Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - rimelig tilpasning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - rimelig tilpasning - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 23-74071

En far klagede på vegne af sin søn (klager), der var diagnosticeret med ADHD og atypisk autisme, over en friskole (indklagede).

Faren mente, at friskolen havde forskelsbehandlet sønnen på grund af handicap i forbindelse med, at sønnen blev udskrevet af friskolen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at sønnen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Der var for nævnet tvivl om de faktiske omstændigheder i forbindelse med, at sønnen blev udskrevet af friskolen, herunder om udskrivningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev udskrevet af den indklagede friskole.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager er diagnosticeret med ADHD og atypisk autisme.

Af journalnotat af 24. november 2022 fra en børnepsykiatrisk speciallægepraksis fremgår bl.a.

”Diagnoser

F84.

11: Atypisk autisme/autismespektrumsforstyrrelse/ASF (fremtræder som Asperger Syndrom)

F90.

0: ADHD

…

Tilrådes

Specialpædagogik i lille rolig anerkendende ramme rettet mod ASF og ADHD med mulighed for individuel kravtilpasning og successikring.

Struktur i dagligdagen.

Regelmæssig motion, sund kost og god søvnhygiejne,

Problemstilling

[Klager] er henvist hertil første gang i 2020 af egen læge og herefter udredt og senest revurderet i marts md.

2022.

…

[Klager] afventer aktuelt nyt skoletilbud, har været tilknyttet Friskole, men her kunne man ikke imødese [klagers] pædagogiske behov og han afventer nu specialklasse, evt.

på [skole].

”

Den 5. januar 2022 udarbejdede indklagede en pædagogisk handleplan for klager.

Af handleplanen fremgår bl.a.

” S ammenhæng

Siden starten af 0. klasse har [klager] haft udfordringer både fagligt og socialt.

…

Den 14. november 2021, startede [klager] på ADHD-medicin.

[Klager] har reageret positivt på medicinen og er mere selvkontrollerende og betænksom end tidligere.

[Klager] har stadig behov for ekstra støtte når han er i skole.

Det kan fx være til at overskue opgaver, holde koncentrationen uden at blive forstyrret eller i samarbejdet med andre.

Efter at [klager]er begyndt på sin medicin er det blevet tydeligere, at han tager tingene meget bogstaveligt.

[Klager] er udfordret på, hvad der menes i forhold til hvad der bliver sagt.

Hvornår siges der noget i sjov og hvornår mener man det man siger.

Det gælder både overfor voksne som børn.

…

M ål

At vi med støtte og de rigtige rammer kan sigte mod fortsat, at skabe gode betingelser for faglig og social trivsel for [klager].

Vi skal stræbe efter at give [klager] en tryg hverdag, hvor han kan blive bedre til at aflæse andre og de situationer han befinder sig i.

Derudover også at blive bedre til at fordybe sig fagligt uden forstyrrelser.

Tiltag

Tegn

Evaluering

Lige pt.

virker det til at doseringen af [klagers] medicin er rigtig.

Han er helt sikkert blevet bedre til at beherske sig, at stoppe op og mærke efter, at vise følelser og være mere fokuseret i timerne mm.

Samtidig er hans måde at tænker konkret og bogstaveligt på, blevet mere tydelig.

”

Den 15. juni 2022 udarbejdede indklagede en skriftlig plan for specialundervisningsindsats for klager.

Af planen fremgår

” Kortlægning af elevens særlige undervisningsbehov

Baggrund for vurderingen

[Klager] er beskrevet via Børnepsykiatrisk speciallægepraksis samt via forældreudtalelser.

Der er lavet undersøgelser med påpegede udfordringer i forhold til ADHD samt autismespektret - F90.

0, F83.

9, F51.

2 F98.

1.

Ud fra dette samt vejledning fra PPR vurderes det at et skoletilbud til [klager] skal indeholde

[Klager] er blevet udredt og medicineret i løbet af skoleåret og der er fortsat ikke fundet en god pædagogisk praksis der støtter [klager] tilstrækkeligt.

[Klager] har efter medicinering i forhold til ADHD vist flere tegn indenfor autismespektret som skal rammesættes pædagogisk.

Beskrivelse af elevens vanskeligheder

[Klager] har behov for stor grad af guidning og hjælp til at imødekomme de krav en skolehverdag bringer.

I undervisningstid profiterer han af at en tydelig voksen hjælper ham i gang og fastholder arbejdet – for han vil gerne.

Der er på [indklagede] blevet arbejdet intenst på at hjælpe [klager] til overskue sociale situationer og finde alternative strategier, da der har været en tendens til at [klager] reagerer fysisk og verbalt og til tider grænseoverskridende i forhold til andre børn.

Derfor er det af stor betydning at voksne er tæt på [klager] og guider før situationerne opstår.

[Klager] er svingende i sit overskud og energiniveau.

Kravsituationer kan overkommes med hjælp når energien er til det, mens vi oplever at [klager] reagerer både fysisk udadreagerende og i afmagt når han har perioder hvor der ikke er så meget energi.

Til tider har [klager] været hjemme fra skole for at passe på og undgå uhensigtsmæssige situationer hvis han har virket slidt.

Det har også kunnet være i situationer hvor skolen har haft anderledes rammer - fx emneuger, eller vikardækning hvor [klager] er særligt sårbar.

Mål for specialundervisningsindsatsens

Beskrivelse af de overordnede mål for elevens specialundervisning

At forsøge at skabe mulighed for at [klager] kan deltage i skoletilbuddet på [indklagede].

At han gives rammer hvor han kan deltage både socialt og fagligt.

Beskrivelse af de konkrete delmål der planlægges at arbejde med i skoleåret

Tiltag

Tilrettelæggelse af specialundervisningsindsatsen

Beskrivelse af indsatsens omfang

Der er afsat 10 timer ugentligt til støtte for [klager].

Dette indbefatter dels konkret støtte i undervisningen, samt forberedelse, opfølgning på handleplaner samt eventuel mødeaktivitet

Beskrivelse af indsatsen

Specialundervisningsindsatsen handler i høj grad om at organisere rammer for [klager] samt at være tæt på til at guide.

Dels profiterer [klager] af tydelig opdeling samt at han møder en overskuelig hverdag.

Små grupper og overskuelighed er vigtig.

Derudover retter indsatsen sig imod at der er plads til at justere dagen ind alt efter [klagers] "dagsform" og overskud.

Han har ofte brug for at blive guidet og der bruges meget tid på at aflære og lære nye muligheder i forhold til at komme godt igennem konflikter og frustrationer.

I forhold til at fastholde gode rutiner og ændre hvor det giver mening, har vi kontinuerligt et tæt samarbejde og dialog med forældrene.

De ansatte sparrer, evaluerer og udvikler i fællesskab med henblik på at opnå de opstillede mål.

[Klager] har til tider haft en dag hjemme hvor han kan lade op og samle kræfter, hvilket han har profiteret godt af.

Praksisnære tiltag

-Følge op på fællesbeskeder og med spørgsmål, og med feedback, tjekke op med [klager] om han har forstået opgaven eller beskeden rigtigt.

-Forberede [klager] ved: overgange og skift af aktivitet i så høj grad som muligt.

(når du er færdig med den opgave, så kan du .

.

.

.

, -skal du, må du .

.

.

.

)

-Vi giver [klager] mulighed for at finde et sted hvor han kan få ro og fordybelse, f.eks. sidst på undervisningsdagen, hvor han kan høre historie, musik, eller bare lege med noget han er optaget af.

Løbende evaluering af specialundervisningsindsatsen

Plan for evaluering af indsatsen

Indsatsen evalueres løbende på medarbejdermøder samt i tæt samarbejde med forældrene.

Der observeres både af undervisere, pædagoger samt af ledelsen i forhold til opfølgning på virkning og eventuel justering.

Der evalueres og sparres desuden med PPR for at kvalificere støtten mest muligt.

Her evalueres praksisnært på konkret adfærd i forhold til fastholdelse i arbejdsprocesser samt i forhold til social adfærd og håndtering af konflikter.

Her sparres ud fra observationer og konkrete hændelser i forhold til de punkter [klager] er i god udvikling samt hvor der eventuelt skal justeres.

Evalueringen sker internt i personalegruppen og danner grundlag for dialogen med forældrene.

[Klager] profiterer af et stærkt fokus på ønsket adfærd og tydelig anerkendelse af hvor han lykkes i skolehverdagen.

”

Den 24. juni 2022 blev der holdt statusmøde mellem indklagede og klagers forældre.

Indklagedes skoleleder kontaktede efterfølgende PPR.

Af PPRs notat fra samtalen fremgår

”[Skoleleder] ringer for at orientere om at skolen har hold statusmøde med forældrene.

De er fortsat bekymrede for [klagers] trivsel og om det kan lykkes at vende udviklingen i [indklagedes] rammer.

Skolen er fortsat ikke sikker på at specialtilbud ville være det bedste, mens forældrene udtrykker bekymring for hvor vanskelig det ville være at komme igennem med en visitation.

Jeg minder skolen om årets visitationsfrister, samt om visitationsproceduren generelt.

Jeg anbefaler, at skoleleder sætter sig sammen med klassens voksne og gennemarbejder handleplanen med konkrete og evaluerbare mål og efter sommerferien holder meget tæt kontakt til hjemmet, for at følge op på effekt af den givne støtte.

Skoleleder oplyser at han har været i kontakt med distriktsskoleleder og jeg anbefaler at der holdes tæt kontakt den vej også.

”

Den 17. august 2022 bevilgede kommunen særlig støtte til klager.

Af bevillingen fremgår bl.a.

”Visitationsudvalget i [kommune] bevilger hermed 26.000 kr. til fritidsdelen til [klager], [klagers cpr.nr.], på [indklagede].

Bevillingen er et tilskud til at løse de særlige opgaver, som [indklagede] har beskrevet i ansøgningen.

”

Den 6. oktober 2022 kontaktede klagers forældre indklagede angående klagers trivsel.

Den 7. oktober 2022 blev klager udskrevet af skolen.

Den 10. oktober 2022 rettede klagers far henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

På baggrund af henvendelsen indledte styrelsen et tilsyn med indklagede.

Den 7. november 2022 udarbejdede indklagede en skriftlig redegørelse for indklagedes udskrivningspraksis til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Af redegørelsen fremgår bl.a.

”I den konkrete sag har skolen ageret som følger

Allerede ved skolestart står det klart, at vi står med et barn der har brug for andre rammer og en anden pædagogik end hvad vi normalt står overfor.

Dette er ikke usædvanligt og vi gik derfor i gang med at observere, sætte ekstra støtte omkring barnet og undersøge pædagogiske handlemuligheder.

Herefter kontaktes PPR i forhold til udredning med henblik på en mulig opmærksomhedsforstyrrelse.

Denne påvises i form af ADHD og der ordineres medicinsk behandling.

Herefter viser sig andre problematikker og endnu en udredning sættes i værk, resulterende i en påvist diagnose for atypisk autisme samt søvnforstyrrelse.

I processen holdes tæt dialog om muligheder og begrænsninger, samt hvilke pædagogiske strategier vi sætter i værk.

Det opleves at handleplaner og rammerne i det almene skolemiljø som vi tilhører, ikke er tilstrækkelige.

Dette over en lang proces fra midten af 0. klasse til sidst i 1. klasse.

Derfor fremføres det ved statusmøde med PPR samt forældre pr. 31.5.

2022 ”Skolen giver udtryk for at det er en vanskelig opgave og at vi måske er så langt ude i specialområdet, at vi ikke er kompetente til at løse opgaven”.

Ved statusmøde ultimo juni anføres det i referatet at

”[klager] fortæller os noget med den måde han går i skole på.

Vi har haft vanskeligt ved opgaven de seneste tre måneder.

Håbet er at det hjælper at der kommer flere kendte voksne omkring [klager] efter ferien.

Det er vigtigt at [klager] får det bedre og ikke bliver slidt så meget.

Vi har mulighed for at søge visitation til specialtilbud pr. 1. september eller pr. 1. november.

Skolen giver udtryk for at vi ser en opgave hvor vi ikke er sikker på at vi tilbyder det [klager] har brug for.

Ved opstartsmøde pr. 5. august føres det til referat at

”Der har været tegn på at en almindelig skolegang slider for meget på [klager] så vi skal være opmærksomme og klar til at reagere”.

Ved statusmøde ultimo august føres det til referat at

”Når det er de rigtige voksne og rammer er omkring ham klarer vi det lige.

På de gode dage klarer han det lige.

Vi er fortsat bekymrede og ser stadig tegn på at [klager] kan reagere fysisk.

Så snart der sker andet bliver han trængt og ender i dårlige situationer.

[Klager] vil gerne lære – men det er svært.

Vi får ham ikke udfordret og hjulpet ham godt nok.

De små trygge rammer hjælper ham.

[klager] er ikke i trivsel

Det anbefales at søge alternativt skoletilbud”

Skolen har derved igennem længere tid gjort opmærksom på et problem, som vi ikke har haft de nødvendige kompetencer til at løse.

[Klager] har været tildelt støtte på mellem 9 og 22 timer pr. uge i undervisning samt støtte i fritidsdelen.

Dette er sket i samarbejde med bestyrelsen.

Problematikken har været drøftet på bestyrelsesmøder, hvor vi har forelagt bekymringen og hvor vi via pædagogiske tiltag og ekstra bemanding har forsøgt at skabe trivsel med baggrund i bestyrelsens dialog omkring at skabe en rummelig og tryg skole.

Dette kunne desværre ikke lykkes i pågældende tilfælde.

I forhold til at inddrage barnets perspektiv i indeværende sag, har vi været i tvivl om hvordan vi både sikrer barnets tarv samt sikrer barnets perspektiv med den alder og de diagnoser der er til stede.

Derfor har vi dels observeret, dels har forældrene snakket med barnet om dette, hvilket vi mener har givet et tilstrækkeligt indblik i barnets hverdag og perspektiv.

Uddrag fra forældremail pr. 6. oktober

”…kom hjem i mandags, og efterspurgte et skole-alternativ, fordi han ikke føler han passer ind hos de andre børn…Vi har aldrig direkte omtalt det, som en egentlig mulighed.

Nu efterspørger han det selv”.

Observation d. 18.8 – 2022

”…[klager] bliver sur/ude af sig selv og gør klar til at kammeraten skal have tæsk – hvilket han også siger til ham.

[Klager] giver udtryk for at han bare ikke kan finde ud af det og det hele er forvirrende og så kommer han til at gøre ting.

Klassen skal til at slutte af og vi skal i SFO – bagefter er der tid til at samle op.

[Klager] bliver dog hentet i mellemtiden.

Kort overlevering til mor.

Tanker.

[Klager] fungerer godt når der er en voksen helt tæt på ham til at guide og vejlede.

Der opstår rigtig mange situationer – også små, der presser [klager] og klassekammeraterne.

Jeg tænker at [klager] bliver mere slidt end hvad godt er og at han er mere afhængig af voksenguiding end vi umiddelbart kan mønstre – i hvert fald er han sårbar for forandringer både i rammer og i voksenbemanding”.

Der har på basis af den viden vi har haft på skolen, samtaler med barnet samt forældrenes samtaler med barnet været en indsigt i hvad barnets perspektiv har været.

Vi har ikke inddraget barnet ved et ddecideret møde, da vi havde en bekymring for at han ville overtænke og vende det indad som en selvkritik, med de diagnoser og udfordringer han har.

Efterfølgende har skolen bidraget og indkaldt distriktsskole, forældre samt PPR til et opsamlende møde.

Her var dagsordenen at sikre et skoletilbud til barnet samt at sikre en overlevering så barnets tarv bedst muligt ville blive varetaget.

[Indklagede] har derudover været koordinerende i forhold til at indsende ansøgning til visitation til skoletilbud udenfor almenmiljøet.

Dette ved indsamling og indsendelse af PPV, skriftlig plan for specialundervisningsindsats, Handleplaner, forældreskrivelse med deres perspektiv og ønsker samt papirer med udredninger og epikrise.

Det ovenstående har i overordnede træk været processen frem mod en svær beslutning, der dog i skolens perspektiv er den rigtige både for barnet og skolen.

Der har i den sidste del af forløbet været en dialog med forældrene, der har vist en diskrepans imellem hvad forældrene forventede og ønskede og hvad vi har kunnet levere som skole indenfor almenmiljøet.

Dette har afledt en frustration og skuffelse, der også har vanskeliggjort samarbejdet.

Som tidligere beskrevet har [indklagede] ikke tidligere udskrevet en elev fra skolen.

”

Den 17. november 2022 afsluttede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilsynet med indklagede.

Af styrelsens brev til indklagede angående afslutningen af tilsynet fremgår bl.a.

”Indledningsvis bemærkes det, at styrelsen ikke er en klageinstans, hvor forældre og elever kan klage over en skole i konkrete sager.

Styrelsen fører derimod tilsyn med, om skolen generelt efterlever regler og tilskudsbetingelser efter fri- og privatskoleloven.

Tilsynet har handlet om, hvorvidt skolen har overholdt reglerne om udskrivning i fri- og privatskolelovens § 4 a, der trådte i kraft den 1. januar 2021.

Styrelsen har sammenholdt sine oplysninger om skolens udskrivning af eleven med reglerne i fri- og privatskoleloven.

Styrelsen finder på den baggrund ikke at kunne afvise skolens konkrete vurdering om, at der var tilstrækkeligt grundlag for undlade at inddrage den konkrete elev, inden skolen traf sin beslutning om udskrivning af eleven, jf. bestemmelsen herom i lovens § 4 a, stk. 2.

Styrelsen finder samtidig anledning til at indskærpe, at skolen ved fremtidige udskrivninger af elever også skal overholde kravet om skriftlig dokumentation i lovens § 4 a, stk. 3.

Styrelsen henstiller i den forbindelse, at skolen udarbejder skriftlige retningslinjer for skolens udskrivningspraksis, som skal være i overensstemmelse med lovens § 4 a.

Styrelsen skal i den forbindelse bemærke, at en henstilling ikke er en sanktion men har en vejledende karakter, der kan understøtte, at skolen får en retning på sin administrative eller pædagogiske praksis.

…

Baggrund for styrelsens tilsyn

Styrelsen modtog den 10. oktober 2022 en henvendelse fra en forælder til en tidligere elev på skolen.

Forælderen oplyste, at han den 7. oktober 2022 blev kontaktet telefonisk af skolelederen, hvor han blev orienteret om, at hans søn blev udskrevet af skolen.

Forælderen oplyste videre, at dette skete imod forældrenes ønske og uden inddragelse af sønnen, samt at beslutningen blev truffet af bestyrelsesformanden og skolelederen.

Forælderen har videre oplyst, at begge forældre dagen inden, dvs. den 6. oktober 2022, kontaktede skolelederen pr. mail om deres søns trivsel, samt om nogle ønsker til det fremadrettede samarbejde med skolen.

Endvidere fremgår det, at skolen og forældrene løbende har været i dialog om sønnens trivsel, da sønnen er diagnosticeret med ADHD og autisme og var indstillet til visitation for et specialtilbud.

Endelig oplyses det, at skolelederen har kontaktet forældrene pr. mail i weekenden den 8.-9. oktober 2022, som opfølgning på udskrivningen af deres søn.

På den baggrund indledte styrelsen et tilsyn med skolen og bad den 3. november 2022 skolen om en skriftlig redegørelse for skolens praksis og procedure ved udskrivning af elever, antallet af udskrivninger siden den 1. januar 2021 frem til i dag, samt dokumentation for inddragelse af eleven og/eller forældre forud for udskrivningen eller undladelse heraf i den

konkrete sag.

Skolen sendte den 11. november 2022 en skriftlig redegørelse.

Skolen har i sin redegørelse oplyst om den konkrete sag, at skolen fra start har været opmærksom på, at den stod med en elev, som havde brug for andre rammer og en anden pædagogik, end skolen normalt stod overfor.

Heriblandt oplyser skolen, at den påbegyndte observationer, undersøgte pædagogiske handlemuligheder samt indsatte ekstra støtte omkring eleven.

Det fremgår videre, at skolen kontaktede PPR med henblik på en udredning for en mulig opmærksomhedsforstyrrelse.

Herunder oplyses det, at skolen oplevede, at hverken handleplaner eller rammerne i det almene skolemiljø, som skolen kunne tilbyde, var tilstrækkelige for eleven.

Denne proces forløb fra midten af 0. klasse til sidst i 1. klasse.

Det fremgår af skolens redegørelse, at den på et statusmøde med PPR den 31. maj 2022, gjorde PPR opmærksom på, at skolen ikke har de fornødne kompetencer til at kunne skabe de nødvendige rammer for eleven.

Skolen har videre oplyst, at den igennem sine observationer af eleven sammenholdt med forældrenes løbende dialog med skolen vurderede at have et tilstrækkeligt indblik i elevens perspektiv og hverdag.

Skolen har i den forbindelse indsat egne notater fra statusmøder samt en modtaget mail fra forældrene i dens redegørelsen.

Endvidere fremgår det af redegørelsen, at skolen i forbindelse med udskrivningen valgte at undlade at inddrage eleven ved samtale herom, da den var bekymret for, om eleven ville overtænke dette og vende det indad som selvkritik på baggrund af elevens diagnoser og udfordringer.

Endeligt oplyser skolen, at den har indkaldt distriktsskolen, forældrene og PPR til et fælles møde for at sikre et skoletilbud samt en overlevering, så elevens tarv varetages bedst muligt.

Styrelsen har den 14. november 2022 været i kontakt med PPR ved [kommune], som har bekræftet de oplysninger, som skolen har fremsendt i den skriftlige redegørelse.

Derudover oplyste PPR, at skolen har sendt en ansøgning til visitation af eleven for at kunne stille et andet skoletilbud til rådighed for eleven.

”

Den 5. december 2022 klagede klagers forældre til Folketingets Ombudsmand over Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Den 18. januar 2023 klagede klagers far til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Den 2. maj 2023 traf Den Nationale Klageinstans afgørelse.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Den Nationale Klageinstans mod Mobning har nu afgjort sagen om skoleledelsens håndtering af mobning på [indklagede].

Sagen er rejst af [klagers far], som er forældremyndighedsindehaver til [klager], der gik i 2. klasse, da der blev klaget den 18. januar 2023.

[Klager] blev udskrevet af [indklagede] i oktober 2022, og sagen blev modtaget til endelig afgørelse i Den Nationale Klageinstans mod Mobning den 20. februar 2023.

Skolen har afvist klagen med henvisning til, at klagen ikke er aktuel.

Skolen har vurderet, at klager først har klaget over mobning eller lignende, efter [klager] blev udskrevet af skolen.

Klager er ikke tilfreds med afgørelsen.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning ændrer skolens afgørelse af 20. februar 2023.

Skolens ledelse skulle have foretaget en egnet undersøgelse af, om der foregik mobning eller lignende.

Begrundelse

Vedrørende aktualitet

Den Nationale Klageinstans mod Mobning vurderer, at skolen skulle have behandlet klagen, da den var aktuel på klagetidspunktet.

Klager har henvendt sig til skolen vedrørende mobning eller lignede den 6. oktober 2022, hvor klager beskriver, at hans søn føler sig ekskluderet såvel i timerne som i frikvarterne.

Klager beskriver samtidig, hvordan forældre opfordrer deres børn til at undgå [klager], hvilket øger eksklusionen.

Skolen er derfor blevet gjort opmærksom på problematikken i oktober 2022, hvorfor der på dette tidspunkt opstod en handlepligt for skolen.

Skoleledelsen skulle have reageret på henvendelsen og foretaget en egnet undersøgelse af, om der var tale om problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Vedrørende spørgsmålet om mobning eller lignende

…

Skolen har afvist at behandle sagen grundet manglende aktualitet, men i afgørelsen fremhæver skolelederen, at skolens trivselsmåling og skolens opfattelse af sagen ligger langt fra klagers opfattelse af sagen.

Af trivselsundersøgelsen fremgår det, at 8 ud af 16 elever svarer ”Ja, tit” og ”Ja, nogle gange” til spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig alene i skolen.

Samtidig svarer 7 ud af 17 elever ”Ja, nogle gange” til spørgsmålet om, ”Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?

”.

Derudover har 4 ud af 18 elever svaret, at de er enten meget eller lidt bange for, at andre griner ad dem i skolen.

7 ud af 17 elever svarer, at de nogle gange har ondt i maven, når de er i skole, mens 6 ud af 17 elever svarer, at de nogle gange har ondt i hovedet, når de er i skole.

Trivselsundersøgelsens resultater peger ifølge Den Nationale Klageinstans mod Mobning i retning af, at der kunne være udfordringer med det psykiske undervisningsmiljø, da flere børn føler sig alene og bliver drillet.

Derudover har flere ondt i hovedet eller maven, hvilket kan være en indikation på manglende trivsel.

I klagen er der beskrevet flere episoder, hvor [klager] har været udsat for mobning eller lignende, og hvor det er sket under overværelse af forældre til de andre elever i klassen.

Klager og [klager] er derfor ikke alene om at have oplevet hændelserne.

Derudover fremgår det af klagen, at nogle af de andre elevers forældre opfordrer deres børn til at undgå [klager].

Dette smitter af på børnene, hvilket får betydning for undervisningsmiljøet, hvorfor skolen har pligt til at reagere herpå.

Af den mail, som skolederen sendte den 6. oktober 2022 til klager, fremgår det, at skolelederen er opmærksom på problemerne, og at skolen vil ændre de voksnes og børnenes historie af [klager] ved at vise, at [klager] også lykkedes og kan mange ting.

Skolelederen skriver, at han er opmærksom herpå, men der iværksættes ikke initiativer til at løse problematikken, og [klager] udskrives fra skolen kort efter.

Selvom [klager] ikke længere går i klassen, er mobning eller lignende et gruppefænomen, hvor uhensigtsmæssige dynamikker fortsætter, selvom en elev har forladt klassen.

I klagers svar på skolens afgørelse fremhæver klager, at en navngiven lærer er efter [klager] og skælder ham ud.

Denne udtalelse understøttes af den PPR-observation, som er foretaget af [klager] i den navngivne lærers time.

I notatet fremgår det, at læreren skælder nogle andre elever ud, hvilket gør, at de bliver stille.

I notatet er dette noteret som stærk klasseledelse med stor autoritet.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning vurderer, at denne autoritet og skæld ud kan skabe et usikkert undervisningsmiljø, hvorfor skolen skal have fokus herpå.

Da klagen går på såvel lærermobning som elevmobning, burde skolen have været undersøgende på begge dele.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning opfordrer desuden skolen til at vurdere situationer ud fra et helhedssynspunkt og ikke fokusere på et enkelt barn eller en enkelt familie alene.

Vurderingen af, om der foregår mobning eller lignende, er som udgangspunkt ikke påvirket af elevens eller forældrenes private eller personlige forhold.

Samlet set vurderer Den Nationale Klageinstans mod Mobning, at skolens ledelse skulle have lavet en egnet undersøgelse af, om klassen havde problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Uden en egnet undersøgelse af klassen kunne skolen ikke afvise, at der var tale om mobning eller lignende.

På baggrund af ovenstående udsteder Den Nationale Klageinstans mod Mobning et påbud til Åskolen.

…

Bemærkninger

Den Nationale Klageinstans mod Mobning kan påse skolens sagsbehandling i det omfang, det må antages at have haft betydning for behandlingen af klagen.

Vi minder i den forbindelse om, at forvaltningsloven gælder for klagebehandling, selvom skolen er en privatskole og derfor er uden for den offentlige forvaltning, jf. bekendtgørelse om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og lignende § 8.

Notatpligten

Når skolen afviser at behandle klagen grundet manglende aktualitet, er der tale om en afgørelse efter forvaltningslovens regler og derfor indtræder pligten til at journalisere og notere, men også uden en afgørelsessag vil notering og journalisering i vidt omfang følge af god forvaltningsskik.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning bemærker, at skolen i vidt omfang ikke har overholdt sin notatpligt efter offentlighedslovens § 13 samt journaliseringspligten, som for skoler følger af god forvaltningsskik, idet møder og henvendelser i vidt omfang ikke er noteret.

Skolen har oplyst, at mødereferaterne med videre, der har været noteret, er blevet slettet i forbindelse med, at [klager] blev udskrevet fra skolen.

Skolen slettede oplysningerne og referaterne, da skolen var af den opfattelse, at de ikke havde hjemmel til at opbevare dokumenterne, efter [klager]ikke længere gik på skolen.

Skolen slettede derfor oplysningerne på grund af GDPR.

Skolen har pligt til at opbevare oplysninger om elever, selvom eleverne ikke længere går på skolen, hvilket følger af notatpligten.

Mangelfuld begrundelse

Skolens afgørelse indeholder en kortfattet begrundelse, hvor der ikke er henvist til de relevante regler, som afgørelsen er truffet på baggrund af, hvilket skolen er forpligtet til, jf. forvaltningslovens §§ 22-24.

Manglende klagevejledning

Den Nationale Klageinstans mod Mobning udtaler kritik af, at skolen ikke har reageret på klagers henvendelse tilbage i oktober 2022.

I den forbindelse blev skolen gjort opmærksom på problemerne, hvorfor skolen havde pligt til at overholde dens handlepligter.

Skolen har i den forbindelse heller ikke vejledt klager om skolens handlepligter og klageadgangen.

Vejledningen følger af forvaltningsloven, og skolen er omfattet af forvaltningsloven i forbindelse med klagebehandling, hvorfor den i denne sammenhæng er forpligtet til at vejlede om klageadgangen.

I afgørelsen har skolen ikke vejledt om, at sagen skal sendes over til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, hvis skolen ikke hører fra klager.

”

Den 11. juli 2023 svarede Folketingets Ombudsmand på klagers forældres klage over Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Af Folketingets Ombudsmands svar fremgår bl.a.

” 1.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets behandling af jeres konkrete sag om udskrivning – tilsyn med [indklagede]

Efter at jeg har gennemgået jeres klage og de bilag, I har sendt mig, foretager jeg mig ikke mere i denne sag.

…

Jeg bemærker i den forbindelse, at friskoler, som også oplyst af styrelsen, inden for rammerne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt i frit afgør, hvilke elever de vil have på skolerne.

Det omfatter efter praksis også beslutninger om udskrivning af allerede indskrevne elever.

Jeg henviser til lovforslag nr. L 50 af 8. oktober 2020 om ændring af bl.a. lov om friskoler og private grundskoler mv., lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

”

…

4.

Støtte til friskoler

…

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i et svar af 22. februar 2023 redegjort for reglerne om støtte og har i øvrigt henvist jer til PPR for så vidt angår støtte konkret til [klager].

Den 27. marts 2023. har styrelsen givet uddybende (generelle) svar i forbindelse med svar på jeres anmodning om aktindsigt om støtte til [klager] og styrelsens kontrol hermed.

Styrelsen har i den forbindelse bekræftet, at der er søgt tilskud til specialundervisning på baggrund af jeres søn, men at styrelsen på grund af den måde, som tilskuddet til specialundervisning beregnes på, ikke kan oplyse om et støttebeløb til jeres søn, men kun til gruppen af elever, som udløser tilskud til specialundervisning.

Styrelsen har også oplyst, at der er tale om et taxametertilskud og ikke et øremærket tilskud til enkeltelever, og at skolerne derfor frit kan disponere over anvendelsen af det samlede tilskud under ét inden for skolens formål.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. juli 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 126.000 kr.

Klager har fremlagt korrespondancer mellem klagers forældre og forældre til andre børn, som går i skole hos indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes behandling af klager og klagers udskrivning.

Klager blev diagnosticeret med ADHD i 2021 og atypisk autisme i 2022.

Klager er normalt til højt begavet, hvorfor det gav mening, at klager fortsatte i et alment skoletilbud.

I juni 2022 gav skolelederen over for PPR udtryk for, at klager burde kunne rummes i et alment skoletilbud.

Skolelederen gav udtryk for, at indklagede ville søge tilskud til at hjælpe og bistå klager.

Indklagede søgte og modtog 26.000 kr. fra kommunen, jf. friskolelovens § 23, og mellem 75.000 kr. og 100.000 kr. fra staten, jf. friskolelovens § 11b.

Da klager startede i 2. klasse i skoleåret 2022/23, og tilskuddene var blevet udbetalt, ændrede indklagede holdning.

Klager oplevede at blive ekskluderet fra børnegruppen i både fritiden og skoletiden.

Klager blev ”prygelknabe” i både timerne og i indklagedes SFO.

Klagers forældre forsøgte at starte en dialog med indklagede men fik besked om, at indklagede ville indstille klager til specialtilbud, da indklagede ikke så en fremtid for klager på skolen.

Klager og klagers forældre oplevede, at de ikke havde noget valg, ligesom der ikke var nogen dialog mellem dem og indklagede.

Indklagede indvilligede dog i, at klager fortsatte på skolen under visitationsprocessen.

Klager begyndte derefter at vise tegn på mistrivsel og havde dagligt konflikter med børn og lærere.

Klager gav selv udtryk for, at de voksne opførte sig underligt over for klager.

Flere lærere gav udtryk for, at de ikke gad klager, ligesom flere forældre tilkendegav, at de havde bedt deres børn om at undgå klager og holde klager uden for fællesskabet.

En forældre gav udtryk for, at indskolingspædagogens fremlægning for klassen om, at klagers ADHD diagnose også rummede positive elementer, irriterede forælderen, og at forælderens søn ikke måtte lege med klager af samme grund.

I begyndelsen af oktober 2022 klagede klagers forældre til indklagede over eksklusion og mobning.

Dagen efter ringede skolelederen til klagers far og meddelte, at klager var udskrevet af skolen fra dags dato.

Skolederen sagde, at klager og klagers forældre skulle pakke klagers ting ved afhentning og ikke komme på skolen mere.

Indklagede slettede alt materiale om klager øjeblikkeligt efter udskrivningen, ligesom klagers forældre blev udelukket fra indklagedes intra-system.

Det betyder også, at der er sparsomt med dokumentation i forhold til klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Klager og klagers forældre har ikke adgang til mails fra de andre børns forældre, ligesom klager og klagers forældre ikke har adgang til de korrespondancer, hvor lærere udviser eksklusion over for klager.

Indklagede afviste også at forholde sig til klagen over eksklusion.

Det er klagers klare opfattelse, at lærere og forældre forskelsbehandlede klager og klagers forældre på grund af klagers funktionsnedsættelse.

Klagers forældre har i flere tilfælde oplevet, at der efter episoder i klassen har været en god dialog mellem indklagede og de andre elevers forældre, mens indklagede bevidst ikke har ønsket dialog med klagers forældre.

Indklagedes beslutning om eksklusion og efterfølgende udskrivning har medført, at klager på tidspunktet for klagen til Ligebehandlingsnævnet ikke har gået i skole i mere end 300 dage.

Det har medført mistrivsel for klager og lagt en stor byrde på klagers familie.

Klager oplevede en klar tendens til, at klager blev udsat for chikane på grund af sine funktionsnedsættelser, fordi de andre børn vidste, at det kunne udløse reaktioner fra klager.

Indklagede reagerede ikke herpå, ligesom lærerne ekskluderede klager og fratog klager muligheden for at modtage undervisning.

Fra sommerferien 2022 og frem til den 7. oktober 2022 lykkedes det sjældent klager at deltage i engelskundervisningen, fordi engelsklæreren ikke ønskede at inkludere klager.

Engelsklæreren ville eksempelvis ikke acceptere, at klager selvstimulerede, eksempelvis med et par legoklodser, elastikker eller lignende, i engelsklærerens timer.

Klager brugte selvstimulering til at fastholde fokus.

På de dage, hvor klager havde engelsk, var klager typisk ekstremt udmattet, fordi klager havde haft en konflikt med engelsklæreren.

Klagers forældre forsøgte at indlede en dialog med indklagede om dette, men både engelsklæreren og indklagede var ikke interesserede i en dialog.

Det skoletilbud, som indklagede har nævnt, og som klagers forældre takkede nej til, var af en sådan karakter, at det ikke på nogen måde var egnet til klager.

Klager er i øvrigt uforstående over for, hvorfor indklagede mener at være i stand til at vurdere, hvad der er egnet til klager, da indklagedes beskrivelse af klagers behov og den påståede støtte i den forbindelse ikke afspejler virkeligheden.

Det har haft store konsekvenser for den videre proces, at indklagedes beskrivelse af klager var så dårlig, som den var, ligesom indklagede har slettet al skriftlig dokumentation om både klagers faglige niveau og støttebehov.

Klager er uforstående over for, at indklagedes fokus er på, hvor indklagede har modtaget støtte fra samt, hvilken skole der er relevant for klager.

Indklagedes holdning til klagers skolegang er ikke relevant, men klager har efter udskrivningen deltaget i et online undervisning i en digital friskole.

Klager er senere blevet tilknyttet en almindelige folkeskole i sin hjemkommune, hvor klager modtager støtte.

Altså den støtte, som indklagede ikke kunne mønstre, selvom indklagede modtog støtte hertil.

PPR har således visiteret klager til et skoletilbud, der minder meget om det, som klager kom fra hos indklagede.

Indklagedes skoleleder udtalte den 24. juni 2022, at indklagede ikke mente, at et specialtilbud ville være det bedste for klager.

Klager køber derfor ikke historien, at indklagede var igennem en lang og velovervejet proces for at give klager det bedste skoletilbud.

Der er i hvert fald væsentlig uoverensstemmelse mellem denne forklaring og skolederens opfattelse.

Sagens kerne er forskelsbehandling på grund af handicap fra forældregruppen og manglende handling herpå fra indklagedes side.

Sagen handler også om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med skolegang og ikke mindst bortvisning.

Sagen har fra indklagedes side aldrig handlet om klagers egentlig behov.

Klager antager, at bortvisningen foregik i affekt, da bortvisningen skete dagen efter, at klagers forældre fremsendte en skriftlig klage omkring mobning og eksklusion fra forældregruppen.

Indklagede havde ikke indhentet en faglig vurdering for at undlade at høre klager før udskrivning, og der var ikke gjort lovpligtigt notat om indklagedes overvejelser, før Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anmodede indklagede om en redegørelse.

I den redegørelse fremgår det, at indklagede lavede en antagelse på baggrund af klagers alder og diagnoser og ikke, som det er påkrævet, på baggrund af klagers alder og modenhed.

Indklagede konfererede ikke med fagfolk eller klagers forældre inden antagelsen.

Det forhold ser klager som forskelsbehandling, da det tydeligt antydes, at indklagede ville have foretage en høring af en elev uden funktionsnedsættelser.

Klager har på et tidspunkt efterspurgt et alternativt skoletilbud, hvilket klagers forældre informerede indklagede om.

Klagers efterspørgsel skal dog mere ses som mistrivsel og et råb om hjælp på grund af eksklusion end et egentlig ønske om skoleskift.

De observationer, som indklagede hævder at have indhentet.

er ligesom alt andet materiale slettet af indklagede.

Når der havde været uoverensstemmelser i klassen, blev klager typisk udpeget som den store synder.

Dette skete også på dage, hvor klager ikke havde været i skole.

Et eksempel på dagligdagsforskelsbehandling er et møde, hvor der blev diskuteret en problematik i forbindelse med, at klager og et andet barn blev sidekammerater.

Indklagede tilkendegav, at det udelukkende var det andet barn, der udgjorde et problem, men indklagede havde ikke ønsket at orientere barnets forældre, der derfor troede, at klager var problemet.

Det har på møder været drøftet, at klager, på trods af sine diagnoser, ikke havde flere konflikter eller udfordringer end andre børn, og klagers forældre ville på den baggrund holde et møde med klassens forældregruppe, men det ville skolederen ikke høre tale om.

Adspurgt om, hvad indklagede gjorde af indsats for at ændre narrativet om klager, sagde skolelederen, at indklagede ikke kunne styre, hvad der blev talt om ved middagsbordet.

Det er derfor klagers opfattelse, at forskelsbehandling i form af eksklusion ikke blev taget seriøst af indklagedes ledelse, og at der er tale om forskelsbehandling, når indklagede var bevidst om, at andre forældre opildner til eksklusion på baggrund af diagnoser, men ikke handlede på det.

Indklagede hævder, at skolederen var overbevist om, at et specialtilbud var rigtigt for klager, og at den beslutning var truffet på tidspunktet for PPRs telefonnotat af 24. juni 2022.

Klager er ikke bekendt med, at der på daværende tidspunkt var startet en visitationsproces.

Såfremt indklagede har sådan dokumentation, vil klager gerne have indsigt deri.

Det undrer klager, at indklagede søgte om støtte til klager, hvis indklagede aktivt havde taget en beslutning om, at indklagede ikke ville beholde klager som elev.

Klager ønsker en økonomisk godtgørelse for, at indklagede ikke har overholdt sine forpligtelser i forbindelse med de tilskud, der blev udbetalt til indklagede.

Klager ønsker også kompensation for, at klager pludseligt og lovstridigt blev udskrevet af indklagede, hvilket skete som en direkte følge af klagers handicap.

Udskrivningen medførte, at klager gik glip af et helt skoleårs undervisning.

Endeligt ønsker klager godtgørelse for, at indklagedes handlinger havde så store konsekvenser for klager, at klager udviklede en spiseforstyrrelse på grund af de følelsesmæssige følger af forløbet.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede kan på ingen måde genkende klagers fremstilling af indklagede, hverken generelt eller specifikt, når klager beskriver og gengiver hændelsesforløb, årsagssammenhænge og samtaler, fra klager blev indskrevet og til klager blev udskrevet.

Sagens kerne er at finde det bedst mulige skoletilbud for et barn med særlige behov, samt om hensyntagen til dette barns særlige behov bedst varetages i det almene skolemiljø eller inden for et specialtilbud.

Løbende afklaring og udredning af et skolebarns særlige behov, med inddragelse af hjemkommunens PPR, som er den centrale sagkundskab på feltet, og med det formål at skabe de bedst mulige og egnede skoletilbudt, herunder eventuelt udskrivning eller visitation til et andet skoletilbud, er normal praksis, der finder sted flere gange om året på grundskoleområdet.

Det vil derfor, efter indklagedes opfattelse, være yderst sjældent, at sådanne udskrivningsforløb kan rubriceres under den form for forskelsbehandling, som Ligebehandlingsnævnet har mulighed for at gå ind i.

Friskoler har overordnet ret til at udskrive elever.

Dette gælder også for indklagede i det konkrete forløb.

Skoler kan ej heller retligt pålægges at pege på et alternativt skoletilbud, før en elev udskrives.

Dette er i stedet en dialogopgave, der påhviler barnets hjemkommune.

I det konkrete udskrivningsforløb endte hjemkommunens PPR med at visitere til et andet og mere egnet skoletilbud for klager.

Et skoletilbud som familien, så vidt indklagede kan slutte sig til, ikke har ønsket at tage imod.

Klager har anført, at skolelederen ikke mente, at et specialtilbud ville være det bedste for klager.

Dette er en fejlfortolkning af telefonnotatet fra PPR af 24. juni 2022.

Der er intet i notatet om, hvad skolederen mener.

Tværtimod beskriver notatet skolelederens usikkerhed samt forældrenes bekymring for, hvor vanskeligt det ville være at komme igennem med en visitation.

PPR nævner i notatet, at skolelederen allerede var i kontakt med distriktsskolelederen, hvilket PPR bifaldt og anbefalede blev fortsat.

Rammen omkring telefonsamtalen den 24. juni 2022 var visitation, herunder frister og procedurer i den forbindelse.

Af Folketingets Ombudsmands skrivelse af 11. juli 2023 fremgår, at skolelederen frit kunne have afgjort, at klager ikke længere kunne være på skolen.

Det gjorde skolederen ikke.

Skolelederen inddrog PPR, og som det fremgår af sagens akter, også forældrene før udskrivning fandt sted.

Klagers argumentation for godtgørelse og måden, hvorpå klager når frem til størrelsen herpå, er udtryk for manglende forståelse eller accept af hjemmels- og administrationsgrundlaget bag tildeling af tilskud til specialundervisning, som dette ellers er blevet forklaret og beskrevet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Faktum er dog, at klager ikke indgik i de tre beregningsgrundlag, som var 5. september 2019, 5. september 2020 og 5. september 2021, der dannede udgangspunkt for indklagedes tildeling af de månedlige taxametertilskud til specialundervisning i perioden fra august 2020 til oktober 2022, hvor klager var indskrevet på indklagedes skole og modtog såvel særlig støtte som specialundervisning.

Så selv ud fra klagers forkerte forudsætning er godtgørelsespåstanden helt grundløs.

Indklagede modtog ikke 26.000 kr. i støtte fra kommunen til fritidsdelen for skoleåret 2022/2023.

Timerne var bevilget, men indklagede undlod at søge dem udbetalt, fordi klager kun var elev i 45 dage i det pågældende skoleår.

Klagers argumenter for størrelsen af godtgørelsespåstanden bygger på, at indklagede skulle have modtaget støttemidler, som ikke er blevet anvendt på formålet.

Det er en fuldstændig misforstået og forkert præmis.

Det er i den sammenhæng heller ikke rigtigt, at der ikke tidligere har været søgt støtte til fritidsdelen.

Det har der for skoleåret 2021/2022, hvor indklagede modtog 26.000 kr. fra kommunen til formålet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager lider af ADHD og atypisk autisme.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager startede på ADHD medicin den 14. november 2021, ligesom det fremgår, at klager havde behov for særlig støtte i sin skolegang.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Forskelsbehandling

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen og i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler), således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling.

Retten til rimelig individuel tilpasning gælder kun tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen, friskolen eller den private grundskole.

Ved vurderingen af, hvad der anses for rimelig individuel tilpasning, skal der særlig lægges vægt på effekten af at fjerne barrierer og på omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller skolens ressourcer.

Der er for nævnet tvivl om de faktiske omstændigheder i forbindelse med, at klager blev udskrevet af indklagedes skole, herunder om udskrivningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

-

Vi hjælper [klager] med at overskue opgaverne.

Evt.

give ham mulighed for at lave mindre af det samme, så der er færre opgaver at overskue.

Der er også vigtigt at komme ned efter fællesbeskeder, så [klager] kommer godt i gang med opgaverne.

-

[Klager] responderer meget positivt på ros, anerkendelse og succesoplevelser.

Det er noget vi bestræber os på at give ham i hverdagen.

-

Vi gør os så tydelige som muligt i kommunikationen og undgår ironi, så [klager] ikke misforstår os.

-

[Klager] har en ben-gynge under hans bord, som han bruger flittigt.

Det virker til at berolige ham i timerne.

-

[Klager] har mulighed for at trække sig, hvis han har behov for det.

Han har også sin egen kuffert med i skole, som han kan søge hen imod, hvis det skulle være behov for dette.

-

At [klager] har en fysisk ro og kan fastholde opmærksomhed og koncentration i undervisningssituationer

-

At [klager] har overskud til at deltage hensigtsmæssigt i frikvarter og andre sociale aktiviteter

-

At [klager] bliver bedre til skift og nye voksne.

-

En guidende anerkendende voksen

-

Tydelig struktur og genkendelighed i hverdagen og i opgaver

-

Guidning i legerelationer

-

Hjælp til skift og forberedelse i forbindelse med forandringer

-

Hjælp til voksenstillede opgaver samt opfølgning

-

Hjælp til impulsstyring

-

Indlagte pauser i skoledagen

-

Vi hjælper [klager] med at overskue opgaverne.

Evt.

give ham mulighed for at lave mindre af det samme, så der er færre opgaver at overskue.

Der er også vigtigt at komme ned efter fællesbeskeder, så [klager] kommer godt i gang med opgaverne.

-

[Klager] responderer meget positivt på ros, anerkendelse og succesoplevelser.

Det er noget vi bestræber os på at give ham i hverdagen.

-

Vi gør os så tydelige som muligt i kommunikationen og undgår ironi, så [klager] ikke misforstår os.

-

[Klager] har en ben-gynge under hans bord, som han bruger flittigt.

Det virker til at berolige ham i timerne.

-

[Klager] har mulighed for at trække sig, hvis han har behov for det.

Han har også sin egen kuffert med i skole, som han kan søge hen imod, hvis det skulle være behov for dette.

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 9 om repressalier

•

§ 9a om rimelig individuel tilpasning

•

§ 10 om delt bevisbyrde