Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 23-105159

En mand (klager), der var diagnosticeret med PTSD klagede over en virksomhed (indklagede).

Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at virksomheden den 22. november 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund.

På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at en medarbejder hos virksomheden den 22. november 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i fastfoodrestauranten.

Virksomheden havde oplyst, at den pågældende medarbejder handlede i ond tro, da personalet hos virksomheden var instrueret om, at servicehunde som udgangspunkt var tilladt i fastfoodrestauranten.

Nævnet vurderede herefter, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhvilede herefter virksomheden at bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Virksomheden havde ikke fremsat bemærkninger til støtte for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede fastfoodrestaurant den 22. november 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 22. november 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 27. november 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 30. oktober 2019, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] er i støttende terapi hos undertegnede på baggrund af en kronisk tilstand med depressions – og angstsymptomer som følge af PTSD.

[Klagers] tilstand er stabil og der er ikke andre medicinske behandlingsmuligheder ligesom det ikke længere er muligt, at etablere nye strategier til at komme igennem angstanfaldene.

…

En psykiatrisk servicehund har vist sig at kunne understøtte den nødvendige vedligeholdelse af funktionsniveauet og er en væsentlig forudsætning for at opretholde et fysisk aktivitetsniveau som må ses som en nødvendig vedligeholdelse af det fysiske og psykiske helbred.

”

Derudover har klager fremlagt et dokument fra en udbyder af servicehundetræning, hvoraf fremgår bl.a., at hunden er testet og uddannet til servicehund.

Den 22. november 2023 sendte klagers kone en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”I dag kl ca 14.40 i jeres [fastfoodrestaurant] på hjørnet af [sted] havde min mand en rigt dårlig oplevelse.

Han er psykisk sårbar og har altid sin service hund ved sig… Den har vest på så man kan se det er en service hund og min har også et servicehunde bevis på den.

Manageren på [fastfoodrestaurant] sagde at min mand ikke måtte være der med hunden selv om han viste servicehundebeviset og forklarede gentagende gange at det var en servicehund.

Der kom ovenikøbet en anden ansat der sagde til Managen at den godt måtte være der da det var en servicehund.

Hvortil managen svarede at det var der var manager så når han sagde at hunden ikke måtte være der så var det sådan det var… Det sluttede selvfølgelig med at min mand måtte forlade restauranten uden at få noget at spise.

”

Den 28. november 2023 modtog klager et svar fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Vi beklager meget, at han har haft en dårlig oplevelse hos os.

Man må selvfølgelig gerne have servicehund med sig i restauranten!

Det du referer til, er ikke den oplevelse, vi ønsker at tilbyde vores gæster og vi er virkelig kede af, at vores medarbejder ikke levede op til vores ønskede service.

Vi vil selvfølgelig rette henvendelse til restauranten, for at italesætte dette.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. november 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har altid sin servicehund med sig.

Den er specialtrænet af en udbyder af servicehundetræning.

Klagers hund bærer en synlig vest, hvoraf fremgår, at det er en servicehund.

Klager fik afslag på at medbringe sin servicehund hos indklagede af manageren, selvom klager fremviste et servicehundebevis og forklarede, at der var tale om en servicehund.

En anden medarbejder hos indklagede forklarede manageren, at det var tilladt at medbringe servicehund hos indklagede.

Imidlertid fastholdte manageren, at det ikke var tilladt.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Fødevarevirksomheder kan tillade adgang for servicehund, men kan også undlade det, jf. bekendtgørelse om fødevarehygiejne § 38.

Indklagede har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 15. maj 2020 i sagsnr.

19-24615.

Indklagede har skærpet over for sit personale, at servicehunde er velkomne i fastfoodrestauranterne, hvis de ikke volder problemer.

Den pågældende manager hos indklagede har handlet i ond tro uden for arbejdsgivers instruks.

Dette bør derfor ikke lægges indklagede til last.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager er diagnosticeret med PTSD.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at en medarbejder hos indklagede den 22. november 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i fastfoodrestauranten.

Indklagede har oplyst, at den pågældende medarbejder handlede i ond tro, da personalet hos indklagede er instrueret om, at servicehunde som udgangspunkt er tilladt i fastfoodrestauranten.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har ikke fremsat bemærkninger til støtte for, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 27. november 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse