Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - medhold

J.nr. 24-12747

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under graviditet.

Arbejdsgiveren havde begrundet afskedigelsen med, at arbejdsgiveren havde mistet tilliden til kvinden, da kvinden ikke havde overholdt sin sandhedspligt i forbindelse med, at kvinden havde oplyst, at hun deltog i et møde, der ikke fandt sted, og efterfølgende refererede til mødet over for sine kollegaer.

Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den manglende tillid til kvinden var årsagen til afskedigelsen.

Arbejdsgiveren havde derfor ikke godtgjort, at kvindens graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 310.000 kr. svarende til seks måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som afdelingssygeplejerske.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 310.000 kr. med procesrente fra den 11. januar 2024, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 15. december 2022 blev klager ansat som afdelingssygeplejerske hos indklagede.

I 2023 blev klager gravid med termin den 10. januar 2024.

Den 22. august 2023 blev der afholdt en afklarende samtale med klager, klagers leder og en HR-medarbejder med henblik på afklaring af, om klager havde deltaget i et møde på rådhuset den 1. august 2023.

Af referatet af samtalen fremgår

”…

Iflg.

lederkollegaerne [kollega 2] og [kollega 1] fortæller [klager] til dem – mandag den 31. juli 2023 – at hun skal til møde på rådhuset med [navn], [navn] og [navn] til de brief angående borger dagen efter om eftermiddagen.

Dette fremgår også af [klagers] kalender.

[Klager] fortæller, at hun skal til en venindes fødselsdag om morgenen, så hvis hun når ind omkring [afdeling] er det kun afdelingen – hun når ikke hendes lederkollegaer.

[Kollega 2] tilbyder, at hun kan tømme hendes kalender, da hun ikke mener, at [klager] selv skal deltage i dette møde på rådhuset.

Dette afviser [klager].

[Klager] er ikke på [afdeling] om tirsdagen.

Da [klager] møder ind onsdag, fortæller hun til [kollega 2], at mødet gik godt.

[Klager] fortæller i detaljer om mødet til [kollega 2], og oplyser, at det går fint med borgeren.

[Klager] oplyser [kollega 1], at hun har fortalt [kollega 2] om mødet, og hun ikke vil gentage sig.

[Kollega 2] og [kollega 1] kan se i [klagers] kalender, at mødet ikke er indkaldt fra socialafdelingens side i [klagers] kalender, men [klager] selv har lagt mødet ind.

Der er ikke lokale nr. på mødet.

Borger er ikke status quo – er indlagt og væsentlig dårligere.

De personer som [klager] har fortalt skulle deltage i mødet fremgår med andre møder.

Ved snak med [medarbejder i socialafdelingen] – var der et kort møde med hjemmeplejen om fredagen angående den pågældende borger.

[Klager] oplyser ved samtalen d.d., at hun ikke har været på rådhuset, men har afholdt et telefonmøde med [navn]r og [navn] om borgeren.

[Klager] gør opmærksom på, at hun har håndteret en svær sag.

Når hun har udtalt sig, at borgeren har det godt skal det ses i lyset af borgerens situation er uændret.

[Klager] fandt det ikke nødvendigt, at [kollega 2] skulle deltage i mødet hvorfor hun afviste tilbuddet.

[Klager] oplyser, at hun ikke har været på rådhuset men afholdt telefonmøde med [navn] og [navn].

[Navn] er kontaktperson for borgeren og [navn] deltog i mødet som stand-in for [navn].

Hun har ikke holdt møde på rådhuset men med repræsentanter fra rådhuset/socialafdelingen

Konklusion

Ledelsen finder [klagers] forklaring utroværdig, da der ikke er sammenhæng mellem det som hun har oplyst.

[Klager] har endvidere fortalt forskellige udgaver til lederkollegaer [kollega 1] og [kollega 3] i [klagers leders] ferie.

At hun skulle til graviditetsundersøgelse om formiddagen og ville arbejde hjemme resten af dagen til en lederkollega.

Til en anden lederkollega at hun skulle til 2 scanninger - en om formiddagen og en om eftermiddagen og hun derfor ikke kom på [afdeling].

[Klager] har oplyst forstander på forespørgsel, at hendes ferie kun overlapper med en uge med fagkoordinator.

Da forstander returnerer efter ferien kan hun konstatere at ferien overlapper i hele [klagers] ferie.

[Klager] har oplyst lederkollegaer [kollega 2] og [kollega 1] at hun har lavet redegørelse til forstander ang.

borgersag og hun kun manglede at trykke send.

Forstander har ikke modtaget denne redegørelse.

[Klager] vil blive indkaldt til tjenstlig samtale torsdag den 24. august 2023, kl.

9.

Der er mulighed for at medbringe bisidder.

Hvis tidspunktet ikke skulle passe eventuel bisidder vil vi forsøge at finde et andet tidspunkt for samtalen.

[Klager] er fritaget for tjeneste indtil videre – i den forbindelse har hun afleveret pc og telefon.

Oplyser alene at hun har fri indtil videre, hvis der spørges til det.

[Klager] vil modtage referat og har mulighed for at fremsende bemærkninger hertil.

…”

Af referat af tjenstlig samtale den 24. august 2023 fremgår

”…

Baggrunden for indkaldelsen er, at [klager] på det foreliggende grundlag har udvist et alvorligt tillidsbrud.

[Klager] havde informeret sine lederkollegaer om, at hun skulle deltage i et møde på [rådhus] den 1. august 2023 angående en borger.

Det er efterfølgende kommet til ledelsens kendskab at mødet ikke har fundet sted.

[Klager] har før mødets afvikling informeret om dette, refereret fra mødet efterfølgende og henvist til deltagere, som har vist sig ikke at have deltaget i mødet.

[Klager] var endvidere blevet bedt om, at sende en redegørelse til forstander [klagers leder] om status på den inden du påbegyndte ferie, som ikke er modtaget.

Ledelsen uddybede baggrunden for indkaldelsen og fremlagde de oplysninger som var fremkommet i den forbindelse.

[Klager] havde informeret lederkollegaer om det pågældende møde på rådhuset og at hun havde et privat ærinde inden.

En af lederkollegaerne tilbyder, at gå med til mødet, da hun ikke finder det hensigtsmæssigt at [klager] deltager alene i dette møde.

Dette er heller ikke normal praksis.

Dagen efter refererer [klager] fra mødet og til navnene på deltagerne i mødet.

Ledelsen er af den opfattelse, at [klager] har opfundet et møde i kalenderen som ikke har fundet sted.

Desuden oplyst navne på deltagere som ikke har været i dialog med [klager] den pågældende dag.

Ledelsen finder det som et alvorligt brud på hendes sandhedsforpligtelse hvilket skaber et alvorligt tillidsbrud.

Ledelse konstaterer, at [klager] referere fra et møde hun ikke har været til.

Dette skaber stor mistillid.

Hun blevet spurgt til og bedt om at lave redegørelse til ledelsen.

Ledelsen har ikke modtaget noget.

Ledelsen har selv skulle op på sagen efter ferien, da det ikke været synligt hvad status og forløb omkring den har været.

[Klagers] bemærkninger

[Klager] finder, at hun har inddraget dem kun skulle og kunne i forløbet med borgeren.

Hun har ikke nævnt nogle navne på personer som hun ikke har talt med.

[Klager] mener ikke hun har sagt, at borgeren har det godt.

Da sagen afsluttes taler hun med borgerens kontaktperson.

Det hun refererer til er, at hans helbredsmæssige situation er status quo.

Hun har ikke holdt med møde [navn].

Har været i dialog med [navn] og [navn] om borgeren.

Det som er angivet i kalenderen, handler ikke om et møde på rådhuset – sagen er afsluttet i dette tidsrum.

[Klager] finder heller ikke, hun var forpligtet til at tage imod tilbud om, at lederkollega skulle deltage i mødet, da de er på samme ledelsesniveau.

[Klager] kan ikke genkende det billede, som lederkollegaer refererer til.

[Klager] finder, at der har været mange opgaver hen over en lang ferieperiode, som har medvirket til et travlt arbejdsmiljø.

I den forbindelse har hun følt sig overvåget af [kollega 2], som har været med til at øge presset.

[Klager] finder, hun bliver udsat for forskelsbehandling, og at ledelsen har et problem med fravær i forbindelse med hendes graviditet.

Konklusion

På det foreliggende grundlag er det ledelsens vurdering og opfattelse at [klagers] forklaring omkring det pågældende møde ændrer sig hele tiden.

Ledelsen henholder sig til, at [klager] har

Ledelsen konstaterer, at [klager] ikke har afholdt møde på rådhuset, og at der ikke er nogle af de navngivne personer, der har deltaget i et telefonmøde på det angivne tidspunkt, eller har været i dialog med [klager] den pågældende dag.

Ledelsen finder derfor, at der er sket et alvorligt tillidsbrud fra [klagers] side.

På det foreliggende indstilles [klagers] til afsked.

…”

Den 29. august 2023 modtog klager en påtænkt afskedigelse, hvoraf fremgår

”…

Baggrunden for den påtænkte afsked er, at ledelsen har mistet tilliden til dig, da du har udvist et alvorligt tillidsbrud.

Du havde informeret dine lederkollegaer om, at du skulle deltage i et møde på [rådhus] den 1. august 2023 angående en borger.

Det er efterfølgende kommet til ledelsens kendskab at mødet ikke har fundet sted.

Du har før mødets afvikling informeret om dette, refereret fra mødet efterfølgende og henvist til deltagere, som har vist sig ikke at have deltaget i mødet.

Du var endvidere blevet bedt om, at sende en redegørelse til forstander [navn] om status på den inden du påbegyndte ferie, som ikke er modtaget.

Der henvises i øvrigt til referat fra tjenstlig samtale den 24. august 2023.

…”

Den 13. september 2023 blev klager afskediget fra sin stilling.

Af afskedigelsesbrevet fremgår

”…

I forlængelse af brev dateret den 29. august 2023 vedrørende påtænkt afskedigelse, sendes hermed endelig afskedigelse.

[Indklagede] meddeler dig hermed, at du afskediges fra din stilling som afdelingssygeplejerske ved [indklagede] med 3 måneders varsel til fratrædelse med udgangen af december måned 2023.

Baggrunden for afskedigelsen er, at ledelsen har mistet tilliden til dig, da du ikke har overholdt din sandhedspligt og du derved har udvist et alvorligt tillidsbrud.

Du havde informeret dine lederkollegaer om, at du skulle deltage i et møde på [rådhus] den 1. august 2023 angående en borger.

Det er efterfølgende kommet til ledelsens kendskab at mødet ikke har fundet sted.

Du har før mødets afvikling informeret om dette, refereret fra mødet efterfølgende og henvist til deltagere, som har vist sig ikke at have deltaget i mødet.

Du var endvidere blevet bedt om, at sende en redegørelse til forstander [navn] om status på den inden du påbegyndte ferie, som ikke er modtaget.

Der henvises i øvrigt til referat fra tjenstlig samtale den 24. august 2023.

I henhold til forvaltningslovens § 19 har du haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger.

Du har den 8. september 2023 fremsendt dine bemærkninger til den påtænkte afsked.

Desuden har du den 4. september 2023 fremsendt dine bemærkninger til referat fra samtale den 23. august 2023.

Dine bemærkninger er gennemgået.

[Indklagede] vurderer, at dine bemærkninger ikke ændrer på opfattelsen af, at tilliden til dig er mistet, da du har udvist et alvorligt tillidsbrud.

[Indklagede] fastholder derfor, at du har informeret dine lederkollegaer om, at du skulle deltage i et møde på [rådhus] den 1. august 2023 angående en borger – et møde der ikke har fundet sted.

[Indklagede] fastholder endvidere, at du - før mødets afvikling - har informeret om dette, refereret fra mødet efterfølgende og henvist til deltagere som skulle have deltaget i mødet.

[Indklagede] fastholder endeligt, at du var blevet bedt om, at sende en redegørelse til forstander [navn] om status på sagen inden du påbegyndte ferie – denne er ikke modtaget.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. januar 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 457.280,82 kr. svarende til ni måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Klager var gravid på opsigelsestidspunktet med forventet fødselstermin den 10. januar 2024.

Det var planlagt, at klager skulle påbegynde sin barselsorlov den 18. november 2023.

Dermed var klager på afskedigelsestidspunktet beskyttet mod afskedigelse, der reelt er begrundet i dette forhold, jf. ligebehandlingslovens § 9.

Da indklagede var bekendt med, at klager var gravid på opsigelsestidspunktet, bærer indklagede i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, bevisbyrden for at godtgøre, at afskedigelsen af klager på ingen måde var begrundet i graviditeten eller udsigten til, at klager skulle holde graviditets- og barselsorlov.

Denne bevisbyrde kan indklagede ikke løfte under henvisning til den anførte begrundelse for afskedigelsen.

Det skærper endvidere bevisbyrden, at klager aldrig tidligere havde fået påtaler for varetagelse af sin stilling som leder i indklagede.

Det fremgår af opsigelsesbrevet, at afskedigelsen var begrundet i, at ledelsen havde mistet tilliden til klager som følge af, at indklagede fandt, at hun ikke havde overholdt sin sandhedspligt, og at hun derved havde udvist et alvorligt tillidsbrud.

Klager bestrider grundlaget for afskedigelsen.

Klager havde den 28. juli 2023 efter at have rådført sig med sin leder og kollega 1 udskrevet en borger til eget hjem.

Borgeren havde store problemer, og der var nogle i socialafdelingen, der var kritiske over for at sende borgeren hjem.

Det blev aftalt med borgerens bosted og hjemmeplejen, at klager først skulle afslutte borgerens sag endelig fra kommunes døgnrehabilitering efter weekenden, når man vidste, hvordan hjemsendelsen var gået.

I den anledning bad borgerens socialrådgiver om et møde for at følge op på udskrivelsen.

Klager markerede derfor i sin kalender, at der skulle være debriefing vedrørende den pågældende borger den 1. august 2023.

Der var ikke tale om, at klager lavede en mødeindkaldelse i kalenderen, men hun blokerede tidsrummet for det tilfælde, at hun blev indkaldt til mødet med socialafdelingen om borgeren.

Der var dermed heller ikke angivet et mødelokale eller mødedeltagere.

Under hele borgerens indlæggelse havde klager været i kontakt med flere forskellige kolleger, der havde haft med borgeren at gøre.

Især i sommerferieperioden havde der ikke været fast personale tilknyttet borgeren.

Klager kørte borgeren hjem til sit bosted, efter han blev udskrevet, og mandag den 31. juli 2023 undersøgte klager, hvad status var på borgeren efter udskrivelsen.

Hun kunne konstatere, at han var i nogenlunde samme tilstand, som da de udskrev ham.

Klager drøftede sagen med kollega 1 og kollega 2 den 31. juli 2023.

Hun omtalte i den sammenhæng, at hun var blevet varslet, at sagen skulle debriefes med kolleger fra socialafdelingen, og at borgeren først ville blive færdigbehandlet i systemet den 1. august 2023, når det var afklaret, om han var egnet til at være på sit bosted.

Klager blev ikke indkaldt til møde den 1. august 2023, men hun afsluttede samme dag arbejdet med borgeren i systemet.

Herunder var hun i kontakt med borgerens kontaktperson.

Dette foregik både via e-mail og telefon og blev dokumenteret i kommunens dokumenthåndtering.

Det bestrides, at klager bevidst skulle have forsøgt at give kollegerne indtryk af, at hun skulle have deltaget i et fysisk møde den pågældende dag.

Den 2. august 2023 drøftede klager sagen med sine kollega, og hun fortalte dem om, hvad hun ud fra systemet havde kunnet læse omkring hans status, efter hun havde kørt ham hjem til bostedet.

Det bestrides, at klager i denne sammenhæng gav udtryk for, at hun havde deltaget i et fysisk møde den 1. august 2023, eller at hun skulle have henvist til navngivne deltagere på mødet.

I samtalen med kollegaen den 2. august 2023 henviste klager således udelukkende til tidligere drøftelser, hun havde haft med andre kolleger, der også havde arbejdet med den pågældende borger.

Det kan lægges til grund, at indklagede ikke kan dokumentere, at klager bevidst har misinformeret sine kolleger eller sin leder om sine mødeaktiviteter den 1. august 2023.

Klager har således aldrig sagt, at hun havde deltaget i et fysisk møde med andre medarbejdere i kommunen.

Derimod havde hun givet besked om, at hun havde afsluttet sagen i systemet efter hjemsendelsen.

Det er klagers opfattelse, at kommunens begrundelse for afskedigelsen, som knytter sig til beskyldningen om, at hun skulle have løjet om mødet den 1. august 2023, er grundløs og dermed dækker over, at den reelle afskedigelsesgrund var, at hun var gravid og skulle på barsel.

For så vidt angår den efterspurgte redegørelse, som klager skulle sende til sin leder, har indklagede misforstået omstændighederne.

Klagers leder var på ferie i perioden frem til 7. august 2023.

Samtidig skulle klager holde ferie fra den 5. august 2023, og derfor foreslog en kollega, at klager skulle sende en ferieoverleverings e-mail til sin leder om forløbet omkring udskrivelsen af borgeren, fordi forløbet havde været svært, og fordi der havde været uenighed om, hvorvidt det på grund af hans tilstand var den rigtige beslutning at sende ham hjem.

Det kan således lægges til grund, at der ikke var tale om, at klager havde fået en tjenstlig ordre om at sende en redegørelse til sin leder om sin ageren i sagen, herunder angående kalenderbookingen den 1. august 2023.

Klager havde imidlertid allerede den 28. juli 2023 skriftligt drøftet udskrivelsen af borgeren med sin leder og informeret hende om, at nogle samarbejdspartnere var utilfredse med beslutningen om at udskrive borgeren.

I og med at der efter klagers opfattelse ikke var sket noget nyt siden udskrivelsen af borgeren, valgte hun ikke at sende en ny redegørelse til sin leder, inden hun gik på ferie fredag den 4. august 2023.

Henset til at der ikke var tale om en tjenstlig ordre fra klagers leder, kan episoden ikke begrunde nogen form for ansættelsesretlig sanktion.

Klager skulle starte på arbejde efter sin ferie den 22. august 2022.

Om natten kl.

01.30 modtog hun en indkaldelse til en samtale med sin leder samme dag kl.

7.30.

Klager fik besked om, at mødet var uformelt, og fik ikke tilbud om at medbringe en bisidder.

Der deltog dog en medarbejder fra HR, som skrev referat af mødet.

På mødet blev forløbet omkring udskrivelsen af borgeren drøftet.

Men meget hurtigt kom samtalen til at dreje sig om, hvorvidt klager havde deltaget i et fysisk møde den 1. august 2023 angående den pågældende borger.

Klager afviste dette, men henviste til, at hun den 1. august 2023 havde gennemgået sagen og afsluttet den i systemet.

På mødet kom klagers leder endvidere ind på, at klager havde haft meget fravær i forbindelse med, at hun havde været til graviditetsskanninger, og at dette havde betydet, at klager havde været væk i hele arbejdsdage.

I det hele taget var det klagers klare indtryk, at klagers leder var stærkt irriteret over de gener, det gav, at klager var gravid og skulle holde orlov, hvilket også var kommet frem ved flere lejligheder forud for mødet den 22. august 2023.

Som afslutning på mødet fik klager besked om, at hun var suspenderet og ville blive indkaldt til en tjenstlig samtale den 24. august 2023.

Den 29. august 2023 blev klager varslet afskediget, og den 13. september 2023 blev klager endeligt afskediget.

Angående indklagedes henstilling til, at sagen afvises til parts- og vidneforklaringer, skal det bemærkes, at indklagede ikke har fremlagt en væsentlig del af den skriftlige dokumentation, der er i sagen.

Med dette materiale kan det dokumenteres, hvad klager foretog sig de pågældende arbejdsdage, hvem hun var i kontakt med, og hvad der var aftalt omkring hendes tilstedeværelse den 1. august 2023.

Det fastholdes, at klagers arbejdsdag den 1. august 2023 blev afviklet som aftalt med de relevante kollegaer.

Klager havde aftalt, at hun kunne holde fri og deltage i en fødselsdagsmorgenmad om formiddagen, og herefter skulle hun afslutte sit arbejde med pågældende borger, der var udskrevet under nogle vanskelige omstændigheder den 28. juli 2023.

Dette var kollegaerne informeret om.

Klager bestrider, at hun skulle have oplyst, at hun skulle til eller deltog i et møde med kommunen den 1. august 2023, og det bestrides, at klager havde booket et møde i kalenderen for at give indtryk af, at hun skulle eller havde deltaget i dette møde.

Markeringen i kalenderen var alene lavet for det tilfælde, at der måtte blive indkaldt til et møde, hvilket ikke skete, og i stedet brugte klager tiden til at afslutte sagen i systemet, hvilket kan dokumenteres elektronisk.

Det var klager, der pressede på med udskrivelsen, efter hun havde haft en samtale med sin leder, som krævede, at borgeren blev udskrevet.

Forløbet fremgår af en sms, som klager sendte til sin leder på udskrivningsdagen den 28. juli 2023.

Heri skrev klager, at kommunen ikke var tilfredse med, at borgeren blev udskrevet.

En udskrift af opkaldslister fra klagers arbejdstelefon vil endvidere kunne dokumentere, at klager på dagen, hvor borgeren bliver udskrevet, var i kontakt med kommunen om borgeren, hvor der blev anmodet om en udskrivningskonference og et opfølgende møde.

Endvidere skal det bemærkes, at klager selv sørgede for at afslutte sagen, inden hun gik på ferie, da hun ikke mente, det var rimeligt at overlade dette til sin leder eller til kollega 1 eller kollega 2, som ikke kendte til forløbet omkring borgeren.

Det er i øvrigt betænkeligt, at indklagede behandlede klager efter andre regler, end hvad der var gældende for hendes kolleger.

Et eksempel herpå er, at kollega 1 den 31. juli 2023 allerede gik kl.

12 for at spise frokost med sin søn.

Dette var således ikke ualmindelig praksis i ledergruppen, at man indimellem arbejdede fleksibelt og fx udførte noget arbejde om aftenen og til gengæld gik tidligere på andre tidspunkter.

Klager var som altid også tilgængelig den 1. august 2023 for medarbejderne og kollegaerne, selvom hun arbejdede hjemmefra.

Dette kan dokumenteres ved en udskrift af sms’er fra klagers telefon, ligesom en opkaldsoversigt også vil vise, at klager talte i telefon både med kollega 1 og kollega 2 omkring aftenvagter og evt.

vikarer til at dække en medarbejder, der ikke var dukket op.

I øvrigt bør det ikke komme klager til skade, at hun ikke på mødet den 22. august 2023 fik forklaret tydeligt, hvad der lå til grund for hendes beslutning om at arbejde hjemmefra den 1. august 2023.

Klager ønskede ikke at skjule noget, men hun var overrumplet over udviklingen på mødet den 22. august 2023, der blev holdt kl.

7.30 den første arbejdsdag efter hendes sommerferie, hvor hun i øvrigt ikke blev tilbudt at medbringe en bisidder på trods af sagens alvor – særligt for hende.

Begrundelsen for opsigelsen var særligt tillidsbrud, men det var usædvanligt, at indklagede valgte en så hård ansættelsesretlig sanktion i dette tilfælde.

Klager er således bekendt med, at indklagede i andre lignende situationer har valgt langt mindre indgribende sanktioner i form af en mundtlig eller skriftlig advarsel over for medarbejderne.

Klager er derfor af den opfattelse, at hun sammenlignet med andre kolleger blev behandlet mere restriktivt og fik en langt hårdere sanktion end andre kolleger på arbejdspladsen.

Dette, kombineret med, at klagers leder på mødet den 22. august 2023 direkte påtalte hendes fravær i forbindelse med hendes graviditetsundersøgelser og tidligere havde påtalt klagers kommende barsel foran alle fra staben og ledergruppen til en fælles morgenmad og bedt hende svare på, om hun ”egentlig skulle have al barslen nu, hvor hun var alene med barnet?

”, bestyrker klagers oplevelse af, at hun blev diskrimineret på grund af sin graviditet.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede skal indledningsvis henstille til, at sagen afvises, da dens konkrete afgørelse efter indklagedes opfattelse må bero på mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Såfremt denne henstilling ikke imødekommes, gør indklagede gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Klager var ansat som leder i indklagede med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Generelt gælder, at ledelsen har fremmøde inden for en fast ramme, således at de er tilgængelige for deres medarbejdere.

Som udgangspunkt er lederne ikke til stede mindre end seks timer.

Såfremt man som leder ikke er tilgængelig – uanset årsag – skal dette enten aftales, eller der skal være information herom, således at den øvrige ledelse kan dække ind i forhold til de medarbejdere, man er ansvarlig for.

Klager blev afskediget fra sin stilling den 13. september 2023.

Baggrunden for afskedigelsen var, at ledelsen havde mistet tilliden til klager, da hun ikke havde overholdt din sandhedspligt, og hun derved havde udvist et alvorligt tillidsbrud.

Klager havde informeret sine lederkollegaer om, at hun skulle deltage i et møde på rådhuset den 1. august 2023 angående en borger.

Efterfølgende kom det til ledelsens kendskab, at mødet ikke havde fundet sted.

Klager havde før mødets afvikling informeret om dette, refereret fra mødet efterfølgende og henvist til deltagere, som viste sig ikke at have deltaget i mødet.

Et møde som aldrig fandt sted.

Klager var endvidere blevet bedt om at sende en redegørelse til sin leder om status på sagen, inden hun påbegyndte ferie.

Denne redegørelse blev aldrig modtaget.

Opsigelsen af klager er på ingen måde begrundet i hendes graviditet og planlagte graviditets- og barselsorlov – hverken direkte eller indirekte.

At klager ikke tidligere har fået skriftlige påtaler for varetagelsen af sin stilling som leder i indklagede, er uden betydning i denne forbindelse, da hendes handlemåde i den konkrete situation selvstændigt udgjorde en gyldig opsigelsesgrund.

Indklagede skal bestride og korrigere flere af de af klager fremsatte påstande.

Indledningsvist skal det bekræftes, at klager under borgerens indlæggelse havde været i kontakt med flere forskellige kolleger, hvilket er helt normalt, uanset om det er inden eller uden for ferieperioderne.

Døgnrehabiliteringen opererer ikke med åbne pladser, som klager får det til at fremstå, og derfor var der ikke grundlag for at afvente med at afslutte borgeren i systemet – han skulle ikke tilbage til Døgnrehabiliteringen, da han ikke kunne håndteres inden for målgruppen.

Klager har modsat klagers egen oplysning ikke dokumenteret forløbet i indklagedes dokumenthåndtering, hverken i form af notater, e-mailkorrespondance eller telefonnotater.

Indklagede har fremlagt indholdet af systemet, som alene indeholder noter skrevet af andre end klager.

Mandag den 31. juli 2023 fortalte klager til kollega 2, der var afdelingssygeplejerske, at hun formentlig ikke kom den følgende dag.

Dels skulle hun til morgenfødselsdag hos en veninde, der fyldte år, og dels var hun blevet indkaldt til et møde på rådhuset om eftermiddagen over frokost.

Derfor var det uvist, om hun kunne nå ind på arbejdspladsen.

Kollega 2 spurgte til, hvad det var for et møde, klager skulle deltage i, af ren og skær kollegial interesse.

Klager oplyste, at det var i Socialafdelingen.

Hun skulle til rivegilde, fordi Socialafdelingen mente, de havde ”en høne at plukke” med klager angående den konkrete borger.

Socialafdelingen mente, at Døgnrehabiliteringens udskrivelse var så dårlig, hvorfor de gerne ville lave en de briefing med hende.

Kollega 2 spurgte klager ind til, hvem der havde indkaldt hende til sådan et møde.

Klager oplyste, at det var en teamleder fra afdelingen og den konkrete borgers kontaktperson.

Kollega 2 spurgte, om det ikke kunne vente, til klagers leder var retur.

Klager mente ikke, at det kunne vente.

Kollega 2 spurgte, hvor mødet skulle holdes, da hun ikke var bekendt med, hvor Socialafdelingen holder til.

Klager oplyste, at det var på rådhuset.

Kollega 2 sagde til klager, at hun ikke syntes, at klager skulle sidde alene til et sådant møde, hvorfor kollega 1 sagde, at hun gerne ville tage med klager.

Dette ud fra et kollegialt hensyn og da sådanne møder – hvis de skulle holdes – altid ville være med deltagelse af klagers leder og forstander.

Kollega 2 havde ikke planer i sin kalender tirsdag eftermiddag.

Klager afviste og sagde, det skulle hun bestemt ikke.

Klager kunne sagtens tage det møde alene.

På dette tidspunkt i samtalen var der flere ting, der undrede kollega 2.

Kollega 2 (en mangeårig leder ved Døgnrehabiliteringen) havde aldrig været udsat for, at Socialafdelingen inviterede til et møde på rådhuset angående en borgersag.

Kollega 2 havde heller aldrig været udsat for, at en leder på forstanderniveau bad om redegørelse på en udskrivelse fra en afdelingsleder.

Ordet debriefing er endvidere usædvanligt i Døgnrehabiliteringens hus.

Endelig – og som nævnt ovenfor – ville sådanne møder kun finde sted med klagers leders deltagelse.

Klager kom ikke på Døgnrehabiliteringen tirsdag den 1. august 2023.

Onsdag den 2. august 2023 om formiddagen, da kollega 2 mødte klager, spurgte hun hende til, hvordan mødet var gået.

Klager fortalte kollega 2 i 15-20 minutter om det konkrete møde, der blev afviklet dagen forinden.

Klager oplyste blandt andet, at mødet gik rigtigt godt, og at der ikke var noget at komme efter.

Klager oplyste endvidere, at hun havde vist Socialafdelingen de mails, hun havde sendt undervejs i borgerens forløb.

Hvordan hun i forløbet havde bedt Socialafdelingen om at komme.

Så hvis nogen skulle kritiseres, var det jo Socialafdelingen.

Klager fortalte, at Socialafdelingen havde sagt, at udskrivelsen var gået godt, og at det gik fint med borger.

Kollega 1 kom til kontoret og spurgte til mødet.

Klager sagde, at hun lige havde fortalt kollega 2 deltaljeret om mødet på detaljeret vis og ikke orkede at gentage sig selv.

På dette tidspunkt blev kollega 2 opmærksom på, at der i samtalen mellem klager og kollega 2 var ting, der ikke hang sammen.

Kollega 2 vidste via Døgnrehabiliteringens dokumentationssystem på dette tidspunkt, at det ikke gik godt med borgeren.

Borgeren var blevet indlagt på hospitalet med en psykose kort efter udskrivelsen fra Døgnrehabiliteringen.

Borgeren var fortsat indlagt på hospitalet.

Dette stemte ikke overens med klagers oplysning om, at det gik fint med borgeren.

Borgerens tilstand var tværtimod forværret, og det viste igen, at klager ikke overholdt sin sandhedspligt.

Kollega 2 undersøgte i Døgnrehabiliterings kalendersystem, om de omtalte kollegaer i Socialafdelingen var til møde den pågældende tirsdag eftermiddag.

Af kalenderen fremgik det, at de var til møder i tidsrummet i helt andre sammenhænge og derfor ikke kunne have været til det pågældende møde med klager.

Indklagede har fremlagt kalenderudskrift for klager, hvor det den 1. august 2023 fremgår, at der i klagers kalender kl.

13 er en aftale ”De brief [navn]” på rådhuset.

Kollega 2 bad klager om at sende en mail til klagers leder med detaljer

om mødet og forløbet, da kollega 2 ikke ville kunne redegøre for, hvad der var sket og aftalt med Socialafdelingen.

Til dette svarede klager, at det kunne hun godt gøre.

Denne samtale fandt sted onsdag den 2. august 2023 til en lederfrokost, hvor også kollega 1 var til stede.

Fredag den 4. august 2023 inden klagers ferie begyndte, spurgte kollega 2 klager, om hun havde sendt redegørelsen til klagers leder.

Til stede var også kollega 1.

Klager sagde, at den ikke var sendt endnu, men var skrevet og lå klar i udkast.

Som følge af ovenstående forløb blev klager indkaldt til en afklarende samtale den 22. august 2023.

Indklagede bestrider, at klagers leder ved samtalen skulle have nævnt, at klager havde haft meget fravær i forbindelse med, at hun havde været til graviditetsscanninger.

Endvidere må der tages afstand fra, at klagers leder skulle havde givet udtryk for at være stærkt irriteret over de gener, det gav, at klager var gravid og skulle holde orlov, og også havde givet udtryk for dette ved flere lejligheder forud for mødet den 22. august 2023.

Hertil skal det bemærkes, at Døgnrehabiliteringen er en arbejdsplads, hvor der overvejende er ansat kvinder, og hvor der løbende er medarbejdere og ledere, som er og har været fraværende grundet graviditets- og barselsorlov.

Fravær grundet graviditets- og barselsorlov er af samme årsag en naturlig del af den driftsmæssige tilrettelæggelse uanset stilling.

I gennemsnit er der årligt 8-10 - både og kvinder mænd - fraværende grundet graviditets- og barselsorlov

Som afslutning på samtalen blev klager som følge af sagens alvor fritaget for tjeneste og fik meddelelse om, at hun ville blive indkaldt til en tjenstlig samtale den 24. august 2023.

Klager påpeger, at det var usædvanligt, at indklagede valgte en så hård ansættelsesretlig sanktion i dette tilfælde, da klager er bekendt med, at indklagede i andre lignende situationer har valgt langt mindre indgribende sanktioner i form af en mundtlig eller skriftlig advarsel over for medarbejderne.

Hertil skal indklagede bemærke, at der ikke – hverken med ledere eller medarbejdere – har været lignende situationer, som indklagede har måttet håndtere.

Af samme grund er klager ikke, sammenlignet med andre kolleger, blevet behandlet mere restriktivt og/eller fået en langt hårdere sanktion end andre kolleger på arbejdspladsen.

Indklagede har som følge af ovenstående ikke meddelt klager uansøgt afsked med begrundelse i hendes graviditet og planlagte graviditet- og barselsorlov – hverken direkte eller indirekte.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet.

Det er således den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at klagers graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Indklagede begrundede afskedigelsen af klager den 13. september 2023 med, at indklagede havde mistet tilliden til klager, da klager ikke havde overholdt sin sandhedspligt, og da klager derved havde udvist et alvorligt tillidsbrud.

Indklagede har oplyst, at klager havde informeret sine kollegaer om, at hun skulle deltage i et møde på rådhuset den 1. august 2023 angående en borger, og at hun efterfølgende refererede til mødet og fortalte en kollega, hvad der var talt om til mødet, samtidig med at klager havde henvist til deltagere, som ikke havde deltaget i mødet.

Klager har bestridt, at hun til samtalerne vedrørende mødet den 1. august 2023 har udtalt sig som oplyst af indklagede.

Klager har gjort gældende, at hun har overholdt sin sandhedspligt.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at den manglende tillid til klager var årsagen til afskedigelsen.

Indklagede har derfor ikke godtgjort, at klagers graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 310.000 kr., svarende til omkring seks måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 310.000 kr. til klager med procesrente fra den 11. januar 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

-

oplyst til lederkollegaer, at hun skulle deltage i møde på rådhuset,

-

afvist deltagelse heri fra lederkollega,

-

oplyst om hvem hun skulle deltage i møde med,

-

refereret fra mødet som ikke har fundet sted.

-

i øvrigt brudt sin sandhedsforpligtelse omkring undersøgelser, ferieplanlægning, redegørelse omkring borgersag

•

§ 1, stk. 1, og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde