Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 25-78979

En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen ikke ændrede den registrerede dato for mandens første sygedag, og fordi kommunen ikke politianmeldte mandens tidligere arbejdsgiver i forbindelse med arbejdsgiverens håndtering af mandens sygemelding.

Nævnet vurderede, at manden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 22. november 2024 blev klager sygemeldt fra sit arbejde.

Den 25. april 2025 modtog klager et underretningsbrev fra indklagede kommune i forbindelse med, at klagers arbejdsgiver havde oplyst, at klager var sygemeldt fra den 22. november 2024.

Den 30. april 2025 skrev klager følgende besked til indklagede

”…

Jeg skriver angående min sygefraværssag med min tidligere arbejdsgiver, [selskab] med startdato den 22. november 2024.

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at der i virksomhedens efterregistrering af min sygemelding fremgår i alt 43 arbejdstimer fordelt over to uger, hvor jeg reelt var 100 % sygemeldt.

Disse timer stemmer ikke overens med min faktiske tilstedeværelse.

Jeg deltog kun i to korte møder (hver ca. 1 time), relateret til min arbejdsskadesag, som efterfølgende blev opgraderet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til en erhvervssygdomsag.

Jeg har aldrig godkendt eller deltaget i det registrerede arbejde ud over de nævnte møder, og jeg har været fuldt sygemeldt i hele perioden.

Derfor vurderer jeg, at virksomhedens efterregistrering kan være et forsøg på at fremstille mig som delvis raskmeldt, hvilket ikke er korrekt og uden mit samtykke.

Jeg har derfor anmeldt sagen til politiet som mistanke om dokumentfalsk, og orienteret både min fagforening og kommunen.

Vedlagt er relevante dokumenter og min AES-sagsreference.

Jeg beder hermed om, at kornmuren vurderer, om arbejdsgiverens ageren udgør en alvorlig overtrædelse, og om sagen eventuelt bør videresendes til relevante myndigheder for yderligere behandling.

Af hensyn til mulige tekniske beviser i sagen, vil jeg gerne spørge, om det ikke vil være hensigtsmæssig, at politiet hurtigt involveres med henblik på at sikre IT-logs og forhindre potentiel sletning af beviser.

…”

Den 7. maj 2025 skrev klager følgende mail til indklagede

”…

Her er de dokumenter, jeg har kunnet finde fra Udbetaling Danmark.

Jeg har endnu ikke modtaget det nyeste udbetalingsbrev, men jeg kan se, at [arbejdsgiver] allerede har anmodet om det.

Jeg undrer mig også over de forkerte timer, de har skrevet i ansøgningen- især den 24., hvor jeg har kvittering fra [dagligvarebutik], et foto med GPS-oplysninger hjemmefra og tidsregistrering fra lægebesøg, som beviser, at jeg ikke var på arbejde.

Skal jeg være bekymret over det?

Jeg blev ramt af depression igen, da jeg så, at de er begyndt at registrere mine timer ulovligt.

Vil du være sød at sige til, om der er noget, jeg kan gøre, mens jeg venter på, at politiet indleder en undersøgelse?

…”

Den 9. maj 2025 modtog klager et underretningsbrev fra indklagede i forbindelse med, at klagers arbejdsgiver havde oplyst, at klager var sygemeldt fra den 6. februar 2025.

Den 9. maj 2025 sendte klager følgende besked til indklagede

”…

Jeg kan på ingen måde tilslutte mig de oplysninger, der er fremlagt.

For det første kontaktede jeg CEO, [navn], i november med en fysisk kopi af min oplevelse på arbejdspladsen.

Hun anbefalede mig mundtligt at tage sygeorlov.

Selvom dette ikke kan spores skriftligt, var jeg til læge den 29. november, hvor jeg blev professionelt diagnosticeret med angst og depression.

Lægen godkendte samtidig, at jeg kunne opholde mig hos familien under min barsel.

Jeg kontaktede virksomheden to gange for at få dem til at kontakte min læge, hvilket de undlod begge gange - noget, der i sig selv virker mistænkeligt.

Jeg har nu endda fået diagnosen fra arbejdsmiljøklinikken, der siger, at det er arbejdsrelateret sygdom.

Fra den 22. november har jeg ikke mødt fysisk op på arbejdspladsen, bortset fra deltagelse i deres opfølgningsmøder.

Hvis de nu påstår, at jeg ikke var sygemeldt mellem den 22. november og den 5. februar 2025, vil jeg gerne vide, hvad formålet så var med ikke at arbejde, få løn og deltage i opfølgningsmøder?

Det giver ingen mening.

I perioden fra den 22. november deltog jeg i to opfølgningsmøder, hvor det sidste fandt sted med min fagforeningsrepræsentant.

Under dette møde blev jeg tilbudt en urimelig fratrædelsesaftale.

Hvis jeg havde underskrevet den under pres, kunne det have betydet, at jeg mistede retten til dagpenge og til vurdering af arbejdsskade - en sag, som nu behandles som en erhvervssygdom hos AES.

Dette tyder stærkt på, at arbejdsgiveren forsøgte at fraskrive sig ansvar.

Derudover blev uge 9 og 10 registreret med arbejdstimer udelukkende af virksomheden, selvom jeg fysisk befandt mig et andet sted og var i fritstillingsperiode.

Det svarer til 58 % arbejdsdygtighed og kan tolkes som delvis raskmelding.

Dette kan de bruge som falsk grundlag i AES-sagen og til at undgå ansvar for forsinket sygemelding.

Det er både umoralsk og ulovligt.

Som svar på de oplysninger, de har fremlagt, anerkender jeg, at jeg havde to møder med dem, begge under en time, og en kort aflevering på ca. 10 minutter for at returnere firmakomputeren.

Resten af tiden var jeg sygemeldt hjemme eller på barsel.

Hvis kommunen ønsker at tale med min fagforeningsrepræsentant, er jeg gerne behjælpelig med kontaktoplysninger eller at arrangere et møde.

De har fået fuldmagt(code 21) i forbindelse med AES-sagen, ligesom jeg har givet [indklagede] fuldmagt i samme sag, i overensstemmelse med kode 99.

På grund af virksomhedens gentagne forsøg på at undgå ansvar, h ar jeg også videregivet sagen til politiet og foretaget en politianmeldelse om muligt dokumentfalsk.

.

.

.

”

Den 13. maj 2025 sendte klager følgende besked til indklagede

”…

Jeg skriver hermed for at præcisere nogle centrale forhold og gøre opmærksom på, at jeg anser arbejdsgiverens gentagne forkerte oplysninger for at være af en karakter, der kan kræve politianmeldelse, hvis det fortsætter.

1.

Dokumenteret hensigt om at starte sygdomsforløb i november 2024

Jeg har en e-mail fra COO dateret den 29. november 2023, hvor han udtrykkeligt skriver, at virksomheden vil starte sygdomsforløbet, når de har modtaget lægedokumentation.

Denne formulering er i fuld overensstemmelse med, at jeg var til lægebesøg sidste år og fik stillet en professionel diagnose (angst og depression).

Det fremgår dermed klart, at sygdomsforløbet var aftalt med virksomheden den gang , og ikke som de senere har angivet i ansøgningen (6. februar 2024 ).

2.

Virksomheden undlod to gange at kontakte min læge

Jeg anmodede dem både skriftligt og mundtligt om at kontakte min læge - de undlod det begge gange, og det tolker jeg som bevidst tilbageholdelse af sygemelding med potentielt økonomisk motiv.

3.

Forkerte arbejdstimer og misvisende "delvis raskmelding"

Virksomheden har tidligere angivet en times arbejde i uge 48(først ansøgning) samt en time i uge 8 (begge gange).

Disse er nuværende erkendt som fejl - men jeg vil tydeligt gøre opmærksom på, at

…”

Den 22. maj 2025 sendte klager følgende besked til indklagede

”…

Tak for mødet den 22. maj. Jeg sætter pris på, at du tog dig tid til at gennemgå min sag og lytte til mine spørgsmål.

Jeg skriver denne mail for at følge op og dele nogle personlige refleksioner efter vores samtale.

Jeg forstår godt, at kommunen vurderer, at spørgsmålet om forkert registreret sygemeldingsdato og mulige urigtige oplysninger i arbejdsgiverens indberetning ligger uden for jeres ansvarsområde - og at sagen nu er videreført til politiet.

Dog vil jeg gerne udtrykke, at denne form for sag har haft en stor psykologisk påvirkning på mig.

For mig handler det ikke blot om økonomisk kompensation, men om retfærdighed og integritet i systemet.

Når oplysninger, som jeg oplever som forkerte eller manipulerede, ikke bliver mødt med en klar stillingtagen, føler jeg mig magtesløs - og det forstærker min angst og depression.

Jeg forstår den praktiske tilgang, der blev formuleret under mødet, men jeg kan ikke lade være med at føle idag, at den tilgang på længere sigt kan give arbejdsgiveren et grundlag for at afvise min sag hos AES eller i en evt.

efterfølgende arbejdsskadesag.

Det bekymrer mig dybt.

Jeg håber, at du vil videregive min bekymring som en del af sagsnotatet, så mine følelser og overvejelser bliver en del af det officielle billede.

Endnu en gang tak for dit arbejde og din tid.

…”

Den 13. maj 2025 sendte klager følgende besked til indklagede

”…

Jeg skriver denne mail som opfølgning, fordi jeg ønsker, at alle relevante oplysninger og min refleksion over forløbet bliver korrekt registreret og taget med i min sag - både af hensyn til min egen retssikkerhed og i forhold til de øvrige myndigheds- og forsikringssager, jeg er involveret i.

Jeg vil understrege, at det for mig ikke kun handler om økonomi, men om retfærdighed og integritet i systemet.

Baggrund og bekymring

Min sagbehandler forklarede, at ændringen af dato medførte, at jeg har fået sygedagpenge i længere tid end jeg ellers ville have haft - og at det derfor falder udenfor hennes ansvarsområde.

Det forstår jeg rent teknisk, men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke kan acceptere det som princip.

I et retssamfund bør rigtigt være rigtigt og forkert være forkert- også selvom fejlen på overfladen giver borgeren en "fordel".

Det kan på sigt svække min position i andre sager

Hvis sådanne fejl og manipulationer får lov at bestå, giver det virksomheden et uretmæssigt forsvar.

Det kan føre til unødigt brug af offentlige ressourcer og undergrave borgernes tillid til systemet.

Jeg håber derfor, at denne mail og mine refleksioner bliver en del af mit officielle sagsnotat.

Min hensigt

Formålet med denne skrivelse er at sikre, at alle oplysninger i mit sagsforløb bliver korrekt registreret, da de kan få betydning for mine verserende sager hos andre myndigheder og instanser.

Hvis du også vurderer, at de gentagne ændringer i mine oplysninger kan falde ind under dokumentfalsk - især da der stadig er fejl i dem nu - vil jeg sætte pris på din støtte i forbindelse med min politianmeldelse.

Jeg ønsker at samarbejde med kommunen - men også at stå fast på de værdier, som jeg mener, et sundt og retfærdigt system bør bygge på.

Tak for din tid og forståelse.

…”

Den 2. juli 2025 rykkede klager indklagede for svar på sin besked af 23. maj 2025.

Den 4. juli 2025 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår

”…

Du oplyser i din mail af den 2. juli 2025, at du oprindelig henvendte dig den 23. maj 2025, med en anmodning om, at [indklagede] skulle vurdere, hvorvidt din tidligere arbejdsgiver har overtrådt reglerne ved at indsende forkerte oplysninger om hhv.

arbejdstimer og delvis raskmelding.

I vores system har vi registreret din første sygefraværsdag til den 6. februar 2025.

Vi er bevidste om, at du oprindeligt har været sygemeldt siden den 22. november 2024, men at din tidligere arbejdsgiver har anmeldt fraværet for sent.

Din tidligere arbejdsgiver har derefter oprettet en ny sag, hvor første fraværsdag er angivet til den 6. februar 2025.

Da du har afholdt barsel kan din sag ikke løbe fra den 22. november 2024, men skal oprettes på ny, med første fraværsdag den 6. februar 2025, som er første sygedag efter barsel.

Dette er en rent teknisk ændring, og udelukkende til din fordel, da din ret til sygedagpenge dermed løber fra den 6. februar 2025.

Du har indtil og med den 24. april 2025, modtaget løn fra din tidligere arbejdsgiver under din sygemelding.

Vi vurderer derfor, at din tidligere arbejdsgivers oprettelse af ny sygedagpengesag med start den 6. februar 2025, ikke har nogen økonomisk betydning for dig i forhold til din ret til sygedagpenge.

Ydelseskontoret, [indklagede] har af flere omgange forsøgt at forklare dig forløbet omkring din sygemelding, og at vi ikke umiddelbart oplever at der skulle være begået ulovligheder i den forbindelse.

[Indklagede] kommer ikke til at gøre yderligere i denne sag, da vi ikke oplever der er foregået noget ulovligt.

Vores anbefaling vil være, at du tager kontakt til din fagforening, hvis du fortsat har behov for at få dagen yderligere belyst.

I forhold til forvaltningsloven, som du selv henviser til, er der intet belæg for at [indklagede] kan og skal foretage politianmeldelse.

Hvis du ønsker en politianmeldelse af din tidligere arbejdsgiver, skal det være et civilt søgsmål som du selv har ansvar for.

[Indklagede] kan ikke bidrage med yderligere i denne sag, som vi i øvrigt nu anser som afsluttet.

…”

Den 4. juli 2025 skrev klager en mail til indklagede kommunes borgmester og klagede over indklagedes håndtering af klagers henvendelser af 23. maj 2025 og 2. juli 2025.

Borgmesteren bekræftede samme dag modtagelsen af klagen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. juli 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 250.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Indklagede har på trods af gentagne klager nægtet at rette fejlen, som klagers arbejdsgiver begik i forhold til registrering af klagers sygemelding.

Indklagede betragter sagen som en teknisk fejl uden betydning.

Indklagede har valgt blot at registrere klagers første sygedag til den 6. februar 2025 med den begrundelse, at klagers barsel blev afsluttet den dag.

Indklagede beskrev det som en ”rent teknisk ændring”.

Dette skjulte dog ikke det alvorlige forhold, at klagers arbejdsgiver groft havde forsømt sin anmeldelsespligt.

Indklagede har heller ikke indberettet mulige lovovertrædelser til politiet, som indklagede burde i henhold til retssikkerhedsloven.

Indklagede oplyste, at de ikke ville foretage politianmeldelse, da der ikke var lidt et økonomisk tab.

Dette er i strid med retssikkerhedsloven, der kræver underretning ved mistanke om ulovligheder.

Klager oplyste og dokumenterede flere gange, at klagers sygdom var kendt og registreret hos lægen, at arbejdsgiver ikke sygemeldte klager i tide, og at fejl i systemet havde skabt problemer i vurderinger fra AES og klagers forsikring.

Trods dette fastholdt indklagede den fejlagtige registrering, hvilket betød, at klagers sygepengesag og erstatningsvurdering blev fejlbehandlet.

De vedvarende afslag og undladelser fra indklagede side bør betragtes som forskelsbehandling på grund af klagers helbredstilstand og grov tilsidesættelse af forvaltningspligten.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager gør gældende, at indklagedes manglende ændring af den registrerede dato for klagers første sygedag og manglende politianmeldelse af klagers arbejdsgiver var udtryk for forskelsbehandling på grund af klagers handicap.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

-

Jeg blev opsagt den 24. februar og modtog opsigelsen skriftligt den 26. februar 2025.

-

Samme dag modtog jeg indkaldelse til vurdering fra Arbejdsmedicinsk Klinik.

-

Min adgang til arbejdsgiverens IT-system blev fjernet uden varsel fra den 27.-28. februar.

-

Den 24. april - min sidste arbejdsdag - opdagede jeg, at jeg ikke har været korrekt sygemeldt i systemet siden 22. november 2024, hvor jeg rent faktisk blev syg og opsøgte lægehjælp.

-

Min arbejdsgiver har ifølge oplysninger ændret sygemeldingsdatoen til den 6. februar 2025 - og har endda ændret oplysningerne om arbejdestimer i den 1. gange.

-

Jeg gjorde opmærksom på dette under mødet med dig den 22. maj.

-

Hos AES, hvor sagen om arbejdsskade behandles

-

Hos Arbejdstilsynet, som har fået informationer om virksomhedens praksis

-

Hos politiet, hvor der er rejst mistanke om ulovlig indberetning

-

Hos datatilsynet, hvor der er mulig GDPR-overtrædelse

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde