Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 23-85624

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som overlæge i reumatologi under graviditet.

Arbejdsgiveren oplyste, at afskedigelsen var begrundet i en lav omsætning.

Arbejdsgiveren oplyste desuden, at kvinden havde sagt nej til en stilling med arbejdsplads på flere lokationer, og en timelønnet ansættelse med arbejdssted i to forskellige byer.

Da kvinden blev afskediget fra sin stilling under graviditet, var det arbejdsgiveren, der skulle bevise, af afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lagde vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem kvindens oplysning om sin graviditet den 5. juni 2023 og afskedigelsen den 22. juni 2023.

Nævnet lagde desuden vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at de tilbød kvinden at fortsætte i sin stilling med arbejdsplads på flere lokationer, eller tilbød kvinden en timelønnet ansættelse med arbejdssted i to forskellige byer.

Nævnet havde videre lagt vægt på den beskedne nedgang af omsætning i kvindens afdeling,

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 450.000 kr. svarende til 6 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling under graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling under graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 450.000 kr. med procesrente fra den 22. september 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, som er speciallæge i reumatologi/intern medicin og er certificeret idrætsmediciner, indgik den 3. januar 2023 en dialog om ansættelse hos det indklagede privathospital i by 1.

Klager og indklagede havde et møde den 11. januar 2023 om mulig ansættelse af klager.

Mellem den 14. og 19. januar 2023 havde klager og indklagede følgende mailkorrespondance

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 14. januar 2023

…

Jeg ser en meget spændende udfordring og kan mærke en gnist for at blive en del af [indklagede], men har jeg behov for nogle supplerende oplysninger for at kunne beslutte mig endeligt iht.

hvilken model der vil være den mest attraktive for os alle.

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 16. januar 2023

…

Jeg synes vi skal se ind i en fastlønsaftale på 20 eller 25 timer om ugen.

Vi har nogen aktivitet om lørdagen, så det kan sagtens arrangeres, dog vil vi gerne at det primært foregår i hverdage, da dine kollegaer jo er huset på disse tidspunkter, og her tænker jeg meget på idrætsmedicindelen.

Start d. 1 maj er helt fin, dog vil vi rigtig gerne hvis du kan hjælpe med almen-reumatologien inden da, evt.

fra den 1 marts, da vi jo har det lukket ned lige nu, dette for at undgå at jeg er nødt til at afsøge andre muligheder.

Vi er presset med at få en aftale i stand.

Så hvis du evt, kan hjælpe nogle lørdage i marts og april med reuma, så ville det være rigtig fint.

Så frem du kan acceptere en fastlønsaftale fra den 1 maj, og timelønsaftale indtil den 1 maj.

Så vil jeg fremsende tilbud på dette.

…”

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 18. januar 2023

…

Jeg vil meget gerne indgå en aftale for marts og april hvor jeg hjælper med at se reumatologiske patienter på en konsulent kontrakt jf. vores møde.

Det vil være mig muligt at hjælpe et par lørdage hhv marts og april.

…

Status er for min offentlige ansættelse at de gerne vil have mig som sektor leder for idræt og i såfald bliver det kun en 60% stilling da de ved jeg er i dialog med jer.

Dette er årsagen til jeg ikke har kunnet give jer mit endelige svar endnu.

…

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 19. januar 2023

…

Vi vil fortsat rigtig gerne lave fast aftale med dig, men også gerne tage imod de lørdage du kan give os, indtil en fastansættelse kan effektueres.

Når du kender et timetal som du vil fastansættes på, sætter jeg kontrakt

udarbejdelse i gang.

Ligeledes laver vi en allonge på en aftale om afvikling af de lørdage, indtil du starter fast.

…”

Den 16. februar 2023 sendte indklagede følgende mail til klager

”…

[Lægesekretær] er på cc.

så i kan præcisere hvilke koder vi kan åbne i reuma og idrætsmedicin.

Vi modtager ikke offentlige henviste, som vi tidligere har talt om, så det er primært privatbetalende og forsikringskunder.

…”

Mellem den 19. og den 24. februar 2023 havde klager og indklagede følgende mailkorrespondance

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 19. februar 2023

…

Tiden flyver afsted og snart er vi nået til udgangen af februar måned.

Jeg står lidt på vaklende grund da jeg endnu ikke har en langsigtet kontrakt med [indklagede] på plads.

Det er jeg nødt til før jeg ønsker at opsige min nuværende stilling jf tidligere skrevne.

Mit forslag kan være et af følgende

Jeg vil gerne at vi har vores aftale på plads så jeg med sindsro kan opsige min nuværende kontrakt og dermed kan starte pr. 1.6.23 under aftale forhold.

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 20. februar 2023

…

Det lyder rigtig godt, vi laver ny efter 1 maj.

Jeg kan ikke tilbyde det inden, da det jo ikke vil kunne effektueres med over 8 timer i marts og april.

Jeg laver et tilbud på fastaftale på 15 timer ugentlig pr 1/6-2023.

…

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 20. februar 2023

…

Det er fint med nuværende aftale for Marts og april.

Det er fra maj og frem jeg har behov for en kontrakt da jeg ellers mangler mit sikkerhedsnet jf opsigelse af nuværende job.

Dette har 3 mdrs opsigelse således 1.juni men jeg har ønsket afspadsering som gør at jeg kan tilbyde mere i maj.

Hvis jeg forstår ret

Jeg har et enkelt tillægsspørgsmål som jeg gerne telefonisk vil høre dig ad men måske vi kan tage den når der foreligger et udspil.

…”

…

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 22. februar 2023

…

Vil tilbyde dig en fastlønsaftale på 15 timer/ugen – 65.000 kr/måned + 12.5 % ferietillæg + pension 10/5 % ( 10% arbejdsgiverbetalt – 5 % egenbetaling) Pension er fast for alle fastansatte medarbejdere i [indklagede].

Vi tilbyder ligeledes sundhedsforsikring.

…”

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 23. februar 2023

Tak for sendte tilbud iht.

fastlønsaftale.

For lige at forstå foreslåede ret så tilbyder i ansættelse på [indklagede] under en af følgende ansættelses muligheder

Begge stillingbetegnelser indebærer følgende

Som jeg ser det er den største differens pension og sundhedsforsikring?

Er der andet jeg skal være opmærksom på?

…”

…

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 24. februar 2023

…

Vi har en aftale om konsulentansættelse indtil 1/6 hvorefter du overgår til en fastlønsaftale og dermed en fast tilknytning til [indklagede].

Vi vil gerne bruge dig i maj også.

Når du overgår til fastlønsaftale forventer jeg egentlig at du arbejder på samme vilkår som alle andre og dermed

Ikke inklusiv din kørsel.

Din løn og vilkår er efter vores mening i rette niveau og dermed også inklusiv kørsel.

Fastlønskontrakt laves ikke før vi komme tættere på dato.

Under alle omstændigheder kan det ikke nås nu, inden din ferie.

…”

Den 23. februar 2023 blev klager tidsbegrænset ansat som timelønnet overlæge i reumatologi.

Ansættelsen startede den 1. marts 2023, og ophørte den 31. maj 2023.

Den 28. februar 2023 blev klager ansat i en tidsubegrænset stilling som overlæge i reumatologi, med en arbejdstid på 15 timer om ugen.

Ansættelsen startede den 1. juni 2023.

Klager har oplyst, at hun i forbindelse med indgåelsen af ansættelsesaftalen opsagde sin deltidsstilling hos et andet privathospital, og anviste en anden speciallæge i reumatologi til at overtage klagers stilling.

Klager fik desuden reduceret sin stilling hos et offentligt sygehus til 60 %.

Den 27. marts 2023 sendte indklagede følgende mail til klager

”…

Dejligt at du er kommet i gang, vi har allerede fået øget henvisninger.

Jeg skal dog informere dig om at vi har ansat en kollega i specialet mere.

[Navn], speciallæge i reumatologi fra [by 3].

I forbindelse med planlægning af reuma programmer, opdagede at du har bedt om

Buffer på 30 min mellem hver patient, dvs. samlet 1 ½ timer per patient.

Dette kan vi ikke efterleve, da det for det første ikke kan hænge sammen med

Udgift og løn til dig., dernæst så har ingen reumatologer før brugt mere end 45 min til en FU.

Jeg har så sagt ok til 1 time hos dig.

Så vi kan ikke få det til at løbe rundt med 1 ½ time pr patient.

Så vi er nok nødt til at forventningsafstemme igen.

Lad mig høre om du kan afvikle på 1 time, inklusiv diktering.

…”

Klager svarede samme dag med følgende mail

”…

Det er så fint og lyder spændende med ny kollega.

Lørdag var lidt forfærdelig men det skyldes nok også strømnedbruddet så mon ikke det kommer til at gå når jeg er løbet godt i gang….

…”

Den 11. april 2023 sendte indklagede følgende mail til klager

”…

Dernæst har vi ansat en reumatolog mere, til den almene del.

Vi satser på at få mere at lave i specialet på sigt, og forhåbentligt også til idrætsmedicinen.

Det har dog rejst den problemstilling at du er meget højt lønnet i forhold til andre kollegaer, og da jeg jo er nødsaget til at se på omkostninger også, vil vi se frem til en fastansættelse snarest muligt.

Men indtil da fordeler vi henvisninger i mellem jer, da i begge er på timeløn.

…”

Den 21. april 2023 sendte klager følgende mail til indklagede

”…

Såfremt du/i søger flere reumatologer alternativ idrætsfys’er vil jeg gerne tilbyde at i kan kontakte mig da jeg har en del forbindelser og synes det kunne være lækkert at sammensætte et højt fagligt og velfungerende team indenfor Reuma og idræt.

Det kom nemlig en anelse bag på mig at i søgte den nu ansatte reumatolog, mennjeg er sikker på det bliver fint.

…”

Den 24. april 2023 svarede indklagede klager med følgende mail

”…

Det lyder godt, og vi har altid haft 2-3 reumatologer, så en ansættelse mere var blot meget heldigt for os at dette var muligt.

…”

Mellem den 31. maj og 1. juni 2023 havde klager og indklagede følgende mailkorrespondance

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 31. maj 2023

…

Jeg kan se der må være en misforståelse da jeg lige er blevet bekendt med mine FU tider er reduceret til 45 min?

Jf nedenstående aftale var vi enige om 60 min for FU og 30 min til kontrollerne.

Er der noget jeg har misforstået ved denne aftale eller er det blot en forglemmelse?

Da jeg har program 3.

Juni må du gerne svar ASAP!

Ad notum: [reumatologisk afdeling på klagers offentlige arbejdsplads] er 60 min.

tænker ikke det er et urimeligt krav for at levere en god service.

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 31. maj 2023

…

Aftalen var at du fik ekstra tid i starten, indtil du var bekendt med systemerne, derefter fik du samme tid som de andre reumatologer, medicinske specialer.

Vores normale tid er 45 min.

Det vil jeg også mene er meget realistisk.

Dernæst er jeg også nødt til at sige, at du har fået en del i din lønaftale, som også betyder at vi må have en del aktivitet når du er hos os, ellers løber det simpelthen ikke rundt for os.

Det håber jeg også at du har forståelse for.

…”

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 31. maj 2023

…

Jeg synes jeg har udvist en stor imødekommenhed ift.

at være blevet lovet eks.

kørseltimer, mv. men at dette senere er trukket i land, trods aftale.

På dette område mener jeg aftalen var klar med FU á 60 min varighed samt KK á 30 min dersom det hele tiden har været et mantra for mig.

Det vil jo i sidste ende give det samme om jeg er forsinket og sidder ekstra eller om tiden er tilpasset korrekt og patienter får en god oplevelse, hvilket de ihvertfald har haft hidtil.

Jeg har i min offentlige ansættelse samt på [privathospital] haft 60 min så tænker det også må kunne lade sig gøre på [indklagede]?

Hvis vi skal se ind i produktivitet synes jeg vi skal få et møde i stand ift.

drøftelse af det idrætsmedicinske område.

Håber du har forståelse for skrevne.

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 1. juni 2023

…

Jeg vil være ked af at skulle sætte det på spidsen vedrørende tid på FU, men jeg har en klar en

forventning om at du kan afvikle FU på samme tid som kollegaerne i [indklagede].

Jeg kan også godt fornemme på dig at du måske har dine overvejelser i forhold til

[privathospital] versus [indklagede].

Jeg vil anbefale dig at vurdere hvorvidt din ansættelse og engagement i [indklagede] er det rigtige for dig, inden vi fortsætter

videre.

Jeg har fuld forståelse for hvis du mener at du får bedre vilkår ved [privathospital].

Jeg kan desværre ikke tilbyde yderligere, det skal også hænge sammen

økonomisk hos os.

Jeg vil også gerne understrege at vi er gået meget langt i dine ansættelsesvilkår, længere end vi normalt gør, og at jeg derfor også mener at det er helt i orden at se på afvikling af FU på 45 min, men det er selvfølgelig op til dig hvorvidt du vil dette.

Men aftalen var du vi startede med 60 min indtil du kendte systemerne og derefter justerede vi ind, så det blev på samme niveau som vores andre læger i de medicinske specialer.

Det hænger simpelthen ikke økonomisk sammen [klager], hvis vi ikke afvikler med 45 min, så derfor giver jeg dig muligheden for at vælge fra, så frem du ikke kan imødekomme dette.

…”

Den 5. juni 2023 oplyste klager indklagede om, at hun var gravid.

Mellem den 9. og 12. juni 2023 havde klager og indklagede følgende mailkorrespondance

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 9. juni 2023

…

jf min besked på telefonsvareren dd så vil jeg også høre ift mine timer.

Jeg står til 8-17 i morgen lørdag men det har ikke været muligt at fylde programmet.

Jeg skal have timetallet til at gå op med de 15 timer om ugen, men skal også have det passet med mit øvrige arbejde i [by 4].

Hvordan forholder vi os til denne situation?

Har naturligvis sagt til [lægesekretær] at de skal putte alt det på de kan….

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 9. juni 2023

…

Jeg er på den, lige nu er vi i gang med at se på at åbne for offentlige koder, det vil kunne hjælpe på den nedgang som er i øjeblikket.

Men du skal nok høre nærmere.

…”

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 9. juni 2023

…

Ok.

Men evt.

tænk idrætspatienterne ind i løsningen også?

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 10. juni 2023

…

Angående i dag, så går du bare når patient er færdig, du skal ikke blive når der ikke er patienter.

Jeg retter under alle omstændigheder dine timer ind efter planlagt tid i [program].

Vi håber på at det bedres snarest ellers må vi tale sammen igen.

…”

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 10. juni 2023

…

Det er noteret.

Bare lige så jeg forstår skrevne ret så får jeg timerne og kommer ikke i underskud?

Jeg kan ikke få det til at hænge sammen med at komme flere uge dage da jeg er låst på det andet arbejde.

Har lige haft lidt adm.

At følge op på i dag….

så har udnyttet tiden samt kunne vi ved mangel på patienter udnytte med at lave diktering skabeloner og blodprøve pakker [lægesekretær] og jeg og dermed optimere når flowet øges.

Blot er forslag

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Sendt: 12. juni 2023

…

Du skal selvfølgelig have dine timer, så frem vi ikke kan dette i fremtiden bliver vi nødsaget til at ændre på ansættelsesform.

Men jeg har et håb om

At antal øges igen.

Vi kommer ikke til at åbne på offentlige koder, da de fortsat er meget lave.

Vi følger det tæt i øjeblikket, det er i mange specialer vi ser en væsentlig nedgang.

…”

” Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 12. juni 2023

…

Det lyder godt ift timerne og mon ikke det kommer i et godt flow igen.

I har jo tidligere haft 3 reumatologer.

.

.

.

Kan vi reklamere mere for Reuma/idræt?

Jeg vil naturligvis blive meget ked af hvis der sker en kontraktændring da mit arbejdsliv nu er fast baseret på dette 40 procent.

Har du fået svar fra HR i hht barsels reglerne?

…”

Den 21. juni 2023 sendte indklagede følgende mail til klager

”…

Som tidligere nævnt så jeg regulere jeg timeplan med den aktuelle arbejdsplan i [program], dvs. når din arbejdsdag begynder kl 8, så tæller den fra kl.

8.

Jeg har ligeledes justeret som aftalt jf. hvad jeg vurdere der er rimeligt.

Er du kommet nærmere en beslutning med din ansættelse ?

som jeg tidligere har varskoet dig, så kan vi ikke opretholde din fastløns aftale på 15 timer om ugen pga.

massiv nedgang i henvisninger.

Men jeg har afventet at du selv lige fik undersøgt om muligheden for fuld tid i din offentlige ansættelse.

…”

Klager svarede samme dag med følgende mail

”…

Jeg har blot behov for at forstå om timereg.

Regnskabet vil gøre at jeg skal ind og arbejde de ekstra timer af hvor i ikke har kunnet fylde programmerne op?

Jeg er nødt til at vide det iht min planlægning af øvrigt arbejde.

Vdr.

Kontrakten så har jeg lige skulle forholde mig til sagte og at jeg 2 uger inde i min fastlønsaftalen meddeles, at den formentlig ikke kan fortsætte.

Det er lidt af en rutschebanetur da jeg faktisk er blevet rigtig glad for jobbet hos jer, samt synes samarbejdet med øvrige kolleger fungerer rigtig godt og jeg mener at kunne løfte specialet på sigt.

Jeg har været rigtig ked af situationen…

Jeg har forespurgt på mit offentlige job og afventer en afklaring, men må også erkende at jeg selv har behov for at forholde mig til den konkrete situation.

…”

Den 22. juni 2023 blev klager afskediget fra sin stilling.

Af afskedigelsesbrevet fremgår følgende

”…

Du opsiges pr dags dato fra din stilling hos [indklagede].

Opsigelsen sker med et varsel på 14 dage, hvilket du efter din ansættelseskontrakt har ret til, jf. pkt. 12.1.

Ansættelsesforholdet ophører således den 6. juli

2023.

Baggrunden for opsigelsen er, at der for få henvisninger og patienter er indenfor dit speciale og der desværre ingen udsigt er til forbedring på området.

…”

Den 28. juli 2023 sendte advokat for klagers faglige organisation følgende mail til indklagede

”…

Som advokat for [klagers faglige organisation] skal jeg herved fremsætte påkrav over [indklagede] på vegne speciallæge [klager] om betaling af en godtgørelse andragende 429.000,00 kr. svarende til 6 måneders løn i anledning af ulovlig afskedigelse under graviditet i strid med ligebehandlingsloven.

Betaling af godtgørelsesbeløbet bedes foretaget til [klagers] sædvanlige lønkonto snarest muligt og senest 10 dage fra dato.

Der vedhæftes udkast til klageskrift til Ligebehandlingsnævnet, som vil indgivet uden yderligere varsel, hvis ikke der er sket rettidig betaling som ovenfor angivet.

…”

Den 15. august 2023 svarede indklagedes arbejdsgiverorganisation med følgende brev

”…

Det afvises, at Deres klient er opsagt på grund af hendes graviditet og Deres klient er derfor ikke berettiget til godtgørelse.

Deres klient er opsagt, sammen med 12 yderligere kollegaer, grundet en kraftig nedgang i offentlige henvisninger til [indklagede], [by 1] og [by 2].

Deres klient var den eneste indenfor sit speciale der var ansat med en fast kontrakt.

Den anden kollega på området var løst tilknyttet på timebasis og hans aftale er samtidig sat i bero.

Samtlige medarbejdere er orienteret om afskedigelserne og baggrunden herfor direkte fra hospitalschef [navn] i [by 1].

Det kan oplyses at omsætning for [indklagede] er faldet med 18 % i 2. kvartal svarende til 1. kvartal.

Baggrund for det væsentlige aktivitetsfald i 2. kvartal 2023 skyldes en stort fald i offentlige patienter på 23%, hvilket er fortsat i juli og august.

Den lavere aktivitet er bredt funderet på flere specialer, herunder indenfor ortopædi, reumatologi m.fl.

[Indklagede] oplyser at der i 2. kvartal 2023 blev iværksat en række initiativer med henblik på at øge aktiviteten og undgå afskedigelser af medarbejdere.

Faldet i aktiviteten er dog så markant at dette ikke har været muligt.

Det bemærkes videre at [indklagede] i 2. kvartal afventede effekten af den aftalte akutpakke med privathospitalerne, der trådte i kraft den 1. juni 2023, hvor der har været en forventning om et stabilt og måske øget aktivitetsniveau, effekten er dog helt udeblevet og henvisningerne er blot faldet yderligere i juni og juli måned – særligt i [region].

[Indklagede] er på er samarbejdsmøde med [region] orienteret om, at Regionen ikke i samme omfang som tidligere henviser til privathospitalerne.

Dette gøres Deres klient opmærksom på allerede i e-mail af den 24. maj 2023 kl.

3.28 p.m., (jf. bilag der er fremsendt som bilag til Deres klageskrift).

Her oplyser [hospitalschef] deres klient om, at der ikke kan reguleres på løntilbuddet, da [indklagede] er i en situation hvor den nye akutplan har store konsekvenser for den private branche.

Samt at [indklagede] er i en proces hvor der ses meget på lønaftaler.

[Indklagede] oplyser videre, at når der tidligere er opstået situationer hvor aktiviteten er lav i en region, så kan lægerne fra fx [region] hjælpe i [by 2] i [region] – men der har ligeledes ikke været den sædvanlige aktivitet og her forventes ligeledes at blive iværksat nedskæringer.

Der er ingen øvrige fastansatte reumatologer ansat i [landsdel] og stort set ingen aktivitet hos vores honoraransætte i hele [landsdel] på specialet i 2. kvartal.

Der er tale om et markant ændret marked over en kort periode.

Af de modtagne bilag der er fremsendt som bilag til Deres klageskrift, ses tydeligt (e-mail af 9. juni 2023 kl.

10.30 fra Deres klient til Hospitalschef [navn]), at der ikke var tilstrækkeligt med patienter til at fylde programmet svarende til de aftalte antal fastetimer for Deres klient.

Her spørger Deres klient til hvad hun så skal gøre.

Hospitalschef [navn] svarer i samme mailtråd at [indklagede] følger antallet af patienter tæt, og sker der ikke en ændring kan ansættelsesformen blive konsekvensen.

Der henvises i øvrigt til [indklagedes] adm.

dir.

[navn] mail til alle medarbejdere den 3. august 2023, der vedlægges, at der er yderligere nødvendige tilpasninger på vej vedr.

personale på alle lokationer i løbet af august 2023

Det bemærkes at Deres klient forsat fremgår af hjemmesiden hos [privathospital].

Det må alt andet lige betyde at hun forsat er ansat.

Det bemærkes, at [indklagede] har lagt op til at Deres klient kan blive genansat, når aktiviteten i henvisninger eventuelt stiger.

Opsigelsen af den faste lønaftale med Deres klient er således alene med baggrund i fald i aktivitet og de deraf nødvendige kapacitetstilpasninger.

…”

Klager har fremlagt fællesmail af 3. august 2023 fra administrerende direktør hos indklagede, hvoraf følgende fremgår

”…

Vi er så småt ved at være i gang efter sommeren.

Mange er tilbage efter ferie, mens nogle stadig velfortjent nyder de sidste feriedage, om end det danske sommervejr lader noget tilbage at ønske.

Desværre lader regionernes udnyttelse af vores behandlingskapacitet hos [indklagede] og vores kolleger på andre privathospitaler også en del tilbage at ønske.

Selvom der er regionale forskelle, så har billedet i 2 kvartal været tydeligt.

Vi modtager i flere regioner betydeligt færre henvisninger end tidligere, og vi ser samtidig, at henvisningerne ikke kommer på de specialer, hvor vi tidligere har hjulpet mange patienter- bl.a. indenfor billeddiagnostik, kardiologi, rygkirurgi samt hofte- og knæ-alloplastikker.

Det er rigtig ærgerligt.

Ikke mindst for de mange patienter, der stadig venter alt for længe på afklaring, udredning og behandling, og som gerne vil hurtigt tilbage til hverdags- og arbejdsliv.

Det er heller ikke i overensstemmelse med den politiske aftale (Delaftale til Akutpakke i sundhedsvæsenet), som branchen og Sundhed Danmark indgik i februar med regeringen og Danske Regioner, og hvor teksten og ambitionen var klar

Vi skal ventelisterne til livs og det skal ske gennem styrket offentligt-privat samarbejde, og udnyttelse af den samlede behandlingskapacitet i både det offentlige og private sundhedsvæsen.

I den seneste tid er det lykkes os at skabe betydelig og vigtig opmærksomhed omkring patienternes situation, og den manglende efterlevelse af delaftalen.

En del politikere/sundhedsordførere har været på besøg hos os for drøftelse af både den aktuelle situation, samt mere generelt hvordan og på hvilke vilkår, vi kan bidrage fra privathospitalerne til et mere effektivt sundhedsvæsen med patienterne i fokus.

Samtidig har medierne også udvist interesse, og der er hen over sommeren bragt adskillige indslag i TV og radio, bl.a .

om patienter, der oplever endog meget lange svar tider på henvendelser til patientkontorerne.

Indenrigs- og Sundhedsminister Sofie Løhde er nu indkaldt til Samråd i sagen, ligesom vi fra Sundhed Danmark har sendt et brev til ministeren med ønske om møde og dialog om efterlevelse af den nyligt indgåede aftale.

Vi kan således håbe på, at der både fra politisk side og fra regionerne, hurtigt nås en erkendelse af vigtigheden af, at den politiske aftale efterleves, at vi styrker det offentlige-private samarbejde reelt, og at det sker i et tæt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens styrker og kompetencer, og planlægger med den samlede behandlingskapacitet i sundhedsvæsenet.

Der må sættes handling bag ord.

Indtil videre står vi desværre med uudnyttet kapacitet og en situation, der kan være forskellig fra hospital til hospital og fra region til region, men som kalder på en nødvendig tilpasning af vores daglige aktiviteter.

Det er en vanskelig opgave, som vores hospitalsledelser arbejder aktivt med i øjeblikket.

En af vores store styrker i [indklagede], har altid været vores evne til hurtig omstilling.

Den evne har vi også brug for nu, i en situation med lavere aktivitet og store ændringer i, hvilke specialer, vi får henvist patienter på.

Vores daglige fokus på effektiv planlægning og ressourceudnyttelse på hospitalerne, samt opbygning af tilstrækkelig behandlingskapacitet og meget korte ventetider for patienterne, på de områder, hvor vores hjælp efterspørges, bliver et helt centralt fokus for os i 2. halvår 2023.

…”

Indklagede har oplyst, at omsætningstal for indklagede på det reumatologiske område for 2022 og 2023 i by 1 fordelte sig således

2022

Januar 82.134 kr.

Februar 61.134 kr.

Marts 67.472 kr.

April 42.787 kr.

Maj 72.569 kr.

Juni 75.849 kr.

Juli 8.417 kr.

August 74.613 kr.

September 27.804 kr.

Oktober 45.923 kr.

November 41.471 kr.

December 0 kr.

2023

Januar 0 kr.

Februar 0 kr.

Marts 35.970 kr.

April 48.576 kr.

Maj 35.873 kr.

Juni 41.053 kr.

Indklagede har oplyst, at omsætningen var på 0 kr. i december 2022 og januar/februar i 2023, da der ikke var ansat nogle speciallæger i reumatologi i by 1 i den periode.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. september 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på et beløb svarende til 6 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da hun blev afskediget fra sin stilling under graviditet.

Om indklagedes afvisningspåstand

Indklagedes principale afvisningspåstand fremstår grundløs.

Der er intet til hinder for, at Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelse på grundlag af sædvanlig skriftlig behandling af sagen.

Sagen frembyder ikke sådanne uenigheder om, hvad der måtte være blevet sagt mundtligt eller lignende, at det nødvendiggør parts- eller vidneforklaringer.

Om ansættelsen

Da indklagede i begyndelsen af 2023 indledte drøftelser med klager om mulighederne for etablering af et ansættelsesforhold, var indklagede gået fra at have haft fire reumatologer ansat igennem det meste af 2022 til ikke at have nogen fra den 1. december 2022 og de to første måneder af 2023, indtil klager tiltrådte i stillingen som timelønnet konsulent pr. 1. marts 2023.

Som det fremgår af parternes korrespondance, indebar den indledningsvist aftalte konsulentansættelse hos indklagede pr. 1. marts 2023, at klagermed henblik på efterfølgende fastansættelse pr. 1. juni 2023 skulle opsige sin konsulentstilling på et konkurrerende privathospital og derudover gå ned i tid i sin ansættelse i det offentlige sundhedsvæsen efter iagttagelse af sin opsigelsesvarsel på tre måneder.

Som det ligeledes fremgår, var det indklagede, som ønskede modellen med fastansættelse frem for timeløn og foreslog indledningsvist 20-25 timer ugentligt, hvilket blev endeligt aftalt til 15 timer ugentligt.

Udover (gen)oprettelse af det reumatologiske speciale på indklagedes afdeling i by 1 fra og med marts 2023 var det parternes ambition og formål med fastansættelsen på sigt at oprette klagers andet speciale, idrætsmedicin, som et nyt speciale hos indklagede.

Det fremgår af indklagedes mail af 27. marts 2023, at ”vi allerede har fået øget henvisninger”, og at der var blevet ansat en yderligere mandlig reumatolog på indklagedes afdeling i by 1.

Under hensyn til indklagedes tilføjelser hertil i mail af 11. april 2023 om, at ”[v]i satser på at få mere at lave i specialet på sigt, og forhåbentligt også til idrætsmedicinen”, og mail af 24. april 2023 om, at ”vi har altid haft 2-3 reumatologer, så en ansættelse mere var blot meget heldigt for os at dette var muligt”, forekommer den samtidigt med klagers graviditet pludseligt indtrufne holdningsændring hos indklagedes ledelse til fremtidsudsigterne for det reumatologiske speciale såvel som idrætsmedicinen særdeles påfaldende.

Om afskedigelsen

Da afskedigelsen fandt sted under graviditet, påhviler det indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet.

Begrundelsen for afskedigelsen om angivelig arbejdsmangel inden for klagers medicinske specialer fremstår ikke alene udokumenteret, men også ukonkret og uunderbygget.

Derudover forekommer det særdeles påfaldende, når det af parternes e-mailkorrespondance op til tiltrædelsen i fastansættelsen bl.a. fremgår, at hospitalschef i e-mail af 11. april 2023 skrev, at indklagede netop havde ansat en yderligere reumatolog i en timelønnet konsulentstilling og ”satser på at få mere at lave til specialet på sigt, og forhåbentlig også til idrætsmedicinen”, og yderligere herom i mail af 24. april 2023, at ”vi har altid haft 2-3 reumatologer, så en ansættelse mere var blot meget heldigt for os at dette var muligt.

”

I det lys virker det højst ejendommeligt, hvis der, da indklagede i juni 2023 blev bekendt med klagers graviditet – og i øvrigt midt i sommerferietiden – skulle være indtruffet en fundamentalt ændret situation af varig karakter med for få henvisninger og patienter inden for reumatologi og idrætsmedicin og ingen udsigt til forbedringer heraf i fremtiden.

Det bemærkes herved også, at klager for at kunne tiltræde fastansættelsesstillingen hos indklagede måtte opsige sin fuldtidsstilling på offentligt sygehus såvel som sin deltidsstilling hos et andet privathospital, som hun ikke blot kan få igen, da stillingen nu er besat til anden side.

På intet tidspunkt før afskedigelsen sammenfaldende med arbejdsgivers kendskab til graviditeten var der tale om, at privathospitalets henvisnings- og patientgrundlag inden for reumatologi og idrætsmedicin var usikkert.

Tværtimod vidner den foreliggende skriftlige korrespondance om, at indklagede forventede fremgang på området og endog havde tilknyttet en yderligere reumatolog på en timelønskontrakt efter fastansættelsen af klager.

At indklagede under sådanne omstændigheder valgte at afskedige den netop fastansatte klager, da hun blev gravid, i stedet for den anden senere og på et løsere grundlag ansatte reumatolog, må skabe en formodning for, at der har fundet en forskelsbehandling sted i strid med ligebehandlingsloven.

Bevisbyrden for en arbejdsgiver, som afskediger en gravid medarbejder kort efter at have blevet bekendt med graviditeten, er streng.

Hele præmissen om, at angiveligt uindfriede forventninger til ”offentlige henvisninger” på det reumatologiske område har relevans for nærværende sag, er simpelthen grundlæggende forkert.

Indklagede er et privathospital, der dels behandler patienter, der henvises fra det offentlige grundet behandlingsgaranti, dels patienter, der selv betaler deres behandling.

Det er imidlertid i den forbindelse ganske væsentligt at holde sig for øje, at indklagede i by 1 ikke modtager offentligt henviste patienter inden for specialet reumatologi, som klager var blevet ansat til at arbejde inden for.

Af indklagedes mail af 16. februar 2023 til klager fremgår, at: ”… [lægesekretær] er cc.

så i kan præcisere hvilke koder vi kan åbne i reuma og idrætsmedicin.

Vi modtager ikke offentligt henviste, som vi tidligere har talt om, så det er primært privatbetalende og forsikringskunder.

…” Årsagen hertil var, at indklagede anså det offentliges takster for afregning (”koder”) inden for det reumatologiske speciale som værende for lave, jf. indklagedes e-mail af 12. juni 2023.

Efter det oplyste har indklagede hverken før, under eller efter klagers ansættelse og afskedigelse fra indklagede i 2023 taget mod offentligt henviste patienter inden for det reumatologiske speciale eller idrætsmedicinen.

Det af indklagede anførte om nedgang i de offentligt henviste patienter og indklagedes forventninger om en fremgang i de offentlige henvisninger i anledning af rabataftalen med regionen i foråret 2023, herunder behovet for afskedigelser af læger inden for andre specialer med offentlige henvisninger i sommeren 2023, er således irrelevant for bedømmelsen af den foreliggende sag.

Det bestrides, at der på tidspunktet for indklagedes afskedigelse af klagers ansættelsesforhold den 22. juni 2023 – nøjagtigt 3 uger efter tiltrædelse af fastansættelsen og blot 17 dage efter modtagelse af hendes advisering om graviditeten – var indtruffet sådanne ændringer i omsætningsgrundlaget i forhold til forudsætningerne for ansættelsen, at indklagede har ført det fornødne bevis for, at opsigelsen ikke, hverken helt eller delvist, skyldtes klagers graviditet.

Indklagede har anført, at indklagedes omsætning i 2023 var markant lavere end i marts og april 2023.

Hertil bemærkes, at den af indklagede oplyste omsætning for maj 2023 udgjorde 35.873 kr., hvilket dårligt kan siges at være ”markant lavere end i marts og april 2023”, hvor omsætningen var 35.970 kr. hhv.

48.576 kr.

Sammenligningen med ”samme periode i 2022” forekommer ikke sagligt set at understøtte, at et tilsvarende omsætningsniveau ikke ville kunne opnås i 2023.

Efter det oplyste var der igennem 2022 op til fire reumatologiske speciallæger ansat på timelønnede konsulentaftaler hos indklagede i by 1.

Således synes den omstændighed, at indklagede igennem 2022 har haft tilstrækkeligt med reumatologiske patienter i de perioder, hvor man tillige har haft tilstrækkeligt med reumatologiske læger ansat til at behandle patienterne, snarere at vidne om, at der faktisk var realistisk udsigt til at komme tilbage på samme niveau igen efter indklagedes genetablering af reumatologien i by 1 med fastansættelse af klager med 15 timer ugentlig pr. 1. juni 2023 efter de 3 forudgående måneders nedlukning af specialet.

Endelig bemærkes for den god ordens skyld, at det ikke er korrekt, at klager modtog og behandlede alle reumatologiske patienter i juni måned 2023.

Den mandlige, timelønnede lægekonsulent, som indklagede havde ansat i foråret 2023, havde efter det oplyste 2 arbejdsdage i juni måned 2023 og holdt derudover ferie.

Indklagede hævder, at klager i forbindelse med afskedigelsen fik tilbudt fortsat ansættelse delvist på indklagedes andre arbejdslokationer, men at hun takkede nej hertil.

Dette er direkte urigtigt.

Klagers bopæl er meget tættere på indklagedes afdeling i by 2 end i by 1, og klager ville hellere end gerne have takket ja til et sådant tilbud fra indklagede, hvis hun havde fået det.

Det er ikke korrekt, at parterne genforhandlede den indgåede fastansættelseskontrakt, som trådte i kraft per 1. juni 2023.

I overensstemmelse hermed fik klager udbetalt den aftalte månedsløn på 65.000 kr.

Der foreligger ingen dokumentation forud for klagers graviditet om indklagedes forventninger til henvisninger og omsætningen på det reumatologiske område, men i umiddelbar forlængelse af klagers meddelelse om graviditeten og blot få uger inde i hendes fastansættelse blev hun den 22. juni 2023 afskediget med en begrundelse om, at der var for få henvisninger og patienter i hendes speciale og ingen udsigt til forbedringer.

I lyset af, at klager var blevet ansat til at genoprette det reumatologiske speciale på afdelingen i by 1, som sædvanligvis beskæftigede ca. 3 reumatologiske speciallæger, samt at oprette idrætsmedicin som et nyt speciale i by 1, forekommer ledelsens konklusion om, at der straks efter oplysningen om klagers graviditet (og i øvrigt midt i sommerferieperioden), pludselig ikke var udsigt til kunne opfylde hendes 15 timers fastansættelsesstilling med patienter, i påfaldende grad forhastet, og man er efterladt med et klart indtryk af, at opsigelsen den 22. juni 2023 netop skyldtes klagers graviditet og intet andet.

Det forhold, at rabataftalen med regionen efter det oplyste ikke medførte den forventede tilgang af offentligt henviste patienter, understøtter ikke indklagedes bevisbyrde, idet det aldrig har været meningen – sådan som indklagedes bemærkninger urigtigt giver indtryk af – at indklagedes afdeling i by 1 skulle modtage offentligt henviste patienter inden for det reumatologiske speciale eller idrætsmedicin.

Der havde ikke været en aktiv reumatologisk funktion på indklagedes afdeling i by 1 siden efteråret 2022.

Indklagede kan naturligvis ikke have haft nogen berettiget forventning om, at henvisningerne fra forsikringsselskaber og private på det reumatologiske område ville komme fra den ene dag til den anden.

Det er ikke korrekt forstået af indklagede, at klager gør gældende, at såfremt der var flere reumatologer ansat, ville der være en højere omsætning.

Klagers anbringende er derimod, at den omstændighed, at der i første halvår af 2022 efter det oplyste var 4 reumatologer beskæftiget på indklagedes afdeling i by 1, vidner om, at henvisningsgrundlaget fra forsikringsselskaber samt private måtte forventes at være fuldt ud tilstrækkeligt til at udfylde klagers 15 ugentlige timer, hvis indklagede havde afventet henvisninger fra forsikringsselskaberne i takt med, at disse blev bekendt med genåbningen af den reumatologiske funktion, i stedet for at afskedige klager samme måned, som hun har tiltrådt i den fast 15 timers stilling - og i øvrigt havde oplyst om sin graviditet.

Klager havde været fastansat i blot 21 dage – og indklagede havde kendt til hendes graviditet i 17 dage – da hun blev afskediget.

Indklagedes afdeling i by 1 havde ikke i forvejen patienter inden for idrætsmedicin, men det var meningen, at ansættelsen af klager på sigt skulle medføre en udvikling af dette subspeciale under reumatologien på privathospitalet.

Det var omvendt på ingen måde en forudsætning for ansættelsen, at der straks efter fastansættelsen helt af sig selv skulle komme henvisninger af patienter inden for subspecialet idrætsmedicin.

Kort før graviditeten skrev klager i en e-mail af 31. maj 2023 til indklagede: ”Hvis vi skal se ind i produktivitet synes jeg vi skal få et møde i stand ift.

drøftelse af det idrætsmedicinske område.

” Ved e-mail af 12. juni 2023, dvs. efter klager havde oplyst om sin graviditet, fulgte hun op ved at spørge: ”Kan vi reklamere mere for Reuma/idræt?

”

At indklagede valgte at afskedigelse i umiddelbar forlængelse af hendes graviditet uden så meget som at have afholdt klagers foreslåede møde om at få det nye idrætsmedicinske subspeciale op at køre, understøtter afskedigelsens reelle sammenhæng med graviditeten.

Det er direkte urigtigt, når indklagede bliver ved med at påstå, at klager fik tilbudt, men takkede nej til timelønnet ansættelse.

Dette understøttes af, at indklagedes udokumenterede påstande herom har været skiftende.

Indklagede har både anført, at klager blev tilbudt at fortsætte sin fastansættelse på 15 timer, men fordelt på flere af indklagedes afdelinger og at indklagede forud for afskedigelsen gik i dialog med klager om muligheden for at fortsætte samarbejdet med en timelønsansættelse.

Begge påstande er urigtige, da indklagede ikke har tilbudt klager nogen form for ansættelse i forbindelse med afskedigelsen.

Det bemærkes særligt, at mailkorrespondancen af 21. juni 2023 ikke er udtryk for et tilbud om fortsat ansættelse hos indklagede i by 1 og by 2.

Korrespondancen drejede sig om, hvorvidt klager kunne få sit tidligere timeantal tilbage inden for det offentlige hospitalsvæsen.

Hvis klager havde fået tilbud om at fortsætte i en timeansættelse hos indklagede på to afdelinger, dels i by 1 og dels i by 2, hvor hun bor, havde kun gladelig takket ja hertil, og der havde da slet ikke været anledning til at drøfte muligheden for at få tidligere timeantal tilbage i hendes offentlige ansættelse.

Indklagede vil lægge afgørende vægt på, at klager ikke i tiden før fastansættelsen omsatte den for fastansættelsens aftalte løn.

I perioden marts-april-maj 2023 som er opsigelsesperioden i de stillinger, klager måtte opsige for at kunne tiltræde fastsættelsesstillingen hos indklagede pr. 1. juni 2023, arbejdede klager ganske få timer ugentligt hos indklagede, idet hun samtidig hermed arbejdede fuldtid på et offentligt sygehus og i en konsulentstilling på et andet privathospital.

I disse 3 måneder arbejdede klager således i alt 42 timer, dvs. i gennemsnit 3,11 timer om ugen.

Fastansættelsesstilingen, som klager blev afskediget fra samme måned, som hun var tiltrådt, og i umiddelbar forlængelse af indklagedes kendskab til hendes graviditet, angik 15 timer om ugen.

Da klager indgik aftale om ansættelse med indklagede – hvilket indebar, at hun måtte opsige sine ansættelser på et offentlige sygehus og et andet privathospital, hvad indklagede var fuldt bekendt med – fik hun ikke noget at vide om, at det skulle være en forudsætning for ansættelsen, at privathospitalet kunne indgå en særaftale med regionen om at forhøje betalingstaksterne på det reumatologiske område.

Hvis hun var blevet præsenteret for denne præmis, som indklagede nu udokumenteret påberåber sig under denne sag – og som indklagede i givet fald groft ansvarspådragende undertrykte under ansættelsesprocessen – havde hun naturligvis takket nej til indklagede og i stedet bibeholdt sine tidligere ansættelser.

Dertil kommer, at indklagede ubestridt så sent som i 2022 havde hele 4 speciallæger ansat inden for det reumatologiske speciale, uden at der på noget tidspunkt har været tale om offentlige henvisninger til specialet.

Det var denne aktivitet, som klager blev ansat til at forestå genopretningen af med fastansættelsesstillingen, som hun indtrådte i pr. 1. juni 2023.

At hun blev afskediget allerede 21 dage inde i juni måned 2023, kan alene tilskrives den omstændighed, at hun samtidig var blevet gravid.

Indklagede gør principalt gældende, at sagen skal afvises på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagede gør subsidiært gældende, at indklagede skal frifindes.

Om hændelsesforløbet

Klager og indklagede indgik den 24. februar 2024 aftale om ansættelse som speciallæge i reumatologi på 15 timer pr. uge med en fast månedsløn på 65.000 kr. med start den 1. juni 2023.

Der var således 3 måneder, fra kontrakten om fast deltid blev indgået, til stillingen skulle påbegyndes, idet klager ikke havde mulighed for at tiltræde tidligere.

Samtidig med, at kontrakten om deltid blev indgået, indgik klager og indklagede en konsulentkontrakt på timebasis, med forventning om en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge med start den 1. marts 2023.

I marts 2023 tilknyttes yderligere en timelønnet speciallæge i reumatologi til indklagede, da indklagede havde forventningen om, at der ville komme mere at lave i specialet på sigt, og en forventning om, at der også ville komme patienter til idrætsmedicinen.

Regeringen og Danske Regioner indgik i februar 2023 en aftale om en akutplan med henblik på blandt andet at nedbringe ventelisterne på de offentlige sygehuse.

Som led i akutplanen indgik Regeringen, Danske Regioner og Sundhed Danmark den 10. februar 2023 en rabataftale, hvor privathospitalerne accepterede at give rabat til regionerne på henvisninger til de private sygehuse.

Aftalen havde til formål, at regionerne bedst muligt kunne inddrage de private hospitaler i afviklingen af ventelister.

Med aftalen blev Danske Regioner og Sundhed Danmark således enige om at sænke prisen på behandling på samlet 12 pct. frem til udgangen af 2023, og derefter en reduktion i prisen på 10 pct. frem til 1. juni 2025.

Rabataftalen gav privathospitalerne en forventning om øgede henvisninger.

Det fremgår af rabataftalen, ” (…) at i den forbindelse er parterne enige om, at der forventes en særlig høj privat aktivitet i 2023 i omegnen af 2022-niveauet, og at der i løbet af 2024 forventes en fortsat ”høj privat aktivitet”.

I foråret 2023 falder omsætningen inden for specialet reumatologi.

I maj 2023 ses, at omsætningen er markant lavere end i marts og april 2023, ligesom omsætningen i foråret 2023 er markant lavere end i samme periode i 2022.

Dette fald skyldes blandt andet et fald i antallet af henvisninger af offentlige patienter til indklagede, herunder inden for reumatologi.

Den 24. maj 2023 genforhandlede klager og indklagede lønnen for den faste ansættelse pr. 1. juni 2023.

Indklagede tilbyder en løn på 60.000 kr. ekskl.

pension på baggrund af den økonomiske situation og rabataftalens konsekvenser for den private branche.

På et fortroligt møde med en regionen, hvor indklagede driver sin virksomhed, blev indklagede oplyst om, at der ikke var udsigt til, at regionen ville henvise samme antal patienter som tidligere til privathospitalerne.

I ugerne op til afskedigelsen, ugerne 22 til 25 2023, havde klager en arbejdstid på mellem 2,5 timer og 9 timer pr. uge ud af de 15 timer pr. uge, klager er ansat til.

Klager var den eneste speciallæge, der i juni 2023 modtog og behandlede patienter inden for specialet.

Den timelønnede speciallæge i reumatologi leverede ikke timer til indklagede med henblik på, at alle timer håndteredes af klager.

På direktionsmøde den 15. juni 2023 drøftedes beslutningen om at foretage tilpasninger som følge af den faldende omsætning.

Dette fremgår af referat af 15. juni 2023.

Af referatet fremgår, at der er en forventning om, at der vil blive opsagt 25 årsværk, og at der i juli 2023 vil blive sagt farvel til yderligere 50 årsværk samt yderligere 30 i august 2023.

Klager blev afskediget den 22. juni 2023 med henvisning til for få henvisninger og patienter i specialet uden udsigt til forbedring.

Der var på tidspunktet for opsigelsen ikke yderligere speciallæger fastansat inden for specialet reumatologi.

Kontrakten med den tilknyttede speciallæge i reumatologi sættes i forbindelse med afskedigelsen af klager endeligt på pause.

I samme uge, som klager blev afskediget, blev fire andre speciallæger afskediget.

Det drejede sig om speciallæger ansat i mave/tarm-specialet, neurologi og urologi.

Alle fire speciallæger blev tilbudt konsulentkontrakter på timeløn uden fast timetal.

Indklagede gennemførte i juni, juli og august 2023 en lang række opsigelser, og indklagede i by 1 var igennem en markant personalereduktion over sommeren 2023 som konsekvens af den faldende omsætning.

Samlet årsværksreduktion på læger, sygeplejersker og lægesekretærer med 13 årsværk ud af i alt 56 årsværk, dvs. en reduktion i de samlede årsværk på 23 %.

Indklagede nedlagde i perioden 60 stillinger pga.

manglende henvisninger og dermed et markant fald i aktiviteten og indtjeningen.

Om afvisningspåstanden

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at sagen skal afvises, da sagen ikke kan belyses tilstrækkeligt alene på baggrund af skriftlig bevisførelse.

Der er behov for, at indklagede forklarer situationen på indklagede i begyndelsen af 2023, samt forklarer om behovet for ansættelse af klager, herunder hvilke forventninger der var til den kommende omsætning inden for klagers speciale.

Der er ligeledes behov for, at indklagede belyser, hvilken økonomisk situation indklagede var i i foråret 2023, herunder hvilke uventede negative konsekvenser akutaftalen konkret havde for indklagede og for privathospitalerne i Danmark generelt, samt hvilke overvejelser indklagede gjorde sig, og hvilke beslutninger indklagede traf med henblik på at begrænse det økonomiske tab som følge af den lave omsætning.

Det vil også være nødvendigt at få forklaret, hvordan patienterne blev fordelt mellem klager som fastansat speciallæge og den kollega, der var tilknyttet som konsulent på timebasis uden fast timeantal.

Der er således et afgørende behov for at få oplyst sagen ved vidne-og partsforklaringer, hvorfor Ligebehandlingsnævnet skal afvise sagen.

Om frifindelsespåstanden

Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at opsigelsen af klager skyldtes en ikke indfriet forventning til øget omsætning inden for det reumatologiske område, som skyldtes nedgang i offentlige henvisninger til indklagede, herunder i regionen, som by 1 ligger i, i foråret og sommeren 2023.

Kontrakten med klager om fastansættelse pr. 1. juni 2023 er indgået allerede den 24. februar 2023.

Den blev indgået med en forventning om en markant og positiv udvikling på området, herunder en klar forventning om en forøgelse af andelen af offentlige henvisninger.

Samtidig havde indklagede en ambition om at oprette idrætsmedicin som speciale.

Forventningen om en øget omsætning på området dannede også grundlag for tilknytning af en yderligere speciallæge i reumatologi som timelønnet konsulent i marts 2023.

Det fremgår af mail af 11. april 2024 fra hospitalschef til klager, at ”vi satser på, der kommer mere at lave i specialet på sigt, og forhåbentligt også til idrætsmedicinen”.

Indklagede afventede i foråret 2023 effekten af den aftalte rabataftale mellem Danske Regioner og Privathospitalernes Brancheforening Sundhed Danmark.

Der var en forventning om et stabilt og øget aktivitetsniveau.

Baggrunden for denne forventning var, at brancheforeningen for Privathospitalerne sammen med Privathospitalerne havde indgået en - for det offentlige gunstig - rabataftale med hospitalerne.

Baggrunden for denne rabataftale var en forventning hos privathospitalerne om flere henvisninger og dermed en øget volumen og omsætning.

Denne forventning blev ikke mødt, og effekten af både akutaftalen og rabataftalen udeblev.

I foråret 2023 konstateredes derimod en betydelig nedgang i antallet af henvisninger af offentlige patienter til indklagede i by 1, og i hele landet, inden for flere specialer.

Der skete således også et fald i henvisninger inden for klagers speciale, reumatologi.

Omsætningen i maj 2023 er markant lavere end i marts og april 2023, ligesom omsætningen i foråret 2023 er markant lavere end i samme periode i 2022.

Da klager blev afskediget den 22. juni 2023 var det med henvisning til, at der var for få henvisninger og patienter i specialet, og at der ikke var udsigt til forbedring.

Klager har på intet tidspunkt i løbet af de tre uger, hun var ansat på fast kontrakt til 60.000 kr. pr. måned, haft tilstrækkeligt med arbejde til 15 timer.

Omsætningen i specialet i ugerne i begyndelsen af juni var end ikke tilstrækkelig til, at klagers løn kunne dækkes.

Den faste ansættelse af klager viste sig at være en underskudsforretning for indklagede fra første dag, selvom alle timer inden for specialet blev tildelt klager.

Indklagede satte kontrakten med den anden timelønnede speciallæge i reumatologi på pause i juni måned 2023 for at sikre, at alle timerne i specialet kunne tilfalde klager med henblik på, at klager kunne udfylde sin arbejdstid, og at indklagede kunne begrænse sit tab.

Ikke desto mindre var der ikke et tilstrækkeligt antal patienter i specialet til, at klager kunne tjene sin egen løn hjem eller i øvrigt bidrage til faste driftsomkostninger i virksomheden.

I forbindelse med opsigelsen blev klager tilbudt at fortsætte sin fastansættelse på 15 timer, men fordelt på flere lokationer, herunder by 2.

Dette takkede klager nej til.

Klager blev i forbindelse med opsigelsen ligeledes tilbudt en tilknytning som timelønnet konsulent både i by 1 og by 2.

Dette takkede klager også nej til.

Afskedigelsen af klager blev ikke foretaget i strid med ligebehandlingsloven, men på baggrund af økonomiske forhold.

Indklagede kan bekræfte, at indklagede i vinteren og foråret 2023 ikke havde åbnet for offentlige koder inden for specialet reumatologi, fordi taksterne var for lave.

Indklagedes afdeling i by 1 var i dialog med regionen, som afdelingen ligger i, om taksterne for offentlige henvisninger, da de lave takster på daværende tidspunkt betød, at henvisninger inden for det reumatologiske speciale ville medføre en udgift for indklagedes afdeling i by 1, hvis der blev åbnet for koderne for offentlige henvisninger.

Indklagede forsøgte at indgå en særaftale med regionen.

Det var et afgørende element i forhandlingerne, at indklagedes afdeling i by 1 kunne fakturere regionen for eksempelvis blodprøver i forbindelse med den reumatologiske behandling, da indklagede ellers selv skulle afholde dem udgift, hvilket ville medføre et underskud per behandling.

Det er indklagede, der træffer beslutning om, hvorvidt koderne skal åbnes, og indklagede åbnede ikke koderne under klagers ansættelse, fordi det ville medføre, at indklagede ville have et tab per behandling.

Indklagede forsøgte samtidig i løbet af vinteren og foråret at indgå særaftale med regionen inden for idrætsmedicin med henblik på at kunne modtage offentligt henviste patienter, men det lykkedes heller ikke at indgå en aftale om dette, og det var derfor også forbundet med underskud at tage imod patienter fra det offentlige.

Som følge af Akutplanen, blev behandlingsgarantien udvidet fra 30 dage til 60 dage.

Udvidelsen af behandlingsgarantien gav regionen mulighed for at undlade at henvise patienter til de private hospitaler blot ved at sætte en udredning i gang inden for de 60 dage.

Den private behandlingskapacitet blev derved ikke udnyttet, hvilket havde økonomiske konsekvenser for privathospitalerne.

På tidspunktet for ansættelsen af klager, havde indklagede en klar forventning om, at indklagedes afdeling og regionen, som afdelingen ligger i, ville komme frem til en særaftale om taksterne inden for reumatologi, herunder mulighed for fakturering af tillægsydelser i forbindelse med behandling af patienterne, og derfor ville indklagede sikre nødvendig kapacitet inden for specialet.

Indklagede havde desuden en forventning om, at der ville blive indgået en aftale om idrætsmedicin med regionen.

Herudover havde indklagede på tidspunktet for ansættelsen af klager en forventning om, at rabataftalen mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark ville medføre stor tilgang af patienter fra det offentlige.

Intet af dette blev indfriet.

Derfor kan det ikke tillægges betydning, at indklagede i første del af 2023 ikke havde åbnet koderne for offentligt henviste patienter.

Årsagen var, som skrevet, at taksterne var for lave, men indklagede havde en klar og berettiget forventning om, at dette ville ændre sig, fordi der var forhandlinger med regionen herom, og fordi rabataftalen var på vej.

Det bestrides derfor, at den generelle nedgang i antallet af offentligt henviste patienter, og indklagedes forventninger om en fremgang i de offentlige henvisninger i anledning af rabataftalen med Danske Regioner i foråret 2023, herunder behovet for afskedigelser af læger inden for andre specialer som følge af regionernes manglede efterlevelse af Akutplanen og rabataftalen i al væsentlighed, er fuldkommen irrelevant for bedømmelse af sagen, som fremført af klager.

Forventningerne, som indklagede havde til specialet, herunder muligheden for at modtage offentlige patienter som følge af forventninger om en særaftale med regionen, der ikke ville give underskud per patient, var afgørende for beslutningen om at ansætte klager.

Primo februar åbnede indklagede for henvisninger inden for idrætsmedicin.

Der kom imidlertid ingen private eller forsikringspatienter i hele perioden frem til afskedigelsen af klager.

Det bestrides, at der i juni 2023 var tale om en pludselig holdningsændring hos indklagedes ledelse til fremtidsudsigterne for det reumatologiske speciale såvel som idrætsmedicinen.

Det må først og fremmest slås fast, at fastansættelsen af klager til en løn på 65.000 kr. + 10% i pension pr. måned for 15 timers arbejde pr. uge allerede skete i februar 2023, hvor der var en forventning om en væsentlig højere omsætning inden for specialet, herunder også en høj forventning til, at idrætsmedicin kunne etableres som rentabelt speciale.

Allerede den 24. maj 2023 skrev indklagede til klager, at: ”Jeg vil også være ærlig og sige at vi ikke kan regulere på løntilbuddet, vi er i en situation hvor ny akutplan har store konsekvenser for den private branche.

” Den 31. maj 2023 skrev indklagede til klager, at klagers lønaftale betød, at der skulle være en del aktivitet, før det kunne løbe rundt for indklagede.

Det kan derfor lægges til grund, at indklagede forud for klagers oplysning om graviditet klart over for klager havde oplyst om den vanskelige situation, indklagede var i, og samtidig klart havde tilkendegivet, at det meget høje lønniveau, der var indgået aftale om mellem klager og indklagede, gjorde det nødvendigt, at der var ”en del aktivitet” for, at det kunne løbe rundt.

Den nødvendige aktivitet kom aldrig fra de ikke-offentlige patienter, hvilket omsætningen i marts, april, maj og juni 2023 viser.

Det stod således fuldstændig klart, at der ikke var udsigt til, at fastansættelsen med den høje lønaftale på 65.000 kr. + 10 % i pension for 15 timer pr. uge af klager ville kunne løbe rundt for indklagede.

Indklagede traf en forretningsmæssig beslutning om ikke at åbne for offentlige koder, fordi det simpelthen ville give underskud.

Det er indiskutabelt, at det tilkommer indklagede som virksomhed at beslutte, hvorledes virksomheden skal drives, herunder om der åbnes for offentlige koder eller ej på baggrund af, om det er en rentabel forretning.

Klager anfægter sagligheden i indklagedes henvisning til lavere omsætning i forårsmånederne i 2023 sammenholdt med samme måneder i 2022, fordi indklagede da havde fire reumatologer ansat som timelønnede konsulenter.

Dette må forstås således, at klager mener, at såfremt der var flere reumatologer ansat, ville der være en højere omsætning.

Dette savner mening, og det er ganske uden grundlag.

For det første blev de patienter, der blev henvist til indklagede inden for reumatologi i foråret 2023, behandlet af klager og den anden reumatolog, der var ansat som timelønnet.

For det andet var der i foråret 2023 ikke patienter, der ikke blev behandlet, fordi der ikke var tilstrækkeligt med lægefagligt personale inden for specialet.

Endvidere savner denne påstand mening i lyset af, at klager end ikke havde tilstrækkeligt med patienter til at udfylde sine faste 15 timer i juni 2023.

Det vil være urimeligt at kræve, at en virksomhed skal disponere over sine ressourcer på baggrund af, hvordan patientindtaget tidligere har set ud, som klager må antages at påstå.

Indklagede handlede med rette på baggrund af patientindtag i 3,5 måneder forud for klagers afskedigelse og på baggrund af en uindfriet forventning, der blev bekræftet på et fortroligt møde med regionen i juni 2023 om øget patientindtag som følge af forhandlinger om særaftaler og rabataftalen med Danske Regioner.

Indklagede var i juni 2023 nødt til at disponere over sine ressourcer på en anden måde end først antaget ved ansættelsen af klager i februar 2023, og derfor tilbød indklagede i stedet klager en timelønsansættelse, således at timerne kunne tilpasses patientindtaget, og indklagede kunne begrænse sit tab, men samtidig fastholde klager, som det fremgår af mail af 21. juni 2023.

Indklagede havde en væsentlig interesse i at fastholde klager, da det er yderst svært at rekruttere speciallæger med det speciale og den erfaring, klager har.

Derfor blev klager også aflønnet med 65.000 kr. + 10% i pension for 15 timers arbejde pr. uge.

Det var derfor alene en forretningsmæssig nødvendighed, der lå til grund for opsigelsen af klagers fastansættelse.

Hvis indklagede havde haft tilstrækkeligt med patienter, som de havde forventet, ville indklagede have beholdt klager i ansættelsen.

Værdien i at rekruttere en speciallæge inden for reumatologi og idrætsmedicin med klagers erfaring overstiger langt den udgift, det måtte være for et stort dansk privathospital som indklagede i en relativt kort periode at skulle undvære klagers arbejdskraft under en barsel og betale halv løn i 4 måneder.

Det er en minimal udgift, i forhold til den indtægt en speciallæge med klagers kvalifikationer i den forventede markedssituation ville generere.

Indklagede havde ventet i fem måneder på, at der kom patienter i idrætsmedicin, hvor en stor del af volumen i klagers arbejde skulle findes, herunder når regionen begyndte at sende patienter, hvilket ikke skete.

Der kom ingen patienter på området under klagers ansættelse.

Det forhold, at den anden timelønsansatte reumatolog var på ferie i juni 2023, ændrer ikke ved, at klager tog alle patienter inden for specialet i den periode, og at klager kun havde arbejde nok til mindre end halvdelen af de 15 timer, hun var ansat til.

Klager var ansat som timelønnet pr. 24. februar 2023, og der kom allerede fra det tidspunkt henvisninger til det reumatologiske speciale.

Samtidig blev der ansat en yderligere timelønnet reumatolog.

Der var således længe før, at klager tiltrådte sin faste ansættelse pr. 1. juni 2023, åbnet for modtagelse af patienter inden for specialet reumatologi og idrætsmedicin.

Det bestrides dermed, at indklagede opsagde klager, fordi patienterne ikke ”kom fra den ene dag til den anden”, som det anføres af klager.

Det reumatologiske speciale og idrætsmedicin blev ikke først genåbnet den 1. juni 2023, men det blev genåbnet i forbindelse med klagers ansættelse i februar 2023.

Det reumatologiske speciale var således åbent for henvisninger i knap fire måneder forud for afskedigelsen af klager.

Det kan lægges til grund, at der sker en stigning i omsætningen inden for reumatologi i begyndelsen af foråret 2023, og derefter sker der et fald frem mod sommeren 2023.

Det afgørende er imidlertid, at omsætningen ikke på noget tidspunkt stiger tilstrækkeligt til at dække klagers faste løn pr. 1. juni 2023.

Den højeste omsætning var i april 2023 48.576 kr., hvorefter omsætningen i maj 2023 faldt til 35.873 kr.

I foråret 2023 var der to reumatologer ansat som timelønnede, og der var ikke patienter, som blev afvist.

Klager fik alle patienter, og hvis hun ikke kunne fik de øvrige timelønnede patienterne.

Det vil sige, at omsætningen på grundlag af alle henvisninger i maj 2023 var knap halvdelen af den løn (65.000 kr. + 10% i pension: i alt 71.500 kr.), som klager oppebar som fastansat pr. 1. juni 2023.

Endvidere skete der et yderligere fald i henvisninger og omsætning i juni 2023.

Det af klager anførte om, at det forhold, at der ikke blev afholdt et møde med klager vedrørende det idrætsmedicinske område, betyder, at der er sammenhæng mellem graviditeten og afskedigelsen, bestrides.

Det kan lægges til grund, at det er virksomhedens ledelse alene, der træffer beslutning om hospitalets strategi.

Indklagede har igennem vinteren og foråret, som anført, været i forhandlinger med regionen om en særaftale.

Disse forhandlinger har klager som ansat ikke været involveret i.

Indklagede ansatte klager, fordi der var en forventning om, at man på baggrund af en aftale med regionen kunne åbne for de offentlige koder.

Klager blev også ansat, fordi indklagede forventede øgede henvisninger fra private patienter.

Det ses, at der ikke kom det tilstrækkelige antal patienter til, at omsætningen kunne dække omkostningerne til at reklamere mere for idrætsmedicin med det formål at opnå flere patienter for at kunne dække klagers løn.

Af mail af 21. juni 2023 fremgår det, at fastansættelsen på 15 timer ikke kan opretholdes på grund af massiv nedgang i henvisninger.

Samtidig spurgte indklagede, om klager ”er kommet nærmere en beslutning om din ansættelse”.

Det kan herefter lægges til grund, at indklagede drøftede en mulig timelønsansættelse for at fastholde klager.

Man kan spørge sig selv, hvorfor hospitalschefen skulle interessere sig for, hvordan klager forholdte sig til sin ansættelse på et andet hospital, og hvorfor hospitalschefen skulle afvente at høre, om klager kunne få fuld tid i sin offentlige ansættelse, hvis det ikke var fordi, indklagede ønskede at fastholde klagers arbejdskraft svarende til det arbejde, der faktisk var hos indklagede inden for specialet.

Indklagede lægger ikke vægt på, at klager i perioden før fastansættelsen ikke omsatte for den aftalte løn på 65.000 kr. pr. måned + pension for 15 timers ugentligt arbejde.

Indklagede lægger vægt på, at omsætningen inden for specialet reumatologi i løbet af foråret og sommeren 2023 ikke indfriede de forventninger, indklagede havde på tidspunktet for ansættelsen af klager.

Omsætningen faldt ikke som følge af, at klager kun arbejdede 3,11 timer i gennemsnit pr. uge.

Omsætningen faldt, fordi der ikke var flere patienter.

Der var ikke patienter, som ikke blev behandlet som følge af, at der ikke var lægefaglig kapacitet til rådighed.

Det var legitimt, at indklagede med ansættelsen af klager disponerede ud fra en forventning om, at omsætningen i specialet ville udvikle sig.

Herunder var det legitimt, at indklagede oparbejdede behandlingskapacitet på baggrund af en forventning om flere patienter i specialet både fra privatbetalende patienter samt fra patienter fra det offentlige.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klager oplyste om sin graviditet ved mail af 5. juni 2023, og den 22. juni 2023 blev hun afskediget fra sin stilling.

Det er herefter indklagede, der skal godtgøre, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Det fremgår af afskedigelsen af 22. juni 2023, at denne var begrundet i for få henvisninger på klagers speciale, og at der ikke var udsigt til bedring på området.

Indklagede har oplyst, at omsætningen i maj 2023 på 35.873 kr. var markant lavere end i marts og april 2023 på henholdsvis 35.970 kr. og 48.567 kr., ligesom omsætningen i foråret 2023 var markant lavere end i samme periode i 2022.

Indklagede har videre oplyst, at der blev afskediget flere ansatte hos indklagede i juni, juli og august 2023.

Indklagede har desuden oplyst, at der ikke kunne indgås særaftale med regionen på det reumatologiske område, hvilket medførte, at indklagede ikke tog imod henvisninger fra det offentlige på området.

Indklagede har oplyst, at dette var en forudsætning, da klager blev ansat.

Klager har oplyst, at indklagede ikke modtog henvisninger fra det offentlige i 2022, hvilket indklagede ikke har bestridt.

Endelig har indklagede oplyst, at indklagede tilbød, at klager kunne fortsætte i sin fastansættelse med arbejdssted på flere lokationer.

Indklagede har også oplyst, at klager blev tilbudt at blive tilknyttet både i by 1 og 2 som timelønnet konsulent.

Indklagede har oplyst, at klager takkede nej til begge stillinger.

Indklagede henviser til mail af 21. juni 2023.

Klager har bestridt, at klager er blevet tilbudt en omplacering.

Klager har oplyst, at såfremt klager var blevet tilbudt at have arbejdssted i by 2, havde hun takket ja hertil, da by 2 ligger tættere på klagers bopæl end by 1.

Klager har videre oplyst, at mail af 21. juni 2023 angik, om klager kunne få en fuldtidsstilling på sin offentlige arbejdsplads.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke indgik helt eller delvist i beslutningen om at afskedige klager.

Nævnet har lagt vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem klagers oplysning om sin graviditet den 5. juni 2023 og afskedigelsen af klager den 22. juni 2023.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at indklagede ikke har godtgjort, at de tilbød klager at fortsætte i sin stilling med arbejdsplads på flere lokationer, eller tilbød klager en timelønnet ansættelse med arbejdssted i by 1 og 2.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af mail af 21. juni 2023, at klager havde fået tilbudt en anden stilling, ligesom det ikke fremgår af indklagedes arbejdsgiverforenings svar til advokaten for klagers faglige organisation, at klager havde fået et sådant tilbud.

Nævnet har videre lagt vægt på den beskedne forskel på omsætningen i den reumatologiske afdeling i marts-april 2023 og maj-juni 2023.

Det af indklagede anførte om, at klagers løn var højere end omsætningen, kan ikke føre til en anden vurdering.

Klager får herefter medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 450.000 kr., svarende til omkring 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 450.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. september 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

1.

Jeg synes differensen er meget stor på konsulent time satsen og timesatsen ved en evt.

fastansættelse såfremt jeg hørte rigtig med 100.000 ekskl.

pension pr md.

Jeg er bekendt med sikkerheden, sundhedsforsikring og pension som denne model bringer med sig, dog er disse elementer ikke så relevante for mig pt.

Vil i kunne overveje at tilbyde en højere månedsløn i tilfælde af fastansættelse samt sociale forhold i overensstemmelse med det offentlige jf vores snak?

I må meget gerne komme med et foreslag.

2.

Pt ser det mest ud til at blive deltidansættelse initial, men jeg har på sigt en stor interesse i at gå 90-100% privat.

3.

Det er vigtigt for mig at levere en god service til mine patienter og derfor er tiden også vigtig for mig.

Jeg har i min nuværende kontrakt med [privathospital] 60 min til nyhenviste (det samme som i det offentlige) samt 30 min til kontrollerne.

Lader dette sig gøre hos jer?

4.

Idræts-delen vil jeg gerne etablere og være ansvarlig for på sigt.

Som jeg forstod ville dette være en mulighed?

5.

Min kontrakt i nuværende offentlige ansættelse kan opsige pr. 1.2.23.

Det er vigtig for mig vi da har en aftale signeret.

Jeg har dernæst 3 mdrs opsigelse dvs er først frigivet pr. 1.5.23

6.

Arbejder i lørdage og da med næsten fuld drift?

1.

Vi laver en konsulent aftale > 8 timer således jeg også er dækket i tilfælde af sygdom og lader denne start pr. 1.6.23 og frem.

Så er der tid og mulighed for at nå til enighed om en fastansættelses kontrakt.

2.

Jeg modtager et udspil fra jer i løbet af næste uge til en fastansættelses aftale jf tidligere skrevne og vi når til enighed om denne inden udgangen af denne måned og den signeres.

2.

Du kommer med udspil til fastlønsaftale inden udgangen af denne md?

3.

Såfremt vi ikke når til enighed om fastlønsaftale kan vi lave en konsulent kontrakt > 8 timer pr 1.

5 og frem?

1.

fastlønsaftale på 15 timer/ugen – 65.000 kr/måned + 12.5 % ferietillæg + pension 10/5 % ( 10% arbejdsgiverbetalt – 5 % egenbetaling) + sundhedsforsikring.

2.

Konsulent ansættelse på 15 timer/ugen.

2000 kr/t + 12,5% ferietillæg.

-

at jeg hører under funktionærloven og dette noteres i ansættelseskontrakten, ikke sandt?

-

iht.

evt sygeorlov, så vil den blive et tillæg til begge ansættelses muligheder?

-

Begge ansættelser er på ubestemt tid?

•

§ 1, stk. 1, og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde