Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - uddannelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - uddannelse - afvisning

J.nr. 24-98547

En mand (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom, anmodede om genoptagelse af sin klage over en myndighed (indklagede).

Klagen vedrørte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at myndigheden havde truffet afgørelse i en sag, hvor manden havde klaget over, at en uddannelsesinstitution havde givet manden afslag på optagelse på en kandidatuddannelse.

Den 9. september 2024 traf ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise klagen, da nævnet vurderede, at klagen drejede sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Nævnet traf afgørelsen efter handicapdiskriminationsloven.

Manden gjorde gældende, at sagen skulle genoptages og behandles efter forskelsbehandlingsloven.

Myndigheden oplyste, at myndigheden alene have kompetence til at foretage en retlig prøvelse af mandens klage over uddannelsesinstitutionens afgørelse.

Myndigheden kunne ikke tage stilling til uddannelsesinstitutionens skønsudøvelse, medmindre skønnet overskred de retlige rammer.

Det var uddannelsesinstitutionen, der skulle vurdere, hvilke ansøgere der skulle optages på uddannelsen, hvis alle ansøgere ikke kunne optages.

Uddannelsesinstitutionens vurdering havde karakter af skønsudøvelse, hvorfor nævnet lagde til grund, at myndigheden ikke kunne efterprøve vurderingen af, hvilke ansøgere der skulle optages på baggrund af udvælgelseskriterierne.

Nævnet vurderede, at såfremt myndigheden havde vurderet, at uddannelsesinstitutionen ikke havde overholdt gældende ret i forbindelse med behandlingen af mandens sag, havde myndigheden ikke kompetence til at træffe afgørelse om, at manden skulle optages på uddannelsesinstitutionens kandidatuddannelse, da det alene var uddannelsesinstitutionen, der kunne skønne, hvilke ansøgere, der skulle optages.

På den baggrund vurderede nævnet, at myndigheden ikke i den foreliggende sag var pligtsubjekt efter forskelsbehandlingsloven eller det bagvedliggende beskæftigelsesdirektiv, da myndigheden ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om, at manden skulle optages på uddannelsesinstitutionens kandidatuddannelse.

Sagen skulle derfor behandles efter handicapdiskriminationsloven, hvilket nævnet gjorde ved afgørelsen af 9. september 2024.

Der forelå ikke i øvrigt særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Sagen angår klagers anmodning om genoptagelse af klagers klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede myndigheds afgørelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagsfremstilling

Den 26. juni 2022 indgav klager en klage til Folketingets Ombudsmand.

Den 19. december 2022 blev klager via Folketingets Ombudsmand modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Klager gjorde gældende, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede myndigheds afgørelse.

Klager fremlagde en psykologhenvisning af 23. juni 2015, hvor klagers læge henviste klager til psykologbehandling, fordi klager havde moderat angst, der hæmmede klager i sin uddannelse.

Klager fremlagde også en psykologerklæring af 8. oktober 2018.

Af psykologerklæringen fremgår bl.a.

”Han lider af Aspergers Syndrom, der er en autismespektrum forstyrrelse.

Det anbefales at han tilbydes relevant studievejledning i forhold til sine studiemæssige udfordringer, f.eks. SPS vejledning.

”

Ligebehandlingsnævnet traf den 9. september 2024 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

22-59935.

Nævnet afviste at behandle klagen.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår

”Klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom.

Den 20. juni 2020 traf en uddannelsesinstitution afgørelse om afslag til klager om optagelse på en kandidatuddannelse udbudt af den pågældende uddannelsesinstitution.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”We regret to inform you that we cannot offer you a study place at [kandidatuddannelse] at [uddannelsesinstitution].

Rejection reasons

You fulfilled or you were expected to fulfil the programme’s entry requirements.

However, we had more qualified applicants to [kandidatuddannelse] than available study places, and your application was rejected during the selection process .

The selection process was carried out in accordance with the critera stated on the programme’s webpage at [hjemmeside].

”

Den 23. juni 2020 klagede klager til uddannelsesinstitutionen over afgørelsen om afslag på genoptagelse.

Af klagen fremgår bl.a.

”I 2010 blev jeg indskrevet på [kandidatuddannelse].

Allerede i de første to måneder lykkedes det [uddannelsesinstitution] administrationen at udmelde mig fejlagtigt fra studiet ad to omgange.

Begge gange blev jeg gjort opmærksom på udmeldelsen ved at jeg fik en email på min studentermail, der beskrev at studentermailen blev lukket da jeg ikke længere var studie aktiv, hvilket udover chokket og udsigten til at ens eksistensgrundlag bliver frataget (SU), også blev en voldsom stressfaktor.

Anden gang var samme fredag op til efterårsferien, da studiets første eksamen blev frigivet (…), hvilket afbrød adgang til selve eksamensopgaven.

Den efterårsfere gik jeg ned med stress da jeg på det tidspunkt var udiagnosticeret med Aspergers, hvorfor den slags voldsomme beskeder rammer ekstrahårdt med mit handikap.

Konsekvens deraf blev en blank aflevering i [fag A], hvilket betød at jeg kom bagud på studiet og også endte med at udsætte eksamen i faget [B].

…

Forvirringen og de store udsving mellem 0 taller og 12 taller samt manglen på diagnosticering, betød at jeg de facto ikke var studie aktiv efter 2012, men officielt var det.

Ingen vejledning fulgte om evt.

studie pause eller hvordan jeg kunne gennemføre studiet.

Egen inaktivitet i den situation var et symptom på min Aspergers.

I 2016 udmeldte jeg mig da jeg ikke længere var SU berettiget…

Jeg blev diagnosticeret primo 2018 og søgte ind på studiet igen, med nufunden selvforståelse samt terapi for mit handikap, gennem genindmelding på studiet.

Denne genindmelding blev afvist med begrundelse at man skal have bestået første år fuldt ud.

…

Jeg forsøgte mig året efter, 2019, med en normal indmeldelse og merit for afsluttede fag og valgfag.

Også dette blev afvist, nu med begrundelse at min bachelor fra [uddannelsesinstitution] ikke længere var adgangsgivende til selvsamme uddannelse jeg allerede havde taget, samt gennemført al undervisning i.

…

Min klage omhandler den mangelfulde og svigefulde behandling jeg har fået gennem [uddannelsesinstitution].

Jeg er ikke bekendt med nogen uddannelsesinstitution, der har arbejdet så hårdt på at forhindre deres egne studerende at færdiggøre deres uddannelse.

…”

Den 27. juli 2020 traf uddannelsesinstitutionens klageafdeling afgørelse.

Det fremgår heraf bl.a.

”Af afgørelsen fra [uddannelsesinstitution] fremgår det, at din ansøgning om optagelse til [kandidatuddannelse] er afvist på baggrund af udvælgelseskriterierne.

[Uddannelsesinstitutionens klageafdelings] begrundelse

[Klageafdelingen] har gennemgået sagens akter og vurderet, hvorvidt din sag er behandlet korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.

…

[Klageafdelingen] har været i kontakt med [uddannelsesinstitutionen], der har oplyst, at dine karakterer indenfor de relevante fagområder er ikke særligt stærke i sammenligning med de øvrige ansøgninger, som [uddannelsesinstitutionen] har modtaget i år.

…

Udvælgelsen er alene baseret på fag på bachelorniveau.

Det står beskrevet på [uddannelsesinstitutionens] hjemmeside (under punktet ”Ekstra fag”), at fag udenfor den adgangsgivende bacheloruddannelse skal være på bachelorniveau for at blive taget i betragtning.

…

Afgørelse

På baggrund af ovenstående finder [klageafdelingen], at [uddannelsesinstitutionen] har behandlet din ansøgning i overensstemmelse med reglerne, hvorfor din klage afvises.

Du kan desværre ikke tilbydes optagelse, da du ikke er blevet udvalgt ud fra de offentligt tilgængelige udvælgelseskriterier.

”

Den 9. august 2020 klagede klager over afgørelsen af 27. juli 2020 til indklagede styrelse.

Klager anførte navnlig de samme forhold, som i klagen af 23. juni 2020.

Den 30. juni 2021 traf indklagede afgørelse, hvoraf fremgår bl.a.

”[Indklagede] har behandlet sagen, og vi konkluderer, at [uddannelsesinstitutionens] afgørelse er behæftet med en retlig fejl.

Selvom denne fejl er beklagelig, har [indklagede] valgt ikke at hjemvise sagen til fornyet behandling på [uddannelsesinstitutionen].

…

[Indklagede] bemærker, at [uddannelsesinstitutionens] vurdering beror på et skøn, som [indklagede] kun kan tilsidesætte, hvis skønsudøvelsen overskrider de rammer, der følger af gældende ret.

[Uddannelsesinstitutionen] har begrundet afslaget med, at dine karakterer ikke er lige så stærke som øvrige ansøgers opnåede resultater.

[Indklagede] vurderer, at [uddannelsesinstitutionen] med fordel kunne have uddybet deres begrundelse ved for eksempel at tilføje, hvilke fag eller fagområder [uddannelsesinstitutionens] vurdering henviser til.

…

Selvom [indklagede] har vurderet, at [uddannelsesinstitutionen] med fordel kunne have uddybet [uddannelsesinstitutionens] afgørelse, har [indklagede] besluttet ikke at hjemvise din sag til fornyet behandling.

Dette skyldes, at en yderligere uddybning af [uddannelsesinstitutionens] afgørelse efter [indklagedes] opfattelse ikke vil føre til et andet resultat i forhold til, om du vil få et tilbud om en studieplads.

Som følge heraf får du som nævnt ikke medhold i din klage.

”

Klagen blev via Folketingets Ombudsmand modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. december 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 882.288 kr.”

Af parternes bemærkninger fremgår

” Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afgørelse af 30. juni 2021.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 882.288 kr.

Karaktererne, som klager opnåede under uddannelsen, var et direkte resultat af klagers Aspergers syndrom.

Karaktererne var lavere, end de ville have været, hvis klager på tidspunktet for eksaminerne havde kendt til sin Aspergers syndrom.

Klagers ikke-diagnosticerede Aspergers syndrom inddrog indklagede ikke som en faktor på tidspunktet for klagers eksaminer.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har behandlet sagen vedrørende klagen over den pågældende uddannelsesinstitutions afgørelse om afslag på genoptagelse på kandidatuddannelsen efter dagældende bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen).

Indklagede har alene kompetence til at foretage en retlig prøvelse af klagesagen, jf. § 34, stk. 1, i lov om universiteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, og adgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1.

Ved en retlig prøvelse forstås, at indklagede alene undersøger, hvorvidt uddannelsesinstitutionen har overholdt gældende ret i behandlingen af den konkrete sag.

Styrelsen kan derimod ikke tage stilling til faglige spørgsmål eller uddannelsesinstitutionens skønsudøvelse, medmindre skønnet overskrider de retlige rammer.

Regler for optag på kandidatuddannelser beror udelukkende på ansøgers faglige kompetencer, og personlige forhold kan ikke indgå i den faglige vurdering.

Klagers oplysning om, at han gennem hele bacheloruddannelsen og sit første år af kandidatuddannelsen var påvirket af ikke-diagnosticeret Aspergers syndrom, kan derfor ikke inddrages i vurderingen af klagers ansøgning om optagelse.

Det er indklagedes opfattelse, at reglerne om optag på kandidatuddannelser er i overensstemmelse med reglerne om forbud mod forskelsbehandling på baggrund af handicap, og at klagers sag om genoptagelse på kandidatuddannelse er behandlet i overensstemmelse med reglerne.

”

Af afgørelsens begrundelse fremgår

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klagen angår, om der er sket forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afgørelse af 30. juni 2021.

Klagen drejer sig således om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

”

Den 30. september 2024 anmodede klager Ligebehandlingsnævnet om at genoptage sagen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet skal genoptage sagen og behandle sagen efter forskelsbehandlingsloven.

Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klager er blevet diskrimineret i forbindelse med sin ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse, hvilket er en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Indklagedes praksis har direkte betydning for klagers mulighed for at få adgang til en kandidatuddannelse og dermed adgang til lønnet beskæftigelse.

Sagen skal derfor behandles efter forskelsbehandlingsloven, se hertil Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 23. maj 2019 i sagen med j.nr. 18-1769.

I lighed med tilfældet i j.nr. 18-1769 bærer uddannelsesinstitutionen og indklagede solidarisk ansvaret i denne sag.

Begge instanser har uretmæssigt afvist at inddrage det faktum, at klager har et handicap og derfor har krav på rimelig tilpasning, såvel som ret til ikke at blive indirekte forskelsbehandlet i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen på uddannelsesinstitutionen.

Der er tale om en ulovlig praksis, idet afslaget på optagelse har direkte betydning for klagers mulighed for at gennemføre uddannelsen og opnå adgang til lønnet beskæftigelse.

Indklagede har afvist at kunne tillægge klagers funktionsnedsættelse betydning ved afgørelsen af, hvorvidt klager skal have adgang til kandidatuddannelsen.

En administrativ praksis, der eksplicit afviser forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning, har betydning for klagers adgang til den erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed adgang til arbejdsmarkedet.

Klager lider af en mental udviklingsforstyrrelse i form af aspergers syndrom, der blandt andet kan give udfordringer i sociale samspil med andre mennesker og ofte giver anledning til psykiske komplikationer.

Dette har også været tilfældet for klager.

Mennesker med aspergers syndrom har således et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand og har krav på rimelig tilpasning i henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Uanset at forskelsbehandlingslovens § 2 a efter sin ordlyd kun forpligter arbejdsgivere, så skal forskelsbehandlingsloven i henhold til Ligebehandlingsnævnets praksis fortolkes i lyset af de øvrige forpligtelser, som er gældende for offentlige myndigheder, herunder forpligtelserne efter EMRK og FNs handicapkonvention.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der foreligger ulovlig forskelsbehandling, skal det derfor indgå, om de indklagede har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling.

Se hertil Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 1. december 2022 j.nr. 21-3422.

Det fremgår af uddannelsesinstitutionens afslag af 27. juli 2020, at vurderingen af optaget sker på baggrund af en helhedsvurdering af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund på bachelorniveau.

Indklagede har på den baggrund afvist at tillægge de karakterer, klager har opnået på den uddannelse, som han søger ind på, vægt, idet karakterne ikke er givet for fag på bachelorniveau.

Karakterne er fra relevante fag på et højere niveau.

Indklagede har endvidere eksplicit afvist at tillægge klagers handicap betydning ved vurderingen af adgangen til kandidatuddannelsen.

En praksis, hvor handicap ikke kan tillægges betydning, og der derfor aldrig kan foretages rimelig tilpasning, er klart egnet til at stille kandidater med handicap ringere.

Der er allerede af denne grund en formodning for, at de indklagede myndigheders praksis er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede er forpligtet til at foretage rimelig tilpasning i forhold til personer med handicap.

Ved kategorisk at udelukke sådan tilpasning har indklagede erkendt, at indklagedes praksis er i strid med forpligtelserne efter forskelsbehandlingsloven.

Hertil kommer, at klager ikke anmodede om, at indklagede lagde vægt på ikke-faglige udvælgelseskriterier, men at der derimod blev taget højde for, at klager konkret har dokumenteret et højt fagligt niveau på netop den uddannelse, som klager søgte optagelse på.

Indklagede har anført, at klager vil blive stillet bedre, hvis klagers karakterer fra kandidatuddannelsen kunne inddrages, da de øvrige ansøgere alene søger optagelse på baggrund af faglige kompetencer på bachelorniveau.

Enhver form for rimelige tilpasninger vil alt andet lige stille personen, der er adressat for tilpasningen, bedre end øvrige ansøgere.

Pointen er, hvorvidt personen sammenholdt sin funktionsnedsættelse bliver stillet bedre.

Hertil kommer, at retten til rimelig tilpasning ikke kan føre til, at kravene til uddannelsen nedsættes, eller at ansøgeren med handicap ikke skal leve op til de samme faglige standarder, som øvrige studerende.

Begge betingelser er opfyldt i denne sag.

Sagen vedrører ikke anvendelse af og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede kan afvise at tillægge ansøgerens handicap betydning og dermed på ingen måde inddrage forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning.

En forpligtelse som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs handicapkonvention.

Svaret på dette spørgsmål følger ikke af adgangsbekendtgørelsen, der regulerer adgangen til optagelse på kandidatuddannelser.

Enhver afgørelse om optagelse på en uddannelse, der giver adgang til lønnet beskæftigelse, vil have hjemmel i bekendtgørelse eller i lov.

Dette kan ikke føre til, at alle afgørelser om optagelse på uddannelser vedrører anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning end ligebehandlingslovgivningen.

I denne sag er der tale om, at indklagede ikke direkte afviser ansøgere på grund af handicap, men i stedet afviser at foretage nogen form for rimelig tilpasning ved vurderingen af klagers faglige kompetencer.

Dette er en diskriminerende praksis.

En praksis, hvor en myndighed helt afviser at være forpligtet til at foretage rimelig tilpasning, som tilfældet er i denne sag, kan ikke være undtaget fra nævnets kompetence.

Dette ville i givet fald de facto undtage hele området for optagelse på uddannelser, som giver adgang til lønnet beskæftigelse, fra forpligtelsen til at sikre ligebehandling af mennesker med handicap.

Selv hvis nævnet måtte mene, at sagen vedrører fortolkning og anvendelse af adgangsbekendtgørelsen, så er der ikke tale om regler i anden lovgivning, men derimod regler, som er fastsat i en bekendtgørelse.

Adgangsbekendtgørelsen kan ikke fravige forpligtelserne efter forskelsbehandlingsloven.

Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser §1, stk. 2, der alene er en bemyndigelsesregel, som ikke indeholder nogen form for materielle kriterier.

Såfremt nævnet måtte komme frem til, at denne sag er undtaget fra nævnets kompetence, så vil der være tale om, at indklagede i en bekendtgørelse har fraveget en gældende lovbestemt og konventionsbundet forpligtelse til at sikre ligebehandling af mennesker med handicap og dermed unddraget sig min klients grundlæggende ret til at få håndhævet sin ret til ligebehandling.

Dette er ikke i overensstemmelse med hverken ordlyden eller formålet med forskelsbehandlingsloven.

Forskelsbehandlingen skete ikke på grundlag af den materielle regulering af reglerne om videregående uddannelser, men derimod på grundlag af indklagedes diskriminerende afvisning af at inddrage oplysningerne i den konkrete sag.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har gjort gældende, at det er i strid med forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning, at klagers gennemførte fag på kandidatniveau ikke kan inddrages ved vurderingen af klagers ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse.

Klager påstår således, at han er blevet forskelsbehandlet på baggrund af Aspergers syndrom, idet diagnosen først er blevet stillet efter gennemført bacheloruddannelse.

Det fremgår af adgangsbekendtgørelsen, at adgangskravene til en uddannelse på et niveau højere fastsættets på grundlag af en eksamen eller uddannelse fra et niveau lavere.

Dette gælder for alle ansøgere.

Der er ikke situationer, hvor uddannelse på et højere niveau, herunder enkeltfag, indgår i vurderingen af adgangsgrundlaget til den søgte uddannelse.

Det er indklagede vurdering, at det vil udgøre en positiv særbehandling at inddrage klagers gennemførte kandidatfag i vurderingen af klagers ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse.

En uddannelsesinstitution kan inddrage en ansøgers handicap eller andre usædvanlige forhold i vurderingen af det faglige niveau i den adgangsgivende bachelor.

Ved vurderingen af karakterniveauet i fag på bacheloruddannelsen kan uddannelsesinstitutionen inddrage ansøgerens handicap eller andre usædvanlige forhold, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at karaktererne på bacheloruddannelsen har været negativt påvirket af ansøgers handicap eller usædvanlige forhold.

Det bemærkes, at inddragelse af handicap eller usædvanlige forhold må forudsætte, at ansøgeren gør uddannelsesinstitutionen opmærksom på handicappet eller det usædvanlige forhold ved indgivelse af ansøgningen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager har gjort gældende, at sagen skal genoptages og behandles efter forskelsbehandlingsloven.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Forskelsbehandlingsloven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet) og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a) og b), at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår blandt andet vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse og adgang til alle typer af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring.

Indklagede har oplyst, at indklagede alene havde kompetence til at foretage en retlig prøvelse af klagers klage over uddannelsesinstitutionens afgørelse.

Dette fulgte af den dagældende lov om universiteter § 34, stk. 1, og den dagældende adgangsbekendtgørelses § 45, stk. 1.

Indklagede kunne således alene foretage en vurdering af, om uddannelsesinstitutionen havde overholdt gældende ret ved behandlingen af klagers sag.

Indklagede kunne derimod ikke tage stilling til faglige spørgsmål eller uddannelsesinstitutionens skønsudøvelse, medmindre skønnet overskred de retlige rammer.

Efter den dagældende adgangsbekendtgørelses § 30, stk. 1, skulle uddannelsesinstitutionen, hvis uddannelsesinstitutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kunne optage alle ansøgere på en uddannelse, prioritere ansøgerne efter kriterier, der på forhånd var fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, kunne udvælgelseskriterierne omfatte faglige kriterier og relevant erfaring, herunder erhvervserfaring.

Derudover kunne optagelsesprøver, samtaler mv. indgå.

Det var således uddannelsesinstitutionen, der skulle vurdere, hvilke ansøgere der skulle optages på uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionens vurdering havde karakter af skønsudøvelse, hvorfor nævnet lægger til grund, at indklagede ikke kunne efterprøve vurderingen af, hvilke ansøgere der skulle optages på baggrund af udvælgelseskriterierne.

Såfremt indklagede havde vurderet, at uddannelsesinstitutionen ikke havde overholdt gældende ret i forbindelse med behandlingen af klagers sag, vurderer nævnet, at indklagede ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om, at klager skulle optages på uddannelsesinstitutionens kandidatuddannelse, da det alene var uddannelsesinstitutionen, der kunne skønne, hvilke ansøgere der skulle optages.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke i den foreliggende sag er pligtsubjekt efter forskelsbehandlingsloven eller det bagvedliggende beskæftigelsesdirektiv, da indklagede ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om, at klager skulle optages på uddannelsesinstitutionens kandidatuddannelse.

Sagen skal derfor behandles efter handicapdiskriminationsloven, hvilket nævnet gjorde ved afgørelsen af 9. september 2024.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, 3 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde