Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03692

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03692

Ikke kritik for omtale af lægeklinik og afvisning af genmæle

JydskeVestkysten omtalte i januar måned i en overskrift, at en lægeklinik udskrev Wegovy ”stik imod anbefalingerne”.

Den omtalte læge, der stod bag klinikken, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen ikke var korrekt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet fandt, at der var dækning for formuleringen i overskriften og lagde blandt andet vægt på, at det i brødteksten var uddybet, hvorledes lægen udskrev medicinen, og at han fulgte reglerne på området.

Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at vedkommende var kommet til orde i artiklen, og at det således tilstrækkelig tydeligt fremgik, at den omtalte læge ikke havde overtrådt reglerne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger ”, bragt den 29. januar 2025 på jv.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information i overskriften, og at mediet har afvist at bringe et genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med JydskeVestkysten forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

Den 17. december 2024 sendte mediet følgende mail

”Hej [Klager]

Vi kan se i en aktindsigt fra [Region A], at du udskriver 10 gange mere Wegovy end den gennemsnitlige praktiserende læge, og 5 gange mere end andenpladsen på listen.

Du fik et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed for et års tid siden, for at være for lemfældig med din Wegovy-ordinering, og påbuddet er nu ophævet.

Vi kan også se, at dit årsregnskab for 2023 er rigtig flot, med en fordoblet bruttofortjeneste sammenlignet med alle de andre år, hvilket ligner meget af fortjenesten er kommet fra Wegovy som udkom i slutningen af 2022.

Vi har læst din nylige kronik i Berlingske, hvor du argumenterer for, at vi har for rigide regler til brugen af vægttabsmedicin i Danmark.

Som vi snakkede om i telefonen, skal jeg have svar senest fredag kl.

16, før dine svar kan nå med i artiklen.

Hvis du ikke har tid eller mulighed for at vende tilbage, er jeg også interesseret i et interview med dig i starten af det nye år.

Jeg har følgende overordnede spørgsmål.

Jeg foretrækker et telefonisk interview, da det vil gøre det lettere med opfølgende spørgsmål osv.

Hvad dækker dit ”off-label” forløb i [Kliniknavn] over, og hvorfor er det så meget dyrere?

Kan det være problematisk, at du ved de her abonnementsordninger, har et økonomiskincitament, til at udskrive Wegovy i stride strømme?

Er det problematisk, at du udskriver så meget mere end alle andre læger i regionen?

Du har argumenteret for, at reglerne er for rigide til Wegovy-udskrivning.

Er det en

lægefaglig vurdering, eller fordi du tjener mange penge på at ordinere det?

Med venlig hilsen [Journalisten]”

Den 19. december 2024 besvarede [Klager] mailen

”Kære [Journalisten],

Jeg når desværre ikke bedre svar og håber at jeg ikke kommer til at fortryde mine ordvalg, da jeg ikke har fået megen betænkningstid.

Ligeledes kan jeg savne lidt om konteksten og baggrunden for artiklen – men håber at jeg rammer nogenlunde rigtigt ift.

formålet med din artikel og interesse.

Hvad dækker dit ”off-label” forløb i [Kliniknavn] over, og hvorfor er det så meget dyrere?

Vores ”off-label” forløb er udviklet som en specialiseret løsning til patienter, der har behov for en skræddersyet tilgang til vægttab og velvære, men som ikke falder ind under ”standard”-protokoller.

Det indebærer flere komplekse delprocesser og en dybdegående vurdering af helbredsmæssige forhold.

Det er netop denne omfattende og individuelle tilgang, der gør forløbet mere ressourcekrævende og dermed også dyrere.

Kan det være problematisk, at du ved de her abonnementsordninger har et økonomisk incitament til at udskrive Wegovy i stride strømme?

Jeg anerkender fuldt ud, at det er vigtigt med transparens i sundhedssektoren.

Hos

[Kliniknavn] følger vi altid gældende regler og retningslinjer fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og vores førsteprioritet er altid patientens sikkerhed og helbred.

Vi har været under en meget grundig lup og har været i tæt dialog med STPS, så vi i dag med stolthed kan sige, at vi er en patientsikker klinik, som er tilset og er kommet ud uden anmærkninger.

En såkaldt K0-rapport.

Det er vi meget stolte over.

Vores vægt på helhedsløsninger og langsigtet succes betyder, at medicin kun er én del af behandlingen – vi fokuserer også på kost, motion og livsstil for at sikre bæredygtige resultater.

Er det problematisk, at du udskriver så meget mere end alle andre læger i regionen?

Som [Region A]s førende private vægttabklinik er det kun naturligt og forventeligt.

Vi har Regionens største patientgruppe og er også placeret i toppen på landsbasis.

Vi tolker den store tilstrømning som et tegn på, at mange værdsætter vores faglighed, personlige tilgang og de resultater, vi hjælper vores patienter med at opnå.

Når vi i 2025 også tilbyder hormonbehandling for kvinder i overgangsalderen, vil vi forventeligt også komme til at placere os i toppen.

Du har argumenteret for, at reglerne er for rigide til Wegovy-udskrivning.

Er det en

lægefaglig vurdering, eller fordi du tjener mange penge på at ordinere det?

Min kritik af de nuværende regler for vægttabsmedicin ikke baseret på økonomiske

interesser, men på en lægefaglig vurdering.

Reglerne om BMI som en adgangsbillet til behandling er efter min mening, forældede og baserer sig på en reduktionistisk tilgang til sundhed.

Sundhed er ikke blot et tal på en skala, men et komplekst samspil af faktorer som kost, motion, kropskomposition og individuelle risikoprofiler.

Mit arbejde som læge er altid funderet på faglighed, omhu og samvittighed.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet deres tidligere påbud uden anmærkninger, hvilket jeg ser som en bekræftelse af mit professionelle virke.

Jeg udskriver Wegovy til patienter, hvor jeg vurderer, at indikationen er til stede, og der ikke er lægefaglige kontraindikationer.

Alle mine beslutninger er baseret på grundige sundhedsvurderinger, ikke økonomiske incitamenter.

Når reglerne gør det nødvendigt at afvise patienter, der ellers kunne have stor gavn af behandling, ser jeg det som et systemisk problem.

Dette var også hovedbudskabet i min kronik, hvor jeg advokerer for, at sundhedspolitikken i Danmark bør baseres på viden og empati fremfor forældede reguleringsmekanismer som BMI.

Jeg sætter pris på, at du bringer emnet op, da det er en vigtig diskussion, der påvirker mange danskere.

Med venlig hilsen, [Klager]”

JydskeVestkysten besvarede samme dag mailen

”Kære [Klager]

Tak for svaret.

Jeg har måske været lidt for dårlig, til at oplyse konteksten omkring artiklen.

Her på avisen ville vi lave en liste over de læger, som udskrev mest Wegovy i landsdelen.

Her kunne vi se, at du stak rigtig meget ud, og besluttede os om, at det ville være mere relevant med en artikel der omhandler dig.

Artiklen handler om, hvor meget du udskriver, og at du har fordoblet din bruttofortjeneste i dit regnskab fra 2022 til 2023, lige da Wegovy gjorde sit indtog på det danske marked.

Vi har, ligesom Berlingske gjorde tidligere, forsøgt at få udskrevet Wegovy gennem din onlineklinik [Kliniknavn], til en journalist der ikke levede op til kravene.

Det fik vi dog ikke lov til af din sygeplejerske.

Det er derfor mest en konstaterende artikel.

Du er velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

Den 27. december 2024 sendte [Klager] følgende mail til mediet

”Hej [Journalisten]

Glædelig jul.

Jeg ville bare lige tjekke op om at I giver et heads up hvis I skriver en artikel om os?

Godt nytår Mvh [Klager]”

JydskeVestkysten besvarede mailen samme dag

”Hej [Klager]

Det gør vi.

Jeg vil mene min seneste mail er en heads up.

Godt nytår.

Mvh [Journalisten]”

Den 3. januar 2025 sendte [Klager] følgende mail til JydskeVestkysten

”Godmorgen [Journalisten]

Jeg kan se artiklen er kommet i avisen.

To ting jeg vil nævne

1.

Ville det være rimeligt at bede om en kopi af artiklen, når nu den omtaler mig?

2.

Har I interesse i et indblik / portræt-artikel af denne ”skandaløse læge” I interesserer jer sådan for, så I måske kan få de rette nuancer og forståelse for, hvad det egentlig er vi laver herude?

Med venlig hilsen [Klager]”

JydskeVestkysten besvarede mailen samme dag

”Godmorgen [Klager]

Normalt giver vi ikke kopier af vores artikler, inden de kommer ud.

Hvis du ikke selv har adgang til det grundet betalingsmur, kan jeg godt sende dig et word-dokument med artiklen, hvis du vil have den.

Og ja, en større indblik/portræt artikel er jeg meget interesseret i.

Jeg synes det er en god idé, specielt da [Person 2] regner med, vi kommer til at se flere læger, som har ordninger der minder om dine i fremtiden.

Har du mulighed for at mødes en dag i næste uge måske?

Med venlig hilsen [Journalisten]”

[Klager] sendte herefter følgende mail

”Hej [Journalisten]

Det er helt fint med word eller copy paste herind.

Det er blot til min egen orientering – jeg vil ikke dele jeres artikel som er bag betalingsmur.

Det er helt fair og rimeligt at det er jeres forretningsmodel og -gang.

Jeg kan tilbyde dig en times tid fredag kl 14 evt?

Mvh [Klager]”

JydskeVestkysten besvarede herefter mailen

”Artiklen er vedhæftet her i mailen.

Vi kan godt aftale fredag næste uge kl.

14.

Så kommer jeg forbi din klinik i [Bynavn].

”

[Klager] besvarede samme dag mailen

Hej [Journalisten]

Jeg kommer til at tænke på, at jeg jo, nok som alle andre, har mine betingelser før sådan et interview

1.

Jeg kan få lov at gennemgå artiklen for evt.

fejl eller misforståelser, jeg vil ikke ”rette” jeres artikel, før den kan godkendes til publikation.

2.

Jeg forbeholder mig retten til at trækker mit interview tilbage, hvis jeg mener i fremstiller mig usagligt og uretfærdigt – igen jeg vil ikke diktere jeres skrift, men vil gerne have en slags tryghed og sikkerhed.

3.

Artiklen kommer ikke bag en betalingsmur (fordi, ordlydende i jeres overskrifter kan blive for skarpt vinklet, hvis man ikke også har mulighed for at læse hele artiklen).

Mvh [Klager]”

Af de svar, JydskeVestkysten sendte til [Klager] samme dag, fremgår

Kære [Klager]

Jeg kan sagtens forstå, du gerne vil have en slags tryghed og sikkerhed.

Vi kan godt aftale, du får artiklen sendt inden publikationen, så du kan rette fejl og evt.

misforståelser.

Det er sådan set ret almindeligt, at vi gør det, når det er et længere interview.

I forhold til de to andre punkter, vil jeg rigtig gerne snakke med dig om det i telefonen.

Det plejer at være lidt lettere at forklare på den måde.

Men jeg kan love, jeg vil være saglig og retfærdig i min fremstilling af et sådan interview, ligesom jeg mener, at artiklen i dag er meget fair.

Jeg nævner både, at jeg ikke selv kunne få udskrevet Wegovy, samtidig fremgår der også en ekspert, som bakker dig op.

Jeg får desværre ikke lov af min redaktør, til at give dig retten til at trække interviewet tilbage.

Hvis jeg bruger en hel dag eller to på at forberede og udføre interviewet, og så ikke har nogen artikel jeg kan skrive ud fra det, får jeg lidt hug fra min redaktør.

Samtidig kan jeg ikke love, at det ikke kommer bag en betalingsmur.

Jeg er enig i, vores rubrikker godt kan være skarp-vinklet nogen gange, men jeg kan dog love, at den vil være dækkende.

Samtidig kan ikke-abonnenter stadig læse underrubrikken, som er mere uddybende.

Og vi kan se i vores data, at mange ikke-abonnenter også læser underrubrikken.

Men jeg synes, det er en rigtig god idé med det her interview, også for dig.

Du virker som en meget entreprenant læge, og som lektor i sundhedsret [Person 2] siger, ser vi nok flere som dig i fremtiden.

Der vil selvfølgelig være kritiske aspekter i artiklen, eksempelvis din premium-ordning i 2019, der blev lagt ned, og at du tidligere har fået påbud, som det også fremgår i artiklen nu.

Selvfølgelig også, at påbuddet blev ophævet kort tid efter.

Men det er nu også de kritikpunkter jeg har, da lektoren faktisk bakker din forretningsmodel i [Kliniknavn] op.

Jeg håber du stadig har lyst til at lave interviewet, da jeg synes dit perspektiv er vigtigt.

Du er meget velkommen til at ringe til mig på mit nummer her nedenunder, så vi kan drøfte det mundtligt.

Bh [Journalisten]”

Den 6. januar 2025 besvarede [Klager] mailen

”Hej [Journalisten]

Med hensyn til at kunne trække artiklen tilbage.

Jeg tænker det lyder meget fornuftigt det du skriver og jeg skal jo også være forsigtig med at jeg ikke lyder som en censurerende person, for det er slet ikke det vi er ude i.

Jeg føler dog bare, at jeg må have en slags ultimativ sikkerhed, hvis artiklen bliver for fejlbehæftet, eller vinklet i sådan en grad, at jeg slet ikke kan genkende mig i det og at vi så risikerer at komme ud i deciderede usandheder.

Vi er ikke ude i at jeg vil diktere formuleringer og perspektiver, for ellers… Vi er bare ude i at jeg behøver en kontakt at trykke på, hvis vi ubarmhjertligt bliver uenige om indholdets korrekthed og det skadesfølger på mig som person og min virksomhed osv. osv.

Vi bruger begge tid på interviewet og jeg ønsker at vise transparens så offentligheden kan få det indblik de har krav på.

Men når alt det her så er sagt, så tænker jeg ikke det overhovedet bliver relevant at jeg skulle trykke på knappen og trække det hele tilbage, men sådanne forhold skal bare helst afstemmes før end efter.

Jeg ved godt vi har pressenævn osv. Men den kamp er tung og lang og så kan skaden jo være sket.

Hvis I alligevel ikke kommer ud i den slags skriv, som jeg også ser af jeres seneste artikel – så burde det ikke være et problem at stille den garanti over for mig – men for mig er det nok en slags deal breaker.

Jeg ved og respekterer at journalister skal kunne berette om alt på sin egen måde.

Ingen skal tale ind i skriverummet.

Men jeg ved også, at nogle gange bliver det for sensationelt aht.

salgbarhed og bliver det alt for meget derovre, kan jeg jo naturligvis ikke være med.

Mht betalngsmur, så kan jeg godt se, at jeg var urimelig – det er jeres hverv og jeres beslutning.

Mvh [Klager]”

Mediet sendte herefter følgende svar

”Hej [Klager]

Jeg vil, akkurat som dig, gerne undgå usandheder.

Jeg kan desværre ikke love, at du må trække artiklen tilbage.

Jeg har snakket med min redaktør om det her til morges, og han har besluttet, at vi ikke kan give dig garantien for, at du kan trække artiklen tilbage.

Jeg kan dog love, at jeg vil gøre alt for at lave en retvisende artikel uden usandheder, og at vi går den igennem sammen bagefter, så vi undgår netop det.

Jeg bestræber mig som journalist på at give et så retvisende og sagligt billede i mine artikler som muligt.

Jeg undgår også at gøre noget sensationelt, hvis det ikke er det i forvejen.

Det er desværre den eneste garanti jeg kan give dig.

Jeg håber du gerne vil medvirke.

Hvis du har lyst til at tage en snak om det, er du meget velkommen til at ringe.

Med venlig hilsen

[Journalisten]”

Den 7. januar 2025 besvarede [Klager] mailen

”Hej [Journalisten]

Jeg tænker godt at vi kan lave interviewet som aftalt.

Jeg har fuld forståelse for at bliver nødt til at være kritiske og afdækkende.

Selv ønsker jeg at være transparent, så det er nok to sider af samme sag.

Mvh [Klager]”

Mediet besvarede herefter mailen

”Hej [Klager]

Det lyder godt.

Tak for at du gerne vil medvirke.

Vi ses fredag kl.

14 Med venlig hilsen [Journalisten]”

Den 21. januar 2025 sendte JydskeVestkysten følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager]

Som lovet får du artiklen til gennemsyn her.

Du må endelig melde tilbage, hvis der er faktuelle fejl eller du mener, jeg har fejlciteret dig.

Du er også velkommen til at ringe, hvis du har rettelser.

”

[Artiklens brødtekst er herefter indsat i mailen i en version, der i det væsentlige er identisk med den, der blev publiceret, dog ses flere underoverskrifter at være ændret, herunder er en underoverskrift med ordlyden ”mod anbefalinger” ændret til ”Økonomisk incitament”, Pressenævnet ]

Den 22. januar 2025 besvarede [Klager] mailen

”Hej [Journalisten]

Lige nogle småting, som dog er ret essentielle for præcisionen.

Efter vores samtale hvor jeg blev klar over at vi har de ”høje prisskilte” som er helt uden kunder har vi opdateret prisskiltene, så de er mere uptodate.

Se billedet vedhæftet.

Du skriver at Berlingske journalisten var ”slank”, hvilket bliver en sammenblanding af termer.

”slank” er hverdagssprog og journalisten fra Berlingske burde rettelig placeres efter følgende

[Der er i mailen indsat en oversigt over BMI og hvornår, man kategoriseres som under- normal- og overvægtig, Pressenævnet ]

Altså enten normalvægtig eller overvægtig…

Du skriver ”mod anbefalinger” og ”styrelsens anbefalinger” – det mener jeg også er upræcist og sådan set forkert.

Jeg har ordineret udenfor normale ordinationsrammer, eller udenfor vejledninger – men ikke imod anbefalinger, som jo er noget helt andet… […]”

Den 27. januar 2025 besvarede JydskeVestkysten mailen

”Hej [Klager]

Jeg har rettet artiklen lidt til.

Jeg bruger ordet anbefalinger, da Sundhedsstyrelsen også selv bruger det ord.

(se Spørgsmål og svar om Wegovy […] Sundhedsstyrelsen) Journalistik er jo mere hverdagssprog, så også ikke-fagpersoner kan forstå det.

Derfor giver slank mere mening, ligesom ordet ”anbefalinger” er lettere at forstå end ”normale ordinationsrammer eller vejledninger”.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

[Klager] sendte samme dag følgende svar

Hej [Journalisten]

Det er altså ikke for at være pernittengryn over det, men det er bare ikke korrekt det du skriver.

Du skriver at jeg fx ordinerer imod anbefalingerne og lader derfor mine handlinger negativt og imod en SST anbefaling.

Rent teknisk og ret beset er det dette her der er på tale

[Der er i mailen indsat skærmbillede af uddrag af sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om Wegovy.

Af disse fremgår: ”Vi forventer, at læger har læst og følger vores anbefalinger vedr.

brugen af lægemidlet og at vores anbefalinger er afspejlet i de nationale opslagsværker, læger bruger i deres kliniske hverdag.

5.

Kan læger udskrive Wegovy til patienter, som ikke opfylder indikationen?

Læger kan altid efter en individuel vurdering ordinere et lægemiddel til personer, som ikke opfylder de kriterier, som Lægemiddelstyrelsen har godkendt det til.

Det kalder vi off-label brug af lægemidler”, Pressenævnet ]

At jeg ordinerer efter en individuel vurdering, til personer som ikke opfylder de kriterier, som LMS har godkendt det til.

Eller måske i kort udgave: Der er ordineret uden for godkendte kriterier.

Det er altså ikke kun et spørgsmål om fagteknisk didaktik, men et spørgsmål om motiver og værdier bag det ordvalg.

Så det er faktuelt forkert at skrive, at jeg ordinerer ”imod anbefalinger” – jeg ordinerer endda indenfor den ramme angivet i netop de anbefalinger du har linket.

Så skulle man sige noget om anbefalinger, så flugter min ordination, netop anbefalingerne.

Giver det mening?

Ellers vil jeg gerne uddybe det

Mvh [Klager]”

JydskeVestkysten besvarede herefter mailen

”Hej [Klager]

Nu forholder det sig sådan, at sundhedsstyrelsen selv bruger ordet ”anbefalinger”.

Du klipper to ting, fra mit link sammen her.

Hvad man ”kan” og hvad man ”anbefaler” er to vidt forskellige ting, og hører under to forskellige punkter.

Sundhedsstyrelsen har selv brugt ordet i et citat til DR, BT, Berlingske og TV2, og PLO bruger også selv ordet ”anbefalinger”, da jeg interviewede dem.

Her er et par udklip.

Giver det ikke mening vil jeg gerne uddybe.

Men fra sundhedsstyrelsen lyder det helt kort

[Der er i mailen indsat et skærmbillede med følgende tekst: ”Wegovy er et godkendt lægemiddel, som vi rådgiver om brugen af.

Vores rådgivning om brugen af Wegovy er ikke juridisk bindende, men når vi siger ’bør’, forventer vi også, at læger følger vores anbefalinger”.

Sundhedsstyrelsen, som er den myndighed, der kommer med anbefalinger til lægerne om brugen af Wegovy, mener, at vejledningen allerede er meget restriktiv, selv om der ikke anbefales et MBI over 35.

– Vi er i vores anbefalinger mere restriktive end BMI +35, da vores anbefaling er, at behandling med Wegovy aldrig er et førstevalg og vi er meget tydelige med at Wegovy kun bør overvejes i ganske særlige tilfælde, for eksempel til patienter, som har en livstruende overvægtsrelateret følgesygdom, skriver [Person 4] i en mail til DR”, Pressenævnet ].

”

[Klager] besvarede senere samme dag mailen

”Kære [Journalisten],

Jeg vil forsøge at præcisere et væsentligt semantisk og logisk punkt omkring brugen af "anbefalinger" i forhold til min ordinationspraksis: Når Sundhedsstyrelsen taler om anbefalinger, er det som vejledende råd, der tilbyder plads til lægeligt skøn.

At ordinere Wegovy "off-label" falder netop indenfor disse anbefalinger, da det sker efter en grundig, individuel vurdering, hvor jeg vurderer, at patienten vil have fordel af behandlingen, selvom de ikke møder de standardiserede kriterier.

At påstå, at jeg ordinerer imod anbefalingerne, fordi jeg ordinerer off-label, er en misforståelse af, hvordan medicinsk skøn fungerer i praksis.

Anvendelsen af ordet "imod" antyder en tilsidesættelse af retningslinjer, hvilket er faktuelt forkert.

Jeg opererer netop indenfor rammerne af de anbefalinger, der tillader klinisk skøn baseret på patientens unikke behov og situationer.

Jeg håber, denne forklaring klarlægger den korrekte fortolkning og brug af "anbefalinger" i denne kontekst.

Med venlig hilsen, [Klager]”

Senere samme dag sendte JydskeVestkysten følgende svar

”Hej [Klager]

Vi kommer til at bruge ordet anbefalinger, da Sundhedsstyrelsen selv bruger det udtryk.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

[Klager] besvarede herefter mailen

”Hej [Journalisten]

Det er jeres valg.

Jeg vil i så fald meddele, at jeg allerede nu vil melde det til presseetisk nævn, særligt i lyset af hvordan jeg faktisk har redegjort for jeres fejl og at jeres argumentation for at fastholde det er ikke et validt argument for den slags ”angreb”, men det tager vi med dem.

Jeg bliver nødt til at forsvare mig, når jeg bliver ukorrekt fremstillet.

Til note: at ” Sundhedsstyrelsen selv bruger det udtryk” har jeg allerede fortalt og belyst jer om, at I tager det ud af konteksten og betydningen, på den måde som I bruger det i artiklen.

Bare så I er fuldt orienteret når jeg går videre med sagen.

Mvh [Klager]”

JydskeVestkysten besvarede mailen

”Hej [Klager]

Jeg har nu lige snakket med Sundhedsstyrelsen, og forklaret dem konteksten over mail sådan her: ”Det handler om brugen af Wegovy, og om det at ordinere Wegovy til folk, der har en BMI under 30 eller under 27 med en vægtrelateret tilstand, vil være imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

” De svarer, at det er helt fint at benytte sig af ordet anbefalinger.

”

[Klager] sendte herefter følgende svar

”Hej [Journalisten]

Jeg kan forstå at du forsøger alt du kan for ikke at tro på roden til det du forsøger at afdække :) fair nok.

Jeg ville ikke forvente andet.

Godt med god skepsis og kritik, MEN… :)

Jeg må insistere på en vigtig præcisering i forhold til hvordan min praksis bliver fremstillet.

Det er kritisk at forstå, at selv under antagelsen af, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om Wegovy var tilgængelige tilbage i juni 2023, og selv nu, er der en stor misforståelse i din formulering om, at jeg skulle have ordineret “imod anbefalingerne”.

“Imod anbefalingerne” antyder, at Sundhedsstyrelsen eksplicit fraråder en handling, hvilket ville betyde, at de direkte har angivet, at man ikke bør ordinere Wegovy under de betingelser, jeg har anvendt det.

Dette er ikke tilfældet.

Sundhedsstyrelsens vejledninger er rådgivende og tillader lægeligt skøn indenfor rammerne af disse anbefalinger.

Derfor, når jeg ordinerer Wegovy off-label, gør jeg det indenfor de lovlige og fagligt godkendte rammer, hvilket er i fuld overensstemmelse med de gældende medicinske og juridiske standarder.

Desuden, må jeg anmode om indsigt i korrespondancen mellem dig og Sundhedsstyrelsen, da det er afgørende for både min forståelse og evne til at reagere korrekt på din rapportering.

Det er af yderste vigtighed, at vi sammen sikrer, at oplysninger præsenteret til offentligheden er korrekte.

Fejl i sådanne fortællinger kan have langvarige konsekvenser for både patienters tillid og min professionelle praksis.

Jeg håber, vi kan rette op på disse misforståelser og arbejde sammen om at formidle den korrekte information.

Med venlig hilsen, [Klager]

ps.

beklager meget at jeg trækker dig igennem det her -

og så på dette tidspunkt af dagen.

”

JydskeVestkysten skrev herefter således

”Hej igen [Klager]

Du kan selv tolke på, hvad ”imod anbefalinger” betyder eller antyder.

Jeg forholder mig til det, som Sundhedsstyrelsen selv skriver, og nu også eksplicit har fortalt mig.

Det er trods alt deres anbefalinger og ikke dine.

Du får ikke hele mailkorrespondancen, men lige et udklip.

Jeg sender følgende til SST: ”Det handler om brugen af Wegovy, og om det at ordinere Wegovy til folk, der har en BMI under 30 eller under 27 med en vægtrelateret tilstand, vil være imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Lægen mener, at brugen af ordet anbefalinger er helt forkert.

Jeg mener derimod, det rammer inden for skiven.

Jeg vil meget gerne høre, om ordet ”anbefalinger” rammer inden for skiven.

Og hvis ikke, hvad man alternativt kan bruge?

”

De svarer: ”Det er helt fint at bruge ordet anbefalinger i denne sammenhæng.

Til info har vi en oversigt over spørgsmål/svar om wegovy på vores hjemmeside her

Jeg må også indrømme, at jeg slet ikke kan forstå, hvad dit problem med ordet er.

Som du selv siger, gør du det inden for lovlige og fagligt godkendte rammer.

Det er derfor jeg bruger ordet ”anbefalinger” og ikke skriver ”imod reglerne”.

Det er nemlig yderst vigtigt at informationer er korrekte.

Derfor var det godt, at styrelsen selv kom indover, så vi er helt sikre på, at det er i orden.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

[Klager] besvarede herefter mailen

”Hej [Journalisten] Vi bliver nok ikke enige i det her og det til trods for det SST skriver til dig.

Men tak for din omhu.

Tak for indsigten.

Jeg fastholder nu engang mit synspunkt.

Hav en god dag :)”

Den 28. januar 2025 sendte [Klager] endnu en mail til JydskeVestkysten

”Hej [Journalisten] Det går op for mig at vi måske har diskuteret forbi hinanden.

Jeg giver det et sidste forsøg

Det er ikke ordet anbefalinger jeg opponerer imod.

Det er mere det at du skriver at jeg ordinerer IMOD anbefalingerne.

Hele den tekst fra SST med de 10-11 punkter er deres samlede anbefalinger.

At ordinerer off label er et punkt i deres anbefaling.

Så faktum er at jeg har ordineret både inden for lovens rammer og indenfor SSTs anbefalinger.

IMOD indikerer at jeg det modsatte - at jeg har trodset anbefalingerne.

Nu kan jeg ikke sige det mere klart.

Derfra er det op til dig :) Spændende snak, no grudges.

Jeg ville stadigvæk skulle vurdere skaden af ordvalget.

God dag uagtet :) mvh [Klager]”

Påklaget artikel

JydskeVestkysten bragte den 29. januar 2025 artiklen ” Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger ” på jv.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Gennem onlineklinikken [Kliniknavn] udskriver den praktiserende læge [Klager] enorme mængder Wegovy.

Det pynter på regnskabet at udskrive fedmemedicin i privat regi, men selv siger han, at han gør det for at hjælpe mennesker i nød.

Avisen

har mødt ham til et interview.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Ved siden af sit virke som praktiserende læge i [Bynavn] driver [Klager] en privat onlineklinik, som tilbyder vægttabsmedicin på abonnementsordning.

”

Af artiklen fremgår

”- Jeg ønsker oprigtigt, at alle får den behandling, de skal have, og at der ikke er behov for [Kliniknavn], siger [Klager].

[Klager] er praktiserende læge i [Bynavn], og samtidig driver han onlineklinikken [Kliniknavn].

Igennem sin onlineklinik udskriver [Klager] fedmemedicinen Wegovy på abonnementsordning, som koster patienten mellem 250 og 2000 kroner om måneden.

Heri er prisen på den dyre vægttabsmedicin ikke inkluderet.

Efter artiklen er skrevet, har [Kliniknavn] fjernet de dyreste abonnementsordninger fra sin hjemmeside.

En aktindsigt fra regionen viser, at [Klager] udskriver 10 gange mere Wegovy end

den gennemsnitlige praktiserende læge i [Region A].

I [Klager]s regnskab viser det sig også at være en god forretningsmodel.

I årene

før Wegovys indtog på markedet havde [Klager]s virksomhed "Alment praktiserende læge [Klager] ApS" en jævn bruttofortjeneste på omtrent 1,5 millioner kroner.

Men da Wegovy landede på det dansk marked i slutningen af 2022, har lægen formået at mere end fordoble sin bruttofortjeneste til 3,2 millioner i 2023.

Der er endnu ikke offentliggjort regnskab for 2024.

Avisen har tidligere bragt ovenstående oplysninger i begyndelsen af januar [ordet ”januar” udgør et link til artiklen ” Lokal læge ordinerer fedme-medicin i stride strømme – og tjener millioner på det ”, bragt af JydskeVestkysten den 3. januar 2025, Pressenævnet ] men dengang afviste [Klager] at stille op til interview, da han ifølge ham selv ikke havde tid.

Det har han nu.

Discount-velfærdsstat

[Klager] vurderer selv, at 9 ud af 10 af de patienter, som han udskriver Wegovy til

igennem [Kliniknavn], er blevet afvist behandling med fedmemedicinen ved egen læge, inden de opsøger onlineklinikken.

Det er der flere årsager til, mener [Klager].

Han vurderer, at mange bliver afvist behandling med fedmemedicinen ved egen læge grundet de praktiserende lægers økonomiloft.

Økonomiloftet betyder kort fortalt, at de praktiserende læger som faggruppe kan tjene et vist antal penge, før de rammer økonomiloftet, og ikke kan tjene mere.

I 2023 blev loftet overskredet, og det var i høj grad på grund af den store efterspørgsel på fedmemedicinen, ifølge Praktiserende Lægers organisation, PLO.

Derfor er der brug for flere private tiltag i vores sundhedsvæsen, mener [Klager].

- Vi lever lidt i en discount-velfærdsstat lige nu.

Det ser vi også i psykiatrien med de lange ventetider.

Det er fuldstændig galimatias, siger [Klager].

Så du gerne, at vi privatiserer mere i sundhedssystemet, som du selv har gjort?

- Nej, det gør jeg faktisk ikke.

Jeg er rigtig stor tilhænger af et meget velernæret og godt drevet offentligt system.

Jeg ville ønske, at der ikke var et behov for, at jeg skal lave det her (red.

onlineklinikken [Kliniknavn]), siger [Klager].

Du har fordoblet din omsætning på det her, men alligevel ønsker du ikke at gøre

det?

- Ja, svarer [Klager] og forklarer, hvordan der også er omkostninger tilknyttet til onlineklinikken, selvom de ikke overstiger udgifterne.

[Der menes formentlig ”indtægterne”, Pressenævnet ] I 2023 fik [Klager] således et resultat efter skat på lige godt 300.000 kroner mere end året før.

Økonomisk incitament

Forrige år fik [Kliniknavn] et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed for at være for lemfældig med sin ordinering af det populære vægttabsmedicin.

Besøget fra styrelsen kom efter, at Berlingske [ordet ”Berlingske” linker til artiklen ” Efter en ultrakort telefonsamtale fik Berlingske ordineret dyr slankemedicin: Myndigheder slår til med øget kontrol ” bragt af Berlingske den 12. juni 2023, Pressenævnet] kunne beskrive, hvordan en normalvægtig journalist fik udskrevet Wegovy af [Klager]s onlineklinik [Kliniknavn] på en blot 5 minutter og 50 sekunders lang telefonsamtale.

Påbuddet blev dog ophævet ved styrelsens besøg få måneder efter i oktober 2023, da styrelsen vurderede, at [Kliniknavn] havde "foretaget gennemgribende forandringer af patientvaretagelsen".

Som læge må man udskrive Wegovy, selvom patienten ikke opfylder de almindelige kriterier for at få medicinen, hvis man laver en såkaldt "Off-label" ordination.

[Klager] vurderer selv, at omtrent hver femte patient i [Kliniknavn] er tilknyttet et "off-label" forløb, hvilket også er det dyreste forløb, som onlineklinikken tilbyder.

Sundhedsstyrelsen har godkendt Wegovy til vægttab hos personer med en BMI over 30, eller hvis personen har en BMI over 27 og en vægtrelateret tilstand såsom forhøjet blodtryk eller kolesterol.

Trods styrelsens klare anbefalinger mener lægen i [Bynavn], at BMI er en dårlig indikator for, om en person vil have gavn af Wegovy eller ej.

- Hvis man kigger på BMI, så kigger man ikke på mennesket.

Man skal se på, hvor meget personen har forsøgt vægttab, og hvor psykisk presset de er af deres vægt, siger [Klager].

For at lave en "off-label"-recept kræver det, at lægen laver en individuel vurdering af patienten og behovet for medicinen.

