Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03111

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03111

B.

T.

får kritik for misvisende omtale og manglende berigtigelse

B.

T.

bragte i januar måned en artikel med omtale af Københavns Kommunes indkøb af et kunstværk lavet af aluminium og koprolit.

B.

T.

henviste i den forbindelse til den medicinske definition af koprolit og ikke den palæontologiske definition.

Kunstneren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det i omtalen fejlagtigt fremstod som om, at værkerne var lavet af indtørret afføring og ikke fossile ekskrementer, og at B.

T.

ikke havde berigtiget henvisningen.

Nævnet fandt, at henvisningen til den medicinske definition af koprolit var upræcis, og at B.

T.

burde have berigtiget henvisningen.

Nævnet udtalte derfor kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” 28.000 for forstenet lort: Se hvad dine skattekroner går til i København ”, bragt den 29. januar 2025 på bt.dk, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende information, der ikke er blevet berigtiget.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

B.

T.

bragte den 29. januar 2025 artiklen ” 28.000 for forstenet lort: Se hvad dine skattekroner går til i København ” på bt.dk under bjælken ”POLITIK”.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager]s værk ”[Titel]”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Københavns kommune har i 2024 brugt knap 900.000 skattekroner på kunst.

Heraf har man valgt at bruge omkring 28.000 kroner på værker med forstenet afføring.

”

Af artiklen fremgår

”Det kan B.

T.

nu afsløre på baggrund af en aktindsigt i Rådet for Visuel Kunsts indkøb i det forgangne år.

Den forstenede afføring er at finde i tre værker af kunstneren [Klager].

Værkerne har titlerne »[Titel]« nummer 1, 2 og 3.

Tilsammen har de kostet 27.840 kroner.

Du kan se et billede af værk nummer 1 i toppen af artiklen her.

I beskrivelserne af værkerne står der, at der er tale om »Coprolit (forstenet afføring) på aluminium.«

Af Danmarks Nationalleksikons hjemmeside [Der er indsat et link til betegnelsen ”koprolit” på lex.dk] fremgår det, at koprolit er en »stenlignende dannelse, der består af indtørret afføringsmateriale.«

De tre værker befinder sig, ifølge B.

T.s aktindsigt, på nuværende tidspunkt på et depot.

Her står de ikke alene.

Sidste år beskrev B.

T., hvordan Københavns Kommune på daværende tidspunkt ejede 69 kunstværker [Der er indsat et link til artiklen ” 69 kunstværker for 663.510 skattekroner samler støv: Nu vil [Navn] udstille dem ” bragt den 19. februar 2024 på bt.dk] til en halv million, der havde stået gemt væk på depotet i mindst fem år, fordi ingen i kommunen vil have dem hængende.

Og nu får en del af den kunst altså selskab af nyindkøbt forstenet lort, indtil en af Københavns Kommuners institutioner og afdelinger får glæde af den.

Værkerne kan udlånes fra depotet fra den 11. februar 2025, oplyses det af »teamet i Kunst og Historie« på Københavns Kommune.

Kunsten er købt af Rådet for Visuel Kunst i København, der de seneste par år har brugt et støt stigende antal skattekroner på kunstindkøb.

I 2022 købte rådet kunst for 667.000 kroner.

I 2023 købte rådet kunst for 767.000 kroner.

I 2024 købte rådet kunst for 897.968 kroner.

Rådet består af fem kunstfaglige personer samt tre medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, klager havde med B.

T.

via mail efter artiklens offentliggørelse.

[Klager] sendte den 4. februar 2025 følgende mail til digital chef på B.

T.

[Person 1]

”Kære [Person 1]

Jeg kan se at BT benytter et af mine fotografier i 3 artikler (som jeg linker til nedenfor) og krediterer billedet fejlagtigt til Københavns Kommune.

Hvis I ikke ønsker at betale for brugen af billedet, kan vi løse det ved at I fjerner det fra artiklerne og eventuelle andre steder I måtte have publiceret det, fx sociale medier.

Hvis I fortsat ønsker at benytte billedet sender jeg meget gerne en faktura.

Da der er tale om en gentagende brug af billedet kan det blive dyrt, hvis vi skal følge VISDAs anbefalinger, men vi kan evt.

tale om mængderabat.

[…]

Artikler hvor billedet anvendes

[Der er indsat et link til artiklen ” 28.000 for forstenet lort: Se hvad dine skattekroner går til i København ” bragt den 29. januar 2025 på bt.dk].

Desuden henviser I i denne artikel til den forkerte betydning af ordet ”koprolit” – her er den korrekte: [Der er indsat et link til betegnelsen ”koprolit (fossil)” på lex.dk].

Jeg arbejder ikke med indtørret afføring, men med fossiler.

Der er stor forskel, flere tusind år til forskel faktisk :)

[Der er indsat link til artiklerne ”’ Spild af skattekroner’: DF-profil raser over kunstindkøb ” og ” Politikere raser over indkøb: ’Barnagtig og uoriginal provokunst ” bragt henholdsvis den 29. og 30. januar 2025 på bt.dk]

[…]

Den 6. februar 2025 svarede [Person 1]

”Hej [Klager]

Tak for din henvendelse.

Jeg får fjernet billedet.

”

[Klager] svarede samme dag

”Tak.

Jeg kan se billedet er erstattet i nedenstående artikel (1), men at i fortsat samme sted linker til den forkerte betydning af ”koprolit”.

Derfor gentager jeg: Her er den korrekte betydning: [Der er indsat et link til betegnelsen ”koprolit (fossil)” på lex.dk].

Jeg arbejder ikke med indtørret afføring, men med fossiler.

Der er stor forskel, flere tusind år faktisk.

Ret venligst dette i artiklen.

1) [Der er indsat et link til artiklen ” 28.000 for forstenet lort: Se hvad dine skattekroner går til i København ” bragt den 29. januar 2025 på bt.dk].

Den 21. februar 2025 kontaktede [Klager] på ny [Person 1] med følgende mail

”Hej [Person 1]

Ret venligst fejlen i artiklen, som jeg beskriver i min tidligere mail.

I linker fortsat til den forkerte definition af ordet koprolit.

Jeg har vedhæftet et billede af en koprolit med en tydelig snitflade, hvor jeg har skåret den over med vinkelsliber – her ses det tydeligt, at der er tale om et mineral og ikke indtørret afføring.

[…]

[Der er vedhæftet et billede af et fossil, der er skåret over].

”

[Klager] kontaktede den 28. februar 2025 chefredaktør [Person 2], journalist [Person 3] og redaktionel udviklingschef [Person 4] med følgende mail

”Kære [Person 2], [Person 3], [Person 4]

Jeg skriver til jer, da jeg nu i tre omgange har skrevet til [Person 1] for at få rettet en faktuel fejl i en af jeres artikler, som vedrører mine kunstværker.

Det drejer sig om denne artikel: [Der er indsat et link til artiklen ” 28.000 for forstenet lort: Se hvad dine skattekroner går til i København ” bragt den 29. januar 2025 på bt.dk]

Artiklen omhandler mine kunstværker, som består af coprolit og aluminium.

I artiklen står følgende

”Af Danmarks Nationalleksikons hjemmeside [Der er indsat et link til betegnelsen ”koprolit” på lex.dk] fremgår det, at koprolit er en »stenlignende dannelse, der består af indtørret afføringsmateriale.«

På dansk har koprolit to betydninger, en medicinsk og en palæontologisk, og I henviser her til den medicinske, hvilket er forkert i denne sammenhæng.

Jeg arbejder ikke med indtørret afføring, men med fossiler, som er sten.

Derfor vil jeg bede jer om at slette sætningen, som jeg citerer ovenfor, samt det fejlagtige link til Danmarks Nationalleksikon fra artiklen og i stedet skrive følgende

”Koprolit er forstenede klumper af afføring, og dannes ligesom andre fossiler ved at de originale bestanddele over tusinder eller millioner af år erstattes med mineraler og derved bliver til sten.

”

Jeg har vedhæftet et billede af en koprolit med en snitflade, hvor jeg har skåret den over med vinkelsliber – her ses det tydeligt, at der er tale om en sten og ikke indtørret afføring.

Desuden kan I på min instagram-profil se en video af samme koprolit, for yderligere detaljer: [Der er indsat et link til et opslag på [Klager]s Instagram-profil].

Jeg ønsker ovenstående sætning og link fjernet og erstattet, da artiklen som den er nu fejlrepræsenterer mit kunstneriske arbejder og får det til at se ud som om jeg anvender afføring i mine værker, hvilket er til skade for min virksomhed og mit navn.

Hvis I ikke foretager denne rettelse senest fredag d. 7. marts, ser jeg nødsaget til at tage sagen videre til Pressenævnet.

”

[…]

[Der er vedhæftet et billede af et fossil, der er skåret over].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, berigtigelse og privatlivets fred

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg har 4 gange skrevet til redaktionen og bedt dem om at ændre de problematiske sætninger i artiklen, men uden held.

[…]

Artiklen omhandler mine kunstværker, som består af koprolit og aluminium.

I artiklen står følgende

”Af Danmarks Nationalleksikons hjemmeside [Der er indsat et link til betegnelsen ”koprolit” på lex.dk] fremgår det, at koprolit er en »stenlignende dannelse, der består af indtørret afføringsmateriale.«”

På dansk har koprolit to betydninger, en medicinsk og en palæontologisk, og artiklen henviser til den medicinske, hvilket er forkert i denne sammenhæng.

Jeg arbejder ikke med indtørret afføring, men med fossiler, som er sten.

Derfor ønsker jeg at BT sletter sætningen, som jeg citerer ovenfor, samt det fejlagtige link til Danmarks Nationalleksikon fra artiklen og i stedet skrive følgende

”Koprolit er forstenede klumper af afføring, og dannes ligesom andre fossiler ved at de originale bestanddele over tusinder eller millioner af år erstattes med mineraler og derved bliver til sten.

”

Jeg ønsker disse ændringer, da artiklen som den er nu fejlrepræsenterer mit kunstneriske arbejde og får det til at se ud som om jeg anvender afføring i mine værker, hvilket er til skade for min virksomhed og mit navn.

[Klager] har som svar på B.

T.s udtalelse anført blandt andet

”Selvom det er korrekt at denne artikel [betegnelsen ”koprolit” på lex.dk] kan anses for saglig, kan jeg kun gentage at artiklen ikke handler om den betydning af ordet ”koprolit”, som er relevant i denne sammenhæng, i og med ordet har to betydninger.

Det gør derimod denne artikel, som ligeledes er fra Danmarks Nationalleksikon: [Der er indsat et link til betegnelsen ”koprolit (fossil)” på lex.dk].

Ved at linke til førstnævnte artikel og ved at bruge formuleringen ”indtørret afføring” til at beskrive materialerne i mit værk, vildleder BT læserne, da værket ikke består af indtørret afføring men derimod sten, nærmere betegnet fossiler af typen koprolit.

Hvis BT absolut ønsker at underbygge deres beskrivelse af mit materialevalg med en artikel fra Danmarks Nationalleksikon, må jeg insistere på at det bliver den sidstnævnte, som beskriver den (i denne sammenhæng) korrekte betydning af ordet koprolit.

”

2.2 B.

T.s synspunkter

Korrekt information, berigtigelse og privatlivets fred

B.

T.

har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Klager har forinden nærværende Pressenævns klage kontaktet B.

T.

for at korrigere i B.

T.s artikel.

Henvendelser som B.

T.

har afvist.

B.

T.

vil igen i nærværende Pressenævns sag afvise Klagers ønske om, at B.

T.

ændrer sin artikel.

[…]

B.

T.

har i den redaktionelle proces forud for publiceringen indhentet saglig viden fra lex.dk, Danmarks Nationalleksikon.

Informationen på Lex.dk er skrevet af Professor og fagansvarlig ved Odense Universitetshospital, [Person 5].

På Lex.dk står følgende om koprolit

”Koprolit er en stenlignende dannelse, der består af indtørret afføringsmateriale, fx i endetarmen, blindtarmen eller i andre udposninger i tarmen.

”

B.

T.

vurderer at professor [Person 5]s viden på området, som professor inden for bl.a. endetarm og anus, fordøjelsesprocessen, mave og tarm har en saglighed, der ligeledes understøttes af, at det er publiceret via Danmarks Nationalleksikon.

B.

T.

vil afsluttende bemærke, at B.

T.

finder at have efterlevet de presseetiske regler i artiklen.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information, berigtigelse og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at det i artiklen fremstår som om, at klagers værker er lavet af indtørret afføring, hvilket er ukorrekt og krænkende, og B.

T.

burde havde rettet dette.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. A.

1 og A.

7.

Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Artiklen har følgende underrubrik

”Københavns kommune har i 2024 brugt knap 900.000 skattekroner på kunst.

Heraf har man valgt at bruge omkring 28.000 kroner på værker med forstenet afføring.

”

Af artiklen fremgår

”Det kan B.

T.

nu afsløre på baggrund af en aktindsigt i Rådet for Visuel Kunsts indkøb i det forgangne år.

Den forstenede afføring er at finde i tre værker af kunstneren [Klager].

Værkerne har titlerne »[Titel]« nummer 1, 2 og 3.

Tilsammen har de kostet 27.840 kroner.

Du kan se et billede af værk nummer 1 i toppen af artiklen her.

I beskrivelserne af værkerne står der, at der er tale om »Coprolit (forstenet afføring) på aluminium.«

Af Danmarks Nationalleksikons hjemmeside [Der er indsat et link til betegnelsen ”koprolit” på lex.dk] fremgår det, at koprolit er en »stenlignende dannelse, der består af indtørret afføringsmateriale.«

De tre værker befinder sig, ifølge B.

T.s aktindsigt, på nuværende tidspunkt på et depot.

Her står de ikke alene.

Sidste år beskrev B.

T., hvordan Københavns Kommune på daværende tidspunkt ejede 69 kunstværker [Der er indsat et link til artiklen ” 69 kunstværker for 663.510 skattekroner samler støv: Nu vil [Navn] udstille dem ” bragt den 19. februar 2024 på bt.dk] til en halv million, der havde stået gemt væk på depotet i mindst fem år, fordi ingen i kommunen vil have dem hængende.

Og nu får en del af den kunst altså selskab af nyindkøbt forstenet lort, indtil en af Københavns Kommuners institutioner og afdelinger får glæde af den.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at ordet ”koprolit” har en medicinsk og en palæontologisk betydning.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon refererer koprolit i medicinsk sammenhæng til ”en stenlignende dannelse, der består af indtørret afføringsmateriale, fx i endetarmen, blindtarmen eller andre udposninger i tarmen”, og koprolit i palæontologisk sammenhæng refererer til ”fossilt ekskrement fra fx fisk, krybdyr, fugl eller pattedyr.

”

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager]s værker ”[Titel] er lavet af aluminium og koprolit som fossilt ekskrement.

Pressenævnet finder, at B.

T.s omtale af [Klager]s værker, herunder brugen af betegnelserne ”forstenet afføring” og ”forstenet lort” i sammenhæng med henvisningen til den medicinske betegnelse for koprolit på lex.dk, kan give læseren et ukorrekt indtryk af, at de omtalte værker blandt andet består af indtørret afføringsmateriale og ikke fossile ekskrementer.

Nævnet udtaler herefter kritik af B.

T.

for omtalen og for manglende berigtigelse heraf.

Nævnet finder imidlertid ikke, at omtalen kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, omtalen vedrører forhold, der relaterer sig til klagers erhvervsmæssige virke og dermed ikke klagers private forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for misvisende omtale og manglende berigtigelse

[tekst]

B.

T.

bragte i januar måned en artikel med omtale af Københavns Kommunes indkøb af et kunstværk lavet af aluminium og koprolit.

B.

T.

henviste i den forbindelse til den medicinske definition af koprolit og ikke den palæontologiske definition.

Kunstneren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det i omtalen fejlagtigt fremstod som om, at værkerne var lavet af indtørret afføring og ikke fossile ekskrementer, og at B.

T.

ikke havde berigtiget henvisningen.

Pressenævnet udtaler kritik af B.

T.

for den upræcise henvisning til definitionen af koprolit og for manglende berigtigelse heraf.

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 25. november 2025