Det tyder på, at det "kendskab", som redaktionen hævdes at have, udelukkende baserer sig på løse rygter og påstande.
TV2 har ikke fremvist nogen dokumentation for dette.
Hvis det vitterlig var sandt, som TV2 hævder, at uddannelsessteder er blevet advaret mod at sende praktikanter til [Døgninstitutionen], er det et mysterium, at der ikke foreligger en eneste indberetning hverken fra uddannelsessteder eller praktikanter.
AFSNIT 38 (s.
9)
Speak: "Han ([Tidligere anbragt A], red) er 15 da han lader frivilligt anbringe på [Døgninstitutionen]."
[Tidligere anbragt A] har givet samtykke til at blive anbragt, hvilket gør at man kalder det en frivillig anbringelse efter serviceloven § 52.
Programmet siger ikke, at anbringelsen er mindre påkrævet.
Den fortæller blot at den er frivillig.
KOMMENTAR 38
Pointen med klagepunktet er, at denne forklaring netop ikke bliver givet i programmet.
I programmet fremstår det således som om, at [Tidligere anbragt A] har kunnet vælge, hvorvidt han havde lyst til at blive anbragt, hvilket underspiller det faktum, at hans kommune har vurderet, at han skulle anbringes på en institution med [Døgninstitutionen]s målgruppe.
Sandheden er, at [Tidligere anbragt A]s tidligere anbringelsessted, "Udsigten", var desperat efter at få ham flyttet væk derfra, bl.a. fordi hans grænseoverskridende opførsel og misbrug af euforiserende stoffer gjorde de andre unge på institutionen utrygge.
[Tidligere anbragt A] var involveret i en række magtanvendelser på dette anbringelsessted.
Dette fremgår af diverse dokumenter og mails, hvoraf det også fremgår, at [Tidligere anbragt A] har været sigtet for flere biltyverier, og har været tiltalt for falsk anmeldelse af røveri, fra hvilket han den 12.
[Måned] 2020 fik tiltalefrafald med en prøvetid på et år.
Han var således dybt involveret i kriminalitet, inden han kom til [Døgninstitutionen], hvilket står i grel kontrast til TV2's fremstilling og hans eget udsagn
● Afsnit 2, tidskode 28:16
Speak: "[Tidligere anbragt A] er en de unge, som har fået en dom efter en konfekt på [Døgninstitutionen]."
● Afsnit 2, tidskode 31:54
[Tidligere anbragt A]: "Jeg har ikke haft nogen dom, før jeg kom på [Døgninstitutionen].
Men det havde jeg, da jeg kom ud derfra igen."
Disse oplysninger skal og kan ikke retfærdiggøre overgrebet på [Tidligere anbragt A], men de tjener til at tydeliggøre programmets manipulering med de reelle forhold.
Se BILAG 18 om flytning af [Tidligere anbragt A], BILAG 19 om status på "Udsigten" samt BILAG 20 om tiltalefrafald
AFSNIT 39 (s.
9)
Speak: "[Tidligere anbragt A] bliver fundet skyldig i personfarlig kriminalitet og får en dom på 30 dages betinget fængsel.
[Navn H], som overværede dele af episoden, bliver aldrig indkaldt som vidne.
Videoovervågningen fra [Døgninstitutionen] bliver heller ikke brugt i retten."
[Tidligere ansat A] står her frem og fortæller om sin egen andel af en episode, som han risikerer at blive dømt for.
KOMMENTAR 39
[Tidligere ansat A] løber ingen risiko ved sine udtalelser i programmet, hvilket TV2's advokat burde vide.
Han slår selv fast i TV2's podcast "Dato" den 13. marts 2024, at han ikke mener [Tidligere anbragt A] er uskyldig dømt (nyt bilag vedlagt: BILAG 14 Podcast Dato om [Døgninstitutionen] 13 marts)
"Dato", den 13. marts 2024 (tidskode 20:07)
VÆRT: "Hvordan har du det egentlig med, at [Tidligere anbragt A] bliver dømt?
"
[Tidligere ansat A]: "Jamen, den er også lidt, fordi et slag er et slag."
og
VÆRT: "Der er en advokat med i programmet.
[Advokaten] hedder han.
Han siger, at det her det ligner et justitsmord.
At han synes, at sagen bør genoptages af anklagemyndigheden.
Er du enig i det?
"
[Tidligere ansat A]: "Både ja og nej.
Både ja og nej.
Fordi altså det er jo.
.
.
Omstændighederne var jo selvfølgelig, at det var det der skete.
Men, men, men, han var jo også på daværende tidspunkt rimelig udadreagerende.
Og det er jo ikke, kan man sige.
det… Han han var.
Han var en der fyldte meget deroppe og efterfølgende også så ikke.
Så det er jo ikke en lille uskyldig dreng, hvor der er sket et eller andet.
Og jeg fik trods alt et rimelig godt mærke under øjet, så det var ikke heller ikke et lille slag, han slog med vel."
AFSNIT 40 (s.
9)
I forhold til videoovervågning, så ved vi blot, at det var opsat på fællesområder, men ikke på værelserne, og at de unge fortæller, at det derfor ofte var på værelserne, at de voldsomme magtanvendelser fandt sted.
Episoden med [Tidligere anbragt A] skete på fællesareal på en trappe, og vi har ingen grund til at betvivle [Tidligere ansat A]s oplysning om, at der var videoovervågning dér.
Klager har i sin egen klage oplyst, at det var ”videoovervågning, som flere år senere gjorde det muligt at dokumentere overgrebet mod [Tidligere anbragt A] og retsforfølge de ansvarlige”.
Uanset om der har været videoovervågning eller ej, så er det i hvert fald ikke blevet vist i byretssagen.
KOMMENTAR 40
TV2 bringer meget bemærkelsesværdigt en helt ny anklage på banen om vold på værelserne.
Denne anklage var dog ikke en del af programmet og er således heller ikke en del af klagen.
Men for god ordens skyld ønsker klager dog at gøre klart, at han intet kendskab har til, at dette skulle være sandt.
TV2s blinde tillid til [Tidligere ansat A]s udsagn om videoovervågningen er påfaldende, særligt i betragtning af hans åbenlyse personlige interesse i at påvirke programmets narrativ.
Fakta er, at [Tidligere ansat A]s magtanvendelse med [Tidligere anbragt A] fandt sted i et område, der var videoovervåget, men på en specifik placering, som var uden for videoovervågningens rækkevidde.
AFSNIT 41 (s.
9)
I programmet fortæller flere medvirkende, at de fik domme, mens de var på [Døgninstitutionen], som om årsagen til dommen var deres anbringelse.
Det fremgår tydeligt af programmet, at [Døgninstitutionen] er en hård arbejdsplads, hvor de ansatte kan risikere trusler og overfald fra de anbragte, og det fortælles, at Arbejdstilsynet flere gange har givet påbud til [Døgninstitutionen] for ikke at skabe tryghed og sikkerhed for medarbejderne.
De medvirkende, der fortæller, at de fik domme, mens de var på [Døgninstitutionen], har alle fået deres domme pga.
episoder, som er sket på [Døgninstitutionen] og som er relateret til pædagogikken eller manglen på samme – dvs. hvor en magtanvendelse initieret af personalet er endt i en situation, hvor den unge reagerer/forsvarer sig fysisk, og hvor personalet og/eller ledelsen så anmelder den unge for vold.
Den af klager medsendte registrering af vold og trusler kan ikke bruges til at vise, hvor mange episoder, der løses uden magtanvendelse.
KOMMENTAR 41
TV2 konkluderer uden nogen dokumentation, at de unge er dømt som følge af pædagogikken på [Døgninstitutionen] og fremprovokerede magtanvendelser, hvilket må siges at være et ekstremt postulat.
Lige så bemærkelsesværdigt er det, at redaktionen har valgt ikke at granske de pågældende retssager for at specificere og dokumentere, hvem der har løjet i retten og om hvad.
I stedet for at foretage reel research har TV2 valgt at stole på personer, som har haft en klar interesse i at levere deres egen udlægning af hændelserne og derved lægge ansvaret for deres egne handlinger over på
klager.
AFSNIT 42 (s.
10)
Speak: "Vi har tidligere hørt beretninger om, at både ledelsen og lederen [Klager] opfordrer ansatte til at fremprovokere magtanvendelser og til at gå hårdt til de unge.
Nu fortæller flere tidligere ansatte og anbragte, at lederen [Klager] ikke kun har opfordret til magtanvendelser, men også selv har været med til at udføre nogle af de voldsomme magtanvendelser."
Der er flere uafhængige kilder – både tidligere ansatte og anbragte – der fortæller om voldsomme magtanvendelser, som klager har været med i.
Deriblandt også nogle der ført til, at den unge har reageret i forsvar, og derefter er blevet politianmeldt af klager og efterfølgende har fået en dom.
Historien om det særlige trick er ligeledes hørt fra adskillige kilder, ligesom [Tidligere anbragt D]s udtalelser direkte er rettet mod klager.
KOMMENTAR 42
En fysisk magtanvendelse vil, som nævnt i KOMMENTAR 6, ofte være voldsom, idet den er foranlediget af en voldsom situation.
At en magtanvendelse er voldsom eller opleves voldsom, er således på ingen måde ensbetydende med, at den ikke bør finde sted.
Klager kender ikke selv til det påståede trick.
Dette er en påstand uden hold i virkeligheden.
Hvis TV2 mener, at man kan kategorisere påstande som fakta, blot fordi "adskillige" kilder påstår det samme, så må man forstå, at kan vi se frem til spændende titler fra TV2s redaktion såsom "Månelandingen fandt aldrig sted",
"Lady Diana blev dræbt af det britiske kongehus" og "Holocaust er en jødisk opfindelse".
Sammenligningen er grotesk, men desværre er den jo ganske sigende for programmet, der reelt baserer sig på konspiration.
TV2 bruger mængdebetegnelserne "flere" og "adskillige" om sine kilder og undlader således at afsløre det reelle antal, som kunne være blot to eller tre styk.
AFSNIT 43 (s.
10)
Speak: "I 2016 opdager kommunen, at [Døgninstitutionen] har indberettet en ulovlig magtanvendelse som lovlig, og socialtilsynet sættes på sagen."
[Advokaten] læser ikke op, men opsummerer til seeren, hvad han har læst.
Vi kan dokumentere at hændelsesforløbet er følgende
September 2016 indberetter klager magtanvendelsen som lovlig.
Men i oktober 2016 vender [Bynavn B] Kommune tilbage til klager og siger, at magtanvendelsen ikke var lovlig.
Derefter tager klager fat i Socialtilsynet for at høre deres syn på sagen.
Tilsynet er enig med kommunen, og vores aktindsigt viser, at de i en intern mail efter samtalen med klager, skriver, at de er blevet ringet op af Socialstyrelsen, som har bedt dem om at holde øje med [Døgninstitutionen]´ magtanvendelser.
Om brugen af termen ulovlig ctr.
ikke tilladt overfor lovlig henvises til tidligere svar ovenfor.
KOMMENTAR 43
"Ulovlig magtanvendelse" er ikke en korrekt term som anført i KOMMENTAR 15.
Magtanvendelsen blev i første omgang vurderet som tilladt af klager.
Programmet undlader at fortælle, at den omtalte magtanvendelse IKKE er den slags magtanvendelse (fysisk magtanvendelse), som programmet via advokat [Advokaten] har defineret.
Denne magtanvendelse handler om, at en medarbejder har slettet en videooptagelse på en Ipad, som tilhører en ung, hvilket han ikke havde tilladelse til at
gøre.
Ved at udelade den vigtige information om denne magtanvendelse giver programmet anledning til, at seerne tror, at det handler om en fysisk magtanvendelse, og at klager har forsøgt at undertone eller skjule en for hårdhændet behandling af en ung.
Men dette er på ingen måde tilfældet.
Klager bad den pågældende ansatte om at give både den unge og dennes forældre en undskyldning for sletningen.
AFSNIT 44 (s.
10)
Speak: "6 år senere, i 2022, er situationen på [Døgninstitutionen] yderligere eskaleret.
En rapport fra Tilsyn [Områdebetegnelse B], som nu har overtaget tilsynet, står der blandt andet: "Den unge udstråler tydelig frygt og beskytter sig med sin ene arm.
Da de to pædagoger når ham, og de udtrykker direkte bekymring for, at vold og overgreb er en del af kulturen.
”"
Det siges tydeligt i speaken, at citatet er fra Socialtilsynets rapport.
Der siges intet om at det er fra et tilsynsbesøg.
Pointen er, at Socialtilsynet bliver bekymret, da de læser hvordan drengen vægrer for sig, som beskrevet i indberetningen.
Speak: "Og de (socialtilsynet, red.) udtrykker direkte bekymring for, at vold og overgreb er en del af kulturen."
Speaken siger ikke, at det er et citat.
Det er en opsummering, som er dækkende jf. dette lille udsnit af rapporten
“Socialtilsynet finder det således dybt problematisk og bekymrende, at der på [Døgninstitutionen] har fundet de beskrevne handlinger sted, hvormed de anbragte unges grundlæggende frihedsrettigheder samt fysiske og psykiske sikkerhed er blevet kompromitteret.
Herunder finder vi det problematisk og kritisabelt, at I først orienterer socialtilsynet om episoderne den 27.
[Måned] 2022.
Socialtilsynet finder herefter, at der i denne sag er så alvorlige indikationer på at der kan være en kultur eller dele af en kultur, der er direkte truende over for de anbragte unges sikkerhed og grundlæggende rettigheder.
” Det bemærkes, at Socialtilsynet på denne baggrund beslutter både at politianmelde [Døgninstitutionen] og at sætte dem under skærpet opsyn.
KOMMENTAR 44
TV2 forholder sig ikke til dette centrale element i klagepunktet: Denne speak baserer sig på dokumenter, der specifikt refererer til HÆNDELSE 3 (overfaldet på [Tidligere anbragt A], som førte til politianmeldelse og retssag/dom).
Denne hændelse bliver beskrevet indgående i programmets Afsnit 1 (tidskode 23:48-26:45 samt 32:38-35:57), men da ovennævnte speak optræder i slutningen af programmets Afsnit 2 (tidskode: 37:40), bliver det på intet tidspunkt nævnt, at observationerne knytter sig direkte til overfaldet på [Tidligere anbragt A].
Tværtimod giver programmet indtryk, at der er tale om en vurdering, som socialtilsynet har foretaget sig i en helt anden sammenhæng.
Der har kun fundet én hændelse sted i klagers tid som leder på [Døgninstitutionen] med et så alvorligt udfald som hændelsen med [Tidligere anbragt A] (HÆNDELSE 3).
At genbruge materiale fra denne hændelse til at beskrive generelle forhold på [Døgninstitutionen] er manipulation af værste skuffe.
Hændelsen fandt sted torsdag den 23.
[Måned].
Dagen efter kontaktede klager og lederkollega politi, pårørende og den anbragtes socialrådgiver/hjemkommune).
Socialtilsynet blev orienteret om mandagen (den 27.
[Måned]), da de foregående handlinger af åbenlyse årsager blev tildelt højere prioritet, samt at det var vigtigt forud for en indberetning at skabe overblik over det fulde hændelsesforløb.
Det er desuden ikke at udtrykke "direkte bekymring", når socialtilsynet benytter ikke færre end tre forbehold og skriver, at der " kan være indikationer " på, at der " kan være" en kultur.
AFSNIT 45 (s.
11)
Tekst i billedet: "[Klager] stopper som leder på [Døgninstitutionen] i sommeren 2023.
En afdelingsleder overtager hans stilling."
Det er relevant information at oplyse, at den mand, der har været Institutionsleder siden 2013 er stoppet i 2023 – altså inden vi bringer programmet.
KOMMENTAR 45
Det er ydermere relevant at oplyse, hvorfor klager forlader sin stilling i lyset af de anklager, programmet retter mod ham.
Det er oplagt at seerne uden denne information vil træffe deres egne konklusioner om, at klager enten er blevet fyret eller er blevet bedt om at sige op.
AFSNIT 46 (s.
11)
Deklaration af lydklip
Det er ikke en fejlopfattelse, hvis seerne får det indtryk, at der er tale om andre kilder end de, der medvirker i programmerne.
Lydoptagelserne er naturligvis med andre anonyme kilder end de, der optræder i programmets interviews.
Der er således tale om yderligere kilder, som redaktionen kender identiteten på.
Når der ikke står nogen specifik angivelse af, hvornår de pågældende har været ansat eller anbragt, så er det primært af hensyn til at sikre kildernes anonymitet.
KOMMENTAR 46
Når der ikke står nogen specifik angivelse af, hvornår de pågældende har været ansat eller anbragt, er det umuligt at vurdere validiteten i deres udtalelser.
Desuden skylder TV2 at forklare, hvorfor redaktionen har fundet det nødvendigt at foretage 100% anonymisering af disse kilder.
En total anonymisering bør ikke finde sted, medmindre identifikation kan bringe kilden i fare for trusler, overfald eller lignende.
Det er ikke tilfældet her.
AFSNIT 47 (s.
11)
Forelæggelse
Klager har fået flere muligheder for at fortælle sin version af, hvad der er foregået på [Døgninstitutionen].
Redaktionen har f.eks. i august 2023 opfordrer klager til at mødes og vise dem, det han ønsker at vise af [Døgninstitutionen].
Da klager ikke ønskede at stille op til interview fik klager skriftligt forelagt de kritikpunkter, som redaktionen agtede at viderebringe i programmet.
Kommentarerne fra klager er blevet efterprøvet og gennemgået af redaktionen og TV2's redaktør.
B1 – Beskyttelse af den personlige anseelse
Klager har i oversigten over klagepunkter henvist til B1 om krænkelse af privatlivet fred uden nærmere at redegøre for, hvorledes hans privatliv er blevet krænket.
Programmet handler om opholdsstedet, [Døgninstitutionen], der ejes af [Bynavn B] Kommune og hvor klager har været Institutionsleder igennem en årrække.
Programmet har en stor samfundsmæssig interesse, idet der er tale om, hvorledes det offentlige tager vare på børn og unge anbragte.
Programmet bringer kritik af klagers ledelse af den offentlige institution og at han selv har medvirket til for voldsomme magtanvendelser og bringer også klagers afvisning af kritikken.
Der bringes ingen private oplysninger om klager.
Injurier efter straffeloven
TV 2 afviser, at der er fremsat injurierende udsagn mod klager i strid med straffeloven.
TV 2 mener at der er tilstrækkeligt belæg for at viderebringe kritikken af ledelsen, herunder at klager selv har medvirket til nogle magtanvendelser, som har føltes voldsomme.
KOMMENTAR 47
Programmets præmis er, at klager har udøvet et ledelsesregime, der forherliger unødige aggressioner og vold mod unge anbragte og tvinger de ansatte til at agere mod deres vilje.
Til at udføre dette skandaløse og udokumenterede karaktermord har TV2 valgt at involvere to fyrede medarbejdere dybt i det redaktionelle arbejde samt at benytte dem som gennemgående centrale kilder i programmet.
På trods af at disse to har både sociale, karrieremæssige, økonomiske og strafferetlige interesser i at påvirke programmets fortælling.
Det er ekstremt grænseoverskridende, at TV2 tillader sig at antyde, at klager kunne have været programmets løgnagtige anklager foruden, hvis blot han havde stillet op til et interview.
Både TV2 og redaktionen er udmærket klar over, at klager ikke har haft en chance for at påvirke redaktionens intentioner og programmets indhold i nogen nævneværdig grad.
At påstå noget andet er dybt krænkende.
TV2 skriver, at klager "selv har medvirket til for voldsomme magtanvendelser", hvilket er en absolut udokumenteret påstand, som udelukkende bygger på TV2s egen fornemmelse.
Det er desuden påfaldende, at TV2 skriver "nogle magtanvendelser, som har føltes voldsomme".
Denne beskrivelse matcher overhovedet ikke programmets anklager om at magtanvendelserne gik langt over stregen (ex: "Vi fik at vide, at magtanvendelse, det måtte gerne gøre ondt.
Det skulle helst gøre lidt ondt på dem, ikk'." (uddrag fra Afsnit 1, tidskode 14:10).
Dette tolkes som et udtryk for, at
TV2 selv tvivler på, at der er belæg for programmets beskyldninger.
AFSNIT 48 (s.
12)
Genmæle
TV 2 kan ikke bringe det foreslåede genmæle, hvor det siges, at vores kilders udsagn ikke er korrekt.
Der er som nævnt flere kilder, der fortæller at de er blevet opfordret af ledelsen – uden angivelse af specifikke navne.
Det er således en påstand (fra flere) mod påstand (fra klager).
Det er ligeledes TV2's opfattelse, at det ikke vil være korrekt, at skrive, at den behandling som "[Tidligere anbragt E]" fik, skete efter aftale med hans forældre.
TV 2 er som nævnt heller ikke enig i, at der er givet faktuel forkert oplysning, når det kommer til beskrivelsen af begrebet magtanvendelse.
KOMMENTAR 48
Klager fastholder sit krav om genmæle.
”
[Klager] har som svar på TV 2s udtalelse af den 8. november 2024 anført
”Klagers kommentarer til TV 2 Danmarks svar (inkl.
bilag A til G) af 8. nov. 2024.
Den 3. juni 2024 modtog TV 2 Danmark (herefter TV2) en klage om overtrædelse af Retningslinjer for god presseskik i tv-programmet "Et helvedes børnehjem".
Siden da har klager præsenteret TV2 og Pressenævnet for uomtvistelige fakta, sagsakter samt skriftlige erklæringer fra uafhængige tredjeparter, der modbeviser programmets beskyldninger mod ham.
I dag, mere end otte måneder efter programmets udsendelse, har TV2 derimod stadig ikke leveret konkret dokumentation.
Materialet i denne sag har nået et urimeligt stort omfang, hvilket til en vis grad er uundgåeligt.
I en sag som denne er klager pålagt at bevise, at noget ikke har fundet sted, og at hans hensigter ikke har været, som nogle påstår.
Det er selvsagt en svær opgave, som kalder på en omhyggelig og omstændelig gennemgang.
TV2 har derimod blot skullet fremlægge dokumentation for, hvad de mener har fundet sted.
Dét ville have været en smal sag, hvis anklagerne var sande.
Men i stedet for at fremlægge dokumentation har TV2 gjort denne sagsbehandling til en krig på ord, hvor
fordrejninger af både klagepunkter og programindhold har været flittigt i brug [Klager har henvist til note 3 nedenfor, Pressenævnet .
]
TV2 har fået flere fristforlængelser hos Pressenævnet, men vedbliver i sine besvarelser med at gentage sig selv og henvise til udsagn og viden relateret til unavngivne og anonyme kilder, som angiveligt frygter repressalier.
Forestiller TV2 sig, at klager med sine 74 kg, 178 cm og [Aldersangivelse] skulle udgøre en trussel mod disse mennesker?
Næppe.
Er der fortilfælde for, at folk, der udtaler sig kritisk om deres ophold eller ansættelse på en kommunal døgninstitution, bliver udsat for repressalier?
Nej.
Ville det have været en umulig opgave for TV2 at bede sine (anonyme) kilder om
at underskrive en erklæring om, at de rent faktisk mener det, som TV2 påstår, at de mener?
Nej.
TV2's seneste besvarelse bringer ingen nye informationer, der dokumenterer programmets beskyldninger mod klager.
Tværtimod bekræfter besvarelsen nogle af klagers vigtigste pointer
Kildevalg og ubekræftede beskyldninger
Produktionsselskabet [Produktionsselskab] skriver i en redegørelse (Bilag A), at de unge definerer [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] som voldelige pædagoger.
".
.
.
rigtig mange jo afskyr og end ikke vil tale med dem." , skriver selskabet.
Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] i meget høj grad har haft et motiv til at påstå, at de blot handlede på andres (klagers) ordre.
[Produktionsselskab] afslører i sin redegørelse, at redaktionen slet ikke har været opmærksom på, hvor belastet [Tidligere ansat B]s og [Tidligere ansat A]s troværdighed er.
Produktionsselskabet skriver: "I forhold til specifikt [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har vi fra starten af været meget bevidst om, at de begge er blevet fyret, og at de derfor kan have et åbenlyst hævnmotiv." De to havde flere og væsentligt tungere motiver.
[Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] driver begge virksomhed inden for anbringelsesområdet, og en afsløring af dem som
voldelige pædagoger ville ødelægge deres forretning og økonomi.
Derudover risikerede de både sociale og strafferetlige omkostninger ved at blive kendt som afskyvækkende voldsmænd.
På trods af disse yderst tungtvejende motiver til at tale usandt, valgte redaktionen alligevel at inddrage kildeudsagn fra [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
Og langt mere end det.
Redaktionen tillod at de to skabte – og havde – kontakt til øvrige kilder, redaktionen valgte at bruge [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] som programmets fortællere, og redaktionen valgte at lade [Tidligere ansat B]s og [Tidligere ansat A]s beskyldninger mod klager udgøre selve programmets præmis.
[Produktionsselskab] skriver således i redegørelsen: "Men fordi vi vidste, at der kunne opstå tvivl om deres motiv, har vi også valgt, at de to stemmer alene ikke
kan udgøre dokumentation nok.
Af samme grund er der også episoder, som de fortæller om, som ikke er medtaget i programmerne, hvis ikke der har været en tredje uafhængig kilde, der kunne bekræfte eller på anden vis underbygge deres fortælling."
[Tidligere ansat B]s og [Tidligere ansat A]s beskyldninger blev altså taget for gode varer, uanset om de kunne bekræftes af andre.
Redaktionen var tilfreds, hvis beskyldningerne blot på en eller anden vis kunne "underbygges".
Der er ingen andre tidligere ansatte i programmet end [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], som beskylder klager for konkret at have bedt om, opfordret til og gennemtvunget unødige magtanvendelser.
Der bliver bragt klip, som fremstår underbyggende for [Tidligere ansat B]' og [Tidligere ansat A]s beskyldning, men ingen bekræfter denne helt centrale beskyldning.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at redaktionen i sin redegørelse tydeligt beskriver [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] som forbundne.
Man spørger sig selv, hvorfor TV2 vælger at lade to kilder, hvis troværdighed er så belastet, udgøre en så central del af både research og det endelige program.
Der er kun ét meningsfuldt svar: Uden [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] ville det have været umuligt at lave dette program.
TV2 skriver i sin besvarelse den 8. november, at "klager kan ikke fraskrive sig sit ansvar for de handlinger, der er foregået på institutionen.
.
.".
Man kan konstatere, at det forholder sig stik modsat med [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
De fik nemlig lov til at fraskrive sig rub og stub – i TV2's og almenhedens fælles interesse må man forstå.
Central hændelse uden dokumentationsværdi
TV2's besvarelse fastslår, at redaktionen anså det videoovervågede overfald på [Tidligere anbragt A] (Hændelse 3) som værende centralt for programmet.
Det er bestemt også en voldsom episode, men der er tale om et stemningsskabende element og ikke et dokumentationsbærende element i relation til beskyldningerne mod klager.
Klager har dokumentérbart håndteret denne hændelse på helt igennem ordentlig vis.
I sin seneste besvarelse forsøger TV2 sig ikke desto mindre med endnu et angreb på klagers håndtering
"I forhold til klagers påstand om resolut handling bemærkes, at klager, som havde omsorgspligten for de anbragte, ikke på noget tidspunkt selv opsøger [Tidligere anbragt A], selvom han ved, at drengen har haft tilkaldt politiet pga.
magtanvendelse.
Klager går i stedet i gang med festforberedelser og handler først, da han ved festen ser de voldsomme skader på [Tidligere anbragt A]s ansigt."
At TV2 forfalder til et så skamløst angreb, er et glimrende eksempel på, at TV2 besidder både vilje og evne til at gribe til moralsk udskamning, når den faktuelle dokumentation ikke er til stede.
Som det tidligere er fremlagt af klager, var klagers allerførste handling på arbejdsdagen netop at modtage en orientering fra en medarbejder angående magtanvendelsen med [Tidligere anbragt A].
Klager havde ingen grund til at betvivle sin medarbejders orientering, indtil han senere på dagen mødte [Tidligere anbragt A] og handlede umiddelbart derefter.
Dette fremgår i øvrigt også af den artikel fra Kommunen.dk, som TV2 har medsendt som Bilag D.
Jeg ser ingen mening i at trætte sagens parter med yderligere ordkløveri.
TV2 har hverken i programmet eller i nærværende sagsbehandling leveret dokumentation, der berettiger denne medie-gigants karaktermord på min klient.
På vegne af klager fastholder jeg samtlige klagepunkter mod TV 2 Danmark og ser frem til Pressenævnets afgørelse.
Note
Fordrejninger af fakta, klagepunkter og programmets reelle indhold i TV2's besvarelse af 8. nov.
● TV2 forsøger at give indtryk af, at klager også bør/kan ansvarliggøres for hændelser, som fandt sted før han blev institutionsleder og var ansat som skoleleder.
Men som skoleleder var han ansvarlig for institutionens interne skole, og den bliver ikke på nogen måde problematiseret i udsendelsen.
● TV2 skriver, at klager havde "det øverste ansvar for driften af institutionen", men det er faktuelt forkert, eftersom det ligger hos Borgerrepræsentationen, der er repræsenteret ved Socialborgmesteren, som betjenes af tre direktører i [Bynavn B] Kommunes Socialforvaltning og herunder en vicedirektør, en borgercenterchef samt en centerchef, som [Døgninstitutionen]s institutionsleder refererer til.
(Dette er ikke nævnt som et forsøg på ansvarsfraskrivelse, men blot en præcisering af fakta).
● TV2 undlader at kommentere klagers krav om en erklæring, hvori [Tidligere anbragt C]s forældre skriftligt bekræfter de beskyldninger, som TV2 viderebringer som deres.
I stedet påstår TV2 blot, at flere andre (unavngivne) siger det samme som forældrene.
● TV2 forsøger at give det indtryk, at klager forsvarer den voldelige adfærd overfor '[Tidligere anbragt E]', som programmet beskriver (Hændelse 2), med det faktum, at der fandtes en aftale om at anbringe '[Tidligere anbragt E]' i sommerhus.
Det er ikke korrekt.
Klager har derimod anfægtet programmets påstand om, at de involverede ikke forstod, hvorfor '[Tidligere anbragt E]' skulle placeres i et sommerhus.
En sådan anbringelse er fuldt lovlig.
● TV2 hævder, at programmet ikke påstår, at det er klager eller ledelsen, der får
indberetningerne til at forsvinde, men ledelsen er ikke desto mindre den eneste mulige "gerningsmand", som bliver nævnt i programmet.
Desuden fremgår det af [Produktionsselskab]s forelæggelse til klager (Bilag E), at han i udsendelsen netop vil blive kritiseret for at have
".
.
.
været vidende og medvirkende til ændring af magtanvendelsesindberetninger og/eller til at nogle magtanvendelser aldrig er blevet indberettet".
Det er i øvrigt en udokumenteret påstand, at der overhovedet er slettet/fjernet magtanvendelsesindberetninger.
● TV2 skriver, at klager mener, at [Navn E]s udtalelser i det anvendte klip fra
DR-dokumentaren er blevet forvansket.
Dette er ikke korrekt.
Klager har blot anfægtet, at TV2 henviser til en troværdighedsbeklikket tv-udsendelse som dokumentationsbærende kilde.
● TV2 fremhæver, at arkivklippet med [Navn E] er blevet clearet, men forholder sig i øvrigt ikke til, at klippet ikke har nogen sammenhæng med TV2's beskyldninger mod klager.
● TV2 skriver, at [Tidligere anbragt A]s sagsmappe viser, at han generelt var utryg ved at være anbragt på [Døgninstitutionen], men undlader at fortælle, hvad/hvem der gjorde ham utryg, og om det var relateret til klager.
2.2 TV 2s synspunkter
TV 2 har i udtalelsen til Pressenævnet bemærket, at mediet i det hele henholder sig til
klagesvar af 12. juli 2024 til [Klager] ([Partsrepræsentant]).
I TV 2s afvisning af [Klager]s klage er anført blandt andet
”TV2 Danmark bragte hhv.
den 13. og den 20. marts 2024, dokumentaren, ”Et helvedes børnehjem".
De to programmer er produceret af [Produktionsselskab], der har fået forelagt din klage til udtalelse.
Redaktionen afviser, at programmet er sat i gang af [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].
De oplyser, at det var retssagen om overfaldet på et af de anbragte børn på [Døgninstitutionen], der sammen med det forhold, at der tidligere har været fremsat kritik af andre tidligere anbragte, der satte researchen til programmet i gang.
Redaktionen havde fokus på børnene og deres oplevelser, og det var først på et senere tidspunkt, at redaktionen fik kontakt til den tidligere ansatte [Tidligere ansat A], der erkendte, at børnene havde ret i deres kritik.
Han erkendte, at han havde været med til at lave ”voldelige magtanvendelser”, hvilket han i dag havde dårlig samvittighed over.
Når klager, som den eneste fra ledelsen, bliver nævnt ved navn, er det fordi han som Institutionsleder har været ansvarlig for institutionen og hvad der er foregået på institutionen siden hans udnævnelse til leder af [Døgninstitutionen] i 2013.
Forud herfor var klager ansat på [Døgninstitutionen] fra det blev startet i 2009.
Det er klager, der selv har ansat de personer, som af klager beskrives som kompromitterende karakterer, og som han har beholdt i personalegruppen og belønnet med flere bonusser gennem årene.
Der er af kilderne blevet rejst kritik af flere både navngivne og ikke navngivne personer i ledelsen.
Det er på baggrund af grundige drøftelser mellem TV 2 og producenten, at det er blevet besluttet at holde fast i betegnelsen ”ledelsen” og ikke nævne nogle specifikke medlemmer af ledelsen.
Der har været flere i ledelsen, så på den måde er der ikke nogen, der bliver beskyldt for noget af det, de ikke har ansvaret for.
Der er også personer i ledelsen, som der ikke er rejst kritik eller i hvert fald ikke nogen konkret kritik af.
Ved skiltningen har vi forsøgt at sikre, at disse personer ikke føler sig uretmæssigt omfattet af de forskellige beskyldninger, der retter sig mod ledende medarbejdere.
Det er derfor det er oplyst, at ” Igennem årene har der været en række personer i ledelsen – og det er under halvdelen af dem, der er blevet rejst kritik af…”
Magtanvendelser – A1.
Korrekt og hurtig information
I programmet står tidligere ansatte frem og fortæller, at ledelsen har opfordret til magtanvendelser og til hårde magtanvendelser.
Dette understøttes og bekræftes ligeledes af en række anonyme ansatte, som redaktionen kender identiteten på.
Det understøttes tillige af en række unge, der fortæller om, hvordan lederen og ledelsen selv var ubehagelige og lavede voldsomme magtanvendelser – og af nogle af deres forældre, som har forsøgt at råbe op.
At klager fremhæver to episoder, hvor han efter egen påstand har handlet resolut, ændrer ikke på dette samlede billede.
”Hændelse 3”
Redaktionen stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved, hvor resolut der er handlet i
”hændelse 3”, når sagen først bliver anmeldt halvandet døgn efter at et anbragt barn er blevet sparket og trampet i hovedet af flere ansatte.
[Tidligere anbragt A] anmelder selv sagen til politiet umiddelbart efter overfaldet.
Klager oplyser, at da en medarbejder fortæller ham, at han har været hård ved en anbragt dreng og at drengen har politianmeldt ham, da reagerer han ikke i første omgang, da “der ikke var noget, der indikerede, at det hastede” og “da der var dimissionsfest dagen efter”.
Først efter at det overhøres, hvordan drengen under dimissionsfesten fortæller andre om den vold, han har været udsat for – og i øvrigt har meget tydelige voldsmærker i ansigtet – at klager og ledelsen tager affære.
Redaktionen har gentagne gange hørt fra tidligere ansatte, hvordan de på den ene side er blevet opfordret til og anerkendt for hårde magtanvendelser, men at ledelsen på den anden side i de tilfælde, hvor de hårde magtanvendelser, er blevet opdaget af andre end ledelsen (og det ikke har kunnet holdes skjult), slog hårdt ned på den samme adfærd.
Disse medarbejdere (som tæller andre end de to medvirkende som klager mener vil have hævn) har følt sig svigtet, fordi de fik sanktioner for en adfærd, som de igennem årene ellers var blevet anerkendt for.
”Hændelse 4”
I forhold til ”hændelse 4” bemærker redaktionen at BILAG 7 er forfattet og underskrevet efter at programmerne er sendt, og er i modstrid med deres research.
Redaktionen har vidnesbyrd fra både [Tidligere anbragt C], hans far og hans mor, som bekræfter at klager først gjorde noget, da de truede med at gå til pressen.
Derudover har de kendskab til at en ansat, som blev bedt af ledelsen om at få fat i optagelsen og slette den.
”Hændelse 2”
Det fastholdes, at den omtalte beskrivelse af ”hændelse 2” er korrekt.
Programmets præmis er at lade de unge komme til orde, og hvor der i modsætning til tidligere nu er flere ansatte og vikarer, der bakker op om deres fortællinger.
I den omtalte passage beskriver “[Tidligere anbragt E]”, hvordan han som blot 14-årig bliver passet op af to kæmpe mænd og smidt ind i en varevogn, hvor han presses ned på gulvet og bliver kørt væk uden at vide, hvor han skal hen.
Han er rystende bange og græder.
Og han bliver udsat for en voldsom magtanvendelse, da han kommer til sommerhuset.
Dette bekræftes af en af de tidligere ansatte, [Tidligere ansat A], som altså vedkender sig sit ansvar i sagen og siger undskyld til ham.
Det fremgår tydeligt af reportagen hvor meget det har påvirket [Tidligere anbragt E], og hvor bange han har været.
Drengen havde aldrig tidligere kendt til det sommerhus.
Han følte sig bortført og afstraffet og kunne i øvrigt høre, hvordan de ansatte gik rundt og talte om, at de heller ikke vidste, hvad der skulle ske, og hvor længe de skulle være der.
At klager har lavet en aftale med forældre og sagsbehandler, der har et punkt om at drengen skulle stoppes, hvis han rømmede, og et andet punkt om, at [Døgninstitutionen] kunne tage sønnen med i et sommerhus, er ikke ensbetydende med, at de to ting følges ad, og må udføres og bruges på denne måde som straf.
Det er ikke noget, som forældrene har givet accept til.
Da ”[Tidligere anbragt E]s” mor så programmet til gennemsyn hos producenten, brød hun sammen, fordi hun var så rystet over episoden og over hvordan hendes dreng var blevet behandlet, og hvor bange han havde været.
Denne ”hændelse 2” er ikke blevet indberettet.
Redaktionen bemærkede under sin research, at der var flere magtanvendelser, de ikke havde fået aktindsigt.
De kontaktede derfor [Bynavn B] kommune, der meddelte, at redaktionen havde fået akter på alt, hvad der var indberettet.
Omtale af indberetning af magtanvendelser
TV 2 afviser, at der er tale om modsatrettede påstande i forhold til opholdsstedet brug- og indberetninger af magtanvendelser.
Vores kilder fortæller at ledelsen bakker op om – og i enkelte tilfælde måske ligefrem har tilskyndet til brugen af – magtanvendelser.
Det er ikke ensbetydende med at medarbejderne så rent faktisk indberetter alle disse magtanvendelser.
Opholdsstedet har fået kritik fra tilsynet om at de har for mange magtanvendelser, så det kunne måske være motivation for ikke at indberettet samtlige magtanvendelser.
I forhold til opgørelsen af antallet af magtanvendelser, siger speaken udtrykkelig ”en aktindsigt viser, at [Døgninstitutionen] fra 2015 og frem til 2022, indberetter 1365 magtanvendelser.
” Det svarer til tæt på én magtanvendelse hver anden dag og der med et gennemsnit over alle årene fra 2015 og frem til og med 2022, som er en stor del af den periode, som dokumentaren dækker.
Det er TV 2s opfattelse at [Advokaten]s omtale af begrebet, Magtanvendelse er dækkende og fyldestgørende, når han siger, at det er noget man bruger, når man ikke kan komme langt nok med ord.
Han breder det ud og siger, at det ”noget, hvor man går ind og forhindrer en situation.
Altså, der er en eller anden situation, der kan blive farlig eller skal stoppes af den ene eller den anden grund.
” [min fremhævning].
I alle tilfælde gælder der et proportionalitetsprincip, hvorefter man skal anvende det mildest mulige magtmiddel.
I forhold til brug af ordet “ulovlig magtanvendelse”, så forekommer det at klager sætter lighedstegn mellem ulovlig og strafbart, mens den naturlige forståelse af ordet ulovlig er, at det er ”i strid med reglerne” og derfor har samme betydning som ”ikke tilladt”.
Redaktionen har i øvrigt før programmernes udsendelse konsulteret Lektor, cand.jur., ph.d. [Navn C], som bekræfter at termen, ”ulovlig magtanvendelse” kan benyttes.
Whistleblowerordningen
I programmet fortælles, at den første anmeldelse via whistleblowerordningen kommer i 2013, hvilket også stemmer overens med det fremlagte BILAG 03.
Det, der rent faktisk bliver sagt i programmet er følgende.
”En aktindsigt i whistleblowerordningen viser, at der allerede i 2013 kommer en henvendelse fra en ansat og at der drypvis kommer nye henvendelser frem til 2022.
Og under hele den speak ”skrives” et citat fra en sådan henvendelse.
På det slørede baggrundsbillede kan man, hvis man stopper billedet, måske ane, at der står 2021 ud fra oprettelsesdatoen.
At der har været udfordringer med trivsel og misbrug allerede i 2013 fremgår i øvrigt også af det DRs indslag, der vises et kort klip fra i program 1.
Her udtaler [Navn E], at det ikke ser ud til at de unge rykkes i en positiv retning, og at de mere bliver betragtet som objekter end mennesker.
Det bemærkes at kritikken dengang som nu retter sig både mod de myndigheder, der har ansvaret for anbringelserne og de, der skal føre tilsyn med opholdsstederne.
Det fremgår ikke af BILAG 3, at den første henvendelse vedrørte ”en række forhold vedrørende opgaveudførelse og omsorg for børn og unge på stedet.".
Det er muligt at en del af henvendelsen, også handler om videoovervågning, men hvis det er tilfældet, så har der uden tilladelse været videoovervågning i ikke mindre end 8 år, og hvor det har været op til ledelsen at afgøre, hvordan det skulle håndteres og bruges.
Det fremstår i øvrig uklart, hvorvidt der har været anvendt videoovervågning i [Tidligere anbragt A]s sag, idet klager et sted skriver ”I øvrigt den samme videoovervågning, som flere år senere gjorde det muligt at dokumentere overgrebet mod [Tidligere anbragt A] og retsforfølge de ansvarlige”, for senere at skrive ”Programmets påstand om, at der findes videoovervågningsmateriale af denne hændelse er usand” og ”[Tidligere ansat A] er udmærket bekendt med, at der ikke var videoovervågning af det område, hvor den omtalte hændelse fandt sted”.
Redaktionen ved, at der ikke er videoovervågning på værelserne, hvor de unge fortæller, at det derfor ofte var på værelserne, at de voldsomme magtanvendelser fandt sted.
Der er videoovervågning af fællesarealer.
Episoden med [Tidligere anbragt A] skete på fællesareal på en trappe, og ifølge [Tidligere ansat A]s oplysninger var området videoovervåget.
Motiver hos de medvirkende – A.
2.
Kildekritik
Redaktionen har kendskab til de tidligere medarbejderes baggrund og har haft adgang til deres personalemapper.
Udtalelserne fra de to medarbejdere bruges til at understøtte de mange fortællinger, der kommer fra tidligere anbragte børn.
Udtalelserne fra de tidligere anbragte og de to medarbejdere understøttes af udsagn fra flere andre tidligere ansatte, hvoraf et par stiller frem med ansigt, mens en lang række af dem, har ønsket at være anonyme, men er naturligvis kendt af redaktionen.
De to medarbejdere erkender i programmet, at deres egen adfærd var forkert, og de gør det vel vidende, at det er med risiko for deres eget omdømme og for selv at blive politianmeldt, hvilket nu også er sket.
Når klager skriver, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] “var af kollegerne var kendt for en uhensigtsmæssig adfærd over de anbragte”, så bekræfter dette, at
ledelsen har kendt til deres problematiske adfærd igennem årene.
Og at klager dette til trods har beholdt dem i op til 10 år og tillige givet dem bonus ad flere omgange.
Den ene af de omtalte medarbejdere fik således en bonus af klager kun 4 uger efter den advarsel, han fik for at være for hård ved en anbragt.
De to medarbejderes relation til [Døgninstitutionen] lægges åbent frem for seerne.
I program 2 bliver [Tidligere ansat A] således direkte spurgt om han stiller op og fortæller om [Døgninstitutionen] som han gør, fordi han er vred over at være blevet opsagt.
Og han svarer, at man kan tolke det på flere måder, og han måske godt kunne have fortsat sin ageren, hvis han var forblevet ansat, og at det først er efter at han har fået stedet lidt på afstand, at han kan se, at det var forkert det han – og andre på [Døgninstitutionen] – gjorde.
[Tidligere ansat A] opsøger [Tidligere anbragt E] med et dybfølt ønske om at sige undskyld for det, han har udsat ham for.
Det mærkes tydeligt i hele scenen, at de begge er meget påvirkede af situationen og af fortiden.
[Tidligere ansat A] tager både ansvar og siger undskyld for sin egen del.
Og selvom han fortæller, at han har følt sig presset til det, så fritager det ham ikke for sit ansvar.
I forhold til påstanden om at to af de øvrige tidligere ansatte, der stiller sig frem har en økonomisk/ forretningsmæssig interesse i at skade [Døgninstitutionen], så er der ingen direkte konkurrence.
De to tidligere medarbejdere har lavet hver sit enkeltmandsfirma, hvis ydelser er målrettet den voksne målgruppe, hvorimod [Døgninstitutionen] tager sig af den unge målgruppe under 18.
Redaktionen afviser, at der er kilder, som er blevet opfordret eller presset til at delta-ge af [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
Redaktionen har selv lavet deres re-search og taget kontakt til en lang række tidligere anbragte og ansatte.
Redaktionen har mødtes med kilder og i visse tilfælde deres kilders forældre alene forinden for at sikre sig at det var kilder, der kunne klare at medvirke og for at efterprøve deres hi-storier.
Der var enkelte, som redaktionen ikke selv kunne finde frem til, og hvor de bad [Tidligere ansat A] eller [Tidligere ansat B] prøve at kontakte dem.
I tilfældet med [Tidligere anbragt D] kan man se af sms-korrespondancen – at hun er en af dem, som redaktionen ([Journalist C]) havde været i kontakt med først.
TV 2 er i øvrigt ikke enig i at [Tidligere anbragt F] ikke bidrager med noget til programmet.
Der er flere af de anonyme unge, der taler om hårdhændet behandling, hvor [Tidligere anbragt F]s fortælling om måden, han er blevet holdt i næsen på, er et eksempel på en ikke-proportional eller nødvendig form for magtanvendelser.
A.
3 – Efterprøvelse af oplysninger, der kan være skadelige eller krænkende
Klager har oplistet en lang række udsagn, der er rettet mod institutionen som sådan – og ikke klager – som han mener er forkert eller vildledende.
Det er dog ikke alle udsagn og klip, der er skadelige eller krænkende og i nogen tilfælde endda slet ikke rettet mod klager.
Speak: ”I årevis har børnene forsøgt at gøre opmærksom på, at noget er helt galt."
Der er flere børn, der har været anbragt på [Døgninstitutionen], der tidligere har medvirket i programmerne “Børneadvokaten” og “Opråb fra Børnehjemmet” eller har udtalt sig til Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry).
Udover [Tidligere anbragt C], som parterne er enige om, har haft inddraget sine forældre, er der andre børn, der har fortalt om mistrivsel til sagsbehandlere, døgnvagten, deres forældre og/eller myndighederne.
Se også det førnævnte indslag fra DR i 2013.
Speak: "Døgninstitutionen [Døgninstitutionen] i [Bynavn] ligger i idylliske omgivelser.
Men noget tyder på, at den gemmer på en mørk og voldsom hemmelighed."
Der er tale om en opsummering af de mange børn og tidligere ansattes vurderinger af stedet, og den følelse af omsorgssvigt, som de stadig er virkelig påvirket af det, og den behandling de har fået, som ikke synes at være opdaget af tilsynsmyndighederne.
Speak: "Institutionen huser børn, som er kriminelle eller kriminalitetstruede og
sårbare børn med diagnoser som autisme.
Der er også børn, som er anbragt,
fordi forældrene har for store udfordringer."
Det er ubestridt, at institutionen i perioden har huset børn, som er kriminelle eller kriminalitetstruede og sårbare børn med diagnoser som autisme.
Der er ingen, der forsøger at negligere de udfordringer, som mange af de anbragte allerede havde, da de kom til [Døgninstitutionen].
[Tidligere anbragt C] fortæller f.eks., at hans kommune så [Døgninstitutionen] som den sidste udvej efter, at de ”havde prøvet alt”.
Redaktionen har eksempler på børn, som blev anbragt, primært fordi forældrene havde problemer og ikke kunne tage sig af dem.
Så beskrivelsen er fuldt dækkende.
Det er næppe et udsagn, der kan være krænkende overfor klager.
[Tidligere anbragt B] (viser fotos fra [Døgninstitutionen] på sin telefon): "Jeg vil helst gerne slukke min telefon igen.
Jeg bryder mig ikke om at have de billeder."
Der er heller ikke her tale om et udsagn, der er krænkende over for klager.
Det er [Tidligere anbragt B]s egen følelse, at han ikke bryder sig om at have nogle billeder – enten fordi hun ikke ville ønske at hun havde oplevet det, hun havde oplevet eller fordi hun helst ikke vil mindes dem.
Der kan være mange årsager til at [Tidligere anbragt B] ikke har slettet billederne, men det er kun [Tidligere anbragt B], der vil kunne svare på dette.
Rekonstruktion af hændelse med [Tidligere anbragt B] – Klipningen giver indtryk af, at [Tidligere anbragt B] bliver slået.
TV2 afviser, at klipningen giver indtryk af, at [Tidligere anbragt B] bliver slået.
I øvrigt ledsages billederne netop af en fortælling, hvor hele situationen beskrives og hvor det handler om at [Tidligere anbragt B] har overtrådt et rygeforbud, at [Tidligere anbragt B]s ansigt bliver holdt fast og at [Tidligere anbragt B] spytter pædagogen i ansigtet, hvilket hun efterfølgende også bliver dømt for.
En situation, hvor eksperten, kriminolog og ungdomspsykolog [Psykologen] mener, at den ansattes reaktion er ude af proportionen og uden empati for [Tidligere anbragt B]s situation.
Speak: "Vi har talt med 34 tidligere anbragte børn, som har været på [Døgninstitutionen] mellem 2010 og 2023.
Tre ud af 34 var glade for stedet og mener, at [Døgninstitutionen] har hjulpet dem.
Men 31 af de unge, vi har talt med, beretter om mangel på omsorg, brug af trusler og straf og et nedladende sprogbrug, hvor de for eksempel er blevet kaldt taber, luder eller nar.
Men det, som fylder mest i børnenes erindringer, er de meget voldsomme magtanvendelser."
TV2 og redaktionen vil selvsagt ikke oplyse, at man har talt med 34 anbragte, hvis dette ikke er tilfældet.
Samtalerne er båndede og redaktionen har navnene på dem alle.
Det er unge, som af den eller anden årsag ikke har ønsket at få deres navne frem, og netop fordi de er anonyme viderebringer vi ikke nogen konkrete beskyldninger mod konkrete medarbejdere i programmet.
Her bruges deres udsagn til at understøtte de udsagn som de medvirkende kilder fortæller om.
Det er de med til at tegne et billede af kulturen, som de har oplevet den.
Det fremgår af programmet, at der for nogles vedkommende er tale om vidneberetninger til magtanvendelser mod andre.
Anonym ansat ("S"): "Jeg ser for mange gange, at dem, som har magt og laver chikane og gør forfærdelige ting mod de unge, at de slipper af sted med det.
Fordi de har det sidste ord.
Og det kan jeg ikke have."
Udtalelsen handler kun om [Døgninstitutionen] og præcis om det, som i øvrigt fortælles af andre i programmet om ledelsen og dens opfordring og/eller anerkendelse af de voldsomme magtanvendelser.
Udtalelsen er i tråd med de oplysninger, som [Tidligere ansat A], [Tidligere ansat B] og [Tidligere praktikant A] fremsætter.
Speak: "Flere tidligere anbragte unge og ansatte fortæller, at [Døgninstitutionen] ofte ansætter fysisk robuste medarbejdere, som gerne dyrker kampsport på højt niveau.
"
Det er en er faktuel korrekt gengivelse af, hvad redaktionen fik oplyst, og på daværende tidspunkt havde redaktionen, som det også siges i programmet, kendskab til mindst 15 medarbejdere, der dyrkede kampsport på højt plan.
"[Tidligere anbragt E]": "Var der noget med at de har fået at vide fra ledelsen, at de skal fremprovokere en magtanvendelse?
"
Der er flere anonyme tidligere ansatte, som beskriver præcis det som [Tidligere ansat A] fortæller, altså at ledelsen har instrueret dem i, hvordan man fremprovokerer en magtanvendelse.
Oplysningen er dobbelttjekket, inden den er blevet bragt i programmet, og redaktionen har dokumentation på det.
[Tidligere ansat B]: "på [Døgninstitutionen], der fik vi kurser i blandt andet Krav Maga, hvor vi kunne sparke i skridt og slå i øjnene og slå på struben."
Det er ubestridt, at en række medarbejdere fik et kursus med undervisning i Krav Maga.
Ingen i programmet hævder, at personalet fik besked på at anvende de teknikker, de blev vist på kurset på de unge.
[Tidligere ansat B] fortæller, at medarbejderne tænkte, hvad hulen de skulle bruge det til.
Det at tilbyde et kursus af denne art understøtter imidlertid opfattelsen af, at [Døgninstitutionen] er sted som har en vis forkærlighed for medarbejder med interesse for kampsport.
Speak: " En række tidligere ansatte har forsøgt at advare [Bynavn B] Kommune og Socialtilsynet om, at noget er galt på [Døgninstitutionen]."
Redaktionen har kendskab til andre ansatte ud over [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] som har advaret [Bynavn B] Kommune og/eller Socialtilsynet.
Der er altså helt korrekt tale om en række tidligere medarbejdere.
Redaktionen har derudover talt med flere tidligere praktikanter, som har advaret uddannelsesstedet og advaret mod at sende praktikanter ud på [Døgninstitutionen] pga.
de problematiske forhold, hvilket er blevet bekræftet fra uddannelsesstedet.
Speak: "Han ([Tidligere anbragt A], red) er 15 da han lader sig frivilligt anbringe på [Døgninstitutionen]."
[Tidligere anbragt A] har givet samtykke til at blive anbragt, hvilket gør at man kalder det en frivillig anbringelse efter serviceloven §52.
Programmet siger ikke, at anbringelsen er mindre påkrævet.
Den fortæller blot at den er frivillig.
Speak: "[Tidligere anbragt A] bliver fundet skyldig i personfarlig kriminalitet og får en dom på 30 dages betinget fængsel.
[Navn H], som overværede dele af episoden, bliver aldrig indkaldt som vidne.
Videoovervågningen fra [Døgninstitutionen] bliver heller ikke brugt i retten."
[Tidligere ansat A] står her frem og fortæller om sin egen andel af en episode, som han risikerer at blive dømt for.
I forhold til videoovervågning, så ved vi blot, at det var opsat på fællesområder, men ikke på værelserne, og at de unge fortæller, at det derfor ofte var på værelserne, at de voldsomme magtanvendelser fandt sted.
Episoden med [Tidligere anbragt A] skete på fællesareal på en trappe, og vi har ingen grund til at betvivle [Tidligere ansat A]s oplysning om, at der var videoovervågning dér.
Klager har i sin egen klage oplyst, at det var ”vi deoovervågning, som flere år senere gjorde det muligt at dokumentere overgrebet mod [Tidligere anbragt A] og retsforfølge de ansvarlige”.
Uanset om der har været videoovervågning eller ej, så er det i hvert fald ikke blevet vist i byretssagen.
I programmet fortæller flere medvirkende, at de fik domme, mens de var på [Døgninstitutionen], som om årsagen til dommen var deres anbringelse.
Det fremgår tydeligt af programmet, at [Døgninstitutionen] er en hård arbejdsplads, hvor de ansatte kan risikere trusler og overfald fra de anbragte, og det fortælles, at arbejdstilsynet flere gange har givet påbud til [Døgninstitutionen] for ikke at skabe tryghed og sikkerhed for medarbejderne.
De medvirkende, der fortæller, at de fik domme, mens de var på [Døgninstitutionen], har alle fået deres domme pga.
episoder, som er sket på [Døgninstitutionen] og som er relateret til pædagogikken eller manglen på samme – dvs. hvor en magtanvendelse initieret af personalet er endt i en situation, hvor den unge reagerer/forsvarer sig fysisk, og hvor personalet og/eller ledelsen så anmelder den unge for vold.
Den af klager medsendte registrering af vold og trusler kan ikke bruges til at vise, hvor mange episoder, der løses uden magtanvendelse.
"Vi har tidligere hørt beretninger om, at både ledelsen og lederen [Klager] opfordrer ansatte til at fremprovokere magtanvendelser og til at gå hårdt til de unge.
Nu fortæller flere tidligere ansatte og anbragte, at lederen [Klager] ikke kun har opfordret til magtanvendelser, men også selv har været med til at udføre nogle af de voldsomme magtanvendelser."
Der er flere uafhængige kilder – både tidligere ansatte og anbragte – der fortæller om voldsomme magtanvendelser, som klager har været med i.
Deriblandt også nogle der ført til, at den unge har reageret i forsvar, og derefter er blevet politianmeldt af klager og efterfølgende har fået en dom.
Historien om det særlige trick er ligeledes hørt fra adskillige kilder, ligesom [Tidligere anbragt D]s udtalelser direkte er rettet mod klager.
Speak: "I 2016 opdager kommunen, at [Døgninstitutionen] har indberettet en ulovlig magtanvendelse som lovlig, og socialtilsynet sættes på sagen."
[Advokaten] læser ikke op, men opsummerer til seeren, hvad han har læst.
Vi kan dokumentere at hændelsesforløbet er følgende
September 2016 indberetter klager magtanvendelsen som lovlig.
Men i oktober 2016 vender [Bynavn B] Kommune tilbage til klager og siger, at magtanvendelsen ikke var lovlig.
Derefter tager klager fat i Socialtilsynet for at høre deres syn på sagen.
Tilsynet er enig med kommunen, og vores aktindsigt viser, at de i en intern mail efter samtalen med klager, skriver, at de er blevet ringet op af Socialstyrelsen, som har bedt dem om at holde øje med [Døgninstitutionen]s magtanvendelser.
Om brugen af termen ulovlig ctr.
ikke tilladt overfor lovlig henvises til tidligere svar ovenfor.
Speak: "6 år senere, i 2022, er situationen på [Døgninstitutionen] yderligere eskaleret.
En rapport fra Tilsyn [Områdebetegnelse B], som nu har overtaget tilsynet, står der blandt andet: "Den unge udstråler tydelig frygt og beskytter sig med sin ene arm.
Da de to pædagoger når ham, og de udtrykker direkte bekymring for, at vold og overgreb er en del af kulturen.
”"
Det siges tydeligt i speaken, at citatet er fra Socialtilsynets rapport.
Der siges intet om at det er fra et tilsynsbesøg.
Pointen er, at Socialtilsynet bliver bekymret, da de læser hvordan drengen vægrer for sig, som beskrevet i indberetningen.
Speak : "Og de (socialtilsynet, red.) udtrykker direkte bekymring for, at vold og overgreb er en del af kulturen."
Speaken siger ikke, at det er et citat.
Det er en opsummering, som er dækkende jf. dette lille udsnit af rapporten
“Socialtilsynet finder det således dybt problematisk og bekymrende, at der på [Døgninstitutionen] har fundet de beskrevne handlinger sted, hvormed de anbragte unges grundlæggende frihedsrettigheder samt fysiske og psykiske sikkerhed er blevet kompromitteret.
Herunder finder vi det problematisk og kritisabelt, at I først orienterer socialtilsynet om episoderne den 27.
[Måned] 2022.
Socialtilsynet finder herefter, at der i denne sag er så alvorlige indikationer på at der kan være en kultur eller dele af en kultur, der er direkte truende over for de anbragte unges sikkerhed og grundlæggende rettigheder.
”
Det bemærkes, at Socialtilsynet på denne baggrund beslutter både at politianmelde [Døgninstitutionen] og at sætte dem under skærpet opsyn.
Tekst i billedet: "[Klager] stopper som leder på [Døgninstitutionen] i sommeren 2023.
En afdelingsleder overtager hans stilling."
Det er relevant information at oplyse, at den mand, der har været Institutionsleder siden 2013 er stoppet i 2023 – altså inden vi bringer programmet.
Deklaration af lydklip
Det er ikke en fejlopfattelse, hvis seerne får det indtryk, at der er tale om andre kilder end de, der medvirker i programmerne.
Lydoptagelserne er naturligvis med andre anonyme kilder end de, der optræder i programmets interviews.
Der er således tale om yderligere kilder, som redaktionen kender identiteten på.
Når der ikke står nogen specifik angivelse af, hvornår de pågældende har været ansat eller anbragt, så er det primært af hensyn til at sikre kildernes anonymitet.
Forelæggelse
Klager har fået flere muligheder for at fortælle sin version af, hvad der er foregået på [Døgninstitutionen].
Redaktionen har f.eks. i august 2023 opfordrer Klager til at mødes og vise dem, det han ønsker at vise af [Døgninstitutionen].
Da klager ikke ønskede at stille op til interview fik klager skriftligt forelagt de kritikpunkter, som redaktionen agtede at viderebringe i programmet.
Kommentarerne fra klager er blevet efterprøvet og gennemgået af redaktionen og TV 2s redaktør.
B.
1 – Beskyttelse af den personlige anseelse
Klager har i oversigten over klagepunkter henvist til B1 om krænkelse af privatlivet fred uden nærmere at redegøre for, hvorledes hans privatliv er blevet krænket.
Programmet handler om opholdsstedet, [Døgninstitutionen], der ejes af [Bynavn B] Kommune og hvor klager har været Institutionsleder igennem en årrække.
Programmet har en stor samfundsmæssig interesse, idet der er tale om, hvorledes det offentlige tager vare på børn og unge anbragte.
Programmet bringer kritik af Klagers ledelse af den offentlige institution og at han selv har medvirket til for voldsomme magtanvendelser og bringer også klagers afvisning af kritikken.
Der bringes ingen private oplysninger om klager.
Injurier efter straffeloven
TV 2 afviser, at der er fremsat injurierende udsagn mod klager i strid med straffeloven.
TV 2 mener at der er tilstrækkeligt belæg for at viderebringe kritikken af ledelsen, herunder at klager selv har medvirket til nogle magtanvendelser, som har føltes voldsomme.
Genmæle
TV 2 kan ikke bringe det foreslåede genmæle, hvor det siges, at vores kilders udsagn ikke er korrekt.
Der er som nævnt flere kilder, der fortæller at de er blevet opfordret af ledelsen – uden angivelse af specifikke navne.
Det er således en påstand (fra flere) mod påstand (fra Klager).
Det er ligeledes TV2s opfattelse, at det ikke vil være korrekt, at skrive, at den behandling som [Tidligere anbragt E] fik, skete efter aftale med hans forældre.
TV 2 er som nævnt heller ikke enig i, at der er givet faktuel forkert oplysning, når det kommer til beskrivelsen af begrebet magtanvendelse.
”
TV 2 har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende
”Pressenævnet har ved e-mail af 11. oktober 2024 anmodet TV 2 Danmark A/S (herefter blot TV 2) om en udtalelse i anledning af [Klager]s klage til Pressenævnet over dokumentarudsendelserne, Et helvedes børnehjem.
Programmet er produceret af produktionsselskabet [Produktionsselskab] ApS, der har fået forelagt klagen til udtalelse.
Produktionsselskabet har skrevet en udførlig redegørelse for baggrunden for historien og det journalistiske arbejde med programmet.
Redegørelsen fremlægges som BILAG A.
Klagen er meget omfangsrig og indeholder både kritik af programmet, kritik af TV 2’s svar samt kommentarer til forhold, der hverken angår kritik af klager eller god presseskik.
TV 2 skal i det hele henholde sig til sit svar af 12. juli, og supplerende forsøge sit bedste på at svare fyldestgørende på alle de punkter, TV 2 vurderer har betydning for nævnets behandling af spørgsmålet om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat.
For alle tilfældes skyld bemærkes, at TV 2’s manglende besvarelse af enkelte punkter derfor ikke skal læses som et stiltiende samtykke til de synspunkter, klager har anført.
Som redegjort for i TV 2’s oprindelige svar, er det følgende presseetiske regler, som Pressenævnet skal forholde sig til
1) Korrekt information.
Har TV 2/Producenten, så langt det er muligt, kontrolleret, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
(A.
1)
2) Har TV 2/Producenten i særlig grad efterprøvet, de oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, herunder først og fremmest ved forelæggelse for klageren.
(A.
3)
3) Har TV 2/Producenten udvist kildekritik overfor de kilder, hvis udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
(A.
2)
4) Har TV 2/Producenten krænket klagers privatliv udover den omtale, der er berettiget til varetagelse af klar almen interesse.
(B.
1.)
5) Klager har fastholdt sit krav om genmæle.
Klager har under flere af punkterne problematiseret, at han er nævnt ved navn, og at han gøres ansvarlig for kritik, der er rettet mod såvel ham selv eller mod ”ledelsen”, som han er en del af, og som han har stået i spidsen for.
På vegne af TV 2 skal jeg herunder gentage og præcisere, hvorfor klager er nævnt ved navn, og hvorledes ”ledelsen” er defineret i programmet.
Indledningsvis skal jeg slå fast, at der er tale om et program, der handler om institutionen, [Døgninstitutionen], og de oplevelser som de anbragte har haft.
Der er ikke tale om et program om klager.
Det handler kun om klager i relation til hans virke som Institutionsleder igennem de sidste 10 år og som skoleleder samme sted, forud for sin udnævnelse til institutionsleder.
DEFINITION AF ”LEDELSEN”
Igennem årene har der været en række forskellige personer, der i kraft af deres funktion som afdelingsleder, skoleleder og institutionsleder har været en del af ledelsen, som også har varieret i størrelse.
Producenten har oplyst, at der i deres samtaler med de mange tidligere ansatte såvel som i rapporter fra Socialtilsynet nærmest konsekvent henvises til ”ledelsen” til institutionslederen.
Redaktionen har valgt at følge den linje.
Så med begrebet ledelsen, menes de mennesker, der har været en del af ledelsen på det pågældende tidspunkt, vi omtaler og altid med klager i spidsen i de beretninger, som kommer fra de tidligere ansatte.
Hvad programmet mener med ”ledelsen” fremgår tydeligt af programmernes slutskilt
”Der er i dette program rejst kritik af ledelsen på [Døgninstitutionen].
Igennem årene har der været en række personer i ledelsen og det er under halvdelen af dem, der er blevet rejst kritik af”.
I program 1 bliver klager ikke nævnt ved navn i selve programmet.
I forbindelse med afslutningskilte bliver bl.a. oplyst, at ”Redaktionen har været i dialog med tidligere leder på [Døgninstitutionen], [Klager]” og at ”Han afviser kritikken – og han har ikke ønsket at være med”.
Lige forinden har der været et skilt, hvor der står ”Der er i dette program rejst kritik af ledelsen på [Døgninstitutionen].
Igennem årene har der været en række personer i ledelsen og det er under halvdelen af dem, der er blevet rejst kritik af”
Det er således tydeligt for seerne, at ’ledelsen’ dækker over en flerhed af personer, og at der er flere – men ikke alle – i ledelsen, der er blevet kritiseret af programmets kilder.
Producenten er bekendt med, hvem disse personer er, og har kontakte dem enkeltvis.
De personer, der konkret var eller kunne være omfattet af kritiske udsagn, er blevet forelagt den relevante kritik.
KLAGERS ROLLE
Som anført i TV 2’s svar af 12. juli 2024, så bliver klager nævnt ved navn, da han er institutionsleder for den omtalte institution, [Døgninstitutionen], og dermed har det øverste ansvar for driften af institutionen og for ledelsen fra 2013 til 2023.
Det har også været tydeligt for klager, at der både blev rejst kritik af ham som en del af ledelsen og kritik af klager personligt.
Se om forelæggelsen for klager nedenfor under punkt 2) om efterprøvelse.
Klager kritiserer, at programmet medtager fortællinger fra to unge, som var anbragt på [Døgninstitutionen] før han blev institutionsleder, og som han derfor mener, at han med urette bliver gjort (med-) ansvarlig for.
For så vidt angår [Tidligere anbragt B], fortæller hun indledningsvis, at hun var anbragt på [Døgninstitutionen] i 2012 til 2013, hvilket også gentages med tekst på skærmen.
Det fremgår således, at der er tale om forhold umiddelbart, før klager blev institutionsleder.
[Tidligere anbragt B]s kritik går på, at pædagogerne ikke var der for hende.
Hun nævner en konkret episode, hvor hun er i konflikt med en kvindelig pædagog, som har fået forelagt [Tidligere anbragt B]s beskrivelse af forløbet.
For god ordens skyld bemærkes, at klager ikke er nævnt i den forbindelse.
For så vidt angår [Tidligere anbragt F], så var han anbragt på [Døgninstitutionen] fra 2011-2012 dvs. ligeledes før klager blev udnævnt til Institutionsleder.
I program 2 fortæller [Tidligere anbragt F], at klager var kendt for ”et særligt trick”, og viser med fingrene, hvordan klager trykkede ham på kravebenet og fortæller, at det gjorde ”fucking nas”.
Dette foregik, mens Klager fra skoleleder, hvor flere andre børn bekræfter voldsom adfærd fra Klager i hans periode som skoleleder.
Klager gør gældende, at det er [Bynavn B] Kommune, der er øverste ansvarlige.
Det er TV 2 for så vidt enig i, og det fremgår da også af programmet (Afsnit 2, tidskode 11:56).
Redaktionen har været i kontakt med [Bynavn B] Kommune (som ejer af institutionen) og Socialtilsyn [Områdebetegnelse A] (ansvarlig for tilsynet med institutionen).
Det fratager imidlertid ikke Klager fra sit ansvar.
Klager har således stået i spidsen af den daglige ledelse fra 2013 til 2023, sådan som det også oplyses i programmet (Afsnit 2 11:58).
Inden han blev udpeget som institutionsleder, var han fra institutionens start i 2009 ansat som skoleleder på [Døgninstitutionen].
Klager har således været med hele vejen frem til 2023 og altid i en ledende rolle.
TV 2 skal afvise, at klager i forhold til sit ledelsesansvar kan påberåbe sig, at han – fordi han ifølge eget udsagn primært har udført kontorarbejde – ikke har haft kendskab til, hvad der er foregået på institutionen.
Som det fremgår af programmets afsnit to, så oplyser mange kilder, at klager har kendt til den hårde kultur, og at han endda selv har været aktiv deltager i voldsomme magtanvendelser.
Producenten oplyser, at de kender til, at mindst 5 børn har klaget til ledelsen og/eller Klager i dennes egenskab af institutionsleder over flere af de ansattes adfærd overfor de anbragte, bl.a. over den pædagog, som senere blev dømt for overfaldet på [Tidligere anbragt A].
Derudover har producenten kendskab til, at i hvert fald 10 forældre har klaget til ledelsen og/eller klager (i dennes egenskab af institutionsleder) eller Kommunen (som så har forelagt klagen for klager) over flere af de ansatte, flere medlemmer af ledelsen og endda over klager selv.
Klager har selv kunnet læse i mange tilsynsrapporter gennem årene, at der har været gentagne bekymringer om kulturen og de mange magtanvendelser.
Uddrag af Socialtilsynets tilsynsrapporter fra 2016 til 2022 er samlet og fremlægges i BILAG B
Klager kan ikke fraskrive sig sit ansvar for hverken sine egne handlinger eller for de handlinger, der er foregået på institutionen, mens han har haft det øverste ansvar for den daglige drift.
I forhold til Klagers kritik af, at vi ikke har nævnt navne på andre medlemmer af ledelsen, så er dette helt i overensstemmelse med praksis for god presseskik, at medierne alene nævner de øverste ansvarlige med navn, mens man ikke nævner navnene på menige medarbejdere.
GOD PRESSESKIK
Ad 1) Korrekt information
TV 2 fastholder, at der ikke er givet faktuelt forkerte oplysninger i programmet.
Programmet er båret af en lang række af tidligere anbragte og ansatte, der gengiver, hvad de har oplevet, mens de har været på [Døgninstitutionen].
Der er kun bragt eksempler, der bakkes op af andre kilder, eller hvor flere kilder uafhængigt af hinanden fortæller om lige artede situationer.
Klager siger generelt, at de oplysninger, som vores kilder kommer med, ikke er korrekte.
At han er af den opfattelse, er gengivet i programmet, idet omfang det var muligt, eftersom klager ikke ønskede at medvirke og ikke ønskede at blive citeret for nogle forhold.
Som BILAG C fremlægges mail fra klager af 10 marts 2024 til TV 2.
1a) Magtanvendelser
Klager gør gældende, at programmet i modstrid med sandheden efterlader det indtryk, ”at klager har opfordret til konflikt, brug af magtanvendelser og vold”.
Programmet fremlægger en række vidnesbyrd fra tidligere anbragte og tidligere ansatte, som samstemmende fortæller, hvordan de har oplevet institutionen, [Døgninstitutionen], som værende et sted, hvor de har været udsat for omsorgssvigt, herunder unødige og/eller voldsomme magtanvendelser fremfor at anvende en mere pædagogisk tilgang til de anbragte.
Det oplyses, at der er anbragte, der har været glade for at have været på [Døgninstitutionen], men der er også en hel række unge, der har synes, at de ikke har fået den hjælp, de havde brug for – men tværtimod har fået det værre af, at være på [Døgninstitutionen].
Producenten oplyser, at ni tidligere ansatte bekræfter, at medarbejderne blev rost eller anerkendt for hårde magtanvendelser.
De har ligeledes bekræftet, at der kun blev slået ned og handlet på det, når der kom kritik af magtanvendelserne udefra – eller hvis den blev overværet af en anden ansat, som indberettede det.
Således tegner [Tidligere ansat B] og flere at de andre medvirkende et billede af en forrået kultur (Afsnit 2, tidskode 08:57).
Se også artiklen, ”De er jo ikke dårlige mennesker”: Velfærd under pres…” bragt af Kommunen.dk den 2. januar 2023, der fremlægges som BILAG D.
Klager har gjort gældende, at det ”[Tidligere anbragt E]” og [Tidligere ansat A] fortæller om ”hændelse 2” er i strid med sandheden.
Klager hævder at baggrunden for, at [Tidligere anbragt E] bliver tilbageført og ”placeret i sommerhuset”, skyldes en aftale, som klager har indgået med forældrene og sagsbehandler.
”[Tidligere anbragt E]” og [Tidligere ansat A] (som begge var en del af situationen) fortæller samstemmende (afsnit 1, tidskode 27.55) hvordan [Tidligere anbragt E] var stukket af og blev indhentet af en bil med to pædagoger og “blev fanget”.
Han fortæller også, at han føler sig kidnappet, var bange og ked af det – og i øvrigt var i det, han kalder voldsom magtanvendelse.
Han har i den situation overhovedet ikke været til fare for nogen, hvilket også bekræftes af [Tidligere ansat A].
Producenten har fået historien bekræftet af en tredje kilde.
Klager problematiserer, at det ikke fremgår af programmet, at han har lavet en aftale med forældrene om, at de blandt andet skal standse [Tidligere anbragt E], hvis han stikker af og – som et særskilt punkt – kan benytte et specifikt sommerhus som opholdssted.
Producenten har valgt ikke at medtage aftalen i programmet, fordi en sådan aftale aldrig vil kunne berettige den handling og adfærd som ”[Tidligere anbragt E]” og [Tidligere ansat A] (og tredje kilde) beskriver fandt sted.
Dette bekræftes af [Advokaten].
I øvrigt bemærkes, at institutioner ikke kan lave aftaler med forældre (eller sagsbehandlere), der giver tilladelse til magtanvendelser eller beføjelser, der går videre end, hvad loven tillader.
På den baggrund finder TV 2, at det ligger indenfor redaktørens redigeringsret at udelade oplysningerne om aftalen mellem [Døgninstitutionen] og [Tidligere anbragt E]s forældre.
TV 2 og producenten skal ikke negligere, at ”[Tidligere anbragt E]” har været udadreagerende eller har taget stoffer.
Se under ’Ad 3) kildekritik’.
Disse forhold, har dog ikke noget med ”hændelse 2” at gøre, hvor ”[Tidligere anbragt E]” blev fundet og indhentet og hvor han ifølge producentens kilder ikke opførte sig på en måde, der kan forsvare, det der kan beskrives som en ”voldsom magtanvendelse”.
Klager har klaget over, at programmet har fortiet, at klager ”har handlet resolut” i sin håndtering af to af de hændelser (”hændelse 3” og ”hændelse 4”), der er omtalt i programmet, og som han mener tilbageviser, at han og ledelsen stod for en kultur, der bakkede op om fysiske magtanvendelser.
I forhold til det, klager kalder ”hændelse 3”, er det væsentligt at bemærke, at der er tale om en gennemgang af forhold, som IKKE indgår i programmet.
Det er muligt, at jeg har misforstået, hvor lang tid, der gik, inden forholdet blev anmeldt til politiet (ca. 16 timer og ikke ca. 36), men det er sådan set underordnet fordi tidsperspektivet ikke er en del af programmet.
I forhold til klagers påstand om resolut handling bemærkes, at klager, som havde omsorgspligten for de anbragte, ikke på noget tidspunkt selv opsøger [Tidligere anbragt A], selvom han ved, at drengen har haft tilkaldt politiet pga.
magtanvendelse.
Klager går i stedet i gang med festforberedelser og handler først, da han ved festen ser de voldsomme skader på [Tidligere anbragt A]s ansigt.
I forhold til ”hændelse 4” siges det i programmet (Afsnit 2, tidskode 22:38 ) “Efter episoden, som blev lydoptaget klager [Tidligere anbragt C]s forældre til lederen [Klager] og siger, at de vil gå til pressen, hvis ikke det får konsekvenser.
De 2 involverede vikarer stopper herefter med at blive vagtsat.
”.
At det først var, da der kom en trussel om at gå til pressen på bordet, at der skete noget i forhold til at opsige samarbejdet med de to vikarer, har redaktionen fra flere kilder – også udover [Tidligere anbragt C]s familie.
TV 2 fastholder, at uanset at klager måtte kunne fremhæve to episoder, hvor han efter egen påstand har handlet resolut, så ændrer dette ikke på det samlede billede, som kilderne og aktindsigterne efterlader, hvor 31 ud af de 34 tidligere anbragte, som producenten har talt med kritiserer stedet for brug af navnlig mange magtanvendelser, aggressiv talen og råben af de unge, brug af fysisk magt og voldsomme magtanvendelser.
Disse unges kritik, der er programmets udgangspunkt, bakkes op af de 4 tidligere medarbejdere, der står frem med navn og ansigt, og af yderligere 17 anonyme ansatte og af uddrag fra Socialtilsynets tilsynsrapporter (Se bilag B)
På baggrund af ovenstående og det i TV 2’s oprindelige svar anførte, gøres det gældende, at TV 2 har været berettiget til at viderebringe de tidligere medarbejde og tidligere ansattes vurdering af, at der var mange voldsomme magtanvendelser på [Døgninstitutionen].
1b) Klagers brug af magt
Klager har afvist kendskab til, at der er udført voldsomme magtanvendelser og at han selv skulle have været med til at udøve voldsomme magtanvendelser.
Det er uden tvivl forskellige opfattelser af, hvornår en magtanvendelse er voldsom.
Påstandene om at klager går hårdt til de unge ansatte baseres på et betydeligt kildegrundlag.
13 af de 31 børn, der udtaler sig kritisk om [Døgninstitutionen], nævner at de selv har været udsat for voldsomme eller ubehagelige fysiske magtanvendelser specifikt fra klager selv, og der er flere ansatte, der bekræfter dette.
TV 2 og redaktionen har været opmærksomme på, at særligt denne del af programmet indeholder oplysninger, der kan være skadelig eller krænkende for klager, og redaktionen har derfor gjort sig umage med i særlig grad at efterprøve sådanne oplysninger, og alene bragt eksempler der kom fra flere af hinanden uafhængige kilder.
Der er således flere kilder, der fortæller om præcis de samme former for fysisk magtanvendelse, som f.eks. den [Tidligere anbragt F] fortæller om at klager var kendt for at benytte et særligt tryk på kravebenet (se under afsnittet ”Klager rolle”).
Netop det med at trykke ned i kravebenet, er også noget [Tidligere ansat A] fortæller, at han har oplevet, klager gøre.
Både [Tidligere ansat A], [Tidligere ansat B], og den tidligere anbragte unge [Tidligere anbragt G], fortæller om, hvordan de f.eks. har set klager holde fast i en ung med hårde greb eller presse en ung anbragtes hoveder ned mod jorden i situationerne, hvor de mener, at der kunne være anvendt en mindre fysisk indgribende magt.
Disse udsagn har producenten fået bekræftet af flere af de anonyme kilder.
1c) Indberetninger
I afsnit 1 bliver der sagt (tidskode 37.10) ”Udover de manglende indberetninger i ”[Tidligere anbragt E]s” sag, har vi kendskab til en række magtanvendelser, som ifølge vores aktindsigt heller ikke ser ud til at være blevet indberettet”.
Programmet siger ikke noget om årsagen til, at disse sager ikke indgår i det materiale, producenten har fået fra [Bynavn B] Kommune.
Det er blot en gengivelse af, hvad producenten har oplevet under sin research.
[Tidligere ansat A] forklarer i programmet, at det er ledelsen, som modtager indberetningerne og sender dem videre til kommunen.
Der er ingen, der påstår, at det er klager eller ledelsen, der får indberetningerne til at forsvinde.
Der kan i teorien være tale om indberetninger, som medarbejderne ikke laver, det kan være flere personer i ledelsen, som ikke har videresendt dem, eller kommunen der enten ikke har modtaget dem af uspecifikke årsager eller ikke har arkiveret dem korrekt.
Producenten har flere episoder, som ikke har med i programmerne – både med [Tidligere anbragt E], men også med andre unge, hvor flere bekræfter en magtanvendelse, hvor den ikke er at finde i aktindsigten fra [Bynavn B] Kommune.
F.eks.
1) Episode med XX: Vi stod på trappen foran N2, så stod vi der, så skubbede han mig bare ned fra trappen.
Så lagde han sig ovenpå, og kvalte mig med sit ben.
Der skete ikke en skid ved det .
2) Episode med XX: Vi stod og svinede hinanden til.
Eller jeg svinede hans mor til.
jeg var meget sur.
Han angreb mig bare.
Gav mig et slag i brystet.
Tog min hætte ned over hovedet og skubbede mig.
Begge episoder er bekræftet af andre pædagoger, samt af unge, der var anbragt på samme tid, men de fremgår ikke af den aktindsigt, redaktionen har fået.
Derudover har redaktionen talt med flere pædagoger og tidligere anbragte, der fortæller om episoder, som de ikke har kunne genfinde i aktindsigterne.
[Tidligere vikar] fortæller bl.a. om flere magtanvendelser med [Tidligere anbragt C], som han siger, at han har registreret, men som ikke er i [Tidligere anbragt C]s sagsmappe.
1d) Antallet af magtanvendelser
Klager kritiserer, at vi ikke oplyser, at antallet af magtanvendelser er faldende i det seneste år.
TV 2 fastholder at speaken ”En aktindsigt viser, at [Døgninstitutionen] fra 2015 og frem til 2022 indberetter 1365 magtanvendelser.
Det svarer til tæt på én magtanvendelse hver anden dag hele året rundt”, er korrekt.
Tallet er med for at vise, at der er mange konflikter på [Døgninstitutionen].
Når vi ikke omtaler udviklingen, så skyldes det, at producenten for enkelthedens skyld valgte at lægge tallene sammen og bringe et årligt gennemsnit.
Man kunne have oplyst, at tallene var ekstremt høje i en længere periode i forhold til en sammenlignelig institution og man kunne have pointeret at, der først skete et fald efter TV 2’s dokumentar, ”Nødråb fra Børnehjemmet” og en alvorlig kritik fra Socialtilsynet, men løsningen blev altså det mere neutrale gennemsnit for den periode tallene var blevet opgjort, som også er i tråd med at Socialtilsynet har omtalt antallet for at være kontinuerligt højt over flere år.
1f) Ordet ”magtanvendelse” og ”ulovlig magtanvendelse”
Parterne er fortsat uenige om forklaringen af ”magtanvendelser” og brugen af termen ulovlig magtanvendelse”.
Termen ulovlig magtanvendelse er anvendt, da det er den mest naturlige måde at omtale det på – flere af vores kilder bruger det udtryk, og det er det, der er det nemmest for seerne at forstå.
Juridisk ordbog skriver at "ulovlig" både kan dække overtrædelse af strafferetlige love, civilretlige love, kontraktlige forpligtelser og administrative bestemmelser, mens den danske ordbog beskriver ulovlig som "strider mod love, vedtægter el.
lign".
Der er således fuld dækning for brugen i denne kontekst.
1g) Whistleblowerordningen og tidligere fremsat kritik
TV 2 har i sit svar forholdt sig til klagers synspunkt;
Det er rigtigt, at det er en anden henvendelse, der vises på skærmen end det speaken indleder med, men det bliver udfoldet, og det siges, at der drypvist kommer flere gennem årene.
Klager har problematiseret, at programmet bringer et citat fra en DR-udsendelse, idet de mener at udtalelserne fra [Navn E] er blevet forvansket.
Det anvendte klip er ikke fra den udsendelse, der fik kritik, men fra Deadline.
Producenten har imidlertid været opmærksom på den gamle kritik af DR’s udsendelsen, og har derfor særligt clearet med [Navn E], at hun står indenfor det klip, der bruges i programmet, det hun siger og den sammenhæng, det indgår i.
1h) Andre oplysninger
Klager kritiserer, at programmet siger, at [Tidligere anbragt A] er blevet sparket og trampet i hovedet af flere personer.
Det siges der ikke i programmet.
Der refereres til, hvad [Døgninstitutionen] selv skriver, der er sket.
[Advokaten] læser op fra den magtanvendelses-indberetning, som [Døgninstitutionen] lavede på episoden.
Den udpensler præcis, hvad der ifølge [Døgninstitutionen]s ledelse skete i episoden.
Det gengives loyalt, at to pædagoger blev tiltalt for vold, og at retten frifandt den ene, mens den anden blev dømt.
De oplyses, at dommen er anket.
Klager har fremlagt Bilag 17, som bevis for, at [Tidligere anbragt A] kun var utryg ved [Tidligere ansat A], og som argumentation for, at det udelukkende er [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B], der er med til at skabe den forråede kultur.
Producenten har set hele [Tidligere anbragt A]s sagsmappe, og påpeger, at dette ene dokument ikke er retvisende.
[Tidligere anbragt A]s sagsmappe viser tværtimod, at [Tidligere anbragt A] generelt var utryg ved at være anbragt på [Døgninstitutionen] – og ikke kun utryg ved den ene medarbejder.
1i) Diverse speak og udsagn
Klager nævner en række speaks og udsagn, hvor det er svært at gennemskue, hvilke dele som Klager mener indeholder faktuelt forkert oplysninger af betydning.
TV 2 kan genfinde, termen ”ulovlig magtanvendelse”, som klager mener er forkert, og som allerede er behandlet ovenfor.
Derudover opfatter jeg en del af Klagers kommentarer som en gengivelse af sin kildekritik, kritik af, at han ikke har fået oplyst navnene på samtlige kilder, at klager efterlyser skriftlig dokumentation på bl.a. kilders udsagn, ligesom en del kommentarer vedrører klagers egen tolkning af kilders vurderinger.
En del af disse kommentarer er klagers egne synspunkter og vurderinger, som han har haft rig lejlighed til at fremsætte i programmet.
Klager mener, at programmet er for unuanceret, når det fortælles, at de medvirkende fik domme, mens de var på [Døgninstitutionen], og dermed insinuerer at det er på grund af den pædagogiske linje, at de blev kriminelle.
Programmet påstår ikke, at alle domme fra [Døgninstitutionen] er affødt af pædagogikken.
Der fremlægges en række eksempler, hvor flere kilder har fået domme, fordi de har reageret stærkt på en magtanvendelse.
uhensigtsmæssig pædagogik eller på baggrund af fremprovokering af magtanvendelser - dette bakkes op af flere kilder, der har været ansat på [Døgninstitutionen].
[Tidligere anbragt B]s, [Tidligere anbragt G]s og [Tidligere anbragt A]s episoder er blandt de eksempler, der er med i programmerne.
Derudover bekræfter [Psykologen] fænomenet.
Redaktionen har kendskab til en retslig præcedens fra 2023, hvor en ung fra [Døgninstitutionen] er blevet frifundet for vold, fordi retten mente, at den forudgående magtanvendelse, der udløste reaktionen, ikke var ifølge reglerne.
Et af de øvrige udsagn, som klager fremhæver, handler om en rapport fra Tilsyn [Områdebetegnelse B].
Speak: "6 år senere, i 2022, er situationen på [Døgninstitutionen] yderligere eskaleret.
En rapport fra Tilsyn [Områdebetegnelse B], som nu har overtaget tilsynet, står der blandt andet: "Den unge udstråler tydelig frygt og beskytter sig med sin ene arm.
Da de to pædagoger når ham, og de udtrykker direkte bekymring for, at vold og overgreb er en del af kulturen.
”"
Klager gør gældende, at speaken i programmet giver indtryk af, at der er tale om en vurdering, som socialtilsynet har foretaget sig i en helt anden sammenhæng end i forbindelse med den hændelse med [Tidligere anbragt A], som tilsynsrapporten omhandler.
Det er ikke korrekt.
Programmet giver ikke indtryk af, at vurderingen er foretaget i "en helt anden sammenhæng".
Vi nævner bare ikke sammenhængen, fordi det ikke er relevant her.
Det interessante her er, at Tilsyn [Områdebetegnelse B] vurderer den unges ([Tidligere anbragt A]s) reaktion, så alvorlig, at de udtrykker en generel bekymring for at vold og overgreb er en del af kulturen på [Døgninstitutionen].
Det er således bekymringen for de generelle forhold på stedet, som er vores ærinde at oplyse omkring.
Klager har ikke i øvrigt konkretiseret, hvilke faktuelle oplysninger af betydning, der indgår i programmet, der er forkerte, men TV 2 henholder sig til sine kommentarer til de forskellige udsagn, der er givet i det oprindelig svar til klager.
Oplysningerne er efterprøvet så langt, det er muligt.
For så vidt angår de mange fortællinger fra såvel tidligere anbragte som tidligere ansatte, så har TV 2 været berettiget til at viderebringe de oplysninger, som producenten har fået bekræftet gennem andre kilder og/eller fra anden dokumentation.
Endelig har alle de relevante personer, herunder klager fået forelagt den kritik, der agtedes bragt i programmet.
Se også nærmere herom nedenfor under 2) Efterprøvelse af oplysninger.
Det er samlet TV 2 s opfattelse, at de i programmet omtalte forhold i alt det væsentligste er korrekte, idet det bemærkes, at en del af de ”udsagn”, klager har oplistet i sin klage, reelt vurderinger fremsat af de medvirkende og ikke faktuelle oplysninger.
Ad 2) Efterprøvelse af de oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager
Udover at producenten har talt med en lang række kilder, der har enslydende fortællinger om institutionen, så har producenten gennemgået en lang række dokumenter, herunder tilsynsrapporter og de indberetninger, de har fået aktindsigt i.
Endelig har producenten forelagt de kritikpunkter, som de agtede at medtage i programmet for de berørte tidligere og nuværende medlemmer af ledelsen.
Den samlede kritik af institutionen er forelagt [Bynavn B] Kommune og klager i hans egenskab af Institutionsleder.
Klager har tillige fået forelagt den kritik, som går på hans personlige viden og ageren.
Producenten havde forinden været i dialog med klager om, hvorvidt han ville medvirke i programmet.
(Se hertil producentens redegørelse, der er fremlagt som bilag A).
Da producenten imidlertid ikke kunne imødekomme klagers ønske om forinden at få udleveret navne på kilder, ønskede klager hverken at stille op til interview eller blive citeret af TV 2.
Korrespondance mellem producenten og klager fremlægges som BILAG E.
Forelæggelsen fremlægges som BILAG F.
I programmet er der kun viderebragt påstande, som redaktionen har fået bekræftet gennem andre kilder og/eller anden dokumentation og oplevelser, som er bakket op af mere eller mindre enslydende oplevelser fra andre uafhængige kilder.
Klager har således haft rig mulighed for at komme til orde i programmet, herunder fremsætte de påstande, han fremsætter i sin klage om, at han ikke har været bekendt med [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A]s aggressive adfærd, at han – ifølge sin fejltolkning af ansættelsesretten – ikke kunne have afskediget de medarbejdere, der var beskyttet mod usaglig afskedigelse på grund af deres tillidsmandhverv osv. osv.
Ad 3) Kildekritik
Klager har henvist til et debatindlæg fra den nuværende ledelse og personale, der er bragt i Politiken både som argument for at to af de medvirkende, [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] skulle være drevet af et hævnmotiv, og som argumentation for, at samtlige medvirkendes fortællinger om deres oplevelser i programmet ikke skulle være korrekte.
Udover at der – på samme måder som det gør sig gældende for udtalelserne fremsat af programmets medvirkende – er tale om et partsindlæg, så skal det bemærkes, at flere af medunderskriverne var/er identiske med personer, som af flere uafhængige kilder er blevet kritiseret for forkert eller voldsom adfærd mod de anbragte, og som redaktionen har henvendt sig til med forelæggelse af kritikken.
En af medunderskriverne er den medarbejder, der er dømt i sagen mod [Tidligere anbragt A].
Jeg skal heller ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at Politiken efterfølgende fik en klage og måtte slette hele 71 ud af de 116 medunderskrivere, fordi de ikke ønskede at stå på eller ikke kunne verificeres.
Artiklen fremlægges som BILAG G.
Herunder er der nærmere redegjort for, hvorfor TV 2 mener, at der er udvist den fornødne kildekritik af hhv.
de tidligere medarbejdere (I), de tidligere anbragte (II) og endelig af forælder for tidligere anbragte (III)
I.
Medarbejdere
Klager gentager, at han ikke mener, at der er udvist tilstrækkelig kildekritik overfor de tidligere ansatte, særligt [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], eller de øvrige tidligere ansatte, som enten måtte have et hævnmotiv, fordi de er blevet afskediget eller har en økonomisk interesse i at kritisere [Døgninstitutionen].
TV2 og producenten henviser til TV 2 s svar af 12. juli 2024 og skal blot endnu en gang slå fast, at det IKKE er [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], der har initieret researchen til programmet.
TV 2 kan klart afvise, at de har haft nogen redaktionel indflydelse på programmet.
For nærmere oplysning om programmets tilblivelse og hvem, der har kontaktet de unge medvirkende henvises til BILAG A.
TV2 og redaktionen var bevidste om, at de begge var blevet fyret og derfor kunne været farvet af personlige interesse eller skadevoldende hensigt, og det har derfor været en forudsætning, at deres udsagn ikke kunne stå alene, men skulle kunne bakkes op af andre kilder eller anden dokumentation, sådan som det også er sket i programmet.
Medarbejdernes relation til [Døgninstitutionen], og deres egne dadelværdige handlinger lægges åbent frem for seerne.
Programmet viser også, at de unge tidligere anbragte stiller spørgsmål til dem om, hvorfor de ikke selv handlede anderledes.
De tidligere medarbejdere udtalelser understøttes af de øvrige oplysninger i udsendelsen.
Som anført ovenfor under punkt 1) og 2) har producenten efterprøvet kildernes udsagn og kun viderebragt påstande, som de har fået bekræftet gennem andre kilder og/eller anden dokumentation.
Klager har gjort gældende, at programmet holder det ”skjult, at det i høj grad er [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], som TV2's kilder har udpeget som ophavsmænd til ”ikke-tilladte magtanvendelser”.
Det er ikke korrekt, at det er holdes skjult, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har været involveret i fysiske magtanvendelse.
Der er flere af de cases som er med, som [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] har været involveret i, og som de også er blevet foreholdt, men som tidligere anført, så har kilderne nævnt navne på mange forskellige pædagoger, ligesom flere kilder har nævnt episoder, hvor de mener, at klager har været voldsom eller brugt ’tricks’, der gjorde ondt.
Der er på samme måde udvist kildekritik over for de andre tidligere ansatte.
II.
Tidligere anbragte
I præsentationen af [Døgninstitutionen] (Afsnit 1, tidskode:03:00) gøres det tydeligt, at det er et anbringelsessted for blandt andre unge, der er kriminelle eller kriminalitetstruede og sårbare børn med diagnoser som autisme.
[Tidligere anbragt A] fortæller selv i programmet, at kommunen ønskede, at han skulle på [Døgninstitutionen], fordi kan var kriminalitetstruet.
Psykolog [Psykologen] forklarer (afsnit 1, tidskode 12:06) at de anbragte børn han være ”provokerende og aggressive” og forklarer, at det kan være frustrerende at arbejde med sådanne børn.
Vi siger endvidere i en speak (afsnit, 21.
50) om, at arbejdsmiljøet på [Døgninstitutionen] er hårdt og i nogle situationer også farligt.
Efterfulgt af medarbejder der beskriver i programmet (afsnit 1, tidskode 22:04) at der var misbrug og unge med banderelationer (…) du kunne blive svinet til.
Og du kunne også bliv slået på”.
Endelig fortælles det, at Arbejdstilsynet flere gange har givet påbud til [Døgninstitutionen] for ikke at skabe tryghed og sikkerhed for medarbejderne.
Der bliver også stillet direkte spørgsmål til de unge i programmet omkring deres egen adfærd (afsnit 1, tidskode 35:39) ”Er I ikke også nogen af Danmarks farligste unge?
Kan det ikke være nødvendigt at bruge hårde magtanvendelse mod jer?
”
I program 2 (afsnit 2, tidskode 27:37), bliver der bragt følgende skilt: ”[Tidligere anbragt G] fik fire måneders betinget fængsel for grov vold mod tjenestemand samt fire andre forhold.
Pædagogen blev i 2021 opsagt efter knap to et halvt års ansættelse pga.
længere tids sygdom”.
Seerne er derfor ikke i tvivl om hvorvidt det er børn og unge, som er udadreagerende og mange af dem endda kriminelle.
Formålet med anbringelsen af disse børn på [Døgninstitutionen] er netop at hjælpe de unge ud af kriminalitet og resocialisere dem.
Klager gør gældende, at de tidligere anbragte børn, der medvirker i programmet, er udvalgt af de [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A].
Dette kan klart afvises.
Redaktionen har for langt hovedparten opsøgt de medvirkende kilder selv.
Se nærmere herom i den fremlagte redegørelse fra producenten (BILAG A).
På samme måder som de 4 tidligere medarbejdere, der står frem i udsendelsen, er der også gået kildekritisk til de tidligere anbragte børn og unge.
Deres fortællinger er blevet efterprøvet, så langt som det er muligt via aktindsigter og udsagn fra andre kilder.
Igen har det afgørende kriterium været, at deres kritiske udsagn ikke kunne stå alene, men skulle kunne bakkes op af andre kilder eller anden dokumentation, sådan som det også er sket i programmet.
III.
Forældre til tidligere anbragte
Klager mener ikke at Bs forældre kan betragtes som troværdige kilder til at understøtte de andre medvirkendes fortællinger, da de har et hævnmotiv efter, at deres søn er blevet dømt for vold mod klager.
Forud for den sag, hvor B blev dømt for vold mod klager, har der været et forløb, hvor forældrene flere gange har klaget over Institutionen og klager, og hvor de også har klaget efter straffesagen, fordi de mener, at den magtanvendelse, der ledte op til Bs vold mod klager, ikke var proportionel og derfor var konfliktoptrappende.
Forældrene har altså ”råbt op” lang tid før den episode, der gav anledning til straffesagen.
De udsagn, der kommer fra de tidligere anbragtes forældre, bliver deklareret som sådan, og det er således fremlagt for seerne, at de selvsagt kan være farvede af, at de som forældrene har en interesse i at beskytte deres børn.
Ad 4) Krænkelse af Klagers privatliv
TV 2 afviser, at der er sket en krænkelse af Klagers privatliv i strid med god presseskik.
Som allerede redegjort for omtales Klager i dennes egenskab af Institutionsleder på døgninstitutionen, [Døgninstitutionen].
Som ansat af [Bynavn B] Kommune i en ledende stilling med ansvaret for børn og unge, som institutionen har sin varetægt, så må Klager tåle, at blive udsat for omtale om sin offentlige rolle.
Der gives ikke nogen private oplysninger.
Der bliver alene gengivet oplysninger om Klager af relevans for hans daværende arbejde på [Døgninstitutionen] i gennem mere end 10 år.
Ad 5) Genmæle
[Der er i TV 2s udtalelse indsat en kopi af det genmæle, som er gengivet ovenfor under klagers synspunkter, Pressenævnet .
]
Klagers genmæle handler ikke udelukkende om faktuelt forkerte oplysninger.
For så vidt angår kildernes beskyldning om at de føler sig opfordret til ”konfliktoptrapning og voldsomme magtanvendelser”, så er der tale om en række kildernes vurderinger over for klagers modsatte holdning.
Det er ikke oplyst i programmet, at der skulle foreligge et skriftligt bevis for, at klager eller andre i ledelsen eksplicit har instrueret nogen i at fremprovokere magtanvendelser, så der er ikke tale om forkert faktuel oplysning;
at klager ikke finder at der er nok belæg for at viderebringe kildernes oplevelser, berettiger ikke til et genmæle om, at der mangler dokumentation.
Et genmæle kan heller ikke indeholde oplysninger, som klager mener skulle have været med i programmet, men som er udeladt under henvisning til redaktørens redigeringsret, og da slet ikke en beklagelse af, at man har udeladt oplysninger, som redaktøren ikke mener er af væsentlige betydning.
TV 2 er ikke enig i Klagers udlægning af programmet gengivelse af ”hændelse 2” om ”[Tidligere anbragt E]s” tur til sommerhuset, ligesom TV 2 ikke er enig i Klagers udlægning af, hvordan ”magtanvendelser” er forklaret i programmet.
På baggrund heraf gøres det gældende, at TV 2 har været berettiget til at afvise det foreslåede genmæle.
”
TV 2 har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet
”TV 2 har ikke yderligere bemærkninger til det materielle, men skal af hensyn til klager præcisere, at Pressenævnet skal tage stilling til indholdet af udsendelsen.
Den kritik, der rejses i programmerne, er baseret på et stort og bredt kildegrundlag, herunder både skriftlige, anonyme og identificerbare kilder.
Desværre er det ikke muligt at føre vidnebevis for Nævnet.
TV 2 skal desuden præcisere, at Pressenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til spørgsmål om mulig/påstået overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig
interesse i de forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed,
organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i
mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen er indgivet af [Klager], og klagen ses ikke indgivet på vegne af andre omtalte personer i udsendelserne.
Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager].
God presseskik
Korrekt information, kildekritik, vinkling og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at omtalen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt, herunder at TV 2 ikke har udvist fornøden kildekritik.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt
og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, og præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1, A.
2 og A.
3, A.
5 og A.
6.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om
redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad
man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.
Ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes, jf. punkt B.
1 og B.
6.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de hændelsesforløb og magtanvendelser, som er omtalt i den påklagede programserie, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til socialfaglige og socialretlige spørgsmål.
Programserien omhandler forhold på døgninstitutionen [Døgninstitutionen], navnlig kulturen, ledelsens ageren og beretninger om magtanvendelser, der har været unødigt voldsomme.
[Døgninstitutionen] er en døgninstitution med intern skole under Socialforvaltningen i [Bynavn B] Kommune.
[Døgninstitutionen] er ejet af [Bynavn B] Kommune, som har det overordnede ansvar, og det fremgår af [Bynavn B] Kommunes hjemmeside, at ledelsen på [Døgninstitutionen] ud over institutionslederen består af to afdelingsledere og en skoleinstitutionsleder.
Døgninstitutionen er beliggende i [Bynavn] og målgruppen er unge i alderen 14-18 år, der typisk har flere af følgende vanskeligheder: er kriminelle eller stærkt kriminalitetstruede, har diagnostiske vanskeligheder af forskellig karakter, er misbrugende, har generelle sundhedsrelaterede vanskeligheder, har svært ved affektregulering og mentalisering.
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] har været ansat på døgninstitutionen [Døgninstitutionen] fra 2009-2023, og at han fra 2009-2013 var leder af [Døgninstitutionen]s interne skole og fra oktober 2013 til sin fratrædelse i september 2023 var leder af institutionen.
Programserien er efter det af TV 2 oplyste navnlig baseret på aktindsigter fra en række myndigheder i blandt andet indberetninger af magtanvendelser, personalemapper, de medvirkende unges socialsager, straffeattester mv. samt på beretninger fra tidligere ansatte, tidligere anbragte og forældre til tidligere anbragte, og der er i programserien gengivet uddrag af myndighedsafgørelser og rapporter samt kildeberetninger.
Det fremgår af programserien, at TV 2/producenten [Produktionsselskab] har talt med 34 tidligere anbragte, som har været på [Døgninstitutionen] mellem 2010-2023.
Af en skriftlig redegørelse fra [Produktionsselskab], som TV 2 har fremsendt i forbindelse med klagesagen, fremgår det, at de har været i kontakt med 10 forældre til tidligere anbragte.
I programserien indgår interviews med tidligere ansatte, navnlig [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B], ligesom de tidligere anbragte [Tidligere anbragt A], [Tidligere anbragt E] og [Tidligere anbragt C] udgør en væsentlig del af de kildeberetninger, som tidligere anbragte kommer med, og som indgår i udsendelsen.
Det fremgår desuden af programserien samt sagens oplysninger, at en række af de medvirkende kilder i programserien såvel som de kilder, som TV 2/[Produktionsselskab] efter det oplyste har anvendt til at underbygge programseriens påstande, optræder anonymt.
I programserien medvirker endvidere fagkilderne [Psykologen], som er psykolog og har forsket i udsatte børn og unge, samt advokat med ekspertise i socialret [Advokaten], som begge bliver forelagt forskellige beretninger fra tidligere anbragte og ansatte, ligesom [Advokaten] bliver forelagt myndighedsrapporter og -vurderinger.
Begge fagkilder udtaler sig generelt om arbejdet med udsatte unge og reguleringen af dette område samt konkret om de beretninger mv., som de bliver forelagt.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det af uddrag fra Socialtilsynets rapporter i perioden 2016-2022 fremgår, at Socialtilsynet blandt andet har vurderet, at der var udfordringer med magtanvendelserne på [Døgninstitutionen], herunder at nogle ansatte på døgninstitutionen havde været unødigt konfliktoptrappende, og at magtanvendelser ikke havde været begrænset til at finde sted, når de unge anbragte havde været til fare for sig selv eller andre, og det fremgår af programserien, at Socialtilsynet har vurderet, at antallet af magtanvendelser har været kontinuerligt højt over flere år .
Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Klager] som institutionsleder på [Døgninstitutionen] fra 2013-2023 har været bekendt med Socialtilsynets vurderinger om blandt andet karakteren og antallet af magtanvendelser på [Døgninstitutionen].
Nævnet har i forbindelse med klagen endvidere modtaget kopi af en straks-redegørelse vedrørende [Døgninstitutionen] fra Borgercenter Børn og Unge i [Bynavn B] Kommunes Socialforvaltning, som er udarbejdet i forbindelse med overfaldet på [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022, hvor en tidligere ansat efterfølgende blev idømt 3 måneders betinget fængsel for simpel vold mod [Tidligere anbragt A].
Heraf fremgår det blandt andet, at ”[Døgninstitutionen] har igennem de sidste 2 år haft et kontinuerligt fald i antal magtanvendelser.
Det er markante fald – særligt når der tages højde for tilbuddets særlige karakter og målgruppe”, og at Socialtilsyn [Områdebetegnelse A] i tilsynsrapport af 31. januar 2022 har anerkendt ledelse og medarbejdere ”for den indsats, der er gjort, og i kommentarer til høringssvar til rapporten anført, at det er meget tydeligt for dem at se, at det fokus, der har været på magtanvendelser, har haft en meget positiv effekt.
”
Nævnet lægger desuden til grund, at Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] den 15. juli 2022 traf afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud over for [Døgninstitutionen], og at dette navnlig var foranlediget af overfaldet på [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022, som også omtales i programserien.
Af afgørelsen, som er dokumenteret for Pressenævnet, fremgår, at Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] bemærker, at ”der igennem flere år har været fokus på magtanvendelser i tilbuddet, ikke mindst på baggrund af Socialtilsyn [Områdebetegnelse A]s iagttagelser og vurderinger af magtanvendelser og på baggrund af et bredt datamateriale, Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] har modtaget fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse A] i forbindelse med sagsoverdragelsen.
Således blev det f.eks. i 2020 italesat, at der var divergerende oplevelser af medarbejderne, og at der kunne ses et mønster, hvor nogle medarbejdere blev positivt omtalt, mens andre konkrete medarbejdere blev beskrevet som uprofessionelle, hånende og nedværdigende”, ligesom det af Socialtilsyn [Områdebetegnelse B]s afgørelse af 15. juli 2022 i relation til et påbud om at identificere og undgå forråelse i medarbejdergruppen og ledelsen blev bemærket, at tilsynet havde vanskeligt ved at forestille sig, at ledelsen ikke har været bekendt med, at der var indikationer på et hårdt miljø, særligt henset til, at Socialtilsyn [Områdebetegnelse A] tidligere har haft øget fokus herpå, og at det er tilsynets vurdering, at medarbejdernes egne beskrivelser af episoderne ”er en klar nedtoning i forhold til, hvad der reelt er foregået, hvilket kan indikere en forrået kultur i medarbejdergruppen”.
”
Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at myndighederne igennem en årrække har været kritiske over antallet af magtanvendelser på [Døgninstitutionen] og karakteren af visse magtanvendelser, samt en muligt forrået kultur blandt medarbejdere i forhold til intensiteten af fysiske magtanvendelser.
Nævnet lægger samtidig til grund, at der siden 2020 har været en positiv udvikling i forhold til antallet af magtanvendelser.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at offentlige myndigheder generelt vurderes som troværdige kilder.
Det er Pressenævnets opfattelse, at afdækning af kulturen og brugen af magtanvendelser på døgninstitutioner for udsatte unge har væsentlig offentlig interesse.
Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at [Klager] som institutionsleder på døgninstitutionen [Døgninstitutionen] har indtaget en fremtrædende rolle, og at han, som leder af en offentlig institution henvendt til udsatte borgere, må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af hans person og handlinger end andre.
Det forhold, at [Bynavn B] Kommune er øverste ansvarlige for døgninstitutionen kan ikke ændre på denne vurdering.
”Ledelsen”
[Klager] har klaget over, at han – selv om det overordnet er ”ledelsen”, der omtales – bliver den primære genstand for kritik og billedet på ledelsen, idet han er den eneste, der er navngivet i programserien.
Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at [Klager] er den eneste, der nævnes ved navn samt den eneste, der gøres til genstand for konkrete kritikpunkter, kan efterlade seeren med det indtryk, at det primært er [Klager] som ordvalget ”ledelsen” dækker over.
Igennem programserien henvises til ”ledelsen” generelt og i flere tilfælde henvises specifikt til institutionslederen/lederen/[Klager], når der fremsættes kritik eller konkrete beskyldninger.
Det fremgår imidlertid afslutningsvist af begge udsendelser i programserien, at der igennem årene har været en række personer i ledelsen, og at det er under halvdelen af dem, der er blevet rejst kritik af i programserien.
Derudover giver den tidligere medarbejder [Tidligere ansat A] i slutningen af udsendelsen ”Hvad vidste ledelsen?
” udtryk for, at det forhold, at [Klager] er stoppet som institutionsleder, ikke i sig selv løser udfordringerne på [Døgninstitutionen], idet der stadig er mange af de samme fra ledelsen, og at såfremt hele kulturen skal ændres, skal der ske et ledelsesskift.
Selv om det mest hensigtsmæssigt kunne være tydeliggjort i forbindelse med de enkelte kritikpunkter, i hvilket omfang kritikken retter sig mod [Klager] personligt, og i hvilket omfang det ikke er tilfældet, finder nævnet, at det efter en samlet vurdering fremstår tilstrækkelig klart, at det ikke alene er [Klager], der er genstand for kritik, når ”ledelsen” omtales i programserien, men at det også er andre personer i ledelsen, som kritikken rettes mod.
Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik i denne sammenhæng.
For så vidt angår [Klager]s klage over, at TV 2 i programserien ikke oplyser, hvorfor [Klager] er stoppet på [Døgninstitutionen], finder Pressenævnet, at mediets valg af at bringe omtalen med det konkrete ordvalg ligger inden for mediets redigeringsret, ligesom nævnet har lagt vægt på, at dette har dækning i de faktiske forhold, og at udtrykket ”stoppet på [Døgninstitutionen]” ikke sproglidt indikerer, at dette ikke er sket på [Klager]s eget initiativ.
Kildekritik og efterprøvelse
[Klager] har klaget over, at TV 2 ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de tidligere ansatte, tidligere anbragte og forældre til disse anbragte, herunder at [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] – ud over at være blevet afskediget af [Klager] – efter deres afskedigelse fra [Døgninstitutionen], begge har etableret virksomheder, som har samme målgruppe som døgninstitutionen.
Pressenævnet lægger til grund, at [Tidligere ansat B], som var ansat på [Døgninstitutionen] i perioden 2011-2020, er indehaver af virksomheden [Virksomhed A], som blev oprettet i august 2023, og som tilbyder socialpædagogisk støtte og behandling til unge.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Tidligere ansat A], der var ansat på [Døgninstitutionen] i perioden 2014-2021, er indehaver af firmaet [Virksomhed B], der ifølge [Virksomhed A]s hjemmeside samarbejder med [Virksomhed A].
- Tidligere ansatte
Det forhold, at der indgår kilder, som er tidligere medarbejdere hos [Døgninstitutionen], gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
TV 2 gør i programserien således seerne opmærksom på, at kilderne til oplysningerne er tidligere medarbejdere og stiller kritiske spørgsmål til deres motiv mv., således at seerne har mulighed for at vurdere troværdigheden.
I forhold til TV 2s kildevalg af netop [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] finder Pressenævnet, at disse kilder, som er blevet afskediget af [Klager], har udtalt sig kritisk om [Klager].
Pressenævnet finder, at dette forhold gav TV 2 anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af disse kilders oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Pressenævnet bemærker, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt TV 2 i programserien havde gjort opmærksom på, at [Tidligere ansat B] har startet et firma, som har samme målgruppe som [Døgninstitutionen], og som samarbejder med et firma ejet af [Tidligere ansat A].
Nævnet finder imidlertid ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der som ovenfor anført bliver stillet spørgsmålstegn ved de tidligere medarbejderes motiv.
Det fremgik imidlertid klart af programserien, hvem disse kilder var, at de var kritiske over for [Klager], herunder at de var blevet afskediget fra [Døgninstitutionen], mens [Klager] var institutionsleder, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlig interesse.
Pressenævnet har også lagt vægt på, at kritikken har været forelagt [Klager], og at det fremgår af programserien, at han afviser kritikken.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at TV 2 i programserien også konfronterer [Tidligere ansat A] med, at motivet for hans deltagelse i programmet kan være hævn, og at det klart fremgår, at han er involveret i en række af de magtanvendelser, som efter hans eget udsagn har været for voldsomme eller er gået for vidt.
På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger finder nævnet heller ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angår de øvrige medvirkende tidligere ansatte.
- Tidligere anbragte og forældre til tidligere anbragte
Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at have udvist tilstrækkelig kildekritik over for de medvirkende tidligere anbragte og forældre til tidligere anbragte.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af udsendelserne, at unge, som bliver anbragt på [Døgninstitutionen], har alvorlige udfordringer blandt andet med kriminalitet og psykiske diagnoser, at de tidligere anbragte er meget kritiske over for [Døgninstitutionen] og ledelsen, og at der også bliver stillet spørgsmål om, hvorvidt det ikke kan være nødvendigt at bruge magt over for de anbragte med henvisning til, om de ikke også er ”nogle af Danmarks farligste unge”.
Det fremgår endvidere, når det er forældre til tidligere anbragte, der er kilder, og at de derfor kan have en indstilling til institutionsledelsen, der er præget af deres erfaringer med [Døgninstitutionen] og deres børns negative beretninger om døgninstitutionen.
Nævnet finder på denne baggrund, at seerne har tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildernes udtalelser.
- Anonyme kilder
I forhold til TV 2s anvendelse af udsagn fra kilder, som optræder anonymt i programserien, finder nævnet som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.
Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.
Det forhold, at der indgår anonyme kilder, som er tidligere medarbejdere hos [Døgninstitutionen], gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
TV 2 har efter det oplyste fået aktindsigt i personalemapper på alle medvirkende tidligere medarbejdere.
Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt motivet for at optræde anonymt for den medvirkende tidligere ansatte ”S” er, at denne har en dom for vold, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage bevismæssig stilling til, hvorvidt den tidligere anbragte anonyme kilde ”B” er dømt for vold mod [Klager].
Nævnet bemærker i den forbindelse, at dette – såfremt det er korrekt, at B er dømt for vold mod [Klager] – er en væsentlig oplysning, som burde have fremgået af programserien, således at seerne havde mulighed for at vurdere kildens troværdighed på et oplyst grundlag.
Nævnet har imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik i denne sammenhæng.
Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt det i forhold til de anonyme kilder var angivet, hvornår de pågældende var ansat eller anbragt på [Døgninstitutionen], men finder ikke, at dette forhold er kritisabelt henset til, at formålet med ikke at deklarere den pågældende tidsperiode, ifølge TV 2, har været at sikre kildernes anonymitet.
TV 2 gør i omtalen opmærksom på, at kilderne til oplysningerne er anonyme tidligere medarbejdere, tidligere anbragte og forældre til tidligere anbragte, således at seerne har mulighed for at vurdere troværdigheden.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have udvist utilstrækkelig kildekritik i denne sammenhæng.
[Klager] har i klagen til Pressenævnet gjort gældende, at programserien er igangsat af de tidligere medarbejdere [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A], der har en personlig interesse i at skade ham.
TV 2 har heroverfor oplyst, at det journalistiske arbejde med programserien er foranlediget af en artikel i fagbladet ”Kommunen”, som omtalte retssagen vedrørende overfaldet på [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022, og TV 2 har afvist, at [Tidligere ansat B] og [Tidligere ansat A] står bag programserien.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om baggrunden for programserien.
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om.
På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 i den forbindelse har tilsidesat god presseskik.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Privatliv
Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have krænket [Klager]s ret til privatliv.
Det er således nævnets opfattelse, at omdrejningspunktet for programserien og kritikken af [Klager] omhandler forhold, som relaterer sig til hans professionelle virke som institutionsleder for [Døgninstitutionen].
Det forhold, at der fremgår indhold fra hans Facebook-profil i forbindelse med omtalen af kampsport, kan ikke føre til en anden vurdering.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Korrekt information og redigering
- Opfordring til magtanvendelser mv.
[Klager] har klaget over, at det blandt andet fremgår af programserien, at han har opfordret til magtanvendelser og har givet ros til medarbejdere for at være hårdhændede, samt at han selv har foretaget voldsomme magtanvendelser.
Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] forud for offentliggørelsen af programserien har været i telefonisk og skriftlig kontakt med producenten [Produktionsselskab], og at [Klager] den 29. februar 2024 og den 8. marts 2024 er blevet oplyst om omdrejningspunktet for udsendelserne, herunder den overordnede kritik af ledelsen og [Klager] samt de konkrete beskyldninger mod [Klager] og øvrige beretninger, som fremkommer i programserien.
Pressenævnet finder, at programserien indeholder en række alvorlige beskyldninger mod såvel [Døgninstitutionen]s ledelse generelt samt specifikt mod institutionsleder [Klager], herunder navnlig at han har opfordret til hårde magtanvendelser, og at han selv har foretaget unødigt voldsomme magtanvendelser.
I forhold til programseriens omtale af, at [Klager] selv har været med til at udøve voldsomme magtanvendelser, finder nævnet, at der er tale om alvorlige beskyldninger, som skulle efterprøves, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].
Nævnet finder endvidere, at omtalen af, at ledelsen/[Klager] har opfordret til at fremprovokere magtanvendelser samt givet ros til medarbejdere for at være hårdhændede over for de anbragte, fremstår som vurderinger af faktisk karakter, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og dermed også oplysninger, der skal forelægges.
Pressenævnet finder, at [Klager] ved mail af 29. februar 2024 fra [Produktionsselskab] samt mail af 8. marts 2024 fra TV 2 i tilstrækkeligt omfang er forelagt ovennævnte kritik.
Ved vurderingen af, hvorvidt TV 2 herefter har været berettiget til at bringe de medvirkendes beretninger om [Klager]s angivelige opførsel, har nævnet lagt vægt på, at kritiske forhold på bosteder er et emne af væsentlig offentlig interesse, samt at der er flere kilder – såvel tidligere ansatte som anbragte – der ifølge TV 2 fremsætter enslydende kritik, ligesom seerne har fået oplysninger om kildernes position i forhold til [Klager].
Derudover må det tillægges betydning, at både antallet og karakteren af magtanvendelser på [Døgninstitutionen] efter det oplyste igennem flere år har været genstand for Socialtilsynets opmærksomhed.
Endelig har nævnet lagt vægt på, at denne kritik er forelagt [Klager], og at det fremgår af programserien, at [Klager] afviser kritikken.
Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at bringe de medvirkendes beretninger om ledelsens angivelige opfordringer til magtanvendelser, ros for hårdhændede magtanvendelser, samt udsagn om [Klager]s egen ageren i nogle magtanvendelsessituationer.
- Kampsportstrænet personale
[Klager] har klaget over omtalen af tilbøjeligheden til at ansætte kampsportstrænet personale.
For så vidt angår klagen over programseriens omtale af, at der var en præference for at ansætte personale med kampsportsbaggrund frem for pædagogiske kompetencer, herunder at medarbejderne fik kurser i Krav Maga, finder nævnet, at denne oplysning kan være skadelig og krænkende for [Klager], når den ses i sammenhæng med det øvrige indhold af programserien, og at denne kritik derfor skulle forelægges [Klager], hvilket nævnet finder er sket ved den omtalte mail af 29. februar 2024 fra [Produktionsselskab] samt mail af 8. marts 2024 fra TV 2.
Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der er ansat personer med kampsportsbaggrund, eller hvilke kvalifikationer der ved ansættelsen er lagt vægt på.
Nævnet finder, at den konkrete omtale af, at medarbejdere er blevet sendt på kurser i Krav Maga, kan være med til at forstærke det negative indtryk af kulturen på [Døgninstitutionen], som seeren efterlades med, og nævnet finder, at TV 2 ved omtalen har overskredet rammerne for redigering.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at kurset efter det oplyste indgik som led i en personaledag, og at gengivelsen af [Tidligere ansat B]s beretning om, at de blev ”trænet i” at sparke, prikke i øjnene og slå på struben i sammenhæng med de viste sekvenser fra Krav Maga-udøvere, derfor kan fremstå misvisende.
Nævnet udtaler kritik.
- Omtale af hændelse med [Tidligere anbragt E] [”Hændelse 2”]
[Klager] har klaget over programseriens omtale af den episode, hvor [Tidligere anbragt E], som var anbragt på døgninstitutionen fra 2015-2016, bliver ført bort fra [Døgninstitutionen] og placeret i et sommerhus og har i den forbindelse henvist til, at det af omtalen ikke fremgår, at der forelå en aftale mellem [Døgninstitutionen] og [Tidligere anbragt E]s sagsbehandler samt forældre, hvorefter der var mulighed for brug af [Døgninstitutionen]s sommerhus i visse tilfælde.
Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at der i forbindelse med et samarbejdsmøde den 27. maj 2015 om [Tidligere anbragt E]s ophold på [Døgninstitutionen], hvor [Tidligere anbragt E]s forældre, sagsbehandler, kontaktperson, institutionsleder [Klager] samt en faglig koordinator deltog, blandt andet blev aftalt følgende: ”Det er aftalt med forældre og sagsbehandler, at der er mulighed for brug af vores sommerhus.
Dog skal dette KUN bruges, hvis det vurderes, han er rømningstruet eller i forhold til minimering af hans hashmisbrug.
Samtidig SKAL denne også altid drøftes med [Klager].
”
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold i relation til ovennævnte hændelse, men finder, at TV 2 ved at udelade omtalen af denne aftale i sammenhængen har overskredet rammerne for redigering, idet udeladelsen af oplysningen om aftalen om mulighed for brug af [Døgninstitutionen]s sommerhus i sammenhæng med den dramatiske visualisering kan efterlade seeren med et ikke retvisende indtryk af det samlede billede.
Nævnet bemærker, at [Tidligere ansat A] efter det oplyste var [Tidligere anbragt E]s kontaktperson, og at det er ubestridt, at han var orienteret om aftalen om brugen af sommerhuset.
Nævnet udtaler på denne baggrund kritik.
- Omtale af hændelser med [Tidligere anbragt A] [”Hændelse 3 og 6”]
[Klager] har klaget over, at det i forbindelse med omtalen af overfaldet på [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022 i udsendelsen ”Spark i hovedet ” ikke omtales, at han handlede resolut og sanktionerede den unødige og ulovlige magtanvendelse, og at udeladelsen af disse oplysninger er med til at underbygge programseriens indtryk af, at hændelsen er et resultat af [Klager]s angivelige opfordring til konflikt og magtanvendelse, og at han har ønsket at holde overfaldet på [Tidligere anbragt A] skjult.
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold i relation til de beretninger om hændelsen med [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022, som indgår i programserien, hvor en tidligere medarbejder efterfølgende blev dømt for vold mod [Tidligere anbragt A].
Nævnet finder imidlertid, at det er kulturen på [Døgninstitutionen], som kritiseres i den forbindelse, og at ledelsens ageren i relation til omtalen af hændelsen med [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022 ikke indgår i udsendelsen.
Nævnet finder i den forbindelse, at det ikke i den konkrete omtale af hændelsen er en væsentlig oplysning, hvorvidt ledelsen skulle have handlet resolut.
Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2s redigering af denne omtale.
For så vidt angår hændelsen med [Tidligere anbragt A], hvor han bliver udsat for en voldsom magtanvendelse af blandt andet [Tidligere ansat A] på en trappe, og som beskrives i udsendelsen ” Hvad vidste ledelsen?
”, er det nævnets opfattelse, at denne omtale indeholder en alvorlig beskyldning mod ledelsen og [Klager], idet han af [Tidligere ansat A] bliver beskyldt for at have indberettet en ulovlig/ikke tilladt magtanvendelse som lovlig samt for at have ignoreret videoovervågning af hændelsen, og at dette har været medvirkende til, at [Politikreds] Politi har standset efterforskningen af [Tidligere anbragt A]s anmeldelse af [Tidligere ansat A] for vold.
Det fremgår således af udsendelsen, at [Politikreds] Politi ved afgørelsen om at standse efterforskningen har lagt vægt på: ”at lederen har vurderet, at indgrebet er foretaget efter gældende regler”.
[Klager] har over for nævnet bemærket, at det pågældende område, hvor hændelsen fandt sted, ikke er videoovervåget, og at [Tidligere ansat A] formentlig har været bevidst herom.
Nævnet bemærker, at det ikke er muligt for nævnet at tage bevismæssig stilling til, om det forholder sig sådan.
Pressenævnet finder, at disse alvorlige beskyldninger efter en samlet vurdering er tilstrækkeligt forelagt for [Klager] ved mail af 29. februar 2024 fra [Produktionsselskab], idet det heraf blandt andet fremgår, at ”Ledelsen har medansvar for at flere børn har fået domme, mens de var på [Døgninstitutionen], herunder ved at opfordre personalet til at fremprovokere magtanvendelser og konflikt-optrappe, som i nogle tilfælde har udløst fysisk udfald fra den unge mod den ansatte”, ”Og ved sidenhen at omskrive den ulovlige magtanvendelse til en lovlig og videreformidle denne til politi/anklagemyndigheden, således at den unge er blevet dømt på forkert eller uoplyst grundlag” samt ”Ledelsen har medansvar for at en tidligere episode mellem [Tidligere anbragt A] og ansat eskalerer og [Tidligere anbragt A] ender med at få en dom”.
Pressenævnet finder, at den samlede omtale af hændelsen mellem blandt andet [Tidligere anbragt A] og [Tidligere ansat A] i udsendelsen, kan efterlade seeren med det indtryk, at det er lederen/[Klager]/ledelsen, der– ved at omskrive en indberetning af en ulovlig magtanvendelse som lovlig samt ignorere videoovervågning – er skyld i, at [Tidligere anbragt A] er dømt uretmæssigt for vold mod tjenestemand ([Tidligere ansat A]), hvilket udgør en særdeles alvorlig beskyldning.
Nævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at speaken oplyser, at [Navn H], som overværede dele af episoden, aldrig er blevet indkaldt som vidne, og at videoovervågningen fra [Døgninstitutionen] heller ikke bliver brugt i retten, hvilket i sammenhæng med [Tidligere ansat A]s udsagn om ledelsens ageren og [Advokaten]s udtalelser om, at der kan være sket et ”justitsmord”, har forstærket beskyldningens karakter.
Selv om beskyldningen er forelagt [Klager], finder nævnet således, at der ikke er sket tilstrækkelig efterprøvelse, hvorfor der er grundlag for at kritisere TV 2 for den konkrete redigering af omtalen.
- Hændelse med [Tidligere anbragt B] [”Hændelse 1”]
[Klager] har klaget over [Tidligere anbragt B]s beretning, som bringes i udsendelsen ” Spark i hovedet”, idet [Klager] har henvist til, at [Tidligere anbragt B]s udsagn om hændelsen, hvor hun efterfølgende blev dømt for vold mod en pædagog, er i strid med rettens vurdering, og de vidneudsagn, der fremkom under retssagen.
[Klager] har endvidere klaget over, at den anvendte visualisering af hændelsen er misvisende, idet det fremstår som om, at pædagogen slår [Tidligere anbragt B].
[Klager] har desuden henvist til, at hændelsen fandt sted på et tidspunkt, hvor klager ikke var leder af [Døgninstitutionen], og at den således ikke relaterer sig til hans ageren på [Døgninstitutionen].
Pressenævnet finder, at [Klager] ved mail af 29. februar 2024 fra [Produktionsselskab] samt mail af 8. marts 2024 fra TV 2 i tilstrækkeligt omfang er forelagt ovennævnte kritik , idet der blandt andet fremgår følgende: ”Ledelsen har medansvar for at situationen på et værelse i 2013 eskalerer, så [Tidligere anbragt B] ender med at få en dom.
”
For så vidt angår [Klager]s klage over, at [Tidligere anbragt B]s beretning om hændelsen er i strid med rettens vurdering og vidneudsagn under sagens behandling, bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om.
Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det derfor ikke muligt for nævnet at tage stilling til, om omtalen i udsendelsen har den fornødne dækning i de faktiske forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
I forhold til [Klager]s klage over, at hændelsen relaterer sig til et tidspunkt, hvor han ikke var leder af [Døgninstitutionen], finder Pressenævnet, at mediets valg af at bringe omtalen ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår, at [Tidligere anbragt B] var anbragt på [Døgninstitutionen] fra 2012-2013, at der ikke indgår kritik af ledelsen i forbindelse med omtalen af denne hændelse, og at kritikken har været forelagt for [Klager].
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet finder endvidere, at visualiseringen af hændelsen mellem [Tidligere anbragt B] og en pædagog på [Døgninstitutionen] ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at det i omtalen af hændelsen ikke fremgår, at pædagogen skulle have slået [Tidligere anbragt B], og at det fremgår af udsendelsen, at der er tale om en visualisering.
- Hændelse med [Tidligere anbragt C] [”Hændelse 4”]
[Klager] har klaget over, at det af programserien fremgår, at det først var, da [Tidligere anbragt C]s forældre ”truede” med at gå til pressen med lydoptagelsen med [Tidligere anbragt C] og de to vikarer på [Døgninstitutionen], at [Klager]/ledelsen ”gjorde noget”, hvilket er ukorrekt.
[Klager] har i forbindelse med klagen indsendt en udtalelse fra tidligere stedfortræder og afdelingsleder på [Døgninstitutionen], [Institutionsleder A], hvoraf det blandt andet fremgår: ”Straks efter at ledelsen ved institutionsleder [Klager] blev bekendt med episoden, hvor to tilkaldevikarer, agerede uprofessionelt, nedladende og uacceptabelt overfor [Tidligere anbragt C], afbrød institutionsleder [Klager] samarbejdet med de to nævnte vikarer – dette uden pres eller påvirkning fra andre personer, såsom forældremyndighedsindehavere m.fl.”
TV 2 har heroverfor oplyst, at der er flere kilder – udover [Tidligere anbragt C]s familie – der har bekræftet, at der først skete noget i forhold til at opsige samarbejdet med de to vikarer, da der blev truet med at gå til pressen.
Nævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om.
Pressenævnet kan således ikke tage stilling til, om det er forkert, at ledelsen først tog affære efter, at [Tidligere anbragt C]s forældre havde truet med at gå til pressen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Omtale af tilsynsrapport
[Klager] har klaget over, at seerne i udsendelsen ”Hvad vidste ledelsen?
” i forbindelse med et speak om en rapport fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] vildledes, idet det ikke i sammenhængen fremgår, at denne rapport omhandler overfaldet på [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022, hvilket er en væsentlig oplysning.
[Klager] har endvidere klaget over, at TV 2s opsummering og citering af Socialtilsyn [Områdebetegnelse B]s bekymring ikke er korrekt .
Af udsendelsen ”Hvad vidste ledelsen?
” fremgår følgende speak: ”Seks år senere i 2022 er situationen på [Døgninstitutionen] yderligere eskaleret.
I en rapport fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B], som nu har overtaget tilsynet, står der blandt andet: ”Den unge udstråler tydelig frygt og beskytter sig med sin ene arm, da de to pædagoger, når ham” [Tekststykket er fremhævet på skærmen].
De udtrykker direkte bekymring for, at ”vold og overgreb er en del af kulturen” [Tekststykket er fremhævet på skærmen].
”
Det er ubestridt, at Socialtilsyn [Områdebetegnelse B]s afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud af 15. juli 2022 navnlig er foranlediget af navnlig overfaldet på [Tidligere anbragt A] i juni 2022.
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at det af denne afgørelse blandt andet fremgår
”Vi finder det endvidere bekymrende, at de unges egne beskrivelser af, hvad der er foregået under episoderne, ligeledes er nedtonet i forhold til, hvad der reelt er foregået, som tydeligt kan ses på overvågningsvideoerne.
Dette kan skabe en bekymring for, at de unge er vant til en hård og voldsom tilgang fra medarbejderne, hvor vold og overgreb er en del af kulturen og dagligdagen på tilbuddet, hvilket er helt uacceptabelt for en godkendt døgninstitution.
”
Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt det havde fremgået, at afgørelsen/rapporten fra Socialtilsyn [Områdebetegnelse B] var foranlediget af overfaldet på [Tidligere anbragt A] i [Måned] 2022, samt at det var præciseret, at første led af ovennævnte speak var et citat af ledelsens indberetning af hændelsen, men finder efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TV 2 i denne sammenhæng.
Nævnet har lagt vægt på, at dette indgår i forbindelse med omtale af myndighedernes viden om forholdene på [Døgninstitutionen], herunder at Socialtilsynet og [Bynavn B] Kommune har været vidende om, at der var bekymrende adfærd fra lederen af [Døgninstitutionen] [[Klager]], og at ovennævnte udeladte oplysninger ikke kan anses for væsentlige i den konkrete sammenhæng.
Nævnet udtaler ikke kritik.
I forhold til [Klager]s klage over opsummeringen og citeringen af Socialtilsyn [Områdebetegnelse B]s afgørelse finder nævnet, at der er tilstrækkelig dækning for den anvendte formulering i Socialtilsynets afgørelse og udtaler ikke kritik.
- Definition af og antal magtanvendelser
[Klager] har klaget over programseriens omtale af antallet af indberettede magtanvendelser, herunder at det ikke nævnes, at antallet blev nedbragt væsentligt i 2023, hvor kun 6 ud af 67 magtanvendelser var såkaldt fysiske magtanvendelser.
[Klager] har endvidere klaget over, at den definition af magtanvendelsesbegrebet, som seeren præsenteres for, er ukorrekt og misvisende.
Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at den definition af magtanvendelser, som seeren præsenteres for, gives af advokat [Advokaten] som ekspertkilde: ” Magtanvendelse skal jo være noget, hvor man går ind og forhindrer en situation.
Altså der er en eller anden situation, der kan blive farlig eller skal stoppes af den ene eller den anden grund, og så kan det være i orden at bruge magt, hvis man ikke kan komme langt nok med ord.
Det kan være nødvendigt, og så skal man gå mildt til det.
” [Tidskode: 10:19 – 10:34]
Af programserien oplyses endvidere, at ” en aktindsigt viser, at [Døgninstitutionen] fra 2015 og frem til 2022 indberetter 1365 magtanvendelser.
Det svarer til tæt på én magtanvendelse hver anden dag hele året rundt.
” [Tidskode: 12:32-12:45]
Nævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at det antal magtanvendelser [1365], som det i programserien oplyses, at der er indberettet i perioden fra 2015-2022, ikke alene omfatter fysiske magtanvendelser, men også andre former for magtanvendelser såsom rum- og personundersøgelser.
Pressenævnet finder på denne baggrund, at omtalen af magtanvendelsesbegrebet og antallet af magtanvendelser i sammenhængen ikke fremstår retvisende.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at programserien udelukkende omtaler fysiske magtanvendelser, og at omtalen af antallet af magtanvendelser i sammenhæng med programseriens fokus og den definition af magtanvendelsesbegrebet, som [Advokaten] fremsætter i programserien, kan efterlade seeren med det indtryk, at det ovennævnte antal indberettede magtanvendelser, som oplyses i udsendelsen, udelukkende angår fysiske indgreb over for de anbragte unge, hvilket efter det oplyste ikke er korrekt.
Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af TV 2s redigering af denne omtale.
Pressenævnet finder endvidere efter en samlet vurdering grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at have oplyst om, at antallet af magtanvendelser er nedbragt væsentligt i 2023.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at en række af de centrale hændelser, der beskrives i programserien, ligger flere år tilbage, og ligeledes at en række af de medvirkende kilder, hvis beretninger indgår i programmet, også har været ansat eller anbragt på [Døgninstitutionen] for adskillige år siden.
Ved at udelade oplysningen om den positive udvikling i antallet af magtanvendelser kan dette være med til at forstærke den samlede kritiske vinkling, hvorefter seeren efterlades med det indtryk, at der ikke er gjort forsøg på at forbedre situationen omkring magtanvendelser, hvilket på baggrund af sagens oplysninger ikke fremstår retvisende.
På denne baggrund finder Pressenævnet, at TV 2 har overskredet rammerne for redigering, og nævnet udtaler kritik.
- Indberetninger af magtanvendelser
[Klager] har klaget over, at det af programserien fremgår, at ledelsen har været vidende om og medvirkende til omskrivning af indberetninger om magtanvendelse, eller at nogle magtanvendelser aldrig er blevet indberettet, hvilket er ukorrekt.
Pressenævnet finder, at programseriens omtale af, at ledelsen har været vidende om og medvirkende til omskrivning af indberetninger af magtanvendelser, eller at nogle magtanvendelser aldrig er blevet indberettet, udgør alvorlige beskyldninger, som skulle efterprøves, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].
Nævnet finder, at [Klager] ved mail af 29. februar 2024 fra [Produktionsselskab] samt mail af 8. marts 2024 fra TV 2 i tilstrækkeligt omfang er forelagt ovennævnte kritik om indberetninger om magtanvendelse.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere omtalen og har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der er flere kilder, som beretter om, at magtanvendelser er blevet omskrevet, og at det oplyses, at mediet har flere kilder, der beretter om magtanvendelser, som mediet ikke har kunnet finde i deres aktindsigter.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det efter det oplyste har vakt mistanke hos Socialtilsynet i 2019, at stort set alle indberetninger er ledsaget af den samme standardbemærkning fra en leder.
Nævnet udtaler ikke kritik.
For så vidt angår omtalen af, at [Bynavn B] Kommune i 2016 opdagede en ulovlig magtanvendelse, der af [Døgninstitutionen] var blevet indberettet som lovlig, har parterne afgivet modstridende forklaringer om, hvordan dette forløb er foregået.
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om.
Det er i sagen for nævnet imidlertid ubestridt, at den omtalte magtanvendelse omhandlede en hændelse, hvor en ansat havde slettet en videooptagelse på en ung anbragts iPad og således ikke en fysisk magtanvendelse.
Nævnet finder i den forbindelse, at den påklagede omtale i sammenhæng med programseriens fokus på fysiske magtanvendelser, kan være med til at efterlade seeren med det indtryk, at der var tale om en fysisk magtanvendelse, som bevidst var blevet indberettet som tilladt.
Nævnet finder, at udeladelsen af denne oplysning ikke i sig selv giver grundlag for at kritisere TV 2, men at den i sammenhæng med de øvrige oplysninger, som nævnet har kritiseret TV 2 for at udelade af programserien, giver et ikke retvisende indtryk af forholdene på [Døgninstitutionen].
Nævnet udtaler derfor kritik.
- Whistleblowerindberetninger
[Klager] har klaget over, at omtalen af de anmeldelser, som [Bynavn B] Kommune og Socialtilsynet har fået via whistleblowerordningen, er misvisende og ukorrekt.
[Klager] har i den forbindelse henvist til, at et screenshot fra en whistleblowerindberetning i sammenhæng med speaken giver et misvisende indtryk.
Af udsendelsen ”Hvad vidste ledelsen?
” fremgår det af speaken, at "En række tidligere ansatte har forsøgt at advare [Bynavn B] Kommune og Socialtilsynet om, at noget er galt på [Døgninstitutionen].
En aktindsigt i whistleblowerordningen viser, at der allerede i 2013 kommer en henvendelse fra en ansat, og at der drypvis kommer nye henvendelser frem til 2022.
Myndighederne har dog kun givet os begrænset aktindsigt, så der kan reelt være flere", og der vises samtidig med ovennævnte speak tekstuddrag fra en aktindsigt i en whistleblowerhenvendelse på skærmen, hvor følgende tekst fremgår: ”Vedkommende har flere gange truet de unge samt lagt planer for, hvordan unge, der gentagende gange stak af, skulle smides ind i hans bil, bortføres og tæskes…”.
Nævnet lægger til grund, at producenten [Produktionsselskab]/TV 2 har fået aktindsigt i otte whistleblowerindberetninger til [Bynavn B] Kommune og Socialtilsyn [Områdebetegnelse A].
Nævnet har modtaget kopi af de otte whistleblowerindberetninger, som er modtaget i perioden 2009-2014.
Af et svar på en aktindsigt fra en journalist fra [Produktionsselskab] i indberetninger til [Bynavn B] Kommunes whistleblowerordning om døgninstitutionen [Døgninstitutionen] fremgår det, at den første indberetning fra 2013 blandt andet angik højt sygefravær blandt medarbejderne, og at tonen og tilgangen til de unge på stedet kunne være nedværdigende og uempatisk.
Nævnet finder, at speaken i sammenhæng med det fremhævede uddrag fra en whistleblowerindberetning kan efterlade seeren med det indtryk, at det uddrag, som vises på skærmen, er fra 2013, hvilket fremstår misvisende, idet uddraget er fra en indberetning fra 2021.
Det forhold, at man ganske svagt og utydeligt kan ane årstallet 2021 af det dokument, som vises i baggrunden af det fremhævede uddrag, kan ikke føre til en anden vurdering.
Nævnet finder desuden, at der i den konkrete sammenhæng er tale om en væsentlig oplysning, idet det dermed indikeres, at der allerede i 2013 fremkom whistleblowerindberetninger om voldsom magtanvendelse, hvilket der efter det oplyste ikke er dækning for.
Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af TV 2s redigering af omtalen.
For så vidt angår [Klager]s klage over, at de mest kritiske whistleblowerindberetninger er indgivet af de tidligere afskedigede medarbejdere [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B], bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, idet indberetningerne er indgivet anonymt.
Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det derfor ikke muligt for nævnet at tage stilling til, om dette er tilfældet.
Nævnet udtaler ikke kritik.
”Ulovlig magtanvendelse” eller ”ikke tilladt magtanvendelse¨
[Klager] har klaget over, at TV 2 i programserien anvender begrebet ”ulovlig” magtanvendelse til at beskrive tilfælde, hvor der er foretaget en ”ikke tilladt” magtanvendelse.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at mediets valg af at bringe omtalen med det konkrete ordvalg ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet finder, at brugen af ordet ”ulovlig” i forbindelse med beskrivelsen af ”ikke-tilladte” magtanvendelser efter det oplyste har tilstrækkelig dækning, idet betegnelsen ulovlig ud fra en naturlig sproglig forståelse henviser til noget, der ikke er tilladt ifølge loven.
Nævnet udtaler ikke kritik .
Øvrige klagepunkter
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angår de resterende klagepunkter.
De øvrige klagepunkter fremstår således i vidt omfang som mediets eller kildernes vurderinger, som nævnet finder, har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at Socialtilsynet tidligere har vurderet, at magtanvendelserne på [Døgninstitutionen] har været unødigt hårdhændede og kritiseret antallet af magtanvendelser.
Nævnet finder endvidere, at flere af de øvrige påklagede forhold ikke angår [Klager] i en sådan grad, at han kan anses for at have retlig interesse heri.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
[Klager] har klaget over, at TV 2 har afvist at bringe følgende genmæle
"Den 13. og den 20. marts 2024 bragte TV2 programserien "Et helvedes børnehjem" der omhandler [Bynavn B] Kommunes døgninstitution [Døgninstitutionen].
I programmet blev institutionens tidligere leder beskyldt for at opfordre personalet til konfliktoptrapning og voldsomme magtanvendelser over for de anbragte.
Dette er dog ikke korrekt.
Der er ingen dokumentation for, at den tidligere leder [Klager] har opfordret nogen ansatte til ureglementeret adfærd.
Programmet omtaler nogle ansattes overgreb på en anbragt.
Beklageligvis fremgik det ikke af programmet, at [Klager] i den forbindelse hjemsendte de ansatte og tilkaldte politiet samt
viste institutionens videoovervågningsoptagelser til politiet.
Beklageligvis fremgik det ikke af programmet, at [Klager] på eget initiativ afbrød samarbejdet
med to vikarer, der havde været voldelige over for en anbragt.
Programmet gav indtryk af, at en ung blev ført til et sommerhus som straf.
Dette var imidlertid
aftalt med både den unges forældre og sagsbehandler.
Programmet gav indtryk af, at begrebet magtanvendelse betyder, når en ansat har en fysisk konflikt med en anbragt.
Magtanvendelse er dog et begreb, der kan bruges om en række situationer, blandt andet undersøgelse af anbragtes værelser for stoffer eller våben og adskillelse af to unge i konflikt.
I 2023 var 6 ud af i alt 67 magtanvendelser såkaldt fysiske magtanvendelser."
Pressenævnet finder, at klagers genmæletekst ikke er begrænset til de nødvendige faktiske
oplysninger, idet genmæleteksten i det væsentlige indeholder klagers kommentar og supplerende oplysninger til kildernes beretninger og oplysninger samt til TV 2s redigering af programserien.
Allerede derfor finder Pressenævnet, at TV 2 var berettiget til at afvise at bringe teksten som et genmæle efter medieansvarslovens regler.
[Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt genmælet.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende
redaktør af TV 2 at offentliggøre nævnets kendelse på tv-kanalen TV 2, som skal ske snarest på et tidspunkt tæt på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende
udformning
En speaker oplyser til et stillbillede af Pressenævnets logo
”Pressenævnet har udtalt kritik af programserien ” Et helvedes børnehjem” , som vi sendte på TV 2 i marts sidste år.
”
Billedet skifter til stillbilleder eller levende billeder fra den kritiserede udsendelse, der hjælper seerne med at identificere, hvad det er for en udsendelse, der kritiseres, hvad der klages
over, og hvori Pressenævnets kritik består.
Billederne må ikke indebære en krænkelse af klager eller af andres rettigheder.
Under visningen af billederne oplæses
”Programserien omhandler forholdene på [Bynavn B] Kommunes døgninstitution [Døgninstitutionen].
I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser, og programserien indeholdt kritik af ledelsen på [Døgninstitutionen], som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser og givet ros til ansatte for at være hårdhændede over for de anbragte unge.
Den tidligere institutionsleder [Klager] har klaget til Pressenævnet over programserien, som han mener indeholder ukorrekte og misvisende oplysninger.
Tidligere ansatte fortalte i udsendelserne, at ledelsen havde en præference for at ansætte personale med kampsportsbaggrund frem for pædagogiske kompetencer, og det blev blandt andet omtalt, at medarbejderne havde fået kursus i Krav Maga.
En tidligere ansat udtalte i den forbindelse, at de blev trænet i at ”sparke, prikke i øjnene og slå på struben”, og der blev samtidig vist sekvenser af Krav Maga-udøvere.
Det fremgik ikke, at Krav Maga-kurset efter det oplyste indgik som led i en personaledag.
Nævnet er enig med klager i, at den konkrete omtale var misvisende, og at TV 2 derfor har overskredet rammerne for redigering i denne sammenhæng.
Det blev i forbindelse med en omtale af, at en anbragt var blevet ført bort til et sommerhus som straf ikke oplyst, at der forelå en aftale mellem den unge anbragtes forældre og sagsbehandler om, at [Døgninstitutionen]s sommerhus i visse tilfælde kunne anvendes.
Nævnet er enig med klager i, at dette i den konkrete sammenhæng er en væsentlig oplysning, og at TV 2 ved at udelade denne oplysning har overskredet rammerne for redigering.
I programserien indgik også omtale af en hændelse, hvor en anbragt efter en voldsom magtanvendelse blev dømt for vold mod en af de ansatte, der var involveret i magtanvendelsen.
[Klager] har klaget over, at den samlede omtale af hændelsen kunne efterlade seeren med det indtryk, at han – ved at omskrive en indberetning af en ulovlig magtanvendelse som lovlig samt ignorere videoovervågning – var skyld i, at den anbragte uretmæssigt blev dømt for vold.
Nævnet er enig med klager i, at der ikke er sket tilstrækkelig efterprøvelse af denne alvorlige beskyldning og kritiserer TV 2 for den konkrete redigering af omtalen.
[Klager] har endvidere klaget over, at den definition af magtanvendelsesbegrebet, som seeren præsenteres for, er ukorrekt og misvisende.
Pressenævnet er enig med klager i, at programseriens magtanvendelsesbegreb er misvisende, da det efterlod seeren med det indtryk, at programseriens omtale af antallet af magtanvendelser alene angik fysiske magtanvendelser, hvilket efter det oplyste ikke er korrekt.
Nævnet er desuden enig med klager i, at TV 2 ved at udelade en oplysning om, at antallet af fysiske magtanvendelser i 2023 var nedbragt til 6 ud af i alt 67 magtanvendelser, overskred rammerne for redigering, idet det var med til at forstærke den samlede kritiske vinkling.
[Klager] har også klaget over, at programseriens omtale af whistleblowerindberetninger er ukorrekt og misvisende, da omtalen gav indtryk af, at der allerede i 2013 var whistleblowerindberetninger om voldsomme fysiske magtanvendelser.
Pressenævnet er enig med klager i, at den konkrete omtale af whisteblowerindberetningerne var misvisende og uden dækning i de faktiske oplysninger.
Af udsendelserne fremgår det også, at [Klager] skulle have indberettet en ulovlig
magtanvendelse som lovlig.
Det fremgik imidlertid ikke, at der var tale om en magtanvendelse, hvor en ansat havde slettet en videooptagelse fra en anbragts iPad.
Nævnet er enig med klageren i, at udeladelsen af denne oplysning var med til at give et ikke retvisende indtryk af forholdene på [Døgninstitutionen], idet den efterlod seeren med et indtryk af, at der var tale om en fysisk magtanvendelse.
Pressenævnet er således enig med [Klager] i, at TV 2 ved at udelade væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede, har overskredet rammerne for redigering.
”
Indslaget slutter med oplæsning af følgende til et billede af Pressenævnets logo
”Pressenævnet har derfor udtalt kritik af TV 2 for at udelade væsentlige oplysninger.
”
Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.
Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have set indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.
Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.
” Hvis udsendelsen er tilgængelig via en on-demand audiovisuel medietjeneste, skal der alternativt indsættes en URL ved udsendelsen.
Afgjort den 25. november 2025