Det er derfor, at de forløb er

dyrere, ifølge [Klager].

Det vil sige, at så længe [Klager] vurderer det som sundhedsmæssigt forsvarligt, kan han udskrive Wegovy til hvem som helst.

Kan du godt se, hvorfor nogle vil mene, det er problematisk, at du har et økonomisk incitament til at udskrive så meget fedmemedicin som muligt?

- Det problem kan du aldrig komme væk fra, når du arbejder med mennesker på den her måde.

Det, der får mig til at gå hjem herfra med et smil på læben, er, at jeg har hjulpet rigtig mange mennesker med deres problemer.

Det er ikke fordi, jeg skal ind og lave kassen, men det er simpelthen fordi, jeg skal ud og hjælpe nogle mennesker, siger [Klager].

Køber den ikke

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) køber de dog ikke helt [Klager]s argument om, at økonomien ikke spiller en rolle i onlineklinikker som [Kliniknavn].

- Han tjener nogle penge i privat regi, og det er fair nok.

Men der er et klart økonomisk incitament for onlineklinikker til at udskrive fedmemedicin.

Jeg tænker ikke, han gør det bare for at gøre nogen en tjeneste, siger [Person 3], formand for

PLO i Syddanmark.

Formanden påpeger endda, at det kan være problematisk at udskrive så store mængder fedmemedicin.

[…]

- Han kommer nok nogle gange til at behandle nogen, som ikke burde få det.

Der kan selvfølgelig være forskellige vurderinger, men vi har bare set eksempler på at tynde piger får det på recept, siger [Person 3].

Selv mener [Klager], at BMI er en dårlig indikator for, om man skal have Wegovy eller ej.

Hvad synes du om det?

- Det står i vejledningen for fedmemedicinen, at man skal holde sig til BMI, så det skal vi jo.

Der vil selvfølgelig være individuelle forhold, og der er ens egen læge nok endnu bedre til at vurdere dem, siger [Person 3].

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med mediet efter offentliggørelsen.

Den 29. januar 2025 sendte [Klager] følgende mail til JydskeVestkysten

”Hej [Journalisten]

Jeg kan se der er kommet en enorm ”spændende” ordlyd på artiklen og jeg føler at du i den grad sælger mig for en artikel, som ikke udover at være usand også er groft vinklet.

Har du mulighed for at sende mig en tekstkopi af artiklen, samt navnet på den medarbejder fra SST som du har haft kontakt med?

Jeg vil også gerne bede om vejledning i mine klagemuligheder blandt andet til Pressenævnet.

Jeg vil herfra være nødsaget til at sige, at jeg skal i dialog med min jurist omkring et civil søgsmål og her tænker jeg at bruge vores email korrespondancer i sagen.

Jeg synes også at I ikke længere må bruge billeder af mig og at I kan droppe alle forsøg på at kontakte mig til udtalelser eller lign.

fremover.

Mvh [Klager]”

JydskeVestkysten besvarede samme dag mailen

”Hej [Klager]

Jeg kan godt sende dig en tekstkopi af artiklen, som næsten er identisk med den, som du fik til gennemsyn.

Jeg har ændret ordet ”slank” som du mente var misvisende til ”normalvægtig”.

Jeg har også tilføjet, at du har fjernet de dyreste forløb på din hjemmeside, efter artiklen er skrevet.

Jeg har været i kontakt med [Person 5], som er kommunikationsrådgiver hos Sundhedsstyrelsen.

[…] Du kan klage til pressenævnet på deres hjemmeside.

De har selv en klagevejledning her: […]

Du må gerne vende tilbage, hvis du vil have en tekstkopi af artiklen.

Så kan jeg sende dig et word dokument.

Med venlig hilsen [Journalisten]”

[Klager] sendte herefter følgende svar

”Hej [Journalisten]

Tak for din besked Jeg vil meget gerne bede om en tekstkopi af den helt opdaterede tekst, da jeg jo skal oprette både sag og klage – der dur det ikke med ”uddaterede” tekster

Mvh [Klager].

”

Mediet fremsendte herefter artiklen til [Klager], som besvarede mediet samme dag

”Mange tak, og som tidligere er «spiseseddelen» værre end selve indholdet.

Jeg bliver som sagt lige nødt til at afprøve mine klagemuligheder for overskriften.

Hav en god dag, [Journalisten] – det var uagtet vores mailkorr.

- en hyggelig og konstruktiv samtale mvh”

Anmodning om genmæle

Den 18. marts 2025 sendte [Klager] en mail til JydskeVestkysten.

I emnefeltet var angivet ”Genmæle”.

Af mailen fremgår blandt andet

”Til chefredaktør [Chefredaktøren] JydskeVestkysten¬Anmodning om genmæle vedrørende artikel: "Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger" fra 29. januar 2025.

¬Med henvisning til medieansvarslovens kapitel 6 om genmæle anmoder jeg hermed om genmæle vedrørende den faktuelle fejl i overskriften på ovennævnte artikel.

¬Påstanden om, at jeg ordinerer Wegovy "stik imod anbefalinger" er faktuelt ukorrekt.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vægtabsmedicin inkluderer specifikt retningslinjer for off-label brug under punkt 5, hvilket gør, at min ordination falder inden for - ikke imod - de samlede anbefalinger.

¬Dette bekræftes af Sundhedsstyrelsens egen udtalelse til mig: "Sundhedsstyrelsen er ikke blevet forelagt indholdet i artiklen, da spørgsmålet fra JydskeVestkysten til Sundhedsstyrelsen udelukkende omhandlede, hvorvidt Sundhedsstyrelsens information om Wegovy kunne betegnes som anbefalinger."

Jeg anmoder derfor om, at følgende faktuelle korrektion bringes tydeligt i avisen

"RETTELSE: I artiklen 'Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger' fra 29. januar 2025 fremgik det fejlagtigt, at læge [Klager] ordinerer Wegovy 'stik imod anbefalinger'.

Dette er ikke korrekt.

Off-label ordination er omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger under punkt 5, og lægens praksis er derfor ikke i strid med de samlede anbefalinger."

¬Med venlig hilsen, [Klager], Læge, [Kliniknavn]”

JydskeVestkysten svarede samme dag på anmodningen om genmæle

”Kære [Klager]¬Vi vurderer ikke, at din anmodning falder inden for medieansvarslovens betingelser for genmæle.

Vi beskriver i artiklen, at Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af Wegovy til vægttab hos personer med en BMI over 30, eller hvis en person har en BMI over 27 og en vægtrelateret tilstand som f.eks. forhøjet blodtryk.

Du får i artiklen lov til at svare på denne anbefaling fra styrelsen på følgende måde:¬"Trods styrelsens klare anbefalinger mener lægen i [Bynavn], at BMI er en dårlig indikator for, om en person vil have gavn af Wegovy eller ej.

¬- Hvis man kigger på BMI, så kigger man ikke på mennesket.

Man skal se på, hvor meget personen har forsøgt vægttab, og hvor psykisk presset de er af deres vægt, siger [Klager]."¬Du henviser i din mail til, at det udover denne anbefaling også er muligt for læger at lave såkaldte "off-label"-forløb.

Dette beskrives også i artiklen på følgende måde:¬"Som læge må man udskrive Wegovy, selvom patienten ikke opfylder de almindelige kriterier for at få medicinen, hvis man laver en såkaldt "Off-label" ordination.

[Klager] vurderer selv, at omtrent hver femte patient i [Kliniknavn] er tilknyttet et "off-label" forløb, hvilket også er det dyreste forløb, som onlineklinikken tilbyder."¬Senere i artiklen skriver vi også følgende:¬"For at lave en "off-label"-recept kræver det, at lægen laver en individuel vurdering af patienten og behovet for medicinen.

Det er derfor, at de forløb er dyrere, ifølge [Klager].

Det vil sige, at så længe [Klager] vurderer det som sundhedsmæssigt forsvarligt, kan han udskrive Wegovy til hvem som helst."¬At det er Sundhedsstyrelsens anbefaling at følge BMI, bakkes i artiklen også op af formanden for Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark på følgende måde:¬"- Det står i vejledningen for fedmemedicinen, at man skal holde sig til BMI, så det skal vi jo.

Der vil selvfølgelig være individuelle forhold, og der er ens egen læge nok endnu bedre til at vurdere dem, siger [Person 3]."

De bedste hilsner [Chefredaktøren]”

Øvrige oplysninger

JydskeVestkysten og [Klager] har til Pressenævnet indsendt en korrespondance mellem Sundhedsstyrelsen og JydskeVestkysten.

Den 27. januar 2025 sendte JydskeVestkysten følgende mail til Sundhedsstyrelsen

”Hej SST¬Vi talte tidligere sammen.

Jeg er kommet i karambolage med en læge som driver en privat onlineklinik, som ordinerer Wegovy.

Det handler om brugen af Wegovy, og om det at ordinere Wegovy til folk, der har en BMI under 30 eller under 27 med en vægtrelateret tilstand, vil være imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Lægen mener, at brugen af ordet anbefalinger er helt forkert.

Jeg mener derimod, det rammer inden for skiven.

Jeg vil meget gerne høre, om ordet ”anbefalinger” rammer inden for skiven.

Og hvis ikke, hvad man alternativt kan bruge?

”

Sundhedsstyrelsen besvarede samme dag mailen

”Hej [Journalisten]¬Det er helt fint at bruge ordet anbefalinger i denne sammenhæng.

Til info har vi en oversigt over spørgsmål/svar om wegovy på vores hjemmeside her: […] ”

[Klager] har herudover indsendt en korrespondance, han havde med Sundhedsstyrelsen efter offentliggørelsen af den påklagede artikel.

Den 6. februar 2025 sendte [Klager] en mail til Sundhedsstyrelsen.

Af denne fremgår blandt andet

”Til rette vedkommende ved SST¬Jeg har for nylig været involveret i en diskussion med en journalist fra JydskeVestkysten, [Journalisten] – per jeres sag 01-0200-41 - der har rejst spørgsmål om min brug af off-label ordinationer af Wegovy.

Diskussionen har centreret sig omkring, hvorvidt min praksis er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I denne forbindelse har jeg forsøgt at forklare, at når jeg ordinerer Wegovy off-label, gør jeg det inden for rammerne af loven og de retningslinjer, som både Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udstukket jvf jeres hjemmeside.

Denne praksis er fuldt ud lovlig og som jeg læser og forstår mit lægeligt ansvar også anbefalet under visse omstændigheder som angivet i jeres vejledninger, hvor der udtrykkeligt gives plads til lægeligt skøn.

¬Det er en vigtig pointe, at off-label brug er specifikt nævnt som en mulighed inden for anbefalingerne, hvilket understøtter, at denne form for ordination ikke strider imod, men derimod følger de vejledninger, der er stillet til rådighed.

¬Mit hovedanliggende har været at få det præciseret, at det er fejlagtigt og potentielt¬skadeligt at rapportere, at jeg handler "stik imod anbefalingerne", da dette kan antyde en tilsidesættelse af retningslinjer og etisk praksis.

¬Dette synspunkt er formidlet til journalisten med henblik på at korrigere en mulig¬misforståelse, der kunne have betydelige konsekvenser for min professionelle integritet og den tillid, patienterne har til min praksis.

¬Denne misforståelse og den efterfølgende rapportering har medført en del bekymring, og jeg søger derfor klarhed og støtte fra Sundhedsstyrelsen for at sikre, at offentligheden og andre sundhedsprofessionelle har en korrekt forståelse af reglerne omkring off-label ordinationer og deres anvendelse.

¬Har SST vejledt journalisten korrekt eller har journalisten spurgt ”forkert” ift at få det svar han har ønsket for at begrunde ordvalget ”Stik imod.

.

.

”¬Mener SST at nedenstående overskrift fremstiller og afspejler off label ordination som følger Sundhedsloven og jeres anbefalinger/vejledning?

¬Med venlig hilsen Praktiserende læge [Klager], Speciallæge i almen medicin […]”

Sundhedsstyrelsen besvarede mailen den 10. februar 2025

"Kære [Klager] Som du kunne se af din aktindsigt, så har vi ikke haft yderligere dialog med JydskeVestkysten, andet end at vi har henvist til vores anbefalinger om brug af Wegovy på hjemmesiden og præciseret, at der er tale om anbefalinger.

¬Hvis du mener, at du er blevet fejlciteret eller misforstået af JydskeVestkysten bedes du kontakte dem.

¬Vores anbefaling vedr.

off label finder du i vores FAQ svar 5: [Der er i svaret indsat et link til Sundhedsstyrelsens vejledning ”Spørgsmål og svar om Wegovy” på sst.dk, Pressenævnet ] Med venlig hilsen [Chefredaktøren]”

[Klager] besvarede mailen samme dag

Kære [Chefredaktøren] Tak for dit skriv, men jeg synes måske ikke du helt besvarer mit spørgsmål.

Spørgsmålet er i bund og grund, om en læge der ordinerer off label, jvf jeres punkt 5 i jeres anbefaling – menes at ordinerer ”stik imod anbefalingerne”?

Mvh [Klager]”

Sundhedsstyrelsen sendte den 11. februar 2025 følgende svar

Kære [Klager]¬Jeg må bede dig kontakte journalisten vedr.

hans ordvalg i artiklen.

Det har vi ingen indflydelse på.

Vi har beskrevet vores anbefalinger på hjemmesiden, hvor vi skriver at behandling af overvægt med Wegovy ikke skal være førstevalg, men kan efter konkret lægefaglig vurdering supplere ikke-farmakologiske tiltag.

Vedr.

off-label, kan læger efter en individuel vurdering ordinere et lægemiddel til personer, som ikke opfylder de kriterier, som Lægemiddelstyrelsen har godkendt det til.

Læger, som vælger at udskrive Wegovy til personer, der ikke opfylder kriterierne, skal være opmærksomme på, at der er tale om off-label-behandling, hvilket forudsætter et særligt indgående informeret samtykke fra patienten.

Med venlig hilsen [Chefredaktøren]”

[Klager] besvarede mailen samme sag

”Kære [Chefredaktøren],¬Jeg henvender mig i forbindelse med en igangværende sag, hvor jeg føler, at kommunikationen mellem Sundhedsstyrelsen og undertegnede ikke har været tilstrækkeligt klar og fyldestgørende.

¬For at sikre en korrekt forvaltning og behandling af denne sag, er det min hensigt at bringe sagen for Pressenævnet.

Jeg vil også involvere jurister fra Lægeforeningen for at få en ekstern vurdering.

I den forbindelse vil jeg gerne bede om, at SST med specifik opmærksomhed besvarer følgende spørgsmål

1.

Burde [Person 5] fra SST have adresseret og besvaret det direkte spørgsmål fra journalisten ved Jydske Vestkysten om, hvorvidt min off label ordination er i modstrid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som det specifikt blev fremsat?

¬2.

Er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at [Person 5]s svar tilstrækkeligt adresserede dette oprindelige spørgsmål, eller omhandlede svaret snarere definitionen af jeres anbefalinger – som derved indirekte gav journalisten mulighed for at skrive direkte usandheder i sin artikel?

¬3.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke et ønske om, at svarene fra jeres side afspejler en grundig og omhyggelig gennemgang af de forelagte spørgsmål, idet tidligere svar ikke synes at have adresseret kernen i min henvendelse.

Jeg ser frem til jeres detaljerede og betimelige respons.

¬Med venlig hilsen, Mvh [Klager]”

Sundhedsstyrelsen besvarede den 12. februar 2025 mailen

”Kære [Klager] Sundhedsstyrelsen er ikke blevet forelagt indholdet i artiklen, da spørgsmålet fra JydskeVestkysten til Sundhedsstyrelsen udelukkende omhandlede, hvorvidt Sundhedsstyrelsens information om Wegovy, kunne betegnes som anbefalinger.

Det er det, vi har svaret bekræftende på, i svaret til journalisten.

I forlængelse af dit spørgsmål 1 og 2, kan Sundhedsstyrelsen oplyse, at vi ikke har fået stillet spørgsmål om din konkrete off-label behandling, men alene svaret på om vores information om Wegovy kan ses som anbefalinger.

Vi vurderer derfor ikke, at vi kunne have svaret anderledes på journalistens spørgsmål.

Som det fremgår af aktindsigten, så er Sundhedsstyrelsen ikke blevet forelagt spørgsmål om, hvorvidt din off-label ordination er i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet generelle anbefalinger for brug af Wegovy, men vi vurderer ikke enkelte lægers praksis.

Det fremgår af vores anbefalinger, at udskrivning af Wegovy til personer, der ikke opfylder de kriterier der er i de godkendte indikationer (offlabel- behandling), forudsætter et særligt indgående informeret samtykke, og at lægen journalfører indikation og begrundelse for behandlingen.

Det hører under Styrelsen for Patientsikkerhed at vurdere, om en læge lever op til dette.

Med venlig hilsen [Chefredaktøren]”

[Klager] besvarede samme dag mailen

”Kære [Person 4]¬Jeg takker for en fyldestgørende besvarelse og vil gerne betragte sagen for lukket.

Mange tak for jeres tid (note: STPS har heldigvis gennemgået min klinik og har fundet ”ingen bekymringer”, så jeg er selv overbevist om at jeg gør som jeg skal).

Mvh [Klager]”

[Klager] rettede den 18. marts 2025 henvendelse til JydskeVestkysten, som samme dag afviste at bringe et genmæle.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Klagepunkter

1.

Brud på god presseskik ved offentliggørelse af faktuelt ukorrekte oplysninger

2.

Afvisning af genmæle

Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 29. januar 2025 en artikel med overskriften "Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger".

Artiklen påstår, at undertegnede ordinerer Wegovy "stik imod anbefalinger", hvilket er faktuelt ukorrekt.

Før artiklens offentliggørelse gjorde jeg journalisten opmærksom på denne faktuelle fejl via email: "Det er ikke ordet anbefalinger jeg opponerer imod.

Det er mere det at du skriver at jeg ordinerer IMOD anbefalingerne.

Hele den tekst fra SST med de 10-11 punkter er deres samlede anbefalinger.

At ordinerer off label er et punkt i deres anbefaling.

Så faktum er at jeg har ordineret både inden for lovens rammer og indenfor SSTs anbefalinger."

Journalisten har herefter kontaktet Sundhedsstyrelsen med et bevidst misvisende spørgsmål: "Det handler om brugen af Wegovy, og om det at ordinere Wegovy til folk, der har en BMI under 30 eller under 27 med en vægtrelateret tilstand, vil være imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Lægen mener, at brugen af ordet anbefalinger er helt forkert."

Denne fremstilling er en forvrængning, da jeg ikke har bestridt ordet "anbefalinger", men derimod påstanden om at ordinere "imod" anbefalingerne.

Sundhedsstyrelsen har efterfølgende bekræftet, at de kun blev spurgt om terminologien "anbefalinger", ikke om min praksis var i strid med disse: "Sundhedsstyrelsen er ikke blevet forelagt indholdet i artiklen, da spørgsmålet fra JydskeVestkysten til Sundhedsstyrelsen udelukkende omhandlede, hvorvidt Sundhedsstyrelsens information om Wegovy, kunne betegnes som anbefalinger." Jeg anmodede mediet om genmæle den 18-03-2025, hvilket blev afvist samme dato.

[…]

Begrundelse for klagen

Artiklen indeholder en faktuel fejl, der kan skade mit omdømme og professionelle virke som læge.

Off-label ordination er specifikt omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger under punkt 5, og min praksis er derfor ikke "stik imod anbefalinger".

Dette udgør et brud på de presseetiske regler om korrekthed i mediernes dækning.

Journalisten har desuden undladt at efterprøve påstanden tilstrækkeligt og har stillet et misvisende spørgsmål til Sundhedsstyrelsen for at understøtte en forudbestemt vinkel.

[Klager] har som svar på JydskeVestkystens udtalelse af 21. marts 2025 anført blandt andet, at

”[…]

1.

Fejlagtig Rubrik

Påstanden om "stik imod anbefalinger" er faktuelt ukorrekt.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger inkluderer eksplicit off-label-ordination under punkt 5.

Bevis

- SSTs svar i tidligere fremsendte materiale: "Off-label-brug er omfattet af vores samlede anbefalinger."

- Medicinrådet skriver også: Off-label-ordination er en integreret del af dansk lægepraksis

2.

Journalistens upræcise spørgsmål

Journalistens henvendelse til SST adresserede kun terminologi – ikke om min praksis var i overensstemmelse med anbefalingerne.

Bevis

- Journalistens e-mail til SST (tidl.

vedhæftet)

> "Jeg vil meget gerne høre, om ordet 'anbefalinger' rammer inden for skiven."

3.

Manglende kontekst i artikel

Selvom artiklen nævner off-label-ordination, fremstilles dette som en "undtagelse" fra SSTs retningslinjer – ikke som en del af dem.

Presseetisk brud

- Overtrædelse af § 3 (krav om neutralitet) i Vejledende regler for god presseskik.

- Støttet af Pressenævnets praksis om "helhedsvurdering af anbefalinger".

Anmodning

Jeg anmoder om, at Pressenævnet

1.

"Fælder" JydskeVestkysten for brud på god presseskik.

2.

Pålægger avisen at offentliggøre kendelsen på forsiden under rubrikken "Rettelse" i minimum 48 timer.

”

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[…] JydskeVestkysten bestrider at have handlet i strid med god presseskik.

Avisen fastholder også, at det er i overensstemmelse med Medieansvarslovens paragraf 36, stk. 1, at have afvist klagers krav om genmæle.

JydskeVestkysten beskriver i den påklagede artikel, at Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af Wegovy til vægttab hos personer med en BMI over 30, eller hvis en person har en BMI over 27 og en vægtrelateret tilstand som f.eks. forhøjet blodtryk.

Wegovy er godkendt til vægttab og – vedligeholdelse hos voksne, som opfylder netop disse kriterier.

Derfor er dette Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvem Wegovy bør udskrives til.

Avisen har ikke påstået, at [Klager] har handlet i strid med nogen lovgivning.

Avisen har derimod beskrevet de meget konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om at bruge BMI som rettesnor angående Wegovy, og at [Klager] ikke følger disse anbefalinger.

[Klager] forelægges kritikken og kommenterer i den påklagede artikel blandt andet på Sundhedsstyrelsens anbefalinger

"Trods styrelsens klare anbefalinger mener lægen i [Bynavn], at BMI er en dårlig indikator for, om en person vil have gavn af Wegovy eller ej.

- Hvis man kigger på BMI, så kigger man ikke på mennesket.

Man skal se på, hvor meget personen har forsøgt vægttab, og hvor psykisk presset de er af deres vægt, siger [Klager]."

[Klager] henviser til, at det ud over denne anbefaling også er muligt for læger at lave såkaldte "off- label"-forløb.

Dette beskrives også udførligt i artiklen på følgende måde

"Som læge må man udskrive Wegovy, selvom patienten ikke opfylder de almindelige kriterier for at få medicinen, hvis man laver en såkaldt "Off-label" ordination.

[Klager] vurderer selv, at omtrent hver femte patient i [Kliniknavn] er tilknyttet et "off-label" forløb, hvilket også er det dyreste forløb, som onlineklinikken tilbyder."

Senere i artiklen skriver avisen også følgende

"For at lave en "off-label"-recept kræver det, at lægen laver en individuel vurdering af patienten og behovet for medicinen.

Det er derfor, at de forløb er dyrere, ifølge [Klager].

Det vil sige, at så længe [Klager] vurderer det som sundhedsmæssigt forsvarligt, kan han udskrive Wegovy til hvem som helst."

At det er Sundhedsstyrelsens anbefaling at følge BMI som rettesnor i vurdering af udskrivning af Wegovy, bakkes i artiklen også op af formanden for Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark

"- Det står i vejledningen for fedmemedicinen, at man skal holde sig til BMI, så det skal vi jo.

Der vil selvfølgelig være individuelle forhold, og der er ens egen læge nok endnu bedre til at vurdere dem, siger [Person 3]."

[Klager] blev forelagt artiklen inden publicering og kommenterer kritikken.

JydskeVestkysten er uenig i, at avisen har stillet et misvisende spørgsmål til Sundhedsstyrelsen.

Avisen kontaktede Sundhedsstyrelsen netop for at få vished om, hvorvidt ordet ”anbefaling” var det korrekte at bruge.

Styrelsen bekræftede, at det var et helt korrekt ord at bruge.

JydskeVestkysten mener modsat [Klager], at avisens mailkorrespondance med Sundhedsstyrelsen netop viser, at avisen har efterprøvet formuleringen inden publicering.

Avisen har vedhæftet korrespondancen som bilag.

JydskeVestkysten kan forstå, at [Klager] efterfølgende også selv har haft en korrespondance med Sundhedsstyrelsen.

JydskeVestkysten kan også forstå, at [Klager] mener, at denne korrespondance giver et nyt perspektiv på sagen.

Som vi læser [Klager]s efterfølgende korrespondance med Sundhedsstyrelsen, bekræfter styrelsen ikke [Klager]s påstande om, at der ikke er dækning for JydskeVestkystens rubrik.

Da vi således mener at have dokumenteret, at alle faktuelle oplysninger i artiklen er korrekte og efterprøvede, har vi med baggrund i Medieansvarslovens paragraf 36, stk. 1, afvist klagers krav om genmæle.

[…] Da oplysningernes rigtighed er utvivlsom, er der dækning i loven for vores afvisning af kravet om genmæle.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og efterprøvelse

[Klager] har klaget over, at artiklen i overskriften indeholder ukorrekt information om, at han skulle udskrive Wegovy ”stik mod anbefalingerne”, og at mediet har stillet et misvisende spørgsmål til Sundhedsstyrelsen for at understøtte en forudbestemt vinkel, og derved ikke har ikke har efterprøvet påstanden tilstrækkeligt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, A.

5, A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Artiklen har følgende overskrift: ” Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger ”.

Af artiklen fremgår blandt andet

”- Jeg ønsker oprigtigt, at alle får den behandling, de skal have, og at der ikke er behov for [Kliniknavn], siger [Klager].

[Klager] er praktiserende læge i [Bynavn], og samtidig driver han onlineklinikken [Kliniknavn].

[…]

En aktindsigt fra regionen viser, at [Klager] udskriver 10 gange mere Wegovy end

den gennemsnitlige praktiserende læge i [Region A].

[…]

Avisen har tidligere bragt ovenstående oplysninger i begyndelsen af januar [ordet ”januar” udgør et link til artiklen ” Lokal læge ordinerer fedme-medicin i stride strømme – og tjener millioner på det ”, bragt af JydskeVestkysten den 3. januar 2025, Pressenævnet ], men dengang afviste [Klager] at stille op til interview, da han ifølge ham selv ikke havde tid.

Det har han nu.

Discount-velfærdsstat

[Klager] vurderer selv, at 9 ud af 10 af de patienter, som han udskriver Wegovy til

igennem [Kliniknavn], er blevet afvist behandling med fedmemedicinen ved egen læge, inden de opsøger onlineklinikken.

Det er der flere årsager til, mener [Klager].

Han vurderer, at mange bliver afvist behandling med fedmemedicinen ved egen læge grundet de praktiserende lægers økonomiloft.

Økonomiloftet betyder kort fortalt, at de praktiserende læger som faggruppe kan tjene et vidst antal penge, før de rammer økonomiloftet, og ikke kan tjene mere.

I 2023 blev loftet overskredet, og det var i høj grad på grund af den store efterspørgsel på fedmemedicinen, ifølge Praktiserende Lægers organisation, PLO.

Derfor er der brug for flere private tiltag i vores sundhedsvæsen, mener [Klager].

- Vi lever lidt i en discount-velfærdsstat lige nu.

Det ser vi også i psykiatrien med de lange ventetider.

Det er fuldstændig galimatias, siger [Klager].

Så du gerne, at vi privatiserer mere i sundhedssystemet, som du selv har gjort?

- Nej, det gør jeg faktisk ikke.

Jeg er rigtig stor tilhænger af et meget velernæret og godt drevet offentligt system.

Jeg ville ønske, at der ikke var et behov for, at jeg skal lave det her (red.

onlineklinikken [Kliniknavn]), siger [Klager].

Du har fordoblet din omsætning på det her, men alligevel ønsker du ikke at gøre

det?

- Ja, svarer [Klager] og forklarer, hvordan der også er omkostninger tilknyttet til onlineklinikken, selvom de ikke overstiger udgifterne.

I 2023 fik [Klager] således et resultat efter skat på lige godt 300.000 kroner mere end året før.

Økonomisk incitament

[…]

Som læge må man udskrive Wegovy, selvom patienten ikke opfylder de almindelige kriterier for at få medicinen, hvis man laver en såkaldt "Off-label" ordination.

[Klager] vurderer selv, at omtrent hver femte patient i [Kliniknavn] er tilknyttet et "off-label" forløb, hvilket også er det dyreste forløb, som onlineklinikken tilbyder.

Sundhedsstyrelsen har godkendt Wegovy til vægttab hos personer med en BMI over 30, eller hvis personen har en BMI over 27 og en vægtrelateret tilstand såsom forhøjet blodtryk eller kolesterol.

Trods styrelsens klare anbefalinger mener lægen i [Bynavn], at BMI er en dårlig indikator for, om en person vil have gavn af Wegovy eller ej.

- Hvis man kigger på BMI, så kigger man ikke på mennesket.

Man skal se på, hvor meget personen har forsøgt vægttab, og hvor psykisk presset de er af deres vægt, siger [Klager].

For at lave en "off-label"-recept kræver det, at lægen laver en individuel vurdering af patienten og behovet for medicinen.

Det er derfor, at de forløb er

dyrere, ifølge [Klager].

Det vil sige, at så længe [Klager] vurderer det som sundhedsmæssigt forsvarligt, kan han udskrive Wegovy til hvem som helst.

Kan du godt se, hvorfor nogle vil mene, det er problematisk, at du har et økonomisk incitament til at udskrive så meget fedmemedicin som muligt?

- Det problem kan du aldrig komme væk fra, når du arbejder med mennesker på den her måde.

Det, der får mig til at gå hjem herfra med et smil på læben, er, at jeg har hjulpet rigtig mange mennesker med deres problemer.

Det er ikke fordi, jeg skal ind og lave kassen, men det er simpelthen fordi, jeg skal ud og hjælpe nogle mennesker, siger [Klager].

Køber den ikke

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) køber de dog ikke helt [Klager]s argument om, at økonomien ikke spiller en rolle i onlineklinikker som [Kliniknavn].

[…]

- Han kommer nok nogle gange til at behandle nogen, som ikke burde få det.

Der kan selvfølgelig være forskellige vurderinger, men vi har bare set eksempler på at tynde piger får det på recept, siger [Person 3].

Selv mener [Klager], at BMI er en dårlig indikator for, om man skal have Wegovy eller ej.

Hvad synes du om det?

- Det står i vejledningen for fedmemedicinen, at man skal holde sig til BMI, så det skal vi jo.

Der vil selvfølgelig være individuelle forhold, og der er ens egen læge nok endnu bedre til at vurdere dem, siger [Person 3].

”

Der er mellem parterne uenighed om, hvordan ordvalget ”imod anbefalinger” om brug af det omtalte slankemiddel Wegovy skal forstås, og det fremgår af den korrespondance, de havde forud for offentliggørelsen, at dette blev drøftet mellem dem forud for offentliggørelsen.

Af det materiale fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som parterne har henvist til, fremgår det under ”Spørgsmål og svar om Wegovy” af punkt 4 blandt andet, ”Wegovy er godkendt til vægttab […] hos voksne med: BMI på mindst 30 eller BMI mellem 27-30, som samtidig har mindst én vægtrelateret tilstand […].

” Af punkt 5 fremgår det blandt andet, at ”Læger kan altid efter en individuel vurdering ordinere et lægemiddel til personer, som ikke opfylder de kriterier, som Lægemiddelstyrelsen har godkendt det til.

Det kalder vi off-label brug af lægemidler.

[…]”

Pressenævnet finder, at omtalen i overskriften af, at [Klager] ”u dskriver Wegovy stik imod anbefalinger ”, i den anvendte sammenhæng, hvor kriterierne er uddybet i brødteksten, mest nærliggende kan forstås som en henvisning til de konkrete hovedanbefalinger for så vidt angår lægers udskrivning af Wegovy og de almindelige kriterier, der tager udgangspunkt i BMI, og dermed ikke den generelle ret for læger til at udskrive medicin off-label.

Henset til, at det i brødteksten er uddybet, at ”som læge må man udskrive Wegovy, selv om patienten ikke opfylder de almindelige kriterier for at få medicinen, hvis man laver en såkaldt "Off-label" ordination”, og at det således er beskrevet, at der er mulighed for at fravige udgangspunktet, og at det er den mulighed, [Klager] har benyttet sig af, finder Pressenævnet, at der – uanset overskriftens skarpe vinkling – er dækning for formuleringen ”imod anbefalinger”.

Pressenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at [Klager] er kommet til orde i artiklen og har uddybet omstændighederne ved at udskrive medicinen "off-label", og at det således tilstrækkeligt tydeligt fremgår, at der ikke er tale om, at han har handlet i strid med reglerne.

Nævnet finder på det grundlag ikke anledning til at kritisere JydskeVestkysten for redigeringen, herunder ordvalget i overskriften.

Nævnet finder videre, at omtalen af, at [Klager] ordinerer ”stik imod anbefalinger” er en beskyldning, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham, og at der derfor er tale om en beskyldning, der skal efterprøves, herunder ved forelæggelse for ham.

Pressenævnet finder, at JydskeVestkysten ved at forelægge oplysningerne for [Klager], og herefter på baggrund af de bemærkninger, han fremkom med, at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen om brugen af ordet ”anbefalinger”, har efterprøvet beskyldningerne tilstrækkeligt.

Det kan i den konkrete situation ikke ændre herpå, at [Klager] ikke mener, at spørgsmålet til Sundhedsstyrelsen var formuleret tilstrækkeligt præcist.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist at bringe hans genmæle.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende genmæletekst

"RETTELSE: I artiklen 'Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger' fra 29. januar 2025 fremgik det fejlagtigt, at læge [Klager] ordinerer Wegovy 'stik imod anbefalinger'.

Dette er ikke korrekt.

Off-label ordination er omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger under punkt 5, og lægens praksis er derfor ikke i strid med de samlede anbefalinger."

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.

Pressenævnet finder, at oplysningen i artiklens overskrift om, at [Klager] ”udskriver Wegovy stik imod anbefalinger”, er en oplysning af faktisk karakter, som er dokumenteret som utvivlsomt rigtig på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordinering af Wegovy, herunder de konkrete kriterier, der tager udgangspunkt i BMI, og dermed ikke den generelle ret for læger til at udskrive medicin off-label.

[Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningen.

Afgjort den 21. oktober 2025