DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - sundhed - afvisning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - sundhed - afvisning
J.nr. 23-85650
En mand (klager), der havde fået amputeret det ene ben, klagede over Samarbejdsudvalget for almen praksis i en region (indklagede).
Manden mente, at Samarbejdsudvalget havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at Samarbejdsudvalget havde truffet afgørelse om fritagelse for lægevagter.
Manden ejede, og drev sammen med to andre læger, en lægeklinik.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Efter nævnets faste praksis omfatter dette situationer, hvor klager ikke har udnyttet en administrativ klagemulighed inden for klagefristen.
Manden klagede den 5. september 2023 over Samarbejdsudvalgets afgørelse til Landssamarbejdsudvalget.
Landssamarbejdsudvalget afviste den 6. september 2023 at behandle sagen, da ankefristen var overskredet.
Klagefristen var seks uger fra den 30. juni 2023, hvorfor fristen udløb den 11. august 2023.
Manden havde herefter ikke udnyttet sine administrative klagemuligheder.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en afgørelse fra Samarbejdsudvalget for almen praksis i den indklagede region.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagsfremstilling
Klager fik i 2016 amputeret det ene ben efter en trafikulykke.
Den 25. juni 2018 blev klager bevilget varig fritagelse for lægevagter på baggrund af benamputationen.
Det fremgår af fritagelsen, at klager var bevilget delepraksis på grund af klagers behov for nedsat arbejdstid.
Klager ejer og driver sammen med to andre læger en lægeklinik.
Der er to ansatte læger i klinikken.
Udover klager er en af de ansatte læger fritaget for deltagelse i lægevagten på grund af handicap.
Den 20. april 2023 behandlede Samarbejdsudvalget en klage fra klager og de to andre ejerlæger.
Af Samarbejdsudvalgets afgørelse fremgår bl.a.
” I har klaget over følgende
Klager over at I som ejer-læger ikke kan fritages for vagter i den kapacitet, jeres ansatte læge med vagtfritagelse besidder
Klagen er behandlet på grundlag af sagens dokumenter, herunder vagtinstruksen og overenskomst for almen praksis.
Samarbejdsudvalget har truffet afgørelse
I får medhold i jeres klage.
[PLO-lokalafdeling] oplyste ved mødet i Samarbejdsudvalget, at ansøgning om vagtfritagelse fra den ansatte læge ved en fejl var behandlet i Lægeudvalget.
Derfor er [PLO-lokalafdeling] indstillede på at fritage lægen for den periode, der er meddelt fritagelse for.
I den periode pålægges praksis alene vagt for tre kapaciteter.
…
Jeres klinik består af tre ejere og fem lægekapaciteter.
I én af kapaciteterne er der en ansat læge og en anden kapacitet er vakant.
Den ansatte læge og en af ejer-lægerne er fritaget for vagt.
På klagetidspunktet er det vagtinstruksen revideret den 14. januar 2022, der var tilgængelig på [hjemmeside]
Jf. vagtinstruksens punkt 5.1 er vagtforpligtelsen for en praksis fortsat på baggrund af antal lægekapaciteter, der er tilknyttet praksis
”Alle læger, der har tiltrådt overenskomsten om almen praksis er berettigede og forpligtede til at deltage i lægevagten på de vilkår, der er beskrevet i overenskomsten, herunder bilag 16 til overenskomsten og de vagtaftaler, der indgås mellem en region og PLO-regionalt.
Vagtforpligtelsen for en praksis fastsættes på baggrund af antal lægekapaciteter.
I praksis med § 24, stk. 1 ansat læge fastsættes vagtforpligtelsen på baggrund af antal lægekapaciteter, der er tilknyttet praksis.
Den ansatte § 24, stk. 1 læge kan ikke oppebære selvstændigt vagtydernummer, men skal anvende praksis´ ydernummer.
I praksis med generationsskifteordning (§ 23, stk. 1), ekstra ansat læge (§ 26, stk. 1) og delepraksis (§ 13, stk. 1), beregnes antallet af vagter pr. læge tilknyttet praksis.
Alle læger i praksis indgår således i vagtforpligtigelsen.
”
Vagtinstruksen punkt 5.7 behandler fritagelse for vagt
”Fritagelse for vagtforpligtelsen kan bevilges praksisejende læger, der er fyldt 60 år.
Ved fritagelse for vagtforpligtelsen fordeles vagterne solidarisk blandt de øvrige læger.
Ansatte læger kan ikke opnå fritagelse for vagtforpligtelsen alene på baggrund af alder, jf. dog pkt. 5.9
Fritagelse for vagtforpligtelsen eller dele heraf, kan desuden bevilges læger under 60 år, efter ansøgning til Lægevagtudvalget.
Dette bevilges den enkelte læge og ikke den enkelte praksis.
Vagtfritagelse for læger under 60 år, gives som udgangspunkt kun til læger med funktionsnedsættelse, der forhindrer fuldtidsarbejde i egen praksis.
Såfremt en læge grundet åbenbar funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at passe vagten, kan Lægevagtudvalget nedsætte vagtbyrden eller fratage den pågældende vagten.
Dispensation fra vagtforpligtelsen i lægedækningstruede områder kan søges og gives, hvis lægen kan dokumentere, at man har forsøgt at sælge kapaciteten eller overtaget kapacitet fra en ophørt læge.
”
Der er i Samarbejdsudvalget enighed om, at vagtforpligtelsen alene er ejer-lægers ansvar.
”
Samme dag sendte klager, de to andre ejerlæger og den vagtfritagede ansatte læge en fælles mail til indklagede.
Der var derefter mailkorrespondance mellem parterne.
Af korrespondancen fremgår bl.a.
Klager
”Tak for fremsendte, som dog ikke i vores optik fuldt ud adresserer den problemstilling som vi har bedt om behandling af.
1.
Vagtudvalget ved [navn] og [navn] har meddelt at vagtforpligtelsen påhviler ejerne - så "man ikke kan ansætte sig ud af vagtforpligtelsen".
Dette har givet anledning til at vi har fremsat en undren over at vores ejer-kollega [klager], som er vagtfritaget grundet benamputation på den ene side repræsenterer 1,66 andel (1/3 af 5 kapaciteter) vagtforpligtelse, men tilsyneladende kun fritages for 1,0 (1 af 5 kapaciteter) når vagterne skal fordeles?
Det kan da ikke have sin rigtighed.
2.
Vedr.
ansatte læger med handicaps, som vanskeliggør deltagelse i vagtarbejdet - så ser vi det som særdeles problematisk, dersom en vagtfritagelse ved disse ikke medfører vagtreduktion for klinikken som helhed, da man i så fald indiskutabelt vil forskelsbehandle læger med handicaps negativt i en situation, hvor der er "raske" læger at tage af.
Jeg har ikke til hensigt at bringe dette spørgsmål til et nyt samarbejdsudvalg, men vil istedet fremføre det i medier og interesseorganisationer, da jeg mener dette vil have en bredere interesse end blot internt at få afklaret.
Jeg kan ikke forstå at PLO og [indklagede] vil risikere at fremstå som en handicap-fjendtlig organisation, men med det fremsendte svar må dette være konklusionen - og medmindre I kan dementere at dette er tilfældet - og I vil tage vores bekymring alvorligt i forhold til kolleger med handicaps, så må det desværre blive vores næste træk.
3.
Det undrer os at sagsbehandlingen af [den ansatte læges] vagtfritagelse fylder så relativt meget i Jeres sagsfremstilling.
Vi har ikke dikteret hvem der skulle tage stilling til hans velbegrundede anmodning om vagtfritagelse, og kan ikke helt læse ud af Jeres sagsfremstilling hvorvidt I mener hans vagtfritagelse er ugyldig eller det blot er "fyld", da det jo ikke var en del af den indsigelse som vi har fremsendt.
Vil I vende tilbage med om [den ansatte læge] kan se frem til en mistænkeliggørelse i forhold til præmissen for hans vagtfritagelse - eller om det blot er et udtryk for at han skal fremsende anmodningen anderledes end i de forgangne mange år, hvor han af oplagte helbredsmæssige grunde er blevet fritaget for vagtarbejde.
HVis punkt 1 står til troende - kan det formentlig end ikke betale sig, da hans vagtandel i så fald jo ikke længere er relevant at søge fritagelse for, dersom det kun er ejer-båret.
”
Indklagede
”Vi har drøftet jeres henvendelse, som jeg modtog den 20. april.
På baggrund heraf har vi besluttet at behandle jeres klage på ny ved mødet i Samarbejdsudvalget til juni.
”
Klager
”Vi afventer hvad I vender tilbage med - vi står meget gerne til rådighed, dersom I har supplerende spørgsmål eller har brug for nærmere afklaring af forhold i denne sammenhæng.
Det har stor principiel betydning for os at der bliver taget stilling til sagen centralt.
”
Indklagede
”For at kunne behandle jeres henvendelse fyldestgørende vil jeg bede jer om at bekræfte, at I ønsker at få nedenstående behandlet og fremført på mødet i samarbejdsudvalget, eller om der er supplerende/ændringer dertil.
Jeg vil gerne høre fra jer senest mandag formiddag.
1) En af de tre ejer-læger er vagtfritaget grundet ben-amputation.
Han repræsenterer på den ene side 1,66 andel (1/3 af 5 kapaciteter) vagtforpligtelse, men samarbejdsudvalget besluttede ved mødet i marts, at vedkommende kun kan fritages for 1,0 (1 af 5 kapaciteter) når vagterne skal fordeles.
[Lægeklinikken] ønsker samarbejdsudvalgets begrundelse for dette.
2.
[Lægeklinikken] finder det problematisk, at vagtfritagelse blandt ansatte læger med handicaps, der vanskeliggør deltagelse i vagtarbejdet, ikke medfører en vagtreduktion for klinikken som helhed.
Det er deres opfattelse, at det vil medføre forskelsbehandling af læger med handicaps, når der er raske læger, der i stedet kan ansættes.
Såfremt samarbejdsudvalget fastholder beslutningen om, at ansattes lægers vagtfritagelse ikke medfører en vagtreduktion for klinikken som helhed, vil [lægeklinikken] fremføre dette i medier og interesseorganisationer.
3.
Samarbejdsudvalget skal tydeliggøre, om præmissen for, at den ansatte læge i [lægeklinikken] har fået vagtfritagelse, har ændret sig.
Hvis det er tilfældet, ønsker [lægeklinikken] en begrundelse herfor, samt oplysning om hvilke konsekvenser, det vil have.
”
Klager
”Tænker det opsummerer det rgitigt fint.
Punkt 1 er jo med baggrund i den beslutning som vagtudvalget ved [navn] og [navn] har varslet i forhold til at ansatte læger ikke kan være vagtfritaget.
Så hvis punkt 2 og 3 tages til efterretning, vil fordeleing af ejeres vagtforpligtelser i forhold til evt.
vagtfritagelse jo være af mindre væsentlig betydning.
”
Den 8. juni 2023 behandlede Samarbejdsudvalget klagen på ny.
Af Samarbejdsudvalgets afgørelse fremgår bl.a.
” I ønskede følgende behandlet af Samarbejdsudvalget
…
Samarbejdsudvalget har truffet følgende afgørelse
…
Afgørelse
Samarbejdsudvalget kan i denne sag konstatere, at I er uenige med lægevagten i, at jeres ejer-læge, som er fritaget for vagt, kun vagtfritages i én kapacitet, selvom han repræsenterer 1,66 andel af klinikkens vagtforpligtelse.
Endvidere ønsker I at få tydeliggjort, hvorvidt præmissen for, at jeres ansatte læge har fået vagtfritagelse har ændret sig og med hvilke konsekvenser.
Sagsfremstilling
Samarbejdsudvalget behandlede den 20. marts 2023 jeres klage vedr.
vagtforpligtelse.
Den 20. april 2023 modtager administrationen en ny henvendelse fra jer, idet I anmoder om yderligere behandling af sagen.
Ved mødet den 20. marts 2023 behandlede Samarbejdsudvalget jeres klage, som dels omhandlede lægevagtens beslutning om, at I som ejer-læger ikke kan fritages for vagt i den kapacitet, jeres ansatte læge med vagtfritagelse besidder, dels jeres vurdering af, at dette vil medføre forskelsbehandling, idet det ikke vil være hensigtsmæssigt at ansætte læger i praksis, der grundet handicap ikke kan deltage i vagten.
Samarbejdsudvalget besluttede følgende
”[PLO-lokalafdeling] oplyste, at ansøgning om vagtfritagelse fra den ansatte læge ved en fejl var behandlet i Lægevagtudvalget.
Derfor er [PLO-lokalafdeling] indstillede på at fritage lægen for den periode, der er meddelt fritagelse for.
I den periode pålægges praksis alene vagt for tre kapaciteter.
Det blev påpeget, at vagtinstruksen bør præciseres og godkendes, når der er tvivl om, hvordan den skal forstås.
”
…
Jeres klinik består af tre ejere og fem lægekapaciteter.
I én af kapaciteterne er der en ansat læge og en anden kapacitet er vakant.
Den ansatte læge og en af ejer-lægerne er fritaget for vagt.
På klagetidspunktet er det vagtinstruksen revideret den 14. januar 2022, der var tilgængelig på [hjemmeside]
Jf. vagtinstruksens punkt 5.1 er vagtforpligtelsen for en praksis fortsat på baggrund af antal lægekapaciteter, der er tilknyttet praksis
”Alle læger, der har tiltrådt overenskomsten om almen praksis er berettigede og forpligtede til at deltage i lægevagten på de vilkår, der er beskrevet i overenskomsten, herunder bilag 16 til overenskomsten og de vagtaftaler, der indgås mellem en region og PLO-regionalt.
Vagtforpligtelsen for en praksis fastsættes på baggrund af antal lægekapaciteter.
I praksis med § 24, stk. 1 ansat læge fastsættes vagtforpligtelsen på baggrund af antal lægekapaciteter, der er tilknyttet praksis.
Den ansatte § 24, stk. 1 læge kan ikke oppebære selvstændigt vagtydernummer, men skal anvende praksis´ ydernummer.
I praksis med generationsskifteordning (§ 23, stk. 1), ekstra ansat læge (§ 26, stk. 1) og delepraksis (§ 13, stk. 1), beregnes antallet af vagter pr. læge tilknyttet praksis.
Alle læger i praksis indgår således i vagtforpligtigelsen.
”
Vagtinstruksen punkt 5.7 behandler fritagelse for vagt
”Fritagelse for vagtforpligtelsen kan bevilges praksisejende læger, der er fyldt 60 år.
Ved fritagelse for vagtforpligtelsen fordeles vagterne solidarisk blandt de øvrige læger.
Ansatte læger kan ikke opnå fritagelse for vagtforpligtelsen alene på baggrund af alder, jf. dog pkt. 5.9 Fritagelse for vagtforpligtelsen eller dele heraf, kan desuden bevilges læger under 60 år, efter ansøgning til Lægevagtudvalget.
Dette bevilges den enkelte læge og ikke den enkelte praksis.
Vagtfritagelse for læger under 60 år, gives som udgangspunkt kun til læger med funktionsnedsættelse, der forhindrer fuldtidsarbejde i egen praksis.
Såfremt en læge grundet åbenbar funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at passe vagten, kan Lægevagtudvalget nedsætte vagtbyrden eller fratage den pågældende vagten.
Dispensation fra vagtforpligtelsen i lægedækningstruede områder kan søges og gives, hvis lægen kan dokumentere, at man har forsøgt at sælge kapaciteten eller overtaget kapacitet fra en ophørt læge.
”
Der er i Samarbejdsudvalget enighed om, at vagtforpligtelsen alene er ejer-lægers ansvar.
Dette er med til at sikre, at man som læge ikke kan ansætte sig ud af vagtforpligtelsen, hvilket beskytter alle læger mod at være forpligtet til for mange vagter.
På baggrund af bestemmelserne i vagtinstruksen finder Samarbejdsudvalget, at man som ejer-læge kun kan fritages for vagter i den ene kapacitet, man selv besætter.
Der er Samarbejdsudvalget endvidere enighed om, at den ansatte læges vagtfritagelse ikke forlænges, når den udløber den 31. august 2024.
Årsagen hertil er, at lægen ikke er ejer-læge og dermed ikke kan søge om vagtfritagelse, da det er klinikken og ikke ham personligt, der er vagtforpligtet.
Det er jeres vurdering, at det vil medføre forskelsbehandling, hvis vagtfritagelse blandt ansatte læger med handicaps ikke medfører en vagtreduktion for klinikken som helhed.
Administrationen skal i den henseende henvise til anden sag, der behandlede spørgsmål om forskelsbehandling i lægevagten.
Her afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle sagen, da klager ikke blev personligt berørt af en evt.
forskelsbehandling.
Såfremt i fortsat finder, at der sker forskelsbehandling, kan I indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan af hver af sagens parter påklages.
Klagefristen er seks uger og løber fra afsendelse af dette brev.
Anke af afgørelsen kan sendes til
Landssamarbejdsudvalget for Almen Praksis”
Den 6. september 2023 traf Landssamarbejdsudvalget afgørelse på baggrund af en klage fra klagers lægeklinik over Samarbejdsudvalgets afgørelse af 8. juni 2023.
Af Landssamarbejdsudvalgets afgørelse fremgår bl.a.
”Vi har den 5. september 2023 modtaget jeres anke over Samarbejdsudvalgt for Almen Praksis´ afgørelse, der efter jeres oplysninger var dateret den 30. juni 2023.
I henhold til Overenskomsten i Almen Praksis jf. § 124, stk. 3, skal afgørelsen fremsendes inden for 6 uger.
Jeres ankefrist udløb den 11. august 2023, hvorfor vi afviser behandling af sagen i Landssamarbejdsudvalget, som følge af overskredet ankefrist.
…
Såfremt I mener, at der er tale om et brud på forskelsbehandlingsloven, som følge af handicap som diskriminationsgrund, henviser vi jer til at tage kontakt til Ligebehandlingsnævnet.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. oktober 2023.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at Samarbejdsudvalgets afgørelse er i strid med loven, og at Samarbejdsudvalgets argumentation er chikanerende.
Klager er en af tre ejere af en lægeklinik.
Derudover er der to ansatte læger i klinikken.
Klager er grundet handicap fritaget for deltagelse i lægevagten.
Det samme er en af de ansatte læger.
Samarbejdsudvalget har truffet afgørelse om, at den ansatte læges fritagelse for deltagelse i lægevagten ikke fritager klinikken for at dække vagten.
Samtidig har Samarbejdsudvalget besluttet, at klager, der ellers er fritaget for vagten, skal være med til at dække den nu udækkede vagtforpligtelse.
Det er klager ikke i stand til, og konsekvensen heraf er, at klager pålægger sine kompagnoner en ekstra belastning, hvilket klager finder både urimeligt og uværdigt.
Samarbejdsudvalget har begrundet sin afgørelse med, at Samarbejdsudvalget vil undgå, at ejerlæger ansætter sig ud af en vagtforpligtigelse.
Det kan klager ikke forstå anderledes, end at Samarbejdsudvalget mener, at det eneste argument for at ansætte handicappede læger, eller lade dem indgå i en ejerkreds, kun kan være at sørge for, at klinikejere ikke skal køre lægevagt.
Samarbejdsudvalgets afgørelse medfører en forskelsbehandling af klager på grund af klagers handicap, og Samarbejdsudvalgets argumentation er direkte chikanerende.
Dette da klager fremover vil lægge sine kompagnoner til last, da vagtforpligtigelsen nu fuldt ud ligger på dem.
Klager frygter, at klager fremover vil få sværere ved at komme ind i en praksis, hvis klagers ejerforhold skulle slutte, da klagers vagtfritagelse ikke længere er fuldt gyldig.
Klager vil heller ikke være i stand til at ansætte en anden læge med vagtfritagelse, da klager så selv skal dække vagten.
Dette vil stille klager væsentligt ringere end ikke-handicappede praktiserende læger.
Alment praktiserende læger har lov til at besidde seks ydernumre, som lægerne enten selv kan passe eller ansætte andre læger til at passe.
Med ydernummeret følger også en forpligtelse til at deltage i lægevagten.
Klager ejer 1 og 2/3 ydernummer.
I det ene 1/3 ydernummer har klager ansat en læge, der selv har et handicap og derfor er fritaget for lægevagten.
Klager passer selv det andet 1/3 ydernummer.
Klager finder det grotesk, at klager kan være fritaget fra lægevagten for sit eget ydernummer, men ikke for de 2/3 ydernummer, som klager også ejer, men som klager ikke kan få andre til at passe for sig.
Klager mener, at der er tale om forskelsbehandling, da klager stilles ringere end sine ikke-handicappede kollegaer i forhold til at besidde flere ydernumre.
Samarbejdsudvalget fastholder ved dets svar til Ligebehandlingsnævnet, at klager ikke kan beholde det ekstra ydernummer, som klager har i sin klinik, men som grundet lægemangel ikke er besat, da klager fortsat pålægges at køre lægevagterne for dette ydernummer på trods af, at klager er fritaget fra lægevagt på grund af sit handicap.
Indklagede gør gældende, at det er Samarbejdsudvalgets vurdering, at grundlaget og præmissen for behandlingen er den samme som tilfældet i behandlingen af sagerne fra den 20. marts 2023 og den 8. juni 2023.
Samarbejdsudvalget fastholder derfor de beslutninger om vagtfritagelse, der blev truffet ved disse møder.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Udnyttelse af administrative klagemuligheder
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Efter Ligebehandlingsnævnets faste praksis omfatter dette situationer, hvor klager ikke har udnyttet en administrativ klagemulighed inden for klagefristen.
Samarbejdsudvalget for almen praksis behandlede den 8. juni 2023 henvendelsen fra klager.
Klager har oplyst, at Samarbejdsudvalget for almen praksis’ afgørelse af 8. juni 2023 var dateret den 30. juni 2023.
Af afgørelsen fremgår, at det inden seks uger var muligt at klage over afgørelsen til Landssamarbejdsudvalget for almen praksis.
Landssamarbejdsudvalget modtog den 5. september 2023 klagers anke over afgørelsen.
Landssamarbejdsudvalget afviste i afgørelse af 6. september 2023 behandling af sagen som følge af, at ankefristen var overskredet.
Det fremgår af afgørelsen, at klagefristen er beregnet som seks uger fra den 30. juni 2023 og derfor udløb den 11. august 2023.
Klager har herefter ikke udnyttet sine administrative klagemuligheder.
Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
-
I ønsker Samarbejdsudvalget stillingtagen til, om det alene er ejer-læger, der har vagtforpligtelsen i en praksis.
Såfremt det er tilfældet, vil I klage over, at jeres ejer-læge, som er fritaget for vagt, kun bliver fritaget for vagt i den ene kapacitet, han besætter, selvom han repræsenterer 1,66 andel af klinikkens vagtforpligtelse (1/3 af klinikkens fem kapaciteter).
-
I ønsker at få tydeliggjort, hvorvidt præmissen for, at jeres ansatte læge har fået vagtfritagelse, har ændret sig og i så fald hvorfor og med hvilke konsekvenser.
-
Det er alene ejer-læger, der har vagtforpligtelsen i en praksis.
I får ikke medhold i, at jeres ejer-læge med vagtfritagelse fritages for 1,66 vagtandel.
-
Jeres ansatte læge får ikke forlænget sin vagtfritagelse, når den nuværende periode for vagtfritagelse ophører.
•
§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
•
§ 4, stk. 1, om udnyttelse af administrativ klagemulighed
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling