Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold

J.nr. 23-69333

En kvinde (klager), der havde en betændelsestilstand i sit højre håndled, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk assistent.

Kvindens gener havde første gang i juni 2022 et omfang, hvor det medførte et kortvarigt sygefravær.

I august 2022 havde kvinden også kortvarigt sygefravær, og der blev lavet en aftale om at kompensere for kvindens funktionsnedsættelse.

Den 10. oktober 2022 blev kvinden fuldtidssygemeldt.

Den 6. december 2022 genoptog hun arbejdet delvist.

Hun blev afskediget den 30. marts 2023.

På afskedigelsestidspunktet havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen af, om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

Af en lægeerklæring fra 7. marts 2023 fremgik, at kvinden ikke var klar til at genoptage arbejdet på fuld tid.

Tidsperspektivet var svært at angive, men lægen vurderede, at der formentlig ville gå flere uger og måske to til tre måneder.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå lægelige oplysninger, der indikerede, at kvindens funktionsnedsættelse var langvarig.

Kvinden havde derfor ikke godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet lagde herved vægt på, at kvindens håndledsgener, med undtagelse af det kortvarige sygefravær i juni 2022, først medførte en funktionsbegrænsning fra august 2022, hvor der blev lavet en aftale om at kompensere for kvindens funktionsnedsættelse.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk assistent hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. oktober 2015 ansat som pædagogisk assistent hos et af indklagedes døgntilbud.

Klagers ugentlige arbejdstid var 37 timer, og ansættelsen var tidsbegrænset til den 29. februar 2016.

Den 1. marts 2016 blev klagers ansættelse forlænget til den 30. juni 2016.

Klagers ugentlige arbejdstid blev ændret til 31 timer.

Den 1. august 2016 blev klager fastansat med en ugentlig arbejdstid på 31 timer.

Den 1. januar 2019 blev klagers ugentlige arbejdstid ændret til 34 timer.

Klager var ansat som nattevagt.

Klager har fremlagt en liste over klagers arbejdsopgaver.

Arbejdsopgaverne bestod bl.a. af rengøring, tøjvask, mv.

Fra den 5. til 8. juni 2022 var klager fuldtidssygemeldt.

I august 2022 var klager sygemeldt den 15., 16., 22., 23. og 24.

Den 10. oktober 2022 blev klager igen fuldtidssygemeldt.

Den 11. oktober 2022 blev der indhentet en mulighedserklæring.

Af erklæringen fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

…

Har haft svært ved at bruge sit højre håndled grundet betændelsestilstand siden maj måned.

har af lægen fået at vide at hånden skal aflastes.

[Klager] er sygemeldt grundet hånden for første gang i juni måned, men haft ondt i håndledet siden foråret.

Får blokade den 31.09, skal have næste blokade den 26.10.

Må bruge venstre hånd, kan ikke bruge højre hånd selvstændigt.

I august laves aftale om at kompensere [klagers] funktionsnedsættelse, således at hun har rådighedsfunktioner.

Fra uge 36, tre dages vågen og henholdsvis to og fire dages rådighedstjeneste.

Har i perioder ikke varetaget rengøring og senest ikke siden august.

Kan sætte vasketøj over, støvsuge lidt og bestille varer.

4.

Påvirkede jobfunktioner

Alle jobfunktioner tager længere tid.

[Klager] er begrænset i samtlige jobfunktioner og da ting tager længere tid, har hun svært ved at nå de jobfunktioner hun kan varetage.

[Klager] kan ikke varetage flg.

jobfunktioner

- støvsuge og vaske gulv

- rengøring af køkkenskabe

- samvær med og omsorg for børn på 4 og 5 år.

[Klager] kan godt være sammen med dem men kan ikke give dem morgenmad, -

- varetage morgenhygiejne og tøj skift

- vaske vinduer

- rengøring af fraflyttede værelser

- bage boller m.v.

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

[Klager] og arbejdsgiver har i perioder og senest fra august forsøgt at imødegå funktionsnedsættelserne ved kollega hjælp og ændret i arbejdets tilrettelæggelse eksempelvis via rådighedstjenester.

…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurdering i pkt. 7

Fravær fra arbejdet tilrådes på fuld tid.

[Klager] må ikke belaste sit højre håndled, men heller ikke venstre håndled, havd hun gør for at udføre sine arbejdsopgaver.

Det giver ririsiko for udvikling af samme belastningstilstand i venstre håndled, med forlængelse af sygemeldingsperiode til følge.

Når [klager] efter anden blokade vurderes til at være klar til at genoptage sit arbejde, tilrådes at hun gør det på nedsat tid med langsom øgning af antal af arbejdstimer afhængig af tilstanden.

9.

Varighed

et par måneder”

Den 6. december 2022 vendte klager delvist tilbage til arbejdet.

Den 12. januar 2023 blev der afholdt rundbordssamtale med deltagelse af klager, en jobkonsulent fra jobcentret, lederen af døgntilbuddet og en teamleder.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”Fra august 2022 laves aftale om at kompensere for [klagers] funktionsnedsættelse, således at hun får rådighedstjenester, hvilket vil sige sovende nattetjenester uden praktiske opgaver.

Fra uge 36 har hun tre dages vågen nattetjeneste og henholdsvis to og fire dages rådighedstjeneste.

[Klager] får en blokade den 31.09 og igen den 26.10.

[Klager] oplever virkning af blokaderne de første 14 dage, herefter er smerterne tilbage.

[Klager] har periodevis ikke varetaget belastende rengøringsopgaver og senest ikke siden august 2022.

[Klager] oplyser, at hun kan sætte vasketøj over, bestille varer og støvsuge lidt.

Som nattemedarbejder er de primære opgaver praktiske (vasketøj, rengøring, bagning) og at være omkring børnene hvis eller når de vågner, skrive journalnotater samt udlevere evt.

medicin.

[Leder] spørger til muligheden for personlig assistance til [klager] via Jobcentret.

[Jobkonsulent] oplyser, at for at være omfattet, skal der være tale om en varig og betydelig nedsat funktionsevne, hvilket ikke er situationen for [klager].

[Klager] oplyser, at arbejdspladsen har tilpasset arbejdsopgaverne efter de nødvendige hensyn og at hun er taknemmelig for de hensyn, der er taget på arbejdspladsen.

[Jobkonsulent] oplyser, med samtykke fra [klager], at ifølge [klagers] læge har forholdene på arbejdspladsen ikke været som forventet og lægen fortsat har en forventning om, at tilstanden bliver bedre.

Lægen skriver i lægeerklæring til Jobcentret, af den 07.01.23, at normalt ville tilstanden være afhjulpet efter nogle uger, at dette er ikke sket i [klagers] tilfælde, da hun vendte tilbage til rengøring og at hendes arbejdsopgaver er uhensigtsmæssige for hendes lidelse.

Der er således betydelig divergens mellem [klagers] oplevelse af, at arbejdspladsen har taget de nødvendige hensyn og lægens oplevelse.

[Leders] og [teamleders] oplevelse er ligeledes, at der er taget udstrakte og nødvendige hensyn til [klager].

Det oplyses videre, at det forhold, at [klager] ikke kan udføre de til jobfunktionen tilhørende opgaver, når hun er på arbejde, belaster arbejdspladsen og kollegerne uhensigtsmæssigt.

De dage [klager] ikke har rådighedstjenester oplever hun, i forhold til arbejdsopgaverne at være nede på halv kraft.

[Klager] blev scannet ved fysioterapeuten den 03.01.

Den viste fortsat betændelsestilstand.

[Klager] har haft enkelte nattetjenester og ellers har hun overvejende haft rådighedstjenester/sovende nattearbejde.

Hendes første arbejdsdag efter fuldtidssygemelding var den 6.12.

Hun har frem til d.d. haft i alt 6 tjenester, hvor hun har været vågen om natten.

De øvrige har været rådighedstjenester.

På hendes vågne tjenester, som først har været en nat, dernæst to sammenhængende nætter, har aftalen været;

at [klager] skulle passe på sig selv;

uden forventning om, at hun skulle udføre belastende arbejdsopgaver;

ikke overføre arbejdsopgaverne til at blive udført med venstre hånd.

Til trods for disse skånehensyn bedres hendes hånd ikke.

[Jobkonsulent] spørger, om det vil kunne hjælpe [klager] at komme på rengøringskursus.

Dette vurderer [klager] ikke.

[Klagers] arm belastes ikke kun af arbejde, men også af de ting hun laver derhjemme med eks.

bagning.

Af lægeerklæringen af den 07.01.23 fremgår: 'Patientens arbejdsbelastninger bør ændres.

Hvis ikke dette er muligt bør omplacering overvejes'.

[Jobkonsulent] forklarer uddybende, at der hermed menes omplacering på nuværende arbejdsplads i form af andre arbejdsopgaver som eksempelvis rådighedstjenester.

[Leder] oplyser, at arbejdspladsen ikke fortsat kan tilbyde [klager] rådighedstjenester.

[Klager] er ansat som vågen nattemedarbejder med varetagelse af de dermed forbundne opgaver.

Det er videre uhensigtsmæssigt for arbejdspladsen, at [klager] er raskmeldt de timer hun er på arbejdspladsen, uden mulighed for at løse de med jobbet forbundne opgaver.

[Klager] vurderer, hun er 50% arbejdsdygtig.

Følgende aftales

Den 17. januar 2023 sendte klager til teamlederen en oversigt over de arbejdsopgaver, som klager mente, at klager kunne udføre forsvarligt i forhold til genoptræningen af sit håndled.

Af klagers mail fremgår bl.a.

”Arbejdsopgaver i Hus 1

Mål

Den 1. februar 2023 blev der på ny afholdt rundbordssamtale med de samme deltagere.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] vil gerne øge sin arbejdstid fra tre tjenester til fire tjenester i streg, da hun oplever at være på rette vej og får det bedre med sin hånd.

[Klager] supplerer, at hun fortsat har behov for at blive frataget følgende opgaver: gulvvask, tømme og rengøre køkkenskabe, rengøring af viktualierum, vaske vinduer er helt håbløst, vaske gulve, rengøre radiator, dispenser, vindueskarm på badeværelset, rengøring af børnenes badeværelser, rengøring af gangarealer, toiletter og døre, rengøring af vindueskarme og støve af i stuen og at bage eksempelvis boller.

I forhold til den gode genoptræning anbefaler [jobkonsulent], at der laves en langsom optrapning og øgning af opgaver.

[Jobkonsulent] oplyser, at ved en længerevarende smertetilstand handler det om mere en selve smerten, da hele ens nervesystem bliver påvirket.

Adspurgt fortæller [klager], at brug af skinne er en anbefaling fra fysioterapeuten.

[Leder] oplyser, at [klager] ikke er ansat til sovende rådighedstjeneste, men som vågen nattemedarbejder.

[Klager] har haft rådighedstjenester for at imødekomme hendes funktionsnedsættelse, men som nævnt ved rundbordssamtalen den 12.01. er det uforeneligt med den daglige drift og en belastning for de øvrige medarbejdere, da de med nattetjenesten forbundne opgaver i disse situationer ikke bliver løst.

[Jobkonsulent] har, i samarbejde med sine kolleger, vurderet at [klager] lever op til kravet om en varig og betydelig nedsat funktionsevne og dermed personlig assistance.

Personlig assistance skal tænkes som '[klagers] skygge', en der er der til at tage over på de opgaver [klager] ikke kan.

Tilskud til personlig assistance er 128 kr. i timen.

Den faktiske udgift er 175,82 kr. plus nattillæg på 32,33 kr. = 208, 15 kr.

[Leder] oplyser, at behovet for personlig assistance på det foreliggende vurderes at være ca. 2 timer pr nattetjeneste.

Det vurderes urealistisk at kunne rekruttere en medarbejder, som kan arbejde 2 timer om natten.

[Leder] oplyser videre, at den minimum tilbudte tjeneste skal være fem timer medmindre det eksempelvis er en ansat i fleksjob.

Muligheden for at [klager] går ned i tid og at der ansættes et rengøringsfirma til at varetage de rengøringsmæssige opgaver drøftes.

[Klager] oplyser hertil, at hun har et mål om at komme tilbage på nuværende timetal 34 timer ugentlig.

Aftaler

[Klager] fortsætter med tre vågne tjenester ugentlig og så med gradvis optrapning af opgaver i de tre tjenester.

[Leder] vender forholdet mellem hensynet til [klagers] funktionsnedsættelser og den daglige drift, herunder muligheden for personlig assistance med [indklagedes] 'Løn og Personale afdeling'.

[Leder] kontakter arbejdsmiljøkonsulent [navn] vedr.

vejledning i forhold til rengøring og flytning.

”

Den 7. marts 2023 indhentede indklagede en lægeerklæring fra klagers praktiserende læge.

Af erklæringen fremgår bl.a.

”Hun vurderes stadig ikke klar til genoptagelse af sin arbejde på fuldtid.

Tidsperspektiv er svært at angive, men der er formentligt snak om flere uger, måske 2-3 måneder.

En del af behandlingen er aflastning, derfor er det vigtigt med skånehensyn: hun må ikke gøre rent så længe hun har smerter.

”

Den 15. marts 2023 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager.

Af den påtænkte afskedigelse fremgår bl.a.

”Jeg kan herved meddele, at [indklagede] påtænker at opsige dig fra dit ansættelsesforhold som pædagogisk assistent ved [indklagede] - med baggrund i din lange sygefraværsperiode, din læges flere bud på fraværets længde, samt de driftsmæssige problemer dit sygefravær medfører.

”

Den 30. marts 2023 blev klager afskediget med samme begrundelse, som var angivet i den påtænkte afskedigelse.

Den 26. april 2023 blev klager fultidssygemeldt igen.

Den 25. maj 2023 blev der afholdt forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Af referatet fra forhandlingen fremgår bl.a.

”[Klagers faglige organisation] oplyser, at [klager] er handicappet pba.

hendes lidelse i håndleddet.

[Klagers faglige organisation] oplyser, at en arbejdsgiver skal forsøge at fastholde en handicappet i arbejde.

[Indklagede] oplyser, at man ikke mener [klager] er handicappet.

Når der står i referatet, at [døgntilbud] kun har brug for personlig assistance i 2 timer, er det på baggrund af at det er den tid der er vurderet til rengøring i løbet af natten.

[Klagers faglige organisation] tilkendegiver, at man burde kunne få personlig assistent, som kunne varetage opgaven.

[Indklagede] oplyser, at den personlige assistent skal komme 2 timer om natten og varetage de opgaver, for de skal begge 2 ([klager] og den personlige assistent) være til stede under udførsel af arbejdet.

Løntilskuddet til den personlige assistent dækker ikke lønnen.

De opgaver, som [klager] ikke udfører om natten, skal de ansatte om dagen udføre.

Som leder skal jeg tage hensyn til såvel [klager] som det øvrige personale.

…

[Klagers faglige organisation] spørger ind til, om [klager] er tilbudt deltid og kommunen har afvist personlig assistance.

[Indklagede] oplyser, at man kun kunne få 2 timer til personlig assistance og man skulle afhængig af, hvilken overenskomst skulle aflønne vedkommende med op til 5 timer.

[Klagers faglige organisation] opsummerer: [Klager] har et handicap, da der er gået en lang periode.

Har kommunen tilbudt [klager] at gå ned i tid.

Har man forsøgt omplacering?

[Indklagede] oplyser, at man ikke mener [klager] er handicappet.

[Klager] ønskede ikke at gå ned i tid mens hun var sygemeldt.

[Klager] har oplyst, at hun kan komme på arbejdspladsen i dagtimerne, men vil ikke kunne udføre de dermed forbundne opgaver udover eksempelvis at spille brætspil med børnene.

Som medarbejder på et døgntilbud er der mange forskelligartede opgaver, af både praktisk og pædagogisk karakter, forbundet med dagtjenester, hvorfor omplacering til dagtjenester vurderes urealistisk i forhold til de dermed forbundne opgaver.

[Indklagede] mener ikke [klager] er omfattet af handicapbegrebet på baggrund af sygdommens varighed, samt lægens oplysninger i form af mulighedserklæring og friattest.

[Klagers faglige organisation] tilkendegav, at man ville kunne forlige sagen med 4 mdr.

løn.

[Indklagede] har behov for at vende sagen med nærmeste chef.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. juli 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 400.300 kr. svarende til 12 måneders løn.

Den 1. januar 2024 blev klager bevilget seniorpension.

Den 30. januar 2024 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke kunne anerkende klagers skade som en arbejdsskade.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Klager havde et handicap på afskedigelsestidspunktet.

Varigheden af klagers sygdomsforløb var samlet over et år.

Klager blev afskediget på grund af sit handicap og langvarige sygeforløb.

Indklagede blev ved rundbordssamtalen den 12. januar 2023 bekendt med, at der skulle laves varige tilpasninger eller forsøges omplacering.

Indklagede har ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede har oplyst, at de ikke har taget hensyn til klagers handicap, da indklagede ikke mener, at klager havde et handicap.

Indklagede tilbød heller ikke klager varige skånehensyn.

Der blev ikke indhentet yderligere mulighedserklæringer efter mulighedserklæringen af 11. oktober 2022.

Klager afviste alene tilbuddet om rengøringskursus, fordi det var klagers vurdering, at et kursus ikke ville hjælpe på belastningen af klagers gener.

Indklagedes tilbud om, at klager kunne gå ned i tid, hvorefter der kunne ansættes et rengøringsfirma til at varetage de rengøringsmæssige opgaver, var ikke et decideret tilbud om deltid.

Indklagede tilbød heller ikke klager nedsat tid i forbindelse med afskedigelsen.

Indklagede hverken forsøgte eller ansøgte om personlig hjælp.

Der blev heller ikke iværksat vejledning fra arbejdsmiljøkonsulenten.

Klager fik kun rådighedstjeneste i en periode.

Indklagede har ikke i tilstrækkelig grad forsøgt at fastholde klager, hverken i klagers daværende stilling eller via omplacering til anden stilling hos indklagede.

Der var på afskedigelsestidspunktet andre ledige stillinger.

Klager blev ikke tilbudt nedsat tid inden afskedigelsen.

Klager er kompetent, egnet og disponibel.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er indklagedes vurdering, at klager ikke har godtgjort, at klager på tidspunktet for afskedigelsen havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at klager som følge af sine fysiske gener havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

De lægelige oplysninger indikerer ikke, at der skulle være tale om en langvarig begrænsning.

Både mulighedserklæringen og lægeerklæringen giver det udtryk, at klager på sigt vil blive fuldt ud helbredt.

Det er uden betydning, at klager på afskedigelsestidspunktet havde været sygemeldt i flere måneder.

Det vil fortsat være prognosen for raskmelding, der vægter i forhold til, om klagers begrænsning var af lang varighed.

Det er ikke korrekt, at varigheden samlet set var over et år.

Klagers gener startede i maj 2022, og indklagede indledte en afskedigelsessag medio marts 2023.

Afskedigelsen var begrundet i fraværets længde og de driftsmæssige problemer, som fraværet medførte.

På afskedigelsestidspunktet hverken vidste eller burde indklagede vide, at klagers sygdom havde udviklet sig til et handicap.

Den i sagen foreliggende dokumentation har på intet tidspunkt givet det indtryk, at klagers sygdom og begrænsning skulle have udviklet sig til et handicap.

Indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Ved rundbordssamtalen den 12. januar 2023 oplyste klager, at indklagede havde tilpasset arbejdsopgaverne efter de nødvendige hensyn, ligesom klager var taknemmelig for de hensyn, der blev taget på arbejdspladsen.

Der er blandt andet fra august 2022 lavet aftale om at kompensere for klagers funktionsnedsættelse, således at klager fik rådighedstjeneste, hvilket vil sige sovende nattetjenester uden praktiske opgaver.

Klager blev tilbudt rengøringskursus, men det ønskede klager ikke.

Ved rundbordssamtalen den 1. februar 2023 blev klager spurgt, om klager ville gå ned i tid, hvorefter der kunne ansættes et rengøringsfirma til at varetage de rengøringsmæssige opgaver.

Hertil svarede klager, at klager havde et mål om at komme tilbage på 34 timer ugentligt.

Det er derfor ikke korrekt, når klager gør gældende, at der ikke har været et tilbud om nedsat tid.

Klager har gjort gældende, at indklagede ikke har tilbudt varige skånehensyn.

Som det fremgår af lægeerklæringen af 7. marts 2023 er der ikke tale om varige skånehensyn, men skånehensyn i op til tre måneder.

Indklagede har foretaget de nødvendige skånehensyn, som klager også har anerkendt ved rundbordssamtalen den 12. januar 2023.

Det er korrekt, at der ikke blev indhentet yderligere mulighedserklæringer.

Der blev derimod afholdt rundbordssamtaler og indhentet lægeerklæring.

Lægeerklæringen indeholdte ikke oplysninger om, at der skulle være tale om et handicap.

Der fremgik derimod en prognose om, at klager ville være tilbage på fuld tid inden for tre måneder.

Indklagede har fulgt de anbefalinger og ønsker, der var i forhold til, at klager skulle kunne vende tilbage til arbejdet.

Desværre førte det ikke til noget resultat.

Klagers sygefravær indebar, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke reelt var kompetent, egnet og disponibel i forhold til sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klagers gener havde første gang i juni 2022 et omfang, hvor det medførte et kortvarigt sygefravær.

I august 2022 havde klager også kortvarigt sygefravær.

Det fremgår af mulighedserklæringen af 11. oktober 2022, at der i august 2022 blev lavet en aftale om at kompensere for klagers funktionsnedsættelse.

Den 10. oktober 2022 blev klager fuldtidssygemeldt.

Den 6. december 2022 genoptog klager arbejdet delvist.

Klager blev afskediget den 30. marts 2023.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Af lægeerklæringen af 7. marts 2023 fremgår, at klager ikke var klar til at genoptage arbejdet på fuldtid.

Tidsperspektivet var svært at angive, men lægen vurderede, at der formentlig ville gå flere uger og måske to til tre måneder.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå lægelige oplysninger, der indikerede, at klagers funktionsnedsættelse var langvarig.

Klager har derfor ikke godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers håndledsgener, med undtagelse af det kortvarige sygefravær i juni 2022, først medførte en funktionsbegrænsning fra august 2022, hvor der blev lavet en aftale om at kompensere for klagers funktionsnedsættelse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

[Klager] skal fortsat ikke udføre opgaver, som belaster hendes håndled.

-

[Klager] giver [teamleder] en tilbagemelding om, hvor mange dage hun kan arbejde henholdsvis rådighed.

-

[Klager] laver en oversigt over de opgaver hun kan udføre og ligger den til [teamleder] tirsdag den 17.01.

-

Der afholdes opfølgningsmøde om 2-3 uger med samme deltagerkreds.

”

-

Orienterer dig om børn eller andet, der kræver særlig opmærksomhed.

-

Af spritte alle dørhåndtag tastatur, mus, mobil tlf., kontaktpunkter, greb, køkkenborde og trappegelænder.

-

Tjek døre og vinduer.

-

Læse/skrive BB

-

Tøjvask

-

Tømme opvaskemaskine, skifte vand og rense filter.

-

Dække bord til morgenmand

-

Aftørre bordene i mødelokalet.

-

Aftørre bordene i stuen.

-

Toiletter i stueetagen rengøres-/opfyldning af toiletpapir og papirhåndklæde.

-

Tømme alle skraldespande og papirkurve.

-

Vække børnene, hjælpe til med morgenmad, medicin og afgang til skole.

-

Datokontrol for køleskabe og depotrum, (fødevarestyrelsen).

-

Bestille varer.

-

Rengøring af køleskabene.

-

Støvsuge baggang, køkken og stuen.

-

Vaske gulve i baggang, køkken og stuen.

”

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde