Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 24-20963

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med ADHD, klagede over en andelsboligforening (indklagede).

Kvinden mente, at andelsboligforeningen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at boligforeningen den 15. november 2023 gav hende afslag på at holde servicehund.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand.

Den 15. november 2023 fik kvinden afslag på dispensation til at holde servicehund i sin andelsbolig.

Det fremgik af de lægelige oplysninger af 17. marts 2021, at det anbefales, at kvinden som led i sin behandling får en servicehund.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med boligforeningens afslag på, at kvinden kunne holde servicehund i sin andelsbolig.

Det var herefter boligforeningen som skulle bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Boligforeningen havde ikke fremlagt oplysninger for nævnet, som kunne løfte denne bevisbyrde.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelsen på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede boligforening den 15. november 2023 gav klager afslag på at holde servicehund i sin andelsbolig.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 15. november 2023 gav klager afslag på at holde servicehund i sin andelsbolig.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente af 5.000 kr. fra den 16. februar 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en ambulant epikrise af 6. oktober 2017, hvoraf fremgår bl.a.

”Pt.

henvist til udredning for ADHD.

Pt.

med livslange vanskeligheder indenfor koncentration, generes og distraheres voldsomt af stimuli.

Altid følt sig anderledes og med vanskeligheder med at tilpasses.

”

Klager har derudover fremlagt en speciallægeerklæring af 17. marts 2021, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] har gået i behandling her i perioden fra d. 10-03-2020 til d. 18-11-2020 som følge af ADHD.

…

Som følge af hendes diagnose skal det anbefales at hun som led i sin behandling kan få en servicehund.

”

I perioden mellem 20. oktober 2023 til 22. januar 2024 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Jeg skriver til jer, da jeg står overfor at anskaffe mig en psykiatrisk servicehund.

Det gør jeg, da jeg har diagnosen ADHD.

Hvis der ønskes dokumentation på dette, kan det fremsendes.

Ligeledes har jeg skriftlig note fra min psykiater, hvori der står at der som led i min behandling anbefales at jeg får en psykiatrisk servicehund, dette kan også fremsendes.

…

Jeg er bekendt med at der i husordenen står ”Der må ikke holdes nogen form for større husdyr (herunder hund/kat) eller nogen form for krybdyr eller insekter.

Forbuddet gælder ikke førerhunde.

” Så vidt jeg er bekendt med loven, er førerhunde en underkategori af servicedyr, som også rummer servicehunde, og jeg antager derfor at det ikke vil være i konflikt med husordenen, at jeg anskaffer mig en servicehund.

Er i af en anden opfattelse, vil jeg opfordre til at vi mødes til et fysisk møde snarest.

”

Indklagede

”Vi behandlede din forespørgsel på vores møde i går, og bestyrelsen vurderer ikke, at du har en vedvarende funktionsnedsættelse, der gør dig afhængig af en servicehund, hvorfor vi ikke kan give dispensationen fra [indklagedes] husorden.

”

Klager

”Jeg vil blot lige gøre bestyrelsen opmærksomme på, at det ikke var et spørgsmål om dispensation, det var en information.

Jeg har lovmæssigt krav på at kunne anskaffe mig en servicehund, uanset hvor jeg har bopæl.

At modsætte sig dette er helt sammenligneligt med hvis jeg var blind og havde brug for en førerhund, og det tænker jeg ikke at i som bestyrrelse ville gøre.

Herudover er det ikke op til jer at lave den vurdering, den vurdering har en psykiater allerede lavet.

Og jo, ADHD er en vedvarende funktionsnedsættelse, det kan I læse hvis I bruger bare et par minutter på at undersøge det.

”

Indklagede

”Jeg må lige korrigere dig – såfremt man, som andelshaver/beboer i [indklagede] ønsker at tilsidesætte den vedtagne husorden, skal der søges om dispensation hos bestyrelsen lige meget hvad omstændighederne måtte være.

Bestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at du har en vedvarende funktionsnedsættelse, der gør dig afhængig af en servicehund samt at det heller ikke er dokumenteret at den omtalte hund er trænet til at udføre de nytteopgaver, som du har brug for.

Indtil der fremlægges entydig dokumentation i overensstemmelse med lovgivningen, så fastholder bestyrelsen sit afslag om dispensation fra husorden.

”

Klager

”Jeg er lidt uforstående overfor det I skriver med, at I ikke finder det dokumenteret, da jeg i min første mail netop skrev følgende ”Det gør jeg, da jeg har diagnosen ADHD.

Hvis der ønskes dokumentation på dette, kan det fremsendes.

Ligeledes har jeg en skriftlig note fra min psykiater, hvori der står at der som led i min behandling anbefales at jeg får en psykiatrisk servicehund, dette kan også fremsendes.

” Dette har I ikke bedt om, og jeg forstår derfor ikke hvordan I kan have vurderet at jeg ikke har en vedvarende funktionsnedsættelse.

Jeg har nu vedhæftet begge dele, på trods af at I ikke har efterspurgt det.

”

Indklagede

”Bestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at du har en vedvarende funktionsnedsættelse, der gør dig afhængig af en servicehund.

Det er ikke bestyrelsens opfattelse, at de vedhæftede dokumenter dokumenter behovet.

”

Klager

”Det, I skriver undrer mig meget, da jeg helt tydeligt har dokumenteret min psykiske funktionsnedsættelse.

Jeg ser derfor ingen andre muligheder end at jeg klager til Ligebehandlingsnævnet, da I helt tydeligt direkte diskriminerer mig.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. februar 2024

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav hende afslag på at holde servicehund i sin andelsbolig.

Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal betale en godtgørelse på 5.000 kr.

Klager ønsker at anskaffe sig en psykiatrisk servicehund, da hun er diagnosticeret med ADHD og er af den opfattelse, at en psykiatrisk servicehund vil kunne være en hjælp på de udfordringer, som hun oplever i forbindelse med sin funktionsnedsættelse.

Klagers psykiater har anbefalet, at klager som led i sin behandling får en servicehund.

Klager har dokumenteret over for indklagede, at hun har en funktionsnedsættelse.

Imidlertid ønsker bestyrelsen ikke at give klager en dispensation fra husordenen.

Der er ikke lovmæssigt krav om, at en servicehund skal være bevilliget af kommunen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har ikke fået bevilliget en servicehund af sin bopælskommune.

Indklagede er af den opfattelse, at vurderingen af behovet for en servicehund bør foretages af en offentlig instans og ikke en privat servicehundeforening.

Det fremgår ikke af de nationale kliniske retningslinjer, at servicehunde indgår som en behandling for ADHD.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med ADHD.

Det fremgår af ambulant epikrise af 6. oktober 2017, at klager har vanskeligheder inden for koncentration samt generes og distraheres voldsomt af stimuli.

Derudover fremgår det af speciallægeerklæringen af 17. marts 2021, at klager har gået i behandling hos speciallægen i perioden 10. marts 2020 til 18. november 2020 som følge af ADHD.

Derudover anbefaler speciallægen som følge af klagers diagnose, at klager som led i sin behandling kan få en servicehund.

Nævnet vurderer herefter, at klager har godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Faktiske omstændigheder

Den 15. november 2023 fik klager afslag på dispensation til at holde servicehund i sin andelsbolig.

Det fremgår af de lægelige oplysninger af 17. marts 2021, at det anbefales, at klager som led i sin behandling får en servicehund.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afslag på, at klager kunne holde servicehund i sin andelsbolig.

Det er herefter indklagede som skal bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har ikke fremlagt oplysninger for nævnet, som kan løfte denne bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente af 5.000 kr. fra den 16. februar 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11, stk. 1, om godtgørelse