Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02606
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02606
Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af straffesag
Sjællandske Nyheder bragte i februar måned en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 266 b.
Personen klagede på egne vegne og på vegne af hans virksomhed til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen krænkede henholdsvis deres privatliv og omdømme.
Nævnet fandt, at omtalen ikke indebar en krænkelse af personens privatliv eller virksomhedens omdømme.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets angivelse af hans alder, erhvervsmæssige virke og området for virksomheden ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man havde kendskab til, at han var den omtalte, og at virksomheden ikke var nævnt i omtalen.
Nævnet udtalte ikke kritik.
[Klager 2] har på egne vegne og på vegne af [Klager 1] klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Stillingsbetegnelse] frifundet trods pædofilkommentar om dragshow ” bragt den 24. februar 2025 på sn.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen krænker deres omdømme, og at Sjællandske Nyheder har afvist deres anmodning om sletning.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Sjællandske Nyheder bragte den 24. februar 2025 artiklen ” [Stillingsbetegnelse] frifundet trods pædofilikommentar om dragshow ” på sn.dk under bjælken ”[BYNAVN 1] KOMMUNE”.
Artiklen har følgende underrubrik
”Drag-artisters optræden må alene ses som optræden og ikke som udtryk for køn, lyder vurdering fra byret.
”
Der er i artiklen indsat et billede af to drag-artister, der ses optræde foran en række børn.
Af artiklen fremgik
”Efter en længere juridisk redegørelse over for de tilstedeværende i Retten i [Bynavn 2]s retssal 8 nåede retsformand [Person 1] mandag eftermiddag frem til konklusionen: frifindelse.
Sagen udspringer af et arrangement på [Bynavn 3] Bibliotek i marts 2023, hvor biblioteket afholdt et dragshow henvendt til børn i alderen 6-12 år.
Showet mødte en vis modstand, og der blev arrangeret demonstrationer både for og imod.
Det beskrev medierne flittigt, og TV 2 delte en artikel om det på Facebook.
I et kommentarspor skrev en [Aldersbetegnelse] [Stillingsbetegnelse] fra [Bynavn 3]-egnen: "Pædofili i børnehøjde…".
En af de to drag-artister – han er mandag til stede i retten – anmeldte den og en række andre kommentarer til politiet, og det er foreløbig den eneste af sagerne, som er endt i retten.
Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod [Stillingsbetegnelse] for brud på straffelovens paragraf 266 b, som kriminaliserer offentlige ytringer, der forhåner bestemte grupper.
”
Der er i artiklen fremhævet følgende citat
”Du har kaldt nogle personer på [Bynavn 3] Bibliotek for pædofile, og det må man ikke.
Det er strafbart.
Men man skal finde den rigtige paragraf at putte det ned i.
[Person 1], retsformanden.
”
Af artiklen fremgik videre
”Efter anklagemyndighedens opfattelse var kommentaren "Pædofili i børnehøjde…" en overtrædelse, fordi den stempler drag-kunstnere set som gruppe som pædofile.
Anklager [Person 2]s påstand var, at [Stillingsbetegnelse] skulle straffes med en bøde på 5000 kroner.
[Stillingsbetegnelse] afviste pure at udtale sig i sagen.
Hans forsvarsadvokat, [Person 3], meddelte retten, at hans klient nægtede sig skyldig.
Retsformand [Person 1] og de to domsmænd, som var med til at træffe afgørelse i sagen, var enige i, at kommentaren var over stregen.
Og i udgangspunktet var den også ulovlig.
- Du har kaldt nogle personer på [Bynavn 3] Bibliotek for pædofile, og det må man ikke.
Det er strafbart.
Men man skal finde den rigtige paragraf at putte det ned i, lød det fra retsformanden henvendt til [Stillingsbetegnelse].
Og 266 b er efter Retten i [Bynavn 2]s opfattelse ikke den rigtige paragraf.
For spørgsmålet er, om optrædende i dragshows kan opfattes som en gruppe, der er omfattet af bestemmelsen.
- Vi har skullet tage stilling til, om personer, der optræder med dragshows, giver udtryk for deres køn, eller om de bare optræder.
Det er afgørende for, om de er omfattet af paragraf 266 b.
Vi er nået frem til, at dragartister i højere grad optræder, end de giver udtryk for deres køn, lød det fra [Person 1].
Retsformanden rettede under den del af redegørelsen blikket ned mod den unge mand på tilhørerrækkerne, som havde anmeldt sagen, mens han uddybede de juridiske overvejelser han og domsmændene havde gjort sig.
Han sagde samtidigt, at ytringen formentlig ville være en overtrædelse af straffelovens paragraf 267 – også kendt som injuriebestemmelsen – men anklagemyndigheden har rejst sagen som en 266 b-sag, og retten har derfor forholdt sig til, om der er sket brud på den bestemmelse.
[Stillingsbetegnelse] forlod retssalen, lige så tavs som han havde været under retsmødet.
Det er nu op til anklagemyndigheden at overveje, om man vil forsøge at føre sagen for Østre Landsret.
Det vil i givet fald kræve en særlig tilladelse at anke, fordi strafpåstanden kun er en mindre bøde.
”
Efter offentliggørelsen
Sjællandske Nyheder opdaterede den 25. februar 2025 artiklen, og overskriften blev rettet fra ” [Stillingsbetegnelse] er frifundet trods pædofilikommentar om dragshow ” til ” Frifundet trods pædofilikommentar om dragshow ”, ligesom [Klager 2]s erhverv som [Stillingsbetegnelse] blev delvist fjernet fra artiklens brødtekst.
[Klager 1] og [Klager 2] rettede den 25. februar 2025 henvendelse til Sjællandske Nyheder, som den samme dag afviste at slette af artiklen.
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. februar 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført
”Den 24. februar 2025 deltog indehaveren af [Klager 1] i en retsforhandling ved Retten i [Bynavn 2], hvor indehaveren blev frifundet.
På trods af frifindelsen har Sjællandske Medier ([Bynavn 1]) den 25. februar 2025 offentliggjort en artikel med rubrikken: "[Stillingsbetegnelse] frifundet trods pædofilikommentar om dragshow".
Artiklen indeholder blandt andet beskrivelsen: "En [Aldersbetegnelse] [Stillingsbetegnelse]fra [Bynavn 3]-egnen.
.
."
[Klager 1] klager over, at artiklen blev offentliggjort, til trods for at indehaveren af selskabet blev frifundet.
Klagen vedrører desuden, at journalisten ikke skjuler indehaverens identitet og erhverv, hvilket medfører, at [Klager 1] bliver unødigt inddraget i en sag, som de ikke har noget at gøre med.
Denne uagtsomhed kan i værste fald få alvorlige konsekvenser for [Klager 1]s omdømme og forretning.
Den 25. februar 2025, kl.
14.05, kontaktede [Klager 1] Sjællandske Medier og anmodede om, at artiklen blev fjernet.
På trods af anmodningen blev artiklen opdateret samme dag kl.
14:39, hvor rubrikken blev ændret til: "Frifundet trods pædofilikommentar om dragshow”.
Artiklens brødtekst blev også ændret til: "[Aldersbetegnelse] mand fra [Bynavn 3]-egnen".
Brødteksten længere nede indeholdt dog stadig indehavers erhverv.
"Men man skal finde den rigtige paragraf at putte det ned i, lød det fra retsformanden henvendt til [Stillingsbetegnelse]" og længere nede i brødteksten: "[Stillingsbetegnelse] forlod retssalen, lige så tavs som han havde været under retsmødet".
Den oprindelige rubrik, "[Stillingsbetegnelse] frifundet trods pædofilikommentar om dragshow", fremstod dog stadig på Sjællandske Mediers Facebook-side kl.
14:41.
[Klager 1] anser den publicerede artikel som skadelig og kræver, at Klagenævnet vurderer, om Sjællandske Mediers handlinger er i overensstemmelse med gældende regler om presseetik og god journalistisk praksis.
”
[Klager 1] og [Klager 2] har som svar på Sjællandske Mediers udtalelse anført
”[Klager 1] noterer sig at SN og Ritzau ikke forholder sig til klagen som angår bagvaskelse af en virksomhed med det ene formål at skade virksomheden på baggrund af en ansats retssag.
At medierne bevidst vælger at omtale den sigtedes stilling og som indehaver/[Stillingsbetegnelse] har kun til formål at skade virksomhedens omdømme i dens lokalområde da by og område er beskrevet.
Klagen handler ikke om hvorvidt der er udgivet en artikel omkring sagen, uanset om tiltalte er frifundet eller ej.
Desuden er påstanden om at tiltalte har kaldt nogle individer for pædofile faktuelt forkert.
Der er kommenteret på et opslag som angår et arrangement og ikke enkeltpersoner.
”
2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter
Sjællandske Nyheder har i udtalelsen til Pressenævnet anført
”Klager har klaget til Pressenævnet over, at artiklen er blevet skrevet og publiceret, selv om den tiltalte er blevet frifundet.
Ritzau har valgt at dække sagen, og Sjællandske Nyheder har valgt at publicere den producerede artikel blandt andet ud fra en betragtning om, at det er relevant for den almene oplysning at beskæftige sig med, hvor retssystemet lægger snittet, når det gælder ytringer på sociale medier, som anklagemyndigheden har vurderet strafegnede.
Den betragtning fastholder både Ritzaus Bureau og Sjællandske Nyheder og vurderer samtidig, at det vil have uoverskuelige konsekvenser for retssagsjournalistikken, hvis nævnet giver klager medhold i, at en frifindelse er begrundelse for ikke at publicere indhold om en given relevant retssag.
Det vil ikke alene afskære medierne fra at beskæftige sig med relevante og til tider principielle sager, der behandles i det danske retssystem, men også potentielt kunne føre til situationer, hvor medier beskriver en retssag op til dens start og under dens afvikling, men ikke vil kunne beskrive udfaldet og i yderste konsekvens også kunne blive ansporet til at afpublicere allerede udgivet indhold om retssagen, hvis den har udmundet i en frifindelse.
Derfor fastholder både Ritzau og Sjællandske Nyheder, at medierne må kunne omtale en sag, også når den ender med frifindelse.
Der ankes i klagen desuden over, at den frifundne mener sig identificeret af de oplysninger, som artiklen indeholder.
Det vurderer Ritzau ikke er tilfældet, men henleder i første omgang opmærksomheden på, at punkt C6 i Retningslinjerne for god presseskik foreskriver, at en sigtet eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.
Der er i det pågældende tilfælde ikke tale om hverken en tiltalt eller en sigtet.
Klager er frifundet, og retssagen er ovre.
Ritzau henholder sig i den situation til egne interne retningslinjer om som udgangspunkt ikke at skrive navn, medmindre der dømmes to års ubetinget fængsel eller mere.
Klager har ifølge retsformanden i den pågældende retssag kaldt personer på [Bynavn 3] Bibliotek for pædofile.
Det er ifølge retsformanden ulovligt, men da anklagemyndigheden har rejst tiltale efter paragraf 266b, er retten nået frem til en frifindelse.
Samme retsformand vurderer, at der kunne være fældet dom efter paragraf 267 – også kendt som injuriebestemmelsen.
Men fordi man ifølge retsformanden ikke har koblet forseelsen til den rigtige paragraf, skete der frifindelse.
Den frifundne har altså på tidspunktet for udgivelsen af artiklen hverken status af sigtet eller tiltalt, og derfor kan klager ikke i Ritzaus øjne henvise til punkt C6 i Retningslinjerne for god presseskik, forudsat det altså er en overskridelse af dette punkt, klagen omhandler, hvilket som nævnt ikke fremgår.
Ritzau og Sjællandske Nyheder anmoder nævnet om at notere sig, at hovedpersonen i eget navn har ytret sig offentligt ved at kommentere en artikel delt på Facebook.
Det fremgik af bevisførelsen i sagen, og retten lagde desuden i dommen til grund, at facebookprofilen tilhørte klager, og at det var ham, som havde skrevet den pågældende ytring åbent i sit eget navn i et offentligt rum.
Vedkommende er altså så at sige selv trådt ind på scenen i den offentlige debat i eget navn.
Da der ikke er navneforbud i sagen, kunne Ritzau principielt have skrevet mandens navn i den helt almindelige redaktionelle omtale af, hvem det er, der åbent på Facebook har anklaget bestemte personer for at være pædofile.
Også selv om der ikke måtte have verseret en retssag.
Ritzau vælger dog ikke at skrive mandens navn og vurderer ej heller at have viderebragt oplysninger, der kan identificere ham i en videre kreds, selv om en sådan identificering som før nævnt ville være betragtet som uproblematisk blandt andet på grund af klagers egen villige indtræden på mediescenen.
For klagers vedkommende i første omgang via et socialt medie, og efter retssagen er det så et traditionelt medie, der følger op på det forløb, han selv har sat i gang, og som der har været stor offentlig interesse for og omtale af.
Sjællandske Nyheder og Ritzau noterer sig desuden, at det er et firma, der formelt står som klager, mens klagen synes at omhandle indehaveren.
Firmaet skriver i klagen, at det på grund af artiklen unødigt inddrages i en sag, som det ikke har noget at gøre med.
Men retssagen er ført imod en person, og det er en person, der har rettet potentielt injurierende anklager mod andre.
Ikke i firmaets navn, men i sit eget.
Der står intet sted i artiklen, at hovedpersonen er indehaver af et firma, hvis det er sådan klagen skal forstås, så det kan være vanskeligt at se firmaets retlige interesse, mens interessen havde været mere tydelig, hvis det frifundne individ selv havde klaget.
Det er sammenfattende således Ritzaus og Sjællandske Nyheders vurdering, at det vil have urimelige og uoverskuelige konsekvenser, hvis klager får medhold i, at en frifindelse skal afholde medier fra at omtale en retssag.
Samtidig har klager på udgivelsestidspunktet hverken status af sigtet eller tiltalt.
Han har selv åbent tilkendegivet sin identitet i det offentlige rum ved at kalde andre pædofile, som retsformanden altså fastslår nok er en overtrædelse af injurieparagraffen.
Ritzau og Sjællandske Nyheder vurderer ikke, at oplysningerne i artiklen identificerer klager i en videre kreds, og det er helt normalt at oplyse alder, køn, hjemstavn og til tider også oplysninger om erhverv i omtale af personer i en retssag.
Men selv om oplysningerne rent faktisk havde identificeret klager, vil det have voldsomme konsekvenser, hvis individer fremover offentligt og med navn kan anklage andre for noget og agere injurierende, men så efterfølgende med Retningslinjerne for god presseskik som hjemmel kan påberåbe sig retten til ikke selv at blive nævnt i offentligheden.
Kunne man for eksempel således forestille sig, at en person kunne skrive et læserbrev eller debatindlæg med voldsom og måske endda injurierende kritik af andre for derpå at klage til Pressenævnet over selv at blive omtalt i et medie.
De perspektiver håber Sjællandske Nyheder og Ritzau, at nævnet vil tage med i sine overvejelser.
Både Sjællandske Nyheder og Ritzau står til rådighed for yderligere henvendelser af enhver art.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen skader [Klager 1]s omdømme som følge af, at [Klager 2] er identificeret i artiklen.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.
1.
Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen.
Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.
En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.
1 og C.
6.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Pressenævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 2] er den i artiklen omtalte [Aldersbetegnelse] [Stillingsbetegnelse] fra [Bynavn 3]-egnen, som ved Retten i [Bynavn 2] den 24. februar 2025 blev frifundet for at have overtrådt straffelovens § 266 b ved i et kommentarspor på et Facebook-opslag om et dragshow på [Bynavn 3] Bibliotek at have skrevet ”Pædofili i børnehøjde…”.
Pressenævnet finder, at Sjællandske Nyheders omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager 2]s privatliv eller [Klager 1]s omdømme.
Nævnet har lagt vægt på, at Sjællandske Nyheders angivelse af [Klager 2]s alder, erhvervsmæssige virke og området for hans virksomhed, ikke umiddelbart kan tjene til identificering af ham, medmindre man i forvejen har kendskab til, at [Klager 2] er den omtalte person.
Omtalen vedrører desuden [Klager 2]s kommentar til et offentligt Facebook-opslag og ikke hans private forhold.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager 1] er en virksomhed og ikke er nævnt i omtalen.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet bemærker, at Sjællandske Nyheder har opdateret artiklen, således at [Klager 2]s erhvervsmæssige virke ikke fremgår af artiklens overskrift.
Sletning – punkt D.
1
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Sjællandske Nyheder har afvist deres anmodning om at slette artiklen.
Generelt om punkt D.
1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklen indeholder omtale af [Klager 2]s frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b for i et kommentarspor på et Facebook-opslag at have skrevet ”Pædofili i børnehøjde…”.
Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af [Klager 2] i artiklen indeholder oplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som særligt belastende for [Klager 2].
Uanset at [Klager 2] ved dom af 25. februar 2025 blev frifundet, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger særlige grunde til, at artiklen skal slettes.
Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremgår af artiklen, at [Klager 2] blev frifundet, og at omtalen ikke udgør en krænkelse af hans privatliv.
Nævnet har endvidere lagt vægt på sagens karakter og aktualitet, og at det er en sag af almen interesse.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Sjællandske Nyheder for ikke at have imødekommet [Klager 1] og [Klager 2]s anmodning om sletning.
Afgjort den 25. november 2025