Legislator Case Law & Legislation
W20251016025 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om social oprindelse - forskellige priser - medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 10160 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om social oprindelse - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2025 10160 Valid

J.nr. 23-95319

En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede).

Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at han skulle leje en bil.

Manden oplyste, at han i december 2022 havde aftalt med virksomheden, at han skulle betale én måneds ydelse i depositum, svarende til 8.000 kr., i forbindelse med leasing af en bil.

Da manden i februar 2023 kontaktede virksomheden igen, fik han oplyst, at han skulle betale et depositum på 15.000 kr. Manden oplyste for nævnet, at han først oplyste sit navn til virksomheden i februar 2023.

Manden havde herefter en korrespondance med virksomheden under navnet ”Jytte”.

Virksomheden oplyste til ”Jytte”, at depositum svarede til én måneds ydelse.

Det fremgik af et skærmbillede fra virksomhedens hjemmeside, at der på alle biler skulle betales depositum svarende til én måneds leje.

Det var nævnets vurdering, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

KEN#LOKDOK23 2025 10160 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager skulle leje en bil.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 31. oktober 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at klager i december 2022 aftalte med indklagede, at klager kunne leje en bil i februar 2023.

Prisen herfor var aftalt til at være 8.000 kr. om måneden og depositum svarende til en måneds ydelse.

Klager har oplyst, at han første gang oplyste indklagede om sit navn, da han i februar 2023, kontaktede indklagede igen for at leje bilen.

Klager har fremlagt en udateret sms-korrespondance med indklagede, hvoraf følgende fremgår

Indklagede

”Nej, den skal have lavet service først.

Men den er klar i morgen [emoji]”

Klager

”Hvad tid kan den afhentes imorgen?

”

Indklagede

”På et halvt års leje, så koster den 10.000 kr i måneden inkl, 1500 km i måneden [emoji]

Depositum 15.000 kr :)

Den burde være klar kort efter middag [emoji]”

”8000 kr pr. Måned inkl.

Forsikring og vægtafgift.

1180 kr i opstart

Depositum 15.000 kr”

Klager

”Er det ikke 1 måneders depositum?

”

Indklagede

”Ikke længere, vi har haft rigtig mange dårlige betalere”

Klager

”Kan vi så aftale jeg giver dig resten af depositummet (7000kr) når jeg skal betale næste gang for bilen

For jeg har gjort de penge klar som vi altid havde aftalt”

Klager har oplyst, at klager herefter oprettede en profil på Facebook med navnet ”Jytte L.

Pedersen”.

Klager har fremlagt en udateret Messenger-korrespondance mellem ”Jytte” og indklagede, hvoraf følgende fremgår

Indklagede

”Hej Jytte

Du kan se listen her [indklagedes hjemmeside] [emoji]”

”Derudover har jeg en Mazda CX-5, der snart kommer hjem [emoji]

…”

”Jytte”

”Mercedes A180 den hvide”

Indklagede

”Vil du gerne leje den?

[emoji]”

”Jytte”

”Jeg troede den var større, men hvad med Audi Q5 den ser en smule større ud.

”

Indklagede

”Jeg har en Q5, ja den er noget kun større [emoji]”

”Jytte”

”Men jeg kan ikke rigtigt forstå priserne, da det er fra 7499kr – 8924 kr.”

Indklagede

”Den lave er uden service og rep, uden dæk, uden vejhjælp osv. Den dyre er med alt [emoji]”

”Jytte”

”Det giver mening.

”

”Ift.

depositum så er det penge som jeg får tilbage, hvis alt er ok”

Indklagede

”Det er korrekt.

Det er bare vores sikkerhed, da vi ikke har mulighed for at lave kreditvurdering [emoji]”

”Jytte”

”Hvor meget depositum på Q5”

”Hvis jeg vælger, den billige side til 7499 kr. om måneden.

”

Indklagede

”Så er det 7500 kr, men så er der binding på et halvt år [emoji}”

”Jytte”

”Hvad med jeres mercedes cls, hvor langt er bindingen?

”

Indklagede

”4 måneder [emoji]”

”Det er den også på Q5, men uden service og rep er den altid 6 måneder [emoji]”

”Jytte”

”Ja ok, men kan jeg få den grå mercedes cls til 7999kr om måneden og 7999kr i depositum?

”

”Det så meget fin ud.

”

Indklagede

”Der er pt.

En del har

…”

Klager har desuden fremlagt en udateret sms-korrespondance mellem klager og indklagede, hvoraf følgende fremgår

Klager

”For Jytte L.

Pedersen har lige spurgt og hun skal kun give 1 mdrs depositum”

”Hvordan kan det være?

”

Indklagede

”På CLS?

”

Klager

”Jeg tager Q5’eren så”

”Til 1 mdrs depositum”

Indklagede

”Hvilken Q5’er?

”

Klager

”Den du tilbød til Jytte L.

Pedersen”

”Med binding på 6 måneder”

Indklagede

”Hvem er Jytte?

”

Klager

[Skærmbillede af Messenger-korrespondance med ”Jytte”]

”Du skrev endda dit navn [navn]”

”Bare vær ærlig i stedet”

Indklagede

”Jeg tror faktisk ikke den person hedder Jytte”

”Uagtet, så kan du ikke få bilen nu, det der gider jeg ikke mere [emoji]”

Klager

”Direkte racistisk og du kan forvente artikler”

Indklagede

”Det er iorden, god dag [emoji]”

Klager har fremlagt et opslag på Facebook fra indklagedes side dateret dem 17. februar 2023.

Følgende fremgår heraf

”…

Lej for kun 8599 kr i måneden [emojier]

Opstart 1180 kr

Depositum 8600 kr

…”

Klager har desuden fremlagt et skærmbillede fra indklagede hjemmeside.

Heraf fremgår blandt andet følgende

”…

På alle biler betales depositum svarende til 1 måneds leje og 1180 kr i opstartsgebyr.

Mindste lejeperiode er som udgangspunkt 4 måneder.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. oktober 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Klager aftalte i juleferien 2022 med indklagede, at klager i februar 2023 skulle leje en bil for 8.000 kr. om måneden og depositum på 1 måneds ydelse.

I februar 2023 gav klager indklagede sit navn, og så ændrede indklagede månedslejen til 10.000 kr. og depositum til 15.000 kr.

Efter at klager fik den dyrere pris oplyst, valgte klager at oprette en profil på Facebook med navn Jytte L.

Pedersen og spurgte om priserne via Messenger.

Det var den samme person, der på Messenger skrev til ”Jytte”, som klager havde skrevet med.

”Jytte” blev tilbudt en bil med 1 måneds depositum.

Klager er blevet forskelsbehandlet, fordi klager er udlændinge og har et udenlandsk klingende navn.

Indklagede havde ikke modtaget nogen former for identifikation fra hverken ”Jytte” eller klager.

Den eneste forskel var navnene.

Det er korrekt, at indklagede har ret til at afvise kunder, men klager blev ikke afvist, fordi klager ikke opfyldte kravene for at kunne leje en bil.

Klager blev opkrævet et meget højere beløb på grund af klagers navn/etnicitet.

Klager gav ingen oplysninger til indklagede, som gjorde, at indklagede burde opkræve klager mere eller afvise klager.

Det eneste, indklagede modtog, var blandt andet klagers kørekort og sygesikringsbevis.

Der er ikke tale om en misforståelse, som indklagede gør gældende.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Den omtalte medarbejder er ikke ansat ved indklagede længere.

Indklagede kan kun beklage den korrespondance, som e ud fra det fremlagte er foregået, for det burde ikke være foregået via sms, men via telefon.

Der er ingen tvivl om, at en telefonsamtale ville have ændret billedet.

Der er altid to sider af en sag, og når indklagede læser det fremlagte, så kan indklagede da få øje på ting, som ikke er hensigtsmæssigt skrevet, men det gælder begge veje.

Når det så er sagt, så har indklagede kunder, som indklagede siger nej til, hvilket er indklagedes ret.

Det er trods alt indklagedes biler, og der er ikke købetvang.

Indklagede læser korrespondancen således, at der har været en del misforståelser, og det danske sprog skal tales, ikke skrives, da vi læser og hører den samme tekst forskelligt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager har oplyst, at han i december 2022 havde aftalt med indklagede, at han skulle betale én måneds ydelse i depositum, svarende til 8.000 kr., i forbindelse med leasing af en bil.

Da klager i februar 2023 kontaktede indklagede igen, fik klager oplyst, at han skulle betale et depositum på 15.000 kr. Indklagede skrev til klager, at depositum ikke længere var én måneds ydelse, da indklagede havde haft rigtig mange dårligere betalere.

Klager har oplyst, at klager først oplyste sit navn til indklagede i februar 2023.

Klager havde herefter en korrespondance med indklagede under navnet ”Jytte”.

Indklagede oplyste til ”Jytte”, at depositum svarede til én måneds ydelse.

Det fremgår af et skærmbillede fra indklagedes hjemmeside, at der på alle biler skulle betales depositum svarende til én måneds leje og 1.180 kr. i opstartsgebyr.

På den baggrund er det nævnets vurdering, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 31. oktober 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 10160 Valid

-

inkl.

service

-

inkl.

reparation

-

inkl.

forsikring

-

inkl.

vægtafgift

-

inkl.

1500 km pr. måned

KEN#LOKDOK23 2025 10160 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 10160 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde

•

§ 9 om godtgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →