Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 24-34655

En mand (klager), der var diagnosticeret med PTSD klagede over sin andelsboligforening (indklagede).

Manden mente, at andelsboligforeningen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at andelsboligforeningen den 24. august 2023 og 11. oktober 2023 gav manden afslag på at holde servicehund i sin andelsbolig.

Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Boligforeningen havde ikke fremsat bemærkninger til støtte for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Tværtimod havde boligforeningen oplyst, at manden havde ret til at have servicehund i sin andelsbolig, hvis ligebehandlingsnævnet nåede frem til, at manden havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, og at manden havde påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling.

Manden fik derfor medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede andelsboligforening den 24. august 2023 og 11. oktober 2023 gav klager afslag på at holde servicehund i sin andelsbolig.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 24. august 2023 og 11. oktober 2023 gav klager afslag på at holde servicehund i sin andelsbolig.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 28. juni 2024, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Af en speciallægeepikrise om klager af 30. september 2020 fremgår bl.a.

”Patienten opfylder kriterier for personlighedsforstyrrelse af blandet type.

Han veksler mellem at udvise styrke og henfalde i depressivt præget kraftesløshed.

Han går i stå og får ikke noget fra hånden.

Prognosen er tvivlsom eftersom jeg har set dette mønster gentage sig gennem en årrække, hvor jeg har fulgt ham i min praksis.

På baggrund af at have været udsat for trusler på livet i ungdomsårene og for nogle år siden været vidne til og hjælper ved en voldsom trafikulykke i udlandet, udviser han symptomer på en posttraumatisk belastningstilstand… Der forestår ikke nogle udredende undersøgelser.

”

Den 27. januar 2021 blev klager tilkendt førtidspension af sin bopælskommune.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Helbredsmæssigt lægger vi vægt på, at dine helbredsproblemer særligt skyldes… Posttraumatisk Belastningsreaktion, Forstyrret Personlighedsstruktur… Vi vurderer, at alle relevante behandlingsmuligheder, der vil kunne forbedre din arbejdsevne har været forsøgt afprøvet via blandt andet mangeårig psykiatrisk behandling…”

Af en lægeerklæring af 28. marts 2023 fra læge A fremgår bl.a.

”Jeg har kendt [klager] gennem længere tid, og jeg kan dokumentere at han har PTSD der stammer fra tidligere overfald, men også fra at være vidne til et voldsomt trafikuheld.

[Klager] ville have rigtig god gavn af at få en servicehund.

[Klager] har grundet hans PTSD svært ved at komme udenfor hjemmet, men har også svært ved at være alene.

En servicehund ville kunne gøre at [klager] får langt større livsglæde og mere frihed og uafhængighed i forhold til hjælp fra pårørende.

”

Af en lægeerklæring af 20. juni 2023 fra læge B fremgår bl.a.

”Min patient er kendt med en svær PTSD.

Er i behandling for dette, men en del af behandlingen vil være at få en service hund.

Han har svært ved at komme ud af døren, og træning dagligt med en servicehund vil med sikkerhed bidrage til at han vil kunne komme mere rundt, kunne handle ind selv, og måske genoptage nogle af sine tidligere aktiviteter.

”

Den 30. juli 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad det er som bestyrelsen mener at mangle i.f.t.

at kunne give tilladelse til servicehund?

Der er tale om hvorvidt [klager] er i personkredsen til SH, hvilket han er alene på sin PTSD diagnose.

Derudover er han stærkt invalideret af angst (LÆS: lægeudtalelse)

…

Jeg har fået oplyst at der er bestyrelsesmøde i start august, hvor vi snarest derefter imødeser en afgørelse.

”

Den 24. august 2023 modtog klager en betinget tilladelse til at holde servicehund i sin andelsbolig.

Af brevet fremgår bl.a.

”Det følger af andelsboligforeningens vedtægter § 12.2, at hundehold ikke er tilladt i andelsboligforeningen, bortset fra førerhund.

Det er således umiddelbart ikke tilladt at holde servicehund i andelsboligforeningen, medmindre der er tale om en førerhund, hvorved forstås en hund, der er trænet til at kunne lede en blind person.

Det er imidlertid bestyrelsens opfattelse, at andelsboligforeningens vedtægter i en vis udstrækning suppleres af lejelovens regler, som i § 143, stk. 2 foreskriver, at lejeren i en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at installere hjælpemidler m.v. i det lejede og efter udlejerens anvisning på ejendommens fællesarealer efter bestemmelserne i lov om social service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved lejerens fraflytning.

Det er således bestyrelsens opfattelse, at en lejer efter lejeloven vil have ret til at anskaffe en servicehund, hvis kommunen efter servicelovens regler yder støtte til anskaffelsen heraf, og såfremt kommunen efter samme regelsæt garanterer for betaling af de retableringsudgifter, hundeholdet måtte medføre ved lejerens fraflytning.

PÅ ovenstående baggrund kan jeg oplyse, at bestyrelsen i [indklagede] har besluttet at udstede tilladelse til at holde servicehund, såfremt [bopælskommune] efter reglerne i serviceloven yder støtte til anskaffelsen af servicehunden, og såfremt [bopælskommune] indestår for betaling af de retableringsudgifter, hundeholdet måtte være forbundet med.

Jeg skal således anmode om at få fremsendt [bopælskommunes] afgørelse herom, idet bestyrelsen herefter vil fremsende endelig og ubetinget tilladelse til at holde servicehund.

”

Den 6. september 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår

”Hermed fremsendes svar fra tidligere udlændinge, integrations og boligminister Inger Støjberg.

Jeg ser frem til en endelig godkendelse til [klager], vedr anskaffelse af servicehund.

”

Af svar på spørgsmål nr. 245 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet af 24. april 2016 fremgår bl.a.

”Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvor eller hvordan hunden skal være trænet.

Jeg finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne regler, idet borgere med meget forskellige behov kan være omfattede af reglen.

Afgørende er således, at hunden er specielt trænet til at dække behovet for udførelse af nytteopgaver for den handicappede.

Der er heller ikke fastsat regler om, at lejeren skal være visiteret efter serviceloven til at modtage en servicehund, eller om at der ikke må være tale om en hund, som lejeren selv betaler.

”

I perioden mellem den 18. september 2023 og den 28. september 2023 var der korrespondance mellem indklagede og klager, hvoraf fremgår bl.a.

Indklagede

”Bestyrelsen har valgt at fastholde den betingede godkendelse.

”

Klager

”Da dette svar fra tidl.

Minister på området Inger Støjberg med stor tydelighed bekræfter, at man ikke må skelne mellem ejertrænet/selvbetaler/kommunalt bevilliget servicehund, så har jeg brug for at vide på hvilket grundlag bestyrelsen vil fastholde Deres den betingede godkendelse?

”

Indklagede

”Ministersvaret ændrer ikke noget i bestyrelsens vurdering af sagen, dels fordi svaret vedrører almene boliger, og ikke andelsboliger, og dels fordi et ministersvar rent juridisk er en retskilde, der skal tillægges beskeden vægt.

”

Den 2. oktober 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg skal bede dig læse denne afgørelse fra Ligestillingsnævnet.

Med udgangspunkt i den vil jeg mene at andelsboligforeningens bestyrelse ser ind i en udgift til mulig erstatning til [klager].

…

Jeg er uenig i, at en andelsboligforenings vedtægter står over lovgivning på området.

Så frem bestyrelsen skulle ændre mening, så ser jeg frem til at høre fra dig.

”

Den 11. oktober 2023 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Ved gennemgang af ligebehandlingsnævnets praksis ses, at man ikke alene ved at fremsende kopi af en erklæring af en privatpraktiserende læge har godtgjort, at man har et handicap i lovens forstand.

I den konkrete sag har du sendt to kopier af erklæringer fra hhv.

[læge B] og [læge A], som med 3 måneders mellemrum begge erklærer at være praktiserende læge for [klager], og som erklærer at han ”er kendt med” eller lider af PTSD.

Det er på denne baggrund min vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt er godtgjort, at [klager] har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Såfremt I kan fremsende supplerende dokumentation på din klients lidelse, gerne i form af udtalelser fra speciallæger, vil bestyrelsen i [indklagede] naturligvis genoverveje sagen og se positivt på jeres anmodning.

Med denne præcisering fastholdes den betingede godkendelse af 24. august 2023.

Jeg bemærker afslutningsvist at bestyrelsen i [indklagede] naturligvis ikke har nogen intention om at handle i strid med gældende lovgivning, men at bestyrelsen også på den anden side er forpligtet til at administrere foreningen iht.

Vedtægterne.

Det må derfor kræve sikre holdepunkter, før bestyrelsen fraviger vedtægterne, og i denne konkrete sag har bestyrelsen som skrevet ovenfor lagt vægt på, at ordlyden i de fremsendte lægeerklæringer er usikker, ligesom erklæringerne ikke er skrevet af speciallæger indenfor PTSD.

”

Klager sendte herefter speciallægeepikrisen af 30. september 2020 til indklagede.

Den 8. november 2023 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Bestyrelsen hæfter sig ved, at det følger af fremsendte epikrise, som er 3 år gammel, at der ikke forestår nogle udredende undersøgelser der kan bekræfte lægens opfattelse af, at [klager] opfylder kriterier for personlighedsforstyrrelse af blandet type.

Det er herefter bestyrelsens opfattelse, at din klient ikke har bevist, at han lider af et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

På denne baggrund fastholder bestyrelsen sin betingede godkendelse med præcisering af 11. oktober 2023.

Såfremt I kan sende supplerende dokumentation på din klients lidelse, vil bestyrelsen genovervejesagen og se positivt på jeres anmodning.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. februar 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på at holde servicehund i sin andelsbolig.

Indklagede har med sine forskellige krav forsøgt at køre klager træt.

Indklagede skal give klager lov til at holde en servicehund i klagers andelsbolig.

Klager har et handicap i lovens forstand, da det fremgår af speciallægeepikrisen, at klager udviste symptomer på PTSD.

Det er senere blevet bekræftet af to praktiserende læger, at klager har PTSD.

Indklagedes krav om en udredning for en diagnose forekommer unødvendig og uhensigtsmæssigt.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har ikke godtgjort, at han har et handicap i lovens forstand.

En alment praktiserende læge er ikke specialiseret i psykiatri, og kan derfor ikke stille en psykiatrisk diagnose.

Det følger direkte af speciallægeepikrisen, at klager ikke er udredt – og dermed ikke diagnosticeret med de lidelser, som de praktiserende læger henviser til.

Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at klager lider af et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, og at klager har påvist faktiske omstændigheder, anerkender indklagede, at klager har ret til at have en servicehund i sin andelsbolig.

For det tilfælde, at Ligebehandlingsnævnet finder, at der er sket forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven, gøres det gældende, at godtgørelsen ikke bør fastsættes til mere end 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af speciallægeepikrisen af 30. september 2020, at klager udviste symptomer på PTSD.

Videre fremgår det af de to lægeerklæringer af henholdsvis den 28. marts 2023 og 20. juni 2023, at klager lider af PTSD, og har svært ved at komme uden for hjemmet, men også har svært ved at være alene.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han har et handicap i lovens forstand.

Om afslaget på at holde servicehund

Klagers læge har den 28. marts 2023 vurderet, at klager havde et behov for en servicehund.

Den 24. august 2023 modtog klager en betinget tilladelse om at holde servicehund i sin andelsbolig, hvis klager kunne få en bevilling fra sin bopælskommune efter serviceloven.

Den 11. oktober 2023 modtog klager en præcisering af den betingede tilladelse.

Præciseringen bestod i, at klager skulle dokumentere, at han var diagnosticeret med PTSD.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagedes betingelser havde den virkning, at klager ikke kunne holde en servicehund i sin andelsbolig.

Det er herefter indklagede, som skal bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har ikke fremsat bemærkninger til støtte for, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Tværtimod har indklagede oplyst, at klager har ret til at have servicehund i sin andelsbolig, hvis ligebehandlingsnævnet når frem til, at klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, og at klager har påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 28. februar 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse