Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - afvisning

J.nr. 25-64327

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med døvblindhed klagede over Ankestyrelsen (indklagede).

Kvinden mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med Ankestyrelsens stadfæstelse af en kommunes afgørelse om udmåling af kontaktpersontimer til lægebesøg efter serviceloven § 98.

Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen omhandlede anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afgørelse vedrørende udmåling af kontaktpersontimer til lægebesøg.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager som har oplyst, at hun er døvblind, fik ved kommunens afgørelse af 27. september 2023 udmålt et antal kontaktpersontimer til diverse aktiviteter i henhold til servicelovens § 98.

Klager påklagede afgørelsen til indklagede, som den 30. april 2024 traf afgørelse om, at klager ikke har ret til yderligere kontaktpersontimer til bl.a. lægebesøg, og indklagede stadfæstede dermed denne del af kommunens afgørelse.

Indklagede lagde ved afgørelsen om udmåling af timer til lægebesøg vægt på, at kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af klagers mulighed for at få behandling hos de mest anvendelige læger.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. maj 2025.

Klagers bemærkninger

Klager har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med henvisning til, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes behandling af klagers sag vedrørende udmåling af kontaktpersontimer til lægebesøg.

Klager bemærker, at hun i december 2020 flyttede til en ny kommune, og at hun i den forbindelse valgte at beholde sin praktiserende læge i den kommune, hun fraflyttede, hvilket hun er berettiget til efter reglerne i bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

Efter klagers opfattelse er hendes ret til frit lægevalg begrænset pga.

hendes handicap, eftersom indklagede har udmålt kontaktpersontimer til den nærmeste læge, hvilket reelt hindrer klager i selv at vælge sin læge, og dermed stiller klager ringere end andre borgere.

Klager gør gældende, at hun forud for sit valg af egen læge ikke fik nogen information om, hvad valget ville få af betydning i forbindelse med hendes ansøgning om kontaktpersontimer efter servicelovens § 98.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler alene klager over forskelsbehandling i henhold til den lovgivning som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, hvilket følger af § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet (ligebehandlingsnævnsloven).

Det følger af § 1, stk. 6, i ligebehandlingsnævnsloven, at Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Videre følger det af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning afvises af nævnet.

For så vidt angår klager over afgørelser som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klager har klaget over, at udmålingen af kontaktpersontimer til lægebesøg efter servicelovens § 98 er baseret på den nærmest anvendelige læge og ikke klagers eget valg af læge i klagers tidligere kommune.

Efter det der er anført af klager, vedrører klagen anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

•

§ 1, stk. 1-7, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelse

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 12 om indbringelse for Ligebehandlingsnævnet