Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 23-94879

En kvinde (klager), der blev født i 1991, klagede over en virksomhed (indklagede).

Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af alder i forbindelse med, at hun ikke blev ansat hos virksomheden.

Kvinden havde oplyst, at hun til jobsamtalen fik at vide, at hun var for gammel.

Indklagede bestred dette.

Der er på den baggrund for nævnet tvivl om hændelsesforløbet, herunder hvad parterne talte om til jobsamtalen, og om kvindens alder, som anført af kvinden, blev tillagt betydning.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af alder, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1991, har oplyst, at hun den 1. oktober 2023 søgte en stilling hos indklagede.

Klager har oplyst, at hun den 3. oktober 2023 var til jobsamtale hos indklagede.

Klager fik ikke jobbet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. oktober 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse hos indklagede.

Til jobsamtalen introducerede klager sig selv, herunder at hun var 31 år gammel og hendes motivation for at søge et job hos indklagede.

Indklagede studsede over klagers alder, men samtalen fortsatte 5-10 minutter, hvorefter indklagede konkluderede, at der var et meget ungt og socialt miljø på arbejdspladsen, og at indklagede ikke var sikker på, at klager ville passe ind.

Klager spurgte, om klager var for gammel til at arbejde hos indklagede, og indklagede svarede ja hertil.

Herefter afsluttedes jobsamtalen.

Klager har ikke svaret på sekretariatets henvendelser omkring yderligere bemærkninger til sagen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede modtog over 200 ansøgninger til stillingen.

Indklagede har cirka 60 medarbejdere i aldersgruppen 15-45 år.

Af disse er cirka ti medarbejdere over 30 år.

Indklagede er ikke enig i, at indklagede skulle have diskrimineret klager på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun til jobsamtalen hos indklagede fik at vide, at hun var for gammel til at arbejde hos indklagede.

Indklagede har bestridt at skulle have forskelsbehandlet klager på grund af alder i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Indklagede har oplyst, at indklagede fik over 200 ansøgninger til stillingen, og at indklagede har flere medarbejdere ansat, der er over 30 år.

Der er for nævnet tvivl om hændelsesforløbet, herunder hvad parterne talte om til jobsamtalen, og om alder, som anført af klager, blev tillagt betydning.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde