Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - retlig interesse - sundhed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - retlig interesse - sundhed - afvisning

J.nr. 23-85614

En mand (klager), der var diagnosticeret med spinalstenose, klagede over Samarbejdsudvalget for almen praksis i en region (indklagede).

Manden mente, at Samarbejdsudvalget havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at Samarbejdsudvalget havde truffet afgørelse om fritagelse for lægevagter.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af handicap, således at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Nævnet lagde vægt på, at vagtforpligtelsen i den lægepraksis, hvor manden var ansat, påhvilede mandens arbejdsgiver.

Nævnet lagde også vægt på, at Samarbejdsudvalgets afgørelse var truffet på baggrund af en klage fra mandens arbejdsgiver, der var part i sagen hos Samarbejdsudvalget.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen, da manden ikke havde retlig interesse i sagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en afgørelse fra Samarbejdsudvalget for almen praksis i den indklagede region.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager lider af spinalstenose.

Af lægeerklæring af 17. januar 2018 fra en speciallæge i neurokirurgi fremgår

”Det drejer sig om en 50-årig kollega, der blev opereret den 18.08.15 med dekompression på højre side L4/5.

Således dekompressiv kirurgi, ikke noget stabiliserende indgreb og i øvrigt heller ikke noget funktionsmæssigt fremmende indgreb, udelukkende pallierende indgreb.

Han har fortsat sit lændeproblem, men kompenserer meget flittigt for dette med øvelsesprogram og er i stand til at kompensere i vidtgående grad, men har stadigvæk en lændeproblemstilling der gør, at han ikke vil være i stand til at udføre vagtlægefunktion.

Tilstanden er tilfredsstillende, men har ikke ændret sig siden sidste erklæringsudstedelse den 19.08.15.

”

Den 8. juni 2023 behandlede Samarbejdsudvalget en klage fra klagers arbejdsgiver.

Af Samarbejdsudvalgets afgørelse fremgår bl.a.

” I ønskede følgende behandlet af Samarbejdsudvalget

…

Samarbejdsudvalget har truffet følgende afgørelse

…

Afgørelse

Samarbejdsudvalget kan i denne sag konstatere, at I er uenige med lægevagten i, at jeres ejer-læge, som er fritaget for vagt, kun vagtfritages i én kapacitet, selvom han repræsenterer 1,66 andel af klinikkens vagtforpligtelse.

Endvidere ønsker I at få tydeliggjort, hvorvidt præmissen for, at jeres ansatte læge har fået vagtfritagelse har ændret sig og med hvilke konsekvenser.

Sagsfremstilling

Samarbejdsudvalget behandlede den 20. marts 2023 jeres klage vedr.

vagtforpligtelse.

Den 20. april 2023 modtager administrationen en ny henvendelse fra jer, idet I anmoder om yderligere behandling af sagen.

Ved mødet den 20. marts 2023 behandlede Samarbejdsudvalget jeres klage, som dels omhandlede lægevagtens beslutning om, at I som ejer-læger ikke kan fritages for vagt i den kapacitet, jeres ansatte læge med vagtfritagelse besidder, dels jeres vurdering af, at dette vil medføre forskelsbehandling, idet det ikke vil være hensigtsmæssigt at ansætte læger i praksis, der grundet handicap ikke kan deltage i vagten.

Samarbejdsudvalget besluttede følgende

”[PLO-lokalafdeling] oplyste, at ansøgning om vagtfritagelse fra den ansatte læge ved en fejl var behandlet i Lægevagtudvalget.

Derfor er [PLO-lokalafdeling] indstillede på at fritage lægen for den periode, der er meddelt fritagelse for.

I den periode pålægges praksis alene vagt for tre kapaciteter.

Det blev påpeget, at vagtinstruksen bør præciseres og godkendes, når der er tvivl om, hvordan den skal forstås.

”

…

Jeres klinik består af tre ejere og fem lægekapaciteter.

I én af kapaciteterne er der en ansat læge og en anden kapacitet er vakant.

Den ansatte læge og en af ejer-lægerne er fritaget for vagt.

På klagetidspunktet er det vagtinstruksen revideret den 14. januar 2022, der var tilgængelig på [hjemmeside]

Jf. vagtinstruksens punkt 5.1 er vagtforpligtelsen for en praksis fortsat på baggrund af antal lægekapaciteter, der er tilknyttet praksis

”Alle læger, der har tiltrådt overenskomsten om almen praksis er berettigede og forpligtede til at deltage i lægevagten på de vilkår, der er beskrevet i overenskomsten, herunder bilag 16 til overenskomsten og de vagtaftaler, der indgås mellem en region og PLO-regionalt.

Vagtforpligtelsen for en praksis fastsættes på baggrund af antal lægekapaciteter.

I praksis med § 24, stk. 1 ansat læge fastsættes vagtforpligtelsen på baggrund af antal lægekapaciteter, der er tilknyttet praksis.

Den ansatte § 24, stk. 1 læge kan ikke oppebære selvstændigt vagtydernummer, men skal anvende praksis´ ydernummer.

I praksis med generationsskifteordning (§ 23, stk. 1), ekstra ansat læge (§ 26, stk. 1) og delepraksis (§ 13, stk. 1), beregnes antallet af vagter pr. læge tilknyttet praksis.

Alle læger i praksis indgår således i vagtforpligtigelsen.

”

Vagtinstruksen punkt 5.7 behandler fritagelse for vagt

”Fritagelse for vagtforpligtelsen kan bevilges praksisejende læger, der er fyldt 60 år.

Ved fritagelse for vagtforpligtelsen fordeles vagterne solidarisk blandt de øvrige læger.

Ansatte læger kan ikke opnå fritagelse for vagtforpligtelsen alene på baggrund af alder, jf. dog pkt. 5.9 Fritagelse for vagtforpligtelsen eller dele heraf, kan desuden bevilges læger under 60 år, efter ansøgning til Lægevagtudvalget.

Dette bevilges den enkelte læge og ikke den enkelte praksis.

Vagtfritagelse for læger under 60 år, gives som udgangspunkt kun til læger med funktionsnedsættelse, der forhindrer fuldtidsarbejde i egen praksis.

Såfremt en læge grundet åbenbar funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at passe vagten, kan Lægevagtudvalget nedsætte vagtbyrden eller fratage den pågældende vagten.

Dispensation fra vagtforpligtelsen i lægedækningstruede områder kan søges og gives, hvis lægen kan dokumentere, at man har forsøgt at sælge kapaciteten eller overtaget kapacitet fra en ophørt læge.

”

Der er i Samarbejdsudvalget enighed om, at vagtforpligtelsen alene er ejer-lægers ansvar.

Dette er med til at sikre, at man som læge ikke kan ansætte sig ud af vagtforpligtelsen, hvilket beskytter alle læger mod at være forpligtet til for mange vagter.

På baggrund af bestemmelserne i vagtinstruksen finder Samarbejdsudvalget, at man som ejer-læge kun kan fritages for vagter i den ene kapacitet, man selv besætter.

Der er Samarbejdsudvalget endvidere enighed om, at den ansatte læges vagtfritagelse ikke forlænges, når den udløber den 31. august 2024.

Årsagen hertil er, at lægen ikke er ejer-læge og dermed ikke kan søge om vagtfritagelse, da det er klinikken og ikke ham personligt, der er vagtforpligtet.

Det er jeres vurdering, at det vil medføre forskelsbehandling, hvis vagtfritagelse blandt ansatte læger med handicaps ikke medfører en vagtreduktion for klinikken som helhed.

Administrationen skal i den henseende henvise til anden sag, der behandlede spørgsmål om forskelsbehandling i lægevagten.

Her afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle sagen, da klager ikke blev personligt berørt af en evt.

forskelsbehandling.

Såfremt i fortsat finder, at der sker forskelsbehandling, kan I indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan af hver af sagens parter påklages.

Klagefristen er seks uger og løber fra afsendelse af dette brev.

Anke af afgørelsen kan sendes til

Landssamarbejdsudvalget for Almen Praksis”

Klager har fremlagt en afgørelse fra Landssamarbejdsudvalget for Almen Praksis.

Afgørelsen er stillet til klagers arbejdsgiver.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Vi har den 5. september 2023 modtaget jeres anke over Samarbejdsudvalgt for Almen Praksis´ afgørelse, der efter jeres oplysninger var dateret den 30. juni 2023.

I henhold til Overenskomsten i Almen Praksis jf. § 124, stk. 3, skal afgørelsen fremsendes inden for 6 uger.

Jeres ankefrist udløb den 11. august 2023, hvorfor vi afviser behandling af sagen i Landssamarbejdsudvalget, som følge af overskredet ankefrist.

…

Såfremt I mener, at der er tale om et brud på forskelsbehandlingsloven, som følge af handicap som diskriminationsgrund, henviser vi jer til at tage kontakt til Ligebehandlingsnævnet.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. september 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap, da klager ikke længere kan søge sygdomsfritagelse for obligatorisk lægevagt.

Klager har tidligere været fritaget for lægevagter i almen praksis i en del år på grund af lægeverificeret sygdom.

Dette er nu ikke muligt, da klager, som ansat i en fast stilling i almen praksis, ikke selv kan søge om fritagelse, da vagtforpligtelsen påhviler ejerne af praksissen.

Klager vil således være en byrde for ejerne, da ejerne skal tage vagter for klager.

Klager vil således ikke være sidestillet med eventuelle raske ansøgere til stillinger i almen praksis.

Klager ønsker at opnå ligestilling med læger uden sygdomshandicap i forhold til ansættelse i almen praksis.

Klager er på grund af afgørelsen fra Samarbejdsudvalget ikke ligestillet i et ansættelsesforløb.

Klagen er principiel, da klager eventuelt ikke kan ansættes i sin nuværende stilling fremadrettet, da klagers arbejdsgiver eventuelt ikke vil forlænge ansættelsen, da arbejdsgiveren skal overtage klagers obligatoriske vager, som klager ikke kan udføre på grund af sin sygdom.

Klager mener derfor, at han som arbejdstager bliver forskelsbehandlet på grund af sin sygdom.

Indklagede gør gældende, at det er Samarbejdsudvalgets vurdering, at vagtforpligtelsen påhviler ejer-lægerne i den praksis, hvor klager er ansat.

Dette gælder også ansvaret for klagers vagter.

Derfor fastholder Samarbejdsudvalget sine beslutninger om vagtfritagelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag (retlig interesse).

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Nævnet vurderer, at klager ikke har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af handicap, således at han har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at vagtforpligtelsen i den lægepraksis, hvor klager er ansat, påhviler klagers arbejdsgiver.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Samarbejdsudvalgets afgørelse af 8. juni 2023 er truffet på baggrund af en klage fra klagers arbejdsgiver, der er part i sagen hos Samarbejdsudvalget.

Klagers bemærkninger om, at Samarbejdsudvalgets afgørelse eventuelt kan stille klager ringere i sin ansættelsessituation, kan ikke ændre på vurderingen, da der er tale om eventuel fremtidig forskelsbehandling.

Nævnet afviser herefter at behandle klagen, da klager ikke har retlig interesse i sagen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må udsætte en ansat eller en ansøger til en ledig stilling for forskelsbehandling på grund af handicap, ligesom en arbejdsgiver er forpligtet til at foretage hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse.

Ligebehandlingsnævnet er efter loven forpligtet til at orientere Institut for Menneskerettigheder om afgørelsen.

Instituttet har mulighed for at indbringe en sag af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for nævnet.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

I ønsker Samarbejdsudvalget stillingtagen til, om det alene er ejer-læger, der har vagtforpligtelsen i en praksis.

Såfremt det er tilfældet, vil I klage over, at jeres ejer-læge, som er fritaget for vagt, kun bliver fritaget for vagt i den ene kapacitet, han besætter, selvom han repræsenterer 1,66 andel af klinikkens vagtforpligtelse (1/3 af klinikkens fem kapaciteter).

-

I ønsker at få tydeliggjort, hvorvidt præmissen for, at jeres ansatte læge har fået vagtfritagelse, har ændret sig og i så fald hvorfor og med hvilke konsekvenser.

-

Det er alene ejer-læger, der har vagtforpligtelsen i en praksis.

I får ikke medhold i, at jeres ejer-læge med vagtfritagelse fritages for 1,66 vagtandel.

-

Jeres ansatte læge får ikke forlænget sin vagtfritagelse, når den nuværende periode for vagtfritagelse ophører.

•

§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 3, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 9, stk. 3, om orientering af Institut for Menneskerettigheder

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning