Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04460

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04460

Kritik af Fundats.dk for manglende forelæggelse

Fundats omtalte i april måned en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen, der kritiserede en fond for flere forhold.

En person, der var omtalt i sammenhæng med fonden, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om hans rolle i to navngivne fonde, og at mediet ikke havde forelagt beskyldningerne for ham forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet fandt, at omtalen af afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen lå inden for mediets redigeringsret.

Nævnet fandt samtidig, at omtalen indeholdt beskyldninger mod den omtalte person af en sådan karakter, at de kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for pågældende, og at der derfor var tale om beskyldninger, der skulle forelægges.

Det var ubestridt, at Fundats ikke havde forelagt oplysningerne, og nævnet udtalte kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Afgørelse: [Fondsnavn 1] gav formanden incitament til at investere imod fondens interesser ”, bragt den 1. april 2025 på fundats.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om blandt andet hans roller i de omtalte fonde, og at oplysningerne ikke er blevet forelagt for ham, og at han derf0r ikke har fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Fundats bragte den 1. april 2025 artiklen ” Afgørelse: [Fondsnavn 1] gav formanden incitament til at investere imod fondens interesser ” på fundats.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Erhvervsstyrelsens afgørelse i sagen om [Fondsnavn 1] belyser en række opsigtsvækkende forhold om inhabilitet og tvivlsomme aftaler.

Herunder en aftale, der gav bestyrelsesformand [Person 1] incitament til at foretage risikable investeringer stik imod fondens interesser.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en ejendom.

Af billedteksten fremgår: ”Ejendommen [Adresse] i det centrale [Bynavn 1] har været [Fondsnavn 1] største aktiv, siden kongelig hofbuntmager [Fondsnavn 1] i 1953 testamenterede grundkapitalen til fonden, og ejendommen er også en del af omdrejningspunktet i sagen hos Erhvervsstyrelsen”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det var problemer af en ganske særlig karakter, der så dagens lys, da Erhvervsstyrelsen traf sin afgørelse om [Fondsnavn 1] efter en række artikler om foruroligende beslutninger i fondens bestyrelse.

Det viser en gennemgang af styrelsens endelige afgørelse, som landede i 2024, og som trods den omfattende medieomtale af fonden ikke tidligere har været omtalt offentligt.

Kort fortalt udtaler Erhvervsstyrelsen kritik af [Fondsnavn 1] for fire forskellige

forhold

Bestyrelsen har stik imod erhvervsfondslovens krav om at sikre fondens interesser indgået en aftale om at lade daværende bestyrelsesformand [Person 1] forvalte fondens formue, som potentielt gav formanden et betydeligt incitament til kortsigtede og risikable investeringer af fondens midler.

Aftalen blev indgået i klar strid med forbuddet mod en arbejdende bestyrelsesformand og uden at tage hensyn til formandens inhabilitet, ligesom der heller ikke blev taget hensyn til inhabilitet, da bestyrelsen indgik aftale med formandens søns advokatkontor om bygherrerådgivning, som advokaterne ikke havde de tekniske forudsætninger for at levere.

"Det er en interessant afgørelse med flere dimensioner.

Formueforvaltningsaftalen i sig selv udløser kritik på tre punkter," konstaterer statsautoriseret revisor, ph.d. [Person 2], som i mange år har beskæftiget sig indgående med fondslovgivningen.

"Sagen er rejst på baggrund af en henvendelse fra fondens egne bestyrelsesmedlemmer.

Det er jo også specielt.

Og sagen har været undervejs i flere år, før Erhvervsstyrelsen traf en afgørelse," siger han.

Kritisabelt i flere dimensioner

Sagen tog sin begyndelse i december 2021, da to af fondens bestyrelsesmedlemmer,

[Erhverv A] [Person 3] og [Person 4], henvendte sig til Erhvervsstyrelsens fondstilsyn og fortalte om deres bekymringer for en række forhold i [Fondsnavn 1], som også fondens advokater havde advaret om, herunder transaktioner med nærtstående parter og inhabilitet i fondens bestyrelse.

Siden er flere af forholdene blevet afdækket i medierne, ikke mindst af EjendomsWatch, som har beskrevet, hvordan advokaterne [Person 1] og [Klager], der er far og søn, har tjent millioner af kroner på ydelser til [Fondsnavn 1] uden at skele til reglerne om inhabilitet, mens de sad som bestyrelsesformand og administrator i fonden.

[Ordet ”EjendomsWatch” udgør et link til en artikel med overskriften ” Redegørelse viser kritisable forhold i fond: Aftaler med far og søn kan være ugyldige ”, bragt den 20. juli 2022 af EjendomsWatch, Pressenævnet ]

Bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond, der har til formål at støtte forskning inden for hudsygdomme, bestod foruden de to [Erhverv A] dengang af formand [Person 1] og [Advokatfirma X]-advokaten [Person 5].

[Klager], som ejer advokatkontoret [Advokatfirma X], var tidligere administrator i fonden og sidder i dag i bestyrelsen.

I 2022 overtog advokat [Person 6] formandskabet med det entydige formål at få ryddet op efter afsløringerne af omfattende nepotisme.

[Person 1] gik bort i oktober 2023.

Det er da heller ikke [Person 1] personligt, men den samlede bestyrelses ageren, der er genstand for Erhvervsstyrelsens kritik i sagen om [Fondsnavn 1].

"Det står klart i afgørelsen, at det er den samlede bestyrelse, man retter kritik imod, og sådan set ikke [Person 1] alene.

Om han har udnyttet en mulighed for at misbruge sine forvaltningskompetencer, er sådan set ligegyldigt.

Det er selve kontrakten, der er kritisabel.

Og når det samtidig er en arbejdende bestyrelsesformand, man indgår den kontrakt med, så optræder bestyrelsen ikke bare kritisabelt i en dimension, men i to dimensioner," siger [Person 2], som Fundats har forelagt sagen.

Læs hele Erhvervsstyrelsens afgørelse her [Der er i artiklen indsat et link til den omtalte afgørelse, Pressenævnet ].

Incitament til risikable investeringer

Erhvervsstyrelsens første og mest opsigtsvækkende kritikpunkt handler om aftalen om at lade bestyrelsesformand [Person 1] forvalte fondens formue.

En aftale, der blev indgået uden at forholde sig til, at den var i strid med erhvervsfondslovens krav om at sikre fondens interesser.

Bestyrelsen med [Person 1] i spidsen besluttede i 2018 at indgå aftalen om formueforvaltning, som lød på et resultatafhængigt honorar til [Person 1].

Ved et årligt afkast op til 12 procent af porteføljens værdi ville han selv modtage fem procent af afkastet, mens et årligt afkast over 12 procent ville udløse betaling på 20 procent af afkastet.

En model, der altså indebar et incitament til risikable investeringer imod fondens langsigtede interesser.

"Erhvervsstyrelsen skal udtale kritik af, at bestyrelsen ikke ved formueforvaltningsaftalens indgåelse med [Person 1] forholdt sig til, at honorarvilkårene potentielt kunne have resulteret i udbetalinger til [Person 1] i strid med rammerne i erhvervsfondslovens § 38 og § 77, stk. 1, samt at [Person 1] som en konsekvens af vilkårene kunne have personlige interesser i og incitament til at foretage risikable og kortsigtede investeringer på fondens vegne på bekostning af fondens formål og langsigtede interesser," skriver Erhvervsstyrelsen i sin afgørelse.

Den omtalte paragraf 38 i erhvervsfondsloven indebærer, at bestyrelsen alene må varetage fondens formål og interesser.

Paragraf 77 er et forbud mod uddelinger

udenfor det vedtægtsbestemte formål.

Med andre ord havde aftalen med [Person 1] karakter af ulovlige uddelinger.

"Erhvervsstyrelsen kommer frem til, at aftalen kan være i strid med forbuddet mod at uddele udenfor uddelingsformålet.

Der kan altså reelt være et uddelingselement

i sagen," siger [Person 2].

Ifølge bestyrelsens redegørelse til Erhvervsstyrelsen foretog [Person 1] som formueforvalter for fonden fra april 2018 til marts 2019 mere end 1.260 køb eller salg af værdipapirer.

"Det er ikke bare en formel problemstilling.

Der har været en reel problemstilling, idet kontrakten medfører, at formanden har haft en egeninteresse i at maksimere sin egen indtjening ved at foretage nogle dispositioner på fondens vegne, der ikke var til fondens fordel," siger [Person 2].

I den grovere ende

Mens Erhvervsstyrelsen altså konkluderer, at aftalen om formueforvaltning i sin udformning lægger op til ulovlige uddelinger, konstaterer styrelsen ikke, at honoreringen rent faktisk var ulovlig, og styrelsen pålægger ikke fonden at kræve tilbagebetaling.

Dermed adskiller afgørelsen sig fra den parallelle sag om [Fondsnavn 2], hvor [Person 1] og [Klager] også spillede hovedroller, idet de med placeringer i bestyrelse og direktion stod bag en række lukrative aftaler med sig selv.

De to advokater tjente millioner af kroner i processen og er ifølge Erhvervsstyrelsens afgørelse fra april 2024 erstatningsansvarlige.

[Ordet ”erstatningsansvarlige” udgør et link til en artikel med overskriften ” Sønderlemmende kritik: Advokat skal betale millioner tilbage til fond ”, bragt den 16. maj 2024 af EjendomsWatch, Pressenævnet]

Eftersom [Person 1] gik bort i 2023, skal tilbagebetalingen til [Fondsnavn 2] for hans vedkommende ske fra hans dødsbo.

[…]

”Erhvervsstyrelsen betegner i sin afgørelse honorarvilkårene i formueforvaltningsaftalen som "usædvanlige", idet [Person 1] kun ville blive honoreret, hvis investeringerne genererede et afkast.

Derudover bemærker Erhvervsstyrelsen, at det ikke er foreneligt med fondskonstruktionen, at en erhvervsdrivende fond indgår aftale om forvaltning af en fonds

midler, "som indeholder vilkår, der benyttes i private equity-fonde, som potentielt kan medvirke til et hurtigt afkast, men omvendt også kan få væsentlige negative konsekvenser for fondens kapitalberedskab."

"Den indgåede formueforvaltningsaftale mellem [Person 1] og fonden medførte, at [Person 1] som formueforvalter for fonden i høj grad - og af daytrading-lignende karakter – spekulerede og handlede i højrisici værdipapirer i stedet for at sikre en mere stabil forvaltning af fondens kapital i overensstemmelse med baggrunden for fondskonstruktionen, der vigtigst af alt går ud på at sikre en langsigtet og forsvarlig ledelse af en erhvervsdrivende fonds formål og interesser," skriver styrelsen.

Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke på konkrete sager, men oplyser til Fundats, at der kun er truffet to afgørelser i sager, hvor bestyrelsesformanden arbejdede som

formueforvalter for fonden;

den anden sag handlede om [Fondsnavn 2].

"Sagen om [Fondsnavn 1] er i den grovere ende.

Men Erhvervsstyrelsen konkluderer ikke, at den daværende formand har misbrugt kontrakten på en måde, så der er et erstatningskrav;

man siger, at kontrakten er blevet udformet, så der er en interessekonflikt, uanset hvem man havde ansat på de vilkår," siger [Person 2].

"Klart i strid" med forbud

Således er vi fremme ved Erhvervsstyrelsens andet kritikpunkt om samme aftale om formueforvaltning, nemlig at bestyrelsen heller ikke har forholdt sig til, at aftalen var "klart i strid med" forbuddet mod en arbejdende bestyrelsesformand.

"Erhvervsstyrelsen skal udtale kritik af, at bestyrelsen i forbindelse med indgåelsen af formueforvaltningsaftalen med [Person 1] ikke forholdt sig til, om den formueforvaltning, som [Person 1] skulle varetage, faldt inden for rammerne af erhvervsfondslovens § 52, stk. 3, om forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformand," skriver styrelsen med henvisning til, at [Person 1]s virke som formueforvalter ikke blot var af kortvarig karakter.

Det er nemlig ikke et brud på erhvervsfondsloven, at en bestyrelsesformand udfører andre opgaver for fonden, hvis det er opgaver af kortvarig karakter, udløst af et særligt behov.

En bestyrelsesformand kan for eksempel godt udføre enkelte advokatopgaver, men må ikke arbejde som fondens administrator eller faste advokat.

Paragraffen har til formål at forhindre en uheldig magtkoncentration hos formanden, som kan underminere bestyrelsens mulighed for at kontrollere arbejdet.

"Hvad angår forbuddet mod en arbejdende bestyrelsesformand, siger styrelsen, at det har bestyrelsen ikke en gang drøftet.

Styrelsen slår - helt oplagt - fast, at det var i klar strid med erhvervsfondslovens paragraf 52 stk. 3, og styrelsen er med andre ord ikke i tvivl om, at det er en aftale om en arbejdende bestyrelsesformand," siger [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 6].

Af billedteksten fremgår: ” I februar 2022 overtog advokat [Person 6] formandsposten i [Fondsnavn 1] med det formål at få ryddet op i fonden.

Hun er tidligere partner i [Advokatfirma Y], har været formand for Advokatrådet og er i dag fondssagkyndig i Erhvervsankenævnet.

"Når der har været så meget dårlig ledelse, må man tage rattet og holde fast.

Vi er ikke i mål endnu, men der er kommet styr på bestyrelsen og på fonden," siger hun”

Af artiklen fremgår videre

” To sager om inhabilitet

Som en tredje dimension i den særegne aftale om formueforvaltning kritiserer Erhvervsstyrelsen, at bestyrelsen i [Fondsnavn 1] heller ikke har overholdt reglerne om inhabilitet, idet bestyrelsen ikke forholdt sig til [Person 1]s deltagelse som bestyrelsesformand i behandlingen af sin egen aftale.

"Erhvervsstyrelsen skal udtale kritik af, at bestyrelsen i forbindelse med indgåelsen af formueforvaltningsaftalen med [Person 1] ikke iagttog reglerne om inhabilitet, jf. erhvervsfondslovens § 51, da [Person 1] som bestyrelsesformand for fonden ikke kunne deltage i behandlingen af indgåelsen af formueforvaltningsaftalen med fonden," skriver styrelsen.

"Der er altså kritik i tre dimensioner af den aftale om formueforvaltning.

Det er ikke bare en formel overtrædelse af forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformand, det er oven i købet en aftale, som har haft et indbygget incitament til at blive misbrugt, uden at man har forholdt sig til bestyrelsesformandens inhabilitet.

Det er en ret hardcore kritik”, siger [Person 2].

”De to forhold om en arbejdende bestyrelsesformand og inhabilitet er klassikere, som vi har set i flere fondssager.

Men det tredje forhold om en kontrakt, der lægger op til uddelingselementer med et incitament til at handel imod fondens interesser;

det er en dimension, jeg ikke har set før,” siger han.

En ganske særlig aftale om bygherrerådgivning

Men Erhvervsstyrelsens kritik stopper altså ikke der.

Bestyrelsen har nemlig heller ikke overholdt reglerne om inhabilitet, da [Person 1] deltog i behandlingen af aftalerne med [Advokatfirma X] Advokatpartnerselskab, som er ejet af bestyrelsesformandens søn, [Klager].

"Endvidere skal Erhvervsstyrelsen udtale kritik af, at bestyrelsen i forbindelse med fondens indgåelse af aftaler med [Advokatfirma X] Advokatpartnerselskab, herunder om byggesagsadministration og bygherrerådgivning ikke iagttog reglerne om inhabilitet, jf. erhvervsfondslovens § 51, idet [Person 1] ikke kunne deltage i behandlingen af aftalerne som følge af hans slægtskab med [Klager]," skriver Erhvervsstyrelsen.

Aftalen handler om istandsættelsen og opbygningen af fondens ejendom i [Adresse], en del af [Område] i det centrale [Bynavn 1].

En opgave, der endte med at blive fordyret med et tocifret millionbeløb.

Ejendommen har været fondens største aktiv, siden kongelig hofbuntmager [Fondsnavn 1] i 1953 testamenterede grundkapitalen til fonden, herunder ejendommen

[Adresse].

[…]

Aftalen om bygherrerådgivning med [Klager]s advokatselskab burde i det hele taget ikke have været indgået, bemærker Erhvervsstyrelsen, eftersom advokater ikke har forudsætningerne for at levere bygherrerådgivning.

"Erhvervsstyrelsen kan baggrund af advokat [Person 7] uvildige vurdering af 14. november 2022 konstatere, at fonden ikke burde have indgået aftalen af 29. august 2019 om bygherrerådgivning med [Advokatfirma X] Advokatpartnerselskab, da det på det foreliggende grundlag ikke kan anses for sædvanligt at indgå aftale om bygherrerådgivning med en advokatvirksomhed, idet en advokatvirksomhed ikke har de nødvendige tekniske forudsætninger for at levere en sådan ydelse," skriver Erhvervsstyrelsen med henvisning til den uvildige advokatvurdering, fonden fik gennemført undervejs i forløbet: ”Efter [Person 7] vurdering burde aftalen om bygherrerådgivning være indgået direkte med teknisk bygherrerådgiver.

”

"Det har kostet noget nattesøvn"

Erhvervsstyrelsen konstaterer videre på baggrund af en rapport fra revisionshuset EY, at bestyrelsen i forbindelse med istandsættelsen af ejendommen i [Adresse]

og ved udmøntningen af aftalerne om byggesagsadministration og bygherrerådgivning ikke iagttog reglerne i erhvervsfondslovens paragraf 38 om at varetage fondens interesser, idet revisorernes rapport har påvist, at fondens risikostyring, rapportering og budgetstyring "ikke blev iagttaget på forsvarlig vis."

"Den byggesag er i det hele taget kritisabel med flere fejltrin.

Bestyrelsen har lavet en aftale om byggerådgivningen med en advokatvirksomhed, der ikke har de tekniske forudsætninger for at varetage opgaven.

Det har man tilsyneladende gjort uden at forholde sig til spørgsmålet om inhabilitet, og i processen har man ikke iagttaget det lovpligtige hensyn til fondens interesser, idet hverken risikostyring, rapportering eller budgetstyring er på plads," siger [Person 2]

"Erhvervsstyrelsen konkluderer ikke, at bestyrelsen har fulgt usaglige hensyn;

men det er heller ikke just saglige hensyn, man har fulgt."

Fundats har bedt om en kommentar til Erhvervsstyrelsens afgørelse fra [Person 6], som altså har været bestyrelsesformand i [Fondsnavn 1] siden februar 2022.

Det har ikke været muligt, men hun fortalte sidste år, at arbejdet med at bringe fonden på ret køl har været ualmindeligt krævende.

"Jeg vil ærlig talt sige, at det har kostet noget nattesøvn at få styr på den sag.

Det har været meget hårdt.

Normalt bliver jeg ikke påvirket af den slags.

Men det var voldsomt, og der var voldsomme personligheder involveret," fortalte [Person 6], da Fundats skrev et portræt af den erfarne advokat

"Når der har været så meget dårlig ledelse, må man tage rattet og holde fast.

Vi er ikke i mål endnu, men der er kommet styr på bestyrelsen og på fonden."”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt Erhvervsstyrelsens skrivelse af 4. marts 2022 til bestyrelsen for [Fondsnavn 2], hvor følgende blandt andet fremgår

”Erhvervsstyrelsen oplyste ved brev af 21. december 2020, at styrelsen som fondsmyndighed havde udtaget ovennævnte fond til kontrol, jf. erhvervsfondslovens § 24, og foretaget en gennemgang af fondens årsrapporter for 2017-2019, jf. årsregnskabslovens § 159 b.

Kontrollen vedrører

1.

Vederlag til fondens bestyrelse

2.

Transaktioner med nærtstående parter

3.

Ledelsesforhold i fonden mm.

Erhvervsstyrelsen anmodede i den forbindelse fondens bestyrelse om at redegøre for de nævnte forhold.

[…]

Erhvervsstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale, der har givet anledning til en anmodning om uddybende redegørelse vedrørende følgende forhold

[…]

For så vidt angår ledelsesforhold i fonden mm.

har Erhvervsstyrelsen dags dato truffet følgende

Afgørelse

Erhvervsstyrelsen skal udtale kritik af [Klager]s dobbeltrolle som henholdsvis formand og direktør for fonden i perioden 27. oktober 2018 til 22. maj 2020, jf. erhvervsfondslovens §§ 52, stk. 3 og 37, stk. 3.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i erhvervsfondslovens § 24, stk. 1.

”

[Klager] har endvidere indsendt Erhvervsstyrelsens afgørelse af 10. april 2024 vedrørende granskning af [Fondsnavn 2].

Af denne fremgår blandt andet

”1.

Indledning

Erhvervsstyrelsen udtog den 21. december 2020 [Fondsnavn 2] til kontrol, jf. erhvervsfondslovens § 24.

Efter en gennemgang af fondens årsrapporter for 2017-2019, jf. årsregnskabslovens § 159 b, anmodede styrelsen fondens bestyrelse om at redegøre for fondens transaktioner med dens nærtstående parter, herunder de i årsrapporterne oplyste transaktioner med fondens daværende formand og direktør [Person 1], jf. årsregnskabslovens § 69, stk. 3.

[…]

2.

Afgørelse

2.1 Fratrædelsesaftalen (bestyrelsesvederlag)

Erhvervsstyrelsen nedsætter bestyrelsesvederlaget til [Person 1] i henhold til fondens fratrædelsesaftale med [Person 1] af 26. oktober 2018.

Styrelsen nedsætter vederlaget til [Person 1] fra 5,5 mio.kr. til 0 kr. Styrelsen påbyder bestyrelsen at søge det for meget udbetalte vederlag tilbagebetalt til fonden inklusiv lovpligtige renter.

Som følge heraf skal dødsboet efter [Person 1] tilbagebetale kr. 5,5 mio. til fonden.

Afgørelsen om nedsættelse af bestyrelsesvederlaget sker med hjemmel i erhvervsfondslovens § 49, stk. 2.

[…]

Hvis skyldner ikke kan betale

Hvis dødsboet efter [Person 1] ikke kan betale, kan bestyrelsen som et alternativ til ovennævnte erklæring indsende

• en erklæring fra en offentlig instans (f.eks. udskrift fra Skifteretten) om, at der ikke er dækning for fondens tilbagebetalingskrav på 5.5 mio. kr.

Såfremt ovennævnte erklæring modtages i Erhvervsstyrelsen skal bestyrelsen indsende

• en redegørelse for, hvordan bestyrelsen forholder sig til og agter at reagere på granskningsmandens vurdering af, at [Klager], [Person 8] og [Person 9] er erstatningsansvarlige efter erhvervsfondslovens § 88, stk. 3, og § 126, stk. 1, der for [Klager] er opgjort til 4,5 mio. kr. og for [Person 8] og [Person 9]s vedkommende er opgjort til 4 mio. kr.

[…]

2.2 Direktørkontrakten (pensionsforpligtelsen)

Påbud

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den livsvarige årlige pensionsforpligtelse, herunder tilsagnspensionsforpligtelsen i [Person 1]s direktørkontrakt af 27. maj 2016 ikke var sædvanlig og udtryk for markedsmæssige vilkår.

Som følge heraf påbyder Erhvervsstyrelsen fonden ikke at foretage yderligere udbetaling af [Person 1]s livsvarige fortløbende pensionsforpligtelse, jf. erhvervsfondslovens § 24, stk. 2.

2

Anmodning om redegørelse

Det er på baggrund af det oplyste Erhvervsstyrelsens vurdering, at pensionsforpligtelsen i [Person 1]s direktørkontrakt, der indebar udbetaling af 830.400 kr. i pension fra fonden til [Person 1], for så vidt angår 110.400 kr., oversteg, hvad der må anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, jf. erhvervsfondslovens 49, stk. 1.3

Granskningsmanden har i granskningsberetningen vurderet, at [Klager] er erstatningsansvarlig for udbetalingen af 110.400 kr. til [Person 1], jf. erhvervsfondslovens § 88, stk. 3 og § 126.

4

På baggrund af granskningsmandens vurdering anmodes bestyrelsen om at redegøre for, hvordan bestyrelsen forholder sig til og eventuelt agter at reagere på granskningsmandens vurdering af, at [Klager] anses for at være erstatningsansvarlig for udbetalingen af 110.400 kr. til [Person 1] i henhold til pensionsforpligtelsen i direktørkontrakten, jf. erhvervsfondslovens § 88, stk. 3 og § 126.

Erhvervsstyrelsens anmodning om redegørelse sker i henhold til Erhvervsfondslovens § 24, stk. 3.

Redegørelsen skal være modtaget i styrelsen senest 2-uger efter bobehandlingen er afsluttet.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg er blevet gjort opmærksom på nedenstående artikel, der d. 1. april 2025 er bragt af netmediet fundats.dk […].

Det fremgår på Fundats.dk hovedside at mediet er tilmeldt Pressenævnet.

Artiklens hovedemne er en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [Fondsnavn 1] (CVR-nr. X) af 5. juli 2024.

Imidlertid inddrager Journalisten tillige en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [Fondsnavn 2] (CVR-nr. Y) af 10. april 2024.

Artiklens omtale er indsat i uddrag nedenfor

”Dermed adskiller afgørelsen sig fra den parallelle sag om [Fondsnavn 2], hvor [Person 1] og [Klager] også spillede hovedroller, idet de med placeringer i bestyrelse og direktion stod bag en række lukrative aftaler med sig selv.

De to advokater tjente millioner af kroner i processen og er ifølge Erhvervsstyrelsens afgørelse fra april 2024 erstatningsansvarlige.

Eftersom [Person 1] gik bort i 2023, skal tilbagebetalingen til [Fondsnavn 2] for hans vedkommende ske fra hans dødsbo.

”

Ovennævnte sag i Erhvervsstyrelsen vedrører udelukkende min afdøde far [Person 1], ligesom afgørelsen om erstatningsansvar udelukkende vedrører ham.

Som det er skrevet i artiklen fremgår det som om, at Erhvervsstyrelsen har udfærdiget i fælles afgørelse for min far og jeg, som det fremgår af afgørelsen (side 4-8 i vedhæftede) vedrører sagen og afgørelsen udelukkende min far.

Jeg er inddraget som part i sagen qua min rolle som fondens nu tidligere såvel direktør som bestyrelsesmedlem, men som det fremgår af afgørelsens side 30-33 er det en langt mere nuanceret og sekundær problemstilling som jeg deler med at flertal af Fondens bestyrelsesmedlemmer.

”

[Klager] har som svar på udtalelsen fra Fundats af 4. april 2025 blandt anført, at

”[…] ¬Ad pkt. 1

Det fastholdes at artiklen ikke gengiver de faktiske forhold korrekt jf. argumentationen i punkterne nedenfor.

Det afvises, at Erhvervsstyrelsens afgørelse af 10. april 2024 hjemler artiklens vinkling og beskrivelse af min rolle.

Ad.

pkt. 2

Jeg var medlem af [Fondsnavn 2]s bestyrelse i perioden 26.10.2018 til 25.01.2024.

Som medlem af bestyrelsen og tillige direktør frem til 01.05.2023 havde jeg naturligvis en fremtrædende rolle i selve sagen med Erhvervsstyrelsen i form af fremfinding af materiale og udfærdigelse af redegørelser.

Det er som Fundats anfører korrekt, at modparten i aftalerne med [Person 1] var bestyrelsen i Fonden.

Jeg har som bestyrelsesmedlem i [Fondsnavn 2] ikke været med til at indgå nogen aftaler med min far [Person 1], disse aftaler blev indgået inden jeg indtrådte i bestyrelsen.

Det er tillige korrekt, at jeg har foretaget udbetaling af aftalte beløb, hvilket må betragtes som almindeligt når den daglige ledelse af Fonden var mit ansvar.

Jeg kan ikke af afgørelsens side 9 ”Faktiske omstændigheder vedrørende fratrædelsesaftalen” (Erhvervsstyrelsens Benævnelse) læse at jeg skulle have haft en ”mere fremtrædende rolle i bestyrelsens ansvarspådragende disposition” men det er selvklart, at jeg som Fondens daværende direktør og efterfølgende tillige Bestyrelsesformand har et stort ansvar og tillige rolle i de beslutninger der træffes.

Ligeledes anbefalede jeg på et bestyrelsesmøde d. 21. august 2019 den øvrige bestyrelse af godkende udbetaling i henhold til den indgåede aftale af 26. oktober 2018, da jeg dengang som nu betragtede aftalen som værende såvel lovligt indgået som rimelig.

Det er denne disposition der for mit vedkommende (Afgørelsens side 33) efter Erhvervsstyrelsens vurdering vil være erstatningspligtig, Styrelsens bemærkninger er indsat nedenfor, som det fremgår er der efter min opfattelse en væsentlig nuancering i forhold til det ”rene” krav om tilbagebetaling der er afgjort af Styrelsen for så vidt angår min far [Person 1], og som jeg bestemt ikke synes fremgår tilnærmelsesvis ligeså nuanceret i artiklen på Fundats.dk.

”Erhvervsstyrelsen bemærker hertil, at

[Klager]s indvendinger mod granskningsmandens metoder og fremgangsmåder til brug for udarbejdelsen af granskningsberetningen, herunder i relation til granskningsmandens vurdering af ansvarsgrundlaget i forhold til fratrædelsesaftalen indgået mellem [Person 1] og fonden ændrer ikke ved Erhvervsstyrelsens vurdering af sagen.

Styrelsen skal igen bemærke, at den endelige vurdering af ansvarsgrundlaget henhører under de almindelige domstolene.

Derfor fastholder Erhvervsstyrelsen, at i det omfang der ikke er dækning for fondens tilbagebetalingskrav på 5,5. mio. kr. mod [Person 1]s dødsbo, skal bestyrelsen indsende en redegørelse til styrelsen for, hvordan bestyrelsen forholder sig til og agter at reagere på granskningsmandens vurdering af, at [Klager], [Person 8] og [Person 9]s er erstatningsansvarlige efter erhvervsfondslovens § 88, stk. 3, og § 126, stk. 1, der for [Klager] er opgjort til 4,5 mio. kr. og for [Person 8] og [Person 9]s vedkommende er opgjort til 4 mio. kr.”

Ad pkt. 3.

Som det ganske korrekt fremgår af Fundats.dk redegørelse vurderes det at jeg sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer kan ifalde et erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler.

Mit ansvar er således i lighed med to øvrige bestyrelsesmedlemmer et sekundært ansvar, der afgøres efter et anderledes regelsæt.

Som artiklen er skrevet er det imidlertid min opfattelse, at den almindelige læser ved læsning af nedenstående afsnit vil opfatte, at jeg personligt er blevet voldsomt beriget, og derfor skal tilbagebetale penge jeg har fået udbetalt til mig selv.

En sådan fremstilling af forholdene er faktuelt forkert.

”Dermed adskiller afgørelsen sig fra den parallelle sag om [Fondsnavn 2], hvor [Person 1] og [Klager] også spillede hovedroller, idet de med placeringer i bestyrelse og direktion stod bag en række lukrative aftaler med sig selv.

De to advokater tjente millioner af kroner i processen og er ifølge Erhvervsstyrelsens afgørelse fra april 2024 erstatningsansvarlige.

Eftersom [Person 1] gik bort i 2023, skal tilbagebetalingen til [Fondsnavn 2] for hans vedkommende ske fra hans dødsbo.

”¬

Ad pkt. 4.

Indledningsvis skal det oplyses, at jeg først efter min far [Person 1]s død i efteråret 2023 indtrådte i Bestyrelsen for [Fondsnavn 1].

Jeg har således aldrig sammen med min far været en del af ledelsen i [Fondsnavn 1].

Jeg har arbejdet for [Fondsnavn 1] siden 2006, og min far indtræder først i Fondens bestyrelse i d. 2. august 2017.

Min største opgave for Fonden, Renoveringen og udvidelsen af [Ejendom], blev vedtaget af Fondens bestyrelse i 2015.

Det er således faktuelt forkert når Fundats.dk skriver at ”både [Klager] og [Person 1] optræder i sagskomplekset, hvor Erhvervsstyrelsen har udtalt kritik om deres rolle i fondsledelserne.

”

Erhvervsstyrelsen har kritiseret den daværende bestyrelse i [Fondsnavn 1] for manglende overholdelse af reglerne om Inhabilitet ved beslutninger om aftaler med såvel jeg som [Person 1], for den mangelfulde Økonomiske Styring af [Ejendom] projektet, samt manglende opmærksomhed på, at [Person 1] i perioden som såvel formueforvalter som bestyrelsesformand havde en ulovlig dobbeltrolle.

Ad pkt. 5.

Min far [Person 1] og jeg selv har aldrig siddet i bestyrelsen for [Fondsnavn 2] på samme tid.

Jeg blev udpeget som medlem af bestyrelsen af min far i direkte forlængelse af hans afgang på bestyrelsesmøde d. 26. oktober 2018.

Det er således Faktuelt forkert når det anføres at der ”er der tale om flere aftaler, hvor [Person 1] har været den ene part og bestyrelsen med [Klager] har været den anden part.

”

Jeg har aldrig indgået aftaler med min far [Person 1] på vegne [Fondsnavn 2].

Jeg har, som tillige anført under pkt. 2, efter min indtræden i bestyrelsen på et bestyrelsesmøde d. 21. august 2019 meddelt den øvrige bestyrelse, at jeg betragtede den indgåede aftale af 26. oktober 2018 med [Person 1] som lovlig og gyldig, Granskningsmanden har den modsatte opfattelse, og Erhvervsstyrelsen anfører i sine bemærkninger (afgørelsens side 33), ”at den endelige vurdering af ansvarsgrundlaget henhører under de almindelige domstole.

”

Ad.

Pkt. 6.

Fundats.dk har beklageligvis enten misforstået eller fejlfortolket afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen vedrørende min rolle i [Fondsnavn 2] af 4. marts 2022.

(Afgørelsen er vedhæftet nærværende mail).

Jeg var direktør i [Fondsnavn 2] i perioden 24.05.2017 til 01.05.2023.

Som en konsekvens af min far [Person 1]s øjeblikkelige udtræden af bestyrelsen på bestyrelsesmøde d. 26.10.2018, blev jeg i min egenskab af udpeget efterfølger i bestyrelsen og qua min titel som advokat udpeget som midlertidig bestyrelsesformand, udelukkende med henblik på ikke at bryde vedtægtens krav om, at bestyrelsesformanden bør være advokat, indtil der var fundet en passende kandidat til at varetage hvervet.

Jeg var således både bestyrelsesformand og direktør for Fonden i perioden 26.10.2018 til 22.05.2020.

Som det fremgår af nedenstående uddrag af begrundelse for afgørelsen samt selv afgørelsen, anså Erhvervsstyrelsen perioden som for lang, og udtalte derfor kritik.

Relevante uddrag af begrundelsen og selve afgørelsen er indsat nedenfor.

”Desuden fremgår det i redegørelsen, at [Klager] nødtvungent skulle være bestyrelsesformand for en kort og midlertidig periode.

Erhvervsstyrelsen anser imidlertid ikke perioden 27. oktober 2018 til 22. maj 2020 som en kort og midlertidig periode.

Således finder Erhvervsstyrelsen det kritisabelt, at bestyrelsen velvidende, at ledelsen ikke var i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 37, stk. 3, ikke på et tidligere tidspunkt tog initiativ til at indrette ledelsen på anden vis og dermed bringe bestyrelsen i overensstemmelse med erhvervsfondsloven og fondens vedtægt.

Afgørelse

Erhvervsstyrelsen skal udtale kritik af [Klager]s dobbeltrolle som henholdsvis formand og direktør for fonden i perioden 27. oktober 2018 til 22. maj 2020, jf. erhvervsfondslovens §§ 52, stk. 3 og 37, stk. 3.

”

[Klager] har som svar på Fundats udtalelse af 14. april 2025 anført blandt andet, at

”[…]Indledningsvis anser jeg det som et væsentligt kritikpunkt, at jeg på trods at navns nævnelse i artiklen ikke får den forelagt til bemærkning eller udtalelse forinden den offentliggøres.

Ad punkt a

Som jeg læser svaret fra Fundats er det opfattelsen, at der skulle være journalistisk dækning for følgende udsagn: ”.

.

.

[Person 1] og [Klager] også spillede hovedroller idet de med placeringer i bestyrelse og direktion stod bag en række lukrative aftaler med sig selv.

De to advokater tjente millioner af kroner i processen og er ifølge Erhvervsstyrelsens afgørelse fra april 2024 erstatningsansvarlige.

”

Det bestrides at aftalerne har været ”lukrative” og at de er indgået ”med os selv”, [Fondsnavn 2] bestod igennem årene af en bestyrelse på 4-5 personer, og der er ingen Afgørelser der anfægter hverken gyldigheden eller markedskonformiteten af de indgåede aftaler der vedrører virksomheden.

Jeg har ikke som det anføres ”tjent millioner af kroner i processen”, jeg har haft en markedskonform løn som direktør i Fonden, og den rådgivningsvirksomhed jeg fra 2019 var medejer af havde en række markedskonforme kontrakter med Fonden om levering af ydelser.

Som jeg læser artiklen ønsker Fundats at bibringe læseren den opfattelse at

• Jeg har indgået lukrative aftaler med mig selv.

• Jeg har tjent millioner i processen.

• Jeg er af Erhvervsstyrelsen fundet erstatningsansvarlig som følge af ovenstående handlinger.

Ovenstående er en vinkling af de faktuelle forhold der er uden hold i virkeligheden.

Ad punkt b & c

Fundats bemærker her

”at [Person 1] med hjælp fra [Klager] fik udbetalt over 4 mio. kr. på baggrund af en aftale om fratrædelsesgodtgørelse.

”

Det er selvklart at jeg som daværende direktør i Fonden skal håndtere særlige sager og større udbetalinger, der er således ikke tale om ”hjælp” men udførelse af et stykke arbejde.

Konkret medførte korrespondancen med revisor en udbetaling til min far [Person 1] på kr. 4.500.000, - hvilket skal ses op imod de kr. 5.000.000, - der oprindeligt var aftalt imellem ham og Fondens bestyrelse.

Fundats henviser endvidere til to artikler fra Ejendomswatch af henholdsvis 15. november 2021 og 16. maj 2024.

Jeg er undrende såfremt det er acceptabelt journalistisk at lade andre artikler være kildemateriale, men efter gennemlæsning ses særligt artiklen fra 16. maj 2024 at indeholde en række særdeles graverende faktuelle fejl, herunder et billede af mig med en overskrift fra en afgørelse vedrørende min far.

Jeg vil kontakte Pressenævnet direkte herom.

”

2.2 Fundats’ synspunkter

Fundats har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”[…] Vi har på Fundats d. 3. april modtaget [Klager]s klage af 2. april.

Vi skal i den forbindelse bemærke følgende

1) Der er dækning for det af [Klager] fremhævede uddrag fra artiklen.

Dette fremgår klart af den afgørelse, som er vedlagt klagen.

2) Det er således ikke korrekt, at sagen om [Fondsnavn 2] alene angår [Person 1].

Modparten i de omhandlede aftaler var bestyrelsen i fonden, som [Klager] var en fremtrædende del af.

Det er heller ikke korrekt, at erstatningsansvaret udelukkende vedrører [Person 1].

Tværtimod har [Klager] som bestyrelsesmedlem netop handlet ansvarspådragende i sagen vedr.

aftalen om [Person 1]s fratrædelsesgodtgørelse.

Det fremgår desuden af afgørelsens side 9 om de faktiske omstændigheder, at [Klager] har haft en mere fremtrædende rolle i bestyrelsens ansvarspådragende disposition – nemlig i ft.

indgåelse af aftalen, fastholdelsen af aftalen og særligt udbetalingen af det vederlag, som har påført fonden et tab, idet vederlaget af bestyrelsen er fastsat i strid med § 49 i erhvervsfondsloven.

3) Når en bestyrelse har handlet ansvarspådragende og påført fonden et tab, så er bestyrelsen erstatningsansvarlig og hæfter solidarisk.

Det er således alle bestyrelsesmedlemmerne, der er erstatningsansvarlige.

Det er præcist det, der fremgår af Erhvervsstyrelsens afgørelse på side 5 under afsnittet ”Hvis skyldner ikke kan betale.

” Her henviser styrelsen netop til bestemmelsen i erhvervsfondslovens § 88 stk. 3

Ӥ 88.

Er der sket uddeling eller anden kapitalafgang i strid med bestemmelserne i denne lov, skal modtagerne tilbagebetale de modtagne beløb tillige med en årlig rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette gælder dog kun, hvis modtageren indså eller burde have indset, at udbetalingen af midler var ulovlig, jf. dog § 49, stk. 2.

Som det fremgår af afgørelsen, påbyder Erhvervsstyrelsen boet efter [Person 1] at tilbagebetale det lovstridige vederlag.

Styrelsen skitserer samtidig, hvad der skal ske, hvis ikke boet kan betale: Nemlig at tilbagebetalingspligten således overgår til de øvrige erstatningsansvarlige bestyrelsesmedlemmer – herunder særligt [Klager].

”Stk. 3.

Kan tilbagebetaling efter stk. 1 eller 2 ikke finde sted, eller har modtageren ikke tilbagebetalingspligt, jf. stk. 1, 2. pkt., er de medlemmer af bestyrelsen, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler for det tab, som fonden måtte blive påført.

”

Og § 126

§ 126.

Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet den erhvervsdrivende fond skade, er pligtige at erstatte denne.

Det samme gælder, når skaden er tilføjet tredjemand.

4) Sagen om [Fondsnavn 2] er nævnt i artiklen, da den indgår som kontekst for afgørelsen om [Fondsnavn 1] og da både [Klager] og [Person 1] optræder i sagskomplekset, hvor Erhvervsstyrelsen har udtalt kritik om deres rolle i fondsledelserne.

5) Som det fremgår af den til klagen vedlagte afgørelse, er der tale om flere aftaler, hvor [Person 1] har været den ene part og bestyrelsen med [Klager] har været den anden part.

6) Sagen om [Fondsnavn 2], som der henvises til i artiklen, vedrører desuden en afgørelse fra 2022, hvor Erhvervsstyrelsen afgjorde, at bestyrelsen med [Klager] i strid med erhvervsfondsloven havde indgået aftale om ansættelse af [Klager] som direktør i fonden.

Således står det også klart, at [Klager]s rolle i sagskomplekset – foruden hans mere fremtrædende rolle i bestyrelsens ansvarspådragende disposition jf. ovenfor – også vedrører en aftale mellem ham selv og [Fondsnavn 2];

og altså et forhold, som [Klager] ikke har til fælles med fondens øvrige bestyrelse.

”

Fundats har til [Klager]s bemærkninger af 9. april 2025 supplerende anført blandt andet

”[…]Det er lidt uklart præcist, hvad [Klager] klager over, da hans seneste bemærkninger i det hele kun synes at bekræfte det udsagn i artiklen som klageren fremhæver.

Som jeg læser klagen og bemærkningerne, forstår jeg klagen således, at der kan være tale om i alt tre kritikpunkter.

a) Klager finder ikke, at passagen om [Klager]s og [Person 1]s sag vedrørende [Fondsnavn 2] bør nævnes i en artikel, som er vinklet på en ny afgørelse vedrørende deres rolle i [Fondsnavn 1].

Hertil bemærker jeg, at der er dækning for rubrikken.

Der dækning for underrubrikken og der er dækning for hvert udsagn i artiklen, herunder er der dækning for den passage om [Fondsnavn 2], som er klagers omdrejningspunkt

”Dermed adskiller afgørelsen sig fra den parallelle sag om [Fondsnavn 2], hvor [Person 1] og [Klager] også spillede hovedroller, idet de med placeringer i bestyrelse og direktion stod bag en række lukrative aftaler med sig selv.

De to advokater tjente millioner af kroner i processen og er ifølge Erhvervsstyrelsens afgørelse fra april 2024 erstatningsansvarlige.

Eftersom [Person 1] gik bort i 2023, skal tilbagebetalingen til [Fondsnavn 2] for hans vedkommende ske fra hans dødsbo.

” (Fundats)

Disse tre sætninger om [Fondsnavn 2] er alene taget med som – yderst relevant – kontekst, da der er tale om en anden nylig afgørelsessag i Erhvervsstyrelsen med samme persongalleri og lignende problemstilling.

Og mest af alt for at understrege den forskel i de to afgørelser, at der i afgørelsen vedr.

[Fondsnavn 1] netop ikke bliver placeret et erstatningsansvar;

og altså en betoning af den mildere karakter i sagen om [Fondsnavn 1], som artiklen handler om.

Det må bero på klagers fejlopfattelse, at artiklens rubrik skal favne hele brødteksten, inklusive tre sætningers kontekst om en anden afgørelsessag.

b) Klager mener ikke, at han har haft en fremtrædende rolle i sagen om [Fondsnavn 2], som kan berettige en omtale af ham i sammenhæng med sin fars rolle i sagen.

Men som klager selv erkender i sit svar af 9. april er han netop erstatningsansvarlig i sagen om [Fondsnavn 2], jf. Erhvervsstyrelsens afgørelse, hvoraf det i tillæg hertil desuden fremgår, at klager har haft en mere fremtrædende rolle i de ansvarspådragende dispositioner.

Det fremgår for eksempel på side 12 under afsnittet ”Faktiske omstændigheder” (som begynder på side 9)

• at merudbetalingen skete som følge af, at [Klager] uden forudgående drøftelser med fondens øvrige bestyrelse rådførte sig med en statsautoriseret revisor, [Person 10], der oplyste, at [Person 1] ville miste ca. 10-12 % ved momsfrie indtægter, da [Person 1] ville blive ramt af ikke fradragsberettigede moms og lønsumsafgift, samt at dette kunne undgås ved i praksis at sende en højere regning end det aftalte beløb eksklusiv moms.

• at [Klager] på baggrund af korrespondance med statsautoriseret revisor, [Person 10] instruerede en ansat hos fondens daværende administrator24 om at udbetale 4.500.000 kr. til [Person 1]s ApS.

c) Klager mener, at læser kan få den opfattelse, at klager blev beriget af de aftaler, der er indgået i sagskomplekset.

Vi skriver, at der er tale om flere lukrative aftaler, og at advokaterne har tjent millioner af kroner på aftalerne.

Som beskrevet overfor fremgår det af sagen vedr.

erstatningspligten, at [Person 1] med hjælp fra [Klager] fik udbetalt over 4 mio. kr. på baggrund af en aftale om fratrædelsesgodtgørelse.

Som nævnt i mit første svar fremgår det desuden af sagskomplekset,

• at [Klager]s dobbeltrolle i fonden, hvor han samtidig varetog hvervet som formand og var ansat som direktør for fonden, er i strid med forbuddet herom i erhvervsfondslovens §§ 52, stk. 3, og 37, stk. 3.

Forholdet behandles imidlertid ikke nærmere i denne afgørelse, idet Erhvervsstyrelsen anser forholdet for afsluttet ved styrelsens afgørelse af 4. marts 2022.

(jf., side 10 i den til klagen vedlagte afgørelse).

I ovennævnte aftale er der tale om, at klager uretmæssigt tilegner sig vederlag både som direktør og som bestyrelsesformand på trods af, at det i henhold til såvel fondsretten som til selskabsret i øvrigt er ulovligt for en bestyrelsesformand samtidig at varetage rollen som direktør (dette forbud er almindeligt kendt som lex Nordisk Fjer).

Det fremgår af [Fondsnavn 2]s årsregnskaber for 2019 og for 2018, at denne ulovlige dobbeltrolle indbragte [Klager] kr. 690.000 (2019-regnskabet, side 33) og kr. 541.000 (2018-regnskabet, side 33), jf. fondens årsregnskaber i cvr-registreret

Fundats har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”Klager skriver

”Indledningsvis anser jeg det som et væsentligt kritikpunkt, at jeg på trods at navns nævnelse i artiklen ikke får den forelagt til bemærkning eller udtalelse forinden den offentliggøres.

”

Vi bemærker

Det er efter vores opfattelse i overensstemmelse med god presseskik og gængs praksis at nævne i forvejen offentligt kendte forhold om personer eller organisationer, der omtales i artikler.

Der er i forhold til de tre sætninger, som er klagens omdrejningspunkt, tale om en gammelkendt sag, der har været grundigt omtalt i medierne.

Omtalen er baseret på en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen.

I den aktuelle sag om [Fondsnavn 1] (artiklens vinkel) har vi tydeliggjort, at det er den samlede bestyrelse, der er genstand for styrelsens kritik;

derfor har vi forelagt sagen for bestyrelsesforkvinden.

Sagen om [Fondsnavn 2] er derimod refereret parentetisk, og vi føjer ingen nye oplysninger til den sag.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information om hans roller i de to omtalte fonde, at en tidligere afgørelse fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [Fondsnavn 2] er inddraget i artiklen, at mediets omtale af hans rolle i [Fondsnavn 2] er misforstået eller fejlfortolket, at det ikke er korrekt, at han skulle have spillet en hovedrolle i sagen vedrørende [Fondsnavn 2], og at omtalen af erstatningsansvaret ikke er korrekt.

[Klager] har også klaget over, at oplysningerne om ham i artiklen ikke er blevet forelagt for ham, således han fik mulighed til at komme med bemærkninger eller en udtalelse.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det var problemer af en ganske særlig karakter, der så dagens lys, da Erhvervsstyrelsen traf sin afgørelse om [Fondsnavn 1] efter en række artikler om foruroligende beslutninger i fondens bestyrelse.

Det viser en gennemgang af styrelsens endelige afgørelse, som landede i 2024, og som trods den omfattende medieomtale af fonden ikke tidligere har været omtalt offentligt.

[…]

Kritisabelt i flere dimensioner

Sagen tog sin begyndelse i december 2021, da to af fondens bestyrelsesmedlemmer,

[Erhverv A] [Person 3] og [Person 4], henvendte sig til Erhvervsstyrelsens fondstilsyn og fortalte om deres bekymringer for en række forhold i [Fondsnavn 1], som også fondens advokater havde advaret om, herunder transaktioner med nærtstående parter og inhabilitet i fondens bestyrelse.

Siden er flere af forholdene blevet afdækket i medierne, ikke mindst af EjendomsWatch, som har beskrevet, hvordan advokaterne [Person 1] og [Klager], der er far og søn, har tjent millioner af kroner på ydelser til [Fondsnavn 1] uden at skele til reglerne om inhabilitet, mens de sad som bestyrelsesformand og administrator i fonden.

[Ordet ”EjendomsWatch” udgør et link til en artikel med overskriften ” Redegørelse viser kritisable forhold i fond: Aftaler med far og søn kan være ugyldige ”, bragt den 20. juli 2022 af EjendomsWatch, Pressenævnet ].

Bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond, der har til formål at støtte forskning inden for hudsygdomme, bestod foruden de to [Erhverv A] dengang af formand [Person 1] og [Advokatfirma X]-advokaten [Person 5].

[Klager], som ejer advokatkontoret [Advokatfirma X], var tidligere administrator i fonden og sidder i dag i bestyrelsen.

I 2022 overtog advokat [Person 6] formandskabet med det entydige formål at få ryddet op efter afsløringerne af omfattende nepotisme.

[Person 1] gik bort i oktober 2023.

Det er da heller ikke [Person 1] personligt, men den samlede bestyrelses ageren, der er genstand for Erhvervsstyrelsens kritik i sagen om [Fondsnavn 1].

"Det står klart i afgørelsen, at det er den samlede bestyrelse, man retter kritik imod, og sådan set ikke [Person 1] alene.

Om han har udnyttet en mulighed for at misbruge sine forvaltningskompetencer, er sådan set ligegyldigt.

Det er selve kontrakten, der er kritisabel.

Og når det samtidig er en arbejdende bestyrelsesformand, man indgår den kontrakt med, så optræder bestyrelsen ikke bare kritisabelt i en dimension, men i to dimensioner," siger [Person 2], som Fundats har forelagt sagen.

Læs hele Erhvervsstyrelsens afgørelse her [Der er i artiklen indsat et link til den omtalte afgørelse, Pressenævnet ].

[…]

I den grovere ende

Mens Erhvervsstyrelsen altså konkluderer, at aftalen om formueforvaltning i sin udformning lægger op til ulovlige uddelinger, konstaterer styrelsen ikke, at honoreringen rent faktisk var ulovlig, og styrelsen pålægger ikke fonden at kræve tilbagebetaling.

