Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01256
Statutory Text (5 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-01256
Medier får kritik for at bringe misvisende oplysning
Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis bragte i januar måned en række artikler med omtale af forløbet for og sammenhængen mellem et kommunalt tilskud til et idrætsanlæg til indkøb af et loungeområde fra en navngiven producent og en sponsoraftale mellem en boldklub og den navngivne producent.
Bestyrelserne i idrætsanlægget og boldklubben havde de samme medlemmer, og næstformanden i begge bestyrelser havde forestået forhandlingerne med kommunen og producenten på vegne af både idrætsanlægget og boldklubben.
Medierne omtalte i den forbindelse i en faktaboks, at to navngivne politikere havde stillet spørgsmålstegn ved, om kommunale midler kunne være endt hos boldklubben gennem et sponsorat fra producenten.
Idrætsanlægget og boldklubben klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen i faktaboksen var ukorrekt og ikke havde dækning i politikernes udtalelser.
Nævnet fandt, at måden, hvorpå oplysningen var bragt, gav et misvisende indtryk af politikernes udtalelser.
Nævnet udtalte derfor kritik.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Mistænkelig timing: [Klager 2] fik ’unødvendigt’ loungeområde – så blev leverandør ny sponsor ”, bragt den 20. januar 2025 på fyens.dk, samt forsiden ” Mistænkelig timing: Leverandør af loungeområde blev også ny sponsor ” og artiklerne ” Leverandør af ’ekstravagant loungeområde’ blev ny klubsponsor ” og ” [Klager 2] købte lydanlæg og klub endte med ny sponsor ”, bragt henholdsvis den 21. og 28. januar 2025 i den trykte avis, idet foreningerne mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at forsiden og artiklerne indeholder ukorrekt og skadelig information, der ikke i tilstrækkelig grad er forelagt dem.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt den forelæggelsesmail, som mediet den 17. januar 2025 sendte til [Person 1] og [Person 2], der på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse var henholdsvis formand og næstformand i bestyrelserne i [Klager 1] og [Klager 2].
Af mailen fremgår
”Hej [Person 2] og [Person 1],
I respekt for, at I har ytret ønske om, at vi ikke ringer til Jer, sender vi i stedet en mail.
Vi vil selvfølgelig helst tale med Jer/en af Jer, da det er en meget bedre måde at gøre det på, som giver mulighed for uddybende spørgsmål og uddybende forklaringer fra Jeres side.
Skulle I beslutte at sige ja til et interview, så lad os høre fra Jer i løbet af weekenden eller senest mandag morgen inden klokken 10.00.
Så kan vi snakkes ved mandag.
Hvis I vil svare på skrift, så er deadline for skriftlige kommentarer mandag den 20. januar klokken 10.00.
Baggrund for spørgsmål
De seneste dage har vi fået en række henvendelser fra flere personer, der påpeger sammenfald mellem tidspunktet for indgåelse af aftale med [Virksomhed 1] om loungeområdet til 670.000 og offentliggørelsen af [Virksomhed 1] som ny sponsor i [Klager 1].
Vi har på den baggrund kigget på det og kan se af aktindsigt fra [Kommunen], at aftalen bliver underskrevet af [Kommunen] den 22. marts 2024, og at [Klager 1]s økonomiansvarlige [Person 3] samme dag får besked fra [Person 4] om, at pengene efterfølgende vil blive udbetalt til jeres NEM-konto.
17 dage senere – den 8. april – offentliggør [Klager 1] på sin Facebook-side, at klubben byder [Virksomhed 1] velkommen som ny klubsponsor.
Spørgsmål
Hvornår indledte [Klager 1] med [Virksomhed 1] om at blive klubsponsor?
Hvem varetog for [Klager 1] dialogen med [Virksomhed 1] om at blive klubsponsor?
Hvad får [Klager 1] og [Virksomhed 1] ud af aftalen?
Herunder – hvilket beløb får [Klager 1] fra [Virksomhed 1]?
Hvilken sammenhæng er der mellem sponsoratet til [Klager 1] og det, at [Klager 1] i samme periode lagde en ordre på 670.000 kroner for et loungeområde hos [Virksomhed 1]?
Med venlig hilsen
[Person 5]
Journalist
[…]”
Påklagede artikler
Fyens Stiftstidende bragte den 20. januar 2025 artiklen ” Mistænkelig timing: [Klager 2] fik ’unødvendigt’ loungeområde – så blev leverandør ny klubsponsor ” på fyens.dk under bjælken ”SPORT”.
Artiklen havde følgende underrubrik
”Aftalen om tilskud til et loungeområde ved [Klager 2] kom i hus sideløbende med, at [Klager 1] var i forhandlinger om et sponsorsamarbejde med leverandøren [Virksomhed 1].
Sammenfaldet vækker opsigt og får nu flere politikere til at stille spørgsmål ved den mistænkelige timing – er skattekroner fra [Aftalen] reelt landet i klubkassen?
”
Der er i artiklen indsat to billeder ved siden af hinanden, der viser henholdsvis loungeområdet oppefra og et billede af [Person 1].
Af billedteksten fremgår: ”Loungeområdet til 670.000 kroner set oppefra og [Klager 2]-formand [Person 1].
Hverken han eller næstformand [Person 2] har svaret på Sport Fyns spørgsmål om sagen.
”
Af artiklen fremgik
”Et par bænke og borde, nogle stole og et solsejl samt et område med fliser og et mindre område med blødt faldunderlag.
[Klager 2] har ifølge kritikere ikke fået meget ud af de 670.000 kroner fra [Kommunen]s investeringspulje [Aftalen], som er blevet brugt på at indkøbe et loungeområde hos firmaet [Virksomhed 1].
”Ekstravagant”, ”unødvendigt” og ”en hån mod skatteydernes”, har kritikken lyst,
- Det er ganske enkelt frås, lød det torsdag fra [Parti 1]s byrådsmedlem [Person 6].
Noget tyder til gengæld på, at fodboldklubben [Klager 1], som holder til i [Klager 2], har høstet fordel af aftalen.
For kort tid efter, at aftalen om tilskuddet mellem [Klager 2] og [Kommunen] var indgået, blev [Virksomhed 1] ny sponsor i [Klager 1].
Det kunne fodboldklubben selv oplyse på sin Facebook-profil kort tid efter.
17 dage efter
Af en aktindsigt i sagen, Sport Fyn har fået hos [Kommunen], fremgår det, at aftalen om etablering af loungeområdet er underskrevet af [Kommunen] den 22. marts sidste år.
[Klager 1]s økonomiansvarlige [Person 3] fik samme dag besked fra [Kommunen]s Borgmesterforvaltning om, at pengene efterfølgende ville blive udbetalt til [Klager 2] NEM-konto.
Blot 17 dage senere – den 8. april 2024 – offentliggjorde [Klager 1] på sin Facebook-side, at [Virksomhed 1] var blevet ny klubsponsor.
”Vi er glade for at kunne byde [Virksomhed 1] velkommen som ny klubsponsor”, fremgår det af opslaget.
Ledelse uden svar
Det er formelt set [Klager 2], der har bestilt loungeområdet ved [Virksomhed 1], som er godkendt af [Kommunen], mens det er [Klager 1], der har indgået sponsoraftalen med [Virksomhed 1].
Selvom centret og fodboldklubben på papiret har hvert sit cvr-nummer, så har fodboldklubben hjemme i [Klager 2], og bestyrelsen i både fodboldklubben og [Klager 2] udgøres af præcis den samme personkreds – med [Person 1] som formand og [Person 2] som næstformand.
Ingen af de to har reageret på avisens forsøg på at få svar på en række centrale spørgsmål, herunder om størrelsen på sponsoratet og hvilken eventuel sammenhæng, der er mellem sponsoratet og ordren på loungeområdet til 670.000 kroner fra [Aftalen].
Peger på næstformand
På [Klager 1]s Facebook-opslag fra 8. april sidste år, hvor sponsoratet med [Virksomhed 1] blev præsenteret offentligt, er det klubbens på det tidspunkt nytiltrådte [stillingsbetegnelse] [Person 7], der optræder på billedet.
Men det er ikke ham, der har forhandlet sponsoraftalen med [Virksomhed 1].
Det forklarer han til Sport Fyn og oplyser, at det er næstformand [Person 2], der har fået aftalen i hus.
- Aftalen var allerede lavet, da jeg tiltrådte.
Det havde jeg ikke noget med at gøre, siger [Person 7].
Dermed har [Person 2] tilsyneladende sideløbende forhandlet både sponsorat og indkøb af loungeområde med [Virksomhed 1] for henholdsvis [Klager 1] og [Klager 2].
Ifølge hvad han selv tidligere har oplyst, var det nemlig ham, der stod for hele dialogen med [Virksomhed 1] om loungeområdet.
Det samme har [Klager 1]-formand [Person 1] tidligere oplyst i en sms til Sport Fyn, hvor det lyder
”I må tage snakken med [Person 2].
Det er ham, der haft al kommunikation og mødedeltagelse vedr.
[Aftalen] (loungeområdet, red.)”.
Sport Fyn har i den henvendelse, som hverken [Person 2] eller [Person 1] har reageret på, spurgt til, hvem der har stået for at forhandle aftalen om sponsoratet.
Men altså, uden at modtage svar.
Politikere: Mærkeligt og uheldigt
Sport Fyn har ligeledes uden held forsøgt at få en kommentar fra [Virksomhed 1], som ikke er vendt tilbage.
By- og Kulturrådmand [Person 8] [Parti 2] medgiver, at det tidsmæssige sammenfald mellem indkøb af loungeområdet til 670.000 kroner og sponsoratet til [Klager 1] kan rejse en mistanke.
- Jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det ser mærkeligt ud.
Er der foregået noget, der ikke må foregå?
Men det kan jo også handle om, at parterne på grund af loungeområdet har fået en relation og lært hinanden at kende, og så har [Virksomhed 1] valgt at blive sponsorer.
Der behøver ikke være mere i det, siger han.
Det ubehagelige spørgsmål er, om sponsoratet til [Klager 1] hænger sammen med bestillingen hos [Virksomhed 1] af et loungeområde til 670.000 kroner?
- Det håber jeg så sandelig ikke.
Jeg håber, at loungeområdet er købt efter de regler, der gælder og billigst muligt.
Det er jo skatteborgernes penge, der er brugt i den her sag.
[Person 8] vil nu spørge nærmere ind til sagen internt i forvaltningen.
[Ordføreren] ser intet mistænkeligt
[Person 6], [Parti 1], kalder sammenfaldet mellem indkøbet af loungeområdet og sponsoratet til [Klager 1] ”meget uheldigt”.
- [Parti 1] er ikke med i [Aftalen].
De partier, som er med i aftalen, må have en vis interesse i, at det her bliver undersøgt til bunds.
Hvis ikke, de gør det, så vil jeg rejse spørgsmålet.
For tidslinjen ser uheldig ud.
Det rejser nogle spørgsmål, uanset hvordan man vender og drejer det, siger han.
Sport Fyn har rakt ud efter en kommentar fra borgmester [Person 9] [Parti 3].
Borgmesteren afviste i sidste uge kritikken af, at loungeområdet til 670.000 kroner fra [Aftalen] er frås med skattekroner.
- Jeg synes ikke, det er dårlig brug af skattekroner at lytte til borgerne i deres lokalområde, som byrådet har gjort”, lød det torsdag.
Mandag afviser [Person 9] at stille op til interview om sagen og henviser i stedet til Socialdemokratiets politiske ordfører [Person 10].
[ordføreren] afviser, at forløbet omkring loungeområdet og sponsoratet til [Klager 1] fremstår mistænkeligt.
- Vi har nogle frivillige, der arbejder hårdt for at skaffe samarbejdspartnere og sponsorer, og jeg vil egentligt ikke blande mig i det.
Det er da godt arbejde, at de har nogle gode samarbejdsaftaler, lyder det fra [Person 10].
”
Fyens Stiftstidende bragte den 21. januar 2025 forsideomtalen ” Mistænkelig timing: Leverandør af loungeområde blev også ny sponsor ” efterfulgt af teksten: ”Flere politikere undrer sig over, at aftale om tilskud til loungeområde ved [Klager 2] kom i hus samtidig med forhandling om sponsorat i [Klager 1] med leverandøren [Virksomhed 1]” samt artiklen ” Leverandør af ’ekstravagant loungeområde blev ny klubsponsor ” i den trykte avis på side 18 i 1. sektion.
Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ” Mistænkelig timing: [Klager 2] fik ’unødvendigt’ loungeområde – så blev leverandør ny klubsponsor ” bragt på fyens.dk.
Fyens Stiftstidende bragte den 28. januar 2025 artiklen ” [Klager 2] købte lydanlæg og klub endte med ny sponsor ” i den trykte avis på side 14 i 1. sektion.
Artiklen har følgende underrubrik
”Endnu en leverandør til [Klager 2] er efterfølgende blevet sponsor i [Klager 1].
Først gjaldt det virksomheden [Virksomhed 1], og nu er det samme sket med et lydfirma, som opsatte lydanlæg for [Kommunen]s penge.
”
Der er i artiklen indsat et billede af loungeområdet.
På billedet er indsat en rød pil, der fra et billede af højtalerne peger på deres placering på loungeområdet.
Over pilen er indsat teksten: ”Her er højtalerne monteret”.
Af billedteksten fremgår: ”Højtalerne – to styk – sidder placeret højt oppe under taget på [Klager 2].
Mens [Klager 1] i et Facebook-opslag selv fortalte om sit nye loungeområde, da det stod færdigt, så har der været stille omkring højtalerne.
De fremgår heller ikke af den officielle projektbeskrivelse, hvor pengene tildeles til både loungeområdet og lydanlægget.
”
Af artiklen fremgår
”[Bynavn]: Det er ikke kun [Virksomhed 1], som har leveret udstyr betalt med offentlige midler til [Klager 2] for derefter at blive sponsor i [Klager 1].
Det samme gælder lydfirmaet [Virksomhed 2].
Det kan Sport Fyn nu afdække.
Sponsorsamarbejdet kommer efter en lydopgave, [Virksomhed 2] har udført og som er blevet muliggjort af ekstra beløb på 113.900 kroner, som blev tildelt på baggrund af en momsrefusion fra det oprindeligt udformede projekt for et loungeområde ved [Klager 2].
Loungeområdet blev indkøbt for 670.000 kroner ved [Virksomhed 1], og lagt sammen med regningen for lydudstyr fra [Virksomhed 2] ender projektets samlede pris på 783.900 kroner og ikke de 670.000 kroner, som ellers er beløbet, der er oplyst på kommunens hjemmeside.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”PROJEKTBESKRIVELSE”, hvoraf fremgår
”Tilskud til loungeområde ved [Klager 2]
[Klager 2] har en vision om at være et fritidscenter ikke kun for fodbold og andre sportsgrene, men for borgere bredt fra hele lokalområdet.
Mødesteder blev efterspurgt i borgerinddragelsen – herunder af de unge fra lokalområdet.
Der er et stort uforløst potentiale i de fysiske omgivelser ved [Klager 2] med et stort grønt område, skov og parkeringsmuligheder.
Klubben har planer om at lave et åbent tilbud og samlingspunkt, hvor der f.eks. skal være lounge/siddemuligheder mv.
Området vil kunne bruges af skolen til undervisning og udflugter, af foreninger, sportsudøvere, familier, unge mv. til at være aktive og/eller mødes til hyggeligt samvær.
Der gives et tilskud til [Klager 1] til anlæg af et attraktivt, delvist overdækket, flisebelagt og handicapvenligt lounge-/siddeområde, hvor foreninger, forældre og lokale interesser kan samles på tværs.
”
Af artiklen fremgår
” Ikke nævnt med et ord
I en aktindsigt, Sport Fyn har fået, har [Virksomhed 2] faktureret for 111.875 kroner.
For den sum har [Klager 2] blandt andet fået to højtalere plus tilhørende udstyr, men hverken beløbet eller lydanlægget er angivet i den offentlige beskrivelse af projektet på kommunens hjemmeside.
Det fremgår heller ikke af den underskrevne og endelige aftale om tilskuddet, som avisen har fået udleveret via aktindsigt.
Her står det ellers direkte beskrevet, at pengene kun må bruges på det, der fremgår af aftalen.
Projektregnskabet skal være direkte sammenligneligt med budgettet, dvs. der må ikke afholdes udgifter, der ikke er angivet ovenfor.
Samtlige fakturaer vedlægges.
(.
.
.) Ved misligholdelse af aftalen er [Kommunen] berettiget til at kræve hele eller dele af bevillingen tilbagebetalt fra tilskudsmodtager.
Som misligholdelse anses bl.a., at pengene anvendes til andet end det, der fremgår af aftalen og det godkendte budget, fremgår det.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Person 11].
Af billedteksten fremgår: ”Byrådsmedlem [Person 11]s [Parti 4] umiddelbare tanke, da han så, hvad [Klager 2] havde fået for pengene, var: - Snydt.
Fordi det handler om, at han skal have maksimalt ud af de penge, der er afsat i [Aftalen].
Der her er præcis et eksempel på, hvad man ikke skal gøre for at skabe merværdi.
”
Af artiklen fremgår
” To ugers arbejde
Sport Fyn har rakt ud til Borgmesterforvaltningen for at få forklaret, hvorfor lydanlægget er fraværende i projektbeskrivelsen.
Her lyder svaret, at beskrivelsen af loungeområdet er "bred" og "generel", og at det blev vurderet, at lydanlægget faldt under rammerne for den projektangivelse, der allerede forelå.
Det står umiddelbart i kontrast til, at man i et andet projekt i lokalaftalen for [Området] under [Aftalen] kan se et tilskud til netop et lydanlæg på [Skolen].
Her er lydanlægget særskilt beskrevet, selvom udgiften udgør et langt mindre beløb på 20.000 kroner.
Via aktindsigten kan Sport Fyn udlede, at pengene, der blev brugt på lydanlægget, tilsyneladende er tildelt [Klager 2] under et telefonopkald 8. februar.
En uge senere – den 15. februar – bliver lydanlægget beskrevet i en mail til Borgmesterforvaltningen.
Sport Fyn kan ikke se de udspecificerede priser, men kan konstatere, at audiovirksomheden har faktureret for 71 arbejdstimer – altså næsten to ugers fuldtidsarbejde.
I begyndelse af i år blev [Virksomhed 2] sponsor i [Klager 1], som holder til i [Klager 2] og har samme bestyrelse.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Forstå sagen på et minut ”, hvoraf fremgår
”Først fik [Klager 2] 670.000 kroner til et loungeområde, hvis pris har vakt forargelse og undren.
Dernæst blev [Virksomhed 1], der udførte opgaven, præsenteret som sponsor i [Klager 1].
Vi har her lavet en kort gennemgang af sagen
Af artiklen fremgår videre
” Afviser sammenhæng
Sport Fyn har talt med adm.
direktør i [Virksomhed 2], [Person 13], og har fået en beskrivelse af sammenhængen med sponsorsamarbejdet og den pågældende lydopgave, men [Person 13] ønsker ikke at blive citeret.
Sport Fyn har ikke hos [Kommunen] kunnet få opklaret, hvem i kommunen der har haft samtalen med [Klager 2] om pengene til lydanlægget.
[Person 2], der er næstformand og repræsentant for [Klager 2], har overfor Sport Fyn fastholdt, at pengene blev tildelt i det føromtalte opkald.
Han har ikke ønsket at uddybe, hvem han har talt med ved kommunen.
Hverken [Person 2] eller formand i [Klager 2], [Person 1], har efterfølgende ønsket at stille op til interview.
”
Efter offentliggørelsen
Fyens Stiftstidende indsatte den 5. februar 2025 en præcisering øverst i artiklen i kursiv ” Mistænkelig timing: [Klager 2] fik ’unødvendigt’ loungeområde – så blev leverandør ny sponsor ” bragt på fyens.dk.
Af præciseringen fremgår
”PRÆCISERET 5. februar klokken 16.35: Artiklen er præciseret for at nuancere tidsforløbet omkring bevillingen af 670.000 kroner til et loungeområde ved [Klager 2].
Tidligere fremgik det, at [Kommunen] underskrev tilskudsaftalen om det planlagte loungeområde 22. marts 2024, og at [Klager 1] 17 dage senere, 8. april, offentliggjorde en sponsoraftale med virksomheden [Virksomhed 1].
For at nuancere sagen er det nu tilføjet, at [Bynavn] Byråd formelt bevilgede midlerne til loungeområdet fire måneder tidligere, den 22. november 2023.
Præciseringen er sket efter ønske fra [Klager 1].
”
Den 6. februar 2025 bragte Fyens Stiftstidende en præcisering med overskriften ” Præcisering i artikel om loungeanlæg ved [Klager 2] ” på side 2 i den trykte avis.
Af præciseringen fremgår
”Præcisering: 21. januar bragte vi artiklen ”Mistænkelig timing: [Klager 2] fik 'unødvendigt' loungeområde – så blev leverandør ny sponsor”.
Af artiklen fremgik, at [Kommunen] underskrev en tilskudsaftale om 670.000 kroner til et planlagt loungeområde ved [Klager 2] 22. marts 2024, og at [Klager 1] 17 dage senere, 8. april, offentliggjorde en sponsoraftale med virksomheden [Virksomhed 1], som også er leverandør til loungeområdet.
For at nuancere sagen præciserer Fyens Stiftstidende hermed, at bevillingen af de 670.000 kroner blev foretaget af [Bynavn] Byråd fire måneder før den formelle underskrivelse af aftalen og udbetaling af midlerne, nemlig den 22. november 2023.
”
Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt deres svar af 6. februar 2025 på en mail fra [Klager 1] med emnet ”Genmæle”.
Af svaret fremgår
”Kære bestyrelse Jeg forstår jeres utålmodighed.
Når vi har brugt tid på at svare, skyldes det – som anført i mail mandag eftermiddag – at redaktionen har haft brug for at fremskaffe den redegørelse fra [Kommunen], I bygger jeres anmodning om genmæle på.
¬Den har vi nu fået fremskaffet, og vi arbejder på en artikel om de nye oplysninger, redegørelsen bibringer om kommunens faglige vurdering af prisen på loungeområdet og det andet nye i sagen: kommunens reaktion på manglende indhentning af tilbud.
Nedenfor vil jeg forholde mig til de centrale elementer i jeres anmodning om genmæle.
¬Men lad mig indlede med elementet, der omhandler tidslinjen i forløbet.
Jeg medgiver, at det bibringer nuancer i artiklen, at byrådet i [Bynavn] godkendte projektet i november 2023.
Derfor har vi tilføjet det forhold i den digitale version af den oprindelige artikel, lavet en selvstændig artikel med præciseringen, der også bringes på print med denne ordlyd: Præcisering: 21. januar bragte vi artiklen ”Mistænkelig timing: [Klager 2] fik 'unødvendigt' loungeområde – så blev leverandør ny sponsor”.
Af artiklen fremgik, at [Kommunen] underskrev en tilskudsaftale om 670.000 kroner til et planlagt loungeområde ved [Klager 2] 22. marts 2024, og at [Klager 1] 17 dage senere, 8. april, offentliggjorde en sponsoraftale med virksomheden [Virksomhed 1], som også er leverandør til loungeområdet.
For at nuancere sagen præciserer Fyens Stiftstidende hermed, at bevillingen af de 670.000¬kroner blev foretaget af [Bynavn] Byråd fire måneder før den formelle underskrivelse af aftalen og udbetaling af midlerne, nemlig den 22. november 2023.
¬Den opdaterede version af artiklen ses her: https://fyens.dk/sport/mistaenkelig-timing-for-aftale-klub-fik-unoedvendigt-loungeomraade-saa-blev-leverandoer-ny-sponsor
Nu til punkterne, jeg har valgt at opliste som 5 kritikpunkter:¬KRITIKPUNKT 1: Fyens Stiftstidende bragte 16. januar, 17. januar og 21. januar tre helsidesartikler, hvor udstyr, købt af [Klager 2] hos firmaet [Virksomhed 1], beskrives som for dyrt og ”ekstravagant”.
Denne præmis er ifølge [Kommunen]s senere redegørelse forkert, idet kommunens vurdering er, at projektet ikke er for dyrt eller ekstravagant.
SVAR: Ord som dyrt og ekstravagant er en direkte gengivelse af kritik fra navngivne kilder ([Person 11] og [Person 6]) og fremlægges altså ikke som faktuelle oplysninger i artiklen.
Begge udtalte sig ud fra prisen på 670.000 kroner holdt op imod det, de med egne øjne kunne se på stedet.
Den efterfølgende redegørelse fra [Kommunen], der blandt andet vurderer prisen på loungeområdet rimelig, vil danne grundlag for en selvstændig artikel, der er under udarbejdelse.
KRITIKPUNKT 2: FS sammenfattede i artiklen 21. januar to politikeres udtalelser til et spørgsmål om, hvorvidt ”skattekroner fra [Aftalen] reelt er landet i klubkassen”.
Denne sammenfatning er forkert, idet de to politikere intet siger, der antyder noget sådant.
Artiklen indeholder beskyldninger, der ikke er dokumentation for, er korrekte.
FS lægger således til grund, at sponsoratet er tegnet samtidig eller lige efter indhentningen af tilbuddet, og at købet er sket for at få penge i klubkassen via et sponsorat.
Dette er faktuelt forkert, hvilket vi allerede har redegjort overfor FS om, idet tidslinje tidligere er sendt til FS.
SVAR: I artiklen udtaler den ene politiker [Person 8] bl.a., at ”jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at det ser mærkeligt ud.
Er der foregået noget, der ikke må foregå?
” og ”Jeg håber, at loungeområdet er købt efter de regler, som gælder og billigst muligt.
Det er jo skatteydernes penge, der brugt i den her sag”.
[Person 6] ([Parti 1]) siger om forløbet: ”Det rejser nogle spørgsmål, uanset hvordan man vender og drejer det”.
Efter vores opfattelse er det netop disse udtalelser, som cirkler omkring dels prisen på [Virksomhed 1]-projektet, overholdelse af udbudsregler og indgåelsen af sponsorat til [Klager 1] fra [Virksomhed 1], der giver anledning til vinklen.
HVIS der er en sammenhæng, hvilket rejses som spørgsmål i artiklen, men ikke fastslås, så følger det som en logisk slutning heraf, at skattekroner dermed indirekte kan være endt i [Klager 1]’s klubkasse via [Virksomhed 1].
Derfor finder vi det rimeligt at sammenfatte sagens essens med spørgsmålet i underrubrikken.
[Klager 1] var forud for artiklens udgivelse (20. januar på fyens.dk
og 21. januar i papiraviserne) allerede den 17. januar blevet spurgt til, hvilken sammenhæng der var mellem sponsoratet og ordren på loungeområdet, men reagerede ikke inden artiklens udgivelse.
Som jeg har redegjort for indledningsvis, har vi bragt en præcisering af forløbet og tilføjet oplysningerne om byrådets godkendelse i november 2023 for at bibringe nuancer i sagen.
Nuancen ændrer i min optik ikke ved, at der fortsat er et tidsmæssigt sammenfald mellem indkøbet og sponsoratet, der dels har givet politikere anledning til at løfte øjenbryn og stille spørgsmål.
Vi havde den 17. januar, tre dage inden artiklen blev udgivet på fyens.dk den 20. januar og efterfølgende i papiravisen den 21. januar, uden held forsøgt at få [Klager 1]’s svar vedr.
forløbet omkring sponsoratet.
Herunder spurgte vi konkret til, hvornår [Klager 1] indledte dialogen med [Virksomhed 1] om at blive klubsponsor, hvem der varetog dialogen, samt hvilken sammenhæng der var mellem sponsoratet og ordren på loungeområdet.
KRITIKPUNKT 3: Da der ifølge [Kommunen]s redegørelse heller ikke er sket overfakturering fra firmaet [Virksomhed 1], er der heller ikke belæg for avisens forsidehenvisning 21. januar om ”mistænkelig timing” for indgåelse af et sponsorat mellem [Klager 1] og [Virksomhed 1].
Artiklen indeholder beskyldninger, der ikke er dokumentation for, er korrekte.
FS lægger således til grund, at der er sket betaling over markedspris.
Det er udokumenteret og urigtigt.
¬SVAR: Vi fastholder med afsæt i svar 2, at der var dækning for såvel rubrik som tekst på forsiden af avisen den 21. januar.
KRITIKPUNKT 4: FS bragte 25. januar en helsidesartikel, hvor finansiering af en kunstgræsbane i [Idrætsforeningen] sammenlignes med det udstyr, [Klager 2] har købt via en bevilling fra [Aftalen].
Der er ikke belæg for denne sammenligning, idet kunstgræsbaner ikke kan finansieres via [Aftalen].
Der er således tale om bevilling fra to vidt forskellige ”kasser”, og med vidt forskellige forudsætninger for modtagelse af bevilling.
¬SVAR: Vi tillader os på læsernes vegne at fastholde, at der er tale om anvendelse af kommunale midler i begge sager.
Derfor er det helt fair at nævne de to sager i kontekst på den måde, som det gøres i artiklen.
KRITIKPUNKT 5: FS bragte 28. januar en oversigt ”Forstå sagen på et minut”.
I punkt 7 nævner FS, at to byrådsmedlemmer rejser spørgsmålet ”om kommunale midler reelt kunne være havnet i klubkassen gennem sponsoratet”.
I citaterne fra de to politikere er der ikke belæg for denne sammenfatning.
¬SVAR: Med afsæt i udtalelserne nævnt i svar til kritikpunkt 2 fastholder vi, at der er belæg for sammenfatningen.
¬På baggrund af ovenstående gennemgang af substansen i jeres henvendelse om et genmæle, fastholder vi, at oplysningerne af faktuel karakter er korrekte.
Vi kan derfor ikke bringe genmælet i den form, det er fremsendt.
¬Nuancen med tidsforløbet i sagen er præciseret.
Og de nye oplysninger i redegørelsen fra [Kommunen] om vurderingen af prisen og forløbet med manglende indhentelse af tilbud vil blive beskrevet i en selvstændig artikel, som jeg håber, I vil kommentere på inden udgivelsen.
”
Øvrige oplysninger
Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt kopi af en redegørelse fra Borgmesterforvaltningen i [Kommunen] med svar på spørgsmål fra byrådsmedlem [Person 12] om loungeområdet, herunder lydanlægget.
Af redegørelsen fremgår blandt andet
” Spørgsmål
"På baggrund af presseartikler om sagen ønsker [Parti 5] en redegørelse for forløbet med godkendelsen af loungeområdet inden for rammerne af [Aftalen], en faglig vurdering af rimeligheden af prisen på 670.000 kr. for loungeområdet (møbler, solsejl, underlag, anlæg), manglende indhentning af andet tilbud, samt sammenfaldet mellem indkøbet af loungeområdet og sponsoratet."
Svar
Redegørelse for forløbet med godkendelsen af loungeområdet inden for rammerne af [Aftalen]
Forløbet med udarbejdelse af den lokale velfærdsaftale for [Området] løb fra maj til september 2023.
Aftalen blev godkendt i byrådet d. 22. november 2023.
¬Tilblivelsen af en aftale startes med et spørgeskema, der sendes ud til alle borgere i lokalområdet.
I [Området] deltog 1.153 borgere, hvilket svarer til¬15%.
Der afholdtes også et borgermøde, der supplerede data og ønsker fra området.
Det nedsatte partnerskab drøftede lokalområdets ønsker.
I [Området] var der bl.a. ønsker om bedre sociale mødesteder og byrum, fællesskaber og at styrke foreningslivet i området.
Tilsvarende de øvrige projekter under [Aftalen] drøftede Partnerskabet for [Området] løbende ideerne generelt, og hvordan man kunne efterkomme disse med konkrete tiltag.
Partnerskabet for [Området] drøftede tre konkrete forslag fra partnerskabsmedlemmerne, herunder et fra [Klager 2] på et overdækket opholdsområde.
Det aftales, at [Klager 2] sender et oplæg på dette til kommende partnerskabsmøde.
Partnerskabet drøftede løbende alle de indkomne forslag som en bruttoliste, der løbende kvalificeredes af forvaltningen mellem møderne.
Fra [Klager 2] blev der indsendt tre forslag fra [Virksomhed 1] på hhv.
en legeplads, et træningsområde og et loungeområde, som blev præsenteret og drøftet på partnerskabsmøde d. 26. juni 2023.
Partnerskabet valgte at gå videre med loungeområdet, og der blev efterfølgende sat 670.000 kr. ind i aftaleudkastet til dette.
Forligspartierne bag [Aftalen] så et første aftaleudkast på møde d. 18. september 2023, hvor tilskuddet indgik.
Partnerskabet havde sidste møde d. 21. september 2023, hvor man blev enige om den endelige prioritering og indhold i aftalen.
Heri indgik tilskud til loungeområde på 670.000 kr. med følgende beskrivelse
Der er indsat en tabel med to kolonner, hvoraf fremgår henholdsvis
” Tilskud til loungeområde ved [Klager 2]
[Klager 2] har en vision om at være et fritidscenter ikke kun for fodbold og andre sportsgrene, men for borgere bredt fra hele lokalområdet.
Mødesteder blev efterspurgt i borgerinddragelsen – herunder af de unge fra lokalområdet.
Der er et stort uforløst potentiale i de fysiske omgivelser ved [Klager 2] med et stort grønt område, skov og parkeringsmuligheder.
Klubben har planer om at lave et åbent tilbud og samlingspunkt, hvor der f.eks. skal være lounge/siddemuligheder mv. Området vil kunne bruges af skolen til undervisning og udflugter, af foreninger, sportsudøvere, familier, unge mv. til at være aktive og/eller mødes til hyggeligt samvær.
Der gives et tilskud til [Klager 1] til anlæg af et attraktivt, delvist overdækket, flisebelagt og handicapvenligt lounge-/siddeområde, hvor foreninger, forældre og lokale interesser kan samles på tværs.
og
”670.000 kr.”
Aftalen blev godkendt i byrådet d. 22. november 2023.
Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen bliver i forbindelse med en anden tilskudsaftale fra et andet lokalområde opmærksom på, at der under visse forudsætninger kan afløftes såkaldt ’positivlistemoms’ af visse tilskud.
Det betyder, at nogle tilskudsmodtagere kan få udbetalt et større beløb, som stadig kun belaster kommunens regnskab med det afsatte beløb.
By- og Kulturforvaltningen vurderer, hvilke tilskud der potentielt kan få dette ”forhøjede tilskud”.
Tilskuddet til loungeområdet blev i januar 2024 vurderet til at falde ind under dette, og [Klager 2] blev oplyst om, at de havde mulighed for at tilskuddet kunne hæves med 113.900 kr. [Klager 2] meldte tilbage, at de med det større tilskud ville udvide loungeområdet med et lydanlæg.
Borgmesterforvaltningen vurderede, at dette var indenfor formålet med loungeområdet, og sendte tilskudsaftalen til underskrift hos foreningen.
Foreningen sendte d. 14. marts 2024 budget for tilskuddet, og vedlagde ordrebekræftelser fra [Virksomhed 1] og [Virksomhed 2], der tilsammen svarede til det forhøjede beløb i tilskudsaftalen.
Aftalen blev også underskrevet af [Kommunen], og tilskuddet blev udbetalt d. 17. april 2024.
Faglig vurdering af rimeligheden af prisen på 670.000 kr. for loungeområdet
På baggrund af det fremlagte materiale er det kommunens faglige vurdering, at prisen på det indkøbte udstyr er rimelig.
¬Dette inkluderer entreprisestyring, som anslås at svare til de omkostninger, By- og Kulturforvaltningen ville have til projektledelse osv.
Manglende indhentning af andet tilbud
Det fremgår af alle tilskudsaftaler, at ”hvis den offentlige andel af finansieringen udgør mere end halvdelen, er projektet underlagt det offentliges udbudsregler”.
I tilfælde, hvor et bygge- eller anlægsarbejde overstiger 0,3 mio. kr., betyder det, at der skal indhentes mindst to underhåndsbud (Tilbudsloven).
I tilfælde som dette, hvor der har været et konkret tilbud i spil i processen, kunne forvaltningen have været tydeligere senere i processen omkring, at der fortsat var krav om alternativ tilbudsindhentning.
For at understøtte dette, vil forvaltningen fremadrettet lægge en vejledning om udbudsregler ved modtagelse af offentlig støtte ved, når der udsendes tilskudsaftaler.
Af artikel i pressen d. 16. januar fremgår en udtalelse fra [Klager 2] om, at kommunens repræsentant har rådgivet om, at der ikke skulle indhentes flere tilbud.
Dette kan forvaltningen ikke genkende at have udtalt sig om.
Det fremgår endvidere af alle tilskudsaftaler, at tilskudsmodtager ved indsendelse af regnskab, også skal indsende ledelseserklæring, hvor man bl.a. skriver under på, at betingelserne i aftalen er opfyldt, og at man har udvist sparsommelighed.
Henset til beløbets størrelse i aftalen vedr.
loungeområdet fremgår det endvidere af denne aftale, at der også skal indsendes revisorerklæring, hvor revisor reviderer regnskabet for tilskuddet.
Sammenfaldet mellem indkøbet af loungeområdet og sponsoratet
[Kommunen] kan bekræfte oplysningerne i den skrivelse, som bestyrelsen i [Klager 2] har sendt til byrådet, hvoraf det fremgår, at første tilbud fra [Virksomhed 1] er indsendt til brug for partnerskabsforløbet i juni 2023.
[Kommunen] har ikke kendskab til [Klager 1]s indgåelse af sponsoraftaler, og [Kommunen] kan derfor ikke udtale sig om dette emne.
Tillægsspørgsmål vedr.
lydanlægget, som har været nævnt i pressen: Prisen, arbejdstiden og hvor pengene til det kommer fra, om udgiften er en del af de 670.000 kr. eller hvordan?
¬[Kommunen] har umiddelbart ikke mulighed for at vurdere pris og arbejdstid.
¬Kommunen har ikke indkøbt sammenlignelige anlæg, der kan ligge til grund for en vurdering, og tilbuddet på lydanlægget er ikke udspecificeret med priser på de enkelte dele.
¬For at kunne lave en vurdering af dette, skal der laves en besigtigelse af stedet og lydanlægget, og man skal bede et konkurrerende firma om at lave et bud på opgaven.
¬Pengene til lydanlægget kommer som redegjort ovenfor fra det tilskud, der er aftalt i den lokale aftale på 670.000 kr. Pga.
momsrefusionsreglerne kan der udbetales et højere tilskud på 783.900, der kun koster kommunen de afsatte 670.000 kr.”
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. januar 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
Korrekt information, forelæggelse, angreb og svar samt overskrifters dækning
[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”[Klager 1] [[Klager 1], Pressenævnet ] mener ikke, at sportsredaktionen i tilstrækkelig grad har efterprøvet sin skadelige, krænkende og agtelsesforringende hypotese om, hvorvidt ”skattekroner… reelt er havnet i klubkassen”, hvilket – hvis det var sandt – ville være strafbart og derfor i særlig grad burde være efterprøvet.
Efter en længere dialog mellem [Klager 1] og Fyens Stiftstidendes sportsredaktion havde [Klager 1] på daværende tidspunkt meddelt, at [Klager 1] ikke længere ønsker at kommunikere med sportsredaktionen.
Vi mener ikke, at dette berettiger sportsredaktionen til at bringe en hypotese helt uden dokumentation eller belæg.
Sportsredaktionen kunne på forhånd (f.eks. på mail) have forelagt denne stærkt injurierende, skadelige, krænkende og kriminaliserende hypotese for [Klager 1], hvorefter [Klager 1] havde haft mulighed for at forholde sig til den og forholde sig til, om [Klager 1] ville svare.
Den mulighed fik [Klager 1] ikke.
[Klager 1] har svært ved at forstå, hvordan sportsredaktionen helt uden kilder eller anden¬dokumentation kan koble et sponsorat fra en leverandør til et spørgsmål om, hvorvidt ”skattekroner kan være endt i klubkassen”.
[Virksomhed 1] er en privat virksomhed, som ikke kan donere ”skattekroner” til en idrætsforening.
¬Der er ingen steder i artiklen antydning af belæg for hypotesen om ”skattekroner i klubkassen”.
Sportsredaktionen bringer citater fra tre byrådsmedlemmer, men ingen af dem udtaler sig om dette emne.
[Klager 1] betragter derfor hypotesen om ”skattekroner i klubkassen” som ikke alene usand, men også fri fantasi, spekulation og insinuation samt i modstrid med de presseetiske regler.
”
[Klager 1] og [Klager 2] har i forhold til faktaboksen med overskriften ” Forstå sagen på et minut ” bragt i artiklen ” [Klager 2] købte lydanlæg – klub endte med ny sponsor ” af 28. januar 2025 anført blandt andet
”[…] I bullet nummer 7 skriver [avisen]
”By- og kulturrådmand [Person 8] [Parti 2] og [Person 6] ([Parti 1]) rejser i den sammenhæng spørgsmålet, om der er foregået noget der ikke burde foregå.
Om kommunale midler reelt kunne være havnet i klubkassen igennem sponsoratet.
”
[Dagbladet] gentager dermed påstanden om, at kommunale midler kunne være havnet i klubkassen igennem et sponsorat (hvilket ville være strafbart), og igen uden at de nævnte byrådsmedlemmer på noget tidspunkt i avisens artikelserie er citeret for noget, der underbygger denne påstand.
[FS har] 6. februar 2025 (side 2) bragt en ”præcisering” vedrørende andre oplysninger i en længere artikelserie om emnet.
Avisens chefredaktion har samme dag til [Klager 1]s bestyrelse sendt en mail, hvori chefredaktionen afviser at bringe et genmæle, der bl.a. vedrører de påstande, som vi nu klager til Pressenævnet over, at de to dagblade har bragt.
[…]
De nævnte politikere rejser ikke spørgsmål om, hvorvidt kommunale midler kan være havnet i klubkassen.
”
[Klager 1] og [Klager 2] har til Fyens Stiftstidende bemærkninger anført blandt andet følgende
”[…]
[Chefredaktør [Person 14] skriver]
”Hvis der er en sammenhæng mellem leverancen og sponsoratet, hvilket rejses som spørgsmål i artikel, men ikke fastslås, så følger det som en logisk slutning heraf, at skattekroner dermed indirekte kan være endt i [Klager 1]s klubkasse via [Virksomhed 1].
”¬Dette betragter vi ikke som en korrekt ”logisk slutning”, men en sammenfatning, der forudsætter, at der ville være sket en overfakturering, hvilket ville være strafbart.
[Kommunen]s Borgmesterforvaltning har i en redegørelse 31. januar 2025 (journal nr. 00.16.00-P27-53.22) fastslået, at udstyrets pris hos [Virksomhed 1] var ”rimelig” og altså ikke overfaktureret.
¬JFM’s chefredaktør citerer i sit Mediesvar tre lokalpolitikere som angivelige kilder til¬sammenfatningen, der sætter [Klager 1] i forbindelse med et strafbart forhold.
Chefredaktøren har i sit Mediesvar udeladt en væsentlig sætning, der modificerer rådmand [Person 8]s udtalelser.
Det fulde citat fra rådmanden er: ”Jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det ser mærkeligt ud.
Er der foregået noget, der ikke må foregå.
Men det kan jo også handle om, at parterne på grund af loungeområdet har fået en relation og lært hinanden at kende, og så har [Virksomhed 1] valgt at blive sponsorer.
Der behøver ikke at være mere i det.
” (FS 21. januar 2025).
¬Avisens journalister spørger herefter: ”Det ubehagelige spørgsmål er, om sponsoratet til [Klager 1] hænger sammen med bestillingen hos [Virksomhed 1] af et loungeområde til 670.000 kroner?
”¬Rådmand [Person 8] svarer: ”Det håber jeg så sandelig ikke.
Jeg håber, at loungeområdet er købt efter de regler, der gælder og billigst muligt.
Det er jo skatteborgerens penge, der er brugt i den her.
”¬Dette sammenfatter FS i underrubrik til: ”Sammenfaldet vækker opsigt og får nu flere politikere til at stille spørgsmål ved den mistænkelige timing – er skattekroner fra [Aftalen] reelt landet i klubkassen?
”¬Denne sammenfatning mangler belæg hos kilderne.
Der er ingen politiker, der stiller noget spørgsmål om en mistænkelig timing.
Det er avisens journalister, der stiller et spørgsmål om mistænkelig timing, hvorefter de citerede politikere hverken bekræfter eller afkræfter dette spørgsmål.
¬I lyset af ”sagens alvor”, som chefredaktøren i sit Mediesvar ”fuldt ud anerkender”, mener vi stadig, at avisens journalister ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet denne sammenfatning, som er injurierende og ærekrænkende.
¬Heller ikke citaterne fra byrådsmedlemmerne [Person 11] og [Person 6] (som chefredaktøren nævner i sit Mediesvar) giver efter vores opfattelse belæg for en sammenfatning, hvor FS sætter [Klager 1] i forbindelse med et strafbart forhold.
¬Citat fra byrådsmedlem [Person 11]: ”Hvor meget værdi giver det her projekt egentlig for børn og unge?
Det er jo en hån mod [Aftalen]”.
¬Byrådsmedlem [Person 6]: ”Det rejser nogle spørgsmål, uanset hvordan man vender og drejer det.
”¬I [Klager 1] kan vi ikke se, at disse citater kan retfærdiggøre en sammenfatning, hvor [Klager 1] sættes i forbindelse med et strafbart forhold.
¬Vi mener desuden – i lyset af sagens alvor, at [Klager 1] burde have haft mulighed for at svare specifikt på at blive sat i forbindelse med et strafbart forhold, uanset at avisens journalister på forhånd havde sendt andre spørgsmål til besvarelse, idet ”oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende” ifølge Pressenævnets retningslinjer for god presseskik ”skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende”.
¬[Klager 1] er blevet forelagt andre spørgsmål, men er ikke blevet forelagt den skadelige, krænkende og agtelsesforringende sammenfatning.
[…]”
[Klager 1] og [Klager 2] har som svar på Fyens Stiftstidendes supplerende bemærkninger anført blandt andet
”Chefredaktør [Person 14] skriver i sit seneste mediesvar: Samme tema er omdrejningspunkt for spørgsmålene, byrådsmedlem [Person 12] [Parti 5] skriftligt stiller til borgmesterforvaltningen i [Kommunen] den 21.
Januar 2025: “På baggrund af presseartikler om sagen ønsker [Parti 5] en redegørelse for forløbet og godkendelsen af loungeområdet inden for rammerne af [Aftalen], en faglig vurdering af rimeligheden af prisen på 670.000 kroner for loungeområdet (møbler, solsejl, underlag, anlæg), manglende indhentning af andet tilbud samt sammenfaldet mellem indkøbet af loungeområdet og sponsoratet”
[…]
Vores kommentarer: Vi i [Klager 1] har ikke klaget over artiklen, der omhandler byrådsmedlem [Person 12], og som er bragt på en senere dato (22. januar 2025).
Derfor betragter vi chefredaktør [Person 14]s henvisning til denne artikel som irrelevant.
Vores klage handler om artiklen bragt 21. januar 2025.
¬[…]
[For så vidt angår faktaboksen med overskriften ” Forstå sagen på et minut ”]: Heller ikke her nævnes byrådsmedlem [Person 12], hvorfor chefredaktør [Person 14]s svar er uden sammenhæng med vores klage.
”
2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter
Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende
”Sagens omdrejningspunkt er et nyopført område med borde og bænke, der fra flere sider vurderes som opsigtsvækkende dyrt i forhold til den værdi, anlægget tilfører lokalområdet.
[Parti 4]s ordfører i byrådet i [Bynavn], [Person 11], er en af kritikerne.
I en artikel fra 16. januar 2025, som behandler lounge-områdets pris og værdi, spørger han retorisk: ”Hvor meget værdi giver det her projekt egentlig for børn og unge?
Det er jo en hån mod [Aftalen].
”¬Den påklagede artikel behandler de spørgsmål, der åbnede sig – og blev formuleret konkret fra politisk hold – på baggrund af, at [Virksomhed 1] blev offentliggjort som ny sponsor i forlængelse af, at aftalen om loungeområdet var faldet på plads.
I artiklen udtaler rådmand [Person 8] [Parti 2] bl.a., at ”jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at det ser mærkeligt ud.
Er der foregået noget, der ikke må foregå?
” og ”Jeg håber, at loungeområdet er købt efter de regler, som gælder og billigst muligt.
Det er jo skatteydernes penge, der brugt i den her sag”.
[Person 6] ([Parti 1]) siger om forløbet: ”Det rejser nogle spørgsmål, uanset hvordan man vender og drejer det”.
Efter vores opfattelse er det netop disse udtalelser, som cirkler omkring dels prisen på [Virksomhed 1]-projektet, overholdelse af udbudsregler og indgåelsen af sponsorat til [Klager 1] fra [Virksomhed 1], der giver anledning til vinklen.
Hvis der er en sammenhæng mellem leverancen og sponsoratet, hvilket rejses som spørgsmål i artiklen, men ikke fastslås, så følger det som en logisk slutning heraf, at skattekroner dermed indirekte kan være endt i [Klager 1]s klubkasse via [Virksomhed 1].
¬Derfor finder vi det rimeligt og inden for rammerne af god presseskik at sammenfatte sagens essens med spørgsmålet i underrubrikken.
Klager anfører, at redaktionen ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt sagens essens og givet klager mulighed for at komme til orde.
Den påstand afviser vi.
Gennem flere uger op til offentliggørelsen af artiklen har redaktionen gentagne gange – men desværre uden held – forsøgt at få klager til at svare på spørgsmål om sagen.
Desværre blev der heller ikke svaret, da redaktionen den 17. januar i en mail til både formand og næstformand i [Klager 1] stillede spørgsmål til sponsoratet fra [Virksomhed 1].
I mailen forklaredes det, at henvendelse drejede sig om en mulig sammenhæng mellem sponsoratet fra [Virksomhed 1] til [Klager 1] og [Klager 1]s indkøb af loungeområdet, som i forudgående artikler var blevet kritiseret fra flere sider for at fremstå dyrt i forhold til, hvor lidt [Klager 1] har fået for de 670.000 kommunale kroner.
[Fyens Stiftstidende har henvist til mediets mail af 17. januar 2025, herunder mediets baggrund for spørgsmål og de fire spørgsmål, som blev stillet i mailen]
I respekt for sagens alvor, som redaktionen fuldt ud anerkender, fik [Klager 1] god tid til at besvare spørgsmålene, nærmere bestemt frem til 20. januar klokken 10.00.
I mailen understregede reaktionen, at den meget gerne vil i kontakt.
[…]
På baggrund af ovenstående redegørelse mener jeg sammenfattende, at redaktionen med grundighed og med rimelig frist op til publiceringen har forelagt sagen med henblik på at lade klager på de centrale spørgsmål, der opstod som følge af de politiske reaktioner på aftalen om loungeområdet, prisen på samme og offentliggørelsen af [Virksomhed 1] som ny sponsor.
”
Fyens Stiftstidende har til klagernes bemærkninger supplerende anført blandt andet
”Vi fastholder synspunktet om, at der på baggrund af citaterne fra rådmand [Person 8] [Parti 2] og [Person 6] ([Parti 1]) om dels prisen på [Virksomhed 1]-projektet, overholdelse af udbudsregler og indgåelsen af sponsorat til [Klager 1] fra [Virksomhed 1] er belæg for redaktionelt at sammenfatte spørgsmålet, som det er formuleret i faktaboksen.
Samme tema er omdrejningspunktet for spørgsmålene, byrådsmedlem [Person 12] [Parti 5] skriftligt stiller til borgermesterforvaltningen i [Kommunen] den 21. januar 2025
”På baggrund af presseartikler om sagen ønsker [Parti 5] en redegørelse for forløbet og godkendelsen af loungeområdet inden for rammerne af [Aftalen], en faglig vurdering af rimeligheden af prisen på 670.000 kroner for loungeområdet (møbler, solsejl, underlag, anlæg), manglende indhentning af andet tilbud samt sammenfaldet mellem indkøbet af loungeområdet og sponsoratet”
Som klager anfører, svarer forvaltningen, at det på baggrund af det fremlagte materiale vurderes, at prisen på loungeområdet er rimelig.
Samtidig påpeger forvaltningen, at projektet i henhold til Tilbudsloven er underlagt de offentliges udbudsregler, hvorfor der skulle have været indhentet mindst to underhåndstilbud, hvilket ikke er sket.
¬Begge aspekter i redegørelsen er centrale, og de behandles grundigt af Fyens Stiftstidende [Der er henvist til artiklen ” Redegørelse slår fast: prisen for loungeområde var rimelig – men [Klager 2] brød loven ” bragt den 7. februar 2025 på fyens.dk].
Klager henviser til, at der er fremsendt krav om genmæle.
Det er behandlet af Fyens¬Stiftstidendes chefredaktør.
Hans svar til bestyrelsen for [Klager 1] har jeg vedhæftet som bilag.
Vi afviser at bringe genmælet i den tilsendte form, idet vi fastholder vores faktuelle oplysningers rigtighed, og dermed er vi ifølge Medieansvarslovens paragraf 36, stk. 1, ikke forpligtet til at imødekomme krav om genmæle.
Klager anfører igen, at redaktionen ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt sagens essens og givet klager mulighed for at svare på den specifikke kobling mellem indkøbet af et loungeområde og den efterfølgende offentliggørelse af leverandøren som ny sponsor for boldklubben.
Jeg skal her gentage, at den skriftlige henvendelse med spørgsmålene fra redaktionen efter min bedste overbevisning tydeligt beskriver sagens essens: at det er sammenfaldet mellem indkøbet, prisen på samme og indgåelsen af sponsoraftalen, der er genstand for vores ønske om interview.
[…]
På baggrund af ovenstående fastholder jeg, at redaktionen med grundighed har forelagt sagen med henblik på at lade klager svare på de centrale spørgsmål.
[…]
Hermed kan klager heller ikke have været uvidende om vores kritiske vinkel.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information, forelæggelse, angreb og svar samt overskrifters dækning
- Artiklerne ”Mistænkelig timing: [Klager 2] fik ’unødvendigt’ loungeområde – så blev leverandør ny sponsor” og ”Leverandør af ’ekstravagant loungeområde’ blev ny klubsponsor” samt forsideomtalen ”Mistænkelig timing: Leverandør af loungeområde blev også ny sponsor”
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklernes underrubrik og forsideomtalen indeholder ukorrekt og skadelig information, der ikke er efterprøvet i tilstrækkelig grad.
[Klager 1] og [Klager 2] har i den forbindelse henvist til forsideomtalens overskrift og følgende formuleringer i artiklernes underrubrik
”Sammenfaldet vækker opsigt og får nu flere politikere til at stille spørgsmål ved den mistænkelige timing”
og
”Er skattekroner fra [Aftalen] reelt landet i klubkassen?
”
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4 og A.
6.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parternes eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Forsideomtalen har overskriften ” Mistænkelig timing: Leverandør af loungeområde blev også ny sponsor ” og følgende ordlyd
”Flere politikere undrer sig over, at aftale om tilskud til loungeområde ved [Klager 2] kom i hus samtidig med forhandling om sponsorat i [Klager 1] med leverandøren [Virksomhed 1].
”
Artiklerne havde følgende underrubrik
”Aftalen om tilskud til et loungeområde ved [Klager 2] kom i hus sideløbende med, at [Klager 1] var i forhandlinger om et sponsorsamarbejde med leverandøren [Virksomhed 1].
Sammenfaldet vækker opsigt og får nu flere politikere til at stille spørgsmål ved den mistænkelige timing – er skattekroner fra [Aftalen] reelt landet i klubkassen?
”
Af artiklen fremgik
”Et par bænke og borde, nogle stole og et solsejl samt et område med fliser og et mindre område med blødt faldunderlag.
[Klager 2] har ifølge kritikere ikke fået meget ud af de 670.000 kroner fra [Kommunen]s investeringspulje [Aftalen], som er blevet brugt på at indkøbe et loungeområde hos firmaet [Virksomhed 1].
”Ekstravagant”, ”unødvendigt” og ”en hån mod skatteydernes”, har kritikken lyst,
- Det er ganske enkelt frås, lød det torsdag fra [Parti 1]s byrådsmedlem [Person 6].
Noget tyder til gengæld på, at fodboldklubben [Klager 1], som holder til i [Klager 2], har høstet fordel af aftalen.
For kort tid efter, at aftalen om tilskuddet mellem [Klager 2] og [Kommunen] var indgået, blev [Virksomhed 1] ny sponsor i [Klager 1].
Det kunne fodboldklubben selv oplyse på sin Facebook-profil kort tid efter.
17 dage efter
Af en aktindsigt i sagen, Sport Fyn har fået hos [Kommunen], fremgår det, at aftalen om etablering af loungeområdet er underskrevet af [Kommunen] den 22. marts sidste år.
[Klager 1]s økonomiansvarlige [Person 3] fik samme dag besked fra [Kommunen]s Borgmesterforvaltning om, at pengene efterfølgende ville blive udbetalt til [Klager 2] NEM-konto.
Blot 17 dage senere – den 8. april 2024 – offentliggjorde [Klager 1] på sin Facebook-side, at [Virksomhed 1] var blevet ny klubsponsor.
”Vi er glade for at kunne byde [Virksomhed 1] velkommen som ny klubsponsor”, fremgår det af opslaget.
Ledelse uden svar
Det er formelt set [Klager 2], der har bestilt loungeområdet ved [Virksomhed 1], som er godkendt af [Kommunen], mens det er [Klager 1], der har indgået sponsoraftalen med [Virksomhed 1].
Selvom centret og fodboldklubben på papiret har hvert sit cvr-nummer, så har fodboldklubben hjemme i [Klager 2], og bestyrelsen i både fodboldklubben og [Klager 2] udgøres af præcis den samme personkreds – med [Person 1] som formand og [Person 2] som næstformand.
Ingen af de to har reageret på avisens forsøg på at få svar på en række centrale spørgsmål, herunder om størrelsen på sponsoratet og hvilken eventuel sammenhæng, der er mellem sponsoratet og ordren på loungeområdet til 670.000 kroner fra [Aftalen].
Peger på næstformand
På [Klager 1]s Facebook-opslag fra 8. april sidste år, hvor sponsoratet med [Virksomhed 1] blev præsenteret offentligt, er det klubbens på det tidspunkt nytiltrådte [stillingsbetegnelse] [Person 7], der optræder på billedet.
Men det er ikke ham, der har forhandlet sponsoraftalen med [Virksomhed 1].
Det forklarer han til Sport Fyn og oplyser, at det er næstformand [Person 2], der har fået aftalen i hus.
- Aftalen var allerede lavet, da jeg tiltrådte.
Det havde jeg ikke noget med at gøre, siger [Person 7].
Dermed har [Person 2] tilsyneladende sideløbende forhandlet både sponsorat og indkøb af loungeområde med [Virksomhed 1] for henholdsvis [Klager 1] og [Klager 2].
Ifølge hvad han selv tidligere har oplyst, var det nemlig ham, der stod for hele dialogen med [Virksomhed 1] om loungeområdet.
Det samme har [Klager 1]-formand [Person 1] tidligere oplyst i en sms til Sport Fyn, hvor det lyder
”I må tage snakken med [Person 2].
Det er ham, der haft al kommunikation og mødedeltagelse vedr.
[Aftalen] (loungeområdet, red.)”.
Sport Fyn har i den henvendelse, som hverken [Person 2] eller [Person 1] har reageret på, spurgt til, hvem der har stået for at forhandle aftalen om sponsoratet.
Men altså, uden at modtage svar.
Politikere: Mærkeligt og uheldigt
Sport Fyn har ligeledes uden held forsøgt at få en kommentar fra [Virksomhed 1], som ikke er vendt tilbage.
By- og Kulturrådmand [Person 8] [Parti 2] medgiver, at det tidsmæssige sammenfald mellem indkøb af loungeområdet til 670.000 kroner og sponsoratet til [Klager 1] kan rejse en mistanke.
- Jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det ser mærkeligt ud.
Er der foregået noget, der ikke må foregå?
Men det kan jo også handle om, at parterne på grund af loungeområdet har fået en relation og lært hinanden at kende, og at har [Virksomhed 1] valgt at blive sponsorer.
Der behøver ikke være mere i det, siger han.
Det ubehagelige spørgsmål er, om sponsoratet til [Klager 1] hænger sammen med bestillingen hos [Virksomhed 1] af et loungeområde til 670.000 kroner?
- Det håber jeg så sandelig ikke.
Jeg håber, at loungeområdet er købt efter de regler, der gælder og billigst muligt.
Det er jo skatteborgernes penge, der er brugt i den her sag.
[Person 8] vil nu spørge nærmere ind til sagen internt i forvaltningen.
[Parti 3]-ordfører ser intet mistænkeligt
[Person 6], [Parti 1], kalder sammenfaldet mellem indkøbet af loungeområdet og sponsoratet til [Klager 1] ”meget uheldigt”.
- [Parti 1] er ikke med i [Aftalen].
De partier, som er med i aftalen, må have en vis interesse i, at det her bliver undersøgt til bunds.
Hvis ikke, de gør det, så vil jeg rejse spørgsmålet.
For tidslinjen ser uheldig ud.
Det rejser nogle spørgsmål, uanset hvordan man vender og drejer det, siger han.
Sport Fyn har rakt ud efter en kommentar fra borgmester [Person 9] [Parti 3].
Borgmesteren afviste i sidste uge kritikken af, at loungeområdet til 670.000 kroner fra [Aftalen] er fårs med skattekroner.
- Jeg synes ikke, det er dårlig brug af skattekroner at lytte til borgerne i deres lokalområde, som byrådet har gjort”, lød det torsdag.
Mandag afviser [Person 9] at stille op til interview om sagen og henviser i stedet til [Parti 3]s politiske ordfører [Person 10].
[ordføreren] afviser, at forløbet omkring loungeområdet og sponsoratet til [Klager 1] fremstår mistænkeligt.
- Vi har nogle frivillige, der arbejder hårdt for at skaffe samarbejdspartnere og sponsorer, og jeg vil egentligt ikke blande mig i det.
Det er da godt arbejde, at de har nogle gode samarbejdsaftaler, lyder det fra [Person 10].
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Person 1] og [Person 2] på tidspunktet for omtalens offentliggørelse var henholdsvis formand og næstformand i bestyrelserne i [Klager 1] og [Klager 2].
Nævnet lægger videre til grund, at byrådet i [Kommunen] vedtog at bevillige et tilskud på 670.000 kroner til [Klager 2] til indkøb af et loungeområde fra [Virksomhed 1] den 22. november 2023.
[Kommunen] underskrev aftalen den 22. marts 2024, og tilskuddet blev udbetalt den 22. april 2024, samt at [Klager 1] på foreningens Facebook-side den 8. april 2024 offentliggjorde, at [Virksomhed 1] var ny sponsor for boldklubben.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Person 2] forestod forhandlingerne med [Kommunen] og [Virksomhed 1] på vegne af både [Klager 1] og [Klager 2].
Pressenævnet finder, at overskriften på forsiden af avisen, der er bragt i sammenhæng med den uddybende tekst, må anses for Fyens Stiftstidendes sammenfatning af forløbet omkring [Klager 2]s indgåelse af aftalen om tilskuddet til loungeområdet fra [Virksomhed 1], og indgåelsen af sponsoraftalen mellem [Klager 1] og [Virksomhed 1] samt de medvirkende politikeres udtalelser, og som har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for overskriften.
Tilsvarende finder nævnet, at formuleringerne ”Sammenfaldet vækker opsigt og får nu flere politikere til at stille spørgsmål ved den mistænkelige timing” og ”er skattekroner reelt havnet i klubkassen?
”, der er fremsat som et spørgsmål, er udtryk for Fyens Stiftstidendes sammenfatning og vurdering af forløbet og de medvirkende politikeres udtalelser, som har tilstrækkelig dækning i artiklernes brødtekst og de faktiske forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
For så vidt angår spørgsmålet om forelæggelse af formuleringen ”er skattekroner reelt havnet i klubkassen?
” finder nævnet, at det kan give et indtryk af, at [Klager 1] og [Klager 2] har handlet i strid med loven, hvilket kan være skadeligt, krænkende og virke agtelsesforringende for foreningerne og derfor skulle forelægges.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Person 1] og [Person 2] forud for offentliggørelsen var i dialog med Fyens Stiftstidende, hvor de frabad sig yderligere kommunikation med mediets sportsredaktion.
Fyens Stiftstidende kontaktede efterfølgende ved mail af 17. januar 2025 [Person 1] og [Person 2] vedrørende artiklerne og oplyste i den forbindelse, at flere personer havde påpeget et sammenfald mellem tidspunktet for indgåelsen af aftalen med [Virksomhed 1] om Loungeområdet og offentliggørelsen af [Virksomhed 1] som ny sponsor for [Klager 1].
Fyens Stiftstidende stillede desuden følgende spørgsmål
”Hvornår indledte [Klager 1] med [Virksomhed 1] om at blive klubsponsor?
¬Hvem varetog for [Klager 1] dialogen med [Virksomhed 1] om at blive klubsponsor?
¬Hvad får [Klager 1] og [Virksomhed 1] ud af aftalen?
Herunder – hvilket beløb får [Klager 1] fra [Virksomhed 1]?
¬Hvilken sammenhæng er der mellem sponsoratet til [Klager 1] og det, at [Klager 1] i samme periode lagde en ordre på 670.000 kroner for et loungeområde hos [Virksomhed 1]?
”
Pressenævnet finder herefter, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang har gjort [Klager 1] og [Klager 2] bekendt med kritikken i artiklerne, og at foreningerne fik fornøden mulighed for at kommentere denne.
Nævnet bemærker, at foreningernes tidligere svar om sagen er gengivet i artiklerne.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Artiklen ”[Klager 2] købte lydanlæg og klub endte med ny sponsor”
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklens faktaboks med overskriften ” Forstå sagen på et minut ” indeholder en ukorrekt oplysning.
Foreningerne har i den forbindelse henvist til oplysningen om, at ”By- og Kulturrådsmand [Person 8] [Parti 2] og [Person 6] ([Parti 1]) rejser i den sammenhæng spørgsmålet, om der er foregået noget, der ikke burde foregå.
Om kommunale midler reelt kunne være havnet i klubkassen igennem sponsoratet.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn]: Det er ikke kun [Virksomhed 1], som har leveret udstyr betalt med offentlige midler til [Klager 2] for derefter at blive sponsor i [Klager 1].
Det samme gælder lydfirmaet [Virksomhed 2].
Det kan Sport Fyn nu afdække.
Sponsorsamarbejdet kommer efter en lydopgave, [Virksomhed 2] har udført og som er blevet muliggjort af ekstra beløb på 113.900 kroner, som blev tildelt på baggrund af en momsrefusion fra det oprindeligt udformede projekt for et loungeområde ved [Klager 2].
Loungeområdet blev indkøbt for 670.000 kroner ved [Virksomhed 1], og lagt sammen med regningen for lydudstyr fra [Virksomhed 2] ender projektets samlede pris på 783.900 kroner og ikke de 670.000 kroner, som ellers er beløbet, der er oplyst på kommunens hjemmeside.
[…]”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Forstå sagen på et minut ”, hvoraf fremgår
”Først fik [Klager 2] 670.000 kroner til et loungeområde, hvis pris har vakt forargelse og undren.
Dernæst blev [Virksomhed 1], der udførte opgaven, præsenteret som sponsor i [Klager 1].
Vi har her lavet en kort gennemgang af sagen
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at oplysningen er baseret på [Person 8] og [Person 6]s udtalelser i artiklerne ” Mistænkelig timing: [Klager 2] fik ’unødvendigt’ loungeområde – så blev leverandør ny klubsponsor ” og ” Leverandør af ’ekstravagant loungeområde blev ny klubsponsor ” bragt den 20.
0g 21. januar henholdsvis på fyens.dk og i den trykte avis.
Af artiklerne fremgik følgende i forhold til deres udtalelser
”By- og Kulturrådmand [Person 8] [Parti 2] medgiver, at det tidsmæssige sammenfald mellem indkøb af loungeområdet til 670.000 kroner og sponsoratet til [Klager 1] kan rejse en mistanke.
- Jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det ser mærkeligt ud.
Er der foregået noget, der ikke må foregå?
Men det kan jo også handle om, at parterne på grund af loungeområdet har fået en relation og lært hinanden at kende, og at har [Virksomhed 1] valgt at blive sponsorer.
Der behøver ikke være mere i det, siger han.
Det ubehagelige spørgsmål er, om sponsoratet til [Klager 1] hænger sammen med bestillingen hos [Virksomhed 1] af et loungeområde til 670.000 kroner?
- Det håber jeg så sandelig ikke.
Jeg håber, at loungeområdet er købt efter de regler, der gælder og billigst muligt.
Det er jo skatteborgernes penge, der er brugt i den her sag.
[Person 8] vil nu spørge nærmere ind til sagen internt i forvaltningen.
[Ordføreren] ser intet mistænkeligt
[Person 6], [Parti 1], kalder sammenfaldet mellem indkøbet af loungeområdet og sponsoratet til [Klager 1] ”meget uheldigt”.
- [Parti 1] er ikke med i [Aftalen].
De partier, som er med i aftalen, må have en vis interesse i, at det her bliver undersøgt til bunds.
Hvis ikke, de gør det, så vil jeg rejse spørgsmålet.
For tidslinjen ser uheldig ud.
Det rejser nogle spørgsmål, uanset hvordan man vender og drejer det, siger han.
”
Pressenævnet finder, at måden, hvorpå oplysningen er bragt i faktaboksen, får det til at fremstå som om, at [Person 8] og [Person 6] har stillet spørgsmål ved, om kommunale midler tildelt [Klager 2] er havnet hos [Klager 1] gennem sponsoratet fra [Virksomhed 1], hvilket der ikke er dækning for i deres udtalelser, som er foranlediget af mediets spørgsmål herom.
Nævnet udtaler derfor kritik af Fyens Stiftstidende for at bringe oplysningen i den redigerede form.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens Stiftstidende at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende
[underrubrik]
Fyens Stiftstidende får kritik for at bringe misvisende oplysning
[tekst]
”I en række artikler bragt i januar måned omtalte Fyens Stiftstidende forløbet for og sammenhængen mellem et kommunalt tilskud til et idrætsanlæg til indkøb af et loungeområde fra en navngiven producent og en sponsoraftale mellem en boldklub og den navngivne producent.
Bestyrelserne i idrætsanlægget og boldklubben havde samme medlemmer, og næstformanden i begge bestyrelser havde forestået forhandlingerne med kommunen og producenten på vegne af både idrætsanlægget og boldklubben.
Fyens Stiftstidende omtalte i den forbindelse i en faktaboks, at to navngivne politikere havde stillet spørgsmålstegn ved, om kommunale midler kunne være endt hos boldklubben gennem et sponsorat.
Idrætsanlægget og boldklubben klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen i faktaboksen var ukorrekt og ikke havde dækning i politikernes udtalelser.
Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende for at bringe den misvisende oplysning.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse i den trykte udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).
Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
-
I efteråret 2023 fik [Klager 2] 670.000 kroner – godkendt igennem [Aftalen] – til et skatteborgerbetalt loungeområde.
-
Uden at indhente yderligere tilbud blev [Virksomhed 1] hyret til at udføre opgaven.
-
I august 2024 stod området færdigt.
-
I januar i år afviste borgmester [Person 9] [Parti 3], at der skulle være tale om frås med skatteborgerpenge, selvom flere borgere undrer sig over, hvad man har fået for prisen.
-
Efterfølgende udtalte byrådsmedlemmerne [Person 11] [Parti 4] og [Person 6] ([Parti 1]) kritik af loungeområdet og brugen af midlerne.
Ord som unødvendigt, ekstravagant og hån blev knyttet til projektet.
-
Kort efter kunne avisen berette, at [Virksomhed 1] 8. april blev præsenteret som klubsponsor i [Klager 1] – 17 dage efter, at [Kommunen] med sin underskrift på projektaftalen havde givet endeligt tilsagn om, at pengene var på vej.
-
By- og Kulturrådmand [Person 8] [Parti 2] og [Person 6] ([Parti 1]) rejser i den sammenhæng spørgsmålet, om der er foregået noget, der ikke burde foregå.
Om kommunale midler reelt kunne være havnet i klubkassen igennem sponsoratet.
-
Derefter kom byrådsmedlem [Person 12] [Parti 5] på banen.
Han udtrykte bekymring over forløbet og har bedt om en redegørelse.
- Vi vil have fuld klarhed, som han sagde.
-
Senest kan avisen med denne artikel afdække, at lydfirmaet [Virksomhed 2] for skatteborgerpenge har installeret lydudstyr for 111.875 kroner på [Klager 2].
I januar blev virksomheden præsenteret som sponsor i klubben.
-
Forløbet igennem har [Parti 3]været uforstående over kritikken.
-
Det har kun i begrænset omfang været muligt at få svar på den forelagte kritik og de forelagte spørgsmål fra bestyrelsen i [Klager 1], der består af de samme personer som bestyrelsen i [Klager 2].
-
En lang række centrale spørgsmål henstår derfor ubesvarede - herunder om der er sammenhæng mellem indkøbene hos [Virksomhed 1] og [Virksomhed 2] og de sponsorater, som firmaerne efterfølgende har givet til [Klager 1].
”
-
I efteråret 2023 fik [Klager 2] 670.000 kroner – godkendt igennem [Aftalen] – til et skatteborgerbetalt loungeområde.
-
Uden at indhente yderligere tilbud blev [Virksomhed 1] hyret til at udføre opgaven.
-
I august 2024 stod området færdigt.
-
I januar i år afviste borgmester [Person 9] [Parti 3], at der skulle være tale om frås med skatteborgerpenge, selvom flere borgere undrer sig over, hvad man har fået for prisen.
-
Efterfølgende udtalte byrådsmedlemmerne [Person 11] [Parti 4] og [Person 6] ([Parti 1]) kritik af loungeområdet og brugen af midlerne.
Ord som unødvendigt, ekstravagant og hån blev knyttet til projektet.
-
Kort efter kunne avisen berette, at [Virksomhed 1] 8. april blev præsenteret som klubsponsor i [Klager 1] – 17 dage efter, at [Kommunen] med sin underskrift på projektaftalen havde givet endeligt tilsagn om, at pengene var på vej.
-
By- og Kulturrådmand [Person 8] [Parti 2] og [Person 6] ([Parti 1]) rejser i den sammenhæng spørgsmålet, om der er foregået noget, der ikke burde foregå.
Om kommunale midler reelt kunne være havnet i klubkassen igennem sponsoratet.
-
Derefter kom byrådsmedlem [Person 12] [Parti 5] på banen.
Han udtrykte bekymring over forløbet og har bedt om en redegørelse.
- Vi vil have fuld klarhed, som han sagde.
-
Senest kan avisen med denne artikel afdække, at lydfirmaet [Virksomhed 2] for skatteborgerpenge har installeret lydudstyr for 111.875 kroner på [Klager 2].
I januar blev virksomheden præsenteret som sponsor i klubben.
-
Forløbet igennem har [Parti 3]været uforstående over kritikken.
-
Det har kun i begrænset omfang været muligt at få svar på den forelagte kritik og de forelagte spørgsmål fra bestyrelsen i [Klager 1], der består af de samme personer som bestyrelsen i [Klager 2].
-
En lang række centrale spørgsmål henstår derfor ubesvarede – herunder om der er sammenhæng mellem indkøbene hos [Virksomhed 1] og [Virksomhed 2] og de sponsorater, som firmaerne efterfølgende har givet til [Klager 1].
”