Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03886

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03886

TV 2 får ikke kritik for at afvise at slette og anonymisere billede

To personer klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist at slette og yderligere anonymisere et billede fra en artikel bragt i 2012 om en række svindlere.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2.

Nævnet fandt, at billedet i sammenhæng med omtalen ikke kunne anses for belastende for klagerne i en sådan grad, at det talte for sletning eller yderligere anonymisering, og lagde i den forbindelse vægt på, at deres ansigter var sløret, og at de ikke var omtalt i artiklen.

Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager 1] og [Klager 2] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over, at TV 2 har afvist at slette eller anonymisere et billede fra artiklen ” Liste: Disse svindlere er ’back in business’ , som blev bragt den 17. september 2012, idet de mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

TV 2 bragte den 17. september 2012 artiklen ” Liste: Disse svindlere er ’back in business’ på nyheder.tv2.dk under bjælken ”Business”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flere dømte svindlere er vendt tilbage til forretningsverdenen”

Af artiklen fremgår blandt andet

” [Person 2]

Født i 1981 – allerede med flere bedragerisager bag sig.

Den unge [Person 2] har en politisk fortid i både [Ungdomsorganisation 1] og [Ungdomsorganisation 2], og har sågar været politisk assistent for den sexchikane-beskyldte politiker [Person 3].

[Person 2] er to gange i 2007 og én gang i 2008 blevet idømt fængselsstraf for bedrageri og dokumentfalsk – hovedsageligt i forbindelse med ejendomsspekulation.

Han fik først en dom på tre år og seks måneder, og imens han afsonede den i statsfængslet i Jyderup, begik han et nyt millionbedrageri ved blandt andet gennem den uvidende stråmand, [Person 4], at købe et hus af en af de ansatte i fængslet.

[Person 2] har efter sin løsladelse forsøgt sig som partner i forskellige virksomheder - men da han har mistet sin ret til at drive virksomhed i Danmark, har han også forsøgte sig i delstaten Delaware i USA i firmaet [Virksomhed 1].

Han arbejder nu ifølge sin Facebook-profil hos [Virksomhed 2] i Toronto.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 2], der ses sidde ved et skrivebord med to kvinder – iført henholdsvis en rød og en hvid kjole – på hver side af ham.

Kvindernes ansigter og delvist deres hår er sløret.

Efter offentliggørelsen

Pressenævnet har modtaget kopi af den korrespondance, som TV 2 havde med [Klager 1] og [Klager 2] via mail fra den 19. november til den 12. december 2024 vedrørende sletning eller anonymisering af billedet, hvor de optræder sammen med [Person 2].

Den 12. december 2024 imødekom TV 2 deres anmodning om anonymisering, men afviste deres anmodning om sletning med følgende begrundelse

”I er ikke nævnt ved navn i artiklen og da det er uklart for læserne om I flankerer [Person 2], fordi I kender ham eller fordi I er hyret ind som modeller, finder vi ikke at brugen af billedet er krænkende eller, at der er offentliggjort følsomme eller private oplysninger, men udvalget vil pr. kulance tilbyde at sløre jeres ansigter.

Dette kan sættes i værk, så snart i bekræfter, at dette er en tilfredsstillende løsning.

”

Pressenævnet har endvidere modtaget kopi af den korrespondance, som TV 2 havde med [Person 1] på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] via mail fra den 30. januar til den 18. marts 2025, hvor de på ny anmoder om sletning eller yderligere anonymisering af det pågældende billede.

TV 2 afviste den 18. marts 2025 deres anmodning herom med en enslydende begrundelse som ovenstående.

[Klager 1] og [Klager 2] rettede den 30. januar 2025 henvendelse til TV 2, som den 18. marts 2025 afviste at slette eller yderligere anonymisere billedet i artiklen.

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Undertegnede [[Person 1], Pressenævnet ] har anmodet TV2.dk om at slette billedet og alternativt beskære eller sløre billedet yderligere.

TV2.dk har afvist undertegnedes anmodning d. 18. marts 2025, med begrundelsen om, at der er lagt vægt på, at anmodningen allerede er imødekommet med sløring.

Undertegnede mener ikke at sløringen er foretaget grundigt nok.

[…]

Konsekvenser for mine klienter

Det er uacceptabelt, at mine klienter utilsigtet bliver associeret med en person, som Tv2.dk forsøger at fremstille som glamourøs og omgivet af mange kvinder.

Der findes adskillige billeder af [Person 2], således at de ansvarlige journalister kan finde passende alternativer, der ikke krænker mine klienters rettigheder eller integritet.

Mine klienter har ingen relevans til artiklens indhold, og de nævnes ikke.

Mine klienter er heller ikke anonymiseret, fordi de ikke optræder i artiklen, udover at være med på et billede.

Det er ikke rimeligt, at mine klienter skal optræde på et billede, selvom historien handler om nogle andre personer og historien bag [Person 2] historik som svindler og kriminel.

Det er afgørende, at der tages skridt til at rette denne fejlinformation og anerkende behovet for yderligere sletning, alternativt kraftigere sløring af indholdet, der fejlagtigt associerer mine klienter med en person og situation, de ikke har nogen tilknytning til.

Min klient [Klager 1], har haft adresse- og navnebeskyttelse siden 2014 og har frygtet for sit liv flere gange, fordi hun ofte er blevet kontaktet af fremmede personer, som har problemer med [Person 2].

Nuværende sløring af billede er ikke en fyldestgørende løsning

Med den hastige udvikling inden for kunstig intelligens og tilhørende teknologier er det blevet muligt for både avancerede systemer og almindelige brugere at fjerne sløringen fra billeder.

Dette medfører en betydelig risiko for, at mine klienters identitet kan blive afsløret, hvilket udgør en krænkelse af deres ret til privatliv.

De oprindelige billeder, der er lagret på internettet, kan potentielt manipuleres, redigeres og rekonstrueres til deres oprindelige form uden sløring.

Dette er særligt problematisk for min klient, [Klager 1], som har karakteristiske modermærker på kroppen, der stadig kan identificeres på trods af sløringen.

[Klager 1]s krøllede hår, er ligeledes karakteristisk.

Hverken håret, kroppen eller tøjet er sløret (begge mine klienter).

Det er kun ansigterne på mine klienter, som er sløret, og sløringen er for svag.

Dette udgør en yderligere risiko for identifikation og krænkelse af mine klienters privatliv.

Dette påvirker begge mine klienter og deres partnere, og min klient [Klager 1] har i mange år gået til psykolog grundet de digitale overgreb og identitetstyveri som [Person 2] tidligere har udsat hende for.

Dette påvirker ligeledes mine klienters mulighed for at skabe tillid til arbejdslivet, kunder, offentligheden mv. Der er flere som har skrevet til mine klienter, fordi de har formået at genkende dem på billederne.

I lyset af den teknologiske udvikling er der et presserende behov for at revurdere og opdatere praksis omkring sløring af billeder for at beskytte individers ret til at blive glemt.

Det er afgørende at forebygge yderligere krænkelser og chikane, som kan opstå som følge af utilstrækkelig sløring.

[…]

Offer for kriminalitet

Som ovennævnt, har min klient [Klager 1] tidligere været offer for identitetstyveri begået af [Person 2], og det er krænkende for hende som offer at blive associeret med gerningsmanden.

Denne fejlagtige association udgør en alvorlig krænkelse af mine klienters privatliv og omdømme, idet de begge uretmæssigt forbindes med en kriminel handling, de ikke har nogen relation til.

Det er afgørende at bemærke, at sådanne urigtige fremstillinger kan have vidtrækkende og skadelige konsekvenser for mine klienters personlige og professionelle liv.

Ligeledes vedrører klagen min klient [Klager 2], som for nyligt er blevet en offentlig kendt person.

Billedet skader [Klager 2]s omdømme.

De omtalte artikler stammer fra 2014 og indeholder billede/information, der nu er forældet og uden relevans for offentligheden.

Offentliggørelsen af disse oplysninger tjener ikke længere et legitimt formål og udgør en unødvendig krænkelse af mine klienters ret til privatliv.

[…]”

2.2 TV 2s synspunkter

TV 2 har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[…]

[Artiklen indeholder] en liste med 8 mænd, der er blevet dømt for bedrageri, dokumentfalsk eller anden økonomisk kriminalitet, herunder [Person 5], [Person 6], ”[Person 7]”.

Der er bragt forskellige billeder af de 8 mænd.

Den sidste mand på listen er [Person 2].

Om ham står der i artiklen ”[Person 2] har efter sin løsladelse forsøgt sig som partner i forskellige virksomheder – men da han har mistet sin ret til at drive virksomhed i Danmark, har han også forsøgt sig i delstaten Delaware i USA i firmaet [Virksomhed 1].

Han arbejder nu ifølge sin Facebook-profil hos [Virksomhed 2] i Toronto.

”

Teksten er efterfulgt af et billede, som han havde offentliggjort netop på sin Facebook-profil.

Det er et opstillet billede, hvor han sidder ved et skrivebord klar til at sætte sin underskrift på nogle papirer og omgivet af to modeller, der efterfølgende oplyser, at de var veninder og den ene af dem desuden tidligere kæreste med [Person 2].

[TV 2 har henvist til det påklagede billede, Pressenævnet ]

Den 12. december 2024 sendte TV 2 en mail til de to klagere og skrev, at man pr. kulance ville tilbyde at sløre de to kvinders ansigter.

TV 2 afviste at være forpligtede til at foretage yderligere anonymisering, da de to kvinder på intet tidspunkt havde været nævnt ved navn i artiklen, og da der i øvrigt ikke var offentliggjort følsomme eller private oplysninger om de to klagere.

TV 2 uddybede dette med, at det var uklart for læserne om de flankerede [Person 2], fordi de kendte ham eller fordi de var hyret ind som modeller.

Den 18. december 2024 tilkendegav den ene af klagerne, at hun var tilfreds med, at billedet blev sløret, men bad TV 2 af hensyn til den anden klager overveje sagen igen.

Den 30. januar 2025 skrev jurist, [Person 1] på vegne af klagerne og henviste til en artikel fra BT fra 2014 med overskriften, ”[Person 2] fængslet for millionsvindel: Historien om drengen der ville for meget”.

BT bragte det samme billede fra Facebook, som TV 2, men derudover havde skrevet følgende tekst under billedet

[Person 2] dannede i halvandet år par med en [kvinde], som han boede med i en villa på [Adresse], da han blev anholdt den 12. februar.

Hun meddelte to måneder efter anholdelsen, at hun ikke længere kunne være hans kæreste.

På vegne af TV 2 skal jeg i det hele henholde mig til svaret af 12. december 2024, som også gentaget i min mail til [Person 1] den 18. marts 2025.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen.

Spørgsmål herom hører under domstolene og Datatilsynet og falder dermed uden for nævnets kompetence.

Sletning og anonymisering – punkt D.

1

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at TV 2 har afvist at slette eller yderligere anonymisere et billede, hvor de fremgår.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af otte mænd, der tidligere er dømt for svindel, herunder [Person 2].

I artiklen er der indsat et billede af [Person 2], der ses sidde ved et skrivebord med to kvinder – iført henholdsvis en rød og en hvid kjole – på hver side af ham.

Kvindernes ansigter og delvist deres hår er sløret.

Det er Pressenævnets opfattelse, at billedet i sammenhæng med omtalen af [Person 2] ikke kan anses for belastende for [Klager 1] og [Klager 2] i en sådan grad, at det taler for sletning eller yderligere anonymisering.

Nævnet har lagt vægt på, at deres ansigter er sløret på billedet, og at de ikke er omtalt i artiklen.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere TV 2 for ikke at have imødekommet [Klager 1] og [Klager 2]s anmodning om at slette eller yderligere anonymisere billedet af dem.

Afgjort den 25. november 2025