Dermed adskiller afgørelsen sig fra den parallelle sag om [Fondsnavn 2], hvor [Person 1] og [Klager] også spillede hovedroller, idet de med placeringer i bestyrelse og direktion stod bag en række lukrative aftaler med sig selv.

De to advokater tjente millioner af kroner i processen og er ifølge Erhvervsstyrelsens afgørelse fra april 2024 erstatningsansvarlige.

[Ordet ”erstatningsansvarlige” udgør et link til en artikel med overskriften ” Sønderlemmende kritik: Advokat skal betale millioner tilbage til fond ”, bragt den 16. maj 2024 af EjendomsWatch, Pressenævnet]

Eftersom [Person 1] gik bort i 2023, skal tilbagebetalingen til [Fondsnavn 2] for hans vedkommende ske fra hans dødsbo.

[…]

Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke på konkrete sager, men oplyser til Fundats, at der kun er truffet to afgørelser i sager, hvor bestyrelsesformanden arbejdede som

formueforvalter for fonden;

den anden sag handlede om [Fondsnavn 2].

"Sagen om [Fondsnavn 1] er i den grovere ende.

Men Erhvervsstyrelsen konkluderer ikke, at den daværende formand har misbrugt kontrakten på en måde, så der er et erstatningskrav;

man siger, at kontrakten er blevet udformet, så der er en interessekonflikt, uanset hvem man havde ansat på de vilkår," siger [Person 2].

[…]

En ganske særlig aftale om bygherrerådgivning

Men Erhvervsstyrelsens kritik stopper altså ikke der.

Bestyrelsen har nemlig heller ikke overholdt reglerne om inhabilitet, da [Person 1] deltog i behandlingen af aftalerne med [Advokatfirma X] Advokatpartnerselskab, som er ejet af bestyrelsesformandens søn, [Klager].

"Endvidere skal Erhvervsstyrelsen udtale kritik af, at bestyrelsen i forbindelse med fondens indgåelse af aftaler med [Advokatfirma X] Advokatpartnerselskab, herunder om byggesagsadministration og bygherrerådgivning ikke iagttog reglerne om inhabilitet, jf. erhvervsfondslovens § 51, idet [Person 1] ikke kunne deltage i behandlingen af aftalerne som følge af hans slægtskab med [Klager]," skriver Erhvervsstyrelsen.

Aftalen handler om istandsættelsen og opbygningen af fondens ejendom i [Adresse], en del af [Område] i det centrale [Bynavn 1].

En opgave, der endte med at blive fordyret med et tocifret millionbeløb.

Ejendommen har været fondens største aktiv, siden kongelig hofbuntmager [Fondsnavn 1] i 1953 testamenterede grundkapitalen til fonden, herunder ejendommen

[Adresse].

[…]

Aftalen om bygherrerådgivning med [Klager]s advokatselskab burde i det hele taget ikke have været indgået, bemærker Erhvervsstyrelsen, eftersom advokater ikke har forudsætningerne for at levere bygherrerådgivning.

"Erhvervsstyrelsen kan baggrund af advokat [Person 7] uvildige vurdering af 14. november 2022 konstatere, at fonden ikke burde have indgået aftalen af 29. august 2019 om bygherrerådgivning med [Advokatfirma X] Advokatpartnerselskab, da det på det foreliggende grundlag ikke kan anses for sædvanligt at indgå aftale om bygherrerådgivning med en advokatvirksomhed, idet en advokatvirksomhed ikke har de nødvendige tekniske forudsætninger for at levere en sådan ydelse," skriver Erhvervsstyrelsen med henvisning til den uvildige advokatvurdering, fonden fik gennemført undervejs i forløbet: ”Efter [Person 7] vurdering burde aftalen om bygherrerådgivning være indgået direkte med teknisk bygherrerådgiver.

”

"Det har kostet noget nattesøvn"

[…]

Fundats har bedt om en kommentar til Erhvervsstyrelsens afgørelse fra [Person 6], som altså har været bestyrelsesformand i [Fondsnavn 1] siden februar 2022.

Det har ikke været muligt, men hun fortalte sidste år, at arbejdet med at bringe fonden på ret køl har været ualmindeligt krævende.

"Jeg vil ærlig talt sige, at det har kostet noget nattesøvn at få styr på den sag.

Det har været meget hårdt.

Normalt bliver jeg ikke påvirket af den slags.

Men det var voldsomt, og der var voldsomme personligheder involveret," fortalte [Person 6], da Fundats skrev et portræt af den erfarne advokat

"Når der har været så meget dårlig ledelse, må man tage rattet og holde fast.

Vi er ikke i mål endnu, men der er kommet styr på bestyrelsen og på fonden."”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er søn af den i artiklen omtalte nu afdøde [Person 1], og at [Klager] er ejer advokatfirmaet [Advokatfirma X].

[Klager] har oplyst, at han i perioden 26. oktober 2018 til 25. januar 2024 var medlem af bestyrelsen i [Fondsnavn 2], og at han var direktør i fonden frem til 1. maj 2023, og at han efter sin fars død i efteråret 2023 indtrådte i bestyrelsen for [Fondsnavn 1].

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at omtalen af afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [Fondsnavn 2] i sammenhæng med omtalen af afgørelsen vedrørende [Fondsnavn 1] ligger inden for mediets redigeringsret.

I forhold til [Klager]s klage over, at omtalen af ham og hans roller i de omtalte fonde og mediets udlægning af Erhvervsstyrelsens afgørelser, herunder omtalen af erstatningsansvar, skal Pressenævnet bemærke, at nævnet ikke finder anledning til at tage stilling til korrektheden af omtalen af [Klager]s roller i fondene eller af mediets udlægning af resultatet af de omtalte afgørelser.

Uanset, at omtalen tager udgangspunkt i afgørelser fra en offentlig myndighed samt tidligere offentliggjort omtale i andre medier, finder Pressenævnet – henset til den konkrete sammenhæng, hvor [Klager] er genstand for kritisk omtale, og hvor der er tale om mediets vurderinger af afgørelserne fra Erhvervsstyrelsen, herunder mediets udlægning af de involveredes roller og afgørelsen om erstatningsansvar i sagen om [Fondsnavn 2] – at omtalen indeholder beskyldninger mod [Klager], der har en sådan karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham, hvorfor beskyldningerne burde forelægges for ham.

Det er ubestridt, at Fundats ikke har forelagt oplysningerne i artiklen om [Klager] for ham.

Nævnet finder derfor, at Fundats har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge de centrale beskyldninger i omtalen for [Klager], således at han havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen.

Nævnet udtaler kritik.

Det kan i den konkrete sammenhæng ikke ændre herpå, at Fundats har oplyst, at mediet har bedt om en kommentar til Erhvervsstyrelsens afgørelse vedrørende [Fondsnavn 1] fra den nye bestyrelsesformand, [Person 6], eller at mediet har gengivet en kommentar fra hende i artiklen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fundats at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Fundats

[underrubrik]

Fundats får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

”Fundats bragte i april måned en artikel med omtale af en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen udtalte kritik af varetagelsen af [Fondsnavn 1].

I den sammenhæng blev en tidligere afgørelse fra styrelsen vedrørende en anden fond, [Fondsnavn 2] inddraget.

Advokat [Klager] klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om hans roller i de omtalte fonde, og at oplysningerne ikke var blevet forelagt for ham.

Pressenævnet kritiserer Fundats for ikke at forelægge oplysningerne for [Klager], således han kunne få lejlighed til at komme til orde i sammenhængen”.

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 25. november 